LÆS OM: OPBEVARING AF FOLIE I PLANTAGEN NY TEKNOLOGI TIL LUGNING

Transkript

1 NR. 10. OKTOBER 2010 Ambitioner for DenFood A/S: Bredt sortiment af snackog convenienceprodukter LÆS OM: OPBEVARING AF FOLIE I PLANTAGEN NY TEKNOLOGI TIL LUGNING

2 NR.10. OKTOBER 2010 Seminis Løg Nye gode sorter til det danske marked. Sunnito Mere info ring till: Seminis, Ivan Brendstrup Tidlig: BARITO F1, kan lagres til nytår. Storfalden. Wiebulls Horto, Geert Lodberg Middeltidlig: PREMITO F1, kan lagres til marts. Få halsløg. Hovedsæson: SUNNITO F1, fint rundt løg, som kan lagres til april. Sen: BENNITO F1, rundt storfaldent løg, som kan lagres til maj-juni. eller Danske sætteløg kontakt Geert Lodberg MONSANTO HOLLAND BV. All rights reserved. 02/2010 INDHOLD FRUGT OG BÆR 404 Ekstrem lille høst af surkirsebær 406 Kig fremad 407 Stor solbærhøst - middel ribshøst 407 Ny forening for øko-æbleproducenter 408 Frugtplantagerne er store i Ukraine 410 Vinteropbevaring af folie i plantagen 411 Nye sorter af sødkirsebær i Tyskland 412 Utraditionel jordbærplanteproduktion 413 Ny model af arbejdsplatform 415 Øko-æblets dag i Munkebjerg GRØNSAGER 416 Portræt af DenFood A/S 418 Ny teknologi til lugning 420 Planlægning af kvælstof med NDICEA 422 Grøntsagsfestival Drypvanding af kartofler 425 Klimastation til styring af vand 426 Ny forskning i værdikæder BÅDE OG Høje emballagekrav for snittet grønt 431 Indberetning af pesticidforbrug 432 Ejerskifte - planlæg i god tid 435 Skat ved generationsskifte 436 Raw food er et nyt kostkoncept 437 Ensartet ledelse på forskellig vis 439 Ny direktør i Danske Frugtavlere A/S 439 Viden om råvarer - pærer Monsanto Holland BV ÅRGANG OKTOBER 2010 NR. 10 Ambitioner for DenFood A/S: Bredt sortiment af snackog convenienceprodukter LÆS OM: OPBEVARING AF FOLIE I PLANTAGEN NY TEKNOLOGI TIL LUGNING Aurelijus Montvydas pakker økologiske snackgulerødder ved DenFood A/S i Grenå. Læs artikel side 416. Foto: Stig F. Nielsen. 402

3 LEDER Lys for enden 404 Høsten af surkirsebær blev ekstrem lille i år. Kun hver femte avler høstede. Hans Chr. Iskov på Langeland var en af dem. 410 Sødkirsebæravlere med regntag kan slippe for at sætte folie op og tage den ned igen hvert år. Et nyt system gør det muligt at opbevare folien over træerne deltagere trodsede varslingen om skybrud og besøgte Axel Månsson i Brande, hvor nyeste teknologi til mekanisk ukrudtsbekæmpelse i rækkeafgrøder blev demonstreret. Her ved sæsonstart, hvor de første æbler og pærer er kommet i hus, kan vi glæde os over, at de forventninger, der var skabt i forbindelse med dette års høst, ser ud til at blive indfriet. Prisniveauet ligger på et klart bedre niveau end sidste år og er i en størrelse, der må kaldes acceptabelt. Udmeldingerne fra Frugtprognosekonferencen i Kiev i starten af august ser ud til at holde stik. Der er ikke en overproduktion af frugt i EU, og der er importeret væsentligt færre ton æbler fra den sydlige halvkugle end sidste år. Det indikerer, at et fornuftigt prisniveau bør kunne fortsætte. Det trænger vi til. Ingen har glemt, at sidste sæsons lave priser resulterede i, at æbleavlerne fik det dårligste økonomiske resultat i dette årtusinde. Konsekvensen af de dårlige priser var, at flere producenter meldte sig ud af de eksisterende afsætningsorganisationer. De havde en forventning om, at de kunne afsætte deres produktion til en højere pris og med lavere salgsomkostninger. Det, der bliver udfordringen, er, at udbyderne af æbler og pærer ikke går i panik og begynder at underbyde hinanden for at komme af med frugten først. Derfor lyder opfordringen fra erhvervet: Hold hovedet koldt. Der er ingen producenter, der opnår noget positivt ved lave priser. God sæson! Jan Jager Formand for Æble/Pære klubben 422 Sidste års succesfulde Grøntsagsfestival blev gentaget i år under lidt andre rammer og former. Det gjorde ikke succesen mindre. Frugt & Grønt Erhvervsbladet for frugt-, bær- og grønsagsavlere. Udgiver: GartneriRådgivningen - en del af Dansk Landbrugsrådgivning, Agro Food Park 15, Skejby, 8200 Århus N, Artikler: Artikler i Frugt & Grønt dækker ikke nødvendigvis synspunkter i Brancheudvalget for Frugt & Grønt. Redaktion: Ansvarshavende redaktør: Annemarie Bisgaard, Toftlundvej 7B, 7430 Ikast, tlf , fax , [email protected]. Fagredaktør (grønsager), Stig F. Nielsen, Agro Food Park 15, 8200 Århus N, [email protected], tlf , fax Annoncer: Annoncekonsulent Morten Nielsen. Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV. Telefon , Telefax Mail: [email protected]. Frist for indlevering af annoncer er den 10. i måneden før udgivelse. Abonnement: Kontakt Anne Lise Mikkelsen, tlf , [email protected] Indland: 695 kr. + porto (180 kr.) + moms. Udland: 695 kr. + porto (280 kr.). Unge under udd.: 345 kr. + porto (180 kr.) + moms. Layout og tryk: Mark & Storm Grafisk Oplag Eftertryk er kun tilladt efter aftale. Bladet er afleveret til postvæsenet den 28/9/10. ISSN

4 SURKIRSEBÆR Ekstrem lille høst af surkirsebær Stevnsbær blev den store taber i år. De fleste steder gav sorten slet ingenting, andre steder kun lidt. Nye sorter vinder frem. TEKST OG FOTO: ANNEMARIE BISGAARD GARTNERIRÅDGIVNINGEN [email protected] Kun omkring hver femte af landets surkirsebæravlere havde i år gang i kirsebær - rysteren. Udbytterne var langt de fleste steder små, eller der var slet ingen bær at komme efter, især på Stevnsbær. Bedre gik det for sorterne Kelleriis, Fanal og Sumadinka. Årsagen til det manglende udbytte er det kolde vejr under blomstringen. Frugt & Grønt har talt med nogle af de avlere, der havde gang i høstmaskinen. Her var der alle steder tale om meget moderate udbytter. Langeland Frugtavler Hans Chr. Iskov i Sædballe på Sydlangeland høstede cirka 70 ton surkirsebær på godt otte hektar. I 2009 høstede han over fem gange så meget, nemlig 362 ton surkirsebær, ganske vist på 21 hektar. Udregnet per hektar er udbyttet i 2010 halveret i forhold til sidste år. - Udbytteforskellen mellem 2009 og 2010 er da til at få øje på, konstaterer Hans Chr. Iskov, der inden for det sidste år har ryddet cirka 10 hektar med gamle Stevnsbær til fordel for andre sorter. Det samlede areal med surkirsebær er stadig uændret, nemlig 26,3 hektar. - Helt usædvanligt har vi slet ikke høstet Stevnsbær i år. Det er aldrig sket før i de 18 år, jeg har drevet plantagen, og heller ikke i de foregående 25 år, hvor min far havde kirsebær på ejendommen. Det manglende udbytte får mig nu ikke til at gå i selvsving og reducere produktionen af surkirsebær. - De store udbytteudsving viser snarere, at man skal satse på flere sorter. Men året viser bestemt også, hvor vigtigt det er ikke at ignorere ejendommens klimatiske forhold, når man planter, fastslår Hans Christian Iskov, der i år er noget bedre tilpas med afregningsprisen end sidste år. FRUGTBAR Frugtavler Hans Christian Iskov, Langeland, og hans polske medhjælper Marcin, høstede surkirsebærsorten Sumadinka den 27. og 28. august. De 10 år gamle træer gav 8,5 ton per hektar, der alle blev høstet i småkasser til Ørskov Frugt A/S. Fornuftige priser - Vi forventer at få 4,50 kroner per kilo for Stevnsbær til saft og 4,50-4,75 kroner per kilo Kelleriis og Sumadinka i småkasser afhængig af, om det er klasse A eller A+. Så de høstede arealer kommer til at give et pænt overskud, men man skal huske, at de også skal betale for de mange hektar, hvor 404 FRUGT & GRØNT OKTOBER 2010

5 SURKIRSEBÆR Tabel 1 Hans Chr. Iskovs frugtplantage. Kultur (planteår) Areal hektar Surkirsebær - Stevnsbær (1999, 2001, 2008) 8,7 - Fanal (2008) 5,3 - Sumadinka (2000) 2,7 - Tiki (2010) 4,0 - Kelleriis (1990, 1995) 5,6 Solbær 36 Hyben 13 Stikkelsbær 9,5 Ribs 4 vi ikke har høstet, pointerer Hans Chr. Iskov, der trods det lille udbytte alligevel når op på 65 procent af sidste års omsætning og desuden med færre udgifter til høstmandskab. I 2009 fik han en ekstrem lav pris på 70 øre per kilo for Stevnsbær til saft, og 1,75-2,50 kroner per kilo for bær i småkasser, afhængig af sort og kvalitet. Udbytter Hans Chr. Iskovs udbytte i 10 år gamle Sumadinka og år gamle Kelleriis lå i år omkring 8,5 ton per hektar. Alle Sumadinka og stort set alle Kelleriis blev høstet i småkasser og afregnet i bedste kvalitet som A+ hos Ørskov Frugt A/S. Som noget nyt prøvehøstede Hans Chr. Iskov også to år gamle træer af sorten Fanal med sin buskfrugthøstmaskine fra New Holland, som han investerede i for tre år siden. Træerne gav ét ton per hektar, og de unge træer tog ikke skade af høstmaskinen. Med en almindelig kirsebærryster kan træerne først tåle at blive rystet om et par år. Hans Chr. Iskov har ikke planer om hverken at reducere eller udvide sit areal yderligere med surkirsebær, se tabel 1. Sydvestfyn Frugtavler Anders Ploug-Sørensen ved Fåborg høstede i år 33 ton surkirsebær på seks hektar, alt sammen i småkasser. - De ni ton kom i klasse A og resten i klasse A+, så det er vi vældig godt tilfredse med. Det er første gang, vi høster sorterne Nephris og Fanal på grundstammen Colt. Træerne er fire år gamle, fortæller Anders Ploug-Sørensen, der leverede de sidste af sine bær til Danske Bær A.m.b.a. den 24. august. - Sidste år høstede vi 180 ton surkirsebær, men da havde vi også 10 hektar med år gamle Stevnsbær. De gav ingenting i år. Nu har vi ryddet godt fire hektar Stevnsbær både træer og rødder hvor der i stedet skal plantes solbær. Rydningen af de gamle surkirsebærtræer gav i alt cirka kubikmeter flis, hvoraf de 30 procent kom fra rødderne, siger Anders Ploug- Sørensen, der foruden surkirsebærrene har knap 40 hektar med solbær og ribs samt fem hektar med stenhøjsplanter. - Vi fortsætter med at plante surkirsebær, men det bliver ikke Stevnsbær. Det er for usikkert. Jeg regner med at plante Fanal imellem stødene, næste gang vi rydder nogle Stevnsbær. Vestsjælland Danfrugt A/S i Skælskør driver i alt 226 hektar med surkirsebær inklusive 57 hektar med pasningsaftaler. Sortimentet er fordelt på 150 hektar Stevnsbær, 42 hektar Kelleriis, 23 hektar Sumadinka, otte hektar Fanal og 3,5 hektar Ungarische Traubige. Selskabet høstede i år 412 ton surkirsebær til saft på 119 hektar, heraf kom de 145 ton fra 50 hektar Stevnsbær. - På de øvrige 100 hektar med Stevnsbær var der ikke bær nok på træerne til, at det var værd at høste dem, fortæller driftsleder Bjarne Thomsen. Sumadinka gav dobbelt så højt udbytte som Stevnsbær, nemlig 4,6 ton per hektar på træer, der er seks til 10 år gamle. Fanal blev topscorer med 10,5 ton per hektar også på træer, der er seks til 10 år gamle. - Sidste år høstede vi i alt ton surkirsebær, altså næsten syv gange så meget som i år. Så det er store udsving at operere med. Vi fortsætter med at rydde op i de dårligste og ældste træer. I 2008 og 2009 ryddede vi 15 hektar med Stevnsbær, og den kommende vinter rydder vi endnu 10 hektar med de ældste Stevnsbær, der er 20 år gamle. Der er ikke planer om at plante flere surkirsebær lige nu, fastslår Bjarne Thomsen. Lolland Erik Buxbom i Frejlev i det sydøstligeste hjørne af Lolland har kun to hektar med Stevnsbær tilbage. De er plantet i Han ryddede otte hektar for nogle år siden og dyrker i dag primært æbler. - Udbyttet i år blev kun på seks ton per hektar, alle bær til saft. Der var ellers udsigt til otte-ni ton per hektar, men regn og blæst reducerede udbyttet lige før høst, fortæller Erik Buxbom, der fik sine træer høstet af en kollega for 12 kroner per træ. Erik Buxboms plantage, der oprindelig er Lollands gamle frugtplantage har en god beliggenhed ren klimatisk, kun 250 meter fra Guldborgsund, ved indsnævringen mellem Lolland og Falster. Den yderste trærække ligger kun meter fra vandkanten. - Her er der ofte én grad højere temperatur om foråret end blot fire-fem kilometer ÉN AF FÅ Hans Chr. Iskov på Langeland var blandt det fåtal af avlere, der høstede surkirsebær i år, dog ikke Stevnsbær. inde på Lolland, og det er åbenbart nok til, at vi for det meste har udbytte på Stevnsbær, fortæller Erik Buxbom og tilføjer, at hans Stevnsbær i år stod i fuld blomst i pinsen, hvor der var sol og 20 graders varme. l SUMADINKA Den serbiske sort Sumadinka er meget produktiv. FRUGT & GRØNT OKTOBER

6 SURKIRSEBÆR Kig fremad Årets surkirsebærhøst lignede 2008, der var den ringeste nogensinde i år var det bare værre. Alligevel skuer den daglige leder af Danske Bær A.m.b.a. et svagt lys i horisonten. TEKST OG FOTO: ANNEMARIE BISGAARD GARTNERIRÅDGIVNINGEN [email protected] Høsten af surkirsebær 2010 blev historisk lav. Kun ton blev det til på landsplan mod ton sidste år. Udbyttet i danske Stevnsbær blev i år kun på 450 ton, og i de øvrige sorter som Kelleriis, Fanal og Sumadinka med flere er der høstet ton. Regn ødelagde kvaliteten - Vi troede, det ikke kunne blive værre end i 2008, hvor den danske høst kun var på godt ton surkirsebær. Men det skulle det åbenbart vise sig, at vi kunne komme endnu længere ned, sukker Svend Jensen, der er daglig leder af Danske Bær A.m.b.a. - Mængdemæssigt var Kelleriis og Sumadinka de største sorter i år. Heldigvis fik vi en pæn del høstet i småkasser, inden de store regnmængder kom omkring den august. Primært Kelleriis og Stevnsbær kunne i år anvendes til løsfrost. Regnen bevirkede, at især mange Stevnsbær revnede og kun kunne bruges til saft. Ud af 95 ton Stevnsbær kan vi bruge de 35 ton til løsfrost og 60 ton til saft med brix 21-22, fortæller Svend Jensen og bemærker, at i år var kun 12 ud af Danske Bærs 54 surkirsebæravlere ude med høstmaskinen. Sidste år fik Danske Bær leveret ton surkirsebær. Prishop Også ude i Europa er udbytterne lave i år. Foreløbige tal siger, at den samlede høst er på procent af sidste års høst, og at kvaliteten på de høstede bær, især i Polen, er væsentligt påvirket af meget regn i løbet af sommeren. Det smitter af på prisen, som er steget gevaldigt i forhold til sidste år. - Danske Bær afregner Stevnsbær med 4,65 kroner kilo til saft og 5,75 kroner per kilo til løsfrost i klasse A. Kelleriis afregnes med 3,45 kroner per kilo til saft og 4,50 kroner per kilo til løsfrost, oplyser Svend Jensen. Efterspørgselen fra Tyskland er rigtig god lige nu (primo september/red.). Plant nu hvis du er modig - Hvis man skal kigge frem til næste års høst, vil jeg vurdere, at der kun er små muligheder for en stor europæisk høst. Dels er der ryddet arealer rundt omkring i Europa hvor meget, er svært at få nøjagtige tal på endnu dels er mange træer blevet passet dårligt de sidste par år. Hertil kommer, at lagrene er tomme, så det burde give anledning til et fornuftigt prisniveau næste år, mener Svend Jensen, men han lover ikke noget. Som altid kan bærbranchen være total uforudsigelig, lyder det skælmsk. Svend Jensen har forståelse for de danske avlere, der går med overvejelser om at rydde nogle af deres kirsebærtræer. - Avlerne ser tilbage på meget lave udbytter i 2008 og 2010 samt meget lave priser i Det er begribeligt, hvis de synes, at der er rigelig langt mellem snapsene. Men da der ikke er plantet nye arealer af betydning de sidste seks-syv år i hele Europa, så er der også god grund til at kigge fremad uden at bæve. Jeg overbevist om, at der kommer til at mangle bær. Så for de avlere, der har modet og tør gå imod strømmen, vil det være rigtigt at plante surkirsebær nu, vurderer Svend Jensen og fortsætter. - Desuden har sortsafprøvningerne vist, at der er nye sorter og kloner på vej, som både udbytte- og kvalitetsmæssigt ser fornuftige ud. Det gælder for eksempel Tiki og flere af de udvalgte Stevnsbær kloner. l Tabel 1 Den samlede danske høst af surkirsebær angivet i ton Stevnsbær Kelleriis Fanal m.fl. 1. Tallene er fremkommet ved at lægge mængden af indleverede bær til Danske Bær, Gasa Odense, Ørskov Frugt, Danfrugt, Sunprojuice og direkte leverandører til Agrana Juice sammen. FREMADRETTET - Svend Jensen forventer, at det danske areal med surkirsebær helt forståeligt vil falde markant inden næste år, men han ser også mulighederne i at fortsætte fremover. Tabel 2 Priser 1 for surkirsebær leveret til Danske Bær A.m.b.a Saft Saft Saft Saft Saft Saft Saft Løsfrost 3 Stevnsbær 2,00 5,25 2,55 3,00 2,00 0,65 4,65 5,75 Kelleriis, 1,40 4,00 1,55 2,35 1,40 0,50 3,45 4,50 Fanal m.fl. 1. For bær til saft er prisen angivet som en basispris i kroner per kilo for bær høstet i storkasser. Hertil kommer eventuelt tillæg eller fradrag for brix. 2. Prisen er ab ejendom fra 2007 og fremefter. 3. Klasse A. 406 FRUGT & GRØNT OKTOBER 2010

7 BUSKFRUGT Stor solbærhøst - middel ribshøst Efter en kort og hektisk solbær- og ribshøst er mængden af bær på landsplan gjort op. Det viser sig, at det samlede danske udbytte i solbær blev det næststørste, der nogensinde er opnået, nemlig knap ton. Kun overgået af det historisk, kæmpestore udbytte på knap ton i Se tabel 1. - Kvaliteten af solbærrene var udmærket i år. Der var ingen problemer med råd, og der var mange store bær som følge af en del regn i høstperioden. Til gengæld var brixværdien lav, hos os 14,8, fortæller Svend Jensen, der er daglig leder af Danske Bær A.m.b.a. En ny sammenslutning af økologiske æbleproducenter med navnet Danske Økologiske Frugtavlere vil indlede en målrettet indsats, der skal sikre forbrugerne et bredt udvalg af friske, danske æbler. Sammenslutningen mener, at det danske øko-æble er truet. Øko-æbler fra udlandet overhaler de danske, fordi der ikke er brugt kræfter nok på at udvikle de rigtige, robuste sorter, som kan trives under de særligt strenge regler, vi har for dyrkning af økologisk frugt i Danmark. Meget stor efterspørgsel - Vores mål er at mangedoble udbuddet af dansk, økologisk frugt, siger gruppens talsmand, frugtavler Poul Rytter Larsen fra Harndrup Skov Frugtplantage, i en pressemeddelelse. Lille prisstigning Prisen på solbær ligger ikke helt fast endnu, men et foreløbigt prisniveau hos Danske Bær lyder på 3,10 kroner per kilo for solbær til saft og 3,60 kroner per kilo til løsfrost. Det er ikke nogen stor prisstigning i forhold til sidste år i betragtning af, at lagrene menes at være tomme. - Den lave prisstigning må være et udtryk for manglende efterspørgsel, sikkert på grund af et faldende forbrug. Der er mange andre bær, der fortsat får rigtig meget opmærksomhed, for eksempel blåbær og tranebær, så der er stadig behov for en markant markedsføring af solbær, fastslår Svend Jensen. I Polen endte solbærprisen på cirka fire kroner per kilo. Herfra skal trækkes løse omkostninger til blandt andet fragt på øre per kilo. - Polakkerne har et væsentligt lavere omkostningsniveau end os, og det gælder i alle led, så det forklarer, hvorfor de får en højere afregning end danske avlere. Den forskel er svær at gøre noget ved, vurderer Svend Jensen. Tabel 1 Tabel 2 Priser 1 for solbær og ribs , oplyst af Danske Bær A.m.b.a. Ny sammenslutning af øko-æbleproducenter - Vi oplever generelt en meget stor efterspørgsel på økologiske æbler, men de danske avlere har ikke været med på vognen, når det gælder udviklingsarbejdet. Derfor skaber vi nu et forum for professionelle frugtavlere, der i fællesskab vil arbejde med de udfordringer til sorter, dyrkningsmetoder og afsætning, der gælder for økologien. Danske Økologiske Frugtavlere vil arbejde for, at forbrugerne får endnu flere sorter af øko-æbler at vælge imellem: Fra de gængse sorter til de gamle, glemte sorter og måske helt nye varianter, der er udviklet til at kunne trives på naturens og økologiens betingelser. Foreløbig tæller medlemslisten fem frugtavlere: Poul Rytter Larsen, Henning Bæk Hansen, Jette og Bent Breth Jørgensen, Bjarne Strårup og Karl Kampp, Ribs Ribshøsten blev også af en pæn størrelse, godt ton, men dog ikke så stor som de to foregående år. Ribshøsten blev ramt af regnvejret, og især i sorten Rosetta gik det ud over kvaliteten. - Rosetta kan ikke holde til regn, og derfor blev nogle bær kasseret og andre blev slet ikke høstet, fordi bærrene rådnede, forklarer Svend Jensen og påpeger, at Rondom er den bedste sort, Rovada den næstbedste. Prismæssigt fik ribs et lille og tiltrængt løft i forhold til 2009, men bærrene afregnes stadig til en meget lav pris. - Prisen er alt for lav, det medgiver jeg. Men når priseniveauet alligevel forventes at blive 40 øre højere i år, skyldes det, at der kom en stigning i efterspørgselen lige op til høst, oplyser Svend Jensen. Brixværdien i ribs var i gennemsnit 12,4 hos Danske Bær lidt under referenceværdien på 13,0. ANNEMARIE BISGAARD Den samlede danske høst af ribs og solbær angivet i ton Solbær Ribs Brix solbær 16,5 14,7 15,2 15,2 16,7 15,2 2 14,8 2 Brix ribs 14,3 14,3 11,2 11,2 14,6 14,6 2 12, Tallene er fremkommet ved at lægge mængden af indleverede bær til Danske Bær, Ørskov Frugt, Gasa Odense, Danfrugt, Sunprojuice, Ørbæk Most og direkte leverandører til Agrana Juice sammen. 2. Brixtallet er et gennemsnitstal fra Danske Bær A.m.b.a , ,3 Saft Saft Saft Saft Saft Saft Saft Løsfrost 4 Solbær 1,05 1,25 1,28 6,95 4,10 2,85 3,10 3,60 Ribs 2,75 2,75 1,30 2,90 1,75 0,70 1,10 1,70 1. For bær til saft er prisen angivet som en basispris i kroner per kilo for bær høstet i storkasser baseret på en brixværdi for solbær på 15,5 og for ribs på 13,0. Hertil kommer eventuelt kvalitetstillæg for småkasser og tillæg eller fradrag for brix. 2. Prisen er ab ejendom fra 2007 og fremefter. 3. Foreløbig pris. 4. Klasse A. POUL RYTTER LARSEN. og yderligere andre frugtavlere står parat i kulissen, oplyser Poul Rytter Larsen. Producentsammenslutningen er udsprunget af Danske Frugtavlere A/S, som gruppen arbejder tæt sammen med. FRUGT & GRØNT OKTOBER

8 ÆBLER Frugtplantagerne er store i Ukraine Efter store udvidelser producerer Ukraine halvdelen af sine æbler i Vinnytsya regionen. Det er omkring ton. TEKST OG FOTO: JAN JAGER FORMAND FOR ÆBLE/PÆRE KLUBBEN [email protected] I forbindelse med frugtprognosekonferencen i august i Kiev besøgte vi et par frugtplantager i Vinnytsya regionen, der ligger 280 kilometer sydvest for Kiev en tur på cirka fem timer på veje af dårlig beskaffenhed. Agranas egen plantage Agrana har etableret en farm i Vinnytsya regionen for at sikre en leverance af æbler til sin egen lokale fabrik, hvor de presser æbler til most og forarbejder frugt til industrien, blandt andet frugt til yoghurt, puré og forskellige frostprodukter. Farmen er på 900 hektar, hvoraf 600 kan vandes. Der er 40 hektar jordbær, 60 hektar hindbær, 70 hektar kirsebær, 100 hektar æbler til frisk konsum og 77 hektar æbler til industri. Resten dyrkes med hvede. Æblesorterne til det friske marked er Golden Delicious, Jonagored og Topas, alle plantet på grundstammen M9. De fleste æbler eksporteres til Rusland. Ud over at dyrke egen jord har Agrana Fruit Luka også 30-årige forpagtningsaftaler med 300 lokale producenter. Kontrakterne lyder på 40 euro per hektar, og som en del af kontrakten bliver ejerne ansat på farmen. Agro-Etalon farm Et andet eksempel på en stor frugtavlsbedrift er Agro-Etalon farm med hektar, finansieret af velhavende ukrainere. Her er der cirka 500 hektar med æbler, hvoraf en tredjedel er plantet i perioden De næste to år er der planlagt udvidelse af æbleplantagen med yderligere 300 hektar per år. Virksomheden satser på en lokal, grøn sort, da grønne æbler afregnes med den KÆMPE KØLERUM - Første etape af kølerumsbyggeri til ton frugt på Agro-Etalon farm i Ukraine. SÅ LANGT ØJET RÆKKER - Agro-Etalon farm i Ukraine har cirka 500 hektar med æbler, og det er planlagt at udvide plantagen med yderligere 300 hektar om året de næste to år. dobbelte pris i forhold til lokale, røde sorter. Bedriften havde øjensynligt problemer med at håndtere de store udvidelser, blandt andet i forhold til plantebeskyttelse og opbindingssystemer. Det var man i gang med at råde bod på, blandt andet var der sat betonpæle op hos de nyplantede træer. Bedriften er også i gang med at bygge kølerum til ton frugt, og der er planer om at etablere presseanlæg til æblekoncentrat. l FAKTA Om Ukraine Ukraine fik selvstændighed i 1991 og blev dermed en af de nye stater i Europa. Landets areal er 15 procent større end Frankrigs, og befolkningen er på 46,5 mio. indbyggere. Ukraine dyrker hektar med frugt, hvoraf hektar er æbler. Den årlige nyplantning er på omkring hektar. Antallet af bedrifter er stærkt faldende. De sidste tre år er der forsvundet bedrifter, så der nu er cirka tilbage. Den gennemsnitlige plantage er på 189 hektar. De små familiebrug, der sælger produkter langs landevejen, er under afvikling. Ukraines største frugtbedrift producerer ton æbler, ton hindbær og ton jordbær. Ukraine importerer 96 procent af sin frugt fra Polen. Frugteksporten er meget lille ton og det er kun Rusland, der aftager. 408 FRUGT & GRØNT OKTOBER 2010

9 PÆRER Lagerskader i frugt kan forudsiges Hvert år tabes mange penge ved lagring af æbler og pærer, fordi der opstår skader på frugten under lagring. Et hollandsk baseret firma, NSure, er i gang med at udvikle simple tests, der kan identificere risikoen for lagringsskader allerede på høsttidspunktet. Målet er, at man ved indlagring får et fingerpej om risikoen for skader under lagring og dermed kan beslutte, hvor hurtigt produktet skal sælges. Aktivitet af bestemte gener NSure udvikler og sælger tests, der er baseret på aktiviteten af gener i for eksempel frugt. Princippet i testen er simpelt: Man identificerer de gener, der er involveret i for eksempel modningsprocessen eller fremkomsten af indvendig råd. Ved at måle aktiviteten af disse gener, får man en præcis forud - sigelse af, om der vil udvikle sig lagerskade i frugten. NSure har teknologien til at måle genernes aktivitet, og på den baggrund kan de udvikle tests, skriver European Fruitgrowers Magazine. SUNDERE ARBEJDSMILJØ ØGET GENNEMLØB BEDRE ØKONOMI Ny, fleksibel kassefylder matcher med sikkerhed også pakkebehovet i dit pakkeri Modulopbygning sikrer maksimal rentabilitet Til pakning i både plastog papkasser Lagerråd i Conference Pæresorten Conference er et eksempel på en sort, der nemt udvikler indvendig brunfarvning på lageret. Det er ikke muligt at se på pærerne ved høst, om problemet vil opstå i løbet af lagringsperioden. Det har fået NSure til på forespørgsel fra salgsorganisationen The Greenery at udvikle en test til at forudsige risikoen for indre brunfarvning i Conference. Testen blev anvendt første gang i 2009, og her viste det sig, at den kunne forudsige den korrekte lagerevne for procent af Conference-partierne. I procent af partierne forudsagde testen et resultat, der var lidt for forsigtigt altså at testen spåede brunfarvning under lagring, men i virkeligheden bevarede pærerne kvaliteten. Kun i 5-10 procent af de testede partier forekom der brunfarvning, selv om testen forudsagde, at der ikke skulle være nogen risiko. Konklusionen fra 2009 var altså, at testen fungerer efter hensigten i mere end 90 procent af tilfældene. Pink Lady fra Chile På samme måde som i Conference pærer er det også muligt at udvikle en test til æbler, der kan forudsige risikoen for eksempelvis priksyge eller indre brunfarvning. På forespørgsel fra en kunde i Chile arbejder NSure for øjeblikket på et udvikle en test til at forudsige indre brunfarvning i sorten Pink Lady, skriver European Fruitgrowers Magazine. l CONFERENCE En simpel test gør det muligt at forudsige risikoen for lagerskader i Conference pærer. Komplette pakkelinjer til automatisk kassefyldning, kassestabling og -nedstabling, intern transport og robotpalletering - online service - PACK SR Pack har i mere end 30 år specialiseret sig i pakkeanlæg til fødevareindustrien. I dag tilbyder SR Pack såvel enkeltstående pakkemaskiner som nøglefærdige pakke- og transportsystemer til gartnerier i hele Europa. SR Pack har leveret mere end 500 pakkeanlæg. SR Pack A/S Sandvadvej 30 DK-8765 Klovborg Tel FRUGT & GRØNT OKTOBER

10 SØDKIRSEBÆR TO RÆKKER AD GANGEN Maskinen fra Vöen er udstyret med tre platforme og to rutchebaner, hvorpå plasten glider ud til hver trærække, som her står med 5,5 meters afstand. Normalt kan fire mand klare processen en på traktoren og tre på platformene. Maskinens pris er cirka kroner. Vinteropbevaring af folie i plantagen En ny, tysk maskine kan spare sødkirsebæravlere med regntag for at sætte folie op og tage den ned igen hvert år. Systemet indebærer, at folien rulles sammen og opbevares på toptråden. Så skal folien kun opsættes én gang i dens levetid. TEKST OG FOTO: ANNEMARIE BISGAARD GARTNERIRÅDGIVNINGEN [email protected] Overdækning af sødkirsebær med plastfolie i høstperioden er på vej til at blive almindeligt hos mange avlere, fordi det er den sikreste måde at beskytte sine bær mod regn og dermed revnede bær, og bær ødelagt af råd og skimmel. Regn er den største trussel for stabil markedsføring af sødkirsebær. Overdækning er en kostbar investering, og ydermere tager det lang tid både at sætte folien op og tage den ned igen. For at spare tid på op- og nedtagning lancerer det tyske firma Vöen nu en løsning på problemet. Firmaet har konstrueret en maskine med tre platforme og rutchebaner til at støtte foliens vej op og ned. Desuden er der fremstillet forskellige gummibånd, så plastfolien kan rulles op, pakkes ind i sort plast og overvintre på tråden oven over træerne. Ifølge firmaets forskrifter, skulle fire mand kunne rulle plasten ud eller rulle den sammen på fire timer per hektar. Trin for trin Maskinen blev demonstreret i nogle rækker sødkirsebær hos Danfrugt A/S i Skælskør sidst i august. Frugtavler Henning Bæk, der forhandler Vöens produkter, beskriver processen som meget enkel: - Du starter med at opsætte lange gummibånd med kroge i hver ende på stålwiren over træerne. Herefter skal folien sættes op med plaketter som normalt. Hvis du anvender gamle plaketter, monteres et lille gummibånd inde i plaketten inden opsætning. I første arbejdsgang efter høst rulles folien op, og det lange gummibånd med kroge holder folien fast på tråden. I anden arbejdsgang pakker du sort folie rundt om folien, så den er beskyttet mod lys indtil næste sommer. Den sorte folie holdes på plads af lange gummibånd. Når folien skal tages ned den følgende sommer, parkerer du den sorte folie på tråden med de små gummibånd, som er fæstnet til plaketterne. Samtidig løsner du krogene fra stålwiren, så folien ruller ned og klemmes i midten af kørebanen. INDPAKNING Plastfolien pakkes ind i sort folie og holdes på plads af lange gummibånd. 410 FRUGT & GRØNT OKTOBER 2010

11 SØDKIRSEBÆR Prisen for sort folie og diverse gummibånd er cirka euro per hektar, beregnet ud fra meter trærække. 21 hektar dækket i år Danfrugt har 56 hektar med sødkirsebær og havde i år 21 hektar dækket med plastfolie. Indtil nu er plasten blevet lagt på og taget af hvert år med en hollandsk maskine, Fruitwrap, som selskabet købte for nogle år siden. - Det tager omkring 60 mandetimer at lægge plasten op og 40 timer at tage den ned igen per hektar med den maskine. Hertil kommer tid til transport af folien til og fra lager, der ligger 10 kilometer væk, og yderligere optager folien meget lagerplads, fortæller driftsleder Bjarne Thomsen. - Derfor er det meget tillokkende at investere i den tyske maskine. Det vil spare os for både rigtig mange arbejdstimer og lagerplads. Men vi vil godt lige prøve systemet af for at se, hvordan plasten klarer sig igennem vinteren. Plantagen her ligger nemlig meget udsat for vind fra Storebælt, så vi prøver i første omgang at lade meter folie ligge ude over træerne den kommende vinter. Hvis det går godt, er vi kommet nærmere investeringen i Vöens maskine. Ifølge Anders Piber, der er direktør på Danfrugt A/S, er det tanken, at alle 56 hektar skal dækkes med plast, og i løbet af de kommende fem år er der planer om at udvide sødkirsebærplantagen til 100 hektar som til den tid også skal dækkes.l SET FRA OVEN Plakette holder folien på plads. Bemærk det lille gummibånd i plaketten det skal bruges, når den sorte folie skal parkeres på tråden om sommeren. Tysk forslag til nye sorter af sødkirsebær Forsøg med sødkirsebær i Rheinland Pfalz midt i Tyskland peger på nye, interessante sorter. Her taler avlerne ikke kun om tidlige, middeltidlige eller sene sorter. Sorternes tidlighed benævnes ud fra de uger, hvor de er høstklar: Første kirsebæruge, anden kirsebæruge og så videre. Tidlige sorter Hovedsorten i den tidlige ende er Burlat, som høstes i anden kirsebæruge. Tyskerne vil gerne finde en sort, der er endnu tidligere og gerne mere fast i kødet. Sorten Rita er en ny, ungarsk sort, der modner i første kirsebæruge, men den revner nemt og har ikke så meget smag. Souvenir des Charmes modner et par dage før Burlat, frugterne er ikke så store, men de er mere faste. Sweet Early er en italiensk sort, der ligner Burlat, men modner en til to dage senere og med lidt mindre smag end Burlat. Merchant modner i tredje kirsebæruge. Sorten betragtes som værende for blød. Early Star modner også i tredje kirsebær - uge. Det er et flot, skinnende og fast bær. Udbytteniveauet er moderat. Bellise modner også i tredje kirsebæruge. Sorten har faste bær og holder sig godt, og Bellise er derfor egnet til salg i supermarkeder. Bærrene er lidt lysere end Burlat, frugtstørrelsen er god, men sorten har lidt tilbøjelighed til at revne. Senere sorter I sidste halvdel af høstperioden er der mange gode sorter. Masdel modner i tredje og fjerde kirsebæruge, efter Bellise men før Samba. Masdel har faste bær og en god aroma, men træet vokser kraftigt og yder for lidt. Folfer modner også i tredje og fjerde kirsebæruge og giver store bær, der ligner Van. Folfer er tilbøjelig til at revne og frugtstørrelsen er ikke for god. Giorgia modner i fjerde kirsebæruge. Det er en frugtbar sort med god frugtkvalitet. Når udbytterne er store, bliver frugterne forholdsvis små og smagen for ringe. Samba modner i fjerde kirsebæruge samtidig med Giorgia, men med lidt bedre bæregenskaber. Træet er følsomt for Pseudomonas. Celeste modner i fjerde kirsebæruge, men den anbefales ikke på grund af dens revnetilbøjelighed og dens tendens til råd. Giant Red er en californisk sort, der også modner i fjerde kirsebæruge. Bærrene er store og har en sød smag, men sorten er følsom for Pseudomonas og er meget revnetilbøjelig. Carmen er en ungarsk sort, der modner i fjerde kirsebæruge kort efter Samba. Frugterne er store, ofte større end 30 millimeter, med god smag og et attraktivt udseende. Grace Star modner i fjerde kirsebæruge. Det er en meget produktiv sort med faste bær og sødt smagende bær, der er følsom for revnedannelse. Korvik og Tidlig Korvik modner i fjerde og femte kirsebæruge. Det er uklart, om Korvik og Tidlig Korvik er to forskellige sorter eller den samme sort. Korvik modner fem dage før Kordia, og Tidlig Korvik modner Tabel 1 BELLISE Bellise er tidlig sødkirsebærsort. Foto: Gerard Poldervaart. fem dage før Korvik. Både Tidlig Korvik og Korvik har attraktive bær med frugtegenskaber, der minder om Kordia, dog er Korvik mere produktiv end Kordia. ANNEMARIE BISGAARD Kilde: Poldervaart, G Abundant supply of new cherry varieties in fourth week. European Fruitgrowers Magazine, nr. 7, 6-7. Sorter af sødkirsebær, der anbefales i Rheinland Pfalz i Midttyskland. Kirsebæruge Hovedsort Ny sort eller bisort 1 2 Burlat, Souvenir des Charmes 3 Bellise 3-4 Samba Giorgia 4 Grace Star, Satin, Carmen, Tidlig Korvik 4-5 Sylvia 5 Schneiders 5-6 Kordia Rubin, Skeena (under tag) 6-7 Regina 7-8 Sweetheart (under tag) FRUGT & GRØNT OKTOBER

12 BROMBÆR / JORDBÆR Nye sorter af brombær prøves i Belgien Loch Ness er den mest dyrkede brombærsort i Belgien. Indtil nu er der ikke fundet andre sorter, der både er mere produktive og samtidig bedre kvalitetsmæssig end Loch Ness. På den belgiske forsøgsstation PC Fruit i Tongeren har man i flere år afprøvet forskellige brombærsorter i tunnel for at se, om man kan finde sorter, der enten er tidligere, har en bedre smag eller større bær. Tabel 1 Sorter af brombær, der afprøves i Belgien. Sort Planteår Oprindelse Loch Ness 2003 England Loch Ness 2007 England Black Diamond 2009 USA Black Pearl 2009 USA CH-LN 2003 Schweiz Karaka Black 2007 New Zealand Loch Tay 2007 England Metolius 2009 USA Nightfall 2009 USA Obsidian 2005 USA Obsidian 2009 USA Arkivfoto. Selv om Loch Ness er en god sort, har sorten det problem, at hvis den plukkes på et tidligt tidspunkt, hvor frugten er fast, er smagen ikke god nok. Hvis den plukkes sent, når smagen er god, er bærret for skrøbeligt at sende i handelen. Sorter, der er tidligere end Loch Ness, er Metolius, Obsidian og Loch Tay. I Belgien er høsten af disse sorter i tunnel stort set overstået den 4. juli. Dernæst kommer Black Pearl og Karaka Black. Sidstnævnte er den sort, der har de allerstørste bær, men den er ikke så produktiv. Sorter med senere høsttid end Loch Ness er CH-LN. Denne sort var i 2009-forsøgene meget produktiv og med en meget høj andel af klasse I bær. Kilde: Fruitteelt 26, Utraditionel produktion af jordbærplanter Firmaet Van Alphen ligger i det allersydligste Holland. Faktisk har ejeren, Frank van Alphen, en del af produktionen liggende i Belgien. Han er hollænder, men kører i belgisk indregistreret bil! Virksomheden er en gammel familiebedrift, som Frank van Alphen i 1999 overtog efter sin far, der stadig hjælper til med nogle praktiske gøremål. Faren var lidt af en pioner inden for produktion af frigoplanter og systemet med 60 dages produktion. Van Alphen stoppede sin produktion af jordbær i 1996 og har siden da specialiseret sig i produktion af jordbærplanter. Speciel produktion - Vi producerer jordbærplanter på en lidt anderledes måde. Blandt andet opformerer vi salgsplanter på ét år i marken, hvor det ellers er normalt med to år. På den måde håber vi at undgå at få planterne inficeret med sygdomme fra jorden, selv om det giver færre salgsplanter per moderplanter, fortæller Frank van Alphen og pointerer, at udgifterne per plante derfor også er lidt større. Til produktionen hører 1,5 hektar væksthus, hvor de første opformeringsfaser udføres, og hvor de friske udløbere skæres til produktionen af trayplanter. SUBSTRAT - Areal med substrat i bakker klar til produktion af trayplanter. I næste procestrin stikkes udløbere fra væksthusene i bakkerne. Foto: Ole H. Scharff. Stort marked Det store marked for Van Alphen er jordbærområdet omkring Hoogstraten i det nordlige Belgien og jordbærproducenter i Holland. Mange af avlerne har specifikke krav til væksthusplanter, for eksempel til antal blomsteranlæg og til, hvor dybt blomsterne må gemme sig i trayplanterne. Firmaet sælger jordbærplanter til lande i Europa inklusive Danmark og Sverige via Lindflora. Van Alphen sælger de fleste typer af jordbærplanter, blandt andet friske planter fra udløbere, A, A+, ventebeds- og trayplanter. Firmaet er leveringsdygtig i 13 sorter, blandt andre Honeoye, Sonata og Florence samt flere af nyere sorter som Zumba, Salsa og flere everbearers. Firmaet sælger 18 mio. planter om året, heraf knap 10 mio. frigoplanter. OLE H. SCHARFF 412 FRUGT & GRØNT OKTOBER 2010

13 TEKNIK / ÆBLER God arbejdsstilling til plukning og beskæring Plukning af æbler og pærer samt beskæring af frugttræer kan være belastende opgaver for især skuldre, håndled og ryg, fordi det ofte er nødvendigt at arbejde med armene over skulderhøjde eller bukke sig med eller uden belastning. Ved at bruge en platform med fleksible indstillinger kan den aktuelle arbejdshøjde indstilles, og på den måde bliver der færre belastende arbejdsstillinger. En arbejdsplatform er et velkendt hjælpemiddel inden for frugtavl. Frugtavler Niels Mortensen i Vejstrup på Sydfyn har i flere ERGONOMISK Selvkørende og støjsvag arbejdsplatform, der manuelt kan tilpasses aktuel arbejdshøjde og -bredde. Her i 110 centimeters højde. Afstand mellem rækkerne af pæretræer er 3,35 meter. Foto: Maya Bojesen. NEM AT STYRE Hydraulisk styring gør platformen nem at manøvrere med. Foto: Maya Bojesen. år anvendt en ældre model fra det hollandske firma AgriCom, men nu har han investeret i en forbedret model fra samme firma. - Den gamle udgave fungerede godt, men den nye platform er nemmere at styre, fordi den er hydraulisk, den kan køre meget langsomt, sammenligneligt med krybegear, og der følger en ekstra kassevogn med, så vi sparer håndtering, når der skal fragtes kasser hjem fra plantagen, fortæller Niels Mortensen. Lift af storkasser På platformen er der plads til at placere plukkekasser, og det betyder, at høstarbejderne er fri for at bære på de tunge plukkeposer. Fra plukkekasserne lægges æblerne over i storkasser, hvor der er plads til tre på platformen. - Efterhånden som storkasserne er fyldte, kan de transporteres videre på en rullebane over på en lift, der løfter dem ned på en transportvogn. Denne vogn køres hjem til gården uden yderligere håndtering af kasserne. Det er nemt, pointerer Niels Mortensen. Som ekstraudstyr til platformen kan der købes kompressor, så man kan bruge luftværktøj til beskæring, men Niels Mortensen foretrækker at bruge elsakse. Flere højder Den nye arbejdsplatform kan indstilles i flere niveauer. Det gøres manuelt. Det laveste er 70 centimeter over jorden, og det højeste er to meter. Niels Mortensen bruger mest en indstilling på 110 centimeter. Platformen kan også fås monteret med saks, så den kan gå op i tre meters højde. Det bruges for eksempel i andre lande, når frugtavlerne sætter haglnet op over plantagen. Arbejdsplatformen koster kroner. Niels Mortensen har fået 40 procent støtte til projektet fra Gartneriordningen i FødevareMinisteriets Landdistriktsprogram. ANNEMARIE BISGAARD Nyt middel mod lagersygdomme i æbler og pærer Det biologiske svampemiddel Boni Protect har fået en midlertidig godkendelse til brug i æbler og pærer mod lagersygdommene gråskimmel, Botrytis cinerea, gul Monilia, Monilinia fructigena og penselskimmel, Penicillium expansum. Midlet, der også må anvendes i økologiske plantager, indeholder en naturlig forekommende gærsvamp, Aureobasidium pullulans, der hæmmer de skadelige svampe i at etablere sig og udvikle sig på lager. Boni Protect virker ikke mod lagerskurv. Virkningen på Gloesporium er begrænset og svingende. Doseringen er ét kilo per hektar i liter vand. Normalt behandlingsforløb er tre sprøjtninger henholdsvis fem, tre og én uge før høst, men i år kan der kun nås en-to behandlinger. Sprøjtefristen er én uge før høst. Boni Protect bør anvendes som afsluttende behandling efter forudgående anvendelse af andre midler, der er effektive mod lagersvampe. Der er ikke fastsat nogen MRL-værdi, så der er ingen grænseværdi, der skal overholdes. Godkendelsen er tidsbegrænset til 14. september Behandling med Boni Protect koster 332 kroner per hektar. FRUGT & GRØNT OKTOBER

14 Jordbærsmåplanter (SE2 moderplanter) Table top Tunnel Friland Darselect, Elsanta, Sonata, Evie 2, Sweet Eve, Eves Delight, Everest Zumba, Darselect, Elsanta, Sonata Zumba, Honeoye, Darselect, Elsanta, Sonata, Figaro, Salsa, Isaura, Florence Vi leverer Tray Plants, Waitingbed, A++, A+, Frigo, Fresh Plants og alternative sorter Kvalitet og leveringssikkerhed Professionals in Strawberries!... sundt og stærkt materiale! For yderligere information kontakt: Henrik Lind tlf Lindflora ApS Agerhønevænget 23 DK-5270 Odense N [email protected] FRUGT & GRØNT OKTOBER 2010

15 ÆBLER 11. SEPTEMBER - Bent Breth Jørgensen (i midten) havde sammen med sin kone Jette Jørgensen travlt med at servicere de mange besøgende, da de åbnede dørene på Æblets Dag. Æblefesten er en landsdækkende festival, med mange forskellige aktiviteter, der støttes af GAU. Øko-æblets dag i Munkebjerg TEKST OG FOTO: ANNEMARIE BISGAARD GARTNERIRÅDGIVNINGEN [email protected] Munkebjerg ved Vejle Fjord har i mange år været er kendt for sin bakkede, frodige bøgeskov, Munkebjerg Hotel og Munkebjerg Casino. Men der er endnu et sted, som tilsyneladende også er ved at blive kendt i området. Det er Munkebjerg Øko Frugtplantage, som Jette og Bent Breth Jørgensen etablerede for fire år siden. Lørdag den 11. september inviterede parret forbrugerne indenfor til Æblets Dag. Invitationen fik ikke mindre cirka 800 æbleinteresserede til at bevæge sig ud i støvregnen under det tætte skydække og tage turen ad de små veje ud til Skovbyvej 64 i Andkær Skovby øst for Vejle. Her var flaget hejst og biler tæt parkeret langs vejen og bag gården, så det var tydeligt, at der var gang i noget. Indkørslen til gårdspladsen var spærret af et skilt med teksten Æblets Dag. Velkommen. Inde i gårdpladsen var der livlig aktivitet hele dagen, fra klokken 10 til 17: Smagsprøver på friskpressede Discovery æbler, blomsterværksted, honningsalg og hjemmestrikkede trøjer af garn fra mohairgeder. I gårdbutikken var god gang i handlen. Folk flokkedes om de tre storkasser med æbler og fyldte brune papirsposer med sorterne Colina, Discovery og Sansa til 15 kroner per kilo. Der var smagsprøver på hjemmetørrede æbler og salg af most, saft og syltetøj. På grund af vejret var kølerummet inddraget til at nyde en kop kaffe og små pandekager ved borde, hvor der lå små foldere med omtale af æblesorter. Folk hyggede sig. Vi er bare et lille sted For Jette og Bent Breth Jørgensen var det en travl dag. Det var andet år i træk, at de åbnede dørene på Æblets Dag. - Det er dejligt, at der kommer så mange og skaber sådan et liv. Det er spændende, at forbrugerne interesserer sig for det, vi laver, selv om vi bare er et lille sted, fortæller Jette Jørgensen, og tilføjer, at der sidste år var lige så mange besøgende. - Når vi åbner dørene, er det ikke kun for vores egen skyld. Vi vil vise, at vi kan producere æbler, der er i orden. Men vi vil også gerne være med til at udbrede kendskabet til danske æbler generelt, fordi vi som nye producenter er blevet rigtig godt modtaget og fået meget hjælp af kolleger i æblebranchen, forklarer Jette Jørgensen i en kort pause mellem de mange spørgsmål, der skulle besvares, æbler, der skulle sælges og kaffekander, der skulle fyldes. Familie og naboer var også i sving. Jette og Bent Jørgensen dyrker 11 hektar med økologiske æbler, fordelt på godt en halv snes sorter. Æblerne sælges overvejende til Danske Frugtavlere A/S. Ejendommens hovedproduktion er æglæggende, økologiske høns, der bruger det gode miljø i plantagen med læ og skygge som hønsegård. l FYLD POSEN Der var smagsprøver af de forskellige æblesorter, så forbrugerne vidste, hvad de fyldte i posen. FRUGT & GRØNT OKTOBER

16 PORTRÆT Vi er ikke et gartneri, men en fødevarevirksomhed DenFood A/S er i første omgang blevet kendt for deres snackgulerødder, men det er kun en begyndelse for den unge virksomhed, som har ambitioner om at lave et bredt sortiment af snack- og convenienceprodukter ud fra råvarer leveret af andre råvareproducenter. TEKST OG FOTO: STIG F. NIELSEN GARTNERIRÅDGIVNINGEN [email protected] - Vi er utrolig glade for, at Dansk Supermarked troede på os lige fra starten af, fortæller Lasse Sindal, medstifter og direktør for virksomheden DenFood A/S. Selvom vi aldrig havde truffet dem før, er vi blevet mødt med stor tillid. DenFood, der producerer og leverer konventionelle og økologiske snackgulerødder til Bilka, Føtex og Netto, har til huse i Arlas gamle mejeri i Grenå. Udefra er der intet, der peger på, at der tidligere har været produceret Danablue og Høng Himmelblå i de lave, gule murstensbygninger. Men når man kommer indenfor, afslører de flisebelagte vægge, at der også tidligere har været produceret levnedsmidler i bygningerne. Deres udsendte sidder i virksomhedens mødelokale sammen med to ud af fire ejere, nemlig Lasse Sindal og Jens Riemann Lindholt, som sammen er idémændene bag virksomheden. Begge er begejstrede og ivrige for at fortælle og forklare om baggrunden for virksomheden, og hvor de gerne vil hen. En del af udviklingen Lasse Sindal og Jens Riemann Lindholt havde længe gået med ideen om at lave snackprodukter: Bare de to, en maskine og så et rent rum, hvor man kunne pakke færdigvarer. Via Væksthus Midtjylland besøgte de Grenå Mejeri, som lå tomt hen. Ejeren, erhvervsmand Stig Bjerring, synes, at projektet lød så spændende, at han gerne ILDSJÆLE - Jens Riemann Lindholt (tv) og Lasse Sindal med idékataloget til kommende snack- og convenienceprodukter. ville være en del af projektet. Senere blev også Rasmus Erik Simonsen koblet på, og så var DenFood en realitet i februar En kontakt til Dansk Supermarked med virksomhedens ideer blev meget positivt modtaget, og i første omgang blev der indgået aftale om levering af snackgulerødder. - Vi har ja-hatten på, griner Lasse Sindal. Når de spørger, om vi kan lave et eller andet, så siger jeg ja til det. Så må vi siden hen finde ud af, hvordan det kan lade sig gøre. Vi vil gerne være interessante og forsøge at lave noget, andre ikke laver. Snackgulerødderne var i første omgang bare for at komme i gang. ORANGE RØDDER - ØKOLOGISKE. Virksomheden har været heldige med at henvende sig på det rigtige tidspunkt, hvor der er stor fokus på snackprodukter og convenience. - Danmark er 20 år bagefter i forhold til Holland, fastslår Lasse Sindal, som netop er kommet hjem fra en tur til Holland. I de hollandske supermarkeder ligger der 300 til 400 varenumre med snack- og convenienceprodukter, og den udvikling og tendens vil også komme til Danmark. - Vi vil gerne være med i den udvikling lige fra starten af, forklarer Lasse Sindal. Gulerødder kun en begyndelse DenFood har allerede mange ideer til produkter, og et kik i en mappe viser, at de allerede er langt med flere konkrete produkter, alle indenfor kategorien spiseklar : Snackgulerødder med dip, familiepakninger med snacksortiment og dressing - og på et senere tidspunkt bakker med forskellige klargjorte grønsager pakket sammen med for eksempel kylling, så det sammen udgør alle ingredienser til en kyllingesalat. - Det er vores helt klare ambitioner at ende der. Vi anser ikke os selv som gartnere, men som en fødevarevirksomhed, forklarer Lasse Sindal. Derfor vil vi rigtig gerne finde nogle dygtige gartnere at arbejde sammen med. 416 FRUGT & GRØNT OKTOBER 2010

17 PORTRÆT DenFood skal ses som en conveniencepakkecentral, hvor man samarbejder med forskellige leverandører om at levere råvarerne. Produktionen af snackgulerødder skal mere ses som en nødvendig løsning for at have noget at starte op på. I dag består pakkeriet af tre pakkelinjer. Snackgulerødderne kommer først igennem en hydrokøler, hvor de køles ned til to grader. Dernæst bliver de sorteret, før de fordeles på tre linjer: To med lidt manuelt arbejde og en ny mere fuldautomatisk linje, som skal udbygges med automatisk pakning i kartoner og pallestabler. På mejeriet er der masser af plads, rum og muligheder, og der er allerede lagt planer for indretning af flere af rummene. Masser af udfordringer Der har været mange udfordringer i at starte virksomheden op. For det første er det hele gået hurtigt, virkelig hurtigt. Virksomheden startede og første ordre kom ind i februar, hvor der på samme tidspunkt gik køer rundt i den bygning, hvor gule - FAKTA DenFood A/S Virksomheden ejes af: direktør Lasse Iver Sindal (31), cand. mag. med hovedfag i samfundsfag. Baggrund: Ansat ved Gl. Estrup Gartneri, hvor han også har været medejer i to år ( ). økonomi- og salgschef Jens Riemann Lindholt (34). Kommer fra Tyskland, hvor han har haft eget supermarked i Berlin. Har boet i Danmark i fire år og har arbejdet som rengøringsassistent på Skejby, som afdelingsleder i Metro og på Gl. Estrup Gartneri. Erhvervsmand Stig Bjerring, medstifter af Spectronic (overvågning, aflytningsudstyr) Vogn- og handelsmand Rasmus Erik Simonsen Lasse Sindal og Jens Riemann ejer 50 procent af virksomheden, Stig Bjerring og Rasmus Erik Simonsen 50 procent af virksomheden. Stig Bjerring ejer det gamle Arla mejeri i Grenå, og Rasmus Erik Simonsen ejer landbruget i Allingåbro, hvorfra gulerodsproduktionen foregår, og hvor gulerodsvaskeriet ligger. Areal 2010: 120 hektar, heraf 80 konventionelle og 40 økologiske. Afsætning: Dansk Supermarked og eksport. Ansatte: Cirka 40. Læs mere på NY PAKKELINJE - Crea-Tech International B.V. har leveret en pakkelinje, hvor gulerødderne afvejes i små skåle, som transporteres via bånd til posemaskinerne. Senere skal anlægget udbygges med automatisk pakke- og palleteringsrobot. Foto: Peder Krogsgård. rodsvaskeriet nu ligger. Og den første pose med snackgulerødder blev pakket og leveret den 28. juni. En anden stor udfordring har været, at virksomheden rent fysisk er spredt over et stort område. Der er 25 kilometer mellem selve produktionen og vaskeriet og så pakkeriet i Grenå. Og så det at få skabt en sammenhængende kraft i virksomheden med 40 nye medarbejdere, som intet kendte til gulerødder - Vi forsøger at gøre meget ud af at informere alle om, hvad der sker og hvorfor, så alle ved, hvad vi arbejder med, forklarer Lasse Sindal. Visuelt udtryk Virksomheden har benyttet sig af forskellige støttemuligheder for at komme i gang. Først og ikke mindst Væksthus Midtjylland, som fik dem sat i gang. Så en opstartspakke med støtte til konsulenthjælp med selve produktionen af gulerødder, og så har de fået støtte til udvikling af en salgs- og markedsføringsstrategi. Her har de valgt reklamebureauet Kadaver i København, som har hjulpet med at finde et visuelt udtryk, der kan understrege de signaler, virksomheden gerne vil udsende: Vitalitet, friskhed, gå på mod, sundhed og moderne. Designet i fremtidens emballager kommer til at passe med de grønne og orange bølgelinjer på hjemmesiden. Til snackgulerødderne skulle det bare gå hurtigt, og her valgte man nogle klare, kraftige farver på poserne: En violet til de konventionelle og en grøn til de økologiske. Gejsten DenFood er kommet rigtig godt fra start, og deres første produkter er blevet godt modtaget af kunderne. De to iværksættere har da også satset hele butikken på projektet og er derfor top motiverede. - Vi har erfaret, at man bare skal kaste sig ud i det og henvende sig på en ordentlig måde, afrunder Lasse Sindal. En positiv ånd og humor er ufattelig vigtigt. Og så er det vigtigt at have gejsten i øjnene: Kunderne skal tro på det, når vi siger, at det dér skal vi nok ordne for Jer. Og gejst i øjnene - det har de begge, Lasse og Jens.l FRUGT & GRØNT OKTOBER

18 MEKANISK UKRUDTSBEKÆMPELSE Demonstration af nye lugeteknologier ROBOCROP INROW Lugerobotten fra Garford nåede lige at vise, hvad den kunne, inden regnen for alvor tog fat. 75 deltagere trodsede varslingen om skybrud og besøgte Axel Månsson i Brande, hvor den nyeste teknologi til mekanisk ukrudtsbekæmpelse i rækkeafgrøder blev demonstreret sammen med UV-C lysbehandling af løg mod løgskimmel. TEKST OG FOTO: STIG F. NIELSEN GARTNERIRÅDGIVNINGEN [email protected] Robocrop InRow Axel Månsson har til sæsonen 2010 investeret godt en million kroner i en 15-rækket Robocrop InRow fra Garford. Et imponerende syn at se de 15 lugeenheder arbejde uafhængigt af hinanden i salatkulturen: De halvmåneformede skær, som arbejder i en til to centimeters dybde, drejer venstre om kulturplanterne, når de passerer, for straks at dreje ind i rækken igen, når kulturplanterne er passeret. Der er tre kameraer, et per bed, som afgør, hvad der er afgrøde. Ved kørsel i en ny afgrøde indtastes afgrødens størrelse og planteafstand, hvorefter computeren styrer skærenes bevægelser udenom kulturplanterne. Nedliggende stængler, nedhængende løgblade og lignende kan forvirre kameraet og betyde, at skæret luger en kulturplante. Efter lidt indkøring kører Robocrop stabilt og upåklageligt. Da skærene kun kører den ene vej rundt om planterne og ikke kan komme helt tæt på afgrøden, vil der stå lidt ukrudt tilbage; men kører man i modsatte retning næste gang, står der ikke meget ukrudt tilbage. Virksomheden sparer i gennemsnit omkring 200 timers håndhakning per hektar. Den maksimale fremkørselshastighed er mellem 3,0 og 3,5 kilometer i timen, hvilket giver en kapacitet på 0,8 hektar per time. Vejrudsigten havde lovet regn tirsdag den 17. august, ja endog skybrud. Og det kom der: 40 millimeter faldt der i løbet af kort tid tirsdag eftermiddag, hvor der var demonstration af nye lugeteknologier ved Axel Månsson i Brande. Dagen efter faldt der 145 millimeter regn! Arrangørerne bag ved demonstrationsdagen var dog heldige: 75 interesserede trodsede vejrudsigten, og det begyndte først at regne kraftigt, efter at lugerobotterne havde kørt i marken. Resten af dagens program blev henlagt til virksomhedens kantine. IND OG UD På Robovator er der to skær per række. Når de nærmer sig en kulturplante vipper de ud til siden og kører tæt forbi afgrøden for straks efter at vippe ind i rækken igen. Ukrudtet bliver underskåret og tildækket. 418 FRUGT & GRØNT OKTOBER 2010

19 DEMONSTRATIONSPROJEKT FAKTA Projekter Demonstrationsprojektet Demonstration af ny teknologi og nye metoder, som kan erstatte eller supplere kemisk plantebeskyttelse har fået tilskud fra GAU samt fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram. Demonstrationsprojektet Demonstration af miljøvenlig produktion af frugt og grønt øget brug af varslingssystemer i økologisk grønsagsdyrkning har fået tilskud fra GAU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram. Robovator Siden sidste år er det sket en del udviklingsarbejde på Frank Poulsens Robovator, hvilket har givet lugerobotten et stort løft i effektivitet. Den største forbedring er, at der nu er to skær per række, en fra hver side af rækken og kulturplanterne. Skærene underskærer og dækker ukrudtet, og der er en lang række indstillingsmuligheder. Det betyder, at mere af ukrudtet rundt om planterne bliver fjernet. Ved demonstrationen kørte de med en fem-rækket udgave, men maskinen kan leveres fra tre og op til 21 rækker. Kapaciteten er høj, idet fremkørselshastigheden er op til fire kilometer i timen afhængig af jord- og afgrødetype. Risikoen for at kaste jord op i salat betyder, at man må reducere hastigheden i denne afgrøde. Maskinen kan arbejde fra afstande mellem planter fra fem centimeter til uendelig og en rækkeafstand mellem 25 og 40 centimeter. En fem-rækket model koster cirka kroner. Frank Poulsen viste et par videoer med en maskine, som foretager en termisk ukrudtsbekæmpelse i rækken. Det er samme kameraudstyr og computer som i Robovator, men i stedet for et skær, tændes der meget hurtigt en lille stikflamme, når brænderen passerer ukrudtet. For at opnå FAKTA Mere viden Vil du vide mere om de forskellige virksomheder og eller se videoer med de forskellige lugerobotter i drift, så klik ind på følgende hjemmesider: ROBOVATOR Den opdaterede og forbedrede udgave af Robovator, som har ét linjescannerkamera per række. Kameraet skelner mellem afgrøde og ukrudt via forskel i størrelsen. Derfor skal man ud og køre første gang cirka otte dage efter plantning, inden ukrudtet bliver for stort. effekt nok på ukrudtet, sidder der en række brændere, så hver ukrudtsplante får flere behandlinger. En stor fordel ved denne teknologi er, at der ikke bliver rodet op i jorden, og derfor bliver der heller ikke fremprovokeret fremspiring af nyt ukrudt. Sammenligning af metoder Konsulent Svenn Nilsson, GartneriRådgivningen fortalte om et demonstrationsprojekt i icebergsalat, hvor man havde sammenlignet dampning af jorden i bedene med Garford Robocrop InRow, FP Robovator, håndhakning og ubehandlet. Resultatet viste, at dampning gav den bedste renholdelse, største hovedvægt og højeste skæreprocent. De to lugerobotter gav omtrentlig samme bekæmpelse af ukrudt og var begge bedre end én gang håndhakning. Håndhakningen viste sig samtidigt at være hårdere ved planterne i forhold til lugerobotterne og gav dermed en lavere skæreprocent. UV-C lys Projektet med afprøvning af UV-C lys til bekæmpelse af svampesygdomme er i år gennemført i salat, løg og baby-leaf. Resultaterne fra sidste år var ikke opløftende, hvilket havde flere årsager. En af disse var, at de UV-C lamper, som var leveret fra Holland, slet ikke gav den mængde energi, der var lovet. Derfor har Yding Smedie til 2010 indkøbt nye lamper, som giver et noget kraftigere lys. I år angreb løgskimmelen meget sent, og den umiddelbare vurdering er, at behandlingen med UV-C lys ikke har haft en målbar effekt mod løgskimmel i løg. Demonstrationen på friland fortsætter i salat og baby-leaves. Indtil videre er Yding Smedie med i projektet i 2011, hvorefter de vil vurdere, om det er en teknologi, de fortsat vil satse på. Teknologien fungerer og bliver anvendt i praksis i væksthuskulturer, blandt andet mod meldug i roser. Varsling for gammaugler Konsulent Ole H. Scharff, GartneriRådgivningen fortalte om demonstration af gammauglefælder i økologisk salat. Gammaugler kan i nogle år komme flyvende i store mængder og optræde om skadedyr i mange forskellige afgrøder, herunder økologisk salat. Her er det muligt at bekæmpe larverne dem med Dipel ES (Bacillus thuringiensis var. kurstaki). Spørgsmålet er, hvornår der skal bekæmpes i forhold til tidspunkt og antal fangne gammauglehanner i fælderne. Umiddelbart er der ingen sammenhæng mellem fangst og skader i afgrøden, og der foreligger p.t. heller ikke en skadetærskel. Så indtil videre har projektet afkastet flere spørgsmål end svar. l GAMMAUGLER Gammauglefælde, hvor hannerne lokkes ind i klokken ved hjælp af et feromon, der dufter som gammauglehummer. Der kan fanges mere end 100 gammeuglehanner på en uge. Foto: Ole H. Scharff. FRUGT & GRØNT OKTOBER

20 ØKOLOGI ØKOLOGISKE BEDRIFTER Nyt program planlægger kvælstof i hele sædskiftet Den hollandsk udviklede model NDICEA, der beskriver kvælstofdynamikken i økologiske sædskifter, er under afprøvning på to danske, økologiske grønsagsbedrifter. TEKST: RICHARD DE VISSER GARTNERIRÅDGIVNINGEN [email protected] En sund kultur i god vækst er hvad man som grønsagsavler gerne vil se. Kvælstof på rette tid og i rette mængde spiller her en afgørende rolle: Ikke for meget, da kvalitetstab, sygdom og udvaskning truer; ikke for lidt, da udbytte og kvalitet kan blive forringet. Gødskning af konventionelle grønsager er en videnskab. Der er ligeså mange meninger om den rigtige måde at gøre det på, som der er folk, der beskæftiger sig med emnet. Men er strategien først lagt, er det oftest forholdsvis uproblematisk at følge den, og forventningerne om en god virkning af den aktuelle gødningstilførsel bliver oftest opfyldt. Næringsstofforsyning af økologiske grønsager bygger fundamentalt på et andet grundlag: En optimering af forfrugten suppleret med tilførsel af især husdyrgødning. Da næringsstofforsyningen er baseret på mineraliseringsprocesser fra organiske kilder, som er svært forudsigelige, er gødskning af økologiske grønsager en særlig udfordring: Det er svært at forudsige jordbundens mineralisering, det vil sige forfrugtsværdien Mineralisering af kvælstof fra husdyrgødning kan vurderes på basis af en fastsat udnyttelsesprocent, men jordbund og klima har en væsentlig indflydelse på denne. Modelleringsprogram Som økologisk avler kan man sikre sig mod næringsstofmangel ved at tildele rigelig gødning eller placere kulturen i en meget N-rig del af sædskiftet, for eksempel efter kløvergræs. Der har dog længe været et ønske om et mere intelligent beslutningsgrundlag for gødskning og næringsstofforsyning, der tager højde for mineraliseringen, aktuelle klimadata, vanding, jordtype og grønsagskulturernes faktuelle behov. I samarbejde med Wageningen Universitet i Holland har det hollandske Louis Bolk Institut udviklet et modelleringsprogram, der beskriver kvælstofdynamik. Programmet hedder NDICEA (Nitrogen Dynamics FAKTA Projektet er gennemført af Gartneri- Rådgivningen med tilskud fra GAU samt EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram. Vi forventer, at projektet fortsætter i in Crop rotation in Ecological Agriculture). Det fremstiller kvælstofdynamikken i et aktuelt sædskifte og for en given kultur på en meget forståelig måde. Den jordbundne organiske stofmængde er et kompleks system. Gødningsmidler, afgrøderester og grøngødning fra tidligere år udgør sammen med jordens organiske stofindhold den kilde, der forsyner afgrøden med kvælstof. Med NDICEA forsøger man at give et billede af disse processer i forhold til en lang række kulturer i sædskiftesammenhæng. Forsimpling af kompleksitet Programmet NDICEA giver en integreret løsning på kulturernes N-behov, men i stedet for udelukkende at forholde sig til en enkelt kultur, tager det højde for N-forsyningen i hele sædskiftet. Programmet bygger på en N-balance med kulturens N-behov på den ene side, og den forventede mineralisering fra organiske gødningskilder (herunder husdyrgødning), grøngødning og jordens mineralisering på den anden: Mineraliseringen af kvælstof fra forskellige typer organisk stof i jorden bliver beregnet, og bliver gjort afhængig af jordtype, temperatur og nedbør. Modellen kan desuden kalibreres med N-min målinger, så nøjagtigheden stiger. Udvaskningstab bliver beregnet og vægtet. Den tilgængelige mængde N bliver sammenlignet på ugebasis med kulturens aktuelle behov gennem hele sæsonen for en lang række kulturer. Figur 1. Skærmbilledet viser på meget pædogogisk vis, hvornår der er N-overskud, men også hvornår der mangler kvæl stof. Figur 2. Modelleringsprogrammet NDICEA har en overskuelig og forståelig layout. 420 FRUGT & GRØNT OKTOBER 2010

21 DIVERSE Mange andre kvælstofdynamiske modeller som for eksempel EU-Rotate, Farm-N og Daisy omfavner også flere af disse parametre. Det unikke ved NDICEA er, at programmet er meget brugervenligt og kan håndteres af både gartnere, landbrugere og konsulenter. Samtidig bliver resultaterne præsenteret på en måde, der er tydelig og er nem at forstå. Programmet kan både bruges til en optimering af gødningsstrategi i forhold til kulturens vækst og til at beregne risiko for tab af næringsstoffer. Programmet er under fortsat udvikling, nu også i europæisk regi i projektet N-Toolbox, der blandt andet vil se på en mere detaljeret opdeling af jordprofilen. Programmet er freeware, og kan downloades gratis fra hvor du dog skal registrere dig først. Flerårig afprøvning Louis Bolk Instituttet har afprøvet modellen i praksis gennem 10 år og har fundet en god sammenhæng imellem modellering og resultater i Holland. I GartneriRådgivningens projekt bliver programmet afprøvet i praksis hos to økologiske avlere i Danmark: Skiftekær Økologi på Tåsinge på en JB5 og Billeslund ved Gram på en JB3. Der er udvalgt forskellige kulturer, for hvilke det bliver undersøgt, hvor godt programmet kan forudsige den tilgængelige mængde kvælstof. Derudover bliver planlagte gødningsstrategier på baggrund af NDICEA-modellering sammenlignet med gartnernes egne strategier. Til sidst bliver der også afprøvet flere organiske gødninger, der er godkendt i økologisk produktion, med hensyn til mineraliseringshastighed og med henblik på en eventuel eftergødskning. l Growing Home Growing Home er et nyt produktkoncept til et nyt kunde - segment fra Nygaards Planteskole i Vejen, som ellers er kendt for sin produktion af prydbuske, skriver Gartner Tidende. Planteskoleejer Søren Nygaard har etableret en helt ny produktion i potter under varemærket Growing Home the easy way of gardening. Planterne er flotte og giftfri, og når forbrugerne køber dem, er de lige til at sætte i en krukke og klar til at spise. Baggrunden for den nye produktserie er en afmatning i afsætningen af de traditionelle produkter. For at udnytte produk - tionsapparatet bedre, har Søren prøvet at producere salat i store potter. Forbrugeren kan høste på salaten i to måneder. Konceptet omfatter foruden salat og krydderurter også bærbuske som blåbær, hindbær, ribs og solbær. Der er mange flere produkter under vejs både spiselige og ikke spiselige med et fælles træk, at de er giftfri og klar til brug. GROWING HOME - Søren Nygaard, Nygaards Planteskole, med en potte med en rød salat. Produktserien omfatter p.t. flere typer og farver salater, krydderurter og bærbuske mænd kender ikke selleri FDB har bedt danskere om at udpege forskellige typer af grønsager, og især et billede af knoldselleri voldte problemer. Blandt testens mænd vidste 18 procent ikke, hvad en knoldselleri var, skriver FoodCulture. Og det var specielt unge mænd, der ikke kendte denne grønsag. På landsbasis svarer det til omkring mænd. Bland de kvindelige deltagere i undersøgelsen kendte ni procent ikke knoldselleri. Arbejd gratis og få billige grønsager For et år siden åbnede Københavns Fødevarefællesskab på Indre Nørrebro i København. På det år er foreningen vokset fra 30 til over 500 medlemmer. Det er gået så stærkt, at foreningen har været bekymret for at blive overrendt, skriver gratisavisen MetroXpress. I fødevarefællesskabet kan der købes friske, lokale, økologiske grønsager i foreningens butik på Korsgade 19 hver onsdag aften for en pris, der ligger under supermarkedspriserne. For at få adgang til grønsagerne, skal man være medlem og arbejde frivilligt tre timer hver måned. Udover grønsager så handler foreningen også om politik på ga - deplan. Den er basisdemokratisk, og store beslutninger træffes på stormøder, hvor alle medlemmer har lige adgang. Initiativet følger en trend. Dels er økologi i vækst, dels er man ved at gå væk fra 30 års ekstrem fokus på individet, og man ser flere og flere fællesskaber, som er kendetegnet ved, at medlemmerne skaber noget sammen, som ikke er givet på forhånd. Andre gode eksempler på samskabende fællesskaber er mange nye for - ældregrupper, visse tænketanke og internetleksikonet Wikipedia, der har flere millioner redaktører. Københavns Fødevarefællesskab er inspireret af et medlemsdrevet supermarked i New York med over medlemmer, der hedder Park Slope. Der findes lignede steder i London, Berlin og Barcelona. Grønne hensigter spoleres af idémangel 60 procent af danskerne - og 40 procent af dem, der spiser mest kød vil gerne holde en ugentlig kødløs dag, og kun 35 procent afviser pure idéen. Kvinderne er langt mest positive. Hver fjerde kvinde mod kun hver syvende mand siger ja til flere grønne middage, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. Hvad der reelt ender på aftensbordene, er der også stor forskel på. 56 procent af storkøbenhavnerne har mindst en ugentlig kødløs dag, mens det kun gælder 33 procent af naboerne i Nordsjælland og hovedstadens omegnskommuner. Når man spørger, hvad der hindrer dem, som er vægelsindede over for tanken om flere grønne middagsretter, begrunder halvdelen, at de mangler idéer. De fleste leder i kogebøger og opskriftssamlinger, mens kun 15 procent henter opskrifter og inspiration fra TV og radio til aftensmaden. Top-ti over danskernes kødløse middage lige nu lyder: Salat, grønsager (uspecificeret), pasta, supper, brød, grød, rugbrød, risengrød, koldskål og ost. Strøm kan gøre kartofler sundere Hvis man tilsætter strøm til kartofler, stiger deres indhold af stoffer, der menes at have en gunstig effekt for mennesker. Det er stoffer, der hjælper til med at forebygge blandt andet hjertekar-sygdomme, diabetes og cancer. Tilsvarende effekt ser man, hvis kartoflerne udsættes for ultralydsbølger, skriver Spiegel Online. Det er japanske forskere, som har kunnet konstatere, at niveauet af sunde plantestoffer kunne stige med op til 50 procent, når der blev sat strøm til kartoflerne, og at der kunne måles en effekt allerede efter mellem fem og 30 minutters behandling. Strømmen stresser kartoflerne, og det er i forvejen kendt, at stresspåvirkninger som tørke kan få planterne til at danne disse stoffer. Opdagelsen kan komme forbrugernes stigende interesse for functional food i møde, skriver Politiken. FRUGT & GRØNT OKTOBER

22 GRØNSAGSFESTIVAL Grøntsagsfestival 2010 Sidste års succes med Grøntsagsfestivalen blev i år fulgt op med en gentagelse, men under andre rammer og former. For det første blev festivalen udvidet fra en til tre dage, og for det andet blev den flyttet fra Halmtorvet og ind på pladsen foran Øksnehallen lige til højre for indgangsdøren. TEKST OG FOTO: STIG F. NIELSEN GARTNERIRÅDGIVNINGEN [email protected] Den nye placering af Grøntsagsfestivalen betød, at alle de mennesker, der skulle på Madmessen eat, automatisk kom forbi teltene, når de skulle ind i hallen. Et skøn lyder, at mennesker kiggede forbi i løbet af de tre dage. SMAGSPRØVER - Der kunne ofte være svært at komme til ved madteltet, dels var interessen for at få smagsprøver stor, dels var interessen for at stille spørgsmål om maden og ingre - dienserne stor. - Et meget positivt og levende arrangement, fortæller Hanne Paludan, Gasa Nord Grønt. Og super arrangeret af Frugtformidlingen. Der ligger virkelig et stort arbejde bagved, og det klappede bare. Gasa Nord Grønt havde valgt at lægge vægt på svampe. Grete og Jens Kristian Hansen, Tvedemose Champignon havde meget travlt i teltet med at svitse svampe og svare på mange spørgsmål om tilberedning, hvilke svampe der kan spises rå, og hvor de kunne købes. Mange forbrugere kendte ikke kejserhatte, enoki eller bøgehatte. Smagsprøver af danske blåbær og hindbær samt snacktomater var også et populært indslag i Gasa Nord Grønts telt. - Markedsstemningen gør det helt anderledes end hverdagen, synes Hanne Paludan. Det giver helt andre input, hvor man kan få et bud på, hvor verden be- SVAMPE Grethe og Jens Kristian Hansen, Tvedemose Champignon havde et stort sortiment af svampe med, og der var meget stor interesse for at få smagsprøver. NYSGERRIGE Alf Andersen (th.), Stendemose, viser rødderne på en thai basilikum fra serien Tasty Plants til en videbegærlig forbruger. 422 FRUGT & GRØNT OKTOBER 2010

23 GRØNSAGSFESTIVAL væger sig hen, selvom det kun er et lille udsnit af forbrugerne, der kommer her. Kærkommen inspiration Madteltet, hvor en række kokke, madentusiaster, kogekoner og kogebogsforfattere på skift kreerede forskellige smagsprøver, havde meget travlt under hele forløbet smagsprøver på grønsagsmad - fra supper til råkost - blev der langet over disken i løbet af de tre dage. - Dem, der laver mad, er lykkelige og har allerede meldt sig på banen til en anden gang, konstaterer Trine Krebs. De får så mange spørgsmål. Folk går lige fra smagsprøven hen til den bod, der har de grønsager, der var i, for at købe dem. Udvidelsen af arrangementet fra en til tre dage har vist sin berettigelse, selvom flere avlere synes, det er vanskeligt at afsætte tid på en hverdag til dette. Fredagen var i perioder lidt stille. Til gengæld er fredagen den eneste mulighed for at tiltrække samarbejdspartnere, presse mv., de kommer ikke i weekenden. Årets Grønsagsfestival har fået meget omtale, blandt andet i Berlingske Tidende, og Trine Krebs var direkte i P3 fredag morgen. Omtrent 25 producenter, foreninger mv. havde valgt at stille op, heraf mange økologiske. Økonomien i arrangementet blev kun MARKEDSSTEMNING Fyld posen for kun 10 kroner. Forbrugerne kunne fylde en stor papirspose med forskelligt farvede rødbeder og eller gulerødder for kun 10 kroner. delvis dækket ved hjælp af donationer af grønsager til en salgsvogn og til madteltet. - Det ville være dejligt med endnu flere udstillere, gerne helt små og de helt store, erkender Trine Krebs, som allerede nu er i gang med at planlægge næste festival. Vi skal ud at skaffe flere penge, så det kan blive større og endnu mere overskudsagtigt næste år. Sæt allerede kryds i kalenderen den 26., 27. og 28. august 2011, hvor man vil fejre muld, magi og mad igen.l Madmessen eat Det gik over al forventning, fastslår Brian Knudsen efter at han og Tina, Frigaard Grønt havde haft en stand i tre dage på Madmessen eat. Da vi kørte hjem søndag, var vi fuldstændig færdige, FAKTA Madmessen eat For sjette gang blev Øksnehallen i København omdannet til en madmesse, hvor knapt 50 råvareproducenter viste deres produkter frem for en målgruppe af livsnydere, som er parate til at betale 125 kroner i entré. Blandt de udstillede produkter kan nævnes is, chokolade, kaffe, vin og brød. Derudover var der nogle primærproducenter, blandt andet Frigaard Grønt, Rosanova Grønt og Rosborg Krydderurter A/S. Madmessen eat er ligesom Grøntsagsfestivalen en del af Copenhagen Cooking. Lidt mere end betalende gæster besøgte Madmessen eat. POPULÆRT Tina og Brian Knudsen, Frigaard Grønt, havde meget travlt på Madmessen eat med at uddele smagsprøver på deres prøveproduktion af estragon- og rødvins - eddikemarinerede skalotteløg, og der var stor efterspørgsel på deres rabarbersaft. men kunne ikke falde i søvn oven på alle de positive oplevelser, vi havde fået. Brian og Tina Knudsen, Frigaard Grønt har eksperimenteret med at lave marinerede skalotteløg, og for at teste to forskellige opskrifter på forbrugere, havde de købt sig ind på en stand på Madmessen eat. Her fra solgte de også deres rabarbersaft. Der skete ikke ret meget om fredagen, men både lørdag og søndag var der meget travlt. Vi fik meget mere respons, end vi havde regnet med, fortæller Brian Knudsen. De forbrugere, som kommer her på messen, er meget vidende og kritiske samt meget fokuserede på, at produkterne er danske. De meget positive reaktioner, som efterfølgende også er væltet ind via mails og sms er, betyder, at Brian og Tina nu vil undersøge mulighederne for at producere marinerede skalotteløg i en lidt større målestok end bare hjemme i køkkenet. FRUGT & GRØNT OKTOBER

24 DEMONSTRATIONSPROJEKT Drypvanding af kartofler I to demonstrationsprojekter har Videncentret for Landbrug, Planteproduktion afprøvet, om det er praktisk og økonomisk muligt at drypvande kartofler. TEKST OG FOTO: STIG F. NIELSEN GARTNERIRÅDGIVNINGEN [email protected] Carl D. Heiselberg, kartoffelavler ved Over Jerstal ved Vojens med godt 160 hektar kartofler, er med i to demonstrationsprojekter. I det ene afprøver man, om det er praktisk og økonomisk muligt at etablere drypvanding i kartofler, og i det andet sammenligner man forskellige systemer til måling af jordens fugtighed. Carl D. Heiselberg har stillet tre hektar sandjord til rådighed for demonstrationsprojekterne, hvor man vil afprøve og sammenligne drypvanding og gødevanding med tradi - tionel kanonvanding, samt tre forskellige systemer til at måle jordfugtighed. Mange fordele Drypvanding af specialafgrøder bliver allerede brugt herhjemme i kernefrugt og jordbær, og for eksempel også i produktion af økologiske specialsalater. Tendensen ser ud til at brede sig. Flere porreproducenter i Holland bruger drypvanding, og i Spanien er metoden brugt i alle typer rækkeafgrøder på grund af mangel på vand. Der er flere gode grunde til at være på forkant og interessere sig for drypvanding af kartofler i Danmark: DEMONSTRATIONSVÆRT Carl Heiselberg peger og fortæller en gruppe konsulenter om det hollandske system TerraSen fra Dacom. Sensoren er formet som et jordspyd, der ved hjælp af ECH2O-sensorer måler jordens vandindhold i 10 centimeter intervaller. Man køber spyd og abonnement, så man kan logge ind på internettet med egen kode og få adgang til egne tal. Laver også fem-døgns prognose på nedbør. UDBYTTE OG KVALITET For at der skal være økonomi i drypvanding af kartofler, skal udbytte og kvalitet være større og bedre end ved traditionel markvanding. I demonstrationsprojektet er der anvendt 16 millimeter drypslanger fra Netafim med trykkompenserende dyser med 30 centimeters mellemrum. Det er meningen, at drypslangerne skal bruges i flere år, hvis de ikke bliver beskadiget ved optagningen. for at være forberedt på, hvis der skulle komme begrænsninger på vandforbruget for at få en bedre udnyttelse af ressourcerne vandforbruget er mindre risiko for udvaskning af næringsstoffer er mindre det er muligt at tildele en del af gødningen via drypslangerne, hvorved der kan spares på den samlede mængde, primært kvælstof der er mindre risiko for kartoffelskimmel og dermed mulighed for at reducere antallet af svampesprøjtninger der er et mindre forbrug af arbejdsindsats, primært til flytning af vandingsmaskiner for at kunne lave en speciel kvalitet, som bliver afregnet til en højere pris at vurdere de driftsøkonomiske forhold i tilknytning til anlæggelse af drypvanding i kartofler Carl D. Heiselberg har specielt fokus på kvaliteten. - Bare seks timer med vandunderskud i kartofler kan betyde, at sukkerindholdet ændres. Det har stor betydning ved produktion af chipskartofler, som branker, hvis sukkerindholdet er for højt, forklarer Carl D. Heiselberg. I demonstrationsprojektet vil kartoffelprøver blive opbevaret 424 FRUGT & GRØNT OKTOBER 2010

25 DEMONSTRATIONSPROJEKT til en gang i foråret, hvor KIMs vil foretage kvalitetsmålinger. Nemt at etablere Selve etableringen forløb over al forventning. Carl D. Heiselberg stod selv for opbygning af en hypper, som udlagde drypslangerne i toppen af kammen i fire centimeters dybde. Det store spørgsmål, som alle besøgende har stillet, er, hvordan de 300 meter lange stykker drypslager skal tages op før optagning, så de kan genbruges. Der bliver arbejdet på forskellige løsninger. I praksis er der udviklet specialmaskiner til netop dette formål. Investeringen til dryp- og fødeslanger er cirka kroner per hektar, men de kan genbruges i flere år. Hvornår skal der vandes? Både den traditionelt vandede del, og den del som bliver vandet med drypvanding, er tilsluttet forskellige typer jordfugtighedsmålere, for at kunne fastlægge vandingstidspunkterne. Derudover er vandingen af marken styret med IT-værktøjet Vand - regnskab Online. Systemerne er AquaFlex, Dacom og Irriwise. De sensorer, der måler vandindholdet i kammen, placeres i henholdsvis 15 og 30 centimeter dybde under kartoffelkammens top. Systemerne er afprøvet både i de drypvandede og kanonvandede afdelinger. Erfaringer og observationer Der foreligger ingen resultater endnu, men Carl D. Heiselberg har gjort sig en række erfaringer og observationer i løbet af vækstsæsonen: Styringen af vandingen i kammene skete ud fra systemet Irriwise. Carl har på fornemmelsen, at der er blevet overvandet, dels fordi den valgte værdi for, hvornår der skulle vandes, har været for høj, dels at der har været givet for meget vand per gang. Der skal gives mindre vand per vanding og eventuelt vandes oftere, og styringen skal automatiseres helt. Der skal bruges meget mindre vand på at vande kammen op med drypslanger. Kartoflerne kommer aldrig til at mangle vand. Det er umuligt at kanonvande en kartoffelmark op til markkapacitet, og vandindholdet i jorden kommer aldrig op på niveau med det drypvandede, selv ikke efter 40 millimeter. Selv ultimo august, hvor der i løbet af august er faldet meget nedbør, kan man se og mærke forskel på jorden, hvor der har været drypvandet, og hvor der har været kanonvandet. De to systemer AquaFlex og Dacom følger hinanden. l Klimastation til styring af vand i grønsager - Den er enkel at sætte op og med ubegrænset rækkevidde, fortæller konsulent Lars Møller, GartneriRådgivningen, om en ny klimastation fra Inverva. Og så kræver den ingen videre IT-kundskaber at anvende. GartneriRådgivningen har afprøvet en ny klimastation til styring af vanding i grønsager ved Tange Frilandsgartneri. Enheden består af en datalogger og en telefonforbindelse pakket ind i en lille boks på bare 10 gange 20 centimeter. Dataloggeren er kodet og klar til drift, når den kommer fra producenten. Kassen skrues fast på et kosteskaft og placeres ude i marken. Derefter kan man selv bestemme hvilke type sensorer, der skal tilsluttes. Dataloggeren er opstillet i en gulerodsmark, og her har vi valgt to jordfugtigheds- og temperaturmålere og en regnmåler. Dataloggeren sender løbende data til en server på internettet, hvorfra man kan downloade egne data. Gartneriet kan herefter dagligt følge jordens vandindhold, temperatur og nedbør hjemme ved computeren. Til vinter flyttes dataloggerne ind på lageret, hvor temperaturfølerne anvendes til lagerstyring. De store fordele ved systemet er, at dataloggeren er at let at arbejde med og klargjort til drift ved levering. Desuden er den forholdsvis billig cirka kroner for den enhed, GartneriRådgivningen har tes - tet efterfulgt at et årligt abonnement på kroner. De penge er hurtigt tjent hjem igen med en mere optimal vanding af rodfrugter. Systemet er dog ikke uden ulemper. For eksempel skal man købe flere dataloggere, hvis man ønsker fugtighedsmålere opstillet i mere end en mark eller for eksempel to steder i samme mark. Det årlige abonnement sikrer, at det er leverandørens ansvar at vedligeholde systemet, men så snart man ophører med at betale abonnement, er udstyret værdiløst. Det software, som følger med, er enkelt og let at anvende, men uden specialfunktioner som skadetærskler, prognoser eller SMS-varsling. Dataloggeren hedder Em50G og kommer fra Decagon. Yderligere oplysninger findes på under Products og Dataloggers, eller kontakt Gartneri- Rådgivningen for hjælp til opsætning. KLIMASTATION - Lille handy klimastation fra Inverva med datalogger, regnmåler og jordfugtigheds- og temperaturmålere. Figur 1. Jordfugtighed (WC), temperatur ( C) og ledningsevne (EC) målt i to dybder med Em50G fra Inverva. Jordfugtigheden (blå og rød kurve) falder i løbet af perioden ned mod et kritisk lavt niveau omkring 10 volumenprocent vand. FRUGT & GRØNT OKTOBER

26 FORSKNING Viden om forbrugerforhold er nøglen til succes Fra jord til bord eller fra bord til jord: Ny forskning i værdikæder i England giver interessante resultater, som vi også kan drage fordel af her i landet. Bord TEKST: ANNE C. BECH CONSUMER INSIGHT [email protected] I sin enkelhed drejer det sig om at dyrke, producere og markedsføre afgrøder eller produkter, der har værdi både for forbrugeren, detaillisten og landmanden/producenten. Vi kalder det en værdikæde, og vi kan med fordel se på hvert led i kæden som en cyklus, se figur 1. I kæden er det vigtigt, at der hele tiden er fokus på at skabe og fastholde værdi og merværdi det som forbrugerne er parat til at betale mere for, og ikke mindst det de gerne vil købe igen med jævne mellemrum, se figur 1. I praksis er det imidlertid langt fra så enkelt. Det drejer sig om at undersøge og forstå, hvad der er de vigtigste motiver - såkaldte drivers - bag valget af butik, indkøbsturen og valget af produkter. Det bliver i stigende grad vigtigt at kende svarene på hv-spørgsmålene i forhold til køb og forbrug: Hvem køber? Hvad? Hvorfor? Hvornår? Hvor? Af den simple grund at svarene fortæller, hvad der har værdi for forbrugerne. Det giver en bedre markedsforståelse og dermed mulighed for en mere målrettet produktdifferentiering og markedsføring med brug af færrest mulige midler. Dynamik i markedet På fødevaremarkedet er der en åbenlys interessekonflikt. Forbrugerne eller en del af dem ønsker nye og differentierede produkter, mens producenten ønsker at fremstille store mængder af den samme vare. Opfyldelsen af forbrugerønsker fører derfor til opdeling af markedet i mindre delmarkeder. Derfor spiller begreber som sundhed, velvære, miljøbeskyttelse, dyrevelfærd, luksus og oprindelse en stigende rolle. Samtidig bliver der stigende konkurrence om forbrugernes opmærksomhed. Jord Figur 1. Værdikæden jord bord. Figur 1. Værdikæden jord bord. Derfor skal omtalen af produkterne være klart defineret og effektivt kommunikeret. Plus selvfølgeligt at produkterne holder, hvad der bliver lovet i kommunikationen. Jo mere begrænsede ressourcer, der er, des mere målrettet skal indsatsen være. Handlens krav om lavere priser og længere holdbarhed opfatter professor Fearne fra Kent Business School, som det rene nonsens. Frem for at have varen længe i butikkerne indtil der endelig er nogen, der køber dem, er det bedre at sælge dem der, hvor de også bliver købt: Giv flere folk mere af det, som de gerne vil have. Valg af butik I det første nummer af Shopper Insights er konklusionen fra de engelske forskere: Kvaliteten af frisk frugt, grønsager og kød er de vigtigste kriterier for valg af butik. Samtidig deler de kunderne op i tre grupper med Mark & Spencer som eksempel på en højt profileret kæde: Gruppe 1. De passionerede fødevarekunder der placerer hovedparten af deres forbrug af fødevarer i butikken. De har et budget og en livsstil, der understøtter et højere forbrug af fødevarer køber typisk både basisfødevarer og specialprodukter. Gruppe 2. Specialkunderne køber enkelte specialprodukter eller produkter til særlige lejligheder køber typisk ikke basisprodukter. Gruppe 3. Convenience kunderne køber typisk basisprodukter i de butikker, der ligger nærmest bopæl eller arbejde, som det nu passer bedst. Denne gruppe har typisk andre præferencer og holdninger til fødevarer. Det engelske aspargesmarked Som eksempel kan vi se på det engelske aspargesmarked. De engelske aspargesproducenter kan ikke konkurrere med de store udbydere fra Spanien og Peru, derfor må de tilpasse deres tilbud bedst muligt til forbrugernes behov. Fordi når forbrugerne virkelig gerne vil have produktet, så er alt andet ikke noget problem. Forbrugerforskningen hjælper med at besvare spørgsmålet: Hvad vil forbrugerne? Den viden, om hvad forbrugerne vil, hjælper med til at optimere markedsføringen i forhold til bestemte regioner eller bestemte målgrupper, således at de får mere ud af markedsføringen for færre midler. Generelt er aspargesmarkedet i England et forholdsvis nyt marked og udelukkende baseret på grønne asparges. Markedet er i vækst (marts 2010 sammenlignet med tidligere år) både hvad angår mængder (plus 7 procent) og værdi (plus 13 procent). To produkter vokser mere end gennemsnittet. Det drejer sig om asparges i 175 gram bundter og rensede asparges i 125 gram pakninger. 10 procent af forbru- FAKTA Mere viden om de engelske asparges - se FRUGT & GRØNT OKTOBER 2010

27 FORSKNING gerne køber asparges mindst én gang i løbet af sæsonen, og halvdelen af denne gruppe køber mere end én gang. Det betyder tilsvarende, at den anden halvdel enten ikke har fået det, de gerne ville have, eller også synes de, at det er for dyrt, så de kun ønsker at købe én gang om året. Hovedsæson er maj og juni, og i den indenlandske sæson ser det ud til, at prisen spiller en mindre rolle. Denne konklusion bygger på, at der i 2008 var faldende priser og stigende mængder, mens priserne igen steg året efter i 2009, uden at det resulterede i faldende mængder. I England er aspargeskøberne, der bruger mere end gennemsnittet, kendetegnet ved typisk at være unge familier og unge voksne i den mere velstillede gruppe. Sammen med asparges køber de også hollandaise sauce, grønsager som majs, bønner og squash. Asparges er åbenbart også et yndet tilbehør til fisk og lam. En af pointerne er: Den der ikke forstår asparges, køber dem heller ikke. I England understøttes aspargessalget af markedsføring via en meget omfattende hjemmeside med informationer om blandt andet avlere, hjemmedyrkning, opskrifter og gårdbutikker. Sats på gruppe 1 Hvordan er dette billede i forhold til med danske markedsforhold for nye produkter? Grønne asparges har været på det danske marked i en årrække og er formentligt mere udbredte end på det engelske marked. Set med danske øjne er gruppe 1 de mest passionerede fødevarekunder, de entusias - tiske og udforskende fødevareforbrugere, der er mest interessante, når det gælder friske danske frugter og grønsager. Det er de kunder, der er mere tilbøjelige til at betale en højere pris for indenlandsk frisk frugt og grønsager. Samtidig lægger de også vægt på sundhed og har lyst til at prøve nyt. Det er derfor denne gruppe, der er meget interessante, når det gælder frugt og grønt - også nye produkter. Profilen, med at det er unge familier og unge voksne, der er først til at tage nye produkter til sig, er nogenlunde generel for fødevarer. Vi skal dog også være opmærksomme, at gruppen af 50+ er en interessant og hurtigt voksende gruppe, idet aldersgruppen år i dag er større end både gruppen på år og på år. Plus at vi i dag lever længere, og mange er friskere og yngre af sind end fødselsåret måtte indikere. Sundhed og sund kost har en stadig større betydning, og her er friske grønsager en meget interessant produktgruppe. Det mest interessante resultat fra Kent er, at indenlandsk frisk frugt og grønt er produkter, som forbrugerne værdsætter og er villige til at betale en merpris for. Set fra detaillistens side er det produkter, der er medvirkende til at blive valgt som indkøbssted af de mest passionerede og udforskende fødevareforbrugere, der i gennemsnit bruger flere penge på fødevarer. Friske danske grønsager i butikken tiltrækker en særdeles attraktiv kundegruppe og skaber derfor også værdi for detaillisten.l FAKTA Det engelske initiativ om værdikædeforskning På Kent Business School har de et center for værdikædeforskning (Centre for Value Chain Research). Som en særlig service til engelske landmænd og mindre fødevarevirksomheder yder de assistance til viden om forbrugernes indkøbsadfærd (shopper insight) og forretningsudvikling, ligesom de også ser på købs- og forbrugsmotiver. Leder af centret er professor Andrew Fearne. De bruger en kombination af forskellige metoder som fokusgrupper, indkøbsanalyser og supermarkedspaneldata. Resultaterne om asparges stammer fra hans præsentation på Euro Asper - det 8. europæiske asparges symposium i England foråret 2010 publiceret i AMI Marktwoche Obst & Gemüse nummer og Shopper Insights nummer 1 for - året 2010 fra Kent Business School - Centre for Value Chain Research - En forbruger har oprettet en facebook gruppe med nu 22 medlemmer: VI VIL HAVE FLERE GRØNNE DANSKE ASPARGES I BUTIKKERNE - GERNE HER TIL FORÅR Hvad laver de gartnere - har de ikke fattet, at vi er mange, der er blevet vilde med grønne asparges - og for gud skyld ikke de små slatne italienske eller spanske! Citat fra gruppemedlem: Og så... fik vi smagt de nye, danske asparges fra Lammefjorden, købt ved en vejbod for 45,- kr. pr. ½ kg. Friskhøstede, smagfulde og knasende sprøde, rigtig sommermums! Figur 2. Eksempel på brug af sociale medier, og hvilken værdi forbrugere i Danmark ser i grønne asparges. INFO TIL FORBRUGERE I England understøttes aspargessalget af markedsføring via en omfattende hjemmeside med informationer om avlere, opskrifter m.m. Foto: British Asparagus. FRUGT & GRØNT OKTOBER

28 PRODUKTKVALITET Convenience- og snackprodukter stiller krav til emballagen Forskere har vurderet kvaliteten af nogle nye convenience- og snackprodukter på udløbsdatoen. Resultatet var ikke opløftende. Pakkerier og detailhandel opfordres nu til at vælge emballage efter den måde, produktet reelt opbevares på, og også se på om holdbarhedsdatoen skal justeres. TEKST: MARIANNE JAKOBSEN, TEKNOLOGISK INSTITUT, MERETE EDELENBOS, INSTITUT FOR FØDEVAREKVALITET, ÅRSLEV FOTO: JENS MICHAEL MADSEN I det sidste halve år er der lanceret en række nye convenience- og snackprodukter i detailhandlen. I Innovationskonsortiet for Produktilpasset Pakning af Frisk Frugt og Grønt har vi netop fokus på pakning i emballager med tilpassede barriereegenskaber. Derfor har vi taget pulsen på disse produkter i foråret Indkøb på Fyn og Sjælland Produkterne blev købt i 11 forskellige butikker på Fyn og på Sjælland. Vi vurderede i alt 68 produkter købt i byen og på landet, en del af dem var gengangere. Produkterne blev umiddelbart efter køb transporteret på køl til Teknologisk Institut i Tåstrup eller til Institut for Fødevarekvalitet i Årslev. Her blev de opbevaret ved fem grader indtil sidste holdbarhedsdag, hvor vi målte iltindholdet og vurderede kvaliteten. Ilt - indholdet fortæller, om produktet er pakket i for tæt emballage. Som en tommelfingerregel er iltindholdet i en pakke for lavt, hvis det ligger på én procent eller derunder. MÅLING AF ILT Iltikoncentrationen i en pose gulerødder måles ved at stikke en nål igennem emballagen og suge en lille gasprøve ud direkte over i et måleapparat, som her demonstreret af Marianne Jakobsen, Teknologisk Institut. 428 FRUGT & GRØNT OKTOBER 2010

29 PRODUKTKVALITET EMBALLAGE MED BARRIERER To eksempler på forarbejdet og færdigpakket frisk frugt og grønt i emballager med barriereegenskaber. Når produkterne ånder, ændrer de selv luftens sammensætning af ilt og kuldioxid i pakken. For at undgå, at iltindholdet i pakken bliver for lavt, og emballagen bliver for tæt, er det vigtigt at kende produktets iltforbrug. Tre ud af fire var ikke i orden Undersøgelsen viste, at mellem 24 og 64 procent af de færdigpakkede produkter afhængigt af produktkategori var pakket i for tæt en emballage, mens yderligere 20 til 38 procent af produkterne havde kvalitetsproblemer relateret til andre årsager. Se tabel 1. Sagt med andre ord var tre ud af fire produkter ikke i orden på sidste holdbarhedsdag. Mange faktorer har indflydelse på kvaliteten af færdig - pakket, frisk frugt og grønt. Det kan være råvarens kvalitet på produktionstidspunktet og den måde, råvaren er forarbejdet på. Men også valg af emballage kan have meget stor betydning for produktets kvalitet. En helt afgørende faktor er kombinationen af temperatur og tid under opbevaring. Undgå for tæt emballage Undersøgelsen viste tydeligt, at mange af de indkøbte produkter var pakket i for tæt en emballage. Se tabel 1. Emballagerne var især for tætte til salaterne og til pakkerne med snack-frugt. For at bevare kvaliteten af færdigpakket, frisk frugt og grønt er det nødvendigt at bruge emballager med tilpassede barriereegenskaber. Hvis emballagen er for tæt, vil iltindholdet med tiden blive for lavt i pakken, og så tager produkterne skade, og kvaliteten forringes. Som modreaktion på et for lavt iltindhold udskiller produkterne en række gasser, der kan lugte ganske forfærdelige, og de kan ødelægge selv den mest positive forbrugers lyst til at spise produktet. Derfor er det kolossalt vigtigt at vælge den rigtige indpakning, når frisk frugt og grønt pakkes i emballager med barriere - egenskaber. Kend dit produkts iltforbrug Ved valg af emballage er det vigtigt at kende sit produkts iltforbrug ved den reelle opbevaringstemperatur, idet produkterne bruger mere ilt, jo højere temperatur de lagres ved. Derfor er det også vigtigt at have fokus på kølekæden, da selv et kortvarigt brud på kølekæden kan give et forhøjet iltforbrug og forårsage, at iltindholdet i pakken bliver for lavt inden udløbsdagen. Modificeret atmosfære Ved pakning uden barriereegenskaber som for eksempel i emballager med makrohuller med en diameter på 5-10 millimeter er der fri udveksling af ilt med luften udenfor pakken. Iltindholdet i pakken vil typisk ligge på cirka 20,9 procent samme niveau som i atmosfærisk luft. Indholdet af kuldioxid vil ligge på cirka 0,03 procent. Ved pakning med barriereegenskaber begrænses udvekslingen af ilt med atmosfæren. Luftens sammensætning ændrer sig, fordi produktet bruger ilt og udskiller kuldioxid ved respiration. Hvis produkterne bruger mere ilt til respiration, end emballagen tillader at passere, ændres gassammensætningen i pakken, og emballagen kan blive for tæt. Emballager med barriereegenskaber kan for eksempel være emballager med ekstremt små huller med en diameter på en tiendedel af en millimeter. Ved pakning af frisk frugt og grønt i emballager med barriereegenskaber falder iltindholdet til under 20,9 procent, og kuldioxidindholdet stiger til over 0,03 procent. Vi siger, at luften i pakken er modificeret, og at produktet er modificeret atmosfære pakket (MAP). I realiteten er produktet ikke pakket i modificeret atmosfære. Produktet modificerer selv ilt- og kuldioxidindholdet i pakken gennem dets respiration. I nogle tilfælde kan industrien vælge at modificere atmosfæren omkring et produkt allerede ved pakning ved at tilføre en gas med et bestemt ilt- og kuldioxidindhold. Det kan for eksempel være en fordel for at forhindre brunfarvning i snittet salat. Lav temperatur og tilpasset emballage er vigtig En stor del af kvalitetsproblemerne kan løses ved at vælge en emballage med korrekt tilpassede barriereegenskaber i forhold til opbevaringstemperatur og -tid. Resultaterne af de undersøgte produkter viser, at der ikke er overensstemmelse mellem den valgte emballage og opbevaringen af de enkelte produkter. Nogle af problemerne kan løses ved at ændre på den valgte emballage. Andre ved at justere på holdbarhedsdatoen og opbevaringsforskriften. For nogle produkter er det eksempelvist urimeligt at forlange syv dages opbevaring ved otte grader. Ved denne temperatur kan produkterne måske kun holde sig to-tre dage, mens holdbarheden sagtens kan være syv dage ved to grader. Det er derfor vigtigt, at hvert enkelt produkt er pakket i forhold til de givne opbevaringsforhold. Vi opfordrer detailhandelen, pakkerierne og producenterne til at løfte opgaven i fællesskab. l Tabel 1 Årsager til kvalitetsproblemer i forarbejdet og færdigpakket frisk frugt og grønt. Produktkategori Antal produkter Pakket i for tæt emballage Andre kvalitetsfejl Procent Beskrivelse Procent Salater Brune snitflader 20 Grønsager til madlavning Surt, slimet, sjasket, vådt, udtørret 38 Snack-frugt Brune snitflader, bismag, glasset væv 36 FRUGT & GRØNT OKTOBER

30 DIVERSE 90 mio. kroner til grøn udvikling og demonstration Gode ideer og projekter, der kan bidrage til at udnytte fødevareerhvervenes muligheder, kan nu få støtte i et nyt GUDPprogram 1. Programmet samler forskning, innovation, udvikling og demonstration på fødevareområdet. Minimumsbeløbet for et udviklings- og demonstrationsprojekt er tre mio. kroner. Kommercialisering I ansøgningsrunden for udviklings- og demonstrationsprojekter samt udviklingsnetværk- og partnerskaber 2010 har følgende områder relevans for gartnerisektoren: - En mere bæredygtig planteproduktion. - En mere markedsorienteret økologisk produktion. - En højere produktivitetsvækst og øget værdiskabelse i værdikæden. Ansøgningerne skal bidrage til løsninger af konkrete erhvervsmæssige udfordringer og have et klart fokus på effekt. Det vil sige, at projektet skal føre til kommercialisering og ibrugtagning. Netop den forventede effekt og ansøgningens relevans samt kvalitet vil være de afgørende parametre for prioritering. Effekten måles i form af de konkrete resultater til gavn for samfund og erhverv. Der er til denne ansøgningsrunde afsat 90 mio. kroner med en forventet fordeling mellem udviklings- og demonstra - tionsprojekter og netværks-/partnerskabsprojekter på henholdsvis 80 mio. og 10 mio. kroner. Af interesse for gartneri Ud fra beskrivelsen af emneområder bliver der i denne ordning lagt vægt på miljø - for eksempel sprøjteteknologi og udvaskning af næringsstoffer. Ansøgningsfrist 8. oktober Der lægges vægt på, at projekterne hvor det er relevant gennemføres som samarbejdsprojekter i tværfagligt samspil mellem for eksempel forskningsinstitutioner og virksomheder omfattende hele værdikæden. Der ydes tilskud til deltagerne i projektet individuelt alt efter hvilken aktivitets- og virksomhedstype, der er tale om. Ansøgningsfristen er 8. oktober 2010 klokken Udviklings- og demonstrationsprojekter Der kan søges om tilskud til udviklings- og demonstrationsprojekter med en varighed på op til fem år og med et minimumsbudget på tre mio. kroner. Udviklingsnetværk og partnerskaber Der kan søges om tilskud til etablering af udviklingsnetværk/-partnerskaber med en varighed på ét til to år og et minimumsbudget på en halv mio. kroner. Få din idé vurderet Hvis du vil have hjælp til at vurdere projektideer og eventuelt hjælp til udarbejdelse af ansøgning, kan du kontakte konsulent Mona H. Christensen, GartneriRådgivningen, telefon , mail [email protected]. Flere oplysninger findes på og Nyt fødevarecenter på tegnebrættet MadX bliver navnet på en ny institution for fødevarer et madcenter som skal være samlingspunkt for forskning, udvikling og oplysning om mad og fødevarer. MadX skal være spydspids for uddannelse, gastronomi og udvikling af mad og måltider. Det skal være en videnbank og uddanne både eksperter og den brede befolkning i mad og madkvalitet. Tanken er, at fødevareerhvervet også vil kunne mærke MadX, da det skal hjælpe erhvervet med at være på forkant og udvikle og afsætte flere kvalitetsfødevarer både nationalt og i udlandet. Madexperimentariet skal efter planen etableres som et offentligt-privat partnerskab og selvejende institution. I de første år skal offentlige midler betale gildet, hvorefter der skal spædes til med private midler. Der er afsat 15 mio. kroner til institutionens etablering og drift de første tre år. Det er endnu ikke besluttet, hvor madcentret skal etableres, skriver LandbrugsAvisens netudgave. Danmark er fotograferet fra oven igen FødevareErhverv er begyndt at modtage de nye ortofotos, som skal bruges til årets ansøgninger om arealstøtte. Dermed opnår man i følge direktoratet en mere korrekt sagsbehandling, end når de gamle fotos anvendes. De nye ortofotos vil blive lagt på Internet Markkort inden for et par måneder. Årets overflyvning til nyt ortofoto af hele Danmark blev afsluttet i juli, skriver LandbrugsAvisens netversion. Afstande og arealer Selv om et ortofoto i virkeligheden blot er et billede taget fra et fly, er der alligevel er afgørende forskel fra dette i forhold til et almindeligt luftfoto. Et ortofoto er korrigeret for højdeforskydninger. Det vil sige, at objekter af samme størrelse i virkeligheden også får samme størrelse på fotoet, selvom et er tæt på kameraet og et andet fjernt. På et almindeligt foto vil disse objekter optræde med forskellig størrelse alt efter, hvor langt de er fra kameraet. Denne korrigering gør, at fotoet opnår mange af de samme egenskaber, som vi kender fra almindelige kort. Et ortofoto kan benyttes som kort til at finde vej og skabe overblik over et område med. Et ortofotoet er desuden målfast og posi - tioneret geografisk, hvilket gør, at man kan benytte det som baggrund til andre kortværker, ligesom det er muligt at måle afstande og arealer i kortet. Har du tjek på sprøjtebeviset? Vi minder om, at du skal på skolebænken, hvis du har et sprøjtecertifikat eller sprøjtebevis. Besøget på skolebænken består af et opfølgningskursus hvert fjerde år, hvor du skal opdateres med den nyeste viden. Er dit sprøjtebevis eksempelvis fra før juli 1995, skal du på et syv timers opfølgningskursus inden juli GartneriRådgivningen tilbyder målrettede sprøjteopfølgningskurser for grønsags-, frugt- og bæravlere. Næste kursus er i Odense, tirsdag den 5. oktober Tilmelding hos Tine A. Jensen på telefon eller mail [email protected]. 1. GUDP står for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram. GUDP er afløseren for Innovationsordningen. 430 FRUGT & GRØNT OKTOBER 2010

31 PESTICIDER Nu skal pesticidforbruget indberettes I forbindelse med Grøn Vækst bliver der krav om elektronisk indberetning af sprøjtejournal. De nye regler er trådt i kraft. TORBEN LIPPERT, DANSK GARTNERI JENS BLIGAARD OG JENS ERIK JENSEN VIDENCENTRET FOR LANDBRUG [email protected] FOTO: ANNEMARIE BISGAARD Fra 1. august kom der nye regler om sprøjtejournaler. Fremover skal data fra sprøjtejournalen indberettes til Plantedirektoratet, så man får en bedre viden om mængden og arten af anvendte plantebeskyttelsesmidler i Danmark. Hidtil er der alene udarbejdet en opgørelse over solgte plantebeskyttelsesmidler. Reglen gælder gartnerier, frugtplantager og planteskoler, der har en årlig momspligtig omsætning på kroner eller derover, og øvrige jordbrugsvirksomheder med et samlet dyrket areal på 10 hektar eller derover. Disse skal indberette deres forbrug af plantebeskyttelsesmidler, og indberetningen skal ske elektronisk. Indberet på afgrødeniveau Indberetningen skal indeholde oplysninger om det samlede forbrug opgjort på afgrødeniveau for hvert anvendt plantebeskyttelsesmiddel. Der er således ikke krav om at indberette selve sprøjtejournalen, og der er heller ikke krav om at indberette på markniveau, som det gælder for sprøjtejournalen. Med afgrødeniveau skal forstås den hovedgruppering, der anvendes i gødningsindberetningen, og ikke på kultur/ arts niveau. Det er således muligt uændret at føre sin eksisterende sprøjtejournal og anden registrering omkring forbruget af plantebeskyttelsesmidler. Ved indberetningen kan man opsummere sit forbrug af de forskellige midler. Hvornår Den første indberetning af forbruget af pesticider til Plantedirektoratet skal ske senest 31. marts Du skal indberette oplysninger om plantebeskyttelsesmidler, der er anvendt i perioden 1. august 2010 til 31. juli 2011, eventuelt med forlængelse af perioden til den 30. september Der åbnes for indberetning den 1. oktober ELEKTRONISK - De nye regler om indberetning gælder alle bedrifter med et areal over 10 hektar eller en årlig momspligtigt omsætning på over kroner. Plantedirektoratet udsender en indkaldelse til relevante jordbrugere, når indberetning skal ske. Indtil 2014/2015 kan bedrifter på mellem 10 og 25 hektar vælge mellem elektronisk indberetning og indberetning på papir. I sidstnævnte tilfælde skal det ske på et særligt skema udarbejdet af Plantedirektoratet. Papir og blyant Den gammelkendte løsning er, at du registrerer på et stykke papir, hver gang du har været ude med sprøjten. Det kræver, at du løbende noterer oplysninger om markens nummer, areal, middel og mængde for hver enkel enhed, for eksempel bed eller mark. Når sæsonen er afsluttet, skal du i gang med lommeregneren for at opsummere forbruget af de forskellige midler, da det til forskel fra sprøjtejournalen er sumtallene på afgrødeniveau, der skal indberettes til Plantedirektoratet. Plantedirektoratets sprøjtejournal Som noget nyt tilbyder Plantedirektoratet et gratis internetværktøj som alternativ til papirløsningen. Her er det muligt løbende at føre sin journal i en elektronisk sprøjtejournal. Programmet er enkelt i opbygningen, men hvis du har mere end blot nogle få marker, kræver programmet en hel del tastearbejde, da alt skal registreres en gang for hvert enkelt bed eller mark. Til 2011 bliver programmet udvidet med funktion til indberetning af de registrerede oplysninger på afgrødeniveau. Der er adgang til den elektroniske sprøjtejournal (SJI) på Mark Online En tredje mulighed er at benytte registreringsværktøjet Mark Online fra Dansk LandbrugsRådgivning. Her kan sprøjtninger i forskellige marker eller bede registreres på én gang. Hvis du i forvejen får udarbejdet en gødningsplan, vil markerne i mange tilfælde allerede være oprettet, ellers kan man selv oprette dem. Mark Online beregner løbende sumtallene på afgrødeniveau. Mark Online er i år udvidet med en kontrolfunktion, der tjekker de indtastede midler og mængder op i mod godkendelsesoplysningerne i middeldatabasen. Kontrollen fanger hermed mange af de uskyldige slåfejl eller kommafejl, som i den sidste ende kan blive meget dyre, fordi sprøjtejournalen er omfattet af reglerne om krydsoverensstemmelse. Vi hjælper Hvis du er i tvivl om, hvordan du skal foretage indberetningen, kan konsulent Anne Krogh Larsen, GartneriRådgivningen hjælpe og give råd om den mest enkle måde at løse opgaven på i din virksomhed. Anne Krogh Larsen træffes på telefon , mobil eller mail [email protected]. l FAKTA Krav til sprøjtejournal - Identifikation af marken eller det areal, hvor sprøjtemiddel udbringes. - Størrelsen af marken eller arealet. - Afgrøden eller kulturen, der dyrkes. - Midlets handelsnavn. - Dosering. - Dato for udbringning. - CVR-nummeret. Sprøjtejournalen skal ajourføres senest syv dage efter sprøjtningen og gemmes i fem år. FRUGT & GRØNT OKTOBER

32 LANGTIDSPLANLÆGNING Ejerskifte - en lang og spændende proces Ejer du et frilandsgartneri eller en frugtplantage, er du fyldt 50 år, og overvejer du, hvad der skal ske, når bedriften skal sælges? I så fald er det en god ide at få lagt en plan for processen. Et vellykket ejerskifte kræver nemlig planlægning i god tid. TEKST: BETTINA NIELSEN VIDENCENTRET FOR LANDBRUG [email protected] Salget af dit livsværk er en af de største og måske sværeste beslutninger, du skal træffe. For mange ejere af frilandsgartnerier og frugtplantager er det en identitet at drive netop denne type virksomhed, og salget af bedriften kan udløse følelsen af tab af identitet og værdi. Du er ikke længere den, der sidder for bordenden og træffer afgørende beslutninger, og din virksomhed er ikke længere omdrejningspunktet for al din tid. Ovennævnte betyder ikke, at du skal skubbe salget af bedriften så lang tid som muligt. Det betyder, at du skal forberede salget grundigt, så du både mentalt og følelsesmæssigt er klar, når salget gennemføres. Ud over den følelsesmæssige proces er der en lang række praktiske forhold, der skal forberedes. Der kan være økonomiske, skattemæssige og juridiske forhold, der skal klarlægges, ligesom virksomheden driftsmæssigt skal gøres klar til salg. Det er derfor afgørende for dit ejerskiftes succes, at du starter planlægningen i god tid gerne fem til 10 år før forventet salg. Sæt klare mål Ved planlægningen af ejerskiftet er det afgørende at få fastlagt et klart mål. Spørg dig selv: Hvordan skal min og min ægtefælles situation være, når virksomheden er solgt? Det er der flere grunde til: - Det er vigtigt at få sat ord på det fælles mål, så du og din ægtefælle har de samme forventninger. Hvad skal der ske, når ejerskiftet er gennemført? Hvor ligger den fremtidige bolig, skal tiden for eksempel bruges på golf eller en jordomrejse? - Forløbet bliver mere systematisk og konsekvent, når slutmålet står klart. Og det bliver lettere for dine rådgivere at finde frem til de tiltag, der skal til for at realisere målet. Har du et klart mål, kender du hele tiden næste skridt. Det sikrer, at du får taget de rigtige beslutninger og har fremdrift i processen. Det kan forekomme svært, når man skal afklare egne og familiens ønsker, tage hensyn til medarbejdere, kunder og leverandører, og samtidig tænke økonomi, skat og jura ind. Men stiller du dig ovennævnte spørgsmål, vil du kunne mærke efter, hvad dit personlige mål med ejerskiftet er. Traditionelt opdeler man ejerskifteprocessen i en række faser, der hver har forskellige formål. Nedenfor er valgt en opdeling i tre faser: Personlig afklaring, planlægning og gennemførsel. Opdeling i faser gør processen overskuelig og sikrer, at du får taget de rigtige beslutninger i den rigtige rækkefølge. Det sikrer også, at du ikke bruger en masse energi på at overveje forhold, som kan vente, men har fokus på de forhold, der er vigtige her og nu. FAKTA Afklaringsfasen - Hvilken rolle vil du spille i virksomheden efter generationsskiftet (om nogen)? - Hvilke værdier får du opfyldt som virksomhedsejer? - Hvordan får du dine værdier opfyldt efter ejerskiftet? - Hvem skal involveres i planlægningen af ejerskiftet. Familie? Medarbejdere? Din rådgiver? En bestyrelse? AFHÆNDE VIRKSOMHED Et vellykket ejerskifte skal forberedes grundigt. Det kan nemt tage fem til 10 år at planlægge og gennemføre et succesfuldt salg. Fase 1 personlig afklaring Første fase er afklaringsfasen, hvor du skal fastsætte målene for dit ejerskifte. Og det er typisk ikke bare dine ønsker, der skal klarlægges, men også din families, da det at drive et frilandsgartneri eller frugtplantage ofte involverer flere i familien. Tag derfor en grundig snak i familien, hvor I finder ud af, hvilke mål I har for fremtiden efter ejerskiftet. Måske er målet, at bedriften skal blive i familien, og at I selv vil deltage i arbejdet efter ejerskiftet? Eller måske er målet at få flest mulige penge ud af salget? Uanset hvad der står højest på ønskelisten hos jer, bliver målene jeres pejlemærke for planlægningen af ejerskiftet. Involver gerne en rådgiver allerede i afklaringsfasen, så det sikres, at I får opsat klare mål. I afklaringsfasen er det vigtigt, at du forholder dig til, hvad du har lyst til at lave, når virksomheden er solgt. For mange frilandsgartnere og frugtavlere er det en del 432 FRUGT & GRØNT OKTOBER 2010

33 LANGTIDSPLANLÆGNING / DIVERSE af identiteten at drive selvstændig virksomhed, og det kan blive en bremseklods i planlægningen, hvis du bekymrer dig om tiden efter ejerskiftet. Læg derfor en plan for livet efter ejerskiftet, som betyder, at du glæder dig til dette. Mulighederne er mange. Du skal blot finde ud af, hvad du har lyst til. Fase 2 planlægning Når du er afklaret med dine og familiens ønsker til fremtiden, kan du lægge en handlingsplan for dit ejerskifte. Målene med ejerskiftet vil være pejlemærke for handlingsplanen, der kan indeholde følgende: - Hvornår skal ejerskiftet være gennemført og hvordan (ledelse og ejerskab)? - Hovedaktiviteter i virksomheden (tidspunkt og ansvarlig). - Hovedaktiviteter i familien (tidspunkt og ansvarlig). Handlingsplanen bør fastlægge tidspunkter for afgørende beslutninger og styre udviklingen af virksomheden frem mod ejerskiftet. Måske skal der være fokus på at bevare knowhow og kompetencer i virksomheden, eller måske skal dele af virksomheden nedlægges eller sælges fra. Måske skal din søn overtage, men han mangler kompetencer og skal gennemgå et uddannelsesforløb inden ejerskiftet? Måske er der oplagte vækstmuligheder, der skal udvikles og synliggøres, inden virksomheden sættes til salg? Eller måske FAKTA Efter ejerskiftet - Hvad har du lyst til at lave? Hvad er din drøm? - Vil du fortsat være aktiv (som medejer eller medarbejder) i virksomheden eller i en anden virksomhed? - Vil du give andre virksomhedsejere råd og sparring? - Vil du engagere dig i det lokale foreningsliv? - Vil du deltage i kurser, dyrke en hobby eller mere motion? - Har du lyst til at rejse? - Hvor har du og din ægtefælle/ samlever lyst til at bo? er der skattemæssige muligheder, der skal udnyttes, eller der kan opnås en fordel i familien ved ændret juridisk organisering? Denne fase varierer i længde, men kan vare flere år afhængig af den enkelte situa - tion. Fase 3 - gennemførsel Når tidspunktet for generationsskiftet er kommet, sker den praktiske gennemførsel. Det skal besluttes, hvordan virksomheden skal sælges, hvis køber ikke er fundet, og der skal udarbejdes en grundig beskrivelse af virksomheden og dennes forretningsgrundlag, organisation og økonomiske nøgletal. Dermed gives en køber et overblik over virksomheden og mulighederne i denne, og du får et overblik over, hvordan generationsskiftet kan gennemføres under de forudsætninger, der er skitseret i din handlingsplan. Planlæg i god tid! Som det fremgår af ovennævnte, er der mange forhold, du skal overveje og forholde dig til ved planlægning af ejerskiftet. Det giver derfor god mening, når undersøgelser viser, at et godt og vellykket ejerskifte kræver planlægning, og ikke mindst planlægning i god tid. Kan du forudse, at du kommer til at sælge din virksomhed inden for de kommende 5-10 år, kan du kontakte en af DLBRs rådgivere i generationsskifte og få lagt en plan for processen. Dermed sikres det, at du: - får dannet det rigtige beslutningsgrundlag - har et overblik over forløbet og dine muligheder - er afklaret og har tryghed i forhold til, hvad der skal ske, når du ikke længere skal drive virksomhed, og ikke mindst - at du får solgt din virksomhed på den rigtige måde, på det rigtige tidspunkt, til den rigtige køber, til den rigtige pris. Dansk Landbrugsrådgivning har mange års erfaring med ejer- og generationsskifte i private virksomheder. Find din rådgiver på l Besøgsstorm på Kulinarisk Rosenfeldt Sol og blå himmel lokkede over gæster til at besøge fødevarefestivalen Kulinarisk Rosenfeldt søndag den 5. september. Det er femte gang festivalen viser regionale kvalitetsprodukter af både fødevarer og kunsthåndværk frem, og i år stormede folk nærmest til. Den store interesse for fødevarefestivalen betød, at flere producenter måtte køre hjem og proviantere i løbet af dagen, så der ikke manglede kunsthåndværk, blomster, krydderurter, mejeriprodukter, alverdens variationer af kødprodukter, slik, vin most, frugt og grønt og meget mere. Arrangementet afholdes hvert år den første søndag i september på Rosenfeldt Gods. Kulinarisk Rosenfeldt er arrangeret af foreningerne Foreningen Kulinarisk Netværk, Regional Madkultur, Kultivator lokal fremstilling med omtanke, Den Lille Turisme, Bondens Marked og Småøernes Fødevarenetværk. REGIONALT - Kvalitetsprodukter er eftertragtede varer på fødevarefestival på Rosenfeldt Gods. Foto: Lis Andresen. FRUGT & GRØNT OKTOBER

34 Til den professionelle avler Komplet program af maskiner til høst af porre. ASA-LIFT tilbyder individuelt tilpasset løsning til din porrehøst. Kontakt ASA-LIFT for yderligere information. ASA-LIFT A/S, Telefon , BLÅBÆR- OG JORDBÆRPLANTER Jordbærsorter: Darselect, Daroyal, Honeoye, Lambada, Elsanta, Figaro, Korona, Polka, Sonata, Florence, Isaura, Salsa, Symphony, Evie, Everest, Ostara. NYHED - Zumba, en ny tidlig sort. Skulle der være en sort som du ønsker, som vi ikke har nævnt, så spørg endelig, da vi sikkert vil kunne skaffe den. Vi leverer i følgende sorteringer: Frigo planter A god til bakkevare samt 8-10 cm potter. A std. 9-14, A 12-15, A 14+ A 15+ A 15-20, A 20+ Waitingbed, WB 18-20, WB 22+, Tray Plants, Fresh Plants, Misted Tips/Plug Planter. Sundt og meget produktivt, samt stærkt og ensartet materiale! Kristian Knudsen H O L K E B J E R G V E J 74 D K O D E N S E S V T L F.: F A X: M O B I L: E - M A I L : k p l a n t p a r t n e r s. d k w w w. p l a n t p a r t n e r s. d k w w w. d e k e m p. n l 434 FRUGT & GRØNT OKTOBER 2010

35 PLANLÆGNING Skat ved generationsskifte - muligheder og konsekvenser Skat er et vigtigt emne, når virksomheden generationsskiftes. Alt efter hvordan generationsskiftet sker, er der en række muligheder for at udskyde beskatningen. Det kræver god planlægning at vælge en løsning, der er i tråd med sælgerens ønske til fremtiden. TEKST: JANE K. BILLE VIDENCENTRET FOR LANDBRUG [email protected] Når virksomheden er solgt, vil sælgeren ofte skulle betale skat af den fortjeneste, han har opnået ved salget. Hvor stort et beløb, der skal betales i skat, har i den sidste ende betydning for, hvor mange penge sælgeren har tilbage til sin pensionisttilværelse. Mange er derfor fokuseret på de skattemæssige forhold i forbindelse med GUNSTIG LØSNINGSMODEL Skat behøver ikke være en væsentlig omkostning ved generationsskiftet. et generationsskifte. Men mange er slet ikke opmærksomme på, at størrelsen af skatten også afhænger af, hvordan generationsskiftet gennemføres. I nogle situationer er det muligt helt eller delvis at flytte skatten over på køber. Dette kan gøres ved at benytte de såkaldte successions-regler. For at anvende disse regler er der dog en række krav, der skal være opfyldt. Blandt andet skal køber enten være beslægtet med sælger eller have været knyttet til virksomheden som medarbejder i en årrække for at kunne indtræde i sælgers latente skatteforpligtigelse. Udskyd beskatning Der er også mulighed for at helt eller delvist at udskyde tidspunktet for beskatning af den opnåede fortjeneste. Foruden den fordel, der ligger i at udskyde beskatningen til et senere tidspunkt uden at skulle forrente kredittiden vil det i nogle situationer være muligt at fordele skattebetalingen over en årrække, hvilket i sig selv oftest vil gøre skattekravet mindre. Der er både muligheder for den personligt drevne virksomhed og virksomheden, der drives i selskabsform. Og er der ønske om det, vil det være muligt at omdanne den personligt drevne virksomhed til et selskab, uden at det udløser skattebetaling. Planlægning tager tid Når der er så mange forskellige muligheder, er det særdeles vigtigt at få belyst de skattemæssige konsekvenser af de relevante løsningsmodeller. Nogle muligheder afhænger af, om man har den rigtige køber. Andre løsninger kræver, at man i et eller andet omfang investerer i ny virksomhed. I alle tilfælde er det vigtigt, at sælgeren afklarer med sig selv, om han vil opfylde nogle betingelser for at få en mere gunstig skattemæssig position. For eksempel kræver genanbringelse af ejendomsavance, at der inden en vis frist købes en ny erhvervsejendom, som man selv skal drive. Men er sælger en ældre avler, som er nedslidt og gerne vil pensioneres, vil denne løsning næppe være hensigtsmæssig for avleren. Lad ikke skatten afgøre fremtiden Da flere af de skattemæssige gunstige løsningsmodeller kræver opfyldelse af visse betingelser, er det en god ide i god tid før generationsskiftet at have overvejet, hvilke løsningsmodeller der kan være relevante. Måske skal der søges efter en medarbejder, der er interesseret i at købe på sigt, måske skal der laves en skattefri virksomhedsomdannelse. Alt dette tager tid. Kommer man i gang i god tid, vil der ofte være flere muligheder for at gennemføre generationsskiftet på en skattemæssig hensigtsmæssig måde. Med så mange skattemæssige muligheder bør det ikke være skatten, der er afgørende for, hvordan generationsskiftet gennemføres. I stedet bør det være sælgers ønsker til fremtiden, der afgør, hvordan generationsskiftet skal foregå, men således at skatten selvfølgelig tænkes ind, når de overordnede mål for generationsskiftet er fastlagt. l FAKTA Vidste du... - at en medarbejder, der har arbejdet timer i en virksomhed, kan overtage virksomhedens latente skat i forbindelse med et generationsskifte. - at genanbringelse af ejendomsavance ikke kan ske i en udlejet eller bortforpagtet ejendom. - at der i de fleste tilfælde skal gå tre år fra etablering af en holdingstruktur, til moderselskabet kan sælge datterselskabet skattefrit. Eksempel En frugtavler har hverken børn eller medarbejdere, som ønsker at fortsætte virksomheden. Frugtavleren vil fuldstændig ophøre med at drive virksomhed. Frugtavleren har følgende muligheder for ved et kommende salg at udskyde beskatningen: - Indskyde på ophørspension, og udskyde beskatningen til pensionering. - Ligger driften i et datterselskab, kan aktierne i datterselskabet sælges, hvorved fortjenesten løbende kan tages ud til beskatning som aktieindkomst, mens datterselskabets skattemæssige forhold er uberørt af generationsskiftet. Er virksomheden personligt ejet, kan virksomheden lægges over i et datterselskab skattefrit. Men videresalget må da først ske efter tre år. FRUGT & GRØNT OKTOBER

36 FØDEVARER Raw food er et nyt kostkoncept Raw food er et nyt kostkoncept, der går ud på at spise fødevarer, som de findes i naturen. Det skulle give en sundere og slankere krop, skriver dagenssundhed.dk. Raw food handler i store træk om, at størstedelen af den mad, du spiser, skal være så rå som mulig. Fødevarerne skal være uforarbejdede og må højst varmes op til 42 grader. Ved højere temperatur går vigtige enzymer og vitaminer tabt, så maden fordøjes langsommere. Nogle grønsager kan miste deres sundhedsfremmende stoffer ved opvarmning. Det gælder for eksempel broccoli, hvis indhold af det anti - inflammatoriske stof, sulforafan, går tabt. Firetyper raw food Raw food kan sammensættes på forskel - lige måder. For eksempel spiser nogen råt kød og andre rå fødevarer fra dyreriget, mens andre igen er veganere og derfor går helt uden om mad fra dyreriget. Generelt kan raw fooder inddeles i fire typer: - Raw vegetarer, hvor æg og mejeriprodukter spises. - Raw veganerer, hvor animalske fødevarer ikke spises. - Raw omnivorer, hvor fødevarer fra plante- og dyreriget spises. - Raw carnivorer, hvor fødevarer fra dyre - riget kun spises. Uanset hvilken type kan du kalde dig Raw foodist, hvis din kost består af mindst 75 procent rå mad. FAKTA Eksempler på raw food - Bønner - Tørret frugt - Frisk frugt - Grønsager - Grønsags- og frugtjuice - Korn - Bælgfrugter - Mælk fra ung kokosnød - Nødder - Tang - Soltørret frugt - Æg - Fisk (sushi, sashimi) - Kød - Upasteuriseret/uhomogeniseret mælke- og mejeriprodukter. RAW FOOD For at kunne kalde sig raw fooder skal 75 procent eller mere af ens kost bestå af rå mad. Sidste efterår åbnede den første rigtige, danske raw food bar i Pilestræde i København. Den hedder 42 Raw. Sænker kolesteroltallet Grønsager, frugt, bær og korn bidrager med vigtige vitaminer og mineraler, som forebygger udviklingen af hjertekarsygdomme. For eksempel viser en undersøgelse, at personer der lever af raw food, har mindre LDL-kolesterol, den lede kolesterol, skriver dagenssundhed.dk. På trods af den gode effekt på LDL-kolesterol viser det sig samtidigt, at en streng raw food diæt sænker HDL-kolesterolen, som er den gode kolesterol. Det betyder, at risikoen for åreforkalkning stiger. Det er med til at forklare, hvorfor veganere har en højere dødelighed end for eksempel vegetarer, der spiser æg og mejeriprodukter. Sådan får du Raw food En ægte raw food entusiast har både blender, juicemaskine og en dehydrator i sit køkken. For Raw food er mere end blot råkost, det er blandt andet forskellige salater tilsat smagselementer som nødder, kerner og eksempelvis kapers. Du kan selv starte med at lave smoothies eller juice af grønsager og frugt, men indholdet af grønsager bør være højere end frugt for at undgå for meget frugtsukker. l 436 FRUGT & GRØNT OKTOBER 2010

37 PERSONALE Ensartet ledelse på forskellig vis Medarbejdere skal behandles ens, men hvordan gør du det, når de har forskellige behov? Svaret er, at du skal lære forskellige ledelsesstile, og hvornår de benyttes. Så kan du lede dine medarbejdere forskelligt. TEKST: JACOB HVALKOF OG LINDA S. HEDE LANDBRUGSCENTRET HEDEN & FJORDEN - Lederen, der coacher sine folk for at dygtiggøre dem til fremtiden. Umiddelbart virker nogle af ledelsesstilene mere tiltrækkende end andre. For eksempel skaber den tvingende leder og lederen, der forventer excellence, nemt dårligt arbejdsklima, hvis lederen udelukkende bruger disse ledelsesstile. Men de samme ledelsesstile kan være afgørende at bruge i krisesituationer, og når der skal opnås hurtige resultater. Essensen af undersøgelserne af ledere og ledelsesstile er, at lederne skal evne flere forskellige ledelsesstile for at være effektive. Faktisk viser undersøgelserne, at de ledere, der benyttede mindst fire af de seks ledelsesstile, skabte de bedste forretningsmæssige resultater og det bedste arbejdsklima. De fleste ledere i landbruget er bevidste om, at deres medarbejdere motiveres på forskellige måder. Nogle medarbejdere har brug for rosende ord, andre for udfordrende opgaver, og andre igen vil have en meget struktureret og rutinepræget arbejdsdag. Fælles for alle medarbejderne er, at de skal behandles ensartet og på lige vilkår. Hvis medarbejdere føler, at lederen gør forskel på de ansatte, så er der basis for en heftig utilfredshed, der på ingen måde bidrager positivt til arbejdsindsatsen og dermed i sidste ende bundlinjen. Udfordringen for lederen består i at behandle medarbejdere ens ved at behandle dem forskelligt. Det stiller krav til lederens evne til at lede forskelligt. Præcis denne udfordring hører vi ofte på vore ledelseskurser. Landmændene er i tvivl om, hvordan man håndterer udfordringen med at lede forskelligt, fordi man er jo, som man er. Brug flere måder at lede på Internationale undersøgelser af en lang række ledere i forskellige virksomheder bearbejder udfordringen med at lede forskelligt. Først og fremmest opstillede den anerkendte ledelsesforsker Daniel Goldman i 2000 seks overordnede ledelsesstile, der hver især kan være fordelagtig at benytte i forskellige situationer: - Den tvingende leder, der forlanger øjeblikkelig overholdelse af sine beslutninger. - Den autoritative leder, der mobiliserer sine folk ved hjælp af en vision. - Den venskabelige leder, der skaber sammenhold og emotionel samhørighed. - Den demokratiske leder, der skaber enighed ved deltagelse og debat. - Lederen, der forventer excellence og effektive medarbejdere. Prøv at være alsidig For dig som frugt- eller grønsagsavler betyder dette, at du skal lære at evne forskellige ledelsesstile, og samtidig være bevidst om, hvad din adfærd betyder for arbejdsklima og i sidste ende bundlinjen. Når jeg taler med landmænd hører jeg for eksempel ofte: Jeg har aldrig lært at være leder. Her kommer undersøgelsens resultater landmændene til undsætning. Hovedparten af de ledere, der var med i undersøgelsen mente ikke, at de kunne bruge fire af de seks ledelsesstile. Heldigvis for lederne viste Goldmans undersøgelse, at de evnede mere end de troede, og dermed havde et større ledelsesmæssigt repertoire at trække på i krævende situationer. Det er min oplevelse, at nøjagtig det samme gælder for landmænd og sikkert også frugt- og grønsagsavlere. Mange har ikke troen på, at de kan bruge flere forskellige ledelsesstile, fordi de ikke helt har fået dem defineret. Ofte mangler der blot struktur på ledelsen og mod til at prøve at være en alsidig og opsøgende leder, der tager problemer i opstarten. Alternativet er, at problemerne får lov at ligge og ender med at blive uløselige. Som leder af bedriften skal du være bevidst om, hvad de forskellige ledelsesstile indeholder, og i hvilke situationer de kan benyttes for at opnå det bedste resultat. Dermed bliver du i højere grad klædt på til at lede dine medarbejdere forskelligt. Se på medarbejderens behov Nogle medarbejdere skal forstå den større mening med virksomhedens vision, mens andre skal delagtiggøres i beslutningsprocessen, så de får ejerfornemmelse for arbejdet. Nogle skal vejledes konstant for at blive bedre, mens andre skal have en mere diktatorisk leder, der viser vejen. Uanset STIL Ledelsesstilen har stor betydning for, hvorledes medarbejdere motiveres i deres arbejde. medarbejderens grundlæggende motiva - tionsfaktor er det vigtigste, at lederen fornemmer, hvad medarbejderen har brug for i den enkelte situation. Dermed skal lederen bruge alle sine ledelsesværktøjer. Medarbejdere skal ledes forskelligt for, at de hver især yder det bedste. Præcis som vore børn lærer bedst ved at blive undervist forskelligt. Der har de seneste år været meget fokus på læringsstile i skolen. Denne læringsproces skal vi lære af i landbruget og benytte den til vore medarbejdere. For husk, det som virker perfekt på den ene medarbejder, duer måske slet ikke på en anden. Det gælder om at finde den nøgle, der passer til den enkelte medarbejder, og det gøres ved at bruge forskellige ledelsesstile. Ledelse kan læres Til slut vil jeg nævne, at gode lederevner ikke er medfødte. Derfor kan alle ledere lære at lede medarbejdere, så de arbejder effektivt og glade. Det kræver gåpåmod, omstillingsvilje og ikke mindst tid. l FRUGT & GRØNT OKTOBER

38 NYHED Er dine falske bede, både beskidte og faldet sammen? Opfrisk dine bede samtidig med brænding. - vi har alt til grønsagsproduktionen Sæsonen 2010 Ortomec høstanlæg Nu med: bruseanlæg, Airdrop, højtryksvask, overbygn., stor platform, dobbelt sorterebånd, lysanlæg m.m Bæltedrevet hydraulisk niveau, justerbar akselafstand. PATENTERET NYHED Planter på plast m. høj kapacitet, individuel afstand, planter også uden plast. Selvkørende med tohjulstræk, firehjulstræk eller på bælter. Fås også bugseret. GERMA Vaske- og desinfektionsanlæg til alle typer kasser. Vasker og desinficerer med høj kapacitet - 1-mands betjent. Automatisk op- og nedstabler. Ring for demo. Småplanter til grønsagsproduktion Beekenkamp småplanter af grønsagskulturer i 4 cm. potter samt Beematic 315 huls speedlinger til kål, løg m.m. De stærkeste rødder for det bedste resultat. Se mere på: A.P. Grønt Ferrari plantemaskiner, traktortrukne el. selvkørende. Førende indenfor automatisering. Ring for demo. Seed Spider såmaskiner. Sår al slags frø, hurtigste frøskift, eneforhandling i Skandinavien. Nettuno vandingsanlæg, laveste energiforbrug. Giampi vandingsbomme, lav pris, høj kvalitet. Hyldegården v/annette & Per Hardenberg Kvinderupvej Slangerup Tlf Fax Bil: [email protected] 438 FRUGT & GRØNT OKTOBER 2010

39 DIVERSE Direktørskifte i Danske Frugtavlere Efter halvandet år ved roret fratrådte Eigil Pedersen som direktør hos Danske Frugt - avlere A/S den 17. september. Hans aflø ser er Jan Mygdam (48), der har 12 års erfaring fra detailhandlen. Med en uddannelse som civiløkonom og en HD i regnskab og økonomistyring har Jan Mygdam blandt andet arbejdet fem år i franchisekæden Rema 1000, først som økonomidirektør og senere et halvt år som administrerende direktør. Han har også siddet i bestyrelsen for Rema Grønt. Desuden har Jan Mygdam arbejdet to et halvt år i kapitalkæden Dagrofa, hvoraf ét år var som administrerende direktør for dis - countkæden Alta (nu Kiwi). De sidste to år har Jan Mygdam været selvstændig virksomhedsrådgiver med fokus på ledelse og økonomistyring. Han er endvidere bestyrelsesformand for Tange Frilandsgartneri A/S. Jan Mygdam overtog direktørstolen på Glarmestervej 8 i Kværndrup midt i september. International grossist til Copenhagen Markets JAN MYGDAM Ny direktør i Danske Frugtavlere A/S. Det tyske grossistselskab Landgard Blumen & Pflanzen GmbH har planer om at indgå lejeaftale om plads til en kvadratmeter stor Cash & Carry i Copenhagen Markets. Direktør Torben Flinch, Copenhagen Markets, ser Landgard som en strategisk gevinst, fordi den store grossist vil tiltrække mange kunder til Høje Tåstrup, hvor Nordeuropas største og mest moderne grossisttorv for fødevarer, blomster og brugskunst står færdig i Landgard er en de betydeligste europæiske blomster-, frugt- og grøntgrossister med afdelinger i 12 europæiske lande og en årsomsætning på 12 mia. kroner. De største aktiviteter er 33 Cash and Carry forretninger i flere lande og fire frugt- og grøntauktioner i Tyskland. Kalender oktober - januar 28. sept.-1. okt. Open Days, Holland. 30. september Kålklubben Danmark, Virksomhedsbesøg hos Egehøj Champignon og hvidkålsproducent Anders J. Bech. 7. oktober Temamøde om dyrkning af jordbær i tunneler, Værløse oktober Sial, Paris. 30. nov.-3. dec. Agromek, Herning. 20. januar Jordbær/Hindbær temadag, Fjelsted Skov Kro januar Avlerforeningen af Danske Spiseløg, årsmøde. Agromek hvert andet år Nordens største landbrugsmaskinudstilling, Agromek, vil fremover finde sted hvert andet år. Det bliver én stor og samlet international udstilling med fokus på både maskiner og redskaber til markbrug samt til inventar og anden teknik til gårde med husdyr. Agromek holdes i perioden 30. november-3. december i år, og herefter vil der være Agromek igen i 2012 og følgende lige år. I forhold til tidligere vil udstillingen fra i år være afkortet med en dag, så den er åben fra tirsdag til og med fredag. - Stadig flere af udstillerne ønsker kun at udstille hvert andet år. Men en udstilling kun med maskiner og redskaber til markbrug eller en udstilling kun målrettet husdyrbrugere har ikke den fornødne styrke og størrelse til at kunne fastholde det internationale tilsnit. Derfor synes vi lige så godt, at vi kan tage den fulde konsekvens og ændre Agromek til en udstilling hvert andet år, siger den nye formand for Agromeks udstillingskomité, administrerende direktør Sten Andersen, Dan Egtved A/S. Pærer Brug pæren - også i salaten De er svære at dyrke, svære at plukke, svære ikke at støde, svære at opbevare, men de er ikke svære at holde af. Når pærerne er modne, sødmefyldte, saftdrivende, aromatiske og i sæson, så savner jeg et kæmpe sortsudvalg. Pærer som driver så meget af saft og sødme, at jeg skal vaske fingre efter endt fortæring. Jeg er så led og ked af grønne, hårde pærer. Bagt, kogt, rå Pærer er fortrinlige i tærter, bagværk, grød, kogte hele, henkogte, saftede, i mad og i salater. Det er ikke mange, der kaster sig ud i at anvende pæren i salater, men den gør sig udmærket i de fleste salater, hvor æbler også gør sig godt. Alle slags nødder gerne ristede giver spil. Klassisk har vi waldorfsalaten, og over den kan vi lave tusind pære-tankespind: Sprøde salater med syrlige dressinger, både de olie-eddikebaserede og de mælkeproduktbaserede. Salater med syrlige oste også de blå. Finsnittede rødkålssalater, vendt med æbleeddike, salt og peber, og som prikken over i et smeltende, modne pærestykker og hakkede, ristede hasselnødder; drys til sidst med forhåndenværende krydderurt Viden om råvarer - glæde ved bordet I hvert nummer af Frugt & Grønt får læserne ideer til anvendelse af årstidens frugt og grønt i køkkenet. Ideerne kommer fra Frugtformidlingen, der arbejder for at inspirere alle danskere til at spise mere frugt og grønt - fordi det smager godt. Læs mere på: og server. Dejlige, saftspændte, aromatiske pærer i din salat til kylling, vildt, svin eller bare til stor nydelse. Brug pæren. FRUGT & GRØNT OKTOBER

40 HUMUS Slagle- og rotor klippere, grenknusere og rækkefræsere. Safety-klippere for arbejde langs veje, i parker m.m. WANNER Tågesprøjter til æbler, pærer, kirsebær, solbær m.m. ECO-Reflex sprøjtemiddelbesparende sensorsystem. RINIERI Rækkerensere med elhydr. styret renseværktøj, så der kan renses imellem træer, buske m.m. Flere typer renseværktøj. Vi leverer også: Grenklippere Gødningsspredere Rodskærere Rækkesprøjter Enkornssåmaskiner Radrensere ULV ukrudtssprøjter m.m. Planteskolen Vester Skovgård Din danske totalleverandør af sunde frugttræer og frugtbuske i de bedste sorter og kvaliteter til moderne frugtavl. Din leverandør af planter til danske frugtavlere Æbler: Ahrista, Bellida, Elstar - Elshof, Gala Must, Gala Schniga, Gala Galaxy, Maribelle, Pirouette Rubinstep, Rubinola, Rød Aroma Fagravoll eller Ylvisåker, Rød Gråsten, Rød Ingrid Marie, Santana, Sunrise, Topaz + paradisæbler til bestøvning. Pærer: Aleksander Lucas, Clara Frijs, Comice Doyenne, Concorde, Conference, Herrepære. Se de mange spændende sorter på vores hjemmeside eller i vores nye frugtavlerkatalog, som udkom i starten af september. Indhent uforbindende tilbud. Annette og Ole Bøjdenvejen 52, Krarup, DK-5750 Ringe Tlf Planteskolen Vester Skovgård Annette og Ole Pedersen Nordrupvej 101 DK 4100 Ringsted Telefon Fax Mail: [email protected] Med fokus på høj kvalitet og service producerer og forhandler vi såvel standardmaskiner som individuelle løsninger til vores kunder. Tid til at bestille frigo jordbærplanter - bedste kvalitet og ensartede sorteringer, mange forskellige sorter - kontakt os nu! Frø - grøntsager og blomster Stikløg - NYHED - Tak Mark - meget tidligt, flot, rundt løg! Jordbærplanter Hindbærplanter Brombærplanter Blomster - småplanter/stiklinger Lutrasil Fiberdug Bestil nu og få bedste pris! Plantefolie Kronmuld sphagnum - løs og i sække Hiwer oprullesystem til fiberdug/plast Forskelligt tilbehør Geert Lodberg Tlf [email protected] Erik Pedersen Tlf [email protected] Karl Dyhre Tlf [email protected] Weibulls Horto A/S Lyngbyvej København Ø Tlf FRUGT & GRØNT OKTOBER 2010

41 Behov for ny teknik? Vi tilbyder 38 års erfaring med Produktion Udvikling Design Forsøg Modtager af ASAE innovations prisen 2004 GARTNERI PLANTESKOLE INDUSTRI Vores egenproduktion til grønsager omfatter: Høstvogne til blomkål, maskiner til høst og behandling af rosenkål hvidkål salat selleri m.v. Til træplanter: Bundtemaskiner og sækkefyldere. Udvikling og specialopgaver udføres på bestilling. Olden Maskinfabrik ApS CHRISTIAN NIELSEN Houvej 139 Ulsted 9370 Hals Telefon , Fax , Salg af brugt Ekko-udstyr til gulerødder og kartofler m.m. Polermaskine EM 1208, fødesilo, rullerenser, stenfraskiller med pumpe, vasker med pumpe, knæktransportør, silo med falddæmper, siloer med bånd og vippeapparet, børstepudser, rullebånd, div. transportbånd og transporter. 1 stk. luftkompressor med vand/olie udskiller år 2009 for Newtec pakkemaskine. 2 stk. løfteborde med motor og automatik, et knæk 1 stk. automatvægt kg 2 stk. tipvogne 5 tons 1 stk. vogn m. bremser 7 tons (10 cont.) Alt dette sælges til gode og fordelagtige priser p.g.a. salg af ejendom. Alt skal væk! Salg af gaffeltruck 1 stk. el STILL truck 1,5 ton stk. El Toyota truck 2 ton 1997 med EM 1150 kassevender. Batteri stk. Diesel Toyota truck 1,5 ton Alle truck har haft 2 service årligt, senest sikkerhedseftersyn juni Alle truck er i god stand. Henvendelse til Ole Jensen, Lammefjorden tlf eller F R A A V L E R T I L A V L E R Pakkemaskine sælges: Rochman, SLAU 50/50. Semiautomatisk sealer, velholdt, kun kørt få timer siden eftersyn. Henvendelse til Lars Skytte tlf Bærplukker Selvkørende fuldhydraulisk 3-hjulet portaltraktor sælges. Prisforslag kr ,- Henvendelse på tlf (aften) Gårdmosteriet Vi tilbyder at presse dine æbler tappe din egen most på flasker Begge dele på fuldautomatisk anlæg Henvendelse, Flemming Jørgensen Telefon E M B A L L A G E M. M. ApS Tlf.: Fax: [email protected] Emballagenet Netsække med og uden snøre Netsække med banderole Netsække i ruller Sygarn Lukketråd Etiketter, mærkninger Jordløse Møllevej 27 DK-5683 Haarby Kontakt os og få et tilbud KVALITETSNET til ethvert formål... Håndbog FOR FRUGT- OG BÆRAVLERE 2010 Købes hos: Telefon [email protected] Tlf FRUGT & GRØNT OKTOBER

42 JORDBÆRPLANTER GOOSSENS FLEVO KRYB-VÆK Alt i skadedyrsbekæmpelse Mosegrisemajs sælges KRYB-VÆK TLF PLANT T R Æ E R, P L A N T E R, L Ø G MAGERHOLM APS Frugttræer Støttemateriel til frugttræer TLF FAX FLEVOPLANT-DANMARK Jens Arne Pedersen Drejerbakken 9 DK-5592 Ejby Tlf Fax Biltlf [email protected] Rokkedysse, Værløse, Tlf Lisbeth Toft, [email protected] Specialister i hegnsklippere, hegnssave og rotorfræsere Odensevej Ørbæk Tlf Fax Bil [email protected] SALG OG Køle- & fryseskabe Stald-, jord- & SERVICE AF: Frugt- & grøntkøling luftvarme Modulkøle- & fryserum Ventilations- & Aircondition EDB køling DØGNSERVICE affugtningsanlæg Klimaanlæg Befugtningsanlæg Fyn: Brusbjergvej 2. Trunderup Haarby. Tlf [email protected]. Sjælland: Fabriksvej Vordingborg. Tlf Jylland: Lykkesholms Allé 102, 1.tv Viby J. Tlf Solbær og ribs Statskontrollerede 1-års planter sælges. Plantning med 2-rækket maskine udføres. Dickows Planteproduktion Næstved Kontakt / M A S K I N E R, R E D S K A B E R M. M. Fylde- og vaskeplads for sprøjte Med biofilter og vandfordampning Hans Christensen, 4736 Karrebæksminde kontakt eller Tænker De på vanding af grønsager til næste sæson Nye boringer samt rensning og aktivering af eksisterende boringer. Pumpeinstallationer udføres NÆSTVED BRØNDBORING APS Erantisvej Næstved Kontor tlf Værksted tlf Grey: Cmyk / Green: Cmyk S L I D D E L E T I L U G E R L Ø S E Grønthøster, radrenser, halmsnitter, rækkekultivator, plantemaskine, græsslåmaskine, grenknuser og skovmaskiner. FØRES PÅ LAGER ØVRIGE RESERVEDELE FREMSTILLES EFTER OPGAVE STENSTRUP MASKINFABRIK Tømrervænget 4 DK.4700 Næstved Tlf Fax [email protected] KOLDT OG GODT! Autoriseret el- og kølefirma Herluflillevej 23 DK-4160 Herlufmagle [email protected] DØGNVAGT til faste kunder Klima-, køle og fryseanlæg til ethvert formål Element-, køle,- og fryserum Butikskøleinventar Vandkølingsanlæg Varmegenvindingsanlæg Køle- og fryseunit lige klar til el-stik EDB-køling, aircondition, proceskøling Ventilationsanlæg Montering af mælkekøletanke/landbrug Kølerum til grøntsagsavlere Varmepumper Reparation, salg og service 442 FRUGT & GRØNT OKTOBER 2010

43 Analyser Garta Lavsenvænget Odense V Telefon Telefax [email protected] Biologisk bekæmpelse EWH BioProduction ApS Centervej Syd Tappernøje Telefon Telefax [email protected] Horticoop Scandinavia A/S Anelystparken 45A 8361 Tilst Telefon Telefax [email protected] Garta Lavsenvænget Odense V Telefon Telefax [email protected] Borregaard BioPlant ApS Århus Helsingforsgade 27B 8200 Århus N Telefon Telefax [email protected] Borregaard BioPlant ApS København Hammerholmen 39 K st Hvidovre Telefon Telefax Borregaard BioPlant ApS Odense Telefon Emballage PM Pack Service A/S Sverigesvej 12, 8700 Horsens Telefon Telefax [email protected] Garta Lavsenvænget Odense V Telefon Telefax [email protected] ScanStore Packaging A/S Nyvang 7 DK-5500 Middelfart Tlf: Fax: [email protected] Gartneriartikler Garta Lavsenvænget Odense V Telefon [email protected] Håndværktøj Dansk Skovkontor A/S Kalundborgvej 92, 4180 Sorø Telefon Telefax [email protected] Klima-, køle- og fryseanlæg Jensen Køleteknik Herluflillevej 23, Herluflille DK-4160 Herlufmagle Telefon Telefax [email protected] Klaus Krusaa Køleanlæg A/S Håndværkervænget 6, Gundsømagle 4000 Roskilde Telefon Telefax [email protected] Konsulent-rådgivning GPL International as Grønnegyden Odense N Telefon Telefax [email protected] GartneriRådgivningen Hvidkærvej Odense S Telefon Telefax gartneriraadgivningen@ landscentret.dk Se vores nye hjemmeside: Maskiner til friland Norcar DK A/S Ellehammer vej 10, Postboks Frederikshavn Telefon Telefax [email protected] Elkær Maskiner Odensevej Ørbæk Telefon Telefax [email protected] HLS Maskiner Lillemarksvej 6 A 5600 Faaborg Telefon Telefax [email protected] Albjerg s MaskinTec Assensvej Stenstrup Telefon mobil [email protected] Hardi Skandinavien Helgeshøj Allé Taastrup Telefon Telefax skandinavien@ hardi-international.com Overdækning DutchTec ApS Gartneriprojekter Kontakt Henk van Tuyl Nistedvej 12, Stige 5270 Odense N Telefon Mobil Telefax [email protected] Pakkemaskiner ScanStore A/S Nyvang 7 DK-5500 Middelfart Telefon Telefax [email protected] Service-telefontavlen den direkte vej til din virksomhed Få 2 - betal for 1! PM Pack Service A/S Sverigesvej Horsens Telefon Telefax [email protected] SR PACK A/S Sandvadvej 30 DK-8765 Klovborg Telefon Telefax [email protected] Vandingsanlæg Dansk Vandingsteknik Kastholmvej, Osted 4320 Lejre Telefon Telefax [email protected] Vandingsmaskiner Agrometer a/s Fælledvej Grindsted Telefon Telefax [email protected] Vægte CBH Vægte ApS Vonsildvej Kolding Telefon Telefax [email protected] Holstebro Vægtservice I/S Elkjærvej Holstebro Telefon Telefax [email protected] Væksthusbelysning Garta Lavsenvænget Odense V Telefon Telefax [email protected] Service-telefontavlen i Frugt & Grønt indeholder de vigtigste kontaktoplysninger på leverandører og samarbejdspartnere i gartneribranchen. Når du bestiller en eller flere visninger på Service-telefontavlen, bliver du også tilbudt GRATIS visning på vores hjemmeside. Dermed er der mulighed for at blive linket direkte til din virksomheds hjemmeside via som hver måned har over besøgende. Pris 1.000,- kr. + moms pr. år. Hvis du vil høre mere om vores Service-telefontavle eller bestille visning, kan du kontakte: Morten Nielsen på tlf eller mail: [email protected] FRUGT & GRØNT OKTOBER

44 Crop Protection Klaus Nielsen Jakob Skodborg Jensen Sören Pagh Returadresse: Frugt & Grønt Hvidkærvej Odense SV Læs altid etiketten før brug! BASF er medlem af Dansk Planteværn.