Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne"

Transkript

1 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der blevet fremført, at årlige pensionsindbetalinger - udover ATP - på mindre end 2. kr. klassificerer som for lidt, se bl.a. ATP (214) og SFI (214). Mens denne tommelfingerregel selvsagt giver en simpel definition af restgruppen, er den samtidig ufuldstændig. Et mere præcist - men også mere komplekst - mål for restgruppen tager udgangspunkt i dækningsgraden, som beskriver forholdet mellem indkomst før og efter pensionsalderen. I dette notat belyses forskellene mellem de to opgørelser af restgruppen. Mens det første mål tager udgangspunkt i absolutte pensionsindbetalinger uafhængig af indkomst, er restgruppen defineret på baggrund af dækningsgraden et relativt mål for opsparingsbehovet i forhold til individuel indkomst. Når restgruppen defineres som pensionsindbetalinger på under 2. kr. om året i en femårig periode, er det særligt personer med lav indkomst og personer uden for arbejdsstyrken, som tilhører restgruppen. Men som det vises i dette notat, så er opsparingsbehovet - målt ved dækningsgraden - og opsparingsevnerne meget begrænsede for denne restgruppe. Personerne i restgruppen defineret på denne måde er de personer, som typisk har de højeste dækningsgrader, når de når pensionsalderen. Ofte er dækningsgraden 1 pct. eller højere, hvilket betyder, at de kan stige i indkomst ved pensionering. Selv uden pensionsopsparing har de en uændret indkomst før og efter pensionsalderen. Forklaringen er, at de ofte lever af offentlige overførsler både før og efter pensionsalderen. Dette uddybes i Forsikring & Pension (215), som analyser levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne. Defineres restgruppen på baggrund af dækningsgraden, vil disse personer ikke tilhøre restgruppen, fordi deres forbrugsmuligheder ikke falder betydeligt ved folkepensionsalderen. Omvendt vil de personer, der har en lav dækningsgrad, netop være erhvervsaktive personer, som gennem livet har sparet for lidt op til pension, og som derfor oplever et stort fald i forbrugsmulighederne ved folkepensionsalderen. Dette notat viser, at det således er misvisende udelukkende at se på de absolutte pensionsindbetalinger, hvis målet er at identificere personer, som sparer for lidt op til pension. For eksempel har ca. 2 pct. af de 65-årige i 212 en dækningsgrad på mere end 1 pct., og blandt disse indbetalte knap 4 pct. mindre end 2. kr. til pension om året. Personer med utilstrækkelige pensionsindbetalinger, som er i risiko for at få lave dækningsgrader, er typisk personer i beskæftigelse uden en aftale- eller overenskomstbaseret pensionsordning. Mens det er knap 3 pct. af de 3-59-årige, som indbetaler mindre end 2. kr. om året til pension, er tallet kun 1 pct. for lønmodtagere. I det modnede pensionssystem vil restgruppen, som oplever til stort fald i indkomst ved pensionering, være faldet til omkring 5 pct., jf. Forsikring & Pension (21). Side 1

2 Boks 1 Definitioner af restgruppen Restgrupper kan defineres og opgøres på forskellige måder: Tre definitioner af restgruppen i SFI (214): Pensionsformuerne: 64-årige med en formue så lav at de vil være berettigede til at modtage fuldt folkepensionstillæg. Dækningsgraderne, pensionsindkomst og økonomisk tilfredshed: Personer som har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet og modtager folkepension. Disse personer er i restgruppen hvis de har en lav økonomisk tilfredshed, samt en lav pensionsindkomst kombineret med en forholdsvis lav dækningsgrad. Pensionsindbetalingerne: De personer som over en femårig periode indbetaler mindre end 1. kr. til pension. 1 Restgruppen er med udgangspunkt i pensionsindbetalingerne defineret på tre måder i Forsikring & Pension (213): Restgruppe 1: Personer med en indbetalingsprocent i pct. af den korrigerede bruttoindkomst, der er mindre end 5 pct. af medianindbetalingsprocenten. Restgruppe 2: Personer med indbetalinger mindre end 6 pct. af kontanthjælpssatsen. Svarer til 7.1 kr. årligt (21-niveau) Restgruppe 3: Alle personer med samlede pensionsindbetalinger på kr. Restgruppen blandt pensionister defineret ved lave dækningsgrader i Forsikring & Pension (213): Restgruppen omfatter personer, hvor dækningsgraden er mere end 3 pct. lavere end median-dækningsgraden for personer med samme indkomst. Personer er inddelt i tre lige store grupper efter lav, mellem og høj indkomst som 59-årige. 1 For at blive mere eller mindre afhængig af sociale ydelser som pensionist skal man, ifølge en analyse fra ATP (ATP, 214), have en indkomst som enlig pensionist udover folkepensionen på mindre end 66.5 årligt. Ved denne grænse vil ældrecheck og personligt tillæg være fuldt ud aftrappet. Det svarer til at man (i 214-kroner) skal spare omkring 2. kroner op om året gennem hele arbejdslivet som antages at være fra år. ATP s definition af restgruppen benyttes som udgangspunkt for SFI s analyse af restgruppen. Side 2

3 Personer, der indbetaler mindre end 2. kr. I dette afsnit undersøges, hvordan andelen, som tilhører 2. kr.-restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne i alderen 3-59 år i 211, fordeler sig på indkomstdeciler. 1 I 1. decil befinder 9 pct. af mændene sig i restgruppen, mens det for kvinder er 92 pct. Andelen, som indbetaler mindre end 1. kr. over en femårig periode, er faldende i takt med, at indkomsten stiger. Fra decil ses en tendens til, at relativt færre kvinder end mænd er i restgruppen. På tværs af deciler er der i gennemsnit 29 pct. kvinder og 27 pct. mænd mellem 3 og 59 år, som tilhører restgruppen. Tabel 1 Andele i 2. kr.-restgruppen fordelt på indkomstdeciler, Bruttoindkomst 211 Mænd Kvinder Alle ---- pct decil decil decil decil decil decil decil decil decil decil I alt Anm: Indkomstdecilerne er defineret på en beregnet bruttoindkomst i 211 bestående af overførselsindkomster og erhvervsindkomst tillagt indbetalinger til arbejdsmarkedspension efter AM-bidrag. Restgruppen er baseret på pensionsindbetalinger under 1. kr. (211-niveau) over en femårig periode fra Figur 1 viser, hvor stor en andel der i perioden har indbetalt mindre end 1. kr. til pension fordelt på køn og socioøkonomisk status. Blandt førtidspensionisterne tilhører 93 pct. restgruppen ud fra denne definition. Blandt de øvrige 3-59-årige, som hovedsageligt lever af offentlige ydelser, er restgruppen 81 pct. for mænd og 85 pct. for kvinder. For selvstændige er der i gennemsnit 54 pct., der har indbetalt mindre end 1. kr. til en pensionsordning i den femårige periode. Flere kvindelige selvstændige end mænd tilhører restgruppen. Den mindste restgruppe ses blandt lønmodtagerne, hvor kun 12 pct. i gennemsnit af alle lønmodtagere tilhører restgruppen i 211. Langt de fleste lønmodtagere er omfattet af arbejdsmarkedspension, og 95 pct. af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere indbetaler til en pensionsordning, jf. Forsikring & Pension (213). 1 Den erhvervsaktive alder er 3-59 år som SFI (214). Side 3

4 Figur 1 Andele i restgruppen fordelt på socioøkonomisk status, Lønmodtager Selvstændig Offentlige ydelser Førtidspensionist Mænd Kvinder Anm.: Restgruppen er baseret på pensionsindbetalinger under 1. kr. (211-niveau) over en femårig periode fra Socioøkonomisk status er i 211. Det er muligt, at socioøkonomisk status ændrer sig over perioden. Fordelt efter højest fuldførte uddannelse i 211 ses det af tabel 2, at restgruppens størrelse er faldende i takt med uddannelsens længde. Forskellen mellem mænd og kvinder på tværs af uddannelsesniveau viser, at en større andel af kvinder befinder sig i restgruppen; bortset fra kvinder med en mellemlang videregående uddannelse. Kønsforskellene bliver mindre udtalt med længere uddannelsesniveau. Tabel 2 Andele i restgruppen fordelt på uddannelseskategori, 211 Uddannelseskategori Mænd Kvinder Alle ---- pct Folkeskole Gymnasial uddannelse Faglærte KVU MVU LVU Alle Anm: KVU = Kort videregående uddannelse, MVU = Mellemlang videregående uddannelse, LVU = Lang videregående uddannelse. Restgruppen er baseret på pensionsindbetalinger under 1. kr. (211-niveau) over en femårig periode fra Kilde: Egne beregninger baseret på registerdata. Side 4

5 Dækningsgrader og pensionsindbetalinger Dækningsgraden måler indkomsten som 65-årig folkepensionist i 212 sammenholdt med indkomsten som 59-årig. I 212 drejer det sig om 69.3 personer. For disse personer beregnes, hvor stor en andel der i den femårige periode fra 21-25, mens de var i alderen år, indbetalte mindre end 1. kr. til pension. Der er i alt 2.7 i restgruppen med lave pensionsindbetalinger, hvilket svarer til 3 pct. Dette er på niveau med andelen, der er i restgruppen blandt alle i den erhvervsaktive alder mellem 3 og 59 år (28 pct., jf. tabel 1). 2 De 65-årige i 212 deles op efter pensionsindbetalinger, og disse sammenholdes med nettodækningsgraden. Figur 2 viser, at de 3 pct., der har indbetalt under 1. kr. til pension, har en nettodækningsgrad mellem 8 og 1 pct. Nettodækningsgraden er stigende fra 7 til 85 pct. for indbetalinger fra 15. til 5. kr. i perioden. Figur 2 Dækningsgrad fordelt på samlede pensionsindbetalinger, Pensionsindbetaling (1. kr.) Nettodækningsgrad Andel af 65-årige (hj.akse) Anm.: Restgruppen er baseret på pensionsindbetalinger under 1. kr. (211-niveau) over en femårig periode fra 21-25, hvor personerne er år. Den lodrette linje angiver restgruppen, der har indbetalt under 1. kr. fra En tilsvarende beregning er lavet, hvor dækningsgraden er holdt op imod pensionsformuen som 59,5-årig. For pensionsformuer mindre end 1 mio. kr. ses i figur 3 en svag negativ sammenhæng mellem pensionsformuens størrelse og dækningsgraden blandt de 65-årige i 212. Pensionsformuen er beregnet i 26, hvor de pågældende personer er 59,5 år, og der vil selvfølgelig være en yderligere indbetaling for personer, som fortsætter deres indbetalinger frem til deres pensionering. 2 Det er nødvendigt at nævne, at der kan have været både større og mindre pensionsindbetalinger i årene uden for perioden 21-25, hvilket kan påvirke dækningsgraden. Side 5

6 pct. af de 65-årige i 212 har en pensionsformue på mindre end 1 mio. kr. i 26. Det ses, at personerne med de laveste pensionsformuer har de højeste dækningsgrader, og derfor ikke oplever nogen stor indkomstnedgang, når de går på pension på trods af deres lave pensionsformue. Figur 3 viser, at 8,4 pct. har mellem 1, og 1,5 mio. kr. i pensionsformue, mens 5 pct. har en pensionsformue mellem 1,5 og 2, mio. kr. Den sidstnævnte gruppe har en markant lavere dækningsgrad, end de der har en mindre formue. Personer i restgruppen defineret ved en lav pensionsformue - vil derfor ikke nødvendigvis blive dårligere stillet, når de går på pension. Årsagen er i begge tilfælde lave pensionsindbetalinger og lave pensionsformuer at personer med relativt lave indkomster før pensionsalderen opnår høje dækningsgrader alene som følge af folkepension, pensionstillæg, ældrecheck og andre offentlige ydelser, der er målrettet pensionister uden egen pensionsopsparing. Målt på indkomsten før og efter pensionsalderen har de ikke noget behov for at spare ydereligere op til pension, selvom de ifølge definitionen er i restgruppen. Figur 3 Pensionsformuer og dækningsgrad, Pensionsformue som 59-årig, 1. kr. Nettodækningsgrad Andel af 59-årige (hj.akse) Anm.: Restgruppen er baseret på pensionsindbetalinger under 1. kr. (211-niveau) over en femårig periode fra 21-25, hvor personerne er år. Figur 4 understreger pointen om, at personer med de højeste dækningsgrader typisk tilhører restgruppen med lave pensionsindbetalinger. Fx er der 2 pct. af de 65-årige i 212, som har en dækningsgrad på mere end 1 pct., og blandt disse tilhører knap 4 pct. restgruppen, defineret ved pensionsindbetalinger under 1. fra år, jf. figur 4. Side 6

7 Figur 4 Restgruppen ved intervaller af dækningsgrader, <8 8-1 >1 Nettodækningsgrad Andel med lave pensionsindbetalinger Andel af 65-årige Anm.: Restgruppen er baseret på pensionsindbetalinger under 1. kr. (211-niveau) over en femårig periode fra 21-25, hvor personerne er år. Litteratur ATP (214), Hver tredje pensionist kan have ret til sociale ydelser i fremtiden, Nyhedsbrevet Faktum nr. 127, 29. april 214 Forsikring & Pension (215), Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne, Analyserapport 215:2. Kommende. Forsikring & Pension (213), Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing, Analyserapport 213:2 Forsikring & Pension (21), Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing, Analyserapport 21:11. SFI (214), Danskernes pensionsopsparinger og indkomster en deskriptiv analyse, Anna Amilon, Gabriel Pons Rotger & Anders Gade Jeppesen, SFI rapport 14:2. Kontakt Andreas Østergaard Nielsen, chefkonsulent, cand.polit, aon@forsikringogpension.dk Peter Foxman, chefkonsulent, cand.polit, pfo@forsikringogpension.dk Søs Nielsen, student, stud.polit, snl@forsikringogpension.dk Side 7

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

Pædagoger og læreres pensionsopsparing

Pædagoger og læreres pensionsopsparing 9. MARTS 2015 Pædagoger og læreres pensionsopsparing AF SØS NIELSEN, ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG METTE NYRUP Resume Dette notat sammenholder pædagoger, læreres og socialpædagogers pensionsopsparing.

Læs mere

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne Marie-Louise Søgaard Udgivet af, Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Identifikation af ydelsesmodtagere 5 3. Modtagere

Læs mere

Indvandrernes pensionsindbetalinger

Indvandrernes pensionsindbetalinger 26. OKTOBER 215 Indvandrernes pensionsindbetalinger 23-13 AF METTE NYRUP OG SØS NIELSEN Indledning og sammenfatning I analysen belyses forskelle i pensionsindbetalinger mellem tre herkomstgrupper; indvandrere

Læs mere

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne Analyserapport 215:2 Linea Hasager Søs Nielsen Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Analyserapport 215:2 Indhold 1. Indledning

Læs mere

Modtagere af boligydelse

Modtagere af boligydelse 23. APRIL 215 Modtagere af boligydelse AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG TOBIAS WENZEL ANDERSEN Sammenfatning Der er i 211 253. folkepensionister, der bor i en husstand, som modtager boligstøtte. Det svarer

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ

18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ 18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU

Læs mere

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing i 2013

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing i 2013 Analyserapport utilstrækkelig pensionsopsparing 2015:5 Peter Foxman Christian Claudi Trolle Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og

Læs mere

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.

I 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008. A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen

Læs mere

personer under 65 år har mindst 40 år bag sig på arbejdsmarkedet

personer under 65 år har mindst 40 år bag sig på arbejdsmarkedet Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 FEBRUAR 219 4. personer under 65 år har mindst 4 år bag sig på arbejdsmarkedet Der er 4. personer mellem 55 og 64 år, som har været mindst 4

Læs mere

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at analysere udviklingen i arbejdsstyrken for personer over 60 år i lyset af implementeringen

Læs mere

Med finansloven for 2019 har regeringen påbegyndt den obligatoriske pensionsopsparing. Det sker, ved at overførselsmodtagere får deres egen

Med finansloven for 2019 har regeringen påbegyndt den obligatoriske pensionsopsparing. Det sker, ved at overførselsmodtagere får deres egen Med finansloven for 2019 har regeringen påbegyndt den obligatoriske pensionsopsparing. Det sker, ved at overførselsmodtagere får deres egen pensionskonto i ATP, hvor deres indestående vokser år for år.

Læs mere

Pensionisternes økonomi

Pensionisternes økonomi Pensionisternes økonomi Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Baggrund og tidligere

Læs mere

Indvandrernes indkomst som pensionerede

Indvandrernes indkomst som pensionerede Nadja Christine Andersen Vibeke Borchsenius Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning... 4 2. som pensionister

Læs mere

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Skaarup Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Telefon 41 91 91 91 www. forsikringogpension.dk Side 1 1. Baggrund

Læs mere

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Den uforsikrede restgruppe

Den uforsikrede restgruppe 1 Den uforsikrede restgruppe Indbo- og ulykkesforsikringer Peter Foxman Notat Indledning og sammenfatning En måde at belyse omfang af og karakteristika ved restgruppen af uforsikrede husstande i Danmark

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder

Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 MAJ 2019 Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder Forskellen i levetid mellem ufaglærte og akademikere reduceres betydeligt, når man ser på

Læs mere

ÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem

ÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem ÆLDRE I TAL 2018 Folkepensionister med samspilsproblem - 2016 Ældre Sagen Oktober 2018 Hvor mange folkepensionister har et samspilsproblem? Pensionister med samspilsproblem defineres her som pensionister,

Læs mere

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen

Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Udviklingen i gældssætningen 1995-2009 skyldes boligmarkedet ikke pensionsformuen Nationalbanken i de seneste kvartalsoversigter fremlagt analyser om udviklingen i husholdningers gæld og formue. Husholdningernes

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Stigning i antallet af ældre uden ret til fuld pension

Stigning i antallet af ældre uden ret til fuld pension 22. marts 2018 2018:06 Rettet 22. marts 2018 kl. 9:40 Fejl i tal i tabel 5 samt tal i teksten over tabellen. Rettelser er markeret med rødt. Stigning i antallet af ældre uden ret til fuld pension Af Jarl

Læs mere

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE

KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE 21. oktober 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE Forslaget om et skattefrit år for de 64-årige giver næsten en mia. kr. i skattelettelse til de rigeste

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Efterlønsordningen i dag

Efterlønsordningen i dag Efterlønsordningen i dag For at kunne gå på efterløn forudsætter det blandt andet, at man er medlem af en a- kasse og har betalt efterlønsbidrag i 3 år. Der er i dag omkring 5. personer, som er med i efterlønsordningen.

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

Den uforsikrede restgruppe indbo- og ulykkesforsikringer

Den uforsikrede restgruppe indbo- og ulykkesforsikringer 22. DECEMBER 216 Den uforsikrede restgruppe indbo- og ulykkesforsikringer AF PETER FOXMAN Indledning og sammenfatning En måde at belyse omfang af og karakteristika ved restgruppen af uforsikrede husstande

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 495 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 495 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 495 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 29. september 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 495 (Alm. del) af 14. august

Læs mere

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING

STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING p:\gs\mb\studerende-mb.doc 1. september 2006 af Mikkel Baadsgaard dir. tlf. 33557721 STUDERENDES INDKOMSTUDVIKLING Den 8. august 2006 bragte Jyllandsposten tal fra SU-styrelsen, der blandt andet viste,

Læs mere

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo

Figur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Besvarelse af uddybende spørgsmål fra Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen ang. lighedsudredning Sagsbeskrivelse Økonomiudvalget

Læs mere

Forsikring & Pension Pensionsformuer

Forsikring & Pension Pensionsformuer Pensionsformuer 1. Pensionsformuer 2. Gennemsnit 3. Ansættelsesforhold 4. Boligforhold 5. Brancher 6. Civilstand 7. Indkomst 8. Køn 9. Oprindelsesland 10. Landsdel 11. Skattesatser 12. Socioøkonomiske

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: jobfradrag og pensionsbonus har lav jobeffekt og løser ikke pensionsudfordringen 29-09-2016 Af Mads Lundby Hansen (21 23 79 52), Jørgen Sloth Bjerre Hansen og Carl-Christian Heiberg Dette notat

Læs mere

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing Jonas Zielke Skaarup Philip Heymans Allé 1 2900 Hellerup Telefon

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Gennem det seneste årti er ældres disponible indkomster steget markant mere end andre aldersgruppers. Udviklingen forventes at fortsætte i de kommende år i takt med

Læs mere

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue 2016

Folkepensionisternes indkomst og formue 2016 ÆLDRE I TAL 218 Folkepensionisternes indkomst og formue 216 Tabeller og figurer Ældre Sagen December 218 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden

Læs mere

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne

Læs mere

Ligestillingsmæssige konsekvenser af ægtefællepensionsreformen

Ligestillingsmæssige konsekvenser af ægtefællepensionsreformen 2019 Ligestillingsmæssige konsekvenser af ægtefællepensionsreformen af 2007 Indhold 1. Baggrund for undersøgelsen... 1 1.1 Sammenfatning... 1 1.2 Ægtefællepensionsreformen... 2 2. Flere sparer op til pension...

Læs mere

Sundhed i de sociale klasser

Sundhed i de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel

Læs mere

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang I løbet af de seneste 1 år har pensionister oplevet den største indkomstfremgang af alle aldersgrupper. Indkomsten for pensionister er således vokset

Læs mere

ÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli 2018

ÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli 2018 ÆLDRE I TAL 2018 Folkepension - 2018 Ældre Sagen Juli 2018 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse

Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse Unge uden uddannelse ender uden for arbejdsmarkedet Risikoen for kontanthjælp tidobles uden ungdomsuddannelse De unge, som forlader folkeskolen uden at få en ungdomsuddannelse, har markant større risiko

Læs mere

Social arv i de sociale klasser

Social arv i de sociale klasser Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Studenterhuen giver ingen jobgaranti

Studenterhuen giver ingen jobgaranti Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer

Læs mere

ÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem

ÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem ÆLDRE I TAL 2017 Folkepensionister med samspilsproblem - 2015 Ældre Sagen November 2017 Hvor mange folkepensionister har et samspilsproblem? Pensionister med samspilsproblem defineres her som pensionister,

Læs mere

ÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017

ÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Folkepension - 2017 Ældre Sagen Juli/december 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE

ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE 6. juni 2006 ET BILLEDE AF DE IKKE-FORSIKREDE Dette notat forsøger at give et billede af de personer på arbejdsmarkedet, som ikke er forsikret i en A-kasse. Datagrundlaget er Lovmodelregistret, der udgør

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 414 (Alm. del) af 22. juni stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 414 (Alm. del) af 22. juni stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S) Skatteudvalget 2017-18 L 16 endeligt svar på spørgsmål 2 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 414 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 30. juni 2017 Svar

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Ældres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er der en slange i paradis?

Ældres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er der en slange i paradis? Ældres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er der en slange i paradis? SFI Gå hjem møde: Derfor forlader ældre arbejdsmarkedet 11. april 2013 Jan V. Hansen Forsikring & Pension 60-64-årige har øget beskæftigelsen

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 383 (Alm. del) af 6. juni 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S)

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 383 (Alm. del) af 6. juni 2018 stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S) Finansudvalget 17-18 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 383 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg. juni 18 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 383 (Alm. del) af 6. juni 18 stillet efter

Læs mere

Derfor skal livrenter ikke ind under. 100.000-kroners-loftet. Forsikring & Pension Analyserapport 2011:1. Ann-Kathrine Ejsing.

Derfor skal livrenter ikke ind under. 100.000-kroners-loftet. Forsikring & Pension Analyserapport 2011:1. Ann-Kathrine Ejsing. Derfor skal livrenter ikke Derfor ind skal under livrenter 100.000 ikke ind under kr. s loftet 100.000- Ann-Kathrine Ejsing Peter Foxman Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk

Læs mere

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt

Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Reformer af førtidspension og fleksjob Tidlig førtidspension koster både den enkelte og statskassen dyrt Gennem livet har en førtidspensionist op til 2,5 mio. kr. mindre til sig selv sammenlignet med personer,

Læs mere

Incitamenter til beskæftigelse

Incitamenter til beskæftigelse Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som

Læs mere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere

Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Erhvervsuddannelserne skaber mønsterbrydere Af de 25-årige unge med ufaglærte forældre, der bryder den negative sociale arv og får en uddannelse i dag, gennemfører over halvdelen en erhvervsuddannelse.

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Til Knud Holt Nielsen, MB. 4. juni Sagsnr Dokumentnr Kære Knud Holt Nielsen

Til Knud Holt Nielsen, MB. 4. juni Sagsnr Dokumentnr Kære Knud Holt Nielsen KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- Integrationsforvaltningen Direktionen Til Knud Holt Nielsen, MB E-mail: Knud_Holt_Nielsen@kk.dk Kære Knud Holt Nielsen 4. juni 19 Sagsnr. 19-396 Dokumentnr. 19-396-4

Læs mere

Ældre Sagen November 2014

Ældre Sagen November 2014 ÆLDRE I TAL Folkepension - 2014 Ældre Sagen November 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 350 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 350 Offentligt Skatteudvalget 17-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 35 Offentligt 9. maj 18 J.nr. 18-2723 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 35 af 11. april 18 (alm. del).

Læs mere

GODE PENSIONER MED KONTROLLERET RISIKO SIDE 1. Akademikeres indkomst før og efter pensionering. Analyserapport 2019:1. Lene Back Kjærsgaard

GODE PENSIONER MED KONTROLLERET RISIKO SIDE 1. Akademikeres indkomst før og efter pensionering. Analyserapport 2019:1. Lene Back Kjærsgaard GODE PENSIONER MED KONTROLLERET RISIKO SIDE 1 Akademikeres indkomst før og efter pensionering Lene Back Kjærsgaard Indhold 1. Indledning og sammenfatning... 3 2. Akademikere sammenlignet med andre uddannelser...

Læs mere

Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Analysen er udarbejdet for IDA Arbejdsmarkedstilknytning blandt vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere I 215 er der ca. 89. med en IDA-uddannelse i befolkningen. For at få et større datavolumen

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2015 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen November 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere

Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Indvandrere og efterkommere bliver i højere grad mønsterbrydere Siden 14 har flere unge med ufaglærte forældre fået en uddannelse. Stigningen skyldes især, at flere indvandrere og efterkommere med ufaglærte

Læs mere

Over hver femte ung uden uddannelse er ledig

Over hver femte ung uden uddannelse er ledig Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,

Læs mere

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs

Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er

Læs mere

Tabel 1. Antal overførselsmodtagere i løbet af et år (ikke fuldtidspersoner), fordelt på ydelser,

Tabel 1. Antal overførselsmodtagere i løbet af et år (ikke fuldtidspersoner), fordelt på ydelser, 3½ mio. danskere, der er fyldt 18 år, mindst 1 overførselsindkomst fra det offentlige i løbet af året. Det svarer til ca. 77 pct. af alle 4½ mio. voksne danskere. I opgørelsen måles ikke helårse, men i

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 496 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 7. september 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 496 (Alm. del) af 14. august

Læs mere

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte

Læs mere

De sociale klasser i Danmark 2012

De sociale klasser i Danmark 2012 De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer ÆLDRE I TAL 2016 Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

Kun ca. 10 pct. af de skattepligtige betaler topskat nu mod ca pct. i starten af 1990 erne

Kun ca. 10 pct. af de skattepligtige betaler topskat nu mod ca pct. i starten af 1990 erne Den historiske udvikling i marginalskatter betyder mindre samspilsproblem for nuværende pensionister i samme omfang som det ekstra pensionsfradrag gør for kommende Samspilsproblemet opstår som følge af

Læs mere

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet

En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver

Læs mere

Teknisk briefing om pensionsalder. Februar 2019

Teknisk briefing om pensionsalder. Februar 2019 Teknisk briefing om pensionsalder Februar 19 Aftale om levetidsindeksering af folkepensionsalderen () Regeringen, S, DF, K og RV er enige om principperne for levetidsindeksering, som fremgår af Lov om

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 250 (Alm. del) af 16. februar 2018 stillet efter

Læs mere

Den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. - få tilskud til en ekstra alderspension

Den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. - få tilskud til en ekstra alderspension Den Supplerende for førtidspensionister - få tilskud til en ekstra alderspension 1 Den Supplerende - en ordning der betaler sig Godt 60.000 førtidspensionister er tilmeldt den Supplerende. Det er der god

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Nulvækst rammer skævt

Nulvækst rammer skævt Nulvækst vil betyde en mindre offentlig service. Det vil især ramme de grupper, der bruger det offentlige mest. Nogle af de grupper, der har de største træk på de offentlige ydelser, er fattige og ufaglærte.

Læs mere

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck

Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt. Analyse af ældrecheck Socialudvalget 2008-09 SOU alm. del Bilag 343 Offentligt Analyse af ældrecheck Sammenfatning Følgende analyse af ældrechecken har Ældre Sagen foretaget på baggrund af tal fra 2007, der er de senest tilgængelige.

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene

Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap

Læs mere

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse

Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere