SAMTALER OG INDSATSER, DER MODVIRKER LANGTIDSLEDIGHED. Kristina Venø Chef for analyse og evaluering

Transkript

1 SAMTALER OG INDSATSER, DER MODVIRKER LANGTIDSLEDIGHED Kristina Venø Chef for analyse og evaluering

2 DAGSORDEN Kort om projektet Læringspunkter midtvejs i projektet Pointer om de lediges oplevelser og perspektiver Spørgsmål

3 KORT OM PROJEKTET

4 KORT OM PROJEKTET Opbygge og udbrede viden om samtaler og indsatser, der forebygger langtidsledighed for dagpengemodtagere 16 projekter (18 kommuner) har modtaget puljemidler Samlet mål for volumen: nyledige skal visiteres ind i projektet Projekterne arbejder bla. med: Udvikle metoder til systematisk anvendelse af STARs afklaringsværktøj Udvikle metoder og afprøve indsatsmodeller til dagpengemodtagere i risiko for langtidsledighed Udvikle modeller for samarbejde mellem JC og A-kasser om målgruppen Mploy yder processtøtte på vegne af STAR

5 OVERBLIK OVER PROJEKTFASERNE Opstarts- og udviklingsfase Afprøvningsfase Evalueringsfase Jan Apr jan jun Ballerup Brønderslev Faxe Fredensborg Frederiksberg Haderslev Hedensted Herning Jammerbugt København Lyngby-Taarbæk Odense Ringkøbing-Skjern Vallensbæk Varde, Vejen og Billund Århus Planlagte udviklingsaktiviteter Planlagt visitation og afprøvning Afprøvning (afløb)

6 STATUS I PROJEKTET I alt nyledige svarende til 60 pct. er visiteret (oktober 2016) Mere end 90 pct. af de visiterede er påbegyndt en tidlig indsats Alle projekter samarbejde med en eller flere a-kasser Flere projekter har 1) udvidet antallet af a-kasser og/eller 2) åbnet for nye procedurer for at øge volumen i visitationen Halvdelen har fået godkendt en udvidet visitationsperiode

7 LÆRINGSPUNKTER MIDTVEJS I PROJEKTET

8 PROFILAFKLARINGSVÆRKTØJET STYRKER SCREENING OG DIALOG Organisatorisk setup og procedurer for systematisk brug af afklaringsværktøjet er på plads i alle projekter. 75 pct. af projekterne vurderer, at de opnår en bedre afklaring af de nyledige ved hjælp af afklaringsværktøjet 75 pct. af projekterne vurderer, at de via afklaringsværktøjet opnår en bedre dialog med de nyledige om deres risiko for langtidsledighed. De øvrige 25 pct. oplever, at dialogen udfordres af afklaringsværktøjet. 75 pct. af projekterne vurderer, at de via projektet har opnået en bedre dialog med a-kasserne om risikogruppen for langtidsledighed. De øvrige 25 pct. af projekterne peger på, at der er positiv tilslutning, men travlhed, logistiske udfordringer mv. gør det svært i praksis Projekterne er uenige om hvorvidt afklaringsværktøjet understøtter refleksion hos den nyledige Mere end halvdelen af projekterne mener, at et afklaringsværktøjet kan gøres obligatorisk

9 PROJEKTERNES FORSLAG TIL FORBEDRING AF VÆRKTØJET Flertallet af projekterne mener det er positivt at anvende et afklaringsværktøj, men at der er mulighed for forbedringer fx Nogle af spørgsmålene i forberedelsesskemaet er upræcise/inkonsistente De ledige kan have svært ved at forstå formuleringerne eller relevansen af spørgsmålene Kvitteringsteksterne fra afklaringsværktøjet begrunder ikke udfaldet det udfordrer accept/dialog Afklaringsværktøjet fanger ikke alle i risikogruppen, da der ikke tages højde for subjektive forhold Mange ledige kan ikke forstå/besvare et forberedelsesskema, der er formuleret på dansk Supplere med flere dialogspørgsmål Der er ikke mulighed for at udsøge hvilke nyledige, der har udfyldt forberedelsesskemaet

10 NY SYSTEMATIK HAR FØRT TIL REELLE FORANDRINGER I INDSATSEN Der sættes tidligere og mere målrettet ind overfor målgruppen (formål) Projekterne vurderer, at de har opnået en struktur/ systematik i arbejdet med nyledige i risiko for langtidsledighed Systematikken i projektet sikrer hurtig profilafklaring, (lidt) bedre tid til samtale, visitation, tidlige(re) og målrettede indsatser, som i hovedparten af projekterne er særligt udviklet til målgruppen Alle projekter mener, at der er etableret et stærkere jobfokus overfor risikogruppen. Projekterne peger på styrket jobrådgivning, styrket jobsøgningsstøtte, øget jobformidling fx personlig jobformidler og flere virksomhedsrettede tilbud

11 DE FØRSTE INDTRYK FRA BRUGERUNDERSØGELSEN

12 KORT OM BRUGERUNDERSØGELSEN Formål er at afdække: De lediges holdning til profilafklaring De lediges oplevelse af fokus i profilafklaringen De lediges udbytte af forberedelsesskema og dialog Brugerperspektiverne indhentes løbende i takt med at de nyledige udfylder forberedelsesskemaet og har dialog herom med jobcenter/a-kasse Dette er de foreløbige indtryk/pointer OBS: Svar fra 35 borgere (spørgeskema) og uddybende interview med 5 borgere

13 FORELØBIGE RESULTATER BRUGERUNDERSØGELSE, OKT (I) 4. Oplever du, at din dialog med jobcenteret/akassen har fokus på at få dig hurtigt i job? Er det godt, at jobcenteret/a-kassen spørger ind til dine jobforventninger og dine jobbarrierer tidligt i ledighedsforløbet? Er der sammen med jobcenteret/a-kassen lavet en plan for, hvordan du kommer hurtigst muligt i job? N= I høj grad I nogen grad Slet ikke

14 FORELØBIGE RESULTATER BRUGERUNDERSØGELSE, OKT (II) 7. Er det godt at få vurderet din risiko for langtidsledighed? b. Har dialogen om din besvarelse af skemaet gjort dig mere afklaret? Har forberedelsesskemaet gjort dig mere afklaret? N= I høj grad I nogen grad Slet ikke

15 Antal personer 1 5. HAR UDFYLDELSEN AF OG DIALOGEN OM FORBEREDELSESSKEMAET GIVET ANLEDNING TIL AT DU VIL GØRE NOGET ANDERLEDES FREMADRETTET? OKT N=35 Nej Ja

16 FORELØBIGE POINTER De fleste oplever i høj grad, at et tidligt jobfokus og har en målrettet plan De fleste siger, at det i høj grad er godt tidligt at drøfte egne jobforventning og barrierer Spredt tilslutning til at få vurderet egen risiko for langtidsledighed godt 40 pct. synes i høj grad det er godt mens godt 20 pct. synes slet ikke det er tilfældet Spredt tilslutning til om dialog med JC/A-kasse gør en mere afklaret knap 40 pct. synes i høj grad det er godt mens knap 20 pct. synes slet ikke det er tilfældet Få vurderer, at forberedelsesskemaet i sig selv gør dem mere afklaret Kombinationen af forberedelsesskema og dialog giver anledning til, at godt halvdelen af de ledige siger de vil ændre adfærd ift. deres jobsøgning

17 FORELØBIGE PERSPEKTIVER Grundlag for at tidligt at arbejde med jobfokus og egenperspektiver Spredt tilslutning til at få vurderet egen risiko for langtidsledighed kan tyde på to grupper af ledige: De der slet ikke synes det er en god idé og kan selv De der i høj grad synes profilafklaring er godt og gerne vil have hjælp Svarene tyder på, at forberedelsesskemaet ikke skal stå alene skal bruges i en dialog Evt. behov for at overveje indholdet i skemaet mhp. at få flere ledige til at reflektere Behov for dybere dokumentation af de foreløbige resultater!

18

19 TAK FOR IDAG