Tillægsaftale for perioden 1. januar 31. december 2007 til kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Århus

Transkript

1 Tillægsaftale for perioden 1. januar 31. december 2007 til kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Århus

2 Side 2 INDHOLD Side Kapitel 1: Baggrund for tillægsaftale Kommunalreform 1.2 Aftaleperiode Kapitel 2: Beskrivelse af kulturpolitikken i Kulturregionen Århus Ændringer i 4-årig kulturaftale Kapitel 3: Opgaver og mål for de enkelte kulturområder Ændringer i 4-årig kulturaftale Kapitel 4: Faglig rådgivning Ændringer i 4-årig kulturaftale Kapitel 5: Bevillinger knyttet til aftalen Den kulturelle rammebevilling ændringer i 4-årig aftale 5.2 Projektbevillinger ændringer i 4-årig aftale 5.3 Amtslige ikke-lovbestemte tilskud Kapitel 6: Vilkår for genforhandling, justering og opsigelse af den 6 regionale kulturaftale 6.1 Ændringer i 4-årig aftale Kapitel 7: Evaluering og rapportering Evaluering 7.2 Regnskabsoplysninger 7.3 Administrativ og politisk følgegruppe Kapitel 8: Underskrift af aftalen 7 Bilag 1: Kulturregionens egenfinansiering Bilag 2: Statens rammebevilling Bilag 3: Faste amtslige tilskud uden for lov 10 Bilag 4: Projektbevillinger 11 Bilag 5: Projektbeskrivelser ændring i 4-årig aftale 12

3 Side 3 Kapitel 1: Baggrund for tillægsaftale 1.1. Kommunalreform Som følge af kommunalreformen og den ændrede opgavefordeling er der indgået følgende tillægsaftale til kulturaftalen for perioden 1. januar december 2007 mellem kulturministeren og Kulturregion Århus: 1.2. Aftaleperiode Tillægsaftalen gælder for perioden 1. januar december Nye parter bag aftale Der er ingen ændringer i forhold til den 4-årige kulturaftale. Kapitel 2: Beskrivelse af kulturpolitikken i Kulturregionen Århus 2.1 Ændringer i 4-årig kulturaftale Kulturaftalen ændres mht. projektbevillinger, jf. kapitel 5.2. Kapitel 3: Opgaver og mål for de enkelte kulturområder 3.1 Ændringer i 4-årig kulturaftale Tidligere amtslige tilskud uden for lov Kulturregionen overtager i 2007 ansvaret for de nuværende faste amtslige tilskud udenfor lov i den 4-årige overgangsordning, jf. afsnit 5.3. De hidtidige amtslige ikke-lovbundne tilskud indgår i den kulturelle rammebevilling. Kulturregion Århus kan beslutte at man vil omprioritere midlerne inden for de rammer der er fastsat i denne kulturaftale, hvorfor det forudsættes, at der i aftaleperioden og såfremt der indgås en ny kulturaftale, der dækker hele overgangsperioden, frem til udgangen af vil være dispositionsfrihed inden for aftalens område og formål med disse midler. Udviklingsprojekter: Digital kunst, kultur og oplevelser Produktionsinitiativet vil gennem produktion af digitale kunstværker og oplevelser, danne ramme om kompetenceopbygning og udveksling af ideer og viden mellem vidensinstitutionerne på den ene side, og kunstnerne på den anden. Produktionsinitiativet skal både skabe færdige værker og produktioner af høj kvalitet, og også danne grundlag for, at flere kunstnere får indblik i og kommer til at anvende de muligheder, som de nye teknologier giver. Erfaringerne vil qua Produktionsinitiativets placering i netværket TEKNE være direkte til rådighed, også for erhvervslivet og gennem denne forbindelse kan Produktionsinitiativet være med til at skabe vækst i oplevelsesøkonomien. Mål: Produktionsinitiativet har som mål at: Forbedre mulighederne for digital kunst- og kulturproduktion Opbygning af viden og kompetencer indenfor området Skabe konkrete kunstneriske og kulturelle oplevelser for regionens borgere

4 Side 4 Befordre og kvalificere anvendelsen af digitale materialer i kunstneriske og oplevelsesmæssige sammenhænge Fremme tværfagligt samarbejde mellem kunstnere, vidensinstitutioner, kulturinstitutioner, og erhvervsliv Bidrage til at skabe vækst i oplevelsesøkonomien i regionen Resultatkrav: Digitale værker eller oplevelsesmæssige produktioner, fordelt på 1-2 store produktioner, 2-3 mindre produktioner pr. år. Showcases og eksperimentalproduktioner, skabt gennem 2-3 procesorienterede forløb årligt som f.eks: Workshops og seminarer Formidling af viden og erfaringer på internettet Opbygning af viden og kompetencer hos kunstnere og designere i forhold til at anvende digitale materialer i en kunstnerisk og oplevelsesmæssig sammenhæng. Erfaringer i vidensmiljøerne med anvendelse af kunstneriske metoder. Opbygning i TEKNE af konkret viden og kompetence i forhold til tværfaglige produktioner indenfor kunstnerisk og oplevelsesmæssig anvendelse af IT. ACTIVinstitute - isport: isport - Udvikling af IT-støtte til motionsfremme, præstationsforbedring og nye publikumsoplevelser isport projektet arbejder med de muligheder og udfordringer, der er i at udnytte pervasive computing teknologier (it i alting) til at forbedre sports- og motionsoplevelser for en bred vifte af aktører, der spænder over potentielle motionister, aktive amatørudøvere, elite sportsfolk og publikum til sportsbegivenheder. Der vil blive arbejdet med de nyeste sensorteknologier, software infrastrukturer og interaktionsteknikker samt mobile og trådløse teknologier. Projektet vil arbejde med tre fokusområder: motionsfremme for alle, præstationsforbedring for eliteudøvere samt bedre oplevelser for publikum. Resultatet vil være en software/hardware platform isport platformen - der gør det muligt at bygge forskellige anvendelser inden for projektets tre fokusområder. Der udvikles mindst én demonstrator inden for hvert af fokusområderne. Således at projektets leverancer vil være En industriel prototype på en isports platform med software og eksempler på hardwaretilslutninger 3-5 konceptdemonstratorer bygget på isport platformen Forskningsmæssig dokumentation af arbejdet med interaktive sportsomgivelser Offentlige præsentationer af resultaterne Det forventes endvidere at dele af de udviklede koncepter vil kunne patenteres for en videre markedsføring. Projektets partnere favner et bredt spektrum af kompetencer, der muliggør at lave nyskabende koncepter og produkter inden for området. De industrielle partnere har både kapacitet og afsætningskanalerne til at føre bæredygtige ideer ud i kommerciel produktion. Initiativgruppen bag ACTIVinstitute er Århus Amt, Århus Kommune og Aarhus Universitet. ACTIVinstitute skal skabe et dynamisk miljø for innovation, vidensdeling og forskning inden for feltet fysisk aktivitet, sport, motion og oplevelser.

5 Side 5 Kapitel 4: Faglig rådgivning 4.1 Ændringer i 4-årig kulturaftale Der er ingen ændringer i forhold til den 4-årige kulturaftale. Kapitel 5: Bevillinger knyttet til aftalen 5.1 Den kulturelle rammebevilling ændringer i 4-årig aftale Den nuværende rammebevilling i kulturaftalen videreføres og pris- og løntalsreguleres til 2007 niveau. Rammebevillingen suppleres i 2007 med det nuværende amtslige tilskud til 15 museer i Århus, som staten overtager pr. 1. januar 2007 vedr. Kvindemuseet i Danmark og Bymuseet. Den statslige kulturelle rammebevilling er i 2007 på: kr. Der henvises til bilag Projektbevillinger ændringer i 4-årig aftale Kulturaftalen ændres vedr. projektbevillinger, jf. afsnit 3.1. og bilag 4 og bilag 5. Til særlige udviklings- og forsøgsprojekter, som styringsmæssigt er forankret inden for kulturaftalen, ydes tilskud fra de kulturelle tipsmidler, Kulturpuljen til hele landet. Fordeling på projekter fremgår af bilag 4. Tildelingen af tipsmidler forudsætter Finansudvalgets tilslutning i de enkelte år. Projekttilskuddene udgør årligt: 2007: kr. 2008: kr. Kulturregion Århus egenfinansiering af projekterne fremgår af bilag 4 og udgør som minimum årligt: 2007: kr. 2008: kr. 5.3 Faste amtslige tilskud uden for lov Kulturregionen overtager i 2007 ansvaret for de tidligere faste amtslige tilskud udenfor lov i den 4-årige overgangsordning. Forudsætningerne for bevillingen er som angivet på finanslovens hovedkonto Overgangsordning for faste amtslige tilskud uden for lov og kan i henhold hertil fraviges af de lokale parter i kulturaftalen i overensstemmelse med principperne for den kulturelle rammebevilling. Den samlede bevilling har følgende størrelse i 2007 prisniveau: kr. Det fremgår af bilag 3, hvilke tilskud, der overføres. Den samlede bevilling i 2007 til kulturregion Århus udbetales som et samlet beløb.

6 Side 6 Hvis der med virkning for aftaleperioden sker ændringer i Kulturministeriets lovgivning, som indebærer en ændring af tilskuddet, vil rammebevillingen vedr. de faste amtslige tilskud blive reguleret tilsvarende. Kapitel 6: Vilkår for genforhandling, justering og opsigelse af den regionale kulturaftale 6.1 Ændringer i 4-årig aftale Der er ingen ændringer i forhold til den 4-årige kulturaftale. Kapitel 7: Evaluering og rapportering 7.1 Evaluering Der er ingen ændringer i forhold til den 4-årige kulturaftale. 7.2 Regnskabsoplysninger Regnskabsaflæggelsen for den periode, der gælder i tillægsaftalen, skal tage højde for de ændringer i kulturaftalen, som fremgår af tillægsaftalen. 7.3 Administrativ og politisk følgegruppe Der er ingen ændringer i forhold til den 4-årige kulturaftale.

7 Side 7 Kapitel 8: Underskrift af aftalen Den Den Århus Kommune Kulturministeren

8 Side 8 BILAG 1 Kulturregionens egenfinansiering: 2007-prisniveau Egenfinansiering/kr Teater Filuren Egnsteatret Gruppe GRAN - teater for dans Svalegangen Børneteaterrefusion i alt Århus Sommeropera Teater i alt Musik* Århus Musikskole Musik i alt Museer Kvindemuseet i Danmark Århus Bymuseum Moesgård Museum Århus Kunstmuseum Århus Kunstmuseum - renter og afdrag Naturhistorisk Museum Den Gamle By Museer i alt Billedkunst Århus Kunstbygning Billedkunst i alt Samlet regional egenfinansiering *Tilskud til basisensemblet Klüvers Big Band og de regionale spillesteder er taget ud af opgørelsen i forhold til opgørelsen i den 4-årige kulturaftale, da det ikke har været muligt at få de statslige tilskud til disse aktiviteter overført til kulturaftalen.

9 Side 9 BILAG 2 Statens kulturelle rammebevilling: 2007-prisniveau Musikområdet Regulering i forhold til 4- årig kulturaftale Samlet statslig bevilling 2007 Musikskoler** Musik i alt Teaterområdet Små storbyteatre i alt Børneteaterrefusion i alt** Århus Sommeropera** Teater i alt Museumsområdet Museumstilskud 15 ** Tidligere amtslige tilskud til 15 museer*** Museumstilskud 16 ** Museer i alt Samlet statslig rammebevilling Den kulturelle rammebevilling: Den kulturelle rammebevilling består af en videreførelse af det samlede tilskud i kulturaftalen i 2006 opregnet til pris- og lønniveau for Derudover er tilføjet de tidligere amtslige tilskud til 15 museerne: Kvindemuseet i Danmark og Århus Bymuseum, som staten har overtaget per 1. januar 2007.

10 Side 10 BILAG 3 Tidligere faste amtslige tilskud uden for lov: 2007-prisniveau I 2007 overføres tilskud til kulturregionen til følgende tilskudsmodtagere: Institution Tilskud kr. inkl. moms Dansk Amatørmusik Union Gran Teater for Dans Svalegangen Jazzbar Bent J Latinamerikansk Kultur og Musik Jazzbar Bent J's Venner SPOT Festivalen International Guitar Festival Teater Katapult Århus Festuge Dans i Uddannelse Filmfonden Dansk Amatørmusik Union/DAMU I alt

11 Side 11 BILAG 4 Statslig projektbevilling og kulturregionens egenfinansiering 2007 og 2008 Støtte til udviklingsprojekter: Projekt/kr. Tilskud Kulturelle tipsmidler Kulturregionens egenfinansiering Udvikling af Dansescenen i Århus Talentudvikling på Århus Musikskole Digital Kunst ACTIVinstitute - isport I alt

12 Side 12 BILAG 5 Projektbeskrivelser ændring i 4-årig aftale Produktionsinitiativet for digital kunst og oplevelse Digital kunst, kultur og oplevelser På samme måde som fremkomsten af filmen for godt hundrede år siden indledte en helt ny æra for måden at fortælle historier på, vil brugen af digitale materialer i kunstneriske sammenhænge tilføje kunsten nye dimensioner i de kommende årtier. Det digitale materiale er et nyt kunstnerisk materiale, som åbner op for nye kunstneriske muligheder blandt andet i kraft af mulighederne for interaktivt og dynamisk at bearbejde materialet. Kunstnere i Danmark anvender allerede disse nye muligheder, men det foregår som oftest med brug af low-end udstyr med begrænsede muligheder eller med meget store tids- og resursemæssige omkostninger. Dette skyldes at kompetencer og udstyr oftest skal opbygges fra bunden. Der er derfor et klart behov for opbygning af kompetencer og forbedret adgang til kunstnerisk/teknologisk rådgivning og produktionsmiljøer på området. Traditionelt tænker man på kunst opdelt i enestående udtryksformer; billedkunst, musik, dans, opera og så videre. Denne tradition er på mange måder uhensigtsmæssig i forhold til de nye muligheder som digitale materialer giver kunstnerne. Digital kunst giver mulighed for nye koblinger mellem udtryksformerne og helt nye funktioner og fænomener i værkerne, og mange af de kompetencer der er nødvendige for, at arbejde med digital kunst viser sig generelle for alle udtryksformer. Det er derfor af afgørende betydning for udviklingen af området at der gøres erfaringer med produktion og at der tænkes på en ny og væsentlig mere tværfaglig måde. I netværket TEKNE digital kunst og oplevelser, er denne tværfaglige tænkning grundlaget. Her arbejder vidensmiljøer, erhvervs-, kunst- og kulturliv sammen om de muligheder digitale materialer tilbyder i en kunstnerisk og oplevelsesmæssig sammenhæng. For at fremme de muligheder som de digitale materialer giver og for at give erfaringer med gode eksempler på anvendelser og muligheder, er TEKNE født med en kunst- og oplevelsesproducerende aktivitet under navnet Produktionsinitiativet. Om Produktionsinitiativet Produktionsinitiativet er en kunst- og oplevelsesproducerende enhed under TEKNE placeret på CAVI, Center for Avanceret Visualisering og Interaktion på Aarhus Universitet. Her vil kunstnere, teknikere og programmører i det daglige arbejde med kunstneriske og oplevelsesmæssige produktioner, hvor brugen af digitale materialer og ITteknologier er afgørende for udviklingen og resultaterne. Her vil operasangerens stemme blive omdannet til 3D grafik i realtid og her vil designerens vision om at bruge digitale materialer fra Internettet i sit interaktive tapet blive realiseret. Produktionsinitiativet vil danne ramme om en enestående kompetenceopbygning og udveksling af ideer og viden mellem vidensinstitutionerne på den ene side, og kunstnerne på den anden. Produktionsinitiativet skal både skabe færdige værker og produktioner af høj kvalitet, og også danne grundlag for, at flere kunstnere får indblik i og kommer til at anvende de enestående muligheder, som de nye teknologier giver. Erfaringerne vil qua Produktionsinitiativets placering i netværket TEKNE være direkte til rådighed, også for erhvervslivet og gennem denne forbindelse kan Produktionsinitiativet være med til at skabe vækst i oplevelsesøkonomien.

13 Side 13 Sanger Jesper Brun-Jensen, Den Jyske Opera i CAVI s panorama omgivet af digital 3D scenografi Produktionsinitiativet er placeret på CAVI og ledes af afd. chef Morten Constantin Lervig. Produktionsinitiativet er en aktivitet under netværket TEKNE, der hører under Alexandrainstituttet A/S og TEKNE er skabt på initiativ af nedenstående fire faglige centre på baggrunden af en tænketanksrapport fra det regionale IT-råd: Center for Digital Æstetikforskning, Aarhus Universitet DIEM, Dansk Institut for Elektronisk Musik, Det Jyske Musikkonservatorium Institut for Design, Arkitektskolen, Aarhus CAVI, Center for Avanceret Visualisering og Interaktion, Aarhus Universitet. Disse fire faglige centre har tilsammen omfattende erfaringer med digitale kunst- og oplevelsesproduktioner, både hvad angår produktion og formidling, og har et nationalt set enestående netværk, hvad angår kunstnere og oplevelsesproducenter. TEKNE har finansiering fra den Regionale Udviklings Pulje i det tidligere Århus Amt, nu Region Midtjylland med 1.7 mio. kr., Århus Kommunes Erhvervsafdeling med kr. Videre er aktiviteten finansieret af Aarhus Universitet, Det Jyske Musikkonservatorium og Aarhus Arkitektskole med samlet 2.25 mio. kr. i form af anvendelse af produktionsfaciliteter, lokaler og lign. Den manglende finansiering i 2007 og 2008 udgør samlet 2.44 mio. kr. De kunstneriske og oplevelsesmæssige produktioner bliver baseret på de fire faglige centres kompetencer og viden, og mens disse fire faglige centre bidrager med viden og resurser i det daglige, er det styregruppen for TEKNE (se bilag) der udstikker de overordnede linier for Produktionsinitiativet. Projekterne kan være samarbejdsprojekter med eksterne samarbejdspartnere eller projekter alene gennemført af produktionsinitiativet. Der satses på tre forskellige typer af projekter: Højprofilprojekter, mindre pro-

14 Side 14 jekter og procesorienterede projekter. Der søges gennemført 1-2 højprofilproduktioner, 2-3 mindre produktioner og 2-3 procesorienterede produktioner årligt. Produktionerne vil som oftest være tværfaglige og fordre forskellige æstetiske og kunstneriske kompetencer, der sigtes efter en faglig spredning i produktionerne samlet set, således at de fire faglige centres kompetenceområder alle kommer i spil. Udvælgelsen af projekterne vil ske i et dynamisk samarbejde mellem den daglige leder og lederne for de fire faglige centre. Målsætninger Produktionsinitiativet har som målsætninger at: Forbedre mulighederne for digital kunst- og kulturproduktion Skabe konkrete kunstneriske og kulturelle oplevelser for regionens borgere Befordre og kvalificere anvendelsen af digitale materialer i kunstneriske og oplevelsesmæssige sammenhænge Fremme tværfagligt samarbejde mellem kunstnere, vidensinstitutioner, kulturinstitutioner, og erhvervsliv Bidrage til at skabe vækst i oplevelsesøkonomien i regionen Konkrete resultater Produktionsinitiativet vil resultere i: Digitale værker eller oplevelsesmæssige produktioner, fordelt på 1-2 store produktioner, 2-3 mindre produktioner pr. år. Showcases og eksperimentalproduktioner, skabt gennem 2-3 procesorienterede forløb årligt som f.eks: Workshops og seminarer Formidling af viden og erfaringer på internettet Opbygning af viden og kompetencer hos kunstnere og designere i forhold til at anvende digitale materialer i en kunstnerisk og oplevelsesmæssig sammenhæng. Erfaringer i vidensmiljøerne med anvendelse af kunstneriske metoder. Opbygning i TEKNE af konkret viden og kompetence i forhold til tværfaglige produktioner indenfor kunstnerisk og oplevelsesmæssig anvendelse af IT.

15 Side 15 Samlet budget og finansiering for TEKNE 2006, 2007 og Samlet Udgifter Løn til netværkskoordinator kr kr kr kr. Overhead(50% af koordinatorløn kr kr kr kr. til bl.a. husleje, ledelse, regnskab, m.m.) *Løn til kunstnere og kr kr kr. designere og andre produktionsudgifter *Løn til teknikere og programmører kr kr kr. *Løn projektleder kr kr kr. *Sekretærbistand m.m kr kr kr. Konference kr. 0.kr kr. *Udgifter til produktionsfaciliteter, kr kr kr udstyr, lokaler og lign. Produktionsinitiativet, de fire fagcentre I alt kr kr kr kr. Financieringsplan CAVI/AU kr kr kr. DIEM/DJM kr kr kr. Center f. Design/AAA kr kr kr. Center for Digital Æstetikforskning/AU kr. Kulturministeriet kr kr. ***Århus Amt kr kr kr kr. ***Århus Kommune kr kr kr kr. Kontingentbetaling kr kr kr. Deltagerbetaling konference kr. **Andre bidragydere kr. ****Sponsorer, fonde mm kr kr. I alt kr kr kr kr. *Produktionsinitiativet **Konference 2007 ***Den samlede lokale medfinansiering er 2.55 mio. kr. fordelt på 1.7 mio. kr. fra det tidligere Århus Amt og 0.85 mio. kr. fra Århus Kommune. ****Den manglende finansiering vil søges tilvejebragt gennem sponsorater, fondsansøgninger og lign.

16 Side 16 isport - Udvikling af IT-støtte til motionsfremme, præstationsforbedring og nye publikumsoplevelser Partnere: Projektet gennemføres af følgende partnere: Datalogisk Institut, Aarhus Universitet ( Center for Idræt, Aarhus Universitet ( Aarhus School of Architecture ( Ingeniørhøjskolen. Virklund Sport A/S ( ACTIVinstitute Danmarks Idræts-Forbund Mercon A/S Århus Kommune Region Midtjylland Harrit & Sørensen Zentropa Interactive Projektperiode 1. juni juni 2009 Projektledelse Overordnet forskningsmæssig og it-mæsssig projektledelse varetages af Professor Kaj Grønbæk, Datalogisk Institut. Designmæssig ledelse varetages af lektor Peter Krogh, Arkitektskolen Aarhus, Institut for Design Idrætsmæssig ledelse og koordinering varetages af: Lektor Jens B. Christensen, Center for Idræt. Projektbeskrivelse isport projektet arbejder med de udfordringer, der er i at udnytte pervasive computing teknologier til at forbedre sports og motionsoplevelser for en bred vifte af aktører fra potentielle motionister, over aktive amatørudøvere, elite sportsfolk og endelig publikum til sportsbegivenheder. Der vil blive arbejdet med sensorteknologier, software infrastrukturer, interaktionsteknikker baseret på bevægelse, og visualiseringsteknikker f.eks. fra augmented reality. Projektet vil arbejde med tre fokusområder: motionsfremme for alle, præstationsforbedring for eliteudøvere, samt bedre oplevelser for publikum. Resultatet vil være en software/hardware platform isport platformen - der muliggør at bygge forskellige anvendelser indenfor projektets tre fokusområder. Der udvikles mindst én demonstrator indenfor hvert af fokusområderne. Projektets partnere favner et bredt spektrum af kompetencer, der muliggør at lave nyskabende koncepter og pro-

17 Side 17 dukter indenfor området. De industrielle partnere har også både kapacitet og afsætningskanalerne til at føre bæredygtige ideer ud i kommerciel produktion. Udvikling af pervasive computing teknologier har åbnet op for nye muligheder i forhold til at designe interaktive oplevelser i fysiske rum. Ved at udstyre rum med forskellig sensor teknologi, bliver det muligt at bruge kroppen til at interagere med teknologien, gennem aktiv bevægelse. Det er oplagt at udforske hvordan dette kan skabe rum for nye typer oplevelser samt motivation for bevægelse i sportssammenhæng. Forskningsmæssigt er dette et relativt uudforsket domæne, med oplagte muligheder. Forskningsmiljøerne har fokuseret intenst på hjem, museer, oplevelsesparker og arbejdspladser som potentielle domæner for pervasive computing, men få har kigget på sportsomgivelser som oplagt anvendelsesområde. Formål Formålet med projektet er at udvikle it-berigede sportsredskaber og omgivelser, der giver øget værdi for både for udøvere, trænere/lærere og publikum. Der vil være tre fokusområder i projektet nemlig: Motionsfremme for alle Motionsfremme Bedre publikumsoplevelser Præstationsforbedring for elite Præstationsforbedring for eliteudøvere isport platform Bedre oplevelser for publikum Der vil blive benyttet state-of-the art sensor-aktuator- og display teknologi til at udvikle en software/hardware platform isport platformen der kan understøtte en bred vifte af anvendelser indenfor de tre fokusområder. Målet er at gå ud over pulsuret og motionscyklen med et display, der viser en forestillet rute mens man cykler. Projektet vil forskningsmæssigt sætte fokus på bevægelsesbaseret interaktion (kinæstetisk interaktion), it-støttede mobile spil (pervasive games), oplevelsesdesign og letvægts-softwarekomponenter, der kan konfigurere sig selv når redskaber kombineres. Projektet vil bygge på state of the art hardware og de forskningsmæssige nyskabelser ligger i koncepter, interaktionsteknikker og softwarearkitekturen. isport platformen isport platformen vil indeholde en række forskellige komponenter: servere og webservices til opsamling og distribution af indsamlet data sensorer- aktuator netværk en peer-to-peer infrastruktur, hvor mobile komponenter kan etablere forbindelse og konfigurere sig uden central netforbindelse kinæstetiske interaktionsteknikker, der kan benyttes i træningsredskaber visualiseringskomponenter til at vise opsamlet data spilkomponenter til at gøre træning og motion mere legende Eksempler på mulige anvendelser bygget på isport Platformen I det følgende gives eksempler på mulige installationer/anvendelser der vil kunne udvikles ovenpå en isport platform, hvor der integreres IT i form af software, aktuatorer og sensorer i redskaber, omgivelser og evt. udøvernes tøj.

18 Side 18 Koncept interaktiv træning af hurtighed og reaktionsevne En skitse over en installation der kan være med til opbygge atleters kropslige egen forståelse samt træne kropslig empati. Det gælder for de to spillere om ikke at blive ramt af bolden mens de holder sig indenfor hvert deres energifelt. Træder man uden for feltet har man tabt. Hvis man rammes bolden mister man et point som vises ved at det energi felt man står på bliver mindre. Derved har man fået indskrænket sin bevægelses frihed. Når den ene spillers energifelt er helt opbrugt er spillet slut. Man kan både bruge installationen alene og sammen med en anden. Denne installation er et eksempel på hvordan man kan udvikle koncepter for installationer der kan træne forskellige atleters kompetencer på tværs af idrætsgrene. I dette eksempel er der taget fat i basketball, boksning og brydning. Fælles for de tre idrætsgrene er at man skal være god til at læse modspillerens bevægelser og reagere hurtigt på dem. Ved at bruge denne installation kan atleterne træne deres kropslige empati. Installationen kan også bruges alene hvilket kan være en fordel i forhold til idrætsgrene hvor man normalt er afhængig af at være flere. Derudover indeholder installationen et legende element og vil derfor også være ideel i ikke konkurrencebetonede sammenhænge. Koncept fleksible træningsredskaber til præcisionstræning Træningspanelet er et tænkt eksempel på et koncept, der kunne udvikles tjene bade som elite træningsredskab og som sjovt legeredskab. Panelet er en samling af gummiforede iris-lignende huller, der kan bruges både til boldspil og klatring. Hullerne kan tilpasse størrelsen via aktuatorer, der reagerer på sensor-målinger baseret på regler i den indbyggede software. Sensorer kan dels måle hastighed på bolde og om de rammer. I en klatre anvendelse, vil man kunne vise et bestemt mønster af huller og det indbyggede klatrespil vil kunne reagere på om klatremønstret følges. Man ville også kunne benytte panelet vandret, hvor der kan trænes præcision i bevægelse på gulv, f.eks. i forhold til gymnastik. Man vil på den måde kunne benytte det samme redskab til træning af præcisionsskud og klatrelege, der bliver gradvist vanskeligere eller lettere afhængig af hvordan man klarer sig. Panelet vil således kunne udfordre og træne en bred vifte af motoriske kompetencer. Koncept bedre publikumsoplevelse. Mange udendørs sports-konkurrencer er karakteriseret ved, at publikum kun kan følge med omkring start og mål situationerne. Dette gælder mange løb, cykelsport, sejlsport og motorsport. Her kan GPS og sensorer som udøverne bærer udnyttes både til at opsamle vigtig evalueringsdata for fremtidig træning og til at bidrage til nye publikumstjenester, så man kan følge med ud-

19 Side 19 øvernes aktiviteter på nye måder f.eks. via storskærme i publikumsområderne eller via mobile applikationer som publikum kan få adgang til, når de har købt billet til arrangementet. Mobiltelefoner vil kunne bruges til kommunikation af sensor-data, men en telefon er typisk for tung for sportsudøvere indenfor atletik, så der kunne i stedet være tale om ultralette sensorer I tøjet, der kan kommunikere med opsatte antenner langs ruten. Data fra sensorerne kan både give feedback til sportsudøverne undervejs og til visualiseringer af et løbs status i publikumsområdet. Koncept personlig sportsplanlægning. Den moderne børnefamilie er presset tidsmæssigt både i arbejdslivet og fritidslivet. Det kan således være vanskeligt at indpasse motionsaktiviteter i hverdagen. Der er således behov for at idrætsklubber tilbyder mere helhedsorienterede tilbud til familier, der ønsker at dyrke forskellige former for motion og idræt. Mere fleksible og familieorienterede tilbud fra idrætsklubberne kan således kombineres med værktøjer til personlig sportsplanlægning. Dette kunne understøttes med en Personal Sports Planner (PSP), i form af mobil og internetbaserede programmer, som, kan være med til koordinere eksempelvis en families behov for at dyrke idræt, således at overhead i form af ventetid og transport minimeres. Formålet er at f.eks. en familie på fem, som i dag bruger samlet 40 timer på, at hver enkelt medlem af familien kan gå til 2 x 1 ½ timers idræt ugentligt, i stedet kan gå til den samme mængde idræt, men nu kun bruge 25 timer på det. Den samme infrastruktur kunne også bruges for andre grupper end familier, f.eks. grupper af venner, kollegaer. PSP kunne optimere træningen gennem håndtering af en række personlige profiler (ønsker og interesser såvel som events, skoleskema, institutionstider, arbejdstider, ferier mm.) PSP skal på baggrund af disse tilbyde såvel de bedste tidspunkt, placering, alternativ eller hvad man nu måtte ønske. Organisering og Plan Projektet vil følge en matrix-organisering, hvor en række forskningsmæssige temaer udfoldes i forhold til konkrete prototyper og demonstratorer, som de medvirkende virksomheder vil kunne benytte i videre produktudvikling. Projektet organiseres som et bruger-drevet innovations projekt, hvor der vil være fokus på at skabe koncepter i et trekantssamarbejde mellem forskere, firmaer og idrætsmæssige brugere i form af trænere, udøvere, idrætslærere, publikumsrepræsentanter og sportsudøvende familier. Det vil sige, at de præcise koncepter vil blive defineret gennem en analyse/design proces i starten af projektet, og de vil blive forfinet gennem afprøvning af prototyper i forhold til konkrete anvendelser. Forskningsdimension Industriel dimension Sensoraktuator baserede systemer Oplevelsesdesign Selvkonfigurerende redskaber Kontekst sensitiv it-støtte Kinæstetisk interaktion Motionsfremme Præstationsforbedring Nye publikumsoplevelser Industrielle prototyper Nye træningskoncepter isports installationer Kommerciel strategi isport platform Principper og begreber til ikt-støttet sport Software/hardware værktøjer Interaktionsteknikker Forskeruddannelse

20 Side 20 Arbejdspakker og milepæle Projektet er organiseret som en række overordnede arbejdspakker med titlerne WP1: Domæneanalyse og modeller Her arbejdes med at forstå kravene til it i forhold til idrætsområdet. Der leveres specifikationer og scenarier og evalueringsdokumentation. WP2: isport platform Her arbejdes med konfigurering af hardware og udvikling af den basale isport software platform. Her udvikles prototyper i 3-4 versioner afhængig af erfaringerne fra eksperimentel brug. WP3: Sensor- og aktuatornetværk Her arbejdes der med forståelsen af hvilke sensorer og aktuatorer, der er relevante at bygge ind i sportsomgivelser. Dette gøres eksperimentelt, hvor såvel hardware som software tilpasses. WP4: Kinæstetisk interaktionsteknikker Her arbejdes der med at omsætte målte bevægelser til interaktion med it-baserede redskaber på nye måder. Kinestetisk interaktion er en ny modalitet, der samtidigt udfordrer den traditionelle måde at interagere med computere på, hvorfor der forventes generelle teoretisk resultater om interaktion fra denne aktivitet. WP5: Oplevelsesdesign Her arbejdes der med såvel udøvernes som tilskuernes oplevelser af sportsaktiviteter. Her vil der blive arbejdet designmæssigt med forskellige fremtidsscenarier, og disse vil bliver afprøvet gennem eksperimenter med applikationer udviklet på isport platformen. Her forventes resultater i form af generelle design patterns og eksemplariske anvendelser af it til forbedre sportslige oplevelser. WP6: Applikationer Her vil der blive udviklet et lille antal applikationer ovenpå isport platformen rettet mod at understørre scenarierne som beskrevet i WP1 og WP5. Disse applikationer vil leveres i form af industrielle prototyper. WP7: Kommercialisering og patentering Her vil firmaerne og forskerne arbejde med konkrete strategier for kommercialisering af projektets ideer og koncepter. WP8: Administration og ledelse I denne arbejdspakke koordineres partnernes forskellige aktiviteter, og der arrangeres projekt- og styregruppemøder. Tabellen nedenfor resumerer i skematisk form projektets arbejdspakker, milepæle og udviklede produkter.

21 Side 21 Overordnede arbejdspakker Aktiviteter og leverancer (Work Packages) 2007 milepæle 2008 milepæle 2009 milepæle WP1: Domæneanalyse og modeller Litteratur og empiriske studier Videreudvikling af modeller Udvælgelse og beskrivelse af modeller Eksperimentel evaluering WP2: isport platform Kravspecifikation Arkitekturdesign Peer-to-peer protocol design Anden version af ISport platform software Justering af protokol Tredje og fjerde version af ISport platform software Første version af ISport platform software WP3: Sensor- og aktuatornetværk Kravsanalyse Udvælgelse af sensor og aktuator Evaluering af laboratoriearbejde og integration til platform Første implementation og integration til specifikke applikationer Evaluering af område Anden implementation Justering WP4: Kinæstetisk interaktionsteknikker Undersøgelse af bevægelsesbaseret interaktion Prototype Første version af kinæstetiske interaktionsteknik Evaluering af område Empirisk evaluering Anden version af kinæstetisk interaktionsværktøj WP5: Oplevelsesdesign Udforskning af forskellige former for sportskoncepter Design af ISport platformens adfærd Felteksperimenter og evaluering Feltstudier af erfaringer inden for elitesport Feltstudier og empirisk evalueringer Anden version af sportsspil design Første version af sportsspildesign WP6: Applikationer Identifikation af nøgleapplikationseksempler Fysisk design og softwarekrav Første udstyrsprototyper af udvalgte applikationer Laboratoriearbejde Industrielle prototyper Evaluering af område WP7: Kommercialisering og patentering WP8: Administration og ledelse Patentscreening/undersøgelse International markedsanalyse Projektledelse Evaluering og udvælgelse af potentielle patenter og produktkandidater Markedsanalyse, forretningsstrategi og planer for udvalgte produkter Yderlig produktudvikling af udvalgte kandidater Internationale partneraftaler Patentering og licensering Halvårlig statusrapportering Årlige finansielle rapporter og evalueringsrapporter Styregruppemøder

22 Side 22 Opsummering af projektets leverancer En industriel prototype på en isports platform med software og eksempler på hardwaretilslutninger 3-5 konceptdemonstratorer bygget på isport platformen Forskningsmæssig dokumentation af arbejdet med interaktive sportsomgivelser Offentlige præsentationer af resultaterne Det forventes endvidere at dele af de udviklede koncepter vil kunne patenteres for en videre markedsføring.