Notat til temadrøftelsen på VEU-rådets møde den 29. november Revideret til mødet den 27. februar 2013.

Transkript

1 19. november 2012 (revideret den 18. februar 2013) Indholdsfortegnelse Notat til temadrøftelsen på VEU-rådets møde den 29. november Revideret til mødet den 27. februar Baggrund Den generelle udvikling i AMU-aktiviteten Undersøgelse af hypotese 1: Er der sammenhæng mellem institutionernes udbud af IDV og faldet i AMU-aktiviteter? Undersøgelse af hypotese 2: Er der sammenhæng mellem manglende annoncering hhv. manglende udbud og den faldende AMU-aktivitet? Konklusion Gennemførte initiativer med henblik på at øge brugen af AMU Perspektivering og mulige emner til de kommende temadrøftelser om udbud... 9 Bilag A. Aktivitetsudvikling på AMU Bilag B: Aktivitetsudviklingen i AMU Bilag C: Opgørelse over arbejdsmarkedsuddannelser fordelt på FKB er, der det seneste år har haft aktivitet...23 Bilag D: Opgørelse over hvor stor andel af de uddannelser, som institutionen er godkendt til, institutionen har annononceret hhv. haft aktivitet på i løbet af det seneste år Baggrund VEU-rådet har ønsket en drøftelse af aktivitetsudviklingen på AMU-området med særlig fokus på faktorer af betydning for såvel udbuddet og efterspørgslen, herunder hvorvidt aktivitetsfaldet kan skyldes et manglende strategisk fokus på AMU-udbuddet hos de godkendte AMU-udbydere. I notatet opridses aktivitetsudviklingen de seneste 15 år. I bilag A uddybes beskrivelsen af den seneste aktivitetsudvikling fra forbrugs- og aktivitetsopgørelsen for kvartal I forlængelse heraf undersøges to hypoteser: 1. Er der sket en stigning i AMU-udbydernes udbud af indtægtsdækket virksomhed (IDV) på bekostning af AMU-udbuddet? 2. I hvilket omfang annonceres og udbydes arbejdsmarkedsuddannelserne, og kan dette forklare den faldende aktivitet? Undersøgelsen bygger primært på tal, som er trukket i ministeriets database CØSA samt AMUstatistikken. Side 1 af 29

2 2. Den generelle udvikling i AMU-aktiviteten Nedenstående figur 1 viser udviklingen i AMU-aktiviteten fra Figur 1: Udviklingen i AMU-aktiviteten inkl. ledige og anden rekvireret aktivitet (årselever) BNP Vækst Antal årselever Kilde: Tabel NATN01 og Ministeriet for Børn og Undervisning (AMU statistikken) Figuren viser aktivitetsudviklingen på AMU inkl. ledige over perioden , og udviklingen i BNP-væksten i samme periode. Der er højkonjunktur, når BNP væksten er lig eller over 2 procent og lavkonjunktur, når BNP væksten er under 2 procent. Figuren antyder en vis sammenhæng mellem konjunkturudviklingen og aktivitetsudviklingen på AMU. Fx ses der fra 1997 til 1999 modsatrettede bevægelser i de to grafer, hvor aktiviteten stiger samtidig med, at BNP-væksten falder og omvendt. Samme tendens ses i 2008 og 2009 med store stigninger i aktiviteten samtidig med, at BNP-væksten falder. Af andre faktorer, der kan have haft indflydelse på aktivitetsudviklingen på AMU i perioden kan være: - En omlægning af finansieringen af lediges deltagelse i AMU således at den aktiverende myndighed selv skulle finansiere aktiviteten for lediges deltagelse i AMU, frem for staten. ( ) - Genopretningspakken, som blandt andet medførte, at satserne for VEU-godtgørelse, befordring samt kost og logi blev reduceret, ligesom at personer med en videregående uddannelse fremadrettet skulle betale fuld deltagerbetaling (2011). - Indførelse af prisloft for ledige med ret til 6-ugers selvvalgt uddannelse ved deltagelse bl.a. AMU (2011). I 2011 falder aktiviteten på AMU samtidig med, at væksten i BNP falder. Dette skal ses i sammenhæng med, at der i denne periode sker en opstramning af vilkårene for deltagelse i AMU for både beskæftigede og ledige, idet Genopretningspakken træder i kraft og prisloftet indføres. Side 2 af 29

3 Udover at figuren illustrerer, at AMU-aktiviteten er relativt volatil, illustreres samtidig, at aktiviteten gennemsnitligt set befinder sig på et stabilt niveau omkring årselever, hvor aktiviteten i 2009 og 2010 var historisk højt. Det ses også af figuren, at aktiviteten i 2011 er ca. på samme niveau som i perioden Undersøgelse af hypotese 1: Er der sammenhæng mellem institutionernes udbud af IDV og faldet i AMU-aktiviteter? Det har været drøftet i VEU-rådet, om den faldende efterspørgsel på AMU-området kan skyldes, at udbyderne i stedet satser på øget omsætning indenfor indtægtsdækket virksomhed, herunder at virksomhederne i højere grad efterspørger mere virksomhedstilpassede kurser, som ikke er forenelige med ministeriets skærpede fokus på nul-tolerance og AMU s regelsæt. Undersøgelsen af hypotese 1 belyses ved en analyse af omfanget af IDV på institutionerne suppleret med kvalitative interviews. Ministeriet kan trække oplysninger om institutionernes kontering af IDVaktiviteter som økonomiske hovedtal som indtægt, omkostninger og resultat. Tallene siger dog ikke noget om, hvad aktiviteten dækker over, hvorfor der også er gennemført 10 interviews af nøglepersoner ansat hos forskellige AMU-udbydere af forskellige institutionstyper, og som alle har haft en stigning i indtægter 1 på IDV de seneste år. Da der er tale om en stikprøve, kan konklusionen af interviewdelen ikke generaliseres. I nedenstående diagram 1 og tabel 1 ses udviklingen over AMU-udbydernes kontering af IDVaktiviteter. Diagram 1: Oversigt over udviklingen i IDV indtægter, IDV resultat og AMU-aktiviteten (indekseret med 2008 som basisår) IDV indtægt IDV resultat AMU aktivitet Dette er ikke ensbetydende med bedre resultat på bundlinjen, da der ikke er ses på omkostningerne ved udbud af IDV ved valg af respondenter. Side 3 af 29

4 Kilde: AMU-statistikken og CØSA (konteringen på IDV). Alle AMU-udbydere undtagen de private godkendte og professionshøjskolerne indgår i beregningsgrundlaget. * IDV indtægt dækker over den samlet kontering af indtægter på IDV (opgjort i kr.). ** IDV resultat dækker over det samlet overskud på IDV (opgjort i kr). ***AMU-aktiviteten er opgjort på årselever. Tabel 1: Udviklingen i IDV og AMU for årene IDV indtægt kr kr kr kr. IDV resultat kr kr kr kr. AMU aktivitet ÅE ÅE ÅE ÅE (årselever) Kilde: AMU-statistikken og CØSA (konteringen på IDV). Alle AMU-udbydere undtagen de private godkendte og professionshøjskolerne indgår i beregningsgrundlaget. Diagrammet og tabellen viser, at AMU-udbyderne i årene har holdt et nogenlunde stabilt niveau i forhold til indtægtssiden på IDV-aktiviteter. AMU-udbyderne har dog i højere grad formået at få et bedre resultat på IDV-aktiviteterne, idet resultatbalancen er forbedret med ca. 20 millioner kr. i 2011 i forhold til 2008, hvilket svarer til en stigning på ca. 15 %. Da indtægtssiden er forholdsvis stabil, må den forbedrede resultatbalance tilskrives reduktioner i omkostningerne. På makroniveau kan det derfor konkluderes, at der ikke er tale om en markant stigning i IDVaktiviteten i de år, hvor AMU-aktiviteten er faldet markant. Med andre ord er der ikke umiddelbart tale om en signifikant substitutionseffekt, hvor AMU-aktiviteter erstattes af IDV-aktiviteter med et tilsvarende indhold med henblik på at skabe et større overskud. Ministeriet har endvidere foretaget en analyse af 10 institutioners strategiske tilgang til AMU og IDV. Denne analyse er gennemført som telefoniske interviews, og den viser, at ministeriets udtræk af institutionernes kontering på IDV spænder over vidt forskellige aktiviteter såsom uddannelsesaktiviteter, forplejning, udlejning af bygninger, salg af produkter m.m. I forhold til uddannelsesaktiviteter er der tale om særlig tilrettelagte forløb for ledige eller virksomheder, som ikke kan rummes inden for AMUprogrammet, samt konsulentydelser. Alle de interviewede institutioner afviste, at der i højere grad fokuseres på at levere uddannelsesydelser som IDV frem for AMU. Tværtimod fremhævede institutionerne, at de først og fremmest havde fokus på at levere AMU. Kun i tilfælde, hvor virksomhedernes behov var så specifikke, at det ikke kunne rummes inden for AMU-programmet, blev muligheden for IDV fremlagt som et alternativ. Årsager, som ofte fremhæves som baggrunden for, at en ydelse leveres som IDV frem for AMU, er virksomhedens ønsker om et særligt tilrettelagt indhold, længden på AMU-kurser som virksomhederne synes er for lange, og at folk med en videregående uddannelse skal betale fuld deltagerbetaling, hvorfor virksomheden i stedet hellere vil have et særligt tilrettelagt forløb. Et andet resultat fra interviewene var, at de særligt tilrettelagte forløb for virksomheder, som vil kunne erstattes af AMU, såfremt virksomheden var indstillet på f.eks. en længere varighed, udgjorde en lille mængde af uddannelsesaktiviteter udbudt som IDV. Størstedelen af uddannelsesaktiviteter, der er gennemført som IDV, kan tilskrives konsulentydelser eller kompetenceafklarings- og vejledningsforløb gennemført for jobcentre. I forhold til efterspørgslen efter AMU blev der nævnt forskellige årsager til aktivitetsfaldet i 2011, og årsagerne var stærkt afhængig af selve institutionens udbudsportefølje og den geografiske beliggenhed. Side 4 af 29

5 De årsager, som hyppigst gik igen, var genopretningspakken, den aktuelle lavkonjunktur, tilmeldingen via efteruddannelse.dk samt AMU-kulegravningen. Flere institutioner peger på, at genopretningspakken med blandt andet reduceret sats på VEUgodtgørelse, indførelse af prisloft for 6-ugers selvvælgere og fuld deltagerbetaling for personer med en videregående uddannelse har haft en negativ effekt på virksomhedernes efterspørgsel. Særligt sidstnævnte fremhæves af flere institutioner som et markant aktivitetsdæmpende tiltag. Ophævelsen af prisloftet har omvendt haft en positiv virkning på efterspørgslen. En anden årsag til den faldende AMU-aktivitet er, at den forsatte lavkonjunktur har medført en reduktion af medarbejderstaben i et sådant omfang, at de tilbageværende ansatte ikke kan undværes i produktionen. Derfor sendes de ikke på efteruddannelse. En tredje årsag, som af flere af institutionerne nævnes som en dæmpende effekt på virksomhedernes efterspørgsel af AMU, er kompleksiteten i tilmeldingen via efteruddannelse.dk. Det er særligt udtalt for de små- og mellemstore virksomheder. Endelig nævnes AMU-kulegravningen og de mange misbrugssager som en faktor, der har reduceret efterspørgselen, idet AMU forbindes med noget underlødigt, og fordi virksomhederne ikke ønsker at løbe en risiko for at blive hængt ud i pressen. 4. Undersøgelse af hypotese 2: Er der sammenhæng mellem manglende annoncering hhv. manglende udbud og den faldende AMU-aktivitet? I VEU-rådet har det været drøftet, om den faldende AMU-aktivitet kan skyldes, at institutionerne ikke i tilstrækkeligt omfang har fokus på at få udbudt AMU. Dette kan f.eks. komme til udtryk ved, at en væsentlig del af den samlede mængde af arbejdsmarkedsuddannelser (AMU-mål) ikke reelt udbydes. Hypotesen om manglende annoncering og udbud er undersøgt ved en analyse af annoncering og aktivitet på samtlige arbejdsmarkedsuddannelser det seneste år (perioden 2. halvår 2011 og 1. halvår 2012). Undersøgelsen viser, at der det seneste år var aktivitet på 79,4 pct. af samtlige godkendte arbejdsmarkedsuddannelser. Af tabel 2 fremgår det, at der er visse variationer mellem de forskellige efteruddannelsesudvalgs områder, men billedet er generelt, at der det seneste år har været aktivitet på langt de fleste arbejdsmarkedsuddannelser. Side 5 af 29

6 Tabel 2. Opgørelse over arbejdsmarkedsuddannelser, der har haft aktivitet. Efteruddannelsesudvalg Uddannelser med aktivitet IF & MI - Svejsning og fyringsteknik 94,82% Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg 59,04% Træets Efteruddannelser 71,72% Metalindustriens Uddannelsesudvalg 66,10% Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg 69,32% Transporterhvervets Uddannelser 76,45% Efterudd.udv. for bygge/anlæg og industri 74,67% Efterudd.udv. for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse 80,98% Industriens Fællesudvalg for erhvervs- og arbejdsmarkedsudd. 73,17% Efterudd.udv. f. Køkken, Hotel, Restaurant, Konditor og Kødbranchen 70,32% Efterudd.udv. for det Pædagogiske Område og Social og Sundhedsområdet 82,18% Efterudd.udv. for tekniske installationer og energi 79,29% Gennemsnit 79,43% Kilde: CØSA. Tallene er for perioden 2. halvår af 2011 og 1. halvår * Uddannelser med aktivitet viser den mængde af arbejdsmarkedsuddannelser, som har udløst tilskud fra MBU eller i regi af betalingsloven, sammenholdt med den samlede mængde af godkendte arbejdsmarkedsuddannelser. ** Flygtninge/indvandrerkurser samt Fælleskataloget er medregnet i hovedtotal, selvom de ikke ellers fremgår af tabellen. I bilag C findes en tilsvarende opgørelse, hvor oplysningerne findes for samtlige FKB er. Det fremgår heraf, at der er store variationer mellem FKB erne, idet en del FKB er har en meget lav aktivitetsgrad. Der kan være mange forklaringer på denne variation. Hvis der på en FKB kun er aktivitet på en lille andel af uddannelserne, kan det fx skyldes, at flere uddannelser først er godkendt sent i opgørelsesperioden. På trods af denne mulige forklaring på lav aktivitetsgrad er det bemærkelsesværdigt, at hele 10 FKB er har haft aktivitet på under 30 pct. af uddannelserne. Det er ligeledes blevet undersøgt, i hvor høj grad institutionerne annoncerer uddannelser, som de er udbudsgodkendt til. Undersøgelsen af dette viser, at institutionerne samlet set kun annoncerede 39,5 pct. af de uddannelser, som er udbudsgodkendt til. Dette er vist i tabel 3 nedenfor. Tabel 3. Opgørelse over institutionernes annonceringsgrad. Annoncerede Efteruddannelsesudvalg uddannelser IF & MI - Svejsning og fyringsteknik 60,35% Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg 31,04% Træets Efteruddannelser 32,45% Metalindustriens Uddannelsesudvalg 43,60% Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg 42,80% Transporterhvervets Uddannelser 33,44% Efterudd.udv. for bygge/anlæg og industri 38,56% Efterudd.udv. for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse 39,72% Industriens Fællesudvalg for erhvervs- og arbejdsmarkedsudd. 35,74% Efterudd.udv. f. Køkken, Hotel, Restaurant, Konditor og Kødbranchen 32,12% Efterudd.udv. for det Pædagogiske Område og Social og Sundhedsområdet 35,66% Efterudd.udv. for tekniske installationer og energi 46,32% Hovedtotal 39,55% Side 6 af 29

7 Kilde: Tallene er for perioden 2. halvår af 2011 og 1. halvår * Annoncerede uddannelser viser den mængde af arbejdsmarkedsuddannelser, som har været annonceret på efteruddannelse.dk af de institutioner, der har udbudsgodkendelsen til uddannelsens moderfkb sammenholdt med den samlede mængde af godkendte arbejdsmarkedsuddannelser. ** Flygtninge/indvandrerkurser samt Fælleskataloget er medregnet i hovedtotal, selvom de ikke ellers fremgår af tabellen Tallene i tabel 2 og tabel 3 er ikke sammenlignelige. I aktivitetstabellen (tabel 2) er opgjort, om uddannelserne er udbudt minimum et sted i Danmark, mens der i annonceringstabellen (tabel 3) er fokus på, hvorvidt samtlige institutioner annoncerer hele det udbud, som de er godkendt til. I tabel 3 vil en uddannelse først udgøre 100 pct., hvis samtlige institutioner med udbudsgodkendelsen, havde annonceret samtlige uddannelser, mens en uddannelse vil udgøre 100 pct. i tabel 2, når blot uddannelsen udbydes hos én institution. Forskellen i beregningsmetoden skyldes, at der ikke er en absolut forventning om, at alle institutioner skal udbyde samtlige uddannelser, da mange FKB er indeholder uddannelser, som kun har begrænset efterspørgsel, og som nødvendiggør særligt udstyr og/eller lærerkvalifikationer. I bilag D findes en opgørelse, der på institutionsniveau viser andelen af uddannelser med aktivitet i løbet det seneste år. Opgørelsen kan være interessant i forbindelse med drøftelser af institutionernes anvendelse af deres udbudsgodkendelse og udbudsstyringen. Opgørelsen viser, at institutionerne har aktivitet på gennemsnitligt 31 pct. af de uddannelser, som de er godkendt til at udbyde. Institutionernes annonceringsgrad fremgår ligeledes af tabellen. På grund af 3-års-reglen om, at arbejdsmarkedsuddannelser lukkes, hvis de i løbet af 3 år ikke har haft aktivitet, har ministeriet ikke tidligere fundet det relevant med en undersøgelse af aktivitetsgraden på uddannelserne. Arbejdsmarkedsuddannelser, der står til at blive lukket på baggrund af 3-års-reglen, kan dog undgå lukning, hvis efteruddannelsesudvalgene har gode argumenter for dette. Situationen, hvor arbejdsmarkedsuddannelser bevares på baggrund af efteruddannelsesudvalget ønske, forekommer ofte. Det er sandsynligt, at virksomhedernes efterspørgsel i et vist omfang også afhænger af synligheden omkring udbuddet, dvs. virksomhederne skal kunne få oplysninger om, at et efteruddannelsesbehov kan imødekommes i AMU-systemet. En manglende synlighed vil i så fald medføre, at der reelt findes en efterspørgsel, som aldrig bliver efterprøvet eller opsamlet. Ministeriet har senest ændret på vilkårene, således at institutionerne med visse modifikationer skal annoncere de arbejdsmarkedsuddannelser, som de er godkendt til. Vilkårene er beskrevet i afsnit 6. På det foreliggende grundlag kan undersøgelsen ikke entydigt konkludere nærmere på hypotese 2. Undersøgelsen viser dog, at langt størstedelen af arbejdsmarkedsuddannelserne har været udbudt i løbet af perioden 2. halvår af 2011 og 1. halvår af Institutionernes annoncering af uddannelser, som de er godkendt, er relativt lav (39,5 pct.). Om det er lavere end tidligere og dermed kan siges at være medvirkende årsag til aktivitetsnedgangen, er dog uklart, da det ikke er muligt at gennemføre en analyse med en længere tidshorisont af betydning, idet efteruddannelse.dk blev sat i drift 4. januar 2010, og anvendelsen først blev gjort obligatorisk 1. november De nye vilkår for annoncering (jf. afsnit 6) forventes dog at medføre, at annonceringsgraden fremadrettet vil stige. 5. Konklusion Det kan konkluderes, at de seneste års aktivitetsfald har tæt sammenhæng med de politiske beslutninger om ændringer i de økonomiske rammevilkår for udbud af AMU. Dette bekræftes af den historiske udvikling over AMU-aktiviteten samt af de gennemførte interviews. Side 7 af 29

8 Hypotese 1 om, at der er sket en stigning i udbydernes udbud af IDV på bekostning af AMU-udbuddet kan ikke bekræftes. Først og fremmest viser hovedtallene, at institutionerne har haft en stabil kontering af indtægt på IDV i perioden , hvor AMU-aktiviteten har været meget svingende. Dernæst har de adspurgte institutioner i interviewene afvist, at der er en bevidst strategi i forhold til mere udbud af IDV frem for AMU. IDV-aktiviteter dækker over meget forskellige forhold fra bygningsleje til uddannelsesaktiviteter, og uddannelsesaktiviteterne udbudt som IDV kan i størstedelen af tilfældene ikke erstattes af AMU. Dog har flere institutioner fremført, at indførelse af efteruddannelse.dk samt AMUkulegravningen har mindsket virksomhedernes efterspørgsel efter AMU, og efteruddannelse rekvireres i stedet som IDV. Hypotese 2 om, at den faldende AMU-aktivitet er udtryk for manglende udbud af AMU kan hverken be- eller afkræftes. Undersøgelsen viser dog, at langt størstedelen (79,4 pct.) af den samlede AMUportefølje blev udbudt mindst en gang i løbet af andet halvår 2011 og første halvår Udbuddet af uddannelser varierer dog meget for forskellige FKB er, idet en række FKB er kun var aktivitet på en relativt lav andel af uddannelserne. Desuden viste undersøgelsen, at institutionerne gennemsnitligt har annonceret 39,5 pct., af de uddannelser, de er godkendt til. Det er dog vanskeligt at sige i hvilket omfang, disse forhold spiller ind på nedgangen i AMU-aktiviteten, da det ikke er undersøgt, om udbuds- og annonceringsmønstret er ændret de seneste år. 6. Gennemførte initiativer med henblik på at øge brugen af AMU Regeringen og ministeriet har allerede igangsat flere initiativer med henblik på at øge brugen af AMU. De væsentligste er følgende: - Indførelsen af minimumsaktiviteter. Med det nye AMU-udbud fra 2010 blev det stillet krav om, at udbyderne skal realisere en vis minimumsaktivitet for at kunne bevare udbudsgodkendelsen. Instrumentet skal sikre, at institutionerne har en tilstrækkelig aktivitet på kernemålene i en FKB, således at et bæredygtigt uddannelsesmiljø kan opretholdes. Ved første opfølgning af minimumsaktiviteten for 2010 udført i 2011 var der 93 udbydere, som ikke havde realiseret minimumsaktiviteten på udvalgte FKB er, og ministeriet lod 16 udbudsgodkendelser bortfalde efter drøftelser med efteruddannelsesudvalgene og VEU-rådet. - Ændret praksis som opfølgning på minimumsaktivitet. Det er besluttet, at fra 2013 vil opfølgningen på minimumsaktiviteter blive suppleret med kvalitative indikatorer. Tiltaget skal sikre, at institutionerne er bekendt med, at en strategisk satsning på AMU såsom opbygning af et stærkt uddannelsesmiljø eller efteruddannelse af lærere kan begrunde, at institutionen bevarer sin udbudsgodkendelse, selvom minimumsaktiviteten ikke er realiseret. - Fjernet prisloft på 6-ugers selvvalgt uddannelse. Fra 1. april 2012 er prisloftet på 6-ugers selvvalgt uddannelse fjernet, således at alle arbejdsmarkedsuddannelser kan indgå som en del af tilbuddet om 6-ugers selvvalgt uddannelse til de forsikrede ledige. Tallene fra 2. kvartal 2012 viser allerede en positiv effekt af tiltaget. Der er tale om 40 % mere aktivitet i 2. kvartal 2012 end den gennemsnitlige aktivitet under prisloftet ( kvartal 2012). - Gennemført 2 kampagner på området. Den første er gennemført i maj-juni om øget kendskab til VEU-centrene, og den anden er gennemført i oktober-november om RKV. - Skærpet udbudsforpligtelse, der omfatter annonceringspligt. VEU-rådet har i sin udtalelse fra VEU-rådsmødet den 19. september 2012 tilsluttet sig skærpelsen, som har til formål at øge synligheden af arbejdsmarkedsuddannelserne. Annonceringspligten gælder fra 1. januar 2013 og omfatter alle AMU-udbydere. Den kan opfyldes ved flere forskellige initiativer. For det første kan forpligtelsen opfyldes ved, at institutionen på efteruddannelse.dk selv annoncerer de ar- Side 8 af 29

9 bejdsmarkedsuddannelser, som institutionen er godkendt til. For det andet kan forpligtelsen opfyldes ved, at andre institutioner annoncerer arbejdsmarkedsuddannelserne. Det forventes, at institutionen gennem et større kendskab til andre institutioners udbud samt koordinering med dem sikrer annoncering af en bred vifte af arbejdsmarkedsuddannelser i FKB en. Endeligt skal det nævnes, at der på specialområder ikke er en annonceringspligt. Endvidere har flere efteruddannelsesudvalg meddelt ministeriet, at der er igangsat initiativer om en forstærket decentral dialog mellem institution, efteruddannelsesudvalg og lokale uddannelsesudvalg med henblik på at målrette og styrke uddannelsestilbuddene, således at branchen får imødekommet efteruddannelsesbehovet inden for rimelige tidsfrister og uden aflysninger. 7. Perspektivering og mulige emner til de kommende temadrøftelser om udbud VEU-rådet har ønsket en drøftelse af årsager til nedgangen i aktivitetsudviklingen, og hvilke tiltag der skal iværksættes med henblik på at øge brugen af AMU. Undersøgelsen og resultaterne sætter fokus på nogle områder, som vil kunne være mulige emner til drøftelse Emne A) Er alle uddannelser i en FKB lige relevante, og skal de alle have samme status? Der findes ca arbejdsmarkedsuddannelser, men det seneste år er der kun annonceret ca. 40 % på efteruddannelse.dk, mens der har været aktivitet på ca. 31 % af den samlede portefølje. Det tyder på, at der findes en væsentlig mængde af uddannelser, som der enten ikke er efterspørgsel efter, eller som institutionerne ikke kan eller ønsker at udbyde. Det eksisterende AMU-system har først og fremmest fokus på en hurtig optagelse af nye kompetencebehov, jf. 6-ugers reglen fra modtagelsen af en ansøgning til ministeriet skal afgive sine bemærkninger. Tilgangen er med andre ord, at det gælder om, at få varerne hurtigt i kataloget, og hvis institutionerne ikke sætter dem på hylden, eller folk ikke køber dem, fjernes de fra kataloget igen. Samtidig er der indbygget en selvrensende mekanisme, idet en arbejdsmarkedsuddannelse lukkes, hvis der de seneste 3 år ikke har været aktivitet på den (3-årsreglen). Uddannelsen kan dog stadig opretholdes, hvis efteruddannelsesudvalgene efterspørger og kan begrunde dette. Det efterspørges ofte med begrundelsen om, at der forventes aktivitet på uddannelsen i det kommende år. Dette kan dog være en ulempe for institutionerne, idet der nu indføres krav om, at de annoncerer samtlige uddannelser, de er udbudsgodkendt til. Flere efteruddannelsesudvalg har desuden på baggrund af det store AMU-udbud taget initiativ til at få defineret såkaldte garantikurser, hvor institutionerne garanterer branchen, at de pågældende AMUuddannelser ikke aflyses, når holdet annonceres/oprettes. Konkrete forslag til drøftelser kunne være: - Er alle AMU-mål i FKB er lige vigtige eller er der behov for yderligere sanering af ubenyttede AMU-mål i FKB er? - Kan udbudsforpligtelsen differentieres, og hvilke lokale mekanismer/aktører skal i spil? - Er indførelsen af garantikurser vejen frem og hvem er de rette til at definere behovet? - Er der behov for en tættere lokal dialog mellem brancher, lokale uddannelsesudvalg, efteruddannelsesudvalg m.fl. om udbud af uddannelser i en FKB? Emne B) Hvordan kan AMU s styrker synliggøres og hvordan sikres en højere aktivitet? Side 9 af 29

10 Undersøgelsen peger på, at der er mange faktorer, som har betydning for virksomhedernes brug af AMU, samt at kulegravningen og omtalen af de mange misbrugssager i pressen kan have mindsket virksomhedernes lyst til at brug AMU. Konkrete initiativer til drøftelse kunne være: - Hvordan sikrer vi, at en synliggørelse af AMU s styrker bliver et vigtigt indsatsområde for institutioner og øvrige interessenter? - Er synliggørelse af AMU s styrker relevant som TUP tema? - Er der behov for yderligere centrale informationskampagner om AMU s styrker? - VEU-centrenes rolle i en synliggørelse af AMU s styrker? Side 10 af 29

11 Bilag A. Aktivitetsudvikling på AMU Bilaget supplerer forbrugs- og aktivitetsrapporten for kvartal 2012 på almen og erhvervsrettet VEU, som led i temadrøftelse i VEU-rådet om aktivitetsudviklingen på AMU-området. Aktivitetsudvikling på rekvirenttyper Tabel 1 viser udviklingen i aktiviteten inden for FKB fordelt på rekvirenttyper fra 2010 til 2012 i kvartal. Sammenlignes aktiviteten i den samlede periode fra kvartal 2010 til kvartal 2012 fremgår det af tabellen, at aktiviteten er faldet både for ledige og beskæftigede (UVM). Det skal dog bemærkes, at aktiviteten var historisk høj i 2010, jf. figur 1 i notatet. Ses der isoleret på udviklingen fra 2011 til 2012, er aktivitetsfaldet for ledige dog vendt, og der er sket en stigning både for ledige inden for den aktive beskæftigelsesindsats og for ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse. Ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse har den største absolutte og procentvise stigning på 309 årselever svarende til 34 procent. Samtidig har det største absolutte og procentvise aktivitetsfald i antal årselever været på UVM s aktivitet fra 2011 til 2012 på 809 årselever, svarende til 16 procent. Rekvirenttypen UVM betegner den aktivitet, som finansieres inden for EVE-rammen og som hovedsageligt består af beskæftigede og selvstændigt erhvervsdrivende. Rekvirenttypen ledige er alle ledige som deltager i uddannelse, som led i den aktive beskæftigelsesindsats, mens 6 ugers selvvalgt vedrører forsikrede ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse. Tabel 1. Aktivitet inden for FKB fordelt på rekvirenttyper kvartal kvartal 2012 Aktivitetsændring i antal årselever Ændring i procent UVM % Ledige % 6-ugers selvvalgt % ISB % I alt % kvartal kvartal 2012 Aktivitetsændring i antal årselever UVM % Ledige % 6-ugers selvvalgt % ISB I alt % Kilde: CØSA Ændring i procent Aktivitetsudvikling fordelt på FKB Tabel 2 og 3 er en oversigt over aktivitetsudviklingen ekskl. alle ledige på de 10 FKB er med det største fald og de 10 med den største stigning, eksklusiv rekvireret aktivitet fra hhv og i kvartal. Det ses af tabel 2, at det største aktivitetsfald over den samlede periode samt isoleret set fra 2011 til 2012 forekommer på Fælleskataloget. Fra 2011 til 2012 er det næststørste aktivitetsfald sket på Individuel kompetencevurdering i AMU på 119 årselever mens Administration har haft det tredjestørste aktivitetsfald i antal årselever på 96 årselever i denne periode. Side 11 af 29

12 Den største aktivitetsstigning fra 2011 til 2012 forekommer på Ældrepleje, sygepleje og sundhed i kommunalt regi på 109 årselever. Over en toårig periode har Ældrepleje, sygepleje og sundhed i kommunalt regi ligeledes haft den største aktivitetsstigning med 100 årselever jf. tabel 3. Tabel 2. Aktivitetsudvikling fordelt på FKB, antal årselever fra , ekskl. rekvireret aktivitet FKB (moder FKB) Største aktivitetsfald i antal årselever 1-3. kvartal kvartal 2012 Ændring i antal årselever Ændring i procent 1 Fælleskataloget % 2 Individuel kompetencevurdering i AMU % 3 Administration % 4 Detailhandel % 5 Ledelse % 6 Madfremstilling - restaurant, kantine og catering % 7 Arbejdets organisering ved produktion i industrien % 8 Rengøringsservice % 9 Personbefordring med bybus og rutebil % 10 Grundkompetence chauffør gods % Største aktivitetsstigning i antal årselever 1 Ældrepleje, sygepleje og sundhed i kommunalt regi % 2 Postale produkter og processer % 3 Produktion af trykt og digital kommunikation % 4 Projektering, sagsbeh., reg. og teknisk salg % 5 Flyteknisk område % 6 Fremstilling af elektronikprodukter % 7 Entreprenør- og Landbrugstekniske område % 8 El-forsyningsanlæg % 9 Turist og rejse % 10 Mad til grupper med varierede behov for ernæring % Kilde: CØSA Tabel 3. Aktivitetsudvikling fordelt på FKB, antal årselever fra , ekskl. rekvireret aktivitet Moder FKB Største aktivitetsfald i antal årselever kvartal kvartal 2012 Ændring i antal årselever Ændring i procent 1 Fælleskataloget % 2 Detailhandel % 3 Administration % 4 Ledelse % 5 Individuel kompetencevurdering i AMU % 6 Madfremstilling - restaurant, kantine og catering % 7 Arbejdets organisering ved produktion i industrien % 8 Svejsning og termisk skæring i metal % 9 Pædagogisk arbejde med børn og unge % 10 Planteproduktion i landbruget % Største aktivitetsstigning i antal årselever Side 12 af 29

13 1 Ældrepleje, sygepleje og sundhed i kommunalt regi % 2 Grundkompetence chauffør gods % 3 Postale produkter og processer % 4 Projektering, sagsbeh., reg. og teknisk salg % 5 El-forsyningsanlæg % 6 Pasning af zoodyr, hobbydyr og fisk % 7 Opbygning og drift af offshore installationer % 8 Turist og rejse % 9 Elektronik- og svagstrømstekniske område % 10 Flyteknisk område % Kilde: CØSA Aktivitetsudvikling på efteruddannelsesudvalg Tabel 4 og 5 viser aktivitetsfaldet ekskl. alle ledige fordelt på efteruddannelsesudvalg i faldende orden fra hhv til 2012 og 2010 til Det ses, at Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse har haft det største fald i antal årselever på 264 årselever fra 2011 til 2012, mens Tværgående kurser & flygtninge-/indvandrerkurser har haft det næststørste aktivitetsfald i antal årselever på 152 årselever. Pædagogiske Område og Social og Sundhedsområdet har som det eneste efteruddannelsesudvalg oplevet en aktivitetsstigning i perioden på 78 årselever, jf. tabel 4. Over en to-årig periode har Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse og Tværgående kurser & flygtninge-/indvandrerkurser ligeledes haft de største aktivitetsfald på hhv. 72 procent og 64 procent; dog forekommer der ingen aktivitetsstigninger når aktiviteten opgøres på efteruddannelsesudvalg over en to-årig periode jf. tabel 5. Tabel 4. Aktivitetsudvikling fordelt på efteruddannelsesudvalg fra , ekskl. rekvireret aktivitet Efteruddannelsesudvalg Største aktivitetsfald i antal årselever 1-3 kvartal kvartal 2012 Ændring i antal årselever Ændring i procent 1. Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse % 2. Tværgående kurser & flygtninge-/indvandrerkurser % 3. Transporterhvervets UddannelsesRåd % 4. Individuel kompetencevurdering % 5. ServiceErhvervenes Efteruddannelsesudvalg % 6. Metalindustriens Uddannelsesudvalg % 7. Køkken-Hotel-Restaurant-Bager-Konditor-Kødbranchen % 8. Industriens Fællesudvalg % 9. Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg % 10. IF & MI - Svejsning og fyringsteknik % 11. Tekniske Installationer og Energi % 12. Bygge-/Anlægsområdet og Industri % 13. ETIE & MI Rustfrit område % 14. Træets Efteruddannelser % 15. Pædagogiske Område og Social og Sundhedsområdet % Kilde: CØSA Side 13 af 29

14 Tabel 5. Aktivitetsudvikling fordelt på efteruddannelsesudvalg fra , ekskl. rekvireret aktivitet Efteruddannelsesudvalg Største aktivitetsfald i antal årselever 1-3 kvartal kvartal 2012 Ændring i antal årselever Ændring i procent 1. Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse % 2. Tværgående kurser & flygtninge-/indvandrerkurser % 3. Industriens Fællesudvalg % 4. Individuel kompetencevurdering % 5. Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg % 6. Køkken-Hotel-Restaurant-Bager-Konditor-Kødbranchen % 7. Bygge-/Anlægsområdet og Industri % 8. Metalindustriens Uddannelsesudvalg % 9. IF & MI - Svejsning og fyringsteknik % 10. Transporterhvervets UddannelsesRåd % 11. ServiceErhvervenes Efteruddannelsesudvalg % 12. Tekniske Installationer og Energi % 13. Pædagogiske Område og Social og Sundhedsområdet % 14. Træets Efteruddannelser % 15. ETIE & MI Rustfrit område % Kilde:CØSA Aktivitetsudvikling for ledige og ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse Tabel 6 viser aktivitetsudviklingen for ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse fordelt på FKB fra kvartal 2011 til kvartal 2012, mens tabel 7 viser det samme, blot for øvrige ledige, der deltager i uddannelse som led i den aktive beskæftigelsesindsats. Bemærk at den periode, der sammenlignes, er ændret med henblik på at se på aktivitetsudviklingen efter afskaffelsen af prisloftet for 6 ugers selvvalgt uddannelse på AMU fra 1. april For ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse forekommer det største aktivitetsfald på Personbefordring med taxi med 23 årselever, mens den største aktivitetsstigning er på Grundkompetence chauffør gods med 106 årselever, jf. tabel 6. Som det fremgår af tabel 6, er de absolutte aktivitetsstigninger på de forskellige FKB er markant større end aktivitetsfald fordelt på FKB. Størstedelen af de FKB er med de største aktivitetsstigninger er områder, der har været omfattet af prisloftet, hvorfor der ingen aktivitet har været i kvartal For de øvrige ledige er det ligeledes FKB en Personbefordring med taxi, der har det største aktivitetsfald på 25 årselever, mens Grundkompetence chauffør gods har en stigning på 37 årselever, jf. tabel 7. Tabel 6. Aktivitetsudvikling for ledige med ret 6 ugers selvvalgt uddannelse fra kvartal 2011 til kvartal FKB (moder FKB) Største aktivitetsfald i antal årselever kvartal kvartal 2012 Ændring i antal årselever Ændring i procent 1 Personbefordring med taxi % 2 Fælleskataloget % 3 Vagtservice % 4 Viden- og forretningsservice % Side 14 af 29

15 5 Etablering og pleje af grønne områder og anlæg % 6 Mad til grupper med varierede behov for ernæring % 7 Ejendomsservice % 8 Administration % 9 Data- og kommunikationstekniske område % 10 Automatik- og procesteknisk område % Største aktivitetsstigning i antal årselever 1 Grundkompetence chauffør gods % 2 Personbefordring med bybus og rutebil % 3 Grundkompetence lager & terminal % 4 Svejsning og termisk skæring i metal % 5 Lastbilkran % 6 Anvendelse af entreprenørmateriel % 7 Beton- og montagebyggeri % 8 Vejgodstransport % 9 Stilladsmontage % 10 Produktion af trykt og digital kommunikation % Kilde: CØSA Note: Aktivitetsstigningerne på 6 ugers selvvalgt uddannelse skal ses i forhold til at kurserne har været omfattet af prisloftet. Den procentuelle stigning skyldes, at det er beregnet på baggrund af antal årselever inkl. decimaler, mens de er afrundet i denne tabel. Tabel 7: Aktivitetsudviklingen for ledige fra kvartal 2011 til kvartal FKB (moder FKB) Største aktivitetsfald i antal årselever kvartal kvartal 2012 Ændring i antal årselever Ændring i procent 1 Personbefordring med taxi % 2 Automatik- og procesteknisk område % 3 Ældrepleje, sygepleje og sundhed i kommunalt regi % 4 Fremstilling af elektronikprodukter % 5 Pædagogisk arbejde med børn og unge % 6 Fælleskataloget % 7 Arbejdets organisering ved produktion i industrien % 8 Detailhandel % 9 Teknisk dokumentation i industriel produktion % 10 Lastbilkran % Største aktivitetsstigning i antal årselever 1 Grundkompetence chauffør gods % 2 Personbefordring med bybus og rutebil % 3 Beton- og montagebyggeri % 4 Rengøringsservice % 5 Grundkompetence lager & terminal % 6 Administration % 7 Svejsning og termisk skæring i metal % 8 Anvendelse af entreprenørmateriel % 9 Stilladsmontage % 10 Anlægsarbejder % Kilde: CØSA Note: Den procentuelle stigning skyldes, at det er beregnet på baggrund af antal årselever inkl. decimaler, mens de er afrundet i denne tabel. Side 15 af 29

16 Bilag B: Aktivitetsudviklingen i AMU Datakilder: Danmarks Statistik 2012 (VEU31) for perioden og UNI-C AMU-statistikken 2012 for perioden Figur 1: Antal årselever i AMU Figur 2: Antal kursister i AMU Side 16 af 29

17 Figur 3: Antal årselever Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Figur 4: Antal årselever Efteruddannelsesudvalget for Handel, Administration, Kommunikation og Ledelse Side 17 af 29

18 Figur 5: Antal årselever IF og MI Svejsning og Fyringsteknik Figur 6: Antal årselever Industriens Fællesudvalg Side 18 af 29

19 Figur 7: Antal årselever Efteruddannelsesudvalget for Køkken, Hotel, Restaurant, Bager, Konditor og Kødbranchen Figur 8: Antal årselever Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Side 19 af 29

20 Figur 9: Antal årselever Metalindustriens Uddannelsesudvalg Figur 10: Antal årselever Efteruddannelsesudvalget for det Pædagogiske Område og Social og Sundhedsområdet Side 20 af 29

21 Figur 11: Antal årselever Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg Figur 12: Antal årselever Efteruddannelsesudvalget for tekniske installationer og energi Side 21 af 29

22 Figur 13: Antal årselever Transporterhvervsets UddannelsesRåd Figur 14: Antal årselever Træets Efteruddannelser Side 22 af 29

23 Bilag C: Opgørelse over arbejdsmarkedsuddannelser fordelt på FKB er, der det seneste år har haft aktivitet. FKB opdelt efter efteruddannelsesudvalg Andel uddannelser med aktivitet Efterudd.udv. f. Køkken, Hotel, Restaurant, Konditor og Kødbranchen 70,32% 2248 Industrislagtning og forædling af kødprodukter 0,00% 2249 Detailforarbejdning og forædling af ferskvarer 47,06% 2257 Mad til grupper med varierede behov for ernæring 61,01% 2647 Brød-, kage-, dessert- og konfekturefremstilling 68,75% 2689 Madfremstilling - restaurant, kantine og catering 94,61% 2777 Reception, servering og service 54,89% 2778 Mad til grupper med varierede behov for ernæring 100,00% Efterudd.udv. for bygge/anlæg og industri 74,67% 2206 Tagdækning o.lign. med tagpap, membraner og folier 45,45% 2207 Anlægsarbejder 75,59% 2208 Asfaltbelægninger 96,15% 2209 Bygge- og anlægsopgaver i lettere materialer 63,24% 2210 Gulvlægning og vådrumsopgaver med vådrumssikring 81,25% 2211 Bygge- og anlægsopgaver i tungere materialer 69,76% 2212 Beton- og montagebyggeri 84,81% 2213 Konstruktion og montage med glas og aluminium 40,74% 2214 Industriel fremstilling af betonvarer/-elementer 100,00% 2215 Bygnings- og automaling samt skilteproduktion mv. 88,00% 2217 Nedrivning og affaldshåndtering 80,00% 2218 Affaldsdeponering 100,00% 2602 Anvendelse af entreprenørmateriel 89,40% 2611 Spildevandsbehandling 100,00% 2615 Stilladsmontage 94,64% 2633 Boringer på land og jordbundsundersøgelser 80,00% 2644 Isolering af tekniske anlæg 86,52% 2645 Projektering, sagsbeh., reg. og teknisk salg 67,19% Efterudd.udv. for det Pædagogiske Område og Social og Sundhedsområdet 82,18% 2222 Ældrepleje, sygepleje og sundhed i kommunalt regi 79,50% 2223 Socialpsykiatri og fysisk/psykisk handicap 88,38% 2629 Pædagogisk arbejde med børn og unge 90,94% 2688 Patientrelateret service på sygehusene 86,86% 2695 Sundheds- og sygeplejeopgaver i sygehusvæsenet 38,46% 2726 Arbejde på klubområdet og i kulturhuse 83,87% Efterudd.udv. for Handel, Administration, Kommunikation og 80,98% Ledelse 2205 Finansiel rådgivning og forsikring 40,43% 2236 Administration og assistance i tandklinikken 38,71% Side 23 af 29

24 2237 Administration i sundhedssektoren 100,00% 2245 Offentlig forvaltning og sagsbehandling 43,50% 2250 Ledelse 84,91% 2256 Handel og logistik 77,61% 2609 Foto-, film-, tv- og redaktionel produktion 90,07% 2616 Spedition og shipping 0,00% 2673 Operativ retshåndhævelse, forebyggelse og efterfor 55,41% 2676 Praktisk kirketjeneste 69,57% 2701 Kontrol og resocialisering af indsatte og asylansø 70,00% 2768 Detailhandel 94,02% 2789 Turist og rejse 21,54% 2791 Administration 95,81% 2792 Produktion af trykt og digital kommunikation 71,96% 2796 IKT-administration og -vedligeholdelse 54,12% 2797 Administrative funktioner i HR 63,11% 2798 Viden- og forretningsservice 72,79% Efterudd.udv. for tekniske installationer og energi 79,29% 2260 Skorstensfejerarbejde 66,67% 2626 Elektronik- og svagstrømsteknisk område: 0,00% 2652 Elektrisk automation på aut.- maskiner og anlæg. 78,93% 2655 Bygningers el-installationer og antennemontage 71,43% 2656 Service på hvidevare- og køleautomatik 71,43% 2657 Intelligente bygningsinstallationer og CTS-anlæg 61,11% 2658 Sikrings- og alarmteknik 75,22% 2659 Tele- og datateknik 77,66% 2746 Blikkenslagerarbejde 92,59% 2770 El-forsyningsanlæg 62,50% 2773 Installation og service inden for VVS-området 82,09% 2774 Inst. og service af klima og ventilationsanlæg 75,00% 2776 Industrielle rørsystemer og anlæg 100,00% IF & MI - Svejsning og fyringsteknik 94,82% 2204 Støberi- og metalskrotningsindustri 0,00% 2608 Skibsbygningstekniske område 100,00% 2650 Svejsning og termisk skæring i metal 95,19% Industriens Fællesudvalg for erhvervs- og arbejdsmarkedsudd. 73,17% 2228 Metrologi i metalindustrien 88,24% 2229 Produktion af fødevarer og nydelsesmidler 42,86% 2230 Pladebearbejdende metalindustri 66,67% 2233 Fremstilling af elektronikprodukter 76,92% 2234 Fremstilling af hybride print 81,82% 2243 Fremstilling af beklædning og tekstiler 13,79% 2251 Postale produkter og processer 22,22% 2648 Laboratorieservice 0,00% Side 24 af 29

25 2749 Betjening af travers-, portalkran og riggerudstyr 100,00% 2750 Betjening af industrirobotter for operatører 57,14% 2751 Produktion af køle- og klimaanlæg 28,57% 2752 Arbejdets organisering ved produktion i industrien 80,41% 2754 Montage af lettere industriprodukter 0,00% 2755 Overfladebehandling 70,45% 2756 Fremstilling af produkter i plast 68,63% 2757 Plastsvejsning 75,00% 2782 Operatøropgaver i el-forsyning 0,00% 2784 Produktion af medicinalprodukter 100,00% 2785 Produktion af non-food produkter 0,00% 2786 Produktion og teknik i procesindustrien 73,17% 2787 Spåntagende metalindustri 88,89% Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg 59,04% 2635 Maskiner og teknik i landbruget 70,24% 2640 Planteproduktion i landbruget 55,00% 2641 Husdyrproduktion i landbruget 85,88% 2642 Pasning af zoodyr, hobbydyr og fisk 68,42% 2646 Produktion og pakning af mejeriprodukter 33,33% 2666 Etablering og pleje af grønne områder og anlæg 56,25% 2674 Skovbrug og landskabsdrift 71,79% 2771 Drift af gartneri, havecenter og planteskole 59,38% Metalindustriens Uddannelsesudvalg 66,10% 2201 Cykel-, knallert- og motorcykeltekniske område 16,67% 2203 Udvikling og produktion til digitale medier 100,00% 2231 Vedligehold af produktionsudstyr i metalindustrien 66,67% 2235 Karrosseritekniske område 58,33% 2239 De maritime håndværksfag 22,22% 2241 Entreprenør- og Landbrugstekniske område 78,13% 2244 Maskin- og værktøjsområdet 69,64% 2246 Køretøjsområdet 89,53% 2247 Låseteknik, mekanisk indbrudssikringsanlæg 66,67% 2252 Elektronik- og svagstrømstekniske område 37,66% 2259 Data- og kommunikationstekniske område 68,97% 2263 Opbygning og drift af offshore installationer 60,00% 2603 Automatik- og procesteknisk område 68,71% 2604 Flyteknisk område 63,16% 2606 Guld- og sølvsmedeområdet 58,06% 2610 Smedeteknisk område 33,33% 2705 Cykelmekanisk område 100,00% 2707 Køleteknisk område 80,00% 2708 Klimateknisk område 94,12% 2709 Varmeteknisk område (fyrede anlæg) 72,73% Side 25 af 29

26 2779 Teknisk dokumentation i industriel produktion 45,95% Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg 69,32% 2636 Ejendomsservice 80,95% 2660 Pleje af hår, hud og negle 33,56% 2662 Optometri 18,18% 2663 Industriel vask og efterbehandling af tekstiler 40,00% 2679 Rengøringsservice 77,29% 2687 Vagtservice 60,00% 2698 Tandteknik 33,33% 2765 Teltmontage 0,00% Transporterhvervets Uddannelser 76,45% 2219 Personbefordring med taxi 85,71% 2220 National og international personbefordring med bus 25,00% 2221 Personbefordring med bybus og rutebil 73,91% 2224 Vejgodstransport 71,65% 2225 Tanktransport 80,00% 2226 Transport af levende dyr 100,00% 2227 Særtransport 100,00% 2715 Grundkompetence lager & terminal 85,98% 2716 Lager & logistik 81,25% 2718 Renovation 100,00% 2719 Flytning og møbeltransport 14,29% 2720 Redning 77,78% 2722 Specialbefordring af personer 51,11% 2728 Grundkompetence chauffør gods 100,00% 2732 Lastbilkran 66,67% 2733 Mobilkran 50,00% 2734 Vintertjeneste 75,00% 2744 Erhvervsfiskere 77,27% 2766 Klargøring af togmateriel 8,33% 2794 Transportarbejde i lufthavne 50,00% 2795 Havn og terminal 0,00% Træets Efteruddannelser 71,72% 2702 Savværk og halvfabrikata 60,00% 2780 Produktion af møbler, orgler, døre, vinduer mv. 71,49% 2781 Bolig- og autointeriørmontering 81,82% Kilde: CØSA og Efteruddannelse.dk. Tallene er for perioden 2. halvår af 2011 og 1. halvår * Uddannelser med aktivitet viser den mængde af arbejdsmarkedsuddannelser, som har udløst tilskud fra MBU eller i regi af betalingsloven, sammenholdt med de samlet mængde af godkendte arbejdsmarkedsuddannelser. Side 26 af 29

27 Bilag D: Opgørelse over hvor stor andel af de uddannelser, som institutionen er godkendt til, institutionen har annononceret hhv. haft aktivitet på i løbet af det seneste år. Institutioner Annoncerede mål Mål med aktivitet AMU Hoverdal 62,71% 59,32% AMU CENTER MIDTJYLLAND ApS 55,56% 52,78% AMU CENTER TUC SYD A/S 91,67% 91,67% AMU Nordjylland 45,95% 36,60% AMU SYD 48,46% 41,23% AMU-Fyn 48,77% 40,87% AMU-Vest 54,34% 30,49% Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole 22,09% 15,12% Business College Syd Mommark HkS - Sønderborg HS 56,33% 57,21% Bygholm Landbrugsskole 28,57% 35,71% Campus Bornholm 29,48% 16,46% Campus Vejle 49,10% 40,06% CELF - Center for erhv.rettede udd. Lolland-Falst 28,98% 21,24% COK - Center for Offentlig Kompetenceudvikling 0,00% 35,14% CPH - Uddannelsescenter København Vest 42,66% 35,33% Cramers Køreskole ApS 35,90% 43,59% Dalum Landbrugsskole 8,91% 11,88% Dansk Brand og sikringsteknisk Institut (NUSA) 69,23% 66,67% Den jydske Haandværkerskole 46,97% 34,34% Erhvervskøreskolen ApS 39,53% 41,86% Erhvervsskolen Nordsjælland 30,59% 23,84% Erhvervsskolerne Aars 33,65% 35,58% EUC Lillebælt 50,39% 35,94% EUC Nord 46,28% 30,74% EUC Nordvest 29,57% 21,97% EUC Nordvestsjælland 34,19% 26,92% EUC Sjælland 36,35% 25,14% EUC Syd 38,48% 31,52% EUC Vest 50,41% 38,27% Frederikshavn Handelsskole 40,26% 34,63% Grøns Køretekniske Anlæg 35,00% 37,50% Haderslev Handelsskole 55,73% 38,54% Handelsfagskolen 50,91% 49,09% Handelsskolen København Nord 26,67% 19,05% Handelsskolen Silkeborg 41,79% 41,04% HANSENBERG 46,43% 36,99% Herningsholm Erhvervsskole 37,24% 25,97% Hotel- og Restaurantskolen 45,22% 38,26% IBC International Business College 45,58% 38,40% Jordbrugets UddannelsesCenter Århus 26,90% 26,90% Juuls Køreskole 44,19% 44,19% Kjærgård Landbrugsskole 32,14% 17,86% Kold college 45,00% 36,67% Side 27 af 29