SSP- og trivselslæseplan i Aalborg Kommune

Transkript

1 SSP- og trivselslæseplan i Aalborg Kommune

2 Indhold Forord 3 Generel forebyggelse på skolen/trivselsforum 4 Undervisningen 6 Generelt om undervisningens tilrettelæggelse 7 Oversigt over de tre faser 8 Forebyggende arbejde 9 Trivselsfremmende foranstaltninger 10 Skole og Kulturforvaltningens tilbud til skolerne 12 Forebyggende indsats i Aalborg Kommune 14 Net-adresser og kontakter 16 2

3 Forord Trivselsforum er det mødested på skolerne, hvor de professionelle omkring børn og unge arbejder målrettet på at sikre alle børn og unge muligheder for udvikling, trivsel og uddannelse. I Trivselsforum arbejdes der helhedsorienteret, tværfagligt, koordinerende og sammenhængende. Der arbejdes med opsporing af bekymringsbørn for at forebygge mistrivsel, fejludvikling og tage eventuelle problemer i opløbet. Der fokuseres blandt andet på Dropout elever. I Trivselsforum arbejdes der generelt forebyggende og specifikt forebyggende. Den generelleforebyggelse henvender sig til alle børn og unge. Den specifikke indsats tager sigte på særligt udsatte børn og unge. Når der arbejdes med konkrete børn og unge skal forældrene inddrages. Når der arbejdes generelt forebyggende, arbejdes der med en bred vifte af emner. Det være sig for eksempel: Regler for samvær, trivsel og mobning, identitet, selvværd, kriminalitet, rusmidler, legekammerater, konfliktmægling, seksualitet, forældresamarbejde og det gode liv. Før der eventuelt udarbejdes en indstilling fra skolen til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning eller en underretning til Familie-og Beskæftigelsesforvaltningen kan en ung med psykiske og eller sociale vanskeligheder drøftes på et trivselsmøde. SSP-samarbejdet er en del af Trivselsforum. I det kriminalitetsforebyggende SSP-samarbejde inddrages relevante ressourcer i lokalområderne, således at der ud fra en helhedsorienteret indsats sikres størst mulig grad af fysisk, psykisk og social trivsel. SSPsamarbejdet arbejder med unge op til 25 år. I det kriminalitetsforebyggende SSP-samarbejde i Trivselsforum arbejdes der på flere planer. Dels er opgaven at holde sig orienteret om strømninger, udviklinger og tendenser i forhold til kriminalitet og misbrug af alkohol og rusmidler, dels at arbejde med konkrete unge som udviser bekymrende adfærd eller alvorligt bekymrende adfærd. Til SSP-møderne i Trivselsforum er der udarbejdet vejledninger i behandling af enkeltsager og forslag til dagsorden til møder i det lokale SSP-samarbejde. 3

4 Generel forebyggelse på skolen/trivselsforum Generel indsats Den generelle indsats børn og unge i almindelighed og børn og unge som viser tegn på begyndende tegn på mangelfuld trivsel Når skolen oplever en bekymring ift. disse målgrupper af børn, er det skolen og trivselspersonen som har ansvaret for at tage kontakt til pågældende barn og familie med henblik på at hjælpe barnet til bedre trivsel. I udgangspunktet er der tale om problemer / situationer som skolen kan løse i samarbejde med forældre, hvor der i arbejdet sikres udarbejdelse af tværfaglige handleplaner. Trivselsforum tages dermed ikke i anvendelse på dette niveau. Skolens trivselsperson har til opgave at fungere som samlende person for børn og unge, og varetage en forebyggende og foregribende social indsats. Eksempel kan nævnes elevsamtaler, kontakt til forældre, rådgive forældre ift. at sikre barnet trivsel og koordinere skolens indsats, Hvis en indsats fra skole og trivselsperson ikke har den tilsigtede effekt eller problemerne i familien er udenfor trivselspersonens rækkevidde kan trivselspersonen bringe sagen til anonym drøftelse i trivselsforum. Dette med henblik på om skolen eller PPR har andre muligheder for at hjælpe på skolen, samt i sidste ende at få råd og vejledning til at skrive en underretning til familiegruppen. Specifik indsats Anonyme bekymringsbørn den specifikke forebyggende indsats til børn og unge med specifikke behov Skole- og Kulturforvaltningen samt Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens har et fælles ansvar. I trivselsforum bringes anonyme børn til drøftelse, hvor der er bekymring for deres trivsel og / eller de er i målgruppe for droup out-elever. I arbejdet skal der sikres stillingtagen til, hvorvidt der skal udarbejdes tværfaglige handleplaner. Hvis en indsats fra skole og trivselsperson ikke har den tilsigtede effekt, eller problemerne i familien er udenfor trivselspersonens rækkevidde, bringer trivselspersonen sagen til anonym drøftelse i trivselsforum. Formålet er i fællesskab at drøfte, om der kan gøres yderlige indsats alene på skolen, eller om situationen tilsiger, at der skal skrives en underretning til familiegruppen Udgangspunktet er således, at skolernes trivselspersoner ift. den generelle indsats og specifikt forebyggende indsats er inde tidligt med en indsats ift. kontakt med barn og hjem med henblik på tidlig hjælp, således at barnet sikres trivsel og kan fastholdes i eksisterende skoletilbud. På trivselsforum drøftes anonyme bekymringsbørn, og det vurderes hvorvidt situationen tilsiger at der skal skrives en underretning til familiegruppen. Skole- og Kulturforvaltningens ansvar er at fastholde skoleeleverne i et relevant skoletilbud som matcher eleverne. Når der gives underretning på et konkret barn til familiegruppen oprettes en sag, og det vurderes, hvorvidt der skal udarbejdes en 50 undersøgelse med tilhørende handleplan. I den forbindelse overvejer familiegruppen, om der skal igangsættes en foranstaltning efter Serviceloven. 4

5 Trivselsforum Kendte børn som der er sager på i familiegruppen omfatter henholdsvis: A) Droup Out elever børn og unge som er alvorligt truede samt børn og unge med åbenbar risiko for varig skade B) Børn og unge som har stort fravær og / eller udviser mistrivsel, som medfører, at der er behov for en specifik forebyggende indsats tovholder ift. skolebarn og familie er et partnerskab mellem hhv. barnets rådgiver ift. kompetencen efter Serviceloven og den tilknyttede PPR-medarbejder samt trivselsmedarbejder på skolen, som er tilknyttet barnet ift. at sikre et skoletilbud samt pasningstilbud efter folkeskoleloven. der må således ikke være skolebørn, som flyttes ud af skoletilbud, uden at der er fundet et andet tilbud. Ligeledes må der ikke være børn, som ikke modtager skoletilbud der skal udarbejdes model, der sikrer hurtig handling/initiativpligt fra relevante parter i de akutte sager det er visionen, at rådgivere i familiegruppen mere systematisk indkalder til koordinerende møder med relevante parter, når der modtages underretning fra skolerne hvor det er relevant og ressourcemæssigt muligt, eller skolerne indkalder den relevante rådgiver for behov for afklaring/udredning. Det konkrete skolebarn kan med samtykke fra forældre drøftes med relevante parter. ved vurderinger eller ønske om orientering i konkrete sager formidler kontaktpersonen fra BFO, kontakt til den konkrete rådgiver i den aktuelle familiegruppe. Rådgiveren kontakter efterfølgende skolen. Børn der allerede er lavet underretning om til Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen eller tilsvarende er foretaget indberetning på til PPR. Forældrene inddrages altid, og der indhentes samtykke til videregivelse af oplysninger. ligeledes er PPR ansvarlig for at finde nyt egnet skoletilbud til skolebørn, som af den ene eller anden grund dropper ud af skolen. Skolen / PPR er ansvarlig for at sikre dette. når en familiegruppe modtager en underretning er udgangspunktet, at forældre og eventuelt også barnet / den unge indkaldes til møde med rådgiver, hvor underretningen gennemgås 5

6 Undervisningen Undervisningens placering Et af de obligatoriske emner i folkeskoleloven er familiekundskab. Familiekundskab har til formål at give eleverne en forståelse for de grundlæggende værdier, der er centrale for familien som fundament i samfundet. I det emne vil det være relevant at arbejde med mange forskellige temaer. For eksempel: Regler for samvær, trivsel og mobning Et godt liv Identitet, at vælge side Selvværd, selvtillid og samvær Puberteten, på vej og alligevel ikke Du og dit retssamfund Undervisningen sigter på: at give eleverne indsigt i og forståelse for almene regler for social adfærd at give eleverne indsigt i og forståelse af samfundets love og retssystem, samt mulige konsekvenser af norm, regel og lovbrud at bibringe den enkelte en forståelse af, hvad et misbrug kan medføre af fysiske, psykiske og sociale problemer at påvirke holdninger og adfærd hos den enkelte elev, således at eleven i en given situation kan træffe det rigtige valg Denne SSP/trivsels vejledning anbefaler blandt mange andre ovenstående emner. Det er åbenlyst, at det kriminalpræventive/trivsels arbejde i bredeste forstand også er en af folkeskolens opgaver. Folkeskolen er forpligtet til, som et obligatorisk emne i undervisningen, at behandle misbrugsområdet. Én af de mest kriminalitetsskabende faktorer i dag er netop misbruget. Dette område behandles også i denne mappe. 6

7 Generelt om undervisningens tilrettelæggelse De tre faser Det forebyggende arbejde må naturligvis - ligesom al anden pædagogisk virksomhed - tage udgangspunkt i eleverne, herunder at inddrage elevernes egne erfaringer, dvs. vægte metoden erfaringsbaseret undervisning. Indholdsbeskrivelsen er derfor delt op i faser under hensyntagen til elevernes udviklingstrin. Forslagene til indhold under de enkelte faser skal betragtes som centrale minimumskrav og bør således ikke opfattes som en begrænsning af muligheder, men som forslag, der kan bygges videre på. Emne eller projektarbejde kan være med til at skabe helhed og sammenhæng. Der vil i praksis ske overlapninger fra fase til fase. I alle faser er det vigtigt, at forældrene inddrages mest muligt. Fase 1 (Bhkl.-3. kl.) Der bør arbejdes på at skabe tryghed og trivsel, gode samværs og samarbejdsregler i klassen, da dette er en vigtig forudsætning for elevernes positive selvopfattelse og udvikling til gavn for fællesskabet. Tæt knyttet hertil er elevernes såvel individuelle som fælles ansvar. Indhold: Regler for samvær, trivsel og mobning Dit og mit (og købmandens) Et godt liv Samtale, diskussion samt rollespil og lege med udgangspunkt i elevernes hverdag bør spille en fremtrædende rolle. Det er et oplagt område at samarbejde med forældre på, f.eks. gennem diskussioner på forældremøder om fælles værdier og holdninger til gavn for børnene. Fase 2 (4.-6. kl.) Vægten i den forebyggende indsats bør lægges på, at eleverne vænner sig til at være medbestemmende og tage medansvar for egne handlinger, samvær, arbejde og fælles beslutninger, og at de vænner sig til at løse problemer sammen med andre. Indhold: Identitet, at vælge side Følelser Fritid Selvværd, selvtillid og samvær Ved hjælp af dialog skal klassen blive klar over, hvilke faktorer der påvirker det daglige samvær og samarbejde i klassen. Endvidere skal eleverne afprøve værktøjer til løsning af konflikter. Undervisningen skal tage udgangspunkt i enkle, konkrete situationer, som eleverne kender fra hverdagen. F.eks. forskellen mellem at sladre og hjælpe. Fase 3 ( kl.) Elevernes modenhed tillader nu, at man i undervisningen kan bearbejde forhold vedrørende kriminalitet, misbrug og trivsel (et godt liv) mere generelt. Der kan arbejdes hen imod en erkendelse af, hvilke faktorer der indgår i det samlede kriminalitets og misbrugsbillede. Endvidere kan der arbejdes på at give et nuanceret syn på, hvordan kriminalitet, misbrug og et dårligt liv kan forebygges individuelt, i gruppen (klassen) og på samfundsplan. Indhold: Samtale i stedet for vold Du og dit retssamfund Klassens sociale liv Rusmidler (Alkohol, tobak og stoffer) Seksuel kriminalitet Projektformen kan med fordel anvendes. Stoffet åbner rig mulighed for, at eleverne selv fremskaffer oplysninger, f.eks. gennem små undersøgelser (eleverne vælger selv emneområder). 7

8 Oversigt over de tre faser Yngste: Bh. Klasse, 1. klasse, 2. klasse, 3. klasse Mellemste: 4. klasse, 5. klasse, 6. klasse Ældste: 7. klasse, 8. klasse, 9. klasse Regler for samvær, trivsel og mobning, det sociale liv i klassen (Trivsel) -Den Gode Klasse (forældresamarbejde) Dit og mit! (og købmandens) Sladre/løgne Et godt liv Identitet - at vælge side Nye medier/mobil og chat Følelser - herunder førpubertet Fritid Selvværd, selvtillid og samvær, det sociale liv i klassen (Trivsel) Rusmidler (Alkohol, tobak og stoffer). Herunder alkoholkontrakter Kriminalitet og vold (Herunder samtale I stedet for vold) Du og dit retssamfund Butikstyveri Fyrværkeri Det sociale liv i klassen (Trivsel) Seksuel kriminalitet Puberteten på vej 8

9 Forebyggende arbejde Et eksempel på en årsplan for det forebyggende arbejde i SSP- og Trivsels- regi: Rusmiddelguide deles ud på forældremøde i 6. Klasse. Nye Medier (førhen ARTO) 4. Klasse. HoldningsDanerne 7. Klasse. Sidste Skoledag 9. Klasse/begyndelsen af skoleåret. Konfirmationspjece forår 7. Klasse. Fyrværkeri- november måned hvert tredje år. 0. klasse, 1. forældremøde: Orientering om trivselspersonens arbejde, samt udlevering af folder (fra Skoleforvaltningen) 0. Klasse, 2. Forældremøde: Den gode klasse. Børns Vilkår - Chat og mobil Årgang. (Hvert andet år). Rusmidler - foredrag betalt af Lions Club. Besøg af sexualister. Besøg af ung til ung rådgivning Trivselsdagen (Første fredag i marts). Trivselsuge i SSP-regi. Pædagogiske redskaber LP-modellen som pædagogisk redskab? Når en elev udviser problemadfærd i undervisningssituationer har det ofte en negativ effekt på skolens læringsmiljø. Ofte sker der også det, at eleven henvises til specialundervisning altså at eleven tages ud af klassen i større eller mindre omfang. Den norske forsker og dr. polit, Thomas Nordahl, mener ikke, at det er løsningen (det er der også danske lærere, der ikke mener), så han har udviklet LP-modellen (læringsmiljø og pædagogisk analysemodel), som har til hensigt at reducere problemadfærd og dermed udvikle gode læringsmiljøer i skolen. Hvad er PALS? Positiv Adfærd i Læring PALS er en udviklingsmodel, der omfatter hele skolen. Målet er at styrke børns sociale og skolefaglige kompetencer og dermed forebygge adfærdsproblemer. PALS fokuserer på: Gode og effektive beskeder Ros og opmuntring-positive beskeder Grænsesætning-Negative konsekvenser Problemløsning Vejledning-Tilsyn-Opfølgning Positiv involvering Regulering af følelser Kortlægning og vurdering af adfærd 9

10 Trivselsfremmende foranstaltninger Den Gode Klasse: Den gode klasse introduceres på et forældremøde i 0. klasse. Udgangspunktet for dialogen mellem forældrene er altid: Hvordan har mit barn det i klassen. Det er ikke altid, at en forældregruppe vil kunne nå til enighed. Men som regel vil der kunne opnås en gensidig respekt og forståelse, som igen vil have en positiv afsmitning i børnegruppen. Mægling Hvorfor mægling? Ideen bag elevmægling er at skabe en kultur, hvor det er naturligt, at man taler om konflikter, og at man selv løser dem. Konflikter er med til at skabe dårlig trivsel hos børn. Mindskes konflikterne, øges mulighederne for indlæring, og fagligheden øges. Derfor er det vigtigt at udvikle og afprøve redskaber, der kan anvendes til at forebygge og løse konflikter. Tanken er, at processen omkring skabelse og vedligeholdes af den gode klasse fortsætter op gennem hele skoleforløbet i såvel forældregruppen som børnegruppen. Trivselshøring (En metode rettet mod skoletrætte unge.) Formålet er, at mindske antallet af Drop-Out elever, og i højere grad tage de unges problemer alvorligt. Men også at forsøge at løse den unges problemer før de bliver langt mere alvorlige, altså tidlig indsats. Trivselshøring ser HOLISTISK på de unge. Der spørges ind til de unges skoleliv, fritidsliv og sociale liv (også hjemme). Trivselshøring er forebyggende, foregribende og indgribende. Hvis man ved en trivselshøring (eller flere) ikke når de opstillede mål, bør der indkaldes til et trivselsforum møde. Trivselshøring bygger på samtaler med skoleleder og trivselsperson på den ene side og den unge, forældrene og klasselæreren på den anden side. Udgangspunktet er: Hvad kan vi gøre for at du kommer i skole, og hvad kan/skal du selv gøre? Der skrives beslutningsreferat. Hvad blev vi enige om? (Kontrakten). Der aftales opfølgning Elevmæglingsprojektet i Aalborg Kommune har til formål at: Ansvarliggøre og medinddrage eleverne. Forbedre samtalekulturen på de enkelte skoler. Forbedre undervisningsmiljøet for eleverne. Forebygge marginalisering/eksklusion. Hvad er mægling? Mægling er en metode til at løse konflikter. Mægling indebærer, at en neutral tredjeperson - elevmægleren eller voksenmægleren hjælper de involverede parter i en konflikt til selv at finde en løsning. Mægling er frivillig, og begge parter skal være indstillet på at gennemføre mæglingen. Mægling foregår som en struktureret samtaleproces, hvor man af mægleren bliver ført gennem forskellige trin, der sikrer, at begge sider af en sag høres, og at mulige løsninger drøftes. Som afslutning på mæglingen udarbejder de involverede parter en skriftlig aftale om efterfølgende handlinger, som der senere følges op på. 10

11 Alternative tilbud Legekammerater Etablering af Legekammerat korps på skolerne. Et LEGEKAMMERAT korps på skolen kan være med til at skabe bedre trivsel på skolen, for med god trivsel udvikler eleverne også venskaber. Det er vigtigt at have venner. Når man har venner, skabes der tryghed, og måske kan der udvikles nye og positive kontakter med jævnaldrende skolekammerater. Vi ved også, at trivsel, tryghed og en oplevelse af fællesskab er med til at mindske risikoen for mobning. Det handler om at få alle med. Der må ikke være elever, som holdes udenfor. Skolen skal være en positiv oplevelse for alle elever. Den oplevelse kan et Legekammeratkorps være med til at skabe på skolen. Ud over bedre trivsel for alle på skolen er det også vigtigt, at legekammerat korpset er med til at skabe fysisk aktivitet for eleverne i frikvartererne gennem leg og bevægelse. Alternative tilbud til skoletrætte (Drop-out): 1. Unge Coach ( kl.): Unge Coach tilrettelægger et anderledes undervisningsforløb for den elev, der trænger til et pusterum. I et koncentreret 8-ugers forløb hjælper Unge Coach bl.a. med følgende: at finde ud af, hvor skoen trykker, hvad der kan gøres ved det, at styrke dig fagligt og socialt netop der, hvor dit behov er, at samarbejde med dine forældre, at hjælpe dig til et aktivt ungdoms-fritids-liv, at hjælpe dig til at vende tilbage til et gladere skoleliv. 2. Alternativt undervisningsforløb på fire skoler i Nord Projektets formål Projektet har som overordnet formål via en praktisk tilgang til tværfaglige temaer at øge elevernes skoletrivsel og mod på at gennemføre en ungdomsuddannelse. Projektet mål Øge motivationen for læring få/bevare lyst til at gå i skole Forhindre drop-out Styrke elevernes tro på egen evner Få klarhed omkring egne uddannelsesmuligheder Udvikle sociale kompetencer hos eleverne Handlingstiltag Der etableres et fælles undervisningstilbud for de fire skoler. Tilbuddet er målrettet elever i klasse. Målgruppen er normalbegavede børn, som af forskellige årsager ikke trives i skolen og som kan profitere af praktiske undervisningsaktiviteter. Tilbuddet etableres med 10 pladser, som fordeles mellem de 4 skoler. Eleverne følger undervisningen på hjemskolen tre dage om ugen og 2 dage i det alternative undervisningsforløb. Et forløb varer ca. 10 uger. Første forløb opstartes umiddelbart efter efterårsferien. Der gennemføres 3 årlige forløb af ca. 10 uger. Tanken er at et kort forløb med ny inspiration, anderledes undervisning og nye rammer kan øge elevens motivation for at gå i skole. Eleven kan deltage i flere forløb, hvis skolen og eleven vurderer, at eleven vil profitere af det. Undervisningen foregår i tidsrummet Starttidspunktet er sat af hensyn til transporttiden til undervisningsstedet. Undervisningen har fokus på en praktisk tilgang og tværfaglige temaer. Undervisningen skal støtte op om fagene historie, samfundsfag, geografi, biologi, hjemkundskab og idræt. 11

12 Skole- og Kulturforvaltningens tilbud til skolerne Forældresamarbejde Skolen kan styrke de unges handlekompetencer og undervise dem i fakta om alkohol/stoffer, men undersøgelser har vist, at det er forældres holdning og fastsættelse af grænser, der har størst effekt på de unges forbrug af alkohol/stoffer. Unge, hvis forældre sætter klare grænser for alkohol, drikker mindre end unge, hvis forældre ikke sætter grænser. Det er således en skrøne, at unge drikker mere og bryder grænser, hvis forældrene holder igen. Faktum er nemlig, at de unge starter med at drikke alkohol senere, hvis forældre har forbudt dem at drikke. Klare retningslinjer gør det lettere for de unge at sige fra. Derfor tilbydes skolerne hjælp til afholdelse af møder, hvor indholdet er unge og alkohol. Møderne arrangeres med SSP-undervisere, der i deres daglige arbejde er i berøring med teenagere og deres familier. Møderne er dialogbaserede, og undervisernes rolle er dels at give et kort debatskabende oplæg om unge og alkohol og dels at være ordstyrer ved den efterfølgende debat. Formålet ved møderne er, gennem dialog at fremme forståelsen mellem unge og forældrene og give de unge holdninger og parathed til at begå sig i ungdomslivet. Sigtet er forebyggende og holdningsdannende. Mødernes indhold vil være væsentlige problemstillinger fra ungdomslivet, f.eks. tolerance, respekt, fester, alkohol, risikoadfærd, flertalsmisforståelser, komme-hjemtider og forældrerollen. Målet med mødet er, at der udarbejdes alkoholaftaler mellem de unge og forældrene og forældrene imellem også kaldet en kontrakt. Rusmiddelguide Hvert år uddeles der en rusmiddelguide til alle forældre, som har børn i skolernes 6 klasser. Rusmiddelguiden er en inspirations- og opslagsbog, hvor man som forældre kan få en viden om unge og rusmidler. Bogen giver faktaoplysninger om de euforiserende stoffer og inspiration til at handle. Undervisningsmaterialet Alkoholdialog Undervisningsmaterialet Alkoholdialog er et hæfte, der indeholder diverse øvelser til undervisning om alkohol for elever i de ældste klasser i grundskolen og ungdomsuddannelserne. Formålet er, at skole og hjem står sammen om at skabe rammer for alkoholkulturen, hvor mindreårige ikke drikker, og hvor de ældre unge har et ansvarligt og moderat forbrug, hvis de drikker alkohol. Set i et længere perspektiv tilstræber materialet at skabe varige ændringer i de unges risikable alkoholadfærd. Alkoholdialog bidrager med redskaber, der kan hjælpe de unge til at håndtere gruppepres og tage stilling til deres eget og kammeraternes alkoholforbrug. Alkoholdialog er opdelt i tre undervisningsniveauer, hvor der kan springes i forløbene alt efter, hvor meget erfaring med alkohol eleverne har. Det er en fordel, at øvelsen om 'flertalsmisforståelsen' (det indledende niveau) gennemføres som første trin. Rusmiddelundersøgelse Hvert 3. år udarbejdes der en rusmiddelundersøgelse, hvor eleverne på 6-10 klassetrin spørges om deres viden om, holdning til og brug af rusmidler. Rusmiddelundersøgelsen besvares af over 6000 unge. På baggrund af undersøgelsens resultater udarbejdes der indsatsområder og vidensdeling.. 12

13 SSP Ungdomscentret Undervisning - Rusmiddelseminar 4 dages undervisning i folkeskolens årgang af særligt uddannede ansatte i fritidscentrene. Forældrene deltager den sidste aften. Målet er at give den enkelte elev en større kompetence i forhold til eksakt viden om illegale rusmidler og handlemuligheder, samt at gøre de unge i stand til at træffe et mere kvalificeret valg senest på det tidspunkt, hvor de skifter status fra at være folkeskoleelever til at være studerende. Når vi henvender os til 8. årgang, er det med begrundelsen, at det er på det tidspunkt de fleste unge for alvor begynder at blive nysgerrige og eksperimenterende i forhold til rusmidler. Forebyggelsesteamet Ungdomscentrets forebyggelsesindsats i folkeskolen tager udgangspunkt i den primære forebyggelse (indsats rettet mod alle unge). Indsatsen har en helhedspræget tilgang, hvor elementer som flertalsmisforståelse, social trivsel, familie, mobning, misbrug, social isolation, forældre mm. indgår. Der forsøges at skabe en dialog og debat, så både forældrene og de unge får mulighed for at tage stilling og have en mening om egne holdninger til rusmidler, og derved optimere sandsynligheden for, at de fravælger en tidlig debutalder og dermed et risiko for et misbrug. Forskellige metoder og forskellige indsatser har vist sig virksomme. Metodernes forskellighed har afsæt i alder/ klassetrin og til dels i målgruppe. Metoder til debat oplæg Teater som formidlingsform Erfaringer har vist, at teater i form af egne produktioner har effekt på både udøver og tilhørere. De teaterstykker, der har været anvendt i forebyggelsen, har bygget på tre metoder. Den ene er forumteater, hvor tilhørerne er aktive i forhold til at have en holdning og en mening, og dermed er med til at skabe udviklingen og handlingen i stykket. Den anden form har været, at stykket efterfølgende overgik til en debat med tilhørerne, og den tredje, hvor teaterstykket har fungeret som oplæg til f. eks. temauger. Ung til Ung En metode hvor unge formidler deres erfaringer til andre unge. Formålet er, at de unge udvikler en proces, hvor der diskuteres budskaber, som de unge selv finder vigtige, med andre unge, eksempelvis eget misbrug, tidlig debut eller pårørende til misbruger. Metoder til forældre/elevmøder Ung til Ung og forebyggelseskonsulent Der skabes en dialog og debat mellem forældre og unge via oplæg fra forebyggelseskonsulenten og de unge. Forebyggelseskonsulenten og de unge udmelder klare budskaber i forhold til legale og illegale rusmidler samt flertalsmisforståelser, med udgangspunkt til Aalborg kommunes rusmiddelpolitik. Forældre og elever debatterer oplæggene hver for sig, og der afsluttes med fælles opsamling. Sorte svin og rødvin og andre dialog/holdningsspil Spillene indeholder en række spørgsmål i forhold til rusmidler og sociale dilemmaer, som lægger op til en debat mellem forældre og unge. Metoder til forældremøder Oplæg fra forebyggelseskonsulenterne med efterfølgende debat. 13

14 Forebyggende indsats i Aalborg Kommune Håndbogen På Tværs For at sikre en tidlig indsats og et tværfagligt samarbejde inden for børne- og ungeområdet, er det nødvendigt med et fælles afsæt for fagpersonerne, der arbejder inden for området. Håndbogen er derfor målrettet alle fagpersoner, der arbejder på 0-18 års området, herunder samtlige dagtilbud, Sundhedsplejen, Tandplejen, Familiegrupperne, Støttekorpset, Det to-kulturelle team, Børnefysio- og ergoterapeuterne samt skole og DUS. I håndbogen er der et skærpet fokus på indsatsen før, under og efter en underretning til Familiegruppen har fundet sted. Derfor har den følgende tre overordnede mål: 1.) At kvalificere medarbejderne i de generelt forebyggende tilbud til i højere grad selv at kunne arbejde med udsatte børn og unge, med henblik på at forebygge og stoppe problemudvikling og på sigt minimere antallet af underretninger 2.) At kvalificere den tidlige tværfaglige indsats, så børn og unge i højere grad kan rummes i de generelt forebyggende tilbud, således der sikres en helhedsorienteret indsats i forhold til barn og familie og på sigt minimere antallet af underretninger 3.) At styrke det tværfaglige samarbejde, så indsatsen bliver så sammenhængende, koordineret og kvalificeret som muligt, efter at underretning til Familiegruppen har fundet sted Målet er at styrke dialogen i både børnegruppen og forældregruppen samt dialogen mellem børn og forældre omkring, hvordan man kan forholde sig til forskellige spørgsmål. Det kan være spørgsmål af opdragelsesmæssig karakter, håndteringen af mobiltelefonens mange muligheder eller hvornår man er gammel nok til at drikke spiritus. Den forebyggende indsats mod stof- og alkoholmisbrug blandt unge i folkeskolen og ungdomsuddannelserne i Aalborg Kommune. Hvad har vi? Hvad kan vi tilbyde? I Aalborg Kommune arbejdes der både i Skole- og Kulturforvaltningen og i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen med at forebygge unges misbrug. Dette afsnit præsenterer konkrete indsatser rettet mod unge i folkeskolen og nogen af tilbuddene/ mulighederne kan også benyttes af ungdomsuddannelserne. Hvis man ønsker inspiration eller hjælp i forbindelse med nedenstående muligheder, kan man rette henvendelse til: Pårørende til personer med alkohol og/eller stofproblem eller misbrug Hvor går man hen? Hvor kan man få hjælp? Nedenfor er en oversigt over, hvor man i Aalborg Kommune kan få hjælp i forhold til misbrug både den unge, der er eller er på vej ud i et misbrug, og pårørende, læreren/pædagogen m.fl. der har brug for et samarbejde i form af fx oplæg i undervisningen, temadage, input til forældre/elevmøder, konsulentbistand eller blot et godt råd. Oversigtshæfte Brobyggerselskabet v. Center for Misbrug og Socialt Udsatte, Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen, har gennem de sidste 11 år lavet et oversigthæfte Hvem gør hvad? - specielt med fokus på socialt udsatte: Oversigtshæftet Hvem gør hvad? 14

15 Behandlingstilbud, rådgivning og konsulentbistand - Kommunale tilbud under 18 år Ungdomscentret, Aalborg Kommune, Ungerådgivningen er Ungdomscentrets hoveddør. Ungerådgivningen er en åben rådgivning og et tilbud til unge mellem år, der har det svært med sig selv eller i deres familie. Det er også et tilbud til de unges forældre. Her findes den åbne anonyme rådgivning. Problemstillingerne, de unge eller forældrene kommer med, er forskellige herunder problemer med misbrug / eksperimenterende forbrug. Der tilbydes rådgivning, vejledning, samtaleforløb. aalborgkommune.dk/ungdomscentret Jernbanegade 23, 9000 Aalborg, tlf Ungdomscentret, Aalborg Kommune, Misbrugsrådgivningen tilbyder konsulentbistand til samarbejdsparter og rådgivende individuelle samtaler til unge og deres forældre. aalborgkommune.dk/misbrugsproblemer/ Misbrugsraadgivning Kayerødsgade 46, 9000 Aalborg, tlf / / Ungdomscentret, Aalborg kommune, Forebyggelsesteamet (14-25 årige), tilbyder konsulentbistand til samarbejdsparter, undervisning og foredrag samt grupper for pårørende. aalborgkommune.dk/forebyggelse, Ung-til-Ung og foredrag og debat Kayerødsgade 46, 9000 Aalborg, tlf Tilbud i Aalborg kommune Tilbud til unge mellem 14 og 25 år, der har pårørende med alkohol- og/eller stofproblem, og tilbud til forældre til unge mellem 14 og 25 år, hvor den unge har et misbrugsproblem. Ungdomscentret, hvor der findes følgende tilbud: Forebyggelsesafdelingen, Kayerødsgade 46, 9000 Aalborg, tlf : Gruppetilbud til forældre til unge mellem 14 og 25 år Gruppetilbud til unge mellem 14 og 25 år Ungerådgivningen, Jernbanegade 23, 9000 Aalborg, tlf : Individuelle samtaler forældre til unge mellem 14 og 25 Åben rådgivning I Ungdomscentrets afdeling Ungerådgivningen (Jernbanegade 23, tlf ) er et åbent rådgivningstilbud til unge mellem 14 og 25 år og deres forældre. Der er ikke et specifikt fokus på misbrug. Misbrugskonsulenter Målgruppen for Ungdomscentrets misbrugskonsulenter (Kayerødsgade 46) er unge mellem 14 og 18 år og deres forældre + samarbejdsparter. Misbrugskonsulenterne tilbyder: Konsulentbistand - til samarbejdsparter (fx lærere) Støttende samtaler med unge - Hvis en ung er på vej ud i et misbrug Rådgivning og vejledning til unge og deres forældre Undervisning - Om rusmidler, alkoholpolitik mv. Debatoplæg fra forebyggelseskonsulenterne, med efterfølgende spørgsmål, hvor forældrene i mindre grupper kan udveksle holdninger og meninger. Gerne med forældre fra flere klasser på samme trin. år med misbrug/problematisk forbrug. individuelle samtaler unge (14-25 år), som er børn af voksne med misbrug/problematisk forbrug 15

16 Net-adresser og kontakter tidskrift for stofmisbrugsområdet : Netrådgivningen Google: Narkoen ud af byen eller følg hyperlink: NUB_kampagnen.aspx SSP-Skole- og Kulturforvaltningen, v. Bjarne Hansen, tlf eller SSP-Ungdomscentret, v Carsten Møller Jakobsen, tlf eller Ungdomscentret, forebyggelsesteamet, v. Eisenhardt Christensen / Elisabeth Klit, tlf eller / Ungdomscentret, misbrugsrådgivningen, v. Charlotte Clausen / Esben Skal Sørensen, tlf eller /

17