MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

Transkript

1 MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker ud og dræner dig for energi. Kommer du i mål uden motivationen, har du heller ikke en efterfølgende stolthed eller ejerskab. Det er altså 100 gange nemmere, hvis vi har motivationen med os som motor og ikke som modvind i form af dens manglende tilstedeværelse. Om motivation og hvordan du kan bruge den som et redskab. Følgende er tips, skrevet i første omgang til læreren, som kan bruge det i arbejdet med eleverne. Men det er lige så værdifuldt for en leder at sætte ind over for sine medarbejdere/lærere. Nogle gange dukker den bare op, og så tænker man ikke meget over det, men mangler den, er den svær at overse. Garanti for at den kommer, er der ingen af. Motivationen kommer sjældent tilfældigt. Den kan forberedes, opbygges og skabes grobund for. Motivationen kommer inde fra hos den enkelte. Du kan ikke pådutte nogen motivation, men du kan inspirere en person, så motivationen opstår. Og den forberedelse er godt givet ud. Det er ikke uden grund, at man siger den kendte sætning Forberedelse er det halve arbejde. Tydeligt bliver det først i de projekter, hvor den mangler. Har du på et tidspunkt gjort dit allerbedste, fordi der var nogen, der tvang dig til at lave en bestemt opgave? Det er tvivlsomt. I stedet for at pålægge andre opgaverne kan du som lærer og leder gøre de følgende 10 ting for at motivere dine elever til og i et Skøn Skole projekt: Skøn Skole / side 1

2 Før start MOTIVATIONS-FAKTOR 1: INSPIRER! Introducer konceptet til eleverne. Gå ind på hjemmesiden og vælg et par film du vil vise eleverne. Det kunne fx være følgende: Introvideo Projektvideo Projektvideo Gå ind på hjemmesiden under SE SUCCES og lad jer inspirere af de projekter, der vises der. Se før- og efterbilleder og videoer fra flere projekter. Giv bevidsthed om startpositionen. Ved at gennemføre et før-spørgeskema bliver eleverne (og lærerne) bevidste om deres nuværende situation. De sætter ord på de fysiske rammer, som de er, og de vægter, hvordan de har det i samarbejdet og trivslen med deres kammerater. Du finder spørgeskemaerne her. Når man har fundet ud af hvordan man har det, kan man nemmere sætte ord på, hvordan man gerne vil have det. Skøn Skole / side 2

3 Skøn Skole / side 3 Jeg siger ikke, at det bliver let, men jeg fortæller dig, at det bliver det værd. MOTIVATIONS-FAKTOR 2: GIV MEDBESTEMMELSE Fysiske rammer/ Design: Læg ikke ansvaret fra dig som lærer, men sæt rammer og lad eleverne komme frem til beslutninger inden for rammerne. Når du selv har været med til at vælge, bestemme, opbygge og skabe, har du større lyst til at arbejde med det og følge det til dørs. Proces: giv valgfrihed til opgavetyper. Du kender det fra dig selv. Måske tiltaler det dig mere at skulle stå for det journalistiske, skrive artikler, lave film eller måske har du altid drømt om at få prøvet noget mere praktisk og stikke hænderne i savsmuldet. Får du en opgave tildelt, som overhovedet ikke appellerer til dig, synker din motivation til nulpunktet, og du har mest lyst til at løbe skrigende bort. Hvorfor ikke få lov til at lave mere af det du er god til? Skriv opgaverne op på tavlen ved projektstart og beskriv dem, gør reklame for dem, gør dem spændende. Fortæl hvorfor opgaven er vigtig i forhold til projektet. Vær kreativ med titler fx Journalister, trækonger eller møbelproducenter, malerchefer, styringsgruppe, detaljespecialister eller brandmænd (det er dem, der slukker ildebrænde, tørrer malerpletter op fra gulvet og hjælper i kritiske situationer). Men læg ikke skjul på, at der til enhver opgave også følger kedelige eller tunge opgaver med i købet. Medbestemmelse skaber motivation og ejerskab. MOTIVATIONS-FAKTOR 3: TYDELIGGØR JERES FÆLLES MÅL Det ofte en fælles tro på noget, en fælles historie eller et fælles mål, der inspirerer og skaber engagement. Forskning viser, at virksomheder, der formår at kommunikere en overbevisende historie, kan skabe en fællesskabsfølelse og moral i organisationen, som inspirerer medarbejderne til en særlig form for engagement. Det samme gælder i skolen. Sæt ord på jeres fælles mål, og beskriv formålet med projektet, og hvorfor I vil gøre det, fremfor hvad I vil gøre. (Er det for at få skønnere omgivelser, bedre fællesskab, lære processen fra idé til produkt? osv.)

4 under processen MOTIVATIONS-FAKTOR 4: SÆT TYDELIGE DELMÅL De fleste vil gerne udføre en opgave, hvis de ved, hvor de skal hen, og hvad der forventes af dem. Er de usikre på hvad, hvorfor og hvordan, så tal det igennem med dem, så de får forståelse og tryghed. MOTIVATIONS-FAKTOR 5: HYLD DE POSITIVE TING Forskning viser, at glade medarbejdere er mere kreative, motiverede og serviceorienterede. Skift roligt ordet medarbejdere ud med mennesker/ elever. Du kan hylde succeser på flere måder. En af dem er at holde samlinger hver morgen og hver dag fx lige efter frokost. Til disse møder kan I holde status med, hvor langt de forskellige grupper eller elever er kommet, hvilket udfordringer der er, og hvordan de kan løses og ikke mindst, hvilke delmål de forskellige grupper har, som skal løses, før de går hjem. Det er et uundværligt styringsværktøj, som giver overblik til alle. Det er også her, at alle skal få følelsen af, at et hvert arbejde er værdifuldt og går op i en højere enhed, og at der er et fælles overordnet ansvar for at komme i mål, hvor alle hjælper alle ud over de delopgaver, man er ansvarlig for, og de grupper man er kommet i. Du kan med stor fordel bruge disse samlinger til at fremhæve de positive ting, du har oplevet og set. Gør mere ud af de små ting fx ros én, der hjalp en anden i en kneben situation, ros én der udviste ansvar for en ting, ros én der holdt fokus og høj arbejdsindsat i lang tid osv. osv. Opfordr eleverne til at spotte de positive handlinger hos hinanden og at de skal komme med et bud på det til næste møde. Indled jagten på de gode historier. Prioriter og fokuser på de positive ting og fremhæv, det du vil se mere af fremfor alt det, der ikke fungerer så godt eller det der ikke bliver gjort. Ros dem for at have nået deres eget delmål ikke dit mål. Nogle gange bliver du måske nødt til at påtale en adfærd, du ikke vil acceptere. Så gør det kort og præcist og fokuser på handlingen og ikke personligheden altså hvad han/hun gør fremfor hvordan han/hun er. En anden måde at hylde succeserne på er at skrive de positive observationer/ oplevelser på jeres fælles kommunikationsforum. Mange opretter deres egen Skøn Skole facebookside, lægger fotos op, giver fælles beskeder, motiverer og fejrer de gode oplevelser med hinanden og med nysgerrige forældre, andre elever på skolen osv. Tip: hvis det er en åben gruppe, er det ikke kun administratorer men flere, der kan lægge fotos mv. op. Det giver mere engagement, hvis alle kan. Men tal i forvejen om etik, sprog og indhold på siden. Man (rapporter/journalistgruppen) kan også lave fjernsyn (små youtube film) med dagens gode nyheder. Gældende for alle metoder er anbefalingen at være bevidste om hvad, hvem og hvorfor man fremhæver denne persons arbejde og ikke at glemme Skøn Skole / side 4

5 eller overse nogen, der måske gør et rigtigt fint stykke arbejde, men ikke råber så højt om det. Og husk at nævn at én person alene ikke fører til målet men summen af alles indsats giver succes. At uddele positiv opmærksomhed er ikke bare effektivt, det koster lige så lidt som at trykke på like knappen på facebook*. MOTIVATIONS-FAKTOR 6: FREMHÆV FREMSKRIDT Handlinger er ofte motiveret af følelser som fx hævn, jalousi, frygt, lidenskab, glæde og kærlighed. Fællesnævneren er følelser og de er magtfulde motivationsfaktorer. Når du vil øge motivationen, viser forskning, at følelsen af fremskridt gavner motivationen bedst. Brug fx en arbejdsoversigt, som viser alle opgaver, der er i projektet (find skabelon i tjeklisterne) og hæng den op, så alle kan følge med i fremgangen. Sæt store grønne hak, når en opgave er færdig (eller få eleverne til det til samlingerne). Det giver energi, arbejdsglæde og øger lysten til nye, udfordrende opgaver. MOTIVATIONS-FAKTOR 7: GIV FEEDBACK - både den negative og den positive H vis man hverken får ros eller kritik, ved man ikke, hvor godt man gør sit job, eller hvordan man kan forbedre sig og dermed udvikle sig. Når du vil motivere dine elever, skal du hele tiden give dem udfordringer, vise resultater og give feedback. Få dem til at reflektere over, hvor langt de er kommet med opgaverne og hvilke positive effekter, deres arbejde har medført. Hvis der er en, der klager, skal du lytte og anerkende. Det er ikke nødvendigvis fordi, personen ikke gider, men ofte udtryk for en frustration eller utryghed. Husk også at det er tilladt at fejle. Når vi fejler, lærer vi. Skøn Skole er for mange en innovativ proces. Vi er på nyt territorium, og ved ikke altid hvordan og hvorledes tingene skal gøres. Vær åben omkring dette og søg råd hos andre og find løsningen i fællesskab. Det er netop når vi forlader vores komfortzone, at vi udvikler os og lærer meget. Det er dér, hvor magien sker. MOTIVATIONS-FAKTOR 8: SIG TAK Et tak skal siges klart og tydeligt med øjenkontakt, og så skal det menes. Der er ikke noget værre og mere fornærmende end et tomt tak, der ikke er ment. Det kan dog også udtrykkes med andet end ordet tak. Et klem på skulderen, et nik på det rette tidspunkt, et smil eller et thumbs-up. Men at sige ordet tak kan understrege det hele og sikre, at budskabet går helt igennem, nemlig ja, jeg ser dig, jeg sætter pris på det, du gør. efter processe n MOTIVATIONS-FAKTOR 9: FEJR SUCCESEN På nogle arbejdspladser som skolen jo også er for eleverne hersker der en kultur, hvor afsluttede projekter ikke bliver talt om eller fejret. Eller måske bruges kun energi på det, som ikke lykkedes - eller positivt som negativt ignoreres. Så er det svært at vide, hvad man har gjort specielt godt, og hvor der er plads til forbedringer. Når en medarbejders, en elevs eller en gruppes indsats og succes bliver fejret, skabes der ny glæde og energi. Afslutter man Skøn Skole / side 5

6 positivt, har man mere mod på at tage en ny udfordring i et nyt projekt. En tydelig afslutning af projektet har også den fordel at man mentalt (og her også fysisk) rydder bordet og giver plads til nye tiltag og projekter. Jeres Skøn Skole succes fejres på Skøn Skoles hjemmeside og giver stolthed, videndeling og inspiration til andre skoler. MOTIVATIONS-FAKTOR 10: SYNLIGGØR FORANDRINGEN I SINDET I et Skøn Skole projekt har de fysiske rammer ofte forandret sig så markant, at de ikke er til at overse. Men mange pointerer, at det også er på det indre plan, at de største forandringer er sket. Ved at gennemføre et efter-spørgeskema (hvis man har udfyldt et før-skema) bliver eleverne (og lærerne) bevidste om de forandringer, der er sket i processen mht. samarbejde, fællesskab, trivsel og udvikling af egne kompetencer. Forskellen og udviklingen fra før-skemaet til efterskemaet er med til at bevidstgøre forandringen og succesen. Du finder spørgeskemaerne her. Skøn Skole / side 6 Kilde: Skøn Skoles erfaringer fra projekter samt * Væksthus for ledelse