Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Transkript

1 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der blevet fremført, at årlige pensionsindbetalinger - udover ATP - på mindre end 2. kr. klassificerer som for lidt, se bl.a. ATP (214) og SFI (214). Mens denne tommelfingerregel selvsagt giver en simpel definition af restgruppen, er den samtidig ufuldstændig. Et mere præcist - men også mere komplekst - mål for restgruppen tager udgangspunkt i dækningsgraden, som beskriver forholdet mellem indkomst før og efter pensionsalderen. I dette notat belyses forskellene mellem de to opgørelser af restgruppen. Mens det første mål tager udgangspunkt i absolutte pensionsindbetalinger uafhængig af indkomst, er restgruppen defineret på baggrund af dækningsgraden et relativt mål for opsparingsbehovet i forhold til individuel indkomst. Når restgruppen defineres som pensionsindbetalinger på under 2. kr. om året i en femårig periode, er det særligt personer med lav indkomst og personer uden for arbejdsstyrken, som tilhører restgruppen. Men som det vises i dette notat, så er opsparingsbehovet - målt ved dækningsgraden - og opsparingsevnerne meget begrænsede for denne restgruppe. Personerne i restgruppen defineret på denne måde er de personer, som typisk har de højeste dækningsgrader, når de når pensionsalderen. Ofte er dækningsgraden 1 pct. eller højere, hvilket betyder, at de kan stige i indkomst ved pensionering. Selv uden pensionsopsparing har de en uændret indkomst før og efter pensionsalderen. Forklaringen er, at de ofte lever af offentlige overførsler både før og efter pensionsalderen. Dette uddybes i Forsikring & Pension (215), som analyser levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne. Defineres restgruppen på baggrund af dækningsgraden, vil disse personer ikke tilhøre restgruppen, fordi deres forbrugsmuligheder ikke falder betydeligt ved folkepensionsalderen. Omvendt vil de personer, der har en lav dækningsgrad, netop være erhvervsaktive personer, som gennem livet har sparet for lidt op til pension, og som derfor oplever et stort fald i forbrugsmulighederne ved folkepensionsalderen. Dette notat viser, at det således er misvisende udelukkende at se på de absolutte pensionsindbetalinger, hvis målet er at identificere personer, som sparer for lidt op til pension. For eksempel har ca. 2 pct. af de 65-årige i 212 en dækningsgrad på mere end 1 pct., og blandt disse indbetalte knap 4 pct. mindre end 2. kr. til pension om året. Personer med utilstrækkelige pensionsindbetalinger, som er i risiko for at få lave dækningsgrader, er typisk personer i beskæftigelse uden en aftale- eller overenskomstbaseret pensionsordning. Mens det er knap 3 pct. af de 3-59-årige, som indbetaler mindre end 2. kr. om året til pension, er tallet kun 1 pct. for lønmodtagere. I det modnede pensionssystem vil restgruppen, som oplever til stort fald i indkomst ved pensionering, være faldet til omkring 5 pct., jf. Forsikring & Pension (21). Side 1

2 Boks 1 Definitioner af restgruppen Restgrupper kan defineres og opgøres på forskellige måder: Tre definitioner af restgruppen i SFI (214): Pensionsformuerne: 64-årige med en formue så lav at de vil være berettigede til at modtage fuldt folkepensionstillæg. Dækningsgraderne, pensionsindkomst og økonomisk tilfredshed: Personer som har trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet og modtager folkepension. Disse personer er i restgruppen hvis de har en lav økonomisk tilfredshed, samt en lav pensionsindkomst kombineret med en forholdsvis lav dækningsgrad. Pensionsindbetalingerne: De personer som over en femårig periode indbetaler mindre end 1. kr. til pension. 1 Restgruppen er med udgangspunkt i pensionsindbetalingerne defineret på tre måder i Forsikring & Pension (213): Restgruppe 1: Personer med en indbetalingsprocent i pct. af den korrigerede bruttoindkomst, der er mindre end 5 pct. af medianindbetalingsprocenten. Restgruppe 2: Personer med indbetalinger mindre end 6 pct. af kontanthjælpssatsen. Svarer til 7.1 kr. årligt (21-niveau) Restgruppe 3: Alle personer med samlede pensionsindbetalinger på kr. Restgruppen blandt pensionister defineret ved lave dækningsgrader i Forsikring & Pension (213): Restgruppen omfatter personer, hvor dækningsgraden er mere end 3 pct. lavere end median-dækningsgraden for personer med samme indkomst. Personer er inddelt i tre lige store grupper efter lav, mellem og høj indkomst som 59-årige. 1 For at blive mere eller mindre afhængig af sociale ydelser som pensionist skal man, ifølge en analyse fra ATP (ATP, 214), have en indkomst som enlig pensionist udover folkepensionen på mindre end 66.5 årligt. Ved denne grænse vil ældrecheck og personligt tillæg være fuldt ud aftrappet. Det svarer til at man (i 214-kroner) skal spare omkring 2. kroner op om året gennem hele arbejdslivet som antages at være fra år. ATP s definition af restgruppen benyttes som udgangspunkt for SFI s analyse af restgruppen. Side 2

3 Personer, der indbetaler mindre end 2. kr. I dette afsnit undersøges, hvordan andelen, som tilhører 2. kr.-restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne i alderen 3-59 år i 211, fordeler sig på indkomstdeciler. 1 I 1. decil befinder 9 pct. af mændene sig i restgruppen, mens det for kvinder er 92 pct. Andelen, som indbetaler mindre end 1. kr. over en femårig periode, er faldende i takt med, at indkomsten stiger. Fra decil ses en tendens til, at relativt færre kvinder end mænd er i restgruppen. På tværs af deciler er der i gennemsnit 29 pct. kvinder og 27 pct. mænd mellem 3 og 59 år, som tilhører restgruppen. Tabel 1 Andele i 2. kr.-restgruppen fordelt på indkomstdeciler, Bruttoindkomst 211 Mænd Kvinder Alle ---- pct decil decil decil decil decil decil decil decil decil decil I alt Anm: Indkomstdecilerne er defineret på en beregnet bruttoindkomst i 211 bestående af overførselsindkomster og erhvervsindkomst tillagt indbetalinger til arbejdsmarkedspension efter AM-bidrag. Restgruppen er baseret på pensionsindbetalinger under 1. kr. (211-niveau) over en femårig periode fra Figur 1 viser, hvor stor en andel der i perioden har indbetalt mindre end 1. kr. til pension fordelt på køn og socioøkonomisk status. Blandt førtidspensionisterne tilhører 93 pct. restgruppen ud fra denne definition. Blandt de øvrige 3-59-årige, som hovedsageligt lever af offentlige ydelser, er restgruppen 81 pct. for mænd og 85 pct. for kvinder. For selvstændige er der i gennemsnit 54 pct., der har indbetalt mindre end 1. kr. til en pensionsordning i den femårige periode. Flere kvindelige selvstændige end mænd tilhører restgruppen. Den mindste restgruppe ses blandt lønmodtagerne, hvor kun 12 pct. i gennemsnit af alle lønmodtagere tilhører restgruppen i 211. Langt de fleste lønmodtagere er omfattet af arbejdsmarkedspension, og 95 pct. af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere indbetaler til en pensionsordning, jf. Forsikring & Pension (213). 1 Den erhvervsaktive alder er 3-59 år som SFI (214). Side 3

4 Figur 1 Andele i restgruppen fordelt på socioøkonomisk status, Lønmodtager Selvstændig Offentlige ydelser Førtidspensionist Mænd Kvinder Anm.: Restgruppen er baseret på pensionsindbetalinger under 1. kr. (211-niveau) over en femårig periode fra Socioøkonomisk status er i 211. Det er muligt, at socioøkonomisk status ændrer sig over perioden. Fordelt efter højest fuldførte uddannelse i 211 ses det af tabel 2, at restgruppens størrelse er faldende i takt med uddannelsens længde. Forskellen mellem mænd og kvinder på tværs af uddannelsesniveau viser, at en større andel af kvinder befinder sig i restgruppen; bortset fra kvinder med en mellemlang videregående uddannelse. Kønsforskellene bliver mindre udtalt med længere uddannelsesniveau. Tabel 2 Andele i restgruppen fordelt på uddannelseskategori, 211 Uddannelseskategori Mænd Kvinder Alle ---- pct Folkeskole Gymnasial uddannelse Faglærte KVU MVU LVU Alle Anm: KVU = Kort videregående uddannelse, MVU = Mellemlang videregående uddannelse, LVU = Lang videregående uddannelse. Restgruppen er baseret på pensionsindbetalinger under 1. kr. (211-niveau) over en femårig periode fra Kilde: Egne beregninger baseret på registerdata. Side 4

5 Dækningsgrader og pensionsindbetalinger Dækningsgraden måler indkomsten som 65-årig folkepensionist i 212 sammenholdt med indkomsten som 59-årig. I 212 drejer det sig om 69.3 personer. For disse personer beregnes, hvor stor en andel der i den femårige periode fra 21-25, mens de var i alderen år, indbetalte mindre end 1. kr. til pension. Der er i alt 2.7 i restgruppen med lave pensionsindbetalinger, hvilket svarer til 3 pct. Dette er på niveau med andelen, der er i restgruppen blandt alle i den erhvervsaktive alder mellem 3 og 59 år (28 pct., jf. tabel 1). 2 De 65-årige i 212 deles op efter pensionsindbetalinger, og disse sammenholdes med nettodækningsgraden. Figur 2 viser, at de 3 pct., der har indbetalt under 1. kr. til pension, har en nettodækningsgrad mellem 8 og 1 pct. Nettodækningsgraden er stigende fra 7 til 85 pct. for indbetalinger fra 15. til 5. kr. i perioden. Figur 2 Dækningsgrad fordelt på samlede pensionsindbetalinger, Pensionsindbetaling (1. kr.) Nettodækningsgrad Andel af 65-årige (hj.akse) Anm.: Restgruppen er baseret på pensionsindbetalinger under 1. kr. (211-niveau) over en femårig periode fra 21-25, hvor personerne er år. Den lodrette linje angiver restgruppen, der har indbetalt under 1. kr. fra En tilsvarende beregning er lavet, hvor dækningsgraden er holdt op imod pensionsformuen som 59,5-årig. For pensionsformuer mindre end 1 mio. kr. ses i figur 3 en svag negativ sammenhæng mellem pensionsformuens størrelse og dækningsgraden blandt de 65-årige i 212. Pensionsformuen er beregnet i 26, hvor de pågældende personer er 59,5 år, og der vil selvfølgelig være en yderligere indbetaling for personer, som fortsætter deres indbetalinger frem til deres pensionering. 2 Det er nødvendigt at nævne, at der kan have været både større og mindre pensionsindbetalinger i årene uden for perioden 21-25, hvilket kan påvirke dækningsgraden. Side 5

6 pct. af de 65-årige i 212 har en pensionsformue på mindre end 1 mio. kr. i 26. Det ses, at personerne med de laveste pensionsformuer har de højeste dækningsgrader, og derfor ikke oplever nogen stor indkomstnedgang, når de går på pension på trods af deres lave pensionsformue. Figur 3 viser, at 8,4 pct. har mellem 1, og 1,5 mio. kr. i pensionsformue, mens 5 pct. har en pensionsformue mellem 1,5 og 2, mio. kr. Den sidstnævnte gruppe har en markant lavere dækningsgrad, end de der har en mindre formue. Personer i restgruppen defineret ved en lav pensionsformue - vil derfor ikke nødvendigvis blive dårligere stillet, når de går på pension. Årsagen er i begge tilfælde lave pensionsindbetalinger og lave pensionsformuer at personer med relativt lave indkomster før pensionsalderen opnår høje dækningsgrader alene som følge af folkepension, pensionstillæg, ældrecheck og andre offentlige ydelser, der er målrettet pensionister uden egen pensionsopsparing. Målt på indkomsten før og efter pensionsalderen har de ikke noget behov for at spare ydereligere op til pension, selvom de ifølge definitionen er i restgruppen. Figur 3 Pensionsformuer og dækningsgrad, Pensionsformue som 59-årig, 1. kr. Nettodækningsgrad Andel af 59-årige (hj.akse) Anm.: Restgruppen er baseret på pensionsindbetalinger under 1. kr. (211-niveau) over en femårig periode fra 21-25, hvor personerne er år. Figur 4 understreger pointen om, at personer med de højeste dækningsgrader typisk tilhører restgruppen med lave pensionsindbetalinger. Fx er der 2 pct. af de 65-årige i 212, som har en dækningsgrad på mere end 1 pct., og blandt disse tilhører knap 4 pct. restgruppen, defineret ved pensionsindbetalinger under 1. fra år, jf. figur 4. Side 6

7 Figur 4 Restgruppen ved intervaller af dækningsgrader, <8 8-1 >1 Nettodækningsgrad Andel med lave pensionsindbetalinger Andel af 65-årige Anm.: Restgruppen er baseret på pensionsindbetalinger under 1. kr. (211-niveau) over en femårig periode fra 21-25, hvor personerne er år. Litteratur ATP (214), Hver tredje pensionist kan have ret til sociale ydelser i fremtiden, Nyhedsbrevet Faktum nr. 127, 29. april 214 Forsikring & Pension (215), Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne, Analyserapport 215:2. Kommende. Forsikring & Pension (213), Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing, Analyserapport 213:2 Forsikring & Pension (21), Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing, Analyserapport 21:11. SFI (214), Danskernes pensionsopsparinger og indkomster en deskriptiv analyse, Anna Amilon, Gabriel Pons Rotger & Anders Gade Jeppesen, SFI rapport 14:2. Kontakt Andreas Østergaard Nielsen, chefkonsulent, cand.polit, [email protected] Peter Foxman, chefkonsulent, cand.polit, [email protected] Søs Nielsen, student, stud.polit, [email protected] Side 7