Mariehjemmenes historie
|
|
- Gabriel Iversen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mariehjemmenes historie Mariehjemmenes historie er en historie om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede at forbedre forholdene for hjemløse, skæve eksistenser og ensomme psykisk syge. Det er imidlertid også en historie om en organisation der altid har været i bevægelse. Nye tilbud er udviklet og oprettet, og utidssvarende tilbud er nedlagt, hvis de ikke længere kunne leve op til de behov og de krav, der stilles fra borgere og myndigheder. Starten på Mariehjemmene Historien startede den 16. oktober 1958 med åbningen af Rose Marie i Hellerup, i et hus der tidligere havde været anvendt til ambassade. Kvinden stifteren af Mariehjemmene - hed Rose Marie Rørdam Holm. Hun var sygeplejerske på Kommunehospitalet i København. Der er mange, der har spurgt, hvordan det kan være at Mariehjemmene i det hele taget kom op at stå. Det gjorde de, fordi fru Rørdam Holm i sit arbejde som sygeplejerske på psykiatrisk afdeling oplevede, hvor dårlige livsvilkårene var for de hjemløse, de skæve eksistenser og de ensomme psykisk syge. Det udløste en enorm vrede og bitterhed hos hende og i stedet for kun at reflektere over disse skæbner, så reagerede hun. Hun lovede sig selv, at hun ville skabe bedre vilkår for disse mennesker, så også de kunne få en værdig og levende tilværelse. Fru Rørdam Holm hævede sin pensionsopsparing og benyttede den til udbetalingen til huset på Brodersens Allé i Hellerup. Her flyttede hun ind i kælderen med familien. Fru Rørdam Holm var yderst aktiv som; madmor, altmuligmand, sygeplejerske, med alt hvad deraf følger, - pleje, medicinuddeling, forbindskiftning og meget mere, og hertil kom så administrationen af hjemmene. Ret meget, ud over kost og logi, blev der ikke tilovers til egen familie, - der gik fire år, før fru Rørdam Holm fik råd til en hårdt tiltrængt ny frakke, - den gamle cottoncoat havde måttet holde for i alt slags vejr. Da fru Rørdam Holm endelig trådte ind ad døren i nyerhvervelsen, lidt betænkelig ved hvilken reaktion der måtte komme
2 fra beboerne ved en sådan udfoldelse af luksus, var der en, der slog hænderne sammen og sagde: Nå, nu kan vi endelig være Dem bekendt. Som privat hjem var vilkårene ikke så stabile på det tidspunkt, som de senere blev. Det var Forsorgsloven, der gav kommunen mulighed for og pligt til at støtte hjemmet, så beboerne i det mindste havde, det der dengang blev kaldt lommepenge. Til gengæld var tiden karakteriseret ved en kraftig vækst i velfærdsstatens udvikling med de typer service og støtte som i dag karakteriserer den. Udviklingen i og 70-erne Fru Rørdam Holm fik således mulighed for at udvide sin virksomhed og i løbet af 1960-erne fik hun i samarbejde med Københavns og Gentofte kommuner etableret 3 nye plejehjem og et rekreationshjem. I dag eksisterer kun et enkelt af disse hjem Else Mariehjemmet, der ligger i Humlebæk. De nye hjem blev indrettet i tidligere patricierboliger og ejendomme, der i forvejen havde været anvendt til institutioner. Else Mariehjemmet havde f.eks. tidligere været et hvilehjem for kvinder, men kunne anvendes som plejehjem efter en renovering. Udviklingen fortsatte i 1970-erne, men medens de første Mariehjem alle var fru Rørdam Holms ejendom, så havde ny lovgivning fastsat, at der i fremtiden kun fra kommunernes side kunne indgås driftsoverenskomster med selvejende institutioner. Det typiske for udviklingen var, at den foregik i et snævert samarbejde med Gentofte og ikke mindst Københavns kommuner. Socialborgmesteren i København havde bl.a. foreslået at ændre hidtidige hoteller til plejehjem. Disse år blev derfor præget af, at Dorthe Mariehjemmet i Rødovre, Ellen Mariehjemmet i Gilleleje og et tredje hjem i Jyderup blev etableret som en fælles selvejende institution SIM-hjemmene - i nedlagte hoteller, der fik overenskomst med Københavns Kommune. Senere kom også Rikke Mariehjemmet til i det tidligere berømte badehotel i Skodsborg. Der var det Gentofte Kommuner der ejede huset, hvor så den selvejende institution kunne leje sig ind. Rikke Mariehjemmet blev imidlertid nedlagt I 2007 fordi det ikke var økonomisk muligt at ombygge det, så det kunne leve op de aktuelle indretningsstandarder. Det spanske eventyr Samarbejdet med København inspirerede i 1970 til starten på det, der blev kaldt Mariehjemmenes spanske eventyr. Tanken var, at det ville være sundt at oprette nogle rekreationshjem med pleje og genoptræning i sydens sol for syge ældre. Denne tanke deltes af både Mariehjemmene og af det offentlige. Der var således en vilje til at prøve nyt. Efter at have turet rundt på den Iberiske halvø og fundet det enten for varmt, uden vand eller med dårlige flyforbindelser, virkede oprettelsen af et Mariehjem i sydens sol for urealistisk. Men hjælpen kom i form af direktøren for det spanske flyselskab Iberia, der havde hørt, at fru Rørdam Holm søgte et egnet sted til sine latinske hjem.
3 Dermed kunne Residencia Marie og Centro de Termalismo åbne henholdsvis den 18. marts 1970 og den 5. april Det første af hjemmene var kun beregnet for københavnere, hvorimod Centro tog imod fra hele kongeriget. Hjemmene i Benicasim fik dog en kort levetid. Den 31/ kom det sidste hold pensionister hjem fra syden, og det endte derfor med, at spaniensafdelingen måtte lukke i Spanienseventyret var første gang, noget var mislykkedes for Mariehjemmene. Mariehjemmenes fokus udvides Mens Mariehjemmenes tilbud i en årrække havde drejet sig om ældre med somatiske handicaps, så ændrede man fokus i slutningen af 1970-erne efter at Rose Marie i nogen tid også havde optaget psykisk syge. Det var tilsyneladende gået godt med at integrere de to beboertyper. I samklang med Kirsten Thyregod, der var formand for den nyoprettede bestyrelse på Rose Marie, blev fokus nu igen rettet mod de mennesker, som fru Rørdam Holm tog sig af, da hun startede Mariehjemmene. Så selv om det var gået galt i Spanien, blev der stadig gået nye veje. I forbindelse med 20-årsjubilæet i 1978 skænkede fru Rørdam Holm ejendommen til Mariehjemmene. Denne kvitterede ved at få billedhugger Knud Nellemose til at lave et portrætrelief af fru Rørdam Holm til hendes 70-årsdag året efter. Relieffet hænger stadig i hallen på Rose Marie. At Mariehjemmene på den måde fik et udvidet erfaringsfelt har betydet meget for den senere udvikling en udvikling der blev efterfulgt af en indskrænkningsperiode i 1980-erne. Konsolidering og organisationstilpasninger i 1980-erne Mariehjemmene blev på mange måder mærket af den opbremsning, der var i samfundet i 1980 erne. Ligeledes var der et behov for at få pusten oven på de store organisatoriske ændringer, man lige havde været igennem og i starten af årtiet stadig var midt i erne blev således på mange måder en stille periode, hvor de strukturelle ændringer skulle konsolideres, og hvor livremmen skulle til at spændes ind. Dette førte til, at man på de enkelte hjem måtte tænke alternativt for at få pengene til at slå til. Sine steder blev dette frugtbart, men det skabte ligeledes utryghed om, hvordan det dog skulle gå. Fru Rørdam Holm trådte i 1980 så småt i baggrunden i forhold til det daglige arbejde i Mariehjemmene. I den forbindelse blev varemærkerettigheden til navnet Mariehjemmene overdraget til Fonden Mariehjemmene. Derudover solgte fru Rørdam Holm Else Mariehjemmet til organisationen. Disse ændringer var et led i en række års bestræbelser på at tilpasse strukturen til den nye bistandslovs bestemmelser om, at der ikke længere kunne være overenskomster med lederejede institutioner, ligesom fælles organisationer for flere institutioner ønskedes ophævet. Der måtte nu kun indgås overenskomster med selvstændige institutioner med egen bestyrelse.
4 I blev der oprettet tre beslutningsniveauer bygget op om et repræsentantskab, der stiftede Fonden Mariehjemmene den 21. september Ud fra dette repræsentantskab blev der stiftet en hovedbestyrelse, der bestyrede den nyoprettede fond fra 1978, hvis formål var (og er), at yde støtte til de enkelte Mariehjem og til at arbejde for at oprette nye. Derudover blev der i 1978 ligeledes nedsat et forretningsudvalg. Foreningen af SIM-hjem bestod endnu, og på de enkelte Mariehjem begyndte en proces med at sammensætte bestyrelser på de hjem, der ikke allerede havde en sådan. Der var således et utal af beslutningsniveauer, hvilket ikke overraskende førte til vanskeligheder mht. placering af beslutningskompetencer. Repræsentantskabet, der var nedsat i 1977 for at have et fælles forum mellem hovedbestyrelsen og SIM-hjemmene, mistede sin betydning, og opløste sig selv i juni I 1981, efter opløsningen af både SIM og repræsentantskabet, blev det vedtaget, at hovedbestyrelsen skulle bestå af formændene for de enkelte hjems bestyrelser samt tre supplerende medlemmer. Med ganske få ændringer, er det stadig sådan grundstrukturen i Mariehjemmene er i dag. Efterhånden som hovedbestyrelsen fik konsolideret sig efter 1981, blev Forretningsudvalget ikke længere fundet nødvendigt. Forretningsudvalget holdt sit sidste møde i april Mariehjemmenes langvarige vej mod en enkel og gennemskuelig struktur med en bestyrelse bestående af formændene for hvert enkelt hjem samt nogle få supplerende medlemmer var således til ende. Hovedbestyrelsen skiftede i 1986 over til at blive Fonden Mariehjemmenes Bestyrelse. Dette skete, fordi Mariehjemmene var og er en erhvervsdrivende fond. Navnet stemmer således overens med, hvad det dækker over. Fra at have mange besluttende led havde organisationen fundet et fornuftigt enstrenget system, der stadig er den struktur, der bliver brugt i dag hver enkelt selvejende institution har en bestyrelse med selvstændigt ansvar for institutionen og formændene for institutionsbestyrelserne danner fondens bestyrelse sammen med to repræsentanter fra forstanderne og to repræsentanter fra medarbejderne. Fru Rørdam Holm døde i år gammel. Hovedkontoret I begyndelsen, da fru Rørdam Holm stadig boede på Rose Mariehjemmet, var det hende, der styrede administrationen. Efterhånden kom der flere hjem til, og hun flyttede til Henningsens Allé 23. Her holdt hovedkontoret til i mange år. I begyndelsen var der blot to ansatte. Der blev dog ansat flere og en overgang deltes kontoret, så pleje- og socialrådgiverfunktionerne blev på Henningsens Allé og bogholderiet flyttede til Helleruplund Allé. I 1976 blev socialrådgiverne afskediget i forbindelse med lukningen af hjemmene i Spanien, da de havde været deres primære arbejdsopgave. Dermed blev hele kontoret i nogle år frem igen samlet på Henningsens Allé. En flytning var dog under optræk. Fru Rørdam Holm trak sig i 1980 tilbage fra det daglige administrative arbejde. Dette skulle nu varetages af en anden. En overgang var der en tredelt struktur, hvor fru Rørdam Holm var ansat som konsulent, Arne Skovgaard Nielsen som plejehjemsinspektør og derudover en administrationschef. Dette var en yderst midlertidig løsning, der varede fra
5 august 1980 til Arne Skovgaard Nielsen i december 1981 blev ansat som forstander for Mariehjemmene. Dermed overtog han alle de funktioner, der tidligere var delt mellem tre. Placeringen af administrationen i fru Rørdam Holms hus på Henningsens Allé blev i stigende grad uhensigtsmæssig. I 1983 fandt hovedkontoret sit eget sted og har siden været bosat på Onsgårdsvej. Med denne flytning forsvandt fru Rørdam Holms helt tætte tilknytning til det daglige arbejde. Hovedkontoret ligger stadig på Onsgårdsvej og har stadig Arne Skovgaard Nielsen ansat, nu med titel af direktør. Derudover er der ansat 9 medarbejdere, der arbejder med regnskab, løn, bogholderi, udviklingsarbejde, IT og tilsyn med ejendommene. Kontoret sælger disse ydelser til de forskellige Mariehjem og fritager dem dermed for en masse administrative opgaver, samt skaber rammen for det fællesskab, der er med til at holde Mariehjemmene sammen. De farlige 90-ere. Mens 1980-erne var relativt stille med koncentration om konsolideringen af strukturen og tillige et skifte, hvor Mariehjemmenes stifter trak sig helt tilbage, var der dog en forsmag på de økonomiske opstramninger kommunerne foretog i 1990-erne. For Mariehjemmene bestod 80-ernes ændringer i, at et rekreationshjem (Anne Marie) måtte lukke i 1985, men også som et varsel om nye tider, så blev Skovridergården, der nu hedder Karen Marie, af familien Skovgaard Nielsen overført til Mariehjemmene. Karen Marie, der ligger i Nyrup på Sydsjælland, var det første tilbud Mariehjemmene fik til psykisk udviklingshæmmede og således et nyt eksempel på, at Mariehjemmene udvidede sit arbejdsområde erne blev imidlertid den periode, der satte Mariehjemmenes omstillingsparathed på en prøve. På den ene side var kommunernes krav til besparelser markant, og på den anden side blev der stillet krav om en massiv højnelse af plejeboligernes kvalitet, idet de skulle leve op til standarderne for de ældre- og plejeboliger, der var afløserne for de hidtidige plejehjem. Den klassiske plejehjemsbolig med et værelse pr. beboer og helst et badeværelse med toilet i tilknytning til værelset, var ikke længere nok ernes og -90-ernes reformer betød, at plejehjemsbeboere nu tydeligere skulle råde over deres egen bolig. Det startede med ændringen om, at alle beboere skulle have udbetalt deres pension, hvoraf de skulle afholde udgifter til husleje, mad og vask mm. Der suppleredes med krav om en højere kvalitet af boligerne og ønske om, at de hidtidige plejehjem efterhånden blev moderniseret, så de kunne leve op til de nye krav. Udviklingen i ældrebefolkningen var ikke så gunstig for de, der drev plejehjem for især Københavns Kommune, idet de enorme udflytninger fra København i forbindelse med udviklingen af forstadskommunerne betød, at der efterhånden kom et kraftigt fald i ældrebefolkningen. På den baggrund vedtog man i København at opsige overenskomsterne med de mindre og umoderne plejehjem, og Mariehjemmene mærkede det hurtigt. Også Gentofte Kommune så vanskelighederne i de små plejehjem, så i løbet af 1990-erne blev overenskomsterne
6 med Inger Mariehjemmet i Hellerup, Jenny Mariehjemmet i Jyderup og Berthe Mariehjemmet i Hellerup opsagt og institutionerne nedlagt. I forbindelse med sådanne opsigelser af overenskomster søger man naturligvis, om man kan fortsætte med nye opgaver eller i nye rammer, men man fandt ikke løsninger herpå ved de nævnte institutioner. Det gjorde man imidlertid senere, da man fik en opsigelse af overenskomsterne med Dorthe Mariehjemmet i Rødovre, Ellen Mariehjemmet i Gilleleje og Else Mariehjemmet i Humlebæk. Dels fik man med Rødovre Kommune en aftale om, at kommunen indtrådte som overenskomstpart i stedet for København og dels undlod man simpelthen at nedlægge Ellen og Else. Derved blev kimen lagt til den friplejeboliglov, der blev vedtaget i De overenskomstfrie boligers indtogsmarch Mariehjemmene benyttede sig af, at der ikke længere i lovgivningen var et krav om, at plejehjem skulle have en overenskomst med en bestemt kommune. Bestyrelsesformanden for Mariehjemmene John Lange Jacobsen beskrev situationen således: For Ellen og Elses vedkommende betyder det, at ingen kommune automatisk visiterer til de 2 hjem, men at de plejekrævende ældre selv skal vælge ophold på disse hjem. Vi skal altså nu konkurrere på kvalitet på den særligt kvalitative måde, at de ældre selv er og forbliver tilfredse med kvaliteten. Med denne driftsform sker der en markant understregning af de plejekrævende ældres eget frie valg af opholdssted. Det er en nyskabelse! Der var således en stolthed over at være med i den forfront, der ganske i tidsånden satte individet og individets frie valg i centrum. Mariehjemmene havde sat sig foran udviklingen i stedet for blot at tilpasse sig den. Det betød, at Mariehjemmene ved udviklingen af tilbud prioriterede de overenskomstfrie institutioner højest, men på den anden side, var der sideløbende en udvikling, der illustrerede, at Mariehjemmenes lyst og evne til at kaste sig over nye områder eller løse massive problemer ikke blot var bundet af en bestemt løsningsmåde. Et helt privat botilbud i Lyngby for psykisk syge kom i fokus. Der blev i pressen beskrevet nogle afskrækkende eksempler på, hvordan forholdene var. Kommunen ønskede hurtigt at få ændret situationen og kontaktede Mariehjemmene. I løbet af meget kort tid overtog Mariehjemmene botilbuddet og indgik en normal driftsoverenskomst med kommunen. Botil-
7 buddet blev nedlagt efter nogle år, da beboerne flyttede ind i nutidige boliger i Bofællesskabet Kirsten Marie, som Mariehjemmene havde opført i samarbejde med Lyngby- Taarbæk Kommune. I Roskilde hjalp Mariehjemmene et projekt Kvindely - for misbrugende prostituerede i gang ved at købe et hus og ombygge det til projektet. Sigtet var dog at det skulle udvikles til et varigt tilbud, og i dag står det som Hanne Mariehjemmet, der har en normal driftsoverenskomst med Region Sjælland. Resten af de nye tilbud er overenskomstfrie. Det drejer sig om: Mette Marie i Vanløse, der er et social-psykiatrisk botilbud for sindslidende med misbrugsproblemer, Line Marie i Slangerup, der er et botilbud for senhjerneskadede, Birthe Marie i Tåstrup, der er et botilbud for psykisk udviklingshæmmede og Louise Mariehjemmet i Brønshøj, der er et somatisk plejehjem. Under opførelse er desuden Inge Marie og Sofie Marie, der i Ringsted skal være botilbud for hhv., blinde og svagtseende yngre udviklingshæmmede og yngre autister. Friplejeboliger Bl.a. Mariehjemmenes udvikling af botilbud uden driftsoverenskomst med en kommune har været inspirerende for Folketingets vedtagelse i 2007 af en lov om friplejeboliger. Umiddelbart set har loven ikke skabt forenklinger, men forhåbentlig tryghed ved anvendelsen af tilbud, der ikke har den normale tilknytning til en bestemt kommune. Mariehjemmene har endnu ikke erfaringer med anvendelsen af loven, idet den endnu ikke er færdig-implementeret fra Velfærdsministeriets side. Mariehjemmene har imidlertid allerede fåret certifikation til drift af Lilly Mariehjemmet, der planlægges som somatiske plejeboliger i Birkerød og Meta Mariehjemmet, der ligeledes planlægges som somatiske plejeboliger i Gadbjerg. I Botilbuddet Åse Marie er der søgt om certifikation til at drive et social-psykiatrisk botilbud i Bjæverskov. Status Kernen i alle de nævnte tilbud er boligerne. De følger de nye indretningskrav og de, der ikke oprindeligt har gjort det, er blevet ombygget. De er alle drevet som selvstændige selvejende institutioner, og som det ses, så spænder virksomhedsområdet vidt, idet der ikke længere er tale om somatiske plejehjem som det dominerende tilbud, men derimod om et mangefold af forskellige tilbud.
8 Tilbuddene er hver for sig etableret på baggrund af henvendelser fra borgere eller deres pårørende, hvorefter der er involveret kommuner og særligt sagkyndige, hvorved behov og indhold har kunnet matches. Flere tilbud er på den måde blevet banebrydende helt i Fonden Mariehjemmenes vedtægters ånd og bogstav. Mariehjemmenes stifter havde næppe forudset en udvikling som den skete bl.a. har mange af tilbuddene været totalt ukendte, da Mariehjemmene blev startet i 1958 men der er næppe tvivl om, at hun ville være stolt af udviklingen, hvis hun havde kendt den.
Mariehjemmenes historie
42 Mariehjemmenes historie Redigerede uddrag fra www.mariehjem.dk Mariehjemmene er historien om en stærk og socialt indigneret kvinde, der med den kapital, som hendes pensionsopsparing tillod, ønskede
Læs mereMariehjemmenes historie
FONDEN HJEMMENE Mariehjemmenes historie En historie om en organisation, der altid har været i bevægelse Mariehjemmenes historie er en historie om en stærk og socialt indigneret kvinde, der ønskede at forbedre
Læs mereDriftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Frelsens Hærs Krisecenter og Botilbud Svendebjerggård
Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Frelsens Hærs Krisecenter og Botilbud Svendebjerggård Nærværende driftsoverenskomst vedrører driften af den selvejende institution
Læs mere5 Muligheden for byggeri af boliger for ældre, ældre sindslidende og ældre udviklingshæmmede borgere
5 Muligheden for byggeri af boliger for ældre, ældre sindslidende og ældre udviklingshæmmede borgere Nedenstående afsnit er blevet til i et samarbejde mellem Socialudvalget og Ældre- og Sundhedsudvalget.
Læs mereVirksomhedsbeskrivelse
Virksomhedsbeskrivelse Indhold 1. Virksomhedsbeskrivelse... Side 3 2. Grundlaget for Bofællesskabet Kirsten Marie... Side 4 3. Institutionens grundlæggende opgaver... Side 4 - Formål - Målgruppe 4. Institutionens
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af. dobbeltbeskatningsoverenskomster mellem. henholdsvis Frankrig og Spanien
Lovforslag nr. L 125 Folketinget 2008-09 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag til Lov om ændring af lov om bemyndigelse til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster
Læs mereMarieBladet. Mariehjemmene i jubilæumsåret 1958-2008. Provo i stor størrelse beboerne passer til stedet
MarieBladet Mariehjemmene i jubilæumsåret 1958-2008 Provo i stor størrelse beboerne passer til stedet 50 år og i voksealder Mariehjemmene runder et skarpt hjørne Vold og trusler en del af virkeligheden
Læs mereHelle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet
Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager
Læs mereMedio 2012 åbner det nybyggede plejecenter i Ørestad Syd med 114 nye moderne og rummelige 2-rumsboliger med tilhørende fælles- og servicearealer.
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Økonomistaben NOTAT 11-08-2011 Bilag 2 Hørgården Midlertidig etapevis lukning af den selvejende institution Plejecentret Hørgården med henblik på ombygning
Læs mereSamrådsspørgsmål L 125, A:
Skatteudvalget L 125 - Bilag 53 Offentligt Side 1 af 12 Talepunkter til besvarelse af samrådsspørgsmål L 125, A, B, C vedrørende overgangsreglerne for Frankrig/Spanien i Skatteudvalget den 1. april 2009
Læs mereVirksomhedsplan 2008
Virksomhedsplan Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 VIRKSOMHEDSBESKRIVELSE... 3 ORGANISATIONSPLAN... 4 FORORD... 5 INDLEDNING... 5 IDÉGRUNDLAG... 6 VISION... 6 VÆRDIGRUNDLAG... 6 MÅLGRUPPE...
Læs mereKonvertering af beskyttede boliger og lukning af utidssvarende og ikke-ombygningsegnede plejehjem
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Faglig Udvikling Ældrestaben BILAG 1.1 23. marts 2006 Sagsnr.: 290802 Dok.nr.: 1800708 /PC Budget 2007 Prioriteringsrum Konvertering af beskyttede boliger og
Læs mereTjenestemandspensionister i Frankrig
- 1 Tjenestemandspensionister i Frankrig Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med en lovændring fra 3. marts 2011 kan danskere bosat i Frankrig opnå skattelempelser af visse indkomster fra Danmark.
Læs mere2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen) Forslag.
2008/1 LSF 125 (Gældende) Udskriftsdato: 1. september 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2009-611-0043 Fremsat den 4. februar 2009 af skatteministeren (Kristian Jensen)
Læs mereDriftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Jonstrupvang-Bebyggelsen
Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Jonstrupvang-Bebyggelsen Nærværende driftsoverenskomst vedrører driften af den selvejende institution Jonstrupvang- Bebyggelsen
Læs mereÆldreboligplan. oplæg fra Seniorrådet i Skanderborg
Ældreboligplan oplæg fra Seniorrådet i Skanderborg Definitioner En ældrebolig er en bolig, der er indrettet hensigtsmæssigt til ældre, voksne handicappede og personer med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne
Læs mereDato: Maj 2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016
Budget- og regnskabssystem for kommuner 4.5.4 - side 1 Dato: Maj 2015 Ikrafttrædelsesår: Budget 2016 RÅDGIVNING (35) 5.35.40 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner På denne funktion registreres udgifter
Læs mereUddrag af serviceloven:
NOTAT Dato 13.11.2007 Uddrag af serviceloven: Kapitel 16 Personlig hjælp, omsorg og pleje samt plejetestamenter 83. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde 1) personlig hjælp og pleje og 2) hjælp eller støtte
Læs mereHØNG GYMNASIUM 1913-2015
HØNG GYMNASIUM 1913-2015 Historien bag Høng Gymnasium Høng Gymnasium og HF-kursus har sine rødder i den danske folkehøjskole, og det bestræbes i hverdagen at dette kan mærkes i skolens liv og holdning.
Læs mereTværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling
Tværkommunal Godkendelses- og Tilsynsafdeling Frederikshavn, Brønderslev og Hjørring Kommuner Tilsynsrapport af 23. oktober 2013 vedrørende anmeldt tilsyn på botilbuddet Stjerneskud i Hjørring kommune.
Læs mereÆldreboligplan. oplæg fra Seniorrådet i Skanderborg Godkendt på seniorrådsmødet 10. oktober 2017
Ældreboligplan oplæg fra Seniorrådet i Skanderborg Godkendt på seniorrådsmødet 10. oktober 2017 Definitioner En ældrebolig er en bolig, der er indrettet hensigtsmæssigt til ældre, voksne handicappede og
Læs mereDet skal gi` mening for Kristian
Kristian benytter sig af de muligheder, der er for at deltage i aktiviteter i Else Hus i det omfang han kan rumme det. Det går bedst i mindre doser som her på billedet, hvor Kristian er på sit ugentlige
Læs mereNår socialt udsatte bliver gamle
Kristeligt Dagblad 28. august 2017, kl. 20:55 Når socialt udsatte bliver gamle Christine E Swane Foto: Privatfoto Dorte S. Andersen Foto: Privatfoto Kronik af: Christine E. Swane og Dorte S. Andersen Socialt
Læs mereLove og Vedtægter for Sønderskovhjemmet
Love og Vedtægter for Sønderskovhjemmet 01.01.2007 1. Oprettelse og hjemsted Sønderskovhjemmet er en selvejende institution, oprettet i 1918. Hjemmet er beliggende Skovstræde 7, 4891 Toreby L. Ejendommens
Læs mereBotilbud i Ringsted. til. blinde/svagsynede voksne mennesker med udviklingshæmning
Botilbud i Ringsted til blinde/svagsynede voksne mennesker med udviklingshæmning Egnede botilbud til voksne blinde eller svagsynede mennesker med udviklingshæmning findes kun i begrænset omfang. Mennesker
Læs mereFrivillighåndbog Om Mødrehjælpen
Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i
Læs mereVedtægt for. Frelsens Hærs Krisecenter og Botilbud Svendebjerggård
Vedtægt for Frelsens Hærs Krisecenter og Botilbud Svendebjerggård 1 Tilbuddet Stk. 1. Den selvejende institution Frelsens Hærs Krisecenter og Botilbud Svendebjerggård (herefter Svendebjerggård) er tilknyttet
Læs mereVedtægter. for. Den selvejende institution Midgård Bo- og Arbejdsfællesskab
Vedtægter for Den selvejende institution Midgård Bo- og Arbejdsfællesskab Fonden er etableret i henhold til lov om social service Fondens navn er Den selvejende institution Midgård Bo- og Arbejdsfællesskab
Læs mereStiftelsesdokument for VAREINFO S.M.B.A.
Stiftelsesdokument for VAREINFO S.M.B.A. Ib Holm og J. E. Busch Borupvej 33 4140 Borup har dags dato besluttet at stifte et selskab med begrænset ansvar med navnet VAREINFO S.M.B.A. Der skal både ved stiftelsen
Læs mereOm Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.
Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen
Læs merePensions- og Sundhedspolitik. forslag til. personalehåndbogen
Pensions- og Sundhedspolitik forslag til personalehåndbogen Virksomheden ser medarbejderne som virksomhedens vigtigste ressource. Derfor er vigtigt for virksomheden at sikre medarbejderen og dennes familie
Læs mereRapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012
Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2012 Institution/opholdssted (navn/adresse) Josephine Schneiders Hus, Rostrupvej 3, 2000 Frederiksberg Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt (dato/tidspunkt) Den 19.9. 2012 kl. 17.00.
Læs mereVi skulle have nedbragt udgifterne Vi skulle have nedbrudt de faglige siloer
Vi skulle have nedbragt udgifterne Vi skulle have nedbrudt de faglige siloer Vi fik ikke nedbragt udgifterne! Vi fik socialpædagogisk støtte i fagligt samarbejde med pleje og sundhedsydelser Vi har fået
Læs mereVedtægt. for. Den selvejende institution. Ungecenteret Allégården. Navn og hjemsted
Vedtægt for Den selvejende institution Ungecenteret Allégården 1 Navn og hjemsted Stk. 1: Den selvejende institutions navn er: Ungecenteret Allégården. Ungecenteret Allégården drives af Landsforeningen
Læs mereBOLIGER OG INSTITUTIONER SAMT PLEJE OG OMSORG FOR ÆLDRE
Budget- og regnskabssystem 4.5.4 - side 1 Dato: 1. januar 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2004/Budget 2005 BOLIGER OG INSTITUTIONER SAMT PLEJE OG OMSORG FOR ÆLDRE Udgifter og indtægter vedrørende personlig
Læs mereRå og helt anderledes..
Rå og helt anderledes... Rå og helt anderledes.. Den er rå og meget spændende. Rikke Glerup har netop åbnet sin salon Glykkenheimer i Bjerringbro, og hendes mål er at henvende sig til de kunder, der tør
Læs mereAnalyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.
Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig
Læs mereVirksomhedsplan 2010
Louise Mariehjemmet * Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 VIRKSOMHEDSBESKRIVELSE... 3 ORGANISATIONSPLAN... 4 FORORD... 5 INDLEDNING... 5 IDÉGRUNDLAG... 6 VISION... 6 VÆRDIGRUNDLAG... 6 MÅLGRUPPE...
Læs mereQ MARKEDSUPDATE PULS. Colliers International Danmark SENIOR
SENIOR Begrebet senior living omfatter boliger til ældre med vidt forskellige boligbehov og -præferencer. For socialt anlagte personer kunne det være seniorbofællesskaber, en boligform der kombinerer muligheden
Læs mereVEDTÆGTER. for. Botilbud Utterslev Gamle Skole
VEDTÆGTER for Botilbud Utterslev Gamle Skole Cvr.nr. 32 80 44 89 Botilbud Utterslev Gamle Skole er en fond med hjemsted i Lolland Kommune. 1 2 Fondens formål er at drive socialpædagogisk virksomhed for
Læs mereAnonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus
Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En
Læs mereVedtægter for den selvejende institution
Vedtægter for den selvejende institution Strandlyst Boliger, Lundeborg. 1. Strandlyst Boliger, Lundeborg er en selvejende institution, der drives i lejede plejeboliger og servicearealer beliggende Strandstien
Læs mereRummelighed. Kontinuitet i kaos. Konfliktløsende. Skabe stabilitet omkring beboerne. habillitering - ikke rehabilitering. Mestringsstrategier
Trækbanen Rummelighed Skabe tryghed Skabe selvværd Skabe tillid At møde beboerne når de er klar til det Medarbejderne skal ikke normalisere Mestringsstrategier Skabe stabilitet omkring beboerne At kunne
Læs mereNotat vedr. revisitering af borgere efter servicelovens 108
Folketinget Christiansborg 1240 København K København, d. 16. september 2016 Notat vedr. revisitering af borgere efter servicelovens 108 I forbindelse med socialtilsynenes regodkendelse af sociale tilbud
Læs mereTilsynsrapport Anmeldt tilsyn på Bostedet Hjørnehuset Torsdag den 18. november 2010.
Tilsynsrapport Anmeldt tilsyn på Bostedet Hjørnehuset Torsdag den 18. november 2010. Formål med tilsynet. Tilsynet har til formål i henhold til Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område
Læs mereVærdighedspolitik for Fanø Kommune
Værdighedspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Social- og sundhedsudvalget den 30.10.2018 Værdighedspolitik Fanø Kommune I Fanø Kommune skal vi sikre værdighed for alle borgere uanset udgangspunkt. Vi ønsker
Læs mereMarte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.
Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan
Læs mereDet fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje.
Det fremgik af sagens akter at en plejefamilie den 8. marts 2005 modtog en dengang 8-årig dreng, A, i familiepleje. 20. maj 2008 Det fremgik endvidere af akterne at der mens plejefamilien havde A boende
Læs mereNotat vedr. overflytning af opgaver fra Haderslev Kommune til Socialtilsynet i Region Syddanmark.
Notat vedr. overflytning af opgaver fra Haderslev Kommune til Socialtilsynet i Region Syddanmark. Folketinget vedtog i juni 2013 Lov om Socialtilsyn. Loven medfører at der fra 1. januar 2014 vil blive
Læs mere1. Målgruppe Nybrogård er et botilbud i henhold til serviceloven 92 til voksne psykisk syge.
Gladsaxe Kommune Oktober 2005 Institution 11 Sindslidende Nybrogård Nybrovej 333 2800 Lyngby kan institution 1. Målgruppe Nybrogård er et botilbud i henhold til serviceloven 92 til voksne psykisk syge.
Læs mereForstanderens funktioner er blandt andet:
Stillingsbetegnelse Forstander Navn Organisatorisk placering Forstanderen refererer direkte til bestyrelsen for Den selvejende Institution Pensionatet Mette Marie. Forstanderen har desuden et forpligtende
Læs mereBekendtgørelse om Tilbudsportalen
Bekendtgørelse om Tilbudsportalen I medfør af 14, stk. 4, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 58 af 18. januar 2007, fastsættes: Formål med Tilbudsportalen 1. Formålet med Tilbudsportalen
Læs mereMidlertidig etapevis lukning af det kommunale Plejecenter Sølund med henblik på ombygning og modernisering til velfærdsteknologisk
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Økonomistaben NOTAT Bilag 4 Sølund Midlertidig etapevis lukning af det kommunale Plejecenter Sølund med henblik på ombygning og modernisering til velfærdsteknologisk
Læs mereKvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet
FREDERIKSHAVN KOMMUNE Kvalitetsstandard og ydelsesbeskrivelser for botilbud på handicap og psykiatriområdet Kvalitetsstandard for botilbud til voksne i henhold til Servicelovens 107 og 108 samt Almenboliglovens
Læs mereKvalitetsstandard for botilbud efter servicelovens 108 For Mariagerfjord kommune
Ændringer på kvalitetsstandard for botilbud er ændret den 27. maj 2008 af Deborah Roed, fagkonsulent i sundhed og omsorg. Kvalitetsstandard for botilbud efter servicelovens 108 For Mariagerfjord kommune
Læs mereSPØRGESKEMA OM BOTILBUD OG STØTTE MV. TIL VOKSNE HANDICAPPEDE OG SINDSLIDENDE
SPØRGESKEMA OM BOTILBUD OG STØTTE MV. TIL VOKSNE HANDICAPPEDE OG SINDSLIDENDE JUNI 2011 DEL 1: Oplysninger om antal voksne handicappede og sindslidende I denne del af spørgeskemaet beder vi om oplysninger
Læs mereDriftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Solgaven
Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Solgaven Nærværende driftsoverenskomst vedrører driften af den selvejende institution Solgaven, Skovbakken 126, 3520 Farum. Solgaven
Læs mereI Minibo får du en ny chance
I Minibo får du en ny chance Vi skaber nye muligheder for mennesker, hvis liv er skadet af alkohol og andre rusmidler, og hvis hverdag er præget af psykiske lidelser. Behov for ro og tryghed Minibo er
Læs mereDriftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Røde Kors Herberg for Kvinder v/ Hovedstadens Røde Kors
Bilag 1 - Side -1 af 4 Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Røde Kors Herberg for Kvinder v/ Hovedstadens Røde Kors Nærværende driftsoverenskomst vedrører driften
Læs mereRejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri
Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Undersøgelse af ændrede rejsevaner for medarbejdere i Rambøll og DI ved flytning til nye kontorer i Ørestad Metroselskabet, juli 2011 1 Baggrund I august
Læs mereSusan Hedlund (S) politisk ordførertale 1. september 2016
Susan Hedlund (S) politisk ordførertale 1. september 2016 (Det talte ord gælder) Vi hører det hele tiden København er en fantastisk by, københavnerne er et lykkeligt folkefærd, det går godt i København.
Læs mereTilsynsrapporter Voksenhandicap Konklusioner og anbefalinger
Tilsynsrapporter Voksenhandicap Konklusioner og anbefalinger Tilbud drevet af Silkeborg Kommune: Arendalsvej Antal pladser: 30 Botilbud til voksne mennesker med et varigt nedsat fysisk/psykisk funktionsniveau.
Læs mereDer er kun to hvor ydelsen skal stoppe når borgerne fylder 65 år, og det er 100 merudgifter, og 103 beskyttet beskæftigelse.
GLADSAXE KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Psykiatri- og Handicapafdelingen Handicapydelser efter borgeren fylder 65 år NOTAT Dato: 02.10.2007 Af: Birgitte Hebo Schmidt Bilag a Dette notat beskriver
Læs mere$!!#! %%&'%() "%#! + #,,#"! $#!!-! #.%!!!! "'! "/0 10 1 2 3! %%%!%! # "!, "!% "! #!! 6 # " %, # 7%, 7% # %(, " 8, %%" 5%,!!/ 8 % 5!"!
!" $!!! %%&'%() $!"%!*+ "%! + "! $!!-! "% " '!.%!!!! "'! "/0 10 1 % 2 3! %%%!%! "! "!% %0 &""4! 5%/ 5% 0()$ "!!! 6 " " &!/ 7% % 7% 7% %( " 8 %%" 5%!!/ 8 % 5!"!% % 5%!%" *" % " % 9 ()$ %:" & "!/ ' " " ;'
Læs mereBILAG 1. Begreber og boligtyper i plejeboligplanen I dette notat beskrives følgende begreber og pladstyper
BILAG 1 Begreber og boligtyper i plejeboligplanen I dette notat beskrives følgende begreber og pladstyper Almindelige somatiske plejeboliger Tryghedsboliger Ældreboliger Specialiserede pladser målrettet
Læs mereWritten instructions to interviewers (Danish)
Written instructions to interviewers (Danish) INSTRUKTIONER TIL INTERVIEWERE VEDR. AKU AD HOC MODUL 2. KVARTAL 2006 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet GENEREL INFO: Spørgsmålene til ad hoc modulet befinder
Læs mere2 af 90. Indtast kontaktoplysninger og kommunenummer Ét svar i hver linje
0% 0% 100% 1 af 90. Skabelon for Voksenområdet (hvor ikke andet er nævnt, refererer -henvisninger til Lov om social service, jf. lovbek. nr. 979 af 1. oktober 2008): På mange af spørgsmålene er der supplerende
Læs mereKære pårørende på Højdevang Sogns Plejehjem
Kære pårørende på Højdevang Sogns Plejehjem Sundbyvestervej 97 2300 København S 2015 Kære pårørende se her! Vi har brug for dig i Bruger-Pårørenderådet, dig som vil være talerør for dine kære Vi mødes
Læs mereNotat. A) Oprettelse af satellitvarmestue Nørresundby B) Udvidelse af åbningstid på Varmestuen Østerbro i Aalborg - Projekt 35. Projekt nr.
Notat Projekt nr. 35 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Line Dybdal Mads Sinding Jørgensen 4.december 2007 Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: 3397 8200 Direkte
Læs mereCenter for Socialpsykiatri og Neuropædagogik.
Center for Socialpsykiatri og Neuropædagogik. Socialpsykiatriske fagspeciale. Næstved Kommune Indholdsfortegnelse Lovgrundlag:... 3 Generel beskrivelse af tilbudstypen Socialpsykiatriske fagspeciale....
Læs mereKENDELSE. Klagen angår spørgsmålet om, hvorvidt de indklagede har krav på vederlag, når klagers ejendom blev solgt via en anden mægler.
1 København, den 17. oktober 2018 KENDELSE Klager mod Ejendomsmæglere MDE Pauli Bach og Morten M.R. Halgaard Dalgas Plads 6, 1. 7400 Herning Sagen er indbragt for nævnet af en byret, jf. retsbog af 22.
Læs mereRollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder
Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor
Læs mereDer kan vedlægges dokumenter fra de eventuelle strategi- / planlægningsovervejelser, der har været i kommunen.
Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra:rudersdal kommune Redegørelse pr. 1. maj 2008 fra: Rudersdal kommune Kontaktperson Tlf. nr. Mail.: Skemaet er tænkt som et værktøj til brug ved kommunens udarbejdelse af
Læs mereRapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013
CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg
Læs mereUDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M
B405700C KWI/LCH/HJS UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG D O M Afsagt den 11. februar 2016 af Østre Landsrets 5. afdeling (landsdommerne M. Stassen, Anne Thalbitzer og Karen Hald). 5. afd. nr. B-4057-13:
Læs merePlejehjemmet Bøgemarkscentret
Plejehjemmet Bøgemarkscentret Bøgemarksvej 3 9230 Svenstrup J Velkommen til Bøgemarkscentret Bøgemarkscentret er et specialplejehjem for yngre senhjerneskadede og misbrugere mellem 18 og 60 år. Centret
Læs mereNaturlighed, skønhed og grønhed om tilblivelsen af sansehave og legeplads i Ringsted Krisecenter
Naturlighed, skønhed og grønhed om tilblivelsen af sansehave og legeplads i Ringsted Krisecenter Rapport om Ringsted Krisecenters haveprojekt Udarbejdet af forstander Kirsten Hejnfelt, august 2015 på vegne
Læs merePage 1 of 9 51 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv tilbud Foretrukken term leverandør Generel definition: organisation, der leverer ydelser ambulant tilbud
Læs mereBeskæftigelsesudvalget L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 113 endeligt svar på spørgsmål 135 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg udvalg@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00
Læs mereET PLEJEHJEM i Københavns Kommune
ET PLEJEHJEM i Københavns Kommune LGBT står for lesbiske, bøsser, biseksuelle og transpersoner 2 Fotos: Alexandra Emilia Kida og Louise Fuhr. Forside foto COLOURBOX. Velkommen Velkommen til Slottet vi
Læs mereK V A L I T E T S P O L I T I K
POLITIK K V A L I T E T S P O L I T I K Vi arbejder med kvalitet i pleje og omsorg på flere niveauer. - Beboer perspektiv - Personaleudvikling og undervisning Louise Mariehjemmet arbejder med mennesket
Læs mereVedtægter for. Bestyrelse 2.1 Levuk ledes af en frivillig bestyrelse, der består af 5 medlemmer. Et medlem udpeges af
Vedtægter for den selvejende institution LEVUK 1 Formål 1.1 Levuk er en selvejende institution som er stiftet den 16. august 2004 af Landsforeningen LEV. Den selvejende institutions hjemsted er Hillerød
Læs merePårørende i den værdige ældrepleje
Pårørende i den værdige ældrepleje Værdighed i ældreplejen Sundhedsstyrelsen Konference 29. november 2018 Hotel Park - Middelfart Seniorkonsulent Steen Kabel Konsulentfirmaet steenkabel ska@steenkabel.dk
Læs mereVedtægt for den selvejende institution Døgncentret
Vedtægt for den selvejende institution Døgncentret 07. juni 2012 Fondens / institutionens navn er: Døgncentret 1 Navn og hjemsted Døgncentret er en selvejende institution stiftet af Kristelig Forening
Læs mereLivskvalitetsindikatorer for Rudersdal og Bornholm
18. maj 2016 PET Privatøkonomi og Velfærd Livskvalitetsindikatorer for Rudersdal og Bornholm I september 2016 offentliggør Danmarks Statistik en lang række indikatorer, som måler livskvaliteten i de danske
Læs mereI RKSK regnskab 2014 vedr. friplejehjemmene har der været et merforbrug på ca. 1,2 mio. kr.
N O T A T Til Social- og Sundhedsudvalget Kopi Fra Marie Christiansen Emne Visitation til friplejebolig 2015 Afdeling Sundhed og Omsorg Administrationen Telefon 9974 1013 E-post marie.christiansen@rksk.dk
Læs mereKommentarer og uddybende forklaringer
Kommentarer og uddybende forklaringer Følgende tekst giver en uddybning og forklaring på hvorfor enkelte paragraffer er som de er, i udkastet til nye vedtægter. Der er ligeledes givet en bemærkning om
Læs mereTilsynsnotat af 28 november 2012.
Tilsynsnotat af 28 november 2012. Navn: Silkeborg Krisecenter Lovgrundlag: Midlertidigt botilbud efter SEL 109 Adresse: E-mail: Grønnegade 14, 8600 Silkeborg krisecenter@silkeborg.dk Telefon: Tlf. 89 70
Læs merePrædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde
Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os
Læs mereKVALITETSSTANDARD Længerevarende botilbud Serviceloven 108 samt Bekendtgørelse 1387 af 12/12 206
KVALITETSSTANDARD Længerevarende botilbud Serviceloven 108 samt Bekendtgørelse 1387 af 12/12 206 LOVGRUNDLAG 108. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde ophold i boformer, der er egnet til længerevarende ophold,
Læs mereSocialforvaltningens driftsbudget 2013
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for tværgående kontorer NOTAT Bilag 1c. Generel beskrivelse af Socialudvalgets budget Det fremgår af Økonomiforvaltningens indkaldelsescirkulære for budgetforslag
Læs mereKan du fortsætte med at bo i din bolig som pensionist?
Kan du fortsætte med at bo i din bolig som pensionist? Har du råd til at blive boende i dit hus eller lejlighed, når du bliver pensionist? Vi har regnet på, hvordan økonomien ser ud for et par og en single,
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt fredag den 5. september 2014
HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 5. september 2014 Sag 179/2012 (1. afdeling) As Fond (advokat Christian Harlang) mod Civilstyrelsen (kammeradvokaten ved advokat Thorbjørn Sofsrud) I tidligere instans
Læs mereNår det gør ondt indeni
Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt
Læs mereTak for det tilsendte link fra Ældre og Sundhed vedrørende udfærdigelsen af velfærdspolitikken (første udkast regner jeg med).
Oversigt over høringssvar modtaget af Ældre- og Sundhed. 1. Hanne Davidsen 2. Ældre Sagen Allerød 3. Venstre Allerød 4. Elsie W. Andersen Kære Dorthe Jay Allerød den 10. marts 2016 Tak for det tilsendte
Læs merePraktiksteds beskrivelse for pædagogstuderende i 3. Praktikperiode. Socialpsykiatri Næstved kommune. Bo og Netværk Næstved, Døgn boligerne.
Praktiksteds beskrivelse for pædagogstuderende i 3. Praktikperiode. Socialpsykiatri Næstved kommune. Bo og Netværk Næstved, Døgn boligerne. Organisatoriske forhold for Bo og Netværk. Struktur. Oversigt
Læs mereGarantkapital i Dragsholm Sparekasse
i Dragsholm Sparekasse Fakta om i Dragsholm Sparekasse gældende fra 1. oktober 2018 Alle har mulighed for at tegne garantkapital i Dragsholm Sparekasse. Minimums indskud For at blive garant, skal du tegne
Læs mereÅRHUS KOMMUNE PROFIL AF HJEMLØSEGRUPPEN UD FRA HJEMLØSETÆLLINGEN 2007
NOTAT LARS BENJAMINSEN ÅRHUS KOMMUNE PROFIL AF HJEMLØSEGRUPPEN UD FRA HJEMLØSETÆLLINGEN 2007 Der er i Århus kommune i alt registreret 337 hjemløse i hjemløsetællingen, uge 6 2007, svarende til 0,11 % af
Læs mereBESTYRELSENS BERETNING. Vestsjællands Almene Boligselskab Elmevej Jyderup Telefon
Vestsjællands Almene Boligselskab Elmevej 4 4450 Jyderup Telefon 5925 8000 E-mail vab@vab.dk www.vab.dk åbningstider: Mandag torsdag 09.00-14.00 Torsdag også 16.00-18.00 Fredag 09.00-12.00 BESTYRELSENS
Læs mereSkrivelse om visitation til boformer efter servicelovens 107 og 108 samt til ældre- og handicapboliger efter almenboligloven
Social- og Indenrigsudvalget 2015-16 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 448 Offentligt SKR nr 9402 af 03/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 26. september 2016 Ministerium: Social- og Indenrigsministeriet
Læs mere