Trivselspolitik på Vallensbæk Skole

Transkript

1 Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Formålet med at tale og skrive om trivsel på skolen er fortsat at minimere mobning på skolen. Vallensbæk Skole har gennem lang tid gjort en aktiv indsats for at minimere mobning. Mobning er aktuelt ikke noget omfattende problem. For at holde fokus på en trivselskultur sammen med en 0-tolerence overfor mobning har skolebestyrelsen besluttet, at det er nødvendigt over tid at gennemføre forskellige indsatser i forhold til trivsel. Skolebestyrelsen har besluttet at flg. gælder for trivselspolitikken: Trivselspolitikken bygger på Helle Høiby 1 s tilgange og metoder, Maryfondens trivselskuffert og relationspædagogik. Trivselspolitikken baserer sig på skolens reviderede værdigrundlag Handlingsplaner for konkret indsatser mod mobning indenfor 3 perspektiver: Det forebyggende, det behandlende og opfølgende, og det kompetenceudviklende Indsatser målrettet elever og / eller forældre og / eller lærere i løbet af hvert skoleår Hvad er bag ved denne trivselspolitik? Folkeskoleloven og Vejledning om foranstaltning til fremme af god orden i folkeskolen, skolens værdigrundlag og mål danner rammen for trivselspolitikken. I skolens mål for hverdagen står der at: Alle skal lærer at lære Alle er vigtige for fællesskabet Sammen skaber vi livsglade, nysgerrige og fagligt dygtige børn Grundlaget for trivselspolitikken er, at relationer mellem børn og voksne skal være positive og ønskværdige. Skolebestyrelsen har formuleret flg. værdigrundlag: På Vallensbæk Skole er samværet præget af rettidig ansvarlighed, respekt, ligeværd og selvværd. Hver dag skal være en god og sjov dag for børn og voksne. Vi arbejder alle aktivt for god trivsel og en mobbefri skole. Vi hjælper aktivt vores kammerater, specielt når de har det svært. Forældre, medarbejdere og elever er gode rollemodeller. Vi behandler andre som vi gerne selv vil behandles og vi behandler altid skolens materiel ordentligt. Vi taler korrekt og ordentligt om og til hinanden, så alle føler sig tilpas, når vi er sammen. Vi kan altid bede skolens voksne om hjælp til at løse konflikter. Vi har en hensynsfuld mobil- og chatkultur også i forhold til de sociale medier 1 Helle Høiby: Ikke mere mobning Værktøj for lærere og pædagoger. Kroghs Forlag, 2002, og Helle Høiby m.fl.: Klassemødet Grundlag for trivsel. Kroghs Forlag,

2 Hvad drejer mobning sig om set med skolens øjne? En person bliver mobbet, når han eller hun, gentagne gange og over en vis tid, bliver udsat for negative handlinger fra en eller flere personer 2. Mobning er også en gruppes systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt person, på et sted, hvor denne person er tvunget til at opholde sig 3. Mobning går ud over et offer, der indgår i en relation, der er præget af ubalance i magt og / eller styrke, og som den udsatte har vanskeligt ved at forsvare sig imod. Der er altså tale om at mobning er et overgreb, og ikke en konflikt! Det betyder, at det er mobberen, der er problemet. Mobberen skal styres af ansvarlige personer i omgivelserne han eller hun skal yderstyres. Det er muligt at mobberen selv bærer på forskellige problemstillinger, men det er ikke en undskyldning for at begå overgreb på andre eller for ikke som voksen at gribe ind og handle. Alle voksne har pligt til at handle overfor mobning. Mobberen har ofte nogle tilløbere, der bidrager til mobningen, ligesom der også typisk er et tavst flertal. De er begge medskyldige i mobningen. Hvad er det man siger om mobning, men som ikke passer? Den, der mobber, er i virkeligheden ængstelig og usikker Det er en myte at mobbere skulle kompensere for usikkerhed og et dårligt selvbillede ved at mobbe andre. Mobning er en konflikt, som børnene selv skal lære at løse Det er en myte! For mobning er ikke en konflikt, men et overgreb, som voksne skal involvere sig i. Det bliver værre hvis man blander sig Det er en myte! Det kan blive værre hvis man blander sig uden at gøre noget. Voksne skal blande sig helhjertet. Du skal bare lade som ingenting, så går det over Det er en myte! Og et rigtig dårligt råd. Mobning går meget sjældent bare over. Det er fordi der er gang i hormonerne og sådan er det at være i puberteten Det er en myte! Mobning skyldes mobberens forkerte og negativ adfærd, en adfærd som skal rettes Hvad er konsekvenserne af mobning, der ikke håndteres godt nok? Den, der bliver mobbet får over tid ødelagt sit selvværd i en sådan grad at det kan præge vedkommende resten af livet. Uanset hvor godt et barns selvværd er i forvejen kan det altid ødelægges af mobning. Barnet kan ikke undgå at blive mobbet ved at få fyldt selvværd på andre steder. 2 Børnerådet 3 Børns vilkår 2

3 Da det er skolens klare holdning at mobning skal stoppes, kan en konsekvens af mobning blive at en elev, der mobber, får hjælp til at finde et andet skoletilbud. Endelig har mobberen 4 gange større risiko for at begå kriminalitet eller blive en del af et ungdoms kriminelt miljø i løbet af ungdomsårene end børn, der ikke mobber. Hvad er målet? Skolen følger i hverdagen op på mobning og har samtaler om konkrete hændelser. Desuden har skolen sat mål for, hvilket resultat man gerne vil opnå ved den årlige elevmiljøundersøgelse specielt i forhold til de spørgsmål i undersøgelsen, der handler om mobning og tilgrænsende emner. Hvordan og hvem gør noget? Skolebestyrelsen ser på indsatsen mod mobning i 3 forskellige sammenhænge: 1. Forebyggende tiltag f.eks. tilsyn, klasseregler om adfærd, aktiviteter der retter fokus på mobning og dens konsekvenser succes er: færre tilfælde 2. Behandlende tiltag f.eks. samtaler med offer, forældrekontakt, yderstyring af mobberen succes: afbøde skader efter mobning og undgå gentagelse. Opfølgende tiltag f.eks. samtaler, normer for samvær succes: tryghed i gruppen 3. Kompetencefremmende tiltag f.eks. arbejde med at øge den sociale kompetence gennem opgaver og træning, venskabsklasser, konfliktløsning, trivselsregler succes: indsigt og viden I indskolingen arbejder børnene med sociale relationer, at lære at aflæse og forstå kropssprog og konfliktløsning (gennem programmet Trin for Trin og Fri for mobberi). Dette arbejde fortsætter i gennem hele skoleforløbet. På skolen er der i Støttecentret tre AKT-lærere (Adfærd, Kontakt og Trivsel) og en inklusionslærer. Disse er specielt uddannede lærere i forhold til trivsel og mobning. De kan hjælpe i klasse, i forhold til enkelte elever eller i forhold til grupper af elever. I klasse arbejdes der med klassemøder hver uge. Målet med klassemøderne er at eleverne får en hverdag, hvor alle oplever sig værdsat, trygge og i trivsel. Fra klasse kan klassemøderne erstattes af en anden fast samtaleform. Hvorledes agerer skolen i praksis ved mobning? 1. Lærer taler med elev/elever og det videre forløb aftales (en handlingsplan). 2. Mobningen tages op på det ugentlige klassemøde. 3. Forældre kontaktes telefonisk eller skriftlig i et nyhedsbrev alt efter sagens karakter og videre forløb. 3

4 4. Ved grov og/eller gentagne mobning træffer skolens ledelse beslutning om det videre forløb og skolens ledelse kontakter forældre. 5. Forældre har altid mulighed for at kontakte skolen i første gangs tilfælde er det klasselæreren, der kontaktes. Ved gentagne tilfælde kan skolens ledelse kontaktes. Af hensyn til skolehjemsamarbejdet er det vigtigt at holde tæt kontakt til klasselærer. Folkeskoleloven og Vejledning om foranstaltning til fremme af god orden i folkeskolen er grundlaget for handlemuligheder på Vallensbæk Skole. Hvad er forældrenes rolle og opgave? Forældrene orienteres om trivselsspørgsmål fra skolen. Ved konkrete hændelser og mobning informeres forældrene til både offeret og mobberen direkte af lærer / pædagog og / eller ledelsen. I tilfælde hvor forældre vælger at være aktive i forhold til løsningen af en konflikt mellem børn, forsøger forældrene i første omgang at komme til enighed indbyrdes klasselærer orienteres. Lykkes dette ikke, inddrages klasselærer. Findes der ikke en optimal løsning, inddrages skoleleder, der etablerer de nødvendige foranstaltninger. Ved skole-hjem samtalerne skal der foregå en gensidig orientering og dialog om elevernes standpunkt, herunder deres sociale kompetencer og deres trivsel i hverdagen. Det vil sige at der skal tales om mobning ved denne samtale, hvis eleven er offer, mobber eller tilløber. Hvis forældre eller andre oplever mobning bør de handle og rette henvendelse i første omgang til klasselæreren og dernæst til ledelsen. Man er også velkommen til at kontakte en fra skolebestyrelsen. Skolebestyrelsen anbefaler forældrene ved forældremøder i klassen over årene at diskutere, hvordan man som forældre kan / bør / skal / ønsker at reagere, hvis ens eget barn eller et andet barn i klassen udsættes for mobning. Skal forældrene ringe til hinanden? Hvordan bidrager forældrene bedst til at stoppe mobning? Ved klassens forældremøder orienteres der om dens sociale samspil, herunder også om eventuelle problemer med mobning. Det er vigtigt at gøre, for at også forældrene til det tavse flertal kender til de sociale udfordringer, der findes i klassen. Uanset hvilke holdninger, aftaler og diskussion man kan have som forældre i en klasse er det vigtigt at huske at man ikke har tavshedspligt som forælder man har en forpligtelse til at handle ved f.eks. at henvende sig til lærer / pædagog, ledelsen eller skolebestyrelsen. Tavshedspligt er alene noget skolens ansatte har. Januar

5 5