Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Transkript

1 Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Færdigheds- og vidensområde: Uddannelse- og jobkendskab Færdigheds- og vidensmål: Eleven kan vurdere muligheder i uddannelser, job og former for iværksætteri Eleven har viden om indhold og krav i uddannelser og job og forudsætninger for iværksætteri Elevforudsætninger Eleverne har jf. fælles mål for Uddannelse og job i deres hidtidige skoleforløb arbejdet med forskellige typer af uddannelser, job og brancher. Endvidere har eleverne en vis øvelse i at søge oplysninger på uddannelsesguiden, ug.dk Elever i klasse, som udsendes i praktik efter 9, stk. 3 i lov om folkeskolen, er omfattet af Statens Erstatningsordning (BEK /03/2015). Omfang Forløbet har i alt 12 lektioner. Desuden indgår et erhvervspraktikforløb, som fx kan have en uges varighed. 1.0 Undervisningsforløb Før, under og efter erhvervspraktik Erhvervspraktik bruges som afsæt til bl.a. at undersøge job, uddannelser og muligheder for beskæftigelse og desuden til, at eleverne overvejer deres valg af Et væsentligt element i Uddannelse og Job er, at det omkringliggende samfund med dets virksomheder, arbejdspladser og mennesker i job inddrages i undervisningen. Hermed kan eleverne få både praksisviden og forskellige virkelighedsnære perspektiver på, hvad arbejdsliv, arbejdsvilkår, karriereforløb og uddannelsesveje til job kan omhandle. Erhvervspraktik for elever i 8 og 9. klasse er én af de aktiviteter, hvor eleverne i praksis kan opleve, hvad forskellige job og hvad livet på en arbejdsplads indebærer. Erhvervspraktik kan samtidig foranledige et samarbejde mellem skole og virksomheder, både om elevernes udbytte og om aktiviteter fælles for klassen eller skolen. I dette forløb er erhvervspraktikforløb omdrejningspunktet for en række aktiviteter, hvor eleverne bl.a. undersøger og forbereder sig på, hvad de job, de skal afprøve i erhvervspraktik, indeholder og giver mulighed for. I forberedelsen indgår øvelser i jobsøgning, undersøgelse af virksomheder samt søgning af informationer om uddannelser, job og beskæftigelsesmuligheder. I selve erhvervspraktikforløbet indsamler eleverne en række oplysninger, som herefter formidles i klassen. Desuden bruges de erfaringer og den viden, som erhvervspraktikforløbet har givet bl.a. til, at eleverne relaterer deres udbytte til overvejelser om valg af 1

2 Formål Forløbet har til formål at øge elevernes perspektiver på, viden om og erfaringer med, hvad job indebærer og giver muligheder for. Dette skal medvirke til at kvalificere elevernes forudsætninger i forhold til valg af 1.1 Planlægning Integrering i andre fag Fra faget matematik kan kompetenceområdet Statistik og sandsynlighed indgå i de aktiviteter, hvor eleverne undersøger beskæftigelsesmuligheder i en række job. Der kan fx foretages en vurdering af statistiske oplysninger om beskæftigelse. Det tværgående emne It og medier kan indgå, når eleverne på baggrund af deres oplevelser i erhvervspraktik skal formidle i klassen, hvad de har fået erfaring og viden om. Heri kan også kompetenceområdet Kommunikation fra faget dansk inddrages, bl.a. når eleverne skal kommunikere i klassen bl.a., hvad deres erhvervspraktikforløb har indeholdt. Ligeledes kan det tværgående emne Innovation og entreprenørskab indgå, når eleverne i grupper ud fra oplysninger på ug.dk udarbejder en dyst på viden om job. Intro til forløbet Forløbet er opdelt i seks moduler. De fem første moduler omhandler elevernes forberedelse af erhvervspraktikforløbet. I det sjette modul, som ligger efter erhvervspraktikken, skal eleverne bl.a. arbejde med deres udbytte af erhvervspraktikforløbet. Som en del af forberedelsen søger eleverne om erhvervspraktikplads i én eller flere virksomheder. Derfor må planlægningen tage højde for, at der er tid til at få aftaler om erhvervspraktik på plads, før eleverne udsendes. Hvert af forløbets moduler er tilrettelagt, så de kan anvendes i lektionsopdelt undervisning eller i temadage. Find job Eleverne undersøger med brug af ug.dk deres muligheder og interesser i forhold til job. Endvidere søger eleverne oplysninger om, hvilke virksomheder der kan tilbyde erhvervspraktikplads i de job, eleverne har interesse for. Desuden inddrages elevernes foreløbige overvejelser om valg af Der kan i de virksomheder, hvor elevernes netværk af voksne har job eller i øvrigt kender til, være muligheder for erhvervspraktik. Derfor kan disse voksne opfordres til at undersøge, om de kan tilbyde erhvervspraktik i de job, som eleverne har ønske om at afprøve. Job og beskæftigelse Ud fra oplysninger på ug.dk, arbejdsmarkedbalancen.dk og forskellige jobdatabaser undersøger eleverne de aktuelle beskæftigelsesmuligheder i en række job, bl.a. i de job, klassens elever til sammen har udset sig som mulige job til erhvervspraktik. Desuden kan repræsentanter for lokale virksomheder, både private og offentlige, besøge klassen og fortælle om fx mulighed for praktikpladser og job i deres brancher. Disse besøg kan bl.a. foranledige kontakt og evt. 2

3 aftaler mellem eleverne og de pågældende virksomheder om erhvervspraktik. Også forældre kan inddrages med fortællinger om fx de virksomheder, hvor de er beskæftigede og om deres job. Job og uddannelsesveje Ud fra en gennemgang af uddannelsessystemet og mulige uddannelsesveje til forskellige job, bl.a. også de job, som eleverne har ønske om at afprøve i erhvervspraktik, udarbejder eleverne en job-dyst, hvor de udfordrer hinanden på viden om uddannelser og job. Søg erhvervspraktik Efter gennemgang af forskellige inspirationsmaterialer til jobsøgning, bl.a. på emu.dk og ud fra eksempler på jobansøgninger, udarbejder hver elev en motiveret ansøgning til den eller de virksomheder, hvor der er mulighed for erhvervspraktik i de job, eleven ønsker at afprøve. Ud fra de muligheder for erhvervspraktik, der viser sig, træffer eleven, forældrene, skolen og virksomheden aftale om erhvervspraktik. Undersøgelse af jobbet og virksomheden Når samtlige erhvervspraktikforløb er aftalt, forberedes fælles i klassen en række spørgsmål, som eleverne bruger i en undersøgelse af det job og den virksomhed, som de skal besøge i deres erhvervspraktik. Erhvervspraktikforløbet I erhvervspraktikforløbet indsamler eleverne på baggrund af de forberedte spørgsmål en række oplysninger om jobbet og virksomheden. Hvis det er muligt, kan eleverne desuden fotografere eller filme, fx hvad de arbejder med og bruge dette til efterfølgende fremlæggelser i klassen. Efter erhvervspraktik På baggrund af den viden og de erfaringer, erhvervspraktikken har givet, udarbejder hver elev materiale til fremlæggelse i klassen. Heri kan fx være beskrivelse af jobbets indhold, løn og funktioner, fordele og ulemper ved jobbet, beskæftigelsesmuligheder i jobbet, uddannelsesmæssige forudsætninger til jobbet samt informationer om virksomhedens job og ydelser. Endvidere overvejer eleverne, hvad forløbet har bidraget med i forhold til deres overvejelser om valg af Forslag til læringsmål Eleverne kan koble erfaringer og viden fra erhvervspraktik til muligheder for uddannelse, job og beskæftigelse. Tegn på læring 1. Eleven beskriver indhold og udbytte af erhvervspraktikforløb samt relaterede uddannelser, job og muligheder for beskæftigelse 2. Eleven knytter indhold og udbytte af erhvervspraktikforløb til overvejelser om uddannelse, job og beskæftigelse 3. Eleven begrunder overvejelser om valg af uddannelse og job ud fra udbytte af erhvervspraktik samt viden om uddannelse, job og beskæftigelse Forslag til evaluering Elevernes læringsudbytte selvevaluering 3

4 Ved forløbets afslutning tilkendegiver eleverne i forbindelse med den individuelle fremlæggelse. hvad undervisningsforløbet og erhvervspraktikken har givet af udbytte i forhold til deres overvejelser om valg af Elevernes læringsudbytte underviserens vurdering feedback Ud fra elevernes fremlæggelser og tilkendegivelser om udbytte vurderer underviseren, i hvilken grad den enkelte elev har nået forløbets læringsmål og viser tegn på læring. s undervisning elevens vurdering feedback Enten efter hver af de seks moduler, som forløbet er inddelt i, eller ved forløbets afslutning spørges eleverne om deres udbytte af forløbets forskellige aktiviteter, fx med afsæt i følgende spørgsmål; Hvilken ny viden har I især fået ud af forløbets aktiviteter? Hvad har I fået ud af den arbejdsform, som aktiviteterne har indeholdt? Hvad kan I bruge det til, som aktiviteterne har lært jer? s undervisning selvevaluering Med afsæt i elevernes feedback overvejer underviseren, hvordan aktiviteterne har bidraget til opfyldelse af forløbets læringsmål. Forslag til undervisningsdifferentiering Quiz og spil om uddannelser og job Med brug af oplysninger på ug.dk kan eleverne udforme en quiz for de øvrige elever i klassen eller for andre udskolingsklasser. I quizzen kan fx indgå spørgsmål, som kræver, at eleverne på tid og på ug.dk finder oplysninger om forskellige typer af uddannelser; ungdomsuddannelser, erhvervsakademiske uddannelser, professionsbacheloruddannelser mv. Grupper af elever kan udvikle og designe spil med spørgsmål og opgaver, der relaterer til fx erhvervsområder, jobs tilknytning til brancher, veje fra uddannelser til job og/eller fagudtryk i forskellige job. Til udvikling af disse spil kan der bl.a. findes inspiration i forskellige brætspil eller i quizzer og konkurrencer, som eleverne kender fra internettet og TV. Klassen i erhvervspraktik i samme virksomhed Der kan træffes aftaler med en virksomhed, som har forskellige typer af job, at klassen besøger denne virksomhed, hvorefter virksomheden tilbyder job, som eleverne i klassen kan afprøve, fx i et todages erhvervspraktikforløb. Ud fra en liste over de job, virksomheden tilbyder, søger eleverne det eller de job, som de ønsker, ligesom der med hjælp fra virksomheden kan foregå jobsamtaler med udvalgte elever. Også i efterbehandlingen af forløbet kan virksomheden inddrages, fx med feedback på elevernes erhvervspraktikforløb Erhvervspraktik på mange måder Erhvervspraktik kan organiseres på mange måder, fx ud fra et fælles tema, bl.a. job i naturen, job om natten eller job i håndværk, hvor alle eleverne afprøver job, der har et fælles kendetegn. 4

5 Ligeledes kan klassens elever udsendes gruppevis i samme virksomhed, i samme/beslægtede job eller i samme erhverv eller branche, hvorved gruppen af elever kan være fælles om forberedelse og efterbehandling af erhvervspraktikforløbene. Ideer til jobsøgning På internettet findes film med eksempler på og tips til, hvad jobansøgninger og jobsamtaler kan indeholde. Eleverne kan i grupper se disse film og ud fra, hvad der gives af ideer, tips og anvisninger, udarbejde en oversigt over, hvad man som jobsøger skal være opmærksom på. Herefter kan udvalgte film vises i klassen til drøftelse og evt. til sammenligning mellem forskellige film og ideer. Ud fra stillingsannoncer i aviser og på internettet kan udvælges en række ledige job, som eleverne enkeltvis eller i grupper kan forestille sig, at de søger; de undersøger annoncens indhold, finder oplysninger på fx ug.dk om jobbet og udarbejder herefter en fiktiv ansøgning. 1.2 Gennemførelse Lektion 1 7 Lektion1-7 indeholder en række aktiviteter, hvor eleverne ud fra oplysninger på ug.dk og ud fra egne overvejelser om valg af uddannelse og job forbereder sig på deres erhvervspraktikforløb. Dette sker bl.a. ved at undersøge indhold og muligheder i forskellige job, virksomheder og uddannelsesveje samt muligheder for beskæftigelse i de job, eleverne ønsker at søge erhvervspraktik i. Lektion 1 og 2: Find job Indledning: ; introducerer forløbets læringsmål og aktiviteter samt tegn på læring viser på ug.dk hvordan der kan søges oplysninger om specifikke og beslægtede job og deres indhold mm, samt nedenstående faciliteter, som eleverne kan bruge til undersøge, hvilke job der kan være relevante at afprøve i erhvervspraktik: Mine jobforslag, hvor eleverne svarer på en række spørgsmål, der relaterer sig til interesser og forudsætninger i forhold til job, og hvor hver elev herefter på egen jobliste kan se de job, der passer til elevens svar Jobkompasset, hvor der bl.a. kan findes oplysninger om hvilke job, der er i de erhvervsområder, eleverne har interesse for Uddannelsesvælgeren, hvor eleverne bl.a. kan se sammenhænge mellem interesser, ønske om ungdomsuddannelse og muligheder for job søgning af oplysninger om specifikke job, bl.a. om deres indhold og lignende job viser eleverne, hvordan der med søgning på internettet, fx via Krak.dk, kan findes oplysninger om virksomheder, deres geografiske placering, kontaktoplysninger, brancheforhold, ydelser og job beder eleverne, ud fra søgningen på ug.dk, egne overvejelser om valg af ungdomsuddannelse samt interesser og muligheder, at udvælge hver 4 job, som de ønsker at afprøve i erhvervspraktik 5

6 beder desuden eleverne notere, hvorfor netop disse 4 job ønskes og om eleven via søgning på internettet har fundet virksomheder, hvor disse job findes Eleverne; arbejder individuelt med at søge oplysninger på ug.dk og med at overveje mulige job, som ønskes afprøvet i erhvervspraktik vælger hver 4 job, der kan være relevante og realistiske at afprøve i erhvervspraktik søger på internettet efter virksomheder, hvor det kunne være relevant at søge erhvervspraktik i et eller flere af de 4 job, eleven har ønske om at afprøve skriver ved hvert job en kort begrundelse for, at netop dette job foretrækkes og om der indenfor en rimelig geografisk radius er en eller flere virksomheder, hvor dette job findes. drøfter, ud fra eksempler på job, hvad elevernes motivation og begrundelser er for at ønske netop disse job og hvad de forventer af erhvervspraktik skriver de job på tavlen, som eleverne har fundet frem til lægger op til, at eleverne drøfter deres udbytte af søgningen på ug.dk udarbejder en samlet liste over de job, eleverne har fundet frem til og formidler denne oversigt til elevernes forældre med en forespørgsel om, hvorvidt deres arbejdspladser eller netværk kan bistå med at tilbyde erhvervspraktik i et eller flere af de nævnte job sikrer efterfølgende, at eleverne inden lektion 8 har konkrete bud på virksomheder, hvor der er mulighed for, at søge erhvervspraktik i et eller flere af de job, eleverne ønsker, og om nødvendigt; at eleverne har alternative ønsker. Lektion 3 og 4: Job og beskæftigelse Indledning : har forinden til hver elev kopieret listen over de job, som klassens elever har ønsker om at afprøve i erhvervspraktik kan forinden kontakte lokale virksomheder, der er relevante i forhold til elevernes ønsker om job i erhvervspraktik, og indbyde repræsentanter derfra til at besøge klassen, fx med orientering om virksomhedernes ydelser, typer af job, muligheder for beskæftigelse og tips til søgning af lære- og praktikplads viser på arbejdsmarkedsbalancen.dk og i jobdatabaser, hvordan der kan søges oplysninger om aktuelle beskæftigelsesmuligheder i en række job, fx nogle af de job, som eleverne har interesse for 6

7 viser på ug.dk, hvordan der kan søges oplysninger om arbejdssteder, stillingsbetegnelser og beskæftigelsesmuligheder i forskellige job inddeler klassen i grupper af 3 elever, som skal bistå hinanden med at søge oplysninger om de job, som de hver især har fundet frem til kan være relevante at afprøve i erhvervspraktik. Grupperne kan evt. sammensættes ud fra elevernes fælles interesse i de samme eller beslægtede job. Eleverne: arbejder i grupper med at bistå hinanden i søgningen af oplysninger om beskæftigelsesmuligheder, arbejdssteder og stillingsbetegnelser i de job, de ønsker erhvervspraktik i. Gruppen har dermed i alt 12 job at undersøge noterer undervejs de oplysninger, som findes, og forbereder en kort orientering i klassen om beskæftigelsesmuligheder, mulige arbejdssteder samt stillingsbetegnelser i de job, de har søgt oplysninger om kan - hvis repræsentanter fra forskellige virksomheder kommer på besøg i klassen i grupperne udarbejde spørgsmål, som bruges ved besøget, fx om beskæftigelsesmuligheder og muligheder for lære- og praktikplads Eleverne fremlægger gruppevis resultatet af deres søgning af oplysninger om de udvalgte jobs beskæftigelsesmuligheder, arbejdssteder og stillingsbetegnelser samt evt. deres udbytte af virksomhedernes besøg i klassen lægger op til drøftelse i klassen af bl.a. beskæftigelsesmuligheders betydning for elevernes overvejelser om valg af uddannelse og job nu og fremover. Lektion 5, 6 og 7: Job og uddannelsesveje Indledning : gennemgår med udgangspunkt i ug.dk en række hovedtræk ved uddannelsessystemet viser på ug.dk eksempler på, hvordan forskellige uddannelser og uddannelsesveje kan føre til job. Disse eksempler kan tage afsæt i listen over job, som eleverne overvejer at søge erhvervspraktik i. inddeler eleverne i grupper på 4-5 elever, som herefter skal forberede en job-dyst i klassen om job, uddannelser og veje til job instruerer eleverne i, hvad dysten omhandler; gruppen skal vælge 5 job, hvortil de til hvert job skal forberede 10 udsagn, stikord eller bevægelser, som oplyser noget om jobbet gruppen skal dernæst i klassen give een oplysning om jobbet ad gangen, hvorefter de øvrige elever skal gætte det pågældende job 7

8 jo færre oplysninger en elev skal bruge for at gætte jobbet jo flere points får denne for at gætte rigtigt, fx 10 point, hvis eleven gætter jobbet efter 1 oplysning, 9 hvis der bruges 2 oplysninger osv. Vinderen af dysten er den elev, som har fået flest point. instruerer eleverne i, at de skal veksle mellem at vise noget om jobbene og de tilnyttede uddannelser og at der kan indgå følgende oplysninger i job-dysten, fx Eleverne: hvad laver man i jobbet (kan vises/demonstreres, eller der kan gives korte stikord herom) hvor arbejder man typisk henne (ude/inde, private/offentlige virksomheder) hvilken branche/sektor hører jobbet ind under hvilke uddannelsesveje findes til jobbet (hvilken ungdomsuddannelse, videregående uddannelse osv.) hvor foregår uddannelsen arbejder i grupper med at søge og finde oplysninger på ug.dk om bl.a. uddannelser og uddannelsesveje til de 5 job, som gruppen har valgt udarbejder i gruppen og på baggrund af disse oplysninger 10 udsagn, stikord eller ideer til bevægelser, der fortæller om jobbet og om tilknyttede uddannelser/uddannelsesveje giver gruppevis på skift deres udsagn, stikord eller bevægelse i klassen, hvorpå de øvrige elever ud fra færrest mulige oplysninger skal gætte det job, der oplyses om : foretager en optælling af points, der er afgivet og finder en vinder af dysten lægger op til drøftelse i klassen af elevernes udbytte af søgning på ug.dk om bl.a. uddannelsesveje til job, fx om der var oplysninger, som har indflydelse på, hvad eleverne forestiller sig om deres muligheder i uddannelse og job Eleverne giver deres bud på, hvad den viden om bl.a. uddannelsesveje til job, de har fået i lektionernes aktiviteter, kan betyde for deres overvejelser om valg af Lektion 8 9 I lektion 8 og 9 udarbejder eleverne motiverede ansøgninger til den eller de virksomheder, hvor de ønsker erhvervspraktik. Herefter, når aftale om erhvervspraktik er truffet, forbereder eleverne sig på, hvad de bl.a. skal undersøge, når de er i virksomheden. Lektion 8: Søg erhvervspraktik Indledning 8

9 sikrer forinden, at alle elever har et realistisk bud på virksomheder, hvor der er mulighed for erhvervspraktik i de job, eleverne har ønske om at afprøve gennemgår med afsæt i emu.dk, forskellige jobdatabaser og praktikpladsen.dk, hvad der kendetegner indholdet i en jobansøgning og viser eksempler på jobansøgninger viser ud fra fx arbejdsmarkedsbalancen.dk eksempler på en række stillingsopslag gennemgår på baggrund af de viste eksempler på jobansøgninger og stillingsopslag samt med inddragelse af elevernes tilkendegivelser og ideer, hvad der kan være indeholdt i en motiveret ansøgning om erhvervspraktik i en virksomhed udarbejder og kopierer til hver elev en skriftlig guide med ideer og inspiration til, hvad elevernes motiverede ansøgninger kan indeholde Eleverne: arbejder individuelt og ud fra den guide, som er udarbejdet, med at skrive en motiveret ansøgning til den eller de virksomheder, hvor der er mulighed for, at eleven kan komme i erhvervspraktik giver feedback til eleverne undervejs i deres skrivning af ansøgninger bistår eleverne med at fremsende de færdige ansøgninger planlægger resten af forløbet under hensyntagen til, at der skal være tid til, at virksomhederne kan svare på de fremsendte ansøgninger kan opfordre eleverne til at kontakte de virksomheder, som de har sendt ansøgninger til, for at høre nærmere, fx om ansøgningen er modtaget Lektion 9: Undersøgelse af jobbet og virksomheden Indledning sikrer forinden, at alle elever har fået svar på ansøgningerne, har fået aftaler på plads og at der er indgået skriftlige aftaler, hvormed eleverne er forsikrede instruerer eleverne i, at de på baggrund af deres viden om det job, de skal afprøve i erhvervspraktik, og ud fra de undersøgelser, eleverne tidligere har foretaget om uddannelsesveje til job, og om virksomheden og jobbets indhold, i grupper skal udarbejde forslag til spørgsmål, som alle eleverne kan bruge i erhvervspraktikforløbet inddeler klassen i grupper af 3-4 elever, der skal samarbejde om forslag til disse spørgsmål Eleverne: 9

10 arbejder i grupper på 3-4 elever om udarbejdelse af forslag til spørgsmål, der kan findes svar på i løbet af erhvervspraktikforløbet Eleverne: fremlægger gruppevis deres forslag til spørgsmål samler gruppernes forslag på tavlen lægger op til drøftelse og beslutning i klassen om, hvilke spørgsmål der bedst dækker de områder, som eleverne i fællesskab ønsker at vide mere om, fx om jobbets indhold, beskæftigelsesmuligheder, virksomhedens ydelser og hvilke uddannelsesmæssige og andre forudsætninger, jobbet kræver beder eleverne overveje, om der udover disse spørgsmål, er flere spørgsmål, som eleverne hver især har ønske om at få svar på i erhvervspraktikken, fx om forhold, som er specifikke for det job, eleven skal afprøve drøfter med klassen, hvordan der yderligere kan indsamles oplysninger i erhvervspraktikforløbet, fx med fotos og film, hvis virksomheden tillader det orienterer om, hvad der i øvrigt kan indgå i de fremlæggelser, som eleverne skal give efter erhvervspraktikforløbet Eleverne skriver hver de spørgsmål, der skal findes svar på i løbet af erhvervspraktikken; både de fælles spørgsmål, klassen har udarbejdet, og de spørgsmål, som eleven selv ønsker at få besvaret. Lektion I lektion er fokus rettet på elevernes udbytte af erhvervspraktikforløbet. Med individuel bearbejdelse og fremlæggelse af den viden og de erfaringer, som erhvervspraktikken har givet, får eleverne bl.a. mulighed for at drøfte, hvad deres afprøvning af job og den viden, de har fået også fra hinanden - betyder i forhold til deres valg af Lektion 10, 11 og 12: Efter erhvervspraktik På baggrund af den viden og de erfaringer, erhvervspraktikken har givet, udarbejder hver elev materiale til fremlæggelse i klassen. Heri kan fx være beskrivelse af jobbets indhold, løn og funktioner, fordele og ulemper ved jobbet, beskæftigelsesmuligheder i jobbet, uddannelsesmæssige forudsætninger til jobbet samt informationer om virksomhedens job og ydelser. Endvidere overvejer eleverne, hvad forløbet har bidraget med i forhold til deres overvejelser om valg af Indledning gennemgår forventningerne til elevernes fremlæggelser, hvor de på baggrund deres erhvervspraktikoplevelser og de svar de har fået på de forberedte spørgsmål, fx skal fortælle om; 10

11 jobbets indhold og opgaver, fordele og ulemper, løn og beskæftigelsesmuligheder uddannelsesveje til jobbet og hvilke øvrige forudsætninger, jobbet kræver virksomhedens ydelser og øvrige job samt muligheder for beskæftigelse samt lære- og praktikplads hvilken betydning erhvervspraktikken samt forløbet i øvrigt har haft i forhold til elevens overvejelser om valg af uddannelse og job repeterer, hvordan eleverne på bl.a. ug.dk kan finde yderligere oplysninger Eleverne arbejder individuelt med udarbejdelse af et materiale, der skal vises i klassen sammen med en mundtlig fremlæggelse af de oplysninger, erfaringer og oplevelser, som erhvervspraktikforløbet har givet Eleverne fremlægger individuelt, hvad de har fundet af oplysninger om det job, de har afprøvet, om tilknyttede uddannelser mv. og om hvad de har erfaret og oplevet i erhvervspraktikforløbet. Desuden skal eleven i sin fremlæggelse tilkendegive, hvilken betydning hele forløbet har givet til overvejelser om valg af lægger op til drøftelse i klassen af forløbets udbytte og indhold, bl.a. også, hvad det har givet eleverne at få kendskab til hinandens erhvervspraktikerfaringer og viden derfra. 11