Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl

Transkript

1 - PROGRAM: Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl -Rids af fagets udvikling - Ændringer i beskrivelsen af faget - Den nye portal - Materialer

2 Dannelse Skolen og religionsundervisningen i 200 år Kundskabsformidling

3

4 Dannelsesidealets forankring teologisk psykologisk politisk

5 100 % Religionsundervisningens status i skolen 0 %

6 Faghæfter

7 Formål for faget kristendomskundskab Stk. 1. Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre. Stk. 2. Fagets centrale kundskabsområde er kristendommen, som den fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng. Eleverne skal opnå kundskaber om de bibelske fortællinger og deres betydning for værdigrundlaget i vores kulturkreds. Derudover skal eleverne opnå kundskaber om ikke kristne religioner og livsanskuelser. Stk. 3. Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne grundlag for personlig stillingtagen og medansvar i et demokratisk samfund.

8

9 Centralisering af skolens indhold Forpligtelsesgrad Før 1993 Skoleloven 1993 Folkeskolen år 2000 Skolelovsforlig 2002 Faghæfte 1995 Klare Mål 2002 Fælles Mål 2004 Forenklede Fælles Mål 2014 Centralt forpligtende (Folketinget) Skoleloven Skoleloven Skoleloven Skoleloven Skoleloven Centralt forpligtende Fagformål Fagformål Fagformål Fagformål Fagformål (Undervisnings ministeriet) 1) Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder 1) CKF-områder 2) Klare slutmål 1) CKF-områder 2) Fælles slutmål 1) Kompetenceområder 2) Kompetencemål 3) Trinmål 3) Færdighedsmål 4) Vidensmål Vejledende for Læseplan Læseplan Læseplan Læseplan Læseplan kommunen Lokalt forpligtende for lærerne 1) Delmål 1) Progressionsbeskrivelser 1) Progressionsbeskrivelser (Byråd/skolebestyrelse) Vejledende for lærerne Undervisningsvejl Undervisningsvejl Undervisningsvejl Undervisningsvejl. Undervisningsvejl.

10 Fagets præmisser i ny reform Navn: Kristendomskundskab Undervisningstrin: 1. 6./7. og 7./8. 9. kl. Vejl. lektionstal: 1 per uge, dog 2 i 1. og 6. kl. Fritagelse: Mulighed for fritagelse for såvel elever som lærere. Indhold: Den danske folkekirkes evangelisklutherske kristendomsforståelse Først forpligtelse til undervisning i andre religioner på ældste klassetrin.

11 Grundlæggende bevægelse i revisionen Undervisningsmål elevmål Forenkling og præcisering

12 Fagformål stk Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre Eleverne skal i faget kristendomskundskab tilegne sig viden og færdigheder, der gør dem i stand til at forstå og forholde sig til den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold til andre.

13 Fagformål stk Fagets centrale kundskabsområde er kristendommen, som den fremtræder i historisk og nutidig sammenhæng. Eleverne skal opnå kundskaber om de bibelske fortællinger og deres betydning for værdigrundlaget i vores kulturkreds. Derudover skal eleverne opnå kundskaber om ikke kristne religioner og livsanskuelser Eleverne skal tilegne sig viden om kristendom i historisk og nutidig sammenhæng, samt om de bibelske fortællinger og deres betydning for værdigrundlaget i vores kulturkreds. Derudover skal eleverne opnå viden om andre religioner og livsopfattelser.

14 Fagformål stk Gennem mødet med de forskellige former for livsspørgsmål og svar, som findes i kristendommen samt i andre religioner og livsopfattelser, skal undervisningen give eleverne grundlag for personlig stillingtagen og medansvar i et demokratisk samfund Eleverne skal kunne bruge deres faglige kompetencer i forbindelse med personlig stillingtagen, medansvar og handling i et demokratisk samfund

15 4 kompetenceområder Kristendommen i historisk og nutidig sammen hæng Livsfilosofi og etik Bibelske fortællinger Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser

16 Fra slutmål til kompetencemål fra 12 til 10 = Forenkling med skjult dagsroden

17 Fra slutmål til progressionsmål Efter 9. kl. Efter 3., 6. og 9. kl. Tre slutmål til hvert kundskabsområde Et kompetencemål til hver fase med indtænkt progresseion

18

19 Målformulering I Slutmål 2009 Kompetencemål 2014 Bibelske fortællinger (9. kl.): Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at udtrykke viden om centrale fortællinger fra Det Gamle og Nye Testamente og kunne tolke dem i et nutidigt og historisk perspektiv forholde sig til de bibelske fortællingers tydning af grundlæggende tilværelsesspørgsmål Bibelske fortællinger (9. kl.) Eleven kan tolke grundlæggende værdier og ud fra centrale bibelske fortællinger give eksempler på de bibelske fortællingers betydning i sprog, kunst og samfund.

20 Kompetencemål 3. og 6. kl. Eleven kan udtrykke sig om centrale bibelske fortællinger Eleven kan genkende temaer fra centrale bibelske fortællinger i kulturelle udtryk

21 Kompeten- Kompeten- Faser Færdigheds- og vidensmål (1 6 par) ceområde cemål 1-3 Underemne 1 Underemne 2 Underemne 3 (osv. op til 6) Færdigheds- Vidensmål Færdighedsmål Vidensmål Færdighedsmål Vidensmål mål

22 Livsfilosofi Bibelske Kristendom Ikke-kristne religio- og etik fortællinger ner og andre livsopfattelser -Livsfilosofi -Bibelen -Kristendommens -Hovedtræk -Etik -Fortælling og historie -Grundbegreber - Tro og tvivl livstydning -Fortælling og -Kristne grundbegreber - Fremtrædelsesformer kultur -Kristendommens udtryk

23 Kristendomskundskab i Fælles Mål CKF-områder Slutmål Trinmål I alt 42 bindende målformuleringer Kompetence Kompetencemål Færdighedsmål Vidensmål områder I alt bindende målformuleringer Kompetence Kompetencemål Færdighedsmål Vidensmål områder I alt 76/43 bindende målformuleringer

24 Målformulering II (6. kl.) Trinmål 2009 Kristendommen og dens forskellige udtryk i historisk og nutidig sammenhæng Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at: gengive centrale begivenheder i kristendommens historie med særlig vægt på danske forhold Færdigheds-/vidensmål 2014 Kristendommens historie Eleven kan gengive centrale begivenheder i kristendommens historie, med særlig vægt på danske forhold Eleven har viden om centrale begivenheder i kristendommens historie, med særlig vægt på danske forhold

25 Målformulering III (3. kl.) Trinmål 2009 Livsfilosofi og etik Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at samtale om og forholde sig til normer for samvær Færdigheds-/Vidensmål 2014 Etik Eleven kan udtrykke sig om grundlæggende etiske problemstillinger Eleven har viden om grundlæggende etiske problemstillinger

26

27 Sproglig udvikling Færdighedsmål Vidensmål 3. kl. 6. kl. 9. kl. Eleven kan læse enkle faglige tekster og udtrykke sig sprogligt enkelt om deres indhold Eleven kan læse faglige tekster og udtrykke sig mundtligt og skriftligt om deres indhold, formål og struktur Eleven kan målrettet læse faglige tekster og sprogligt nuanceret udtrykke sig mundtligt og skriftligt om deres indhold, formål og struktur Eleven har viden om enkle fagord og begreber samt faglige teksters formål og struktur Eleven har viden om fagord og begreber og faglige teksters formål og struktur Eleven har viden om komplekse fagord og begreber samt faglige teksters formål og struktur

28 Progression i læseplan

29 Læseplan for faget kristendomskundskab Livsfilosofi og etik Kompetenceområdet livsfilosofi og etik omfatter fire færdigheds- og vidensområder: Livsfilosofi fokuserer på almene tilværelsesspørgsmål om liv og død, lykke og lidelse, kærlighed og had, frihed og tvang samt mening og tomhed i tilværelsen. Etik fokuserer på spørgsmål om det gode liv, herunder godt og ondt, sandt og falsk, rigtigt og forkert samt skyld og ansvar. Tro og tvivl fokuserer på forskellige religioners og livsopfattelsers bud på grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske dilemmaer. Sprog og skriftsprog fokuserer på elevernes tilegnelse og begyndende anvendelse af fagord og begreber samt førfaglige ord og hverdagsbegreber, som har specifik betydning for kristendomskundskab. Der arbejdes med elevernes begyndende anvendelse af fagord og begreber samt læse- og skrivestrategier. Livsfilosofi Livsfilosofi indkredser bud på belysning af kompetenceområdets første hovedspørgsmål: Hvad vil det sige at være menneske? Der arbejdes bredt med menneskets livssituation ud fra konkrete spørgsmål som: Hvordan er livet og verden opstået? Hvad er mennesket for et væsen? Er det fx noget andet end et dyr? Hvorfor skal man dø? Mv. Undervisningen foregår som en varieret vifte af aktiviteter med fortælling, iagttagelse, tegning, diskussion og problembehandling samt drama og bevægelse i relation til de behandlede temaer. Eleverne får en begyndende fornemmelse af, hvad mennesket er for et væsen, hvad livet kan byde på af tildragelser, og hvordan man kan forholde sig hertil.

30 Livsfilosofi og etik Liv og død Helligt og profant Lykke og lidelse Kærlighed og had Godt og ondt Sorg og glæde Sandhed og løgn Tilgivelse og hævn Tillid og mistillid Ensomhed og fællesskab Mening og tomhed Evighed og timelighed Retfærdighed og uretfærdighed Skyld og ansvar Mulighed og nødvendighed Frihed og angst Håb og fortvivlelse Tro og tvivl Magt og afmagt

31 Bibelske fortællinger DET GAMLE TESTAMENTE Urhistorien (Skabelsen, Adam og Eva, Noas Ark, Babelsmyten) Patriarkfortællingerne (Abraham, Isak, Jakob og Josef) Moses Kongetiden (Saul, David og Salomo) Job Profeterne (Elias, Esajas, Jeremias og Daniel) DET NYE TESTAMENTE Jesu liv (fødsel, fristelse, forkyndelse, lidelse, død og opstandelse) Lignelser * Underberetninger * Apostlenes Gerninger (pinsen, kirkens fødselsdag, Paulus omvendelse, mission, forfølgelse og død) Paulus breve (udvalgte tekststykker ex. 1. Kor. 13) Åbenbaringen (pointen om undergang og ny begyndelse)

32 Kristendommens historie 1 Oldkirken Middelalderen År ca Urmenighedens opståen ( pinseunderet) Paulus og kristenforfølgelser Ca Ny Testamente kanoniseret Kejser Konstantin legaliserer kristendommen i Romerriget) Kristendommen bliver ophævet til eneste tilladte religion i Romerriget og breder sig ca Hele Bibelen samlet som vi kender den i dag Klosterbevægelsernes etablering tallet - Islams opståen og udvikling Kristendommens introduktion i Danmark (Ansgar) Harald Blåtand gør danerne kristne (Jellingestenen) Den kristne kirke deles i en øst og en vest kirke (den ortodokse og middelalderkirken) - Korstoge inkvisition og afladshandel i vestkirken Kirkens oversøiske mission og begyndende globalisering Luthers opgør med Paven og middelalderkirken - reformationen Reformationen i Danmark Første officielle oversættelse af hele Bibelen til dansk

33 Kristendommens historie II Nyere tid Aktuelle problemstillinger 1600-tallet 1700-tallet 1800-tallet - Kingo - Pietismen og Brorson - Vækkelserne, Indre Mission, Grundtvig og Kierkegaard - Folkekirkens funktion, betydning og udfordringer i dag Folkekirkens etablering (Grundloven)

34 Kristne grundbegreber Skabelse Synd Skyld Tro Tvivl Barmhjertighed Tilgivelse Kærlighed Næsten Dom Håb Nåde Evigt liv Frelse Treenighed Guds rige

35 Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser Hovedtræk - De store hovedreligioner (oprindelsessted, historie, hovedindhold og grundbegreber, aktuelle udbredelse) - Eksempler på nye religiøse bevægelser og strømninger, herunder hovedindhold og aktuelle udbredelse - Humanisme, marxisme, eksistentialisme og ateisme, herunder menneskesyn og samfundssyn. Begreber - Det hellige (forestillinger om det guddommelige) - Frelsesforestillinger og veje - Myter (ex. Skabelsesmyter) - Ritualer herunder overgangsriter - Symboler - Bøn - Ofring - Helligsteder - Fester og højtider - Rent og urent

36

37 Udfordringer til faget -Understøttende undervisning (det praktisk-musiske element og tværfagligheden) - Bevægelse i alle fag (dans, drama og feltarbejde) - Forpligtende lokalt samarbejde (kirken samt andre trossamfund og livsopfattelser) -Inklusion (normalitetsbegrebet)

38 Forenklede Fælles Mål Kristendomskundskab

39