Teologisk Voksenundervisning
|
|
|
- Jette Bagge
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Teologisk Voksenundervisning Aalborg Stift Vinteren
2 Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift Formål Formålet med Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift er at give en bred og grundig indføring i kristendommens historie samt gennemgående tanker og forestillinger. Undervisningen omfatter de fleste af de fag, der undervises i på de teologiske uddannelser. Ambitionen er at give kursisterne en mulighed for at fordybe sig i folkekirkens bekendelsesgrundlag og den religiøse baggrund for dansk kultur i mere end tusind år. Undervisningen er således et tilbud til alle, der ønsker at udvide deres kendskab til Bibelen og dens tilblivelse samt til kristendommens oprindelse, gudsopfattelse, historie og livsforståelse. Undervisningen henvender sig bredt og er åben for alle voksne i hele Aalborg Stift uanset forudsætninger. Tid og sted Undervisningen vil i denne sæson være henlagt til Hasseris kirke og Bispegården, og forløbet strækker sig over 8 lørdage fra oktober til marts. Hele grundforløbet strækker sig over tre år på følgende lørdage: Vinter 2014/15 Vinter 2015/16 Vinter 2016/17 4.oktober 3.oktober 1.oktober 25.oktober 24.oktober 22.oktober 15.november 14.november 12.november 6.december 5.december 3.december 10.januar 9.januar 7.januar 31.januar 30.januar 28.januar 21.februar 20.februar 18.februar 14.marts 12.marts 11.marts
3 4. årgang (Fortsættelseshold) Alle deltagere, som har fulgt det 3-årige undervisningsforløb, kan deltage på 4. årgang så mange år de ønsker. Undervisningen foregår her på de samme 8 lørdage og består af to foredrag fra kl til kl , og finder sted i Hasseris kirkes lokaler, Aalborg. Teologiens dag og Temadagen Sæsonen indledes med en Teologiens Dag, som i år afholdes i Hjørring sognegård, og henvender sig til alle interesserede, tænkt som en uforpligtende introduktion til den teologiske voksenundervisning; sæsonen afsluttes i foråret med en temadag for kursister på alle årgange, med foredrag, gudstjeneste og festaften med underholdning ved kursisterne. Undervisningsform Undervisningsdagen begynder kl med morgenkaffe i Hasseris kirkes store sal, efterfulgt af morgenandagt i kirken. Selve undervisningen begynder kl og består af tre(to) dobbeltlektioner, der former sig som foredrag, drøftelse og diskussion. Undervisningsdagens forløb: Morgenkaffe i Hasseris kirkes lokaler Morgenandagt i Hasseris kirke lektion Frokost (medbragt mad) lektion lektion Lærerne Lærerne er enten teologer eller har lignende akademisk baggrund. I den kommende sæson underviser følgende på 1., 2. og 3. årg.: Iben Aldal, Anette Melbye Madsen, Lisbeth Michelsen, Poul Farsinsen, Niels Grymer, Mikael Byrial Jensen, Jørgen Jørgensen, Jens-Peter Olesen, Thomas Reinholdt Rasmussen og Lars Brinth.
4 1.årgang LÆSEPLAN a) Gammel Testamente Med udgangspunkt i læsningen af de første 11.kapitler af 1. Mosebog diskuteres den såkaldte urhistorie om verdens tilblivelse og menneskeslægtens oprindelse. Derefter gennemgås dele af patriarkhistorien (kap ): Guds løfter til sit folk som det gennemgående tema og inddragelse af tekster fra det øvrige gamle testamente. b) Ny Testamente Der undervises i den nytestamentlige tidshistorie og det Nye Testamentes baggrund og Paulus 1. brev til Korinterne læses, dels for at få en nærmere forståelse af stridsspørgsmålene i de første menigheder, dels for at blive klar over grundene til de teologiske standpunkter Paulus indtog. c) Systematisk Teologi Den systematiske teologi forsøger at eftertænke temaer fra læsningen af de bibelske tekster og sætte dem ind i en større og nutidig sammenhæng. På 1.årgang diskuteres, i systematisk sammenhæng, grundlæggende temaer som trosbekendelse, dåb og nadver, samt forholdet mellem Gud og det onde. 2.årgang a) Ny Testamente Det korteste og ældste evangelium, Markusevangeliet, læses for at lære dets forståelse af Jesus som Guds søn at kende. Der inddrages tekster fra Matthæus og Lukas og generelt diskuteres evangeliernes tilblivelse, evangelieforskningen og dens metoder, foruden Markusevangeliets særpræg og Messiashemmeligheden. Endelig læses Bjergprædikenen, Matthæusevangeliets kap b) Kirkehistorie Der gives en oversigt over hovedtræk i kirkens historie fra dens begyndelse, som kan læses i Apostlenes Gerninger, til den katolske kirke i middelalderen, Luthers reformation og hvad der siden skete, op til i dag. Grundbog: Martin Schwartz Lausten: Kirkehistorie (Anis 1996 eller senere)
5 c) Systematisk Teologi (kun efterår) I forlængelse af nogle centrale bibelske tekster, hvor lidelsen spiller en stor rolle, ser vi på, hvordan lidelsens problem er blevet opfattet og udlagt frem til i dag. d) Etik (kun forår) Om foråret gives en oversigt over centrale etiske positioner op gennem tiderne ud fra spørgsmålet: Hvordan begrundes etisk argumentation? 3.årgang a) Gammel Testamente (kun efterår) Her gives en gennemgang af profetlitteraturens væsen og hensigt. Ifølge 1. Mosebog blev Israel udvalgt til det redskab, som Gud vil bruge til at hente verdens folkeslag tilbage til sig med. Profeterne holdt jøderne fast på at leve op til denne udvælgelse, og det lys, det Nye Testamente kaster tilbage på disse forestillinger, vil også bliver diskuteret. b) Kirkekundskab (kun forår) Spørgsmål som: Hvad er kirkens kendetegn ifølge det Nye Testamente? Hvad er den evangelisk- lutherske kirkes særpræg? Hvorfor ser folkekirkens gudstjeneste ud, som den gør? - vil blive gennemgået og drøftet, og vi læser bekendelsesskrifterne: folkekirkens fælles læregrundlag. c) Ny Testamente Om efteråret læses det fjerde og noget anderledes evangelium, Johannesevangeliet, med særlig opmærksomhed på, hvordan der fortælles om Jesus som den, der gør undere, og dermed giver tegn på sin herlighed. Jesus-billedet her sammenlignes med det, man finder i Markusevangeliet. Om foråret læses Paulus brev til romerne, med vægt på Paulus placering mellem jøder og hedninger, og den betydning det har for hans teologiske tænkning. d) Systematisk teologi Centralt i kristendommen står den tanke, at Guds frelse af mennesker muliggøres ved, at Jesus fra Nazaret på én gang er sandt menneske og sand Gud. Denne tanke har gennem tiderne fået forskellige skikkelser, alt efter hvor vægten er blevet lagt: på det menneskelige eller det guddommelige. Disse forskydninger vil vi prøve at indkredse.
6 Praktiske informationer Undervisningsafgift Den teologiske voksenundervisning i Aalborg Stift drives som aftenskole i henhold til lov om støtte til folkeoplysning. Undervisningsgebyret er for sæsonen kr. pr. deltager. Pensionister bosat i Aalborg kommune kan deltage til reduceret pris, 665 kr. Deltagere, som ikke er bosat i Aalborg kommune må søge deres egen kommune. Tilmelding Tilmelding til undervisningen sker på den fortrykte blanket (se næstsidste side) senest 29. september Sekretariatets adresse: Teologisk Voksenundervisning, Dronning Christines Vej 20, 9000 Aalborg. Tlf.: Man kan også tilmelde sig per mail, men husk da at give de samme oplysninger, som kræves på tilmeldingsblanketten. Mailadresse: Provstisekretær Lone Brønnum Djernis, [email protected] Indbetaling Indbetaling overføres til Spar Nord Bank, reg. nummer 9286, kontonummer HUSK NAVN og ÅRGANG i meddelelsesfeltet, - det kommer ikke automatisk med! Bestyrelsen for den teologiske voksenundervisning: Niels Chr. Kobbelgaard (formand), Hans Buus (næstformand), Marlene Printz Jellesen, Benedicte Laursen, Annelise Ravn, Henning Toft Bro, Thomas Reinholdt Rasmussen, Albin Willemoes. Forsidebilledet: Se., hvilket menneske ; maleri i Byrum kirke, Læsø ( Niels Clemmensen)
7 Klip Tilmelding Undertegnede Navn: Adresse: Tlf: Fødselsdag: Bopælskommune: Pensionister i Aalborg kommune: 1.årgang: 2.årgang: 3.årgang: Tilmelder sig herved Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift, idet jeg samtidig indbetaler undervisningsgebyr (1050 dkr/665 dkr) til Spar Nord Bank, reg.nummer 9286, kontonummer , Dronning Christines Vej 20, 9000 Aalborg, - HUSK at anføre navn og årgang! Dato og underskrift
8 Teologisk Voksenundervisning Dronning Christines Vej Aalborg Porto
Teologisk Voksenundervisning
Teologisk Voksenundervisning Aalborg Stift Vinteren 2013 2014 Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift Formål Formålet med Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift er at give en bred og grundig
Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift
Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift Formål Formålet med Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift er at give en bred og grundig orientering om kristendommens idé-indhold og historie. Undervisningen
Teologisk voksenundervisning. Aalborg Stift Sæsonprogram 2015 2016
Teologisk voksenundervisning Aalborg Stift Sæsonprogram 2015 2016 Formål Formålet med Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift er at give en bred og grundig orientering om kristendommens idé-indhold
Teologisk voksenundervisning AALBORG STIFT SÆSONPROGRAM
Teologisk voksenundervisning AALBORG STIFT SÆSONPROGRAM 2016 2017 Formål Formålet med Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift er at give en bred og grundig orientering om kristendommens idé-indhold
AALBORG STIFT SÆSONPROGRAM Teologisk voksenundervisning
AALBORG STIFT SÆSONPROGRAM 2017 2018 Teologisk voksenundervisning Formål Formålet med Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift er at give en bred og grundig orientering om kristendommens idé-indhold
Teologisk voksenundervisning AALBORG STIFT SÆSONPROGRAM JUBILÆUMSSÆSON - 25 ÅR
Teologisk voksenundervisning AALBORG STIFT SÆSONPROGRAM 2019 2020 JUBILÆUMSSÆSON - 25 ÅR Formål Formålet med Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift er at give en bred og grundig orientering om kristendommens
Program for overbygningen - Forår 2016
TEOLOGI FOR LÆGFOLK Program for overbygningen - Forår 2016 Evangelierne læst som litteratur/ Hvad gør vi!? - Etik i teori og praksis/ De gnostiske evangelier/ Litteratur og teologi/ Johannesbrevene og
TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT
TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT 8 lørdage med»viden om tro «Kursusår 2015 Velkommen til Teologi for voksne! Dette nye tilbud om gedigen teologisk undervisning for alle interesserede er Haderslev Stifts
Program for overbygningen - Efterår 2015
TEOLOGI FOR LÆGFOLK Program for overbygningen - Efterår 2015 Ny indfaldsvinkel på Ny Testamente/ Hvad gør vi!? - Etik i teori og praksis/ Paulus evangeliet. Nye perspektiver på Romerbrevet/ Teologi og
Menighedsfakultetets tilbud om. foredrag
Menighedsfakultetets tilbud om foredrag 1 Bestil en taler fra Menighedsfakultetet Menighedsfakultetet uddanner teologer for kirkens skyld. Derfor stiller vore lærere, så langt tid og ressourcer rækker,
Kirke&Sogn Brorstrup-Ravnkilde Pastorat
OKTOBER NOVEMBER 2015 NR. 115 ÅRG. 70 Brorstrup-Ravnkilde Pastorat Side 2 BRORSTRUP-RAVNKILDE PASTORAT: Menighedsrådets officielle mail: [email protected] Skriver man til den, vil den altid blive læst af menighedsrådet.
TEOLOGI FOR LÆGFOLK. Program for OVERBYGNINGEN
TEOLOGI FOR LÆGFOLK Program for OVERBYGNINGEN Efterår 2013 TEOLOGI FOR LÆGFOLKs OVERBYGNING OVERBYGNINGEN forudsætter kendskab til eller interesse for teologiske emner og begreber, samt lyst til at ville
Martin Luther. Et kursus om Martin Luther marts Liselund Møde- og Kursussted i samarbejde med Folkeuniversitetet i Slagelse
Folkeuniversitetet Slagelse Martin Luther Et kursus om Martin Luther 24. 26. marts 2017 Liselund Møde- og Kursussted i samarbejde med Folkeuniversitetet i Slagelse Liselund Møde-og Kursussted, Slotsalléen
Menighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi. Efteruddannelse på masterniveau
Menighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi Efteruddannelse på masterniveau Efterår 2017 Fire moduler Uddannelsen består af fire fag, som kan tages enkeltvis eller i et samlet
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/st x/gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen
Menighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi. Efteruddannelse på masterniveau
Menighedsfakultetets akademiske overbygningsprogram i kirke og teologi Efteruddannelse på masterniveau Fire moduler Uddannelsen består af fire fag, som kan tages enkeltvis eller i et samlet forløb: Foråret
TEOLOGI FOR LÆGFOLK. Program for OVERBYGNINGEN
TEOLOGI FOR LÆGFOLK Program for OVERBYGNINGEN Efteråret 2011 TEOLOGI FOR LÆGFOLKs OVERBYGNING OVERBYGNINGEN forudsætter kendskab til eller interesse for teologiske emner og begreber, samt lyst til at ville
TEOLOGI FOR LÆGFOLK. Program for OVERBYGNINGEN
TEOLOGI FOR LÆGFOLK Program for OVERBYGNINGEN Forår 2014 TEOLOGI FOR LÆGFOLKs OVERBYGNING OVERBYGNINGEN forudsætter kendskab til eller interesse for teologiske emner og begreber, samt lyst til at ville
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe Religion C Marie Secher
Protestantisme og katolicisme
Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et
Tema 12 Trosbekendelser og kunst Begreber Dogmer treenigheds- meningen om Jesus Trosbekendelserne Den Nikænske Trosbekendelse
Tema 12 Trosbekendelser og kunst Kristendommen har altid udtrykt sig i og gennem begreber, symboler og kunst. Du skal kende de vigtigste kristne dogmer og trosbekendelsen, og du skal kende nogle vigtige
GRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER
GRUPPE 1: BØNNER I Det Gamle Testamente står der i salme 139: Før ordet bliver til på min tunge, kender du det fuldt ud, Herre. Giver det mening at bede, hvis Gud allerede ved, hvad vi vil sige? En kvinde
Studieordning af 14. okt. 1997 for
Studieordning af 14. okt. 1997 for Institut for Teologi Ilisimatusarfik Revideret juni 1999 og december 2006 1 Adgangskrav 01.01.2004 GU/HF/HHX/HTX-eksamen, lærereksamen eller anden tilsvarende uddannelse.
Prædiken til anden søndag efter Helligtrekonger, 18/1-15.
Prædiken til anden søndag efter Helligtrekonger, 18/1-15. /Søren Peter Villadsen Salmer; 16,22/144,399. Den tredje dag var der bryllup i Kana i Galilæa, og dér var Jesu mor med; også Jesus og hans disciple
Teologi. Studieleder: Lektor, lic.theol. Joakim Garff.
Teologi Studieleder: Lektor, lic.theol. Joakim Garff. Teologi og religion er navnet på et åbent og vidtspændende fagområde, der beskæftiger sig med kristen tro og andre religiøse tilværelsesforståelser
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014-15 Institution HF og VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Religion C-niveau
PROGRAM FOR VETERANKURSUS TEOLOGI FOR LÆGFOLK
PROGRAM FOR VETERANKURSUS 2010 TEOLOGI FOR LÆGFOLK Kære tidligere kursister ved Teologi for Lægfolk Højbjerg, den 3. maj 2010 Det er en glæde igen i år at kunne indbyde tidligere kursister på TFL til sommerkursus
Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være
TPL-skema USH6 kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) Eleven kan, i skrift og tale, udtrykke sig nuanceret om grundlæggende tilværelsesspørgsmål i relation til den religiøse dimensions betydning
Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,
2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -
KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG
KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:
Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.
14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten
Kirkehøjskole i Aalborg
Kirkehøjskole i Aalborg 2019-2020 Velkommen til Kirkehøjskole Aalborg 2019-20 I dybden med den kristne tro Kirkehøjskole i Aalborg er et tilbud til alle, der gerne vil fordybe sig i den kristne tro. Det
Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Begreber Bibelen Det Gamle Testa- mente Det Nye Testamente Kanon rettesnor Den Hellige Skrift autoritet
Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Du skal kende den grundlæggende opbygning af Bibelen og have en viden om det vigtigste af Bibelen indehold. Du skal derfor vide noget om jøderne og deres historie
Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger.
Religion Der undervises i religion på 2.- 8. klassetrin. Fra 5.- 8. klasse afholdes en ugentlig fagtime, hvor det i 2.- 4. klasse er integreret i den øvrige undervisning. Kompetencemål efter 9. klasse
Jesus og Kristus. Hvem er Jesus? Lektion 7
Lektion 7 Jesus og Kristus Han blev født i en stald, og var ven med de forkerte. Jesus. Guds søn. Menneskesønnen. Befrieren. Frelseren. Kristus. En mand med mange betydninger, som har betydet meget for
Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.
Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde
Haderslev-artiklerne 2007
Haderslev-artiklerne 2007 Indledning I foråret 2006 udfoldede der sig i de kirkelige medier en voldsom diskussion om Den augsburgske Bekendelse. Den augsburgske Bekendelse er det dokument, som de lutherske
2. påskedag 6. april 2015
Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og
Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer
1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -
Signe Luisa Hjorth Olsen, Merete Jagd Esmarch & Pernille Mosholm Boye Thulstrup
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2014-2015 Institution Herning HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Religion C Signe
Fra Jerusalem til Folkekirken
Fra Jerusalem til Folkekirken Indledning. Oversigt over program. Formål Hvad er kirke? 0 400 Fra huskirke til statskirke. 3. Bibelen Kirkemøder og bekendelser. Kanon 451 og 1054 Bibeloversættelser Øst
TEOLOGI FOR LÆGFOLK. Program for overbygningen - Efterår 2016
TEOLOGI FOR LÆGFOLK Program for overbygningen - Efterår 2016 KRISTUS LEVER!/ Islam. Tradition, tro og tolkning./ TEMA: Luther/ Religion og samfund/ Ortodoks teologi og den ortodokse kirke / Nytestamentlige
Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle
Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Temaet for Vestjysk Kirkehøjskole i 2012 Kristendommens billedsprog Formiddagene er åbne for alle og kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed på livet.
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Religion
Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget
Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget Formålet med Skole-Kirke-Samarbejdet er at udvikle materialer, metoder og ideer til undervisningen i kristendomskundskab i
1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?
1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min
I dag skal du høre om kirken, kirkens kalender og bibelen.
Kalkmaleri fra Budolfi Kirke i Ålborg. Kalkmaleriet forestiller symbolerne for de fire evangelister: Matthæus: Mand, fordi Matthæusevangeliet starter med at føre Jesus' stamtavle tilbage Abraham, jødernes
Tema 6 Lignelser og Guds Rige Begreber Lignelse Pointen Guds Rige Den nye og bedre retfærdighed i Guds Rige andre religioner
Tema 6 Lignelser og Guds Rige Du skal lære en række af Jesu berømte lignelser at kende, så du kan fortælle hovedindholdet af nogle lignelser og kunne forklare pointen i disse lignelser. Lignelserne forklarer,
Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i
Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl
- PROGRAM: Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl -Rids af fagets udvikling - Ændringer i beskrivelsen af faget - Den nye portal - Materialer Dannelse Skolen og religionsundervisningen i 200 år Kundskabsformidling
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Termin hvori undervisningen afsluttes: december-januar 2018/19 Herning
KURSUSPROGRAM EFTERÅRET 2015 OG FORÅRET 2016
KURSUSPROGRAM EFTERÅRET 2015 OG FORÅRET 2016 Fjelsted kirke FYENS STIFTS MENIGHEDSRÅDSFORENING www.fsmfyn.dk KÆRE KURSIST I dette kursusprogram finder du brugbare, spændende og Inspirerende kursusforløb
Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt
Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten
I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2016 Herning
HUNDREDE VIGTIGE BIBELTEKSTER SAMTALEGUIDE FOR GRUPPER
E100 HUNDREDE VIGTIGE BIBELTEKSTER SAMTALEGUIDE FOR GRUPPER E100 HUNDREDE VIGTIGE BIBELTEKSTER 1. udgave 1. oplag 2016 Bibellæser-Ringen i Danmark Korskærvej 25, 7000 Fredericia ISBN 978-87-998927-1-6
Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning
Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen
Prædiken til 2. pinsedag
Prædiken til 2. pinsedag Salmer Indgangssalme: DDS 299: Ånd over ånder Salme mellem læsninger: DDS 294: Talsmand, som på jorderige Salme før prædikenen: DDS 292: Kærligheds og sandheds Ånd! Salme efter
Forfatter : Fie Sørensen Tunie Larsen. Kristendom
Kristendom Kristendom Begreber Biblen Den Hellige Bog Evangelium Gode nyheder Trosbekendelsen (apostolske (formuleret af de 12 apostle)) Disciple Elever - Jesus havde 12 Axis mundi Verdens centrum Jerusalem
Hvem var Jesus? Lektion 8
Lektion 8 Hvem var Jesus? Vi fortsætter med at se på de tilnavne og beskrivelser, der er af Jesus. I lektion 7 så vi, at han kaldes Messias eller Kristus, og at han kaldes Guds søn. Nu skal vi se på, hvad
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Januar/juni 2016 Institution VUC Vestegnen, Albertslund Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hf Religion C Sara
STIFTSPRÆSTEMØDE 2019
Præst i det 2100 århundrede Embedets autoritet i en forhandlet virkelighed Sted: Hotel Fjordgården Vester Kær 28 6950 Ringkøbing Deltagere: Præster, emeriti og ægtefæller Salmebogen bedes medbragt STIFTSPRÆSTEMØDE
Konfirmand i Nexø Kirke 2014-2015
Konfirmand i Nexø Kirke 2014-2015 Navn: Klasse: Jeg er døbt i Kirke d. Jeg bliver konfirmeret i Nexø kirke d. Min kirkegang Nr Søndagens navn Kirke Præstens underskrift 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14
Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn
Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn August 2015 Juni 2016 August Program for Nicolaifællesskabet 26.08 Bibelundervisning ApG. 1,1-14 Optakt til den åndelige krig! Gudsriget
Program for foråret 2016
Program for foråret 2016 Indre Mission i Birkerød Velkommen til forårets møder i Ansgar! I 2016 er det overordnede emne Paulus. I Apostlenes Gerninger i Det ny Testamente hører vi om manden Paulus, der
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 13-14 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF &VUC Vestegnen Hf 2. år Kulturfag (religionsfagligt
Oversigt over gennemførte forløb. Kristendom. Islam. Buddhisme. Undervisningsbeskrivelse. Termin Termin Maj/Juni HF & VUC Nordsjælland Helsingør
Undervisningsbeskrivelse Termin Termin Maj/Juni 2017 Institution HF & VUC Nordsjælland Helsingør Uddannelse HF e Fag og niveau Religion C niveau Lærer(e) Mads Haahr Andersen Hold 4frlcmf1 Oversigt over
PAULUS. og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER
Knud Erik Andersen Inger Røgild PAULUS og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns
DET GAMLE TESTAMENTE AARHUS UNIVERSITET ARTS ELSE KRAGELUND HOLT LEKTOR TEOLOGI FOR LÆGFOLK 27. AUGUST 2016
DET GAMLE TESTAMENTE BIBELSYN 1 Menighedsfakultetet bygger på Bibelen og vor kirkes bekendelse og vil virke ud fra det syn på Bibelen, som er Bibelens eget, og som altid har været kirkens: Den er Guds
På Skt. Josefs Skole er undervisningen delt op i 3 faser:
Kristendomskundskab Formål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne får kendskab til, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og
Fra årsplan til emneudtrækning
Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?
Teologi for Lægfolk Kursusåret 2012/ 2013
Tilmeld dig Teologi for Lægfolk og bliv klogere på teologien - et forum, hvor troen sættes i spil, og hvor universitetsteologi og tro går i dialog med hinanden. På Teologi for Lægfolk møder vi undervisere
Religion på Rygaards skole
Religion på Rygaards skole FAGFORMÅL: Formålet med undervisningen i religion er: At eleven opnår forståelse for den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold
