Undervisningsbeskrivelse

Transkript

1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni Institution HF og VUC Fredericia Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold hfe Religion C-niveau Steen Jesper Hansen 1rec15J Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Kristendom Titel 2 Islam Titel 3 Nordisk religion Titel 1 Kristendommen Følgende emner blev behandlet: Skabelse og syndefald. Skabelsestro og naturvidenskab. Jesus Kristus, Guds søn. Jesu død og opstandelse. Tolkninger af opstandelsen. Den romersk-katolske kirke og den evangelisk-lutherske kirke. Dåben og Nadveren. Den danske folkekirke og Jesu lignelser. Kosmisk dualisme: Dæmoner i Ny Testamente. Dæmoner og eksorcisme. Kernestof: Kilder: Artiklerne Big bang og Solen (rummet.dk) Carsten R. Kjær og Kaj Sand-Jensen: Evolution eller kaos (uddrag af kronik), Jyllands-Posten Videnskab og tro i verdensrummet, Jyllands-Posten Jan Lindhardt: Bibel og videnskab (Uddrag), Jyllands-Posten Jens Forman: Den kristne religion, Musagetes, 1992: T.9 (P.G. Lindhardt), T.10 (Svend Lerfeldt), side (Den sejrende Kristus og Side 1 af 5

2 den lidende Kristus). T.21 (Poul Langagergaard), T.22 (Sv. Ebbe Jakobsen). Præsten tror ikke på gud (uddrag af interview med Thorkild Grosbøll), Weekendavisen Hver fjerde tror på Jesu opstandelse, Jyllands-Posten, Martin Luther: En sermon om dåben (uddrag), Fra Luthers skrifter i udvalg, bind 1, Forlaget Aros 1980, side 114. Martin Luther: Den lille katekismus: Den hellige dåbs sakramente, Fra Luthers skrifter i udvalg, bind 2, Forlaget Aros 1980, side Præster bestormes om djævleuddrivelse & Kronede dage for ondskaben, Jyllands-Posten 28. og 29. juni Jens Forman: og tog bolig iblandt os, Musagetes, 1991: T. 5 (R. Bultmann). Jens Forman: Én folkekirke, to evangelier, Politiken Det gamle testamente (1992): Første Mosebog: kap Det nye testamente (1992): Matthæusevangeliet: Kap. 20, v Markusevangeliet: Kap. 1, v Kap. 5, v Kap Lukasevangeliet: Kap. 1, v Kap. 2, v Kap. 15, v Johannesevangeliet: kap. 1, v kap. 19, v Paulus Første Brev til Korintherne: Kap. 15, v Baggrundslitteratur: Allan Poulsen og Jakob Schow-Madsen: Kristendom i nutid, Munksgaard, 1996, side Esben Andreasen: Mennesket og magterne, Gyldendal, 1991, side og Johnny Thiedecke: Ordet og Jorden, 1995, p. 76. Johs. Sløk: Kristen moral før og nu, Hans Reitzel, 1971, side TV-udsendelser: Videnskab og tro (dokumentar om darwinisme og gudstro). Kristendommens historie: Reformationen. Eksorcisterne. (DR 2) Film Uddrag af The Passion of the Christ (2004) Side 2 af 5

3 Ekskursion Lyng Kirke 33 lektioner. anvende elementær religionsfaglig terminologi vurdere hvorvidt et givet materiale anskuer en religion indefra eller udefra, dvs. fra en deltagersynsvinkel eller et eksternt, eventuelt religionskritisk synspunkt gennemføre og formidle en mindre empirisk undersøgelse af et religionsfagligt emne eller et religionsfagligt feltarbejde redegøre for væsentlige sider af kristendom i dens nutidige, historiske og formative skikkelse med hovedvægt på nutiden sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af europæisk kultur og tænkning formulere sig om religiøse etiske problemstillinger Titel 2 Islam Følgende emner blev behandlet: Introduktion til islam: Troen, profeten og de hellige skrifter. Muhammedkrisen. De fem søjler med fokus på Hajj. Klassisk Sharia. Moderne Sharia (Traditionalisme, sekularisme, modernisme og fundamentalisme). Shia-islam. Kernestof : Kilder: Jakob Skovgaard-Petersen: Moderne islam, Gyldendal 1995, tekst 1-8, 21 og 22. Muhammeds ansigt, Jyllands-Posten (Her gengivet efter: Anders Jerichow: Profet-affæren, Dansk Pen, 2006). Allan Poulsen: Muhammedkrisen og undervisningen i gymnasiet, Gymnasieskolen, nr. 8, Muhammed-sagen: Dagbøder havde været passende (uddrag), Jyllands-Posten Retten til at håne, (Uddrag af interview med Ronald Dworkin), Jyllands-Posten Side 3 af 5

4 Muslimer i Danmark: Forbudt at kritisere religion, Jyllands-Posten Mohamed Zuhdi Jasser: USA-model for islam (uddrag), Jyllands-Posten Håndhævelse af regler kan hævne sig (artikel fra Washington Post bragt i Jyllands- Posten ). Kort uddrag af tale af Ayatollah Khomeini fra slutningen af 1960 erne. Jens Forman: Muslimernes Religion, Systime 2006, tekst 9, 10, 27, 43, 45 og 46. Baggrundslitteratur: Jakob Skovgaard-Petersen: Moderne islam, Gyldendal 1995, side Jens Forman: Muslimernes Religion, Systime 2006, side og TV-udsendelse: De forbandede tegninger (Det danske bidrag til serien Why Democracy?) Valfarten (DR2) 21 lektioner. disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi vurdere hvorvidt et givet materiale anskuer en religion indefra eller udefra, dvs. fra en deltagersynsvinkel eller et eksternt, eventuelt religionskritisk synspunkt redegøre for væsentlige sider af yderligere to til tre religioner, hvoraf den ene skal være islam sætte religionerne og deres virkningshistorie i relation til udvalgte aspekter af europæisk kultur og tænkning formulere sig om religiøse etiske problemstillinger på et fagligt grundlag indgå i en debat om egne og andres kulturelle værdier og på denne måde kvalificeres til det globale samfund. Side 4 af 5

5 Titel 3 Nordisk religion. Følgende emner blev behandlet: Tabu og mana. Kult, rite og myte. De nordiske guder. Døden. Skabelse og ragnarok. Kulten. Nordisk religion i dag. Supplerende stof: Uffe Hartvig Larsen: Vikingers tro og tanke, Akademisk forlag, 2001, side side side side side (Kildetekst 28-29) + side (kildetekst 33). Leif Carlsen: Nordisk religion, Musagetes, 1986, tekst 3, 8, 10, 15, 21, 22, 23 (Kun afsnittet Den halte buk ), samt tekst 26, 27 og 30. Aase Koefoed & Morten Warmind: Old var Årle, Gjellerup & Gad, 1989, Tekst 51 (Kvadet om Hymer). Nordisk gudetro er tilbage + Oh, nordiske guder (Jyllands-Posten, ). TV-udsendelse: Hil Odin, hil Tor (DR 2) 18 lektioner. disponere en mundtlig fremstilling af et religionsfagligt stof og anvende elementær religionsfaglig terminologi vurdere hvorvidt et givet materiale anskuer en religion indefra eller udefra, dvs. fra en deltagersynsvinkel eller et eksternt, eventuelt religionskritisk synspunkt redegøre for væsentlige sider af yderligere to til tre religioner, hvoraf den ene skal være islam Side 5 af 5