Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012

Transkript

1 Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012 UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Formål med kvalitetsrapporten Rapportens datagrundlag og formkrav Rapportens opbygning 6 2 Samlet redegørelse Sammenfattende beskrivelse Kvalitetsudvikling Opfølgning og dokumentation Det faglige niveau IT-området Kompetenceudvikling Den specialpædagogiske indsats Nøgletal i øvrigt Konklusion 11 3 Opfølgning på den seneste kvalitetsrapport 12 4 Skolevæsenets rammebetingelser Grundlag Lovgrundlag Styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet Politikker på folkeskoleområdet Udvalgsplan Langsigtet strategi Skolestruktur Udviklingstendenser - elevtal Skolernes fysiske rammer Udgiftsniveau Nøglesamarbejdet (7 kommuner) Nøgletal for Horsens Kommune (interne) Opsamling Nøgletal for det samlede skolevæsen og de enkelte skoler Planlagte undervisningstimer Lærernes uddannelsesniveau Lærernes efteruddannelse Rammebetingelser - elevoplysninger Lærernes undervisningstid It og undervisningsmidler Økonomi

3 4.7 Sammenfatning 38 5 De pædagogiske processer Fælles almene projekter Skoletjenesten, Naturcenter Skovgård og andre pædagogiske aktiviteter Pædagogisk UdviklingsCenter Kvalitetsudvikling i forhold til det faglige niveau Langsigtet strategi Øvrige projekter 65 6 Resultater Læseresultater Afgangsprøver Opsamling Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser Opsamling Klagesager om vidtgående specialundervisning Skolernes planlagte undervisningstimer Sammenfatning 80 7 Testresultater Baggrund Indhold Resultatopgørelse Samlet konklusion og anbefalinger 83 8 Nøgletal for de enkelte skoler Gennemførelse af planlagte timer Lærernes uddannelsesniveau Dansk Matematik Engelsk Natur/teknik Geografi Biologi Fysik/kemi Specialpædagogik Dansk som andetsprog Praktiske/musiske fag Opsamling Lærernes efteruddannelse Dansk

4 8.3.2 Naturfag Specialpædagogik Øvrige fagområder Opsamling Sammenfatning

5 1 Indledning 1.1 Formål med kvalitetsrapporten I henhold til folkeskoleloven skal byrådet hvert år inden 1. december forelægges en kvalitetsrapport. Formålet er at styrke byrådets mulighed for at varetage sit ansvar for folkeskolen ved at sikre et godt grundlag for drøftelserne og de fremadrettede beslutninger. I Horsens Kommune er det intentionen, at kvalitetsrapporten skal være et nyttigt og dynamisk redskab i dialogen om kvalitetsudviklingen af det samlede skolevæsen og den enkelte skole. Der lægges vægt på udviklingsperspektivet, og en af opgaverne er derfor, at der både tages udgangspunkt i de politiske mål og skolernes erfaringer. Kvalitetsrapporten skal være med til at skabe en kobling mellem de forskellige niveauer. Det er vigtigt for dem, der arbejder med og i folkeskolen, at kvalitetsrapporten giver mulighed for at fortælle om alt det gode arbejde, der gøres dels for at blive anerkendt for det og dels for at sikre, at de nye initiativer tager afsæt i det, vi allerede ved virker. Denne kvalitetsrapport er den første, efter at vi er overgået til et nyt system til opfølgning og rapportering. Kvalitetsrapporten vil derfor på en række punkter se lidt anderledes ud end de hidtidige rapporter. Det nye system giver nemmere og mere sikre arbejdsgange, og systemet giver også mulighed for, at den enkelte skole kan trække rapporter løbende og også kan trække delrapporter. Det giver endnu bedre muligheder for, at kvalitetsrapporten og dens data kan danne grundlag for udviklingsplanerne på den enkelte skole. Det nye system giver nye muligheder, men der vil også - i forhold til denne første udgave i dette nye system - være behov for udvikling og forbedringer, og på en række områder er der behov for udbygning af delmål og målepunkter. 1.2 Rapportens datagrundlag og formkrav Denne kvalitetsrapport gælder for skoleåret 2011/12. Gennem de seks år, hvor der er blevet udarbejdet kvalitetsrapport, har der været arbejdet med at sikre et solidt datagrundlag. Bekendtgørelsen slår fast, at der hvert år skal udarbejdes en kvalitetsrapport, som baseres på oplysninger om det forløbne skoleår. Alternativt og i mangel af bedre de senest tilgængelige oplysninger eller begrundet skøn. Bekendtgørelsen fastlægger både nogle emner og nogle formkrav, men når de områder er tilgodeset, kan de enkelte kommuner selv fastlægge kvalitetsrapportens indhold. Et eksempel på formkrav er, at kommunen skal gentage den samme metode år efter år, så sammenligning over årene er mulig, og hvis opgørelsesmetoden ændres, skal det begrundes. I denne udgave af kvalitetsrapporten er der på visse områder foretaget sådanne ændringer, og i de konkrete afsnit vil der blive gjort rede for ændringer og begrundelser. Kvalitetsrapporten skal behandles af byrådet inden 31. december i det kalenderår, hvor et skoleår afsluttes, og den godkendte rapport skal offentliggøres på kommunens hjemmeside. Hvis rapporten giver anledning til særskilte handlingsplaner, skal byrådet inden 31. marts året efter vedtage nødvendige handlingsplaner

6 1.3 Rapportens opbygning Rapporten er opbygget efter de overordnede principper for indhold og form, som er vedtaget af Undervisningsudvalget den 29. marts 2007, og på grundlag af bekendtgørelsen om kvalitetsrapporten. Kapitel 1 Indledning - gør rede for formålet med rapporten, den opbygning og nogle af de formkrav, der er fastsat i bekendtgørelsen. Kapitel 2 Samlet redegørelse - giver en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på baggrund af de indsamlede data. Kapitel 3 Opfølgning på den seneste kvalitetsrapport - fortæller om opfølgning på eventuelle politisk besluttede handleplaner på baggrund af sidste års rapport. Kapitel 4 Skolevæsenets rammebetingelser - fortæller om skolevæsenets lovgrundlag, de politiske mål og rammebetingelser, såsom struktur, udgiftsniveau m.m. via nøgletal. Kapitlet beskriver de kommunalt vedtagne mål og indsatsområder. Kapitel 5 De pædagogiske processer - beskriver, hvordan de pædagogiske processer organiseres og tilrettelægges i kommunen. Desuden fortælles der i dette afsnit om nogle af de overordnede og fælles indsatser, der har præget skolevæsenet i skoleåret 2011/12. Herudover er de pædagogiske processer kort beskrevet i de enkelte skolers skolebeskrivelser. Kapitel 6 Resultater - opsummerer skolevæsenets resultater i forhold til afgangsprøver, overgangsfrekvenser til ungdomsuddannelser m.m. Kapitel 7 Resultater af nationale test - i skoleåret 2011/12. Kapitel 8 Nøgletal for de enkelte skoler - samler data for alle skolerne på en bred række af områder

7 2 Samlet redegørelse Kvalitetsrapporten skal indeholde en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau på hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen med angivelse af styrker og områder, hvor der er behov for forbedringer. Det skal fremgå, på hvilket grundlag vurderingen er foretaget. Formålet er at give både politikerne og offentligheden mulighed for at få indsigt i Horsens Skolevæsens praksis og særlige problemstillinger med henblik på at identificere udviklingsområderne, bl.a. gennem en status for resultaterne af den daglige indsats i skolevæsenet og på de enkelte skoler. Hovedrapporten indeholder den sammenfattende helhedsvurdering for det samlede skolevæsen, hvorimod vurderingen i forhold til de enkelte skoler findes i de individuelle rapporter. 2.1 Sammenfattende beskrivelse Kvalitetsudvikling Arbejdet med udvikling af skoleområdet på baggrund af de politiske visioner og mål og den professionelle interesse i hele tiden at forbedre opgaveløsningen bliver i Horsens Kommune tænkt sammen i udvalgsplaner, resultataftale og handleplaner. Kvalitetsrapporten danner rammen for opsamling, refleksion og dialog med efterfølgende opfølgning. Figur 2.1 Årshjul for arbejdet med kvalitetsrapporten i Horsens kommune Januar Evt. handleplan Dialog mellem ledere og udvalg Oktober Dialog med skolerne Kvalitetsrapport Revision af resultataftale April Rapporten behandles i byrådet Rapporten udarbejdes Procesplan Omsættes til handleplaner for kommende skoleår Juli - 7 -

8 Dette års kvalitetsrapport adskiller sig fra tidligere år, da der er et slip mellem udløbet af den hidtidige udvalgsplan og Langsigtet Strategi, som er den nye overordnede plan for skolevæsenet. I opsamlingen har vi valgt at spørge ind til de områder, der indgår i Langsigtet Strategi vel vidende, at der ikke nødvendigvis på alle skoler har været arbejdet med disse områder i det forløbne skoleår. Opsamlingen på de enkelte områder kan på den måde være med til at beskrive udgangspunktet give en baseline som de kommende års udvikling kan holdes op imod. I forhold til de forskellige indsatsområder i "Langsigtet Strategi" er skolerne langt i forhold til de forskellige mål i indskolingen, mens der er i forhold til mellemtrinnet og udskolingen er tale om en del nye indsatser, som det endnu er for tidligt at drage erfaringer fra eller konkludere på. Indsatsområdet Teknologi har der ligeledes været arbejdet med længe, og her er udfordringerne bl.a. at sikre, at teknologi kommer til at indgå som en naturlig del af læringen og læringsmiljøet i alle fag. Starttider og kapacitet er også en udfordring, som forventes løst med indsatsen it-platform Generation2. Inklusion og tankegangen om denne indsats opleves ikke på skolerne som noget nyt, men det betyder ikke, at man ikke er udfordret på området. Skolerne arbejder meget med opbygning af fælles sprog, viden om og redskaber til at kunne håndtere opgaven og til aktivering af forældregruppen i forhold til både det enkelte barn og fællesskabet. I forhold til indsatsområdet Kreativitet og innovation er der behov for at få formuleret både delmål og indikatorer, der mere bredt kan sige noget om både processer og resultater. Indsatsområdet Ledelse følger først og fremmest op på det formelle netværkssamarbejde, feed back systemer og udviklingsplaner for den enkelte. Alle skoler er i fuld gang med netværkssamarbejdet, men på de øvrige områder har skoleåret 2011/12 været præget af en del nybesættelser og rokeringer Opfølgning og dokumentation Forventningen er, at opfølgning og dokumentation bliver nemmere med det nye system - både overordnet og for den enkelte skole. Den enkelte skole kan bruge systemet som udviklingsredskab, da der til enhver tid kan inddateres og trækkes nye samlede rapporter og delrapporter. Systemet giver også mulighed for udformning af spørgeskemaundersøgelser, som kan besvares via pc og telefon, og som skolen kan anvende bredt. I forhold til den overordnede opsamling er der fremover mulighed for at trække delrapporter på tværs af skolerne i forhold til de indsamlede data. Fokus bør derfor også rettes mod, hvordan det kan sikres, at systemet kommer til at indeholde de forskellige emner og områder, som både de enkelte skoler, administrationen og politikerne efterspørger data og analyser på Det faglige niveau Siden 2009 har skolerne skulle gennemføre en sprogvurdering af alle børn ved skolestarten. Resultaterne fra 2011 ligner resultaterne fra tidligere år, men der kan ses en lille fremgang i forhold til området bogstavkendskab, hvor resultaterne er forbedret med 3 %. Overordnet opnår eleverne gode resultater, og det kan ses, at der er opmærksomhed på området både i hjemmet og i dagtilbud. Udfordringerne ligger primært inden for fonologisk opmærksomhed, som handler om enkeltlyde, og her er der brug for en indsats, da kun 63 % har de nødvendige forudsætninger for en god læseudvikling ved skolestart. Det er dog et - 8 -

9 område, hvor en målrettet indsats forholdsvis hurtigt kan føre til gode resultater. En større udfordring udgør området ordkendskab, hvor 76 % elever har gode forudsætninger, 19 % mindre gode forudsætninger og 5 % er særligt udsatte. Et solidt ordkendskab er en væsentlig forudsætning for læseforståelse, og et nuanceret ordforråd kræver en tidlig og langsigtet indsats. I de nationale test følger Horsens Kommune den nationale præstationsprofil med mindre udsving, men der er ikke her noget, der overordnet set påkalder sig opmærksomhed. I forhold til afgangsprøver er det værd at hæfte sig ved, at der har været en positiv udvikling i forhold til udsvingene mellem de forskellige karakterer. De bedste resultater er opnået i fagene mundtlig dansk, engelsk samt færdighedsregning. Resultaterne på dette område kan ses ved en sammenligning af de enkelte skolers resultater over flere år, og alle skoler er meget opmærksomme på det og analyserer resultaterne og laver konkrete handleplaner på baggrund af analyserne. Med en overgangsfrekvens til ungdomsuddannelserne på 44 % ligger Horsens Kommune i skoleåret 2011/12 under niveauet fra sidste år, hvor procentsatsen var på 59 %. 51 % fortsætter til 10. klasse, og 5 % søger arbejde eller andet. Mellem de enkelte skoler og internt på de enkelte skoler kan der være tale om store forskelle og udsving mellem årene. Der ser ud til at være særlige udfordringer på de to tidligere midtbyskoler Søndermarkskolen og Midtbyskolen, med overgangsfrekvenser på henholdsvis 29 % og 21 %, men også Lundskolen springer i øjnene med en overgangsfrekvens på 23 %. Fra Step 10 går 93 % i gang med en ungdomsuddannelse IT-området I de tidligere år har det givet god mening at samle op på, hvor mange elever de enkelte skoler har pr. pc'er. Det gør vi stadig, men tallet suppleres i det daglige af, at flere og flere elever medbringer egne computere. For øjeblikket arbejdes med it-platform Generation 2, som bl.a. skal fjerne de sidste forhindringer i forhold til kapacitet og tilgang til forskellige ressourcer også fra egne pc'ere. Den pædagogiske implementering af teknologi i undervisningen foregår både som en integreret del i de forskellige kompetenceudviklingsforløb, som del af fælles projekter og i mindre pilotprojekter Kompetenceudvikling Planlægning af efteruddannelse foregår i et tæt samspil på tværs af skolerne og med Pædagogisk UdviklingsCenter (PUC) som tovholder. Et fælles udvalg med repræsentanter fra de faglige organisationer udarbejder oplæg, som efterfølgende drøftes i skoleledergruppen. Efteruddannelsen tager sit afsæt i "Langsigtet strategi" og skolernes behov samt et stærkt fokus på effekt af efteruddannelse tænkes ind i forløbene. Lærernes uddannelsesniveau i de fag, de underviser i, er gjort op på alle skoler, og generelt er der en høj dækning af lærere, der underviser med baggrund i linjefag eller tilsvarende kompetencer. Enkelte skoler kan i enkelte skoleår opleve en udfordring på et fagområde, idet der ikke for øjeblikket ansættes så mange nye lærere, og i fagområder med få timer kan det, at en faglærer går på pension eller rejser, skabe et midlertidigt problem. Udfordringen er stadig størst i natur/teknik. På området dansk som andetsprog er der stadig en udfordring i forhold til målet om, at 80 % af undervisningen skal varetages af lærere med linjefag eller lignende

10 2.1.6 Den specialpædagogiske indsats I tidligere opsamlinger har der været peget på problemer med at få overblik over målene på området, hvordan systemet fungerer og hvilke muligheder, der er til rådighed m.v. Det har der været arbejdet med, så der i dag foreligger beskrivelser af de forskellige tilbud, som kan tilgås via PUC's hjemmeside og skolernes fællesnet. Evalueringsprogrammer i forhold til de enkelte specialtilbud og videncentre er under udarbejdelse, og der er fulgt meget konkret op i forhold til de projekter, der har været både med evalueringsrapporter og mindre dialogmøder. En ny budgetmodel er iværksat og er nu under implementering, og en meget konkret opfølgning på initiativer er lagt ind i det fremadrettede arbejde med kvalitetsrapporten Nøgletal i øvrigt Arbejdet med elevfravær har været et fokusområde gennem flere år, og derfor samles der her særskilt op på dette emne. Opgørelsen over elevfravær rummer tre forskellige typer fravær: sygdom ekstraordinær frihed ulovligt fravær Det gennemsnitlige antal fraværsdage inden for de forskellige fraværstyper følger landstendenserne, hvilket en landsdækkende analyse har været med til at synliggøre. Det ulovlige fravær centrerer sig om enkelte skoler og på disse skoler også ofte om enkelte elever. Fjerner man de 10 elever med mest ulovligt fravær fra analysen, ændrer billedet sig markant. Der er tale om behov for en meget specifik indsats på dette område. Der er taget initiativ til en fælles indsats på området og til at afprøve nogle konkrete projekter på de skoler, der har den største udfordring på området. Den fælles indsats rummer også et arbejde i forhold til at sikre ensartede kriterier for opgørelse af tallene. Et eksempel kan være, at hvis en elev er syg og ikke kommer med en underskrift fra forældrene, kan det bliver opgjort under ulovligt fravær. Ekstraordinær frihed har også været drøftet, idet manglende godkendelse fra skoleleder betyder, at fraværet kategoriseres som ulovligt. Endelig bliver de forskellige indsatser nu suppleret med, at forældrene på ForældreIntra hele tiden får en opdateret oversigt over deres barns fravær

11 Tabel Ulovligt fravær Ulovligt fravær Antal skoler i 2010/2011 Antal skoler i 2011/2012 Under 0,55 dage pr. elev ,55 dag til 1 dag pr. elev til 2 dage pr. elev til 3 dage pr. elev 1 0 Mere end 3 dage pr. elev 3 2 Antal skoler Antal ulovlige fraværsdage pr. elev i gennemsnit 1,00 1,13 Eksklusiv: Højvangskolens Centerklasse og Lundagerskolen i skoleåret Sammenligningen mellem de to skoleår i tabel 2.1 er vanskelig, fordi antallet af skoler er forskelligt i de to skoleår. Tabellen illustrerer, at langt de fleste skoler har et meget lille ulovligt fravær, og at det ulovlige fravær er koncentreret på 2 skoler i kommunen Konklusion Folkeskolerne i Horsens Kommune arbejder målrettet med udvikling i forhold til at sikre eleverne den bedste mulige skolegang og de nødvendige kvalifikationer til en videre uddannelse. Folkeskolen har en meget central rolle i byrådets strategi for Horsens Kommune som uddannelsesby, og i de nye formulerede strategier er der meget fokus på overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelser og samspillet mellem disse to områder. Nøgletal for de forskellige skoler viser, at der er store forskelle skolerne imellem. Opgaverne er forskellige, bl.a. fordi elevgrundlaget er det, men på alle skoler arbejdes der meget målrettet med opgaverne ud fra det grundlag, som præger den enkelte skole. Skolerne i Horsens Kommune er præget af et højt ambitionsniveau, og derfor vil man på flere områder kunne finde skolevæsenet i front i forhold til konkrete indsatser. Det gælder f.eks. den sprogpolitiske handleplan, arbejdet med inklusion, tilrettelæggelse af kompetenceudvikling og opbygning af vejledernetværk, målrettet udvikling vedrørende teknologi og den fælles indsats om naturfagsområdet - blot for at nævne et udsnit. På visse områder er der stadig tale om store udfordringer. Det gælder bl.a. det fortsatte arbejde med bekymrende elevfravær, og arbejdet med målsætningen om at eleverne skal være uddannelsesparate i bred forstand, når de forlader folkeskolen, ligesom det gælder effekt af den flerårige indsats på læseområdet i forhold til de ældste årgange. Arbejdet med inklusion vil på alle måder og alle niveauer udfordre. Udviklingen af et læringsmiljø, der kan sikre, at alle kan være en del af fællesskabet, uden at det får konsekvenser for udbyttet af undervisningen, kræver nye organiseringsformer, højt kompetenceniveau, samspil med forældrene, adgang til støttestrukturer og politisk opbakning

12 3 Opfølgning på den seneste kvalitetsrapport Sidste års kvalitetsrapport beskrev i forhold til det faglige niveau, at sprogvurderingen i børnehaveklassen dokumenterer, at en gruppe elever starter deres skolegang med ringe sproglige forudsætninger for en sund læseudvikling. Særligt i forhold til ordkendskab (ordforråd) er der behov for en tidlig og langsigtet indsats. Efterfølgende har der været sat fokus på området via efteruddannelse, samarbejde mellem dagtilbud og skole i de enkelte distrikter og opfølgning fra konsulenter på dagtilbuds- og skoleområdet. I forhold til afgangsprøver og nationale test har der været en henvendelse fra Undervisningsministeriet i forhold til resultaterne på Søndermarkskolen, hvor resultaterne gennem flere år har været dårlige, og der blev spurgt til handleplaner på området. Der er gjort rede for de ændringer, der er foretaget i forhold til skolestrukturen, de handleplaner, der ligger i forhold til Horsens Byskole, Lindvigsvej, og endelig er der gjort opmærksom på, at den elevudtynding, der fandt sted i området sammenholdt med social baggrund, gjorde opgaven meget vanskelig. I forhold til afgangsprøver generelt er der fortsat brug for at understøtte udviklingen i forhold til matematik og fysik/kemi, hvor der er meget stor spredning i resultaterne. Der er på alle skoler fokus på, hvad baggrunden er for, at netop disse fag udviser en særlig stor spredning, og dermed også forsøg på at finde frem til de metoder, der kan ændre billedet. I forhold til det specialpædagogiske område viste sidste års statusanalyse, at der er behov for yderligere viden om, hvor man kan hente informationer, hvordan sagsgangene er osv. Det er der fulgt op på med yderligere beskrivelse på medarbejderportalen, Pædagogisk UdviklingsCenters (PUC) hjemmeside og mindre pjecer. Endelig viste sidste års kvalitetsrapport, at de hidtidige initiativer i forhold til ulovligt elevfravær ikke har haft den ønskede virkning. Det ulovlige elevfravær er koncentreret på bestemte skoler og på et mindre antal elever. Rigtig mange elever har ikke ulovligt fravær. Siden sidste år er der fulgt op med yderligere analyse samt udarbejdelse af fælles procedurer til håndtering af fravær, og for øjeblikket arbejdes der med at udvikle ledelsesinformationssystemet til hele tiden at kunne give opdaterede data på ledelses- og chefniveau. Desuden skal et tværgående projekt med deltagelse af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR), beskæftigelsesområdet, undervisningsområdet og børnefamilierådgivningen afprøve nye redskaber på området. Der er en meget tæt sammenhæng mellem ulovligt fravær og social baggrund, hvilket analyser både på landsplan og lokalt tydeliggør

13 4 Skolevæsenets rammebetingelser I de følgende afsnit gøres rede for de rammer, der fastlægger vilkårene for det samlede skolevæsen, og for de nøgletal, der kan karakterisere drift og udvikling af Horsens Kommunale Skolevæsen. Rammebetingelserne fremgår desuden af skolebeskrivelserne for de enkelte skoler. 4.1 Grundlag Den skolepolitiske vision og mission, sammen med folkeskolens lovgrundlag og styrelsesvedtægten, udgør grundlaget for skolevæsenets virke. Folkeskolens mission er formuleret i folkeskolelovens formålsparagraf, som blev ændret i skoleåret 2005/06: 1, stk. 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati Lovgrundlag Lovgrundlaget for folkeskolerne er folkeskoleloven med tilhørende bestemmelser. De lovgivningsmæssige rammer fremgår af tabel

14 Tabel 4.1 Lovgrundlaget for folkeskolerne Område Lovkrav Bemærkninger Folkeskoler Undervisningstid Anden undervisning: Specialundervisning, undervisning i dansk som andetsprog, lejrskoler, ekskursioner, skolebibliotekar, elevsamtaler, herunder mål for den enkelte elev Opgaver i tilknytning til undervisningen og øvrig tid: Forældresamarbejde, afgangsprøver, tilsyn med eleverne, skolebibliotekar, pædagogisk råd, samarbejde med andre, kursusvirksomhed Skoleledelse, sekretærtimer m.m. Arbejdstidsbestemte elementer: Undervisningstid Opgaver i tilknytning til undervisningen Øvrig tid herunder tid til klasselærer m.m. Øvrig drift på folkeskoleområdet: Undervisningsmateriale Bygningsvedligeholdelse Opvarmning, el og vand osv. Undervisning af børn med særlige behov Undervisning af tosprogede børn Kommunale bidrag til statslige og private skoler Folkeskolen er en kommunal opgave. Kommunalbestyrelsen skal sikre alle børn mulighed for vederlagsfri undervisning. Kommunalbestyrelsen fastlægger mål og rammer og har det overordnede ansvar. Folkeskolelovens 16 angiver et mindste antal årlige undervisningstimer for eleverne opgjort samlet for flere klassetrin og inden for fagblokke. Ifølge folkeskoleloven skal der afsættes tid til disse opgaver, men der er ikke faste krav til timetal eller serviceniveau. Serviceniveauet for disse opgaver fastlægges i kommunen. Lovgivningen stiller ingen krav til timetal eller serviceniveau. Serviceniveauet for disse opgaver fastlægges i kommunen. Lovgivningen stiller ingen krav til timetal eller serviceniveau. En central overenskomst fastlægger indholdet i de forskellige elementer i arbejdstiden. Sammenhængen mellem undervisning og opgaver i tilknytning til undervisningen fastlægges efter forhandling som en koefficient. Serviceniveauet for disse opgaver fastlægges i kommunen. Lovgivningen stiller ingen krav til serviceniveau. Ifølge folkeskoleloven skal der afsættes tid til disse opgaver, men der er ikke faste krav til timetal eller serviceniveau. Der skal i fornødent omfang gives undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede børn. Der skal tilbydes tosprogede børn, der ikke har påbegyndt skolegangen støtte til at fremme deres sproglige udvikling ( 4a). Der skal tilbydes tosprogede børn fra bestemte lande undervisning i deres modersmål. Reelt er der tale om en modregning i bloktilskuddet. Bekendtgørelsen vedrørende kvalitetsrapporten præciserer denne opgave. Der foretages på dette område indberetning til Ministeriet for Børn og Undervisning. I forhold til afgangsprøver og obligatoriske test er der fastlagt centrale krav. Centrale beslutninger danner rammen for de lokale forhandlinger. Klageadgang vedrørende vidtgående specialundervisning. Ministeriet for Børn og Undervisning har fastlagt nærmere regler for omfanget. Der skal oprettes særlige tilbud til børn, der ikke er optaget i et dagtilbud. Der er fastsat regler for, hvem der er omfattet af bestemmelsen og for undervisningens omfang

15 Skolefritidsordninger Specialundervisning Kommunen har pligt til at stille pasningsmuligheder til rådighed ifølge serviceloven. Loven siger ikke noget om under hvilken lovgivning og på hvilket niveau. I forhold til skolefritidsordninger er der ingen centrale bestemmelser om, hvor stor en % andel forældrebetalingen må udgøre af den samlede udgift. En central lovgivning fastlægger visse krav til mål og indholdsbeskrivelse på området "Definitionen af specialundervisningen er pr. 1. august 2010 fastsat således at: "Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand gives til elever i specialklasser og specialskoler. Der gives desuden specialpædagogisk bistand til elever, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentligt."" Overordnede mål og krav til den decentrale indholdsbeskrivelse er vedtaget. Datagrundlag: Folkeskoleloven med tilhørende bekendtgørelser Styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet En styrelsesvedtægt, vedtaget af Horsens Byråd, fastlægger inden for folkeskolelovens rammer den overordnede styring på folkeskoleområdet. En ændring af styrelsesvedtægten kan besluttes af byrådet, men forudsætter høring af skolebestyrelserne. Et bilag til styrelsesvedtægten gør rede for, hvordan skolevæsenet er opdelt i distrikter, hvordan timeressourcen til skolerne fordeles, hvordan ressourcen kan bruges og andre generelle bestemmelser. Bilaget til styrelsesvedtægten opsamler endvidere de beslutninger af politisk karakter, som danner rammen for skolernes virksomhed. Det Koordinerende Forum: Mellem Børne- og Skoleudvalget, formændene for skolebestyrelserne og repræsentanter for skoleledere, medarbejdere og elever er der etableret et dialogforum. Formålet med dette forum er at rådgive Børne- og Skoleudvalget om folkeskolens vilkår og udvikling. Det Koordinerende Forum skal ligeledes virke som initiativtager til og formidler af den pædagogiske debat i kommunen. 4.2 Politikker på folkeskoleområdet De politiske mål på folkeskoleområdet fremgår af "Langsigtet strategi for folkeskolerne ". Strategiens overordnede målsætninger vedrører uddannelsesparathed og læringsmiljøer. Folkeskoleområdet er endvidere dækket af en række overordnede politikker: Horsens Kommunes sammenhængende børnepolitik for sårbare børn og unge Horsens Kommunes børnekulturpolitik Horsens Kommunes sundhedspolitik Horsens Kommunes handicappolitik Horsens Kommunes integrationspolitik

16 4.3 Udvalgsplan Langsigtet strategi I den langsigtede strategi for folkeskolerne - "Det vi vil - og det der skal til" - sættes følgende vision for folkeskolerne i Horsens Kommune: alle børn har ret til at trives både hver for sig og i fællesskaber. skolen er kendetegnet ved fleksible fællesskaber og udfordrende læringsmiljøer, som skaber lyst til at lære. alle elever får stærke faglige, sociale og personlige kompetencer, som kvalificerer dem til at gennemføre en ungdomsuddannelse. undervisningen giver plads til elevers forskellighed, og skolen inkluderer i videst mulig udstrækning lokalsamfundets elever. den kreative dimension er medtænkt i alle fag, og kreativiteten understøtter faglig fordybelse, eksperimenter og inddragelse i det gode praksisfællesskab. skolevæsenet er førende inden for innovativ teknologisk praksis med henblik på at sikre maksimal læring hos eleverne og størst mulig kvalitet i den enkelte skoles samlede opgaveløsning. skoleledelsen sikrer, at alle børn når deres fulde potentiale fagligt, socialt og personligt. I den langsigtede strategi beskrives endvidere overordnede målsætninger på disse områder: Uddannelsesparathed Læringsmiljøer Uddannelsesparathed: I alle faser af uddannelsesforløbet er elevernes uddannelsesparathed et centralt mål for undervisningen. Læringsmiljøer: I alle tre faser (indskoling, mellemtrin og udskoling) skal læringsmiljøerne repræsentere tværvidenskabelige og tværfaglige vidensområder tilpasset aldersgrupperne. Intentionen med et læringsmiljø er, at det skal repræsentere og integrere viden inden for bredt anlagte vidensfelter. Læringsmiljøerne skal udvikles, og der er en tæt sammenhæng mellem udvikling af disse læringsmiljøer og anvendelsen af moderne teknologi i folkeskolen. "Langsigtet Strategi" sætter fokus på følgende konkrete indsatsområder: - De tre faser i skoleforløbet Fase 1 Lære at lære og grundlæggende færdigheder Fase 2 Lære at eksperimentere og anvende det lærte Fase 3 Lære at opsøge ny viden og træffe valg - Teknologi - Inklusion - Kreativitet og innovation - Ledelse Inden for hvert indsatsområder er der formuleret overordnede målsætninger og mål. Den langsigtede strategi indgår som bilag til kvalitetsrapporten

17 4.4 Skolestruktur I skoleåret undervistes 8764 elever i folkeskolerne i Horsens Kommune. Det fremgår af tabel 4.2 hvordan eleverne var fordelt på de forskellige skoleformer. Tabel Elevtal fordelt på skoleformer Skoleåret 2011/2012 Antal elever i alt, som undervises i kommunen (-privatskoler), heraf: antal elever i normalundervisningen antal elever i specialklasser og alternativklasser** antal elever i Højvangskolens Centerklasser 84 - antal elever på Lundagerskolen antal elever på Bakkeskolen 31 Øvrige elever, heraf: antal elever i andre kommuner 81 - antal elever i specialskoler udenfor kommunen*** 21 - antal elever på efterskole antal elever på Ungdomsskolen 42 - antal elever på privatskole Antal elever i alt Datagrundlag: Oplysninger fra EA-systemet pr. 5. september i skoleåret ** Ekskl. Lundagerskolen og Højvangskolens Centerklasser *** Kommunale specialskoler og regionsskoler Oversigten i tabel 4.3a viser skolerne i kommunen, elev- og klassetal for hver enkelt skole, hvilke klassetrin de enkelte skoler omfatter, samt hvilke særlige opgaver skolerne løser

18 Tabel 4.3a Rammebetingelser: Elevtal og skoleoplysninger for Horsens Kommunes folkeskoler Skole Elevtal i alt Elever i specialkl Elever med dansk som andetsprog Antal klasser Antal spor Klassetrin Særligeopgaver Bakkeskolen klasse Heldagsskole Bankagerskolen , klasse 4 taleklasser 3 specialklasser Brædstrup Skole , klasse Dagnæsskolen , klasse Overbygn. skole for Endelave Egebjergskolen , klasse Modtagelseskl. og undervisnin. i modersmål Gedved Skole , klasse Hattingskolen , klasse Horsens Byskole , klasse 12 specialkl.,alternativkl. og modtagelses.kl. Hovedgård Skole , klasse 7 specialkl. (0.-10.kl) Højvangskolen , klasse 12 specialkl. Langmarkskolen , klasse Modtagelseskl. og Alternativklasse Lundagerskolen klasse Specialskole Lundskolen , klasse Nim Skole , klasse Stensballeskolen , klasse Søvind Skole , klasse Torstedskolen , klasse 2 læseklasser Østbirk Skole , klasse Datagrundlag: KMD ELEV pr. 5. september i skoleåret. *Elever med dansk som andetsprog er opgjort af skolerne som antallet af elever, der i løbet af skoleåret har modtaget undervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasse, på modtagelseshold eller i form af supplerende undervisning/ udslusningstimer

19 Tabel 4.3b viser andelen af elever på skolerne, der benytter SFO. Generelt aftager dækningsgraden for skolefritidsordningen i takt med, at eleverne bliver ældre. Der er stor variation i dækningsgraden fra skole til skole. I børnehaveklassen varierer dækningsgraden fra 101 % på Bankagerskolen til 47 % på Langmarkskolen. Det bemærkes at en dækningsgrad over 100% indikerer, at elever fra specialklasser går i den almindelige SFO - det gælder i skoleåret 2011/12 0. og 1. klasse på Bankagerskolen. Tabellerne med rammebetingelser og SFO-dækning viser, at skolernes arbejdsgrundlag er væsensforskelligt. Fordelingen af elever til specialklasser og modtageklasser varierer markant mellem skolerne, ligesom der er stor forskel på skolernes størrelse. Der er ligeledes en forskel på dækningsgraden for de enkelte skolers SFO-tilbud, men dog et nogenlunde klart mønster i et faldende SFO-forbrug i takt med, at børnene bliver ældre. Tabel 4.3b SFO-andelen på skolerne i Horsens Kommune 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse Skole Antal % Antal % Antal % Antal % Bankagerskolen % % 73 97% 54 81% Brædstrup Skole 72 94% 46 82% 62 90% 38 72% Dagnæsskolen 42 86% 45 88% 32 68% 21 51% Egebjergskolen 61 86% 37 79% 41 77% 30 88% Gedved Skole 42 98% 31 91% 29 94% 22 71% Hattingskolen 29 91% 18 90% 22 67% 22 61% Horsens Byskole % % 93 86% 56 60% Hovedgård Skole 59 88% 56 77% 32 46% 13 30% Højvangskolen 62 93% 53 71% 39 60% 25 35% Langmarkskolen 23 47% 16 47% 26 57% 16 31% Lundskolen % 40 91% % % Nim Skole 22 73% 24 86% 26 76% 22 88% Stensballeskolen 84 98% 84 92% 67 74% 39 51% Søvind Skole 18 95% % 16 70% 8 35% Torstedskolen 89 97% % 78 87% 56 53% Østbirk Skole % 42 89% 35 97% 3 8% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune i skoleåret. De to tabeller er med til at illustrere, at skolernes arbejdsgrundlag er forskelligt. Fordelingen af specialklasseelever og modtageklasser betyder noget for opgaven, og skolestørrelsen er desuden også afgørende for de fleksible muligheder, den enkelte skole råder over

20 4.4.1 Udviklingstendenser - elevtal Elevtallet på folkeskoleområdet vil ifølge Horsens Kommunes befolkningsprognose stige i hele prognoseperioden Stigningen fordeler sig ikke jævnt på kommunens folkeskoler, og der bliver hele tiden fulgt op på denne udvikling sammenholdt med udbygningsplanen for skolerne. Figuren illustrerer udviklingen i befolkningstallet for børn i skolealderen. Linjen viser den indekserede vækst med udgangspunkt i 2004 (2004 = 100). For børn i skolealderen (6-16 år) forventes en stigning i børnetallet fra 2013 til 2022 på ca Det svarer til en stigning på ca. 110 børn om året hvert år i de næste 10 år. I 2015, 2016 og 2017 vil stigningen være særlig stor - nemlig på henholdsvis 153 børn, 164 børn og 164 børn. Figur 4.1 Udviklingen i antallet af 6-16 årige i Horsens Kommune Elevtal (indeks) Datagrundlag: Befolkningsprognose for Horsens Kommune foretaget af COWI Skolernes fysiske rammer Det stigende elevtal giver et afledt behov for tilpasning af kapaciteten på skolerne. Samtidig er der tale om en stigning i klassekvotienterne, som på nogle skoler er en udfordring på grund af klasselokalernes størrelse, adgang til grupperum og muligheder for holddeling. I det forløbne år er der gennemført ændringer på Horsens Byskole i forlængelse af beslutningen om fusionen mellem de tre skoler i midtbyen og placeringen af den fælles udskoling på Fussingsvej. I Nim er der færdiggjort et arbejde med Nim Multihus, og nogle mindre ombygninger på skolen. På Torstedskolen er der blevet udbygget for at kunne modtage overbygningseleverne fra Hattingskolen og for at kunne leve op til de politiske målsætninger for overgangen mellem dagtilbud og skole. Dette arbejde er endnu ikke afsluttet, og en del af opgaven udestår. På Stensballeskolen og Egebjergskolen er der ligeledes gennemført mindre ombygningsopgaver for at kunne tilgodese opgaven med førskolebørnene

21 4.5 Udgiftsniveau Dette afsnit fokuserer på kommunens udgifter til skoleområdet. De gennemsnitlige elevudgifter er opgjort i forhold til det samlede skolevæsen og i forhold til den almindelige undervisning. De øvrige opgørelser i afsnittet kan ikke umiddelbart sammenlignes med andre kommuner eller med skoler uden for kommunen, da der kan være forskel i måden, hvorpå beløbene gøres op, og hvordan de forskellige konti er placeret. Beregningerne siger mere om, hvordan udgifterne er fordelt på de forskellige skoler i kommunen. Afsnittet indeholder desuden en opgørelse over skolevæsenets samlede budget til specialpædagogisk bistand og til undervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasser og på hold Nøglesamarbejdet (7 kommuner) Udgiften pr. elev i Horsens Kommune ligger over de øvrige kommuner i nøgletalssamarbejdet, når der ses på den almindelige folkeskole, jf. tabel 4.4a. Baggrunden er hovedsageligt Den udvidede skoledag, som sammenholdt med folkeskolelovgivningens minimumstimetal giver eleverne i klasse ekstra timer svarende til mere end et helt skoleår set over fireårsperioden. Dertil kommer et øget timetal på 4./5. klassetrin, et stigende antal tosprogede samt inklusionsinitiativer via videncentre og specialtilbud etableret som mellemformer. Desuden kan der være forskel på, i hvor stor udstrækning kommunerne har etableret specialklasserækker på egne skoler, eller om man benytter sig af andre tilbud uden for kommunen. Det kan bl.a. ses, hvis man ser på udgifterne til specialundervisning i regionale tilbud og på kommunale specialskoler, hvor Horsens Kommune ligger en del under de øvrige kommuner i nøgletalssamarbejdet bortset fra Holstebro. I nøgletallet for skoleområdet i tabel 4.4a indgår den almindelige undervisning på folkeskoler, men udgifter til SFO indgår ikke. Med hensyn til SFO-udgifter ligger Horsens Kommune på grund af den udvidede skoledag forholdsvist lavt, så hvis man i stedet ser på summen af skole- og SFO-udgifter, vil forskellene mellem kommunerne mindskes. I Horsens Kommune får man relativt mere undervisning og relativt mindre fritidsordning for pengene. I tabel 4.4a og 4.4b nedenfor ses nøgletallene for de kommuner, vi traditionelt sammenligner os med (7-bykommunerne). Tabel 4.4a - Folkeskolen, årlige nettodriftsudgifter pr. elev Faste 2012-priser R-2009 R-2010 R-2011 B-2012 Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Viborg Note: Funktion plus udgifter på funktion , der i forbindelse med indskolingsdelen knytter sig til egentlig undervisning er medregnet

22 Følgende udgiftsområder indgår i tabel 4.4a: den almindelige undervisning undervisning på folkeskoler i andre kommuner specialundervisning i specialklasser, på mindre hold og ganske få enkeltintegrerede, hvor det centrale visitationsudvalg visiterer undervisning i alternativklasser for elever, der har brug for anden form for undervisning visiteret af et centralt visitationsudvalg undervisning af tosprogede elever i modtagelsesklasser og på hold Tabel 4.4b - Specialundervisning i regionale tilbud og på kommunale specialskoler. Årlige nettodriftsudgifter pr. elev Faste 2012-priser R-2009 R-2010 R-2011 B-2012 Herning Holstebro Horsens Randers Silkeborg Skive Viborg Kilde: Nøgletal Funktion og Følgende udgiftsområder indgår i tabel 4.4b: undervisning på kommunale specialskoler undervisning på specialskoler uden for kommunen undervisning i regionale tilbud Nøgletal for Horsens Kommune (interne) Bemærk: Nøgletallene i dette afsnit er ikke sammenlignelige med nøgletallene i det foregående afsnit (7- by-nøgletallene), da de ikke er bearbejdet med henblik på at opnå sammenlignelighed med andre kommuners skolevæsener. Der er tale om nøgletal direkte fra Horsens Kommunes egne systemer og kontoplaner. For at illustrere spændvidden i udgiftsniveauet blandt skolerne i kommunen viser tabel 4.5a den gennemsnitlige elevudgift for de tre skoler i Horsens Kommune med den højeste henholdsvis laveste udgift pr. elev. Tabel 4.5a - Skolevæsenets elevudgifter i Horsens Kommune Faste 2010-priser R-2009 R-2010 R-2011 Gennemsnitlig udgift pr. elev i skolernes decentrale budgetter* Gennemsnit af tre skoler med højeste udgift pr. elev* Gennemsnit af tre skoler med laveste udgift pr. elev* Note: Skolevæsenets centrale konti indgår ikke i beregningerne, da de forstyrrer sammenligningen mellem udgiftsniveauerne. Datagrundlag: Børn og Unge, økonomisystemet. *Beregnet på grundlag af regnskab. Tallene er beregnet eksklusiv udgifter til special og centerklasser, Bakkeskolen og Lundagerskolen. Centrale fælleskonti, Endelave Skole og 10. klasserne indgår ikke i beregningen af de gennemsnitlige elevudgifter for skolevæsenet som helhed. Regnskabstallene for R-2009 og R-2010 er fremskrevet til niveau med KL's generelle fremskrivningsprocenter

23 De to skoler med de højeste udgifter pr. elev i 2011 er Søndermarkskolen og Slotsskolen. Den gennemsnitlige årlige elevudgift inklusiv specialklasser er på de to skoler på henholdsvis kr. og kr. Skolerne løser særlige opgaver ud over deres almindelige undervisning (f.eks. specialklasser, modtageklasser, holdundervisning og alternativklasse). Langmarkskolen er den skole, som har den tredje højeste elevudgift, og den er på kr. Den gennemsnitlige elevudgift på de tre skoler er kr. Kendetegnende for Søndermarkskolen og Slotsskolen er, at: begge skoler modtager et højere driftstilskud som en del af den opgavebestemte ressourcetildeling den gennemsnitlige klassekvotient ligger under gennemsnittet for kommunen de to skoler får flere midler pr. elev til den almindelige specialundervisning end de øvrige skoler De tre skoler med de laveste elevudgifter er Brædstrup Skole, Stensballeskolen og Torstedskolen, hvor den gennemsnitlige elevudgift er på henholdsvis kr., kr. og kr. Den gennemsnitlige elevudgift på de tre skoler er kr. Det er også disse tre skoler, der sammen med Bankagerskolen og Egebjergskolen har den højeste gennemsnitlige klassekvotient, jf. tabel Tabel 4.5b viser en opgørelse over skolevæsenets samlede budget til specialpædagogisk bistand i specialklasser, hold og enkeltintegrerede (enkelte elever, som før kommunesammenlægningen fik støttetimer via Vejle Amt, og hvor tilhørsforholdet til klasse og skole er opretholdt, men med kommunale støttetimer). Desuden viser tabellen skolevæsenets samlede budget til undervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasser og på hold. Tabel 4.5b - Udgifter til specialpædagogisk bistand i Horsens Kommune Beløb i mio. kr. / løbende priser R-2009 R-2010 R-2011 Budget til specialpædagogisk bistand (specialklasser, hold og enkeltintegrerede)* 43,3 45,0 45,9 Lundagerskolen 23,9 23,8 25,7 Betaling til andre kommuner vedr. specialskoler** 13,1 19,6 18,6 Betaling fra andre kommuner vedr. specialskoler (indtægt)*** -10,6-10,7-9,9 I alt 69,7 77,7 80,3 Budget til undervisning i dansk som andetsprog (modtagelsesklasser og -hold) 15,2 14,6 13,3 Datagrundlag: Børn og Unge, økonomisystemet. *inkl. Socialpædagoger **ændret konteringspraksis Som det fremgår af tabellen er betalingen fra andre kommuner vedrørende specialskolerne svagt faldende. Det skyldes, at der er færre elever fra andre kommuner til Højvangskolens og Hovedgård Skoles specialklasser. Betalinger til andre kommuner vedrørende specialskolerne steg fra 2009 til 2010, hvilket skyldes en ændret konteringspraksis. Udgiften til undervisning af tosprogede steg ekstraordinært fra 2008 til 2009, hvorefter der i 2010 kom et mindre fald og yderligere et fald fra 2010 til Antallet af tilflyttere, som havde brug for undervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasser og på små hold, var stigende i skoleårene 2008/09 og 2009/10, og det var derfor nødvendigt at oprette ekstra hold. Ud fra tallene for 2010 og 2011 ser det ud, som om stigningen var en forbigående tendens

24 4.5.3 Opsamling Forskellene i udgiftsniveau mellem folkeskolerne i Horsens Kommune giver ikke et fuldt retvisende billede af den økonomiske effektivitet, men der er på den anden side en meget klar sammenhæng mellem klassekvotienter og udgiften pr. elev. De laveste udgifter pr. elev findes på de store 3- og 4-sporede skoler, og de højeste udgifter på skoler, hvor en enkelt elev udløser en ny klasse - altså på skoler, som svinger mellem at være 1- og 2-sporede. Tildeling af midler i forhold til specialundervisning, opgavebestemt ressourcetildeling og løsning af særlige opgaver såsom modtageklasser, alternativklasse m.v. har selvfølgelig også betydning. Der kan være forskellige udgiftsdrivende faktorer på enkelte skoler, men skoler, der ligner hinanden, har som hovedregel et ensartet udgiftsniveau pr. elev

25 4.6 Nøgletal for det samlede skolevæsen og de enkelte skoler I dette afsnit er sammenfattet nøgletal for de enkelte skoler og for skolevæsenet inden for de fokusområder, der fremhæves i kvalitetsrapportens bekendtgørelse. Nøgletallene viser, at der på de fleste områder er variationer i niveauerne mellem de forskellige skoler. Som noget generelt kan nævnes, at gennemførelsesgrad af planlagte timer på skolerne er høj, og at der generelt er en høj dækning af lærere, der underviser på baggrund af linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer i faget. Indtil skoleåret 2009/10 har der været arbejdet frem mod, at 80 % af undervisningen blev varetaget af lærere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetence. Dette mål blev nået ved skoleåret 2009/10, og der kan nu formuleres et nyt mål Planlagte undervisningstimer Antallet af planlagte undervisningstimer på skolerne i Horsens Kommune udgør timer. Heraf gennemføres 96,35 % som planlagt, som det fremgår af tabel 4.6. Gennemført som planlagt betyder i denne sammenhæng udelukkende, at timerne ikke er blevet læst med en ekstern vikar, eller at timerne ikke er blevet aflyst. På de enkelte skoler kan der godt have været foretaget interne ændringer. Ud fra de indberettede tal kan det udledes, at antallet af aflyste timer er under 1 %. I 3,24 % af tilfældene har skolerne brugt en ekstern vikar. I forhold til aflyste timer er der tale om en svag nedgang. Tabel Antal planlagte timer i skoleåret Timer (tusinde) Procent Antal planlagte timer i skoleåret 335,6 100,00 % Gennemførte timer som planlagt 323,4 96,35 % Gennemførte timer med ekstern løs vikar 10,9 3,24 % Aflyste timer 1,4 0,41 % Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommunei skoleåret. Skoleåret 2008/2009: 95,3%, 4,0% og 0,7% Skoleåret 2009/2010: 95,6%, 4,0% og 0,4% Skoleåret 2010/2011: 97,1%, 2,41% og 0,71%

26 4.6.2 Lærernes uddannelsesniveau Lærernes uddannelsesniveau i forhold til de fag, de underviser i, er på alle skoler blevet gjort op i 3 forskellige kategorier: linjefagskompetence kompetence svarende til linjefag andre kompetencer Kompetence svarende til linjefag kan være længerevarende kurser kombineret med flere års erfaring, og andre kompetencer kan til eksempel være mindre kurser kombineret med flere års erfaring eller f.eks. ansættelse i udlandet. Opgørelsen er foretaget af skolens ledelse. De to tabeller 4.7a og 4.7b viser, i hvilket omfang lærerne har linjefag eller lignende kompetencer i de fag, de underviser i inden for en række udvalgte fag. Tabel 4.7a viser, hvor mange klasser der undervises i de forskellige fag - for at illustrere fagets omfang - og andelen af lærere, der underviser i faget med enten linjefagsuddannelse i faget, lignende kompetencer eller andre kompetencer. Tabel 4.7b viser de samme oplysninger, men her opgjort som en %-sats i forhold til det enkelte fag. Vurderingskriteriet i forhold til de fag, der her er sat fokus på, har i de sidste 4 års kvalitetsrapporter været, at der blev arbejdet frem mod, at 80 % af undervisningen blev varetaget af lærere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetence. Dette mål er nu nået og mere til. I alle fag med undtagelse af natur/teknik har mindst 90 % af lærerne linjefag eller lignende kompetencer. Tabel 4.7a - Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i Horsens Kommunes skolevæsen, antal Antal klasser hvor undervisningen er varetaget af lærere med liniefagsuddannelse i faget Antal klasser hvor undervisningen er varetaget af lærere med lignende kompetencer Antal klasser hvor undervisningen er varetaget af lærere med andre kompetencer Fag 09/10 10/11 11/12 09/10 10/11 11/12 09/10 10/11 11/12 Dansk Matematik Engelsk Natur/teknik Geografi Biologi Fysik/kemi Praktiske/musiske Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune i skoleåret og to foregående år

27 Tabel 4.7b - Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i Horsens Kommunes skolevæsen, %-andel Andel klasser hvor undervisningen er varetaget af lærere med liniefagsuddannelse i faget Andel klasser hvor undervisningen er varetaget af lærere med lignende kompetencer Andel klasser hvor undervisningen er varetaget af lærere med andre kompetencer Fag 09/10 10/11 11/12 09/10 10/11 11/12 09/10 10/11 11/12 Dansk 69% 76% 77 % 27% 23% 20 % 4% 1% 3 % Matematik 61% 64% 63 % 33% 32% 32 % 7% 4% 5 % Engelsk 82% 87% 84 % 13% 11% 14 % 5% 2% 2 % Natur/teknik 37% 40% 36 % 46% 50% 54 % 17% 10% 11 % Geografi 53% 66% 57 % 38% 33% 35 % 10% 1% 8 % Biologi 69% 80% 78 % 25% 18% 22 % 6% 3% 0 % Fysik/kemi 87% 83% 85 % 12% 17% 15 % 2% 0% 0 % Praktiske/musiske 81 % 11 % 9 % Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune i skoleåret og to foregående år. Figur 4.3 giver en grafisk oversigt over lærernes uddannelsesniveau i forhold til de fag, de underviser i inden for nogle udvalgte fagområder. Resultaterne fra skoleåret 2009/10 og 2010/11 sammenlignes med skoleåret 2011/12. Figuren viser, at størstedelen af lærerne har linjefagsuddannelse eller lignende kompetencer. Der har dog været mindre stigninger i andelen af klasser, hvor undervisningen varetages af lærere med andre kompetencer. I natur/teknik varetages undervisningen i skoleåret 2011/12 i 11 % af klasserne af lærere med andre kompetencer mod 6 % i skoleåret 2010/11. Tilsvarende tal i geografi er på henholdsvis 8 % og 1 %

28 Figur 4.3 Procent af klasser der undervises af lærere med linjefagsuddannelse eller lignende kompetencer for lærere, i udvalgte fag Dansk Matematik Engelsk Natur/teknik Geografi Biologi Fysik/kemi Praktiske/musiske Skoleåret 2011/2012 Skoleåret 2010/2011 Skoleåret 2009/2010 Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune i skoleåret og to foregående år. I forhold til børn med særlige behov er der gennem de seneste år gjort en indsats i forhold til efter og videreuddannelse. Tabel 4.8 viser da også, at 10 ud af 10 lærere, der underviser børn i specialklasser, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, har linjefagsuddannelse eller lignende kompetencer i specialpædagogik. Tabel 4.8 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning af børn med specielle behov Antal lærere Liniefagsuddannelse Lignende kompetencer Andre kompetencer Antal Procent 100 % 46 % 53 % 1 % Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune i skoleåret Undervisningen i dansk som andetsprog varetages af lærere med linjefagsuddannelse eller lignende kompetencer i dansk som andetsprog i mere end 9 ud af 10 tilfælde. Tabel 4.9 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i dansk som andetsprog Antal lærere Liniefagsuddannelse Lignende kompetencer Andre kompetencer Antal Procent 100 % 69 % 23 % 8 % Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune i skoleåret

29 4.6.3 Lærernes efteruddannelse I forhold til efteruddannelse oplyses forbruget hertil både i kursustimer, årsværk og i % af skolens samlede stillingstal. Der er specifikt spurgt til ressourceforbruget i forhold til dansk, naturfag og specialpædagogik, da der har været særlig fokus på disse tre områder. Tabel 4.10 viser, at der i forhold til de tre specifikke områder, der er spurgt til (dansk, andre fagområder og specialpædagogik) anvendes flest kursustimer i specialpædagogik samt til andre fagområder, som er en sammentælling af diverse fagområder, hvor bl.a. matematik og læring med IT indgår. Specialpædagogik omfatter i denne tabel også kursustimer i dansk som andetsprog og AKT (Adfærd, Kontakt, Trivsel). I alt er der afholdt kursustimer i Horsens Kommunes Skolevæsen i skoleåret 2011/12. Dette svarer til ca. 10 årsværk eller 1,4 % af alle fuldtidsstillinger. Tabel Midler anvendt til lærernes efteruddannelse eller kompetenceudvikling Fagområde Kursustimer Årsværk Procent af fuldtidsstillinger Dansk 3.543,0 2,11 0,30% Naturfag 766,0 0,46 0,06% Specialpædagogik 4.740,0 2,82 0,40% Andre fagområder 7.847,0 4,67 0,66% I alt ,0 10,06 1,41% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune i skoleåret Figur 4.5 viser en oversigt over antal kursustimer afholdt i skoleårene 2009/10, 2010/11 og 2011/12. Som det fremgår, er der afholdt ca kursustimer i skoleåret 2011/12. I skoleåret 2008/09 er der afholdt kursustimer svarende til 11,7 årsværk, og i skoleåret 2009/10 blev der afholdt kursustimer svarende til 18 årsværk. I skoleåret 2010/11 blev der afholdt ca kursustimer svarende til 12,9 årsværk. Figur 4.5 Kursustimer i Horsens Kommune Dansk Naturfag Specialpædagogik Andre fagområder Skoleåret 2011/2012 Skoleåret 2010/2011 Skoleåret 2009/2010 Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune i skoleåret og to foregående år

30 4.6.4 Rammebetingelser - elevoplysninger I det følgende afsnit belyses en række rammebetingelser gennem forskellige nøgletal knyttet til elevoplysninger. Den første tabel 4.11 viser tallene for hele kommunen, hvorefter de efterfølgende tabeller viser tallene for samtlige skoler. Tabel Rammebetingelser for Horsens Kommunes skolevæsen 2008/ / / /2012 Elevtal/klasse (gennemsnitlig klassekvotient) 20,4 20,5 20,7 21,1 Gns. elevtal/lærer 11,0 11,2 12,04 12,5 Elevfravær i dage pr. elev 10,3 10,9 11,7 9,9 Elevantal pr. nyere (under 5 år) pc med internetopkobling** 4,2 3,5 3,0 3,2 Datagrundlag: UNI-C pr. 5. september samt beregninger på baggrund af oplysninger fra UNI-C og Børn og Unge. Elevtal/klasse og gns. elevtal/lærer er ekskluv specialklasser. Elevfravær er inkl. specialklasser *beregnet på baggrund af oplysninger fra UNI-C pr. 5. september **inkl. Bakkeskolen, Højvangskolens Centerklasser. Klassekvotient Den gennemsnitlige klassekvotient er på 21,1 elever. Tabel 4.12 viser fordelingen på de enkelte skoler i Horsens Kommune. Det gennemsnitlige elevtal pr. klasse varierer fra ca. 16,7 til 23,9. På de enkelte skoler kan det dække over store udsving. Der ses bort fra Endelaveskolen, hvor børnene undervises i aldersintegrerede klasser. Elevtal pr. lærer Tabel 4.12 viser også elevtal pr. lærer. Dette tal fremkommer ved, at antallet af elever divideres med antallet af lærere inklusive ledelsen. Tallet siger altså ikke noget om, hvor mange elever den enkelte lærer underviser. Lærer/elevfaktoren er i gennemsnit på 12,5 elever pr. lærer, og det tilsvarende tal var for skoleåret 2010/11 på 12,3 og 11,8 i skoleåret 2009/10. Der er en tæt sammenhæng mellem dette tal og en skoles klassekvotient, men tallet er også afhængigt af antallet af ansatte med andre opgaver såsom læsevejledere, skolebibliotekarer osv

31 Tabel 4.12 Elevoplysninger for folkeskolerne i Horsens Kommune Skoler Elevtal pr. klasse* Elevtal pr. lærer Fravær i dage pr. elev Bankagerskolen 23,2 12,1 9,4 Brædstrup Skole 22,8 13,2 7,5 Dagnæsskolen 23,4 13,2 9,7 Egebjergskolen 22,6 12,2 9,3 Gedved Skole 16,7 10,8 8,6 Hattingskolen 18,0 11,4 8,4 Horsens Byskole 18,3 11,0 15,3 Hovedgård Skole 22,3 12,1 9,0 Højvangskolen 21,9 14,4 10,6 Langmarkskolen 19,1 9,5 13,0 Lundskolen 19,0 12,0 9,9 Nim Skole 21,9 12,8 8,3 Stensballeskolen 22,4 13,6 7,9 Søvind Skole 18,9 13,3 7,6 Torstedskolen 23,9 15,3 8,0 Østbirk Skole 21,6 12,7 9,6 Datagrundlag: KMD Elev og UNI-C. *Elevtal pr. klasse er opgjort som antallet af elever i normalklasser og er således ekskl. Elever i specialklasser m.v. Vedr. elevtal pr. lærer er tallene fra UNI-C. Elevtal pr. lærer angiver antal elever pr. fuldtidsansat, beregnet på baggrund af lærernes samlede ressourcetid og ledernes undervisningstid fratrukket undervisningstid i specialklasser for begge personalekategorier. På elevsiden indgår elever i specialklasser ikke. Elevfravær Opgørelsen af elevfravær er opdelt i fravær på grund af sygdom, fravær på grund af ekstraordinær frihed og ulovligt fravær. Ifølge en landsdækkende analyse havde den gennemsnitlige elev i skoleåret 2010/11 et fravær på 5,04 %, hvilket svarer til et gennemsnit på 10,8 dage. Tallene på landsplan ligger på 6,1 % og 13 dage i gennemsnit. Tallene stammer fra en landsdækkende analyse udført af UNI-C for Undervisningsministeriets Uddannelsesstyrelse, og der forventes at foreligge en tilsvarende analyse vedrørende skoleåret 2011/12. Tallene stemmer ikke fuldt ud overens med kommunens egne tal, men der er tale om meget små afvigelser, som udelukkende skyldes forskel i opgørelsesmetode. I kvalitetsrapporten er fraværet på de enkelte skole gjort op både inklusiv specialklasser og eksklusiv specialklasser, idet der er en tendens til et lidt højere fravær i specialklasserne. Fraværet varierer meget fra skole til skole med et udsving fra 8 dage i gennemsnit pr. elev til 13 dage i gennemsnit pr. elev i de almindelige klasser, og tages specialklasserne med bliver variationen endnu større. Ser man på de enkelte fraværstyper tegner følgende billede sig, når der udelukkende ses på normalklasserne: Det gennemsnitlige fravær på grund af sygdom er på 3,01 % med et udsving fra 2,09 % på Brædstrup

32 Skole til 4,7 % på Søndermarkskolen. Det gennemsnitlige fravær på grund af ekstraordinær frihed er på 1,39 % med et udsving fra 1,03 % på Brædstrup Skole til 1,56 % på Højvangskolen. Det gennemsnitlige ulovlige fravær er på 0,59 % med et udsving fra 0,04 % på Hattingskolen til ca. 3 % på Slotsskolen (tallet er usikkert på grund af fusionen). Sygdomsfravær og ekstraordinær frihed er fordelt på store dele af elevgruppen, mens dette ikke gør sig gældende for det ulovlige fravær. På tværs af skolerne tegner 17 % af eleverne sig for det ulovlige fravær, og går man igen tættere på, drejer det sig om meget få elever eller ingen på nogle skoler og en stor procentdel på nogle få skoler. Både når det gælder Slotsskolen og Søndermarkskolen tegner forholdsvis få elever sig for et meget omfattende fravær, mens det på Langmarkskolen drejer sig om flere elever. Det tyder på, at der er forskellige former for indsats, der er behov for i de to områder. Skoleåret 2011/12 har været brugt til at analysere på fraværstallene, sikre fælles opfattelse af registreringerne, opbygge fælles procedure ud fra en model, hvor principperne fra modellen vedrørende medarbejderes sygdomsfravær er forsøgt overført til området. Der er udarbejdet en fælleskommunal procedure, som også omfatter det centrale niveau og samspillet med PPR og Børnefamilierådgivningen, og temaet har været sat på dagsordenen i flere omgange i lederfora på tværs af skolerne for st sikre fælles videndeling og udvikling af nye tiltag. I forhold til konkrete områder - Horsens Byskole og Langmarkskolen - sættes konkrete tværgående projekter i gang, og på ForældreIntra vil der fremover være en opdateret registrering af elevfravær, så samspillet med forældrene om opgaven også bliver synlig

33 Figur 4.6 Sammensætningen af fravær pr. elev i normalklasse Bankagerskolen 6,2 3,0 Brædstrup Skole 1,2 4,2 2,0 Dagnæsskolen 7,3 2,3 Egebjergskolen 5,8 3,1 Gedved Skole 6,3 2,1 Hattingskolen 5,7 2,8 Horsens Byskole 4,4 7,9 2,4 Hovedgård Skole 6,3 2,6 Højvangskolen 6,3 3,1 Langmarkskolen 3,8 5,8 2,9 Lundskolen 1,5 5,6 3,1 Nim Skole 4,8 3,0 Stensballeskolen 4,8 3,0 Søvind Skole 5,0 2,5 Torstedskolen 4,9 2,6 Østbirk Skole 6,6 2, Ulovligt fravær Sygdom Ekstraordinær frihed Datagrundlag: KMD Elev for skoleåret. Opgørelsen er foretaget i dage

34 Figur 4.6b Sammensætningen af fravær pr. elev i specialklasse/skole Bakkeskolen 1,3 7,4 7,8 Bankagerskolen 4,9 2,4 Horsens Byskole 4,4 10,4 3,7 Hovedgård Skole 2,9 4,1 4,7 Højvangskolen 1,5 9,2 6,0 Lundagerskolen 6,3 5,5 Torstedskolen 17,2 5, Ulovligt fravær Sygdom Ekstraordinær frihed Datagrundlag: KMD Elev for skoleåret Opgørelsen er foretaget i dage Lærernes undervisningstid Horsens Kommune gik med skoleåret 2010/11 over til den såkaldte 08-aftale for lærernes arbejdstid. I den nye aftale opgøres lærernes arbejdstid i undervisning, opgaver i tilknytning til undervisning og øvrig tid. En kommunal aftale fastlægger forholdet mellem undervisning og opgaver i tilknytning til undervisning gennem en faktor. Opgaver i tilknytning til undervisningen dækker over: forberedelse og efterbehandling af undervisning samarbejdet med forældre herunder alle møder elevpauser og tilsyn med elever før og efter skoletid lærersamarbejde og dialog med alle andre om undervisningsopgaven eller om elever, herunder samarbejde med PPR, SSP, sundhedspleje m.v. I skoleåret 2011/12 gennemførte Horsens Kommune via KL en analyse af området, og på baggrund af analysen og budgetaftalen for 2012, som indeholdt en beslutning om, at undervisningstimetallet skulle hæves, blev der gennemført nye forhandlinger med Horsens Lærerforening og en ny aftale blev indgået. Den nye aftale er gældende for skoleåret 2012/13. I arbejdstidsaftalen er der to nøglefaktorer. Den ene er lærernes maksimale undervisningstid og den anden den faktor, der regulerer sammenhængen mellem undervisningen og opgaven i tilknytning til undervisningen. Lærernes maksimale undervisningstid blev ændret fra 780 timer til 790 timer årligt, og faktoren blev ændret fra 2,14 pr. undervisningstime til 2,115 pr. undervisningstime (det vil sige, at der for hver undervisningstime afsættes 1,115 time til opgaverne i tilknytning til undervisningen). Analysen afdækkede et andet problem, som der ikke er fundet nogen tilfredsstillende løsning på, nemlig at

35 de landsdækkende tal ikke er særlig retvisende i forhold til de faktuelle forhold. For eksempel medregnes ledelsestiden i de landsdækkende tal, ligesom der ikke tages hensyn til, at der centralt er en aftale om reduktion i årsnormen for lærere over 60 år. Det påvirker den enkelte skoles undervisningsprocent, uden at skolen har indflydelse på det. Kommunernes Landsforening er opmærksom på det ønskelige i at få en mere ensartet og retvisende opgørelse af lærernes arbejdsforhold og har en drøftelse med regeringen om emnet. Tallene fra 2011/12 vedrørende undervisningsprocenter er altså på nuværende tidspunkt allerede forældede, da den nye aftale trådte i kraft ved det indeværende skoleårs begyndelse. Tabel 4.13a Læreroplysninger for folkeskolerne i Horsens Kommune Skole Undervisningstid i procent (bruttotimetal) Undervisningstid i timer pr. år Undervisningstid i procent (nettotimetal) Undervisningstid i lektioner pr. uge Bankagerskolen 32,6% ,4% 20,9 Brædstrup Skole 35,6% ,7% 22,8 Dagnæsskolen 34,3% ,3% 22,0 Egebjergskolen 35,5% ,7% 22,8 Gedved Skole 35,5% ,7% 22,8 Hattingskolen 32,8% ,6% 21,1 Horsens Byskole 33,2% ,0% 21,3 Hovedgård Skole 35,9% ,1% 23,0 Højvangskolen 35,1% ,2% 22,5 Langmarkskolen 34,8% ,8% 22,3 Lundskolen 34,3% ,3% 22,0 Nim Skole 33,3% ,1% 21,3 Stensballeskolen 36,1% ,3% 23,1 Søvind Skole 34,6% ,6% 22,2 Torstedskolen 34,8% ,9% 22,3 Østbirk Skole 35,6% ,8% 22,8 Kilde: indberetning fra skolerne samt beregning. * % i forhold til 1924 timer /(bruttotimetal inkl. ferie, fridage m.m.) ** % i forhold til 1680 (nettotimetal ekskl. Ferie, fridage m.m.) Indberetningerne er inklusiv specialklasser. Tabel 4.13b Læreroplysninger for folkeskolerne i Horsens Kommune (undervisningsprocent) Skoleår % i forhold til 1924 timer (bruttotimetal inkl. ferie, fridage m.m.) % i forhold til 1680 timer (nettotimetal ekskl. ferie, fridage mm.) 2011/ ,6% 39,6% 2010/ ,4% 39,4% Kilde: indberetning fra skolerne samt beregning. Indberetningerne er inklusiv specialklasser, men eksklusiv Bakkeskolen og Lundagerskolen. I tabellen ovenfor ses undervisningsprocenten for det samlede skolevæsen dog eksklusive Lundagerskolen, Bakkeskolen, Endelaveskolen og Lundagerskolen. Lundagerskolen er først fra skoleåret 2012/13 overgået til 08-aftalen

36 - 36 -

37 4.6.6 It og undervisningsmidler Tabel 4.14 viser oplysninger om udbredelse af nyere it samt skolernes udgifter til undervisningsmidler fordelt på skolerne. Det gennemsnitlige antal elever pr. nyere computer er i Horsens skolevæsen på 3,2 (eksklusiv Bakkeskolen og Lundagerskolen). Som det ses af tabellen dækker dette gennemsnit over en vis variation og hertil kommer, at antallet af elever, som medbringer deres egen pc er voksende, men også her er der stor variation mellem skolerne. Der findes ikke nyere tal på landsplan. Tabel 4.14 Oplysninger om IT og undervisningsmidler for skolerne i Horsens Kommune Skole Elevtal pr. nyere pc (under 5 år) Regnskabsudgifter pr. elev til Regnskabsudgifter pr. elev til med internetopkobling undervisningsmidler med IT undervisningsmidler uden IT Bakkeskolen 2,5 Bankagerskolen 3, Brædstrup Skole 2, Dagnæsskolen 5, Egebjergskolen 4, Gedved Skole 2, Hattingskolen 2, Horsens Byskole 2, Hovedgård Skole 4, Højvangskolen 4, Langmarkskolen 4, Lundagerskolen 0, Lundskolen 2, Nim Skole 2, Stensballeskolen 3, Søvind Skole 2, Torstedskolen 2, Østbirk Skole 2, Datagrundlag: Indberettet af skolerne i i skoleåret og vedrører daværende skoleår Økonomi Den efterfølgende tabel viser den gennemsnitlige udgift pr. elev for hver enkelt skole opgjort på forskellig vis. Den første spalte viser den gennemsnitlige udgift på de enkelte skoler inklusive eventuelle specialklasser. Anden spalte viser nettoudgifterne. Tredje spalte viser budget til specialpædagogisk bistand omfattende specialklasser, enkeltintegrerede elever og særlige hold, mens fjerde spalte viser budget til undervisning af tosprogede elever i modtagelsesklasser og på hold

38 Tabel 4.15 Økonomioplysninger for skolerne i Horsens Kommune Skole Gennemsnitlig elevudgift i kr. (inkl. specialklasser) Nettoudgifter i kr. Budget til specialklasser, enkeltintegrerede og hold i kr. Budget til modtagelsesklasser og hold i kr. Bakkeskolen Bankagerskolen Brædstrup Skole Dagnæsskolen Egebjergskolen Gedved Skole Hattingskolen Horsens Byskole Hovedgård Skole Højvangskolen Langmarkskolen Lundagerskolen Lundskolen Nim Skole Stensballeskolen Søvind Skole Torstedskolen Østbirk Skole *Datagrundlag: Børn og Unge, økonomisystemet. Elevudgifter for skoleåret opgøres som skolens R2011-udgifter divideret med elevtal pr Budgettet til specialklasser, enkeltintegrerede og hold samt budgettet til modtagelsesklasser og hold er beregnet ud fra tildelt personaleressource (lønudgifter). **Højvangskolen ekskl. specialklasser. ***Højvangskolens centerklasser inkl. VISPU 4.7 Sammenfatning Folkeskolen i Horsens Kommune er i en målrettet udvikling både indholdsmæssigt og organisatorisk. Det forløbne skoleår har været præget af fusionen i Horsens Midtby, og i forhold til opgørelse af nogle af nøgletallene vil det have betydning for sammenligningsgrundlaget fremover. Nøgletallene viser, at der er store variationer mellem skolerne, og det kan være svært at sammenligne på tværs af skolerne, fordi skolestørrelse, opgavesammensætning og elevgrundlag er forskelligt. Derimod giver det god mening, at se på de enkelte skolers udvikling over en årrække. Når nøgletallene vises på kommuneniveau vil en del af disse nuancer gå tabt, og i forhold til de fælles overordnede strategier er det ikke noget problem, men i forhold til de mere konkrete mål og opfølgning på resultaterne er det nødvendigt med nærmere analyser. Analyser som kan afdække, om der er tale om generelle tendenser, eller om der er tale om et område, hvor der er store udsving mellem de enkelte skoler. Elevfravær er et eksempel på netop det. Aktivitetsniveauet er højt, og der er en helt særlig udfordring i forhold til at fastholde aktivitetsniveauet og samtidig opnå de effektiviseringer, der er indarbejdet i budgetterne

39 5 De pædagogiske processer Dette afsnit beskriver de fælles pædagogiske tiltag, der har været i skolevæsenet i det forløbne år. De pædagogiske processer dækker over såvel det arbejde, der leveres gennem det daglige arbejde, som de processer der løbende igangsættes og samles op på. De pædagogiske processer beskrives derudover i skolebeskrivelserne, hvor de enkelte folkeskoler i Horsens Kommune har beskrevet deres indsatsområder og resultater, hvordan de har fulgt op på mål, indsatsområder og dokumentationsmateriale, og hvilke planer der lokalt er for skolens udvikling. Skolebeskrivelserne indeholder således også de fremadrettede handleplaner i forlængelse af denne kvalitetsrapport. 5.1 Fælles almene projekter Skoletjenesten, Naturcenter Skovgård og andre pædagogiske aktiviteter Skoletjenesten tilrettelægger undervisningstilbud til kommunens skoler, samt kurser, info- og inspirationseftermiddage for lærere og pædagoger. Naturcenter Skovgård og den tilknyttede naturvejleder har til huse i en nedlagt gård i Egebjerg, hvor der er mulighed for en lang række aktiviteter. I forhold til Skoletjenesten og Naturcenter Skovgård har der været en lang række aktiviteter og nye initiativer, som retter sig mod skolernes pædagogiske arbejde. Samtlige aktiviteter kan ses på PUC's hjemmeside På denne netside findes tillige en række tilbud fra samarbejdspartnere. I samarbejde med Naturcenter Skovgård afholdes der hvert år Naturuge i uge 35. Ugen giver mulighed for, at klasser på klassetrin sammen med deres lærere deltager i forskellige arrangementer i naturen. I samarbejde med Teknik og Miljø og Sund By arrangeres RENE Uger - temadage for 5. klasserne i Horsens. Gennem forskellige pædagogiske muligheder og indfaldsvinkler gives børn og lærere mulighed for fordybelse i emnerne Miljø, drikkevand, spildevand, affald og genbrug. Såvel Naturcenter Skovgård som skoletjenesten arbejder løbende med fornyelse og udvikler på tilbud, samarbejdsrelationer og fælles aktiviteter på tværs af en lang række kommunale og private aktører

40 5.1.2 Pædagogisk UdviklingsCenter Pædagogisk UdviklingsCenter fungerer som udviklingsafdeling under skoleområdet. Ogaverne består af såvel drifts- som udviklingsopgaver. Skolebiblioteksopgaven, herunder administration af indkøb, fællessamling mv. til de lokale læringscentre på skolerne. Udvikling af såvel den boglige som den netbaserede vidensbestand. Efter- og videreuddannelseopgaven, hvor opgaven består af strategisk planlægning, oplæg til beslutningstagning mellem skole og PUC, konkret planlægning af de forskellige aktiviteter, samt praktisk administration af tilmeldte kursister etc. Skoleudvikling i bred forstand, herunder læseområdet, 2-sprogsområdet, læringscenterområdet, naturfagsområdet, skole-it området. Naturvejlederen er desuden tilknyttet PUC. Sidstnævnte område er omfangsrigt, idet flere udviklingsprojekter omfatter alle skoler i kommunen. Desuden er der et betydligt antal mindre pilot- og implementeringsprojekter mellem PUC og enkelte skoler samt mellem PUC og mindre grupper af skoler. En oversigt kan findes på PUC's hjemmeside: PUC's særlige rolle PUC har til opgave at understøtte og videreudvikle på kvaliteten af undervisningen med baggrund i den politisk vedtagne udvalgsplan. Omdrejningspunktet er pædagogisk og faglig nytænkning og handlen i samarbejde med skolerne i Horsens Kommune. Samarbejdet I forbindelse med biblioteksopgaven er der et tæt og velfungerende samarbejde med hver skoles bibliotek/mediecenter, hvor kvalificering af indkøb, drift og udvikling foregår. PUC har desuden et udviklet samarbejde med Horsens Bibliotek om driftning af det fælles bibliotekssystem og relevante samarbejder om projekter og indsatser. PUC har en central rolle i forbindelse med udvikling af læringscentre og i serviceringen af skolerne hvad angår udlån, fællessamling, formidling af kontakt til Center for Undervisningsmidler mv. På skole-it siden er der et tæt samarbejde med skolernes it-vejledernetværk, hvor der afholdes netværksmøder, hvad angår såvel drift som udvikling på området. Hvert år udgiver PUC en række præcise og konkrete anbefalinger om brugen af it i undervisningen. Her beskrives de basiskundskaber, der er forudsætningen for at opfylde indsatsen om læring med it. Ansvaret for at drive den innovative udvikling af brugen af it og medier ligger således her. Der er desuden et tæt og kvalitativt samarbejde med den centrale it-afdeling, der har driftsansvaret for it-systemerne. PUC er den bestillende samarbejdspart, hvis overordnede opgave er at formulere skolerne behov over for itafdelingen i en vægtning mellem det ønskelige og det mulige i forhold til den økonomi, der er til stede. Udviklingsfokus Særligt i skoleåret 2011/12 har PUC haft fokus på evaluering af efter- og videreuddannelsesindsatsen, herunder stigende fokus på effekten af indsatsen. Dette har ført til, at efter- og videreuddannelsen er blevet ændret på en sådan måde, at der fremadrettet er taget skridt til at gøre indsatsen mere praksisnær,

41 ligesom der er igangsat konkrete forsøg med aktionslæring/praksislæring, hvor der arbejdes med nye kompetencer om praksis i praksis. Projektportefølje (i uddrag) Nedenstående indsatser er aftalt på tværs af skolerne og med deltagelse fra alle skoler: it-støtte i almenundervisningen Fælles kommunal it-strategi På vej mod det ideelle læringscenter Sprogpolitisk handleplan Giro d'italia 2012 Nedenstående indsatser er aftalt på tværs af få eller mange skoler, og med deltagelse af disse: First Lego League (FLL) Skolernes Krimimesse Projekt Læring og multimodalitet Projekt Samspil Projekt Quest HM i oplæsning 2-sprogsprojekt (ordforråd) Ansvaret for styringen og implementeringen af projektene ligger hos PUC. Pædagogisk it-strategi I foråret 2009 formulerede og udsendte den kommunale it-strategigruppe materialet "It strategi 2010" til alle skoler. Materialet indeholdt forslag til, hvordan man kan påbegynde arbejdet med at formulere skolens forventninger til brugen af it set i lyset af kravene i Faghæfte 48 - "It og mediekompetencer i folkeskolen". Skrivelsen blev i foråret 2011 fulgt op af "It strategi ", der anviser temaer og fokusområder, som skolerne bør arbejde med, og som PUC og it-konsulenten støtter op om gennem vejledning, mødevirksomhed og aktiviteter, som skolerne kan deltage i. Arbejdet på området følges og justeres løbende af it-strategigruppen, der består af lederen af PUC, itkonsulenten, en medarbejder fra it-afdelingen og 5 skoleledere. Hen over efteråret 2011 har it-strategigruppen iværksat arbejdet med "Tillæg til It strategi ", der udarbejdes med afsæt i de erfaringer, der gøres omkring etablering af skolernes læringscentre. Med tillægget præciserer strategigruppen, hvilke arbejdsområder skolerne med fordel kan tage fat på på it- og medieområdet. Formål Formålet er at udarbejde en strategi, der kan tydeliggøre rammerne for arbejdet med it i skolen. Strategien beskriver de nyeste tendenser og en stor mængde pædagogiske og praktiske overvejelser med relevans for den lokale skole. Mål Målet er at udarbejde et videns- og inspirationsmateriale, der dels kan skabe baggrund for beslutninger på området og dels kan komme med konkrete anvisninger på, hvordan beslutninger nås. Konkret har målet også været at skabe et samlet overblik over, hvilke forventninger vi bør have til brugen af it i kommunernes skoler i de kommende år. Det er målet med det samlede materiale, at det kan støtte såvel den enkelte vejleder som den enkelte leder og lærer

42 Status "It strategi " er udsendt til skolerne og kan læses på Pædagogisk UdviklingsCenters hjemmeside Evaluering "It strategi " er blevet godt modtaget på skolerne. Pædagogisk UdviklingsCenter har afholdt itdialogmøder med skolerne i forlængelse af møderne afholdt forrige skoleår. Deltagerne har udtalt stor tilfredshed med møderne, der i det kommende skoleår afløses af møder, der organiseres og afvikles med afsæt i det samlede Læringscenter. Vurdering Vurderingen er, at denne rammesætning af de teknologiske muligheder og den pædagogiske udnyttelse heraf er vigtig og afgørende for, at der kan skabes brugbare og mere præcise billeder af, hvad læring og it er i praksis. Rammesætningen i de nævnte dokumenter er blevet suppleret med projekterne "Læring og multimodalitet" med deltagelse af 3 skoler samt af projektet "Krimimessen" med deltagelse af ca. 10 skoler. Disse projekter medvirker til at belyse, hvordan man kan sætte rammer for arbejdet med læring og it, der både tilgodeser de nationale forventninger i form af "Faghæfte 48" og kommende kommunale forventninger i form af "Langsigtet strategi". Dialogen mellem PUC og skolerne rammesat i form af it-strategigruppen og it-vejledernetværket har vist sig meget frugtbar, da denne repræsentation af interesserede ledere og vejledere sikrer og kvalificerer formulering af udviklingsveje, som alle parter har medejerskab til og dermed føler sig forpligtet på

43 5.1.3 Kvalitetsudvikling i forhold til det faglige niveau Medarbejdernetværk Formål med projektet For at sikre den størst mulige effekt af de initiativer, der tages på det samlede skoleområde og på de enkelte skoler, er der sat fokus på, hvordan videndeling på tværs af skolerne og i skolevæsenet kan finde sted. I forlængelse af uddannelsesforløb og på udvalgte områder er der derfor etableret faste netværk, som alle skoler har deltagere i. Mål Målet for de tværgående netværk er at styrke den faglige indsats i fag og indsatser - samt at sikre kommunikation og information på højt niveau. Handlinger i indeværende skoleår Hvert netværk har udarbejdet en handleplan for arbejdet i løbet af året, som er gennemgående i den mødevirksomhed som det arbejde der pågår på den lokale skole. Handlingerne styres i høj grad af de fælleskommunale indsatser, der aftales, samt de fagprofessionelle tiltag der skal til for at understøtte fx den politiske udvalgsplan. Status Af etablerede netværk eksisterer for øjeblikket Netværk for it-vejledere med it-konsulenten som tovholder Netværk for skolebibliotekarer med læringskonsulenten som tovholder Netværk for AKT-koordinatorer med Bakkeskolen som tovholder Netværk for læsevejledere med læsekonsulenten som tovholder Netværk for K2 lærere (lokale tovholdere i forbindelse med inklusionsindsatsen "It-støtte i almenundervisningen") med læsekonsulenten som tovholder Netværk for naturfagskoordinatorer i forbindelse med naturfagsprojektet med projektlederen som tovholder Netværk for matematikvejledere med ekstern tovholder (lærer fra en af skolerne) Netværk for idrætskoordinatorer med ekstern tovholder (lærer fra en af skolerne) Netværk for den koordinerende speciallærer med læsekonsulenten for specialområdet som tovholder Netværk for det specialiserede specialundervisningsområde (ADHD, autismespektrumforstyrrelser m.v.), hvor VISPU på Højvangskolen har en opgave i forhold til videndeling på området Evaluering PUC tager initiativ til, at der i forhold til hvert enkelt netværk formuleres formål, mål, indhold samt plan for evaluering. Planen for evaluering skal afdække: Hvad virker? Hvad forstyrrer? Hvad kan gøres bedre Andre temaer er Personligt udbytte Organisatorisk udbytte Udbytte sammenholdt med tid

44 Oplæg til konkrete ændringer affødt af netværksarbejdet Vurdering Der gives udtryk for, at netværkene skaber den nødvendige sammenhængskraft på det enkelte område, så en udvikling kan forfølges og nås. Mange indsatser kræver såvel specialviden som løbende tematisering og dialog, og her vurderes samarbejdet som meget brugbart og betydningsfuldt Inklusionsprojektet "It-støtte i almenundervisningen" Ved udgangen af skoleåret 2011/12 afsluttedes den formelle projektperiode på inklusionsprojektet "It-støtte i almenundervisningen", som dermed overgik til almindelig drift. Projektet har løbet over tre år med det formål at implementere læse- og skriveredskabet CD-ORD i almenundervisningen for alle elever. I projektperioden fra 2009 til 2012 er alle lærere og pædagoger blevet tilbudt et grundlæggende kursus i programmets anvendelsesmuligheder, mens en mindre gruppe lærere på den enkelte skole har haft en særlig rolle som lokale igangsættere og vejledere. Formål Det overordnede formål med projektet har været at understøtte inklusion i folkeskolen. Mål Delmålene var: At forebygge, at elever udskilles til specialundervisning grundet læse/skrivevanskeligheder At understøtte FN s handicapkonvention At udnytte investeringer i it-udstyr på skolerne optimalt At udmønte resultataftalerne Læring med it og Faglighed og inklusion i en konkret handling At understøtte alle elevers læsekompetence uanset oprindeligt niveau At understøtte lærernes kompetenceudvikling At højne deltagelsesniveauet for alle elever At øge alle elevers grad af selvhjulpenhed At mindske skellet mellem almen- og specialundervisning At understøtte lærerne i at udvikle arbejdsformer, der fremmer inklusion af elever i gråzonen Til understøttelse af formål og delmål var formuleret et konkret operationelt mål: At alle lærere og elever i Horsens Kommune har adgang til og anvender it-programmet CD-ord og dets muligheder senest juni Status Projektet er afviklet fra 2009 til 2012 og er således nu formelt afsluttet, men styregruppen fortsætter i skoleåret 2012/13 og iværksætter enkelte initiativer til støtte for skolernes fortsatte implementering og drift. Ligeledes tilbyder PUC stadig kurser for lærere og pædagoger i anvendelsen af programmet, og de uddannede vejledere tilbydes kompetenceudvikling inden for de etablerede vejledernetværk. Evaluering Projektet er løbende blevet evalueret ved hjælp af forskellige typer af data såsom survey, evalueringsskemaer og strukturerede gruppeinterviews. Data er blevet analyseret og fremlagt for diverse interessenter, herunder skolelederne, og rapporterne ligger fortsat på PUC's hjemmeside. Derudover har kommunen samarbejdet med SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd om en effektundersøgelse i forhold til elevernes læsefærdigheder samt oplevelse af inklusion. Resultaterne fra denne undersøgelse

45 planlægges offentliggjort i skoleåret 2012/13. Vurdering Den afsluttende afrapportering foregik i marts 2012 og viste klar fremgang i anvendelsen af CD-ORD i forhold til de foregående evalueringer Sprogpolitisk handleplan Sprog, læsning og skrivning I skoleåret 2011/12 har dagtilbud og skoler i Horsens Kommune arbejdet på baggrund af Sprogpolitisk Handleplan sprog, læsning og skrivning 0-18 år, som trådte i kraft i april Handleplanen er en overordnet ramme, som skal understøtte udviklingen på det sproglige og skriftsproglige område bl.a. i forhold til de grupper, der har særlige behov. Samtidig skal den være med til at sikre øget sammenhæng og samarbejde mellem dagtilbud, skole og ungdomsuddannelse. Formål Den sprogpolitiske handleplan skal være med til at skabe et fælles forventningsniveau til elevernes udvikling. Gennem initiativer på både kommune- og skoleniveau skal den være med til at sikre, at alle børn og unge udvikler fleksible sproglige og skriftsproglige færdigheder, som gør dem i stand til: Aktivt at anvende sprog og skriftsprog til læring og personlig udvikling At tilegne sig viden i forskellige faglige sammenhænge at læse og skrive for at lære og dermed have forudsætningerne for at indgå i et videre uddannelsesforløb efter folkeskolen At fastholde lyst og motivation til at udvikle egne sproglige og skriftsproglige kompetencer livet igennem At agere som aktive samfundsborgere i et demokratisk samfund Mål At børn og unge i såvel dagtilbud som skole har optimal mulighed for at udvikle et nuanceret ordkendskab som forudsætning for læring At pædagoger og lærere samarbejder omkring børnenes og de unges overgange mellem de forskellige dagtilbud og skoleformer At alle pædagoger og lærere opnår grundlæggende viden om, hvordan sproglige og skriftsproglige kompetencer udvikles, og at de dermed tager medansvar for børnenes sproglige og skriftsproglige udvikling i samarbejde med forældrene At ressourcepersoner i både dagtilbud og skole opnår og udbygger en særlig viden om, hvordan sproglige og skriftsproglige kompetencer udvikles Det tilstræbes, at alle elever udvikler sproglige og skriftsproglige færdigheder, der gør dem i stand til at tage en uddannelse. Gennem hele skoleforløbet er målet desuden at skabe og fastholde lyst til og glæde ved sprog, læsning og skrivning. Handleplaner Implementering af den sprogpolitiske handleplan blev iværksat ved skoleårets start 2011/12 og indbefatter først og fremmest udarbejdelse af lokale handleplaner i dagtilbud og skole. Indsatsen evalueres i maj Implementeringen omfatter bl.a.: Alle dagtilbud udarbejder lokal handleplan for sprog Alle skoler udarbejder lokal handleplan for læsning og skrivning Alle dagtilbud og skoler samarbejder om udarbejdelse af handleplan for distriktets indsats omkring

46 overgang fra dagtilbud til skole Lærere og pædagoger tilbydes kompetenceudvikling afstemt med målsætningen i den sprogpolitiske handleplan Netværk for læsevejledere med systematisk mødetilrettelæggelse og mødeafvikling videreføres, og ét af disse møder er fælles for både sprogvejledere og læsevejledere Skolerne indberetter resultater fra sprogvurderingen i børnehaveklassen i september måned og resultatet samles til en kommunal norm, som udsendes til skolerne Videncenter vedrørende sprog og læsning videreføres, så helhed i den samlede opgaveløsning på det sproglige område understøttes Status Alle skoler har udarbejdet lokale handleplaner for læsning og skrivning samt - i samarbejde med dagtilbud - handleplan for overgang mellem dagtilbud og skole. Der er oprettet kurser omkring sprog- og skriftsproglig udvikling i overgangen fra dagtilbud til skole, den første læsning og skrivning, kompenserende it-værktøjer og udvikling af ordkendskab i indskolingen. Desuden har såvel skoler som dagtilbud løbende haft mulighed for at få konsulentbistand i form af sparring eller oplæg for lærere/pædagoger inden for udvalgte faglige felter i forhold til den sprogpolitiske handleplan. Skolerne har indberettet resultater fra sprogvurderingen i børnehaveklassen, som sammen med resultater fra de nationale test efterfølgende har dannet grundlag for dialog mellem læsekonsulenten, skolens leder og læsevejledere samt mellem læsevejledere og de enkelte lærere. Evaluering Evalueringen omfatter nationale test på 2., 4., 6. og 8. klassetrin samt sprogvurdering i børnehaveklassen, og resultaterne heraf fremgår af afsnittet vedrørende resultater. Betydningen af indsatsen evalueres løbende gennem en styregruppe med deltagelse af konsulenter og chefer inden for området. Vurdering Generelt er processen omkring udvikling af handleplaner forløbet konstruktivt. Man har på skolerne inddraget mange parter i processen, som typisk har været ledet af læsevejlederen, og har dermed sat fokus på udvikling af undervisningens kvalitet i hele personalegruppen. I forhold til samarbejdet mellem dagtilbud og skole er det eksisterende samarbejde blevet styrket, og nye samarbejdsrelationer er etableret. Dette samarbejde skal fortsat udvikles i indeværende skoleår i forhold til fælles sprog og viden omkring sproglig og skriftsproglig udvikling. Tosprogede elever Formål Undervisningen i Horsens Kommune af tosprogede elever har faget og dimensionen dansk som andetsprog som den indgang, der skal styrke elevens lyst til at lære og bruge det danske sprog. Formålet med undervisningen er således, at gode dansksproglige kompetencer skal styrke elevens muligheder for at indgå aktivt og ligeværdigt i det danske samfund. Elevens danskfaglige sprogtilegnelse ses som en vigtig motiverende faktor i forberedelsen til deltagelse i samfundslivet. Her er en gennemført ungdomsuddannelse en afgørende forudsætning for elevens fremtidige muligheder. Læringen sker i mødet og samspillet med elevens kulturelle og sproglige bagage. Dimensionen dansk som andetsprog i alle fag har dermed som formål at understøtte og udvikle elevens faglige niveau. Læreren

47 fremmer samtidig bevidst processen ved at nyttiggøre elevens modersmål og kulturelle baggrund. Mål Målet for de tosprogede elevers skolegang er, at de på lige fod med danske jævnaldrende deltager i en undervisning, der tilgodeser deres individuelle behov. Derved får elevgruppen mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse med efterfølgende jobmuligheder. Ligeledes er elevernes aktive deltagelse i et demokratisk samfund et vigtigt mål, der styrkes gennem relevant undervisning. Handleplaner Læsepolitisk handleplan, Horsens Kommune 2008 indeholdt som noget nyt eksplicitte overvejelser om de tosprogede elevers særlige udfordringer og muligheder i bl.a. læseprocessen. Denne linje fastholdes og udbygges i Sprogpolitisk Handleplan Det understreges, at samarbejdet mellem alle led i skolesystemet er af betydning, når dimensionen dansk som andetsprog skal fastholdes. Samtidig er det naturligvis målet, at den bredt sammensatte gruppe af tosprogede elever indgår i klassens undervisning med dimensionen dansk som andetsprog i alle fag. På denne måde inkluderes gruppen og omfattes af de generelle beskrevne handleplaner og mål i Sprogpolitisk Handleplan I overensstemmelse med denne udvikling tager ledelse og lærere i stigende grad et bredt spektrum af handlemuligheder i brug ved inddragelse af faggrupper med forskellig baggrund. Ved eventuelle vanskeligheder søges de tosprogede børns ofte svært tilgængelige problemstillinger løst ved inddragelse af diverse faggrupper (fx PPR, tosprogskonsulent, læsevejleder, UU). Ligeledes anvendes afdækning af elevens kompetence på førstesproget i tiltagende grad, så konklusioner og eventuelle diagnoser hviler på et samlet, solidt fundament. Derved fremmes den inkluderende tankegang: tosprogethed ses ikke automatisk som en dækkende forklaring på et måske bredspektret problemfelt. Ud over disse individuelle tiltag indgår elevernes danskfaglige status generelt i elevplanerne som et betydningsfuldt element med dimensionen dansk som andetsprog som tilgang. Det er en vigtig forudsætning for elevens succes i skoleforløbet, at denne dimension er nærværende i alle fag. Det grundlæggende udgangspunkt er, at samtlige lærere for elevgruppen (også) virker som lærere i dansk som andetsprog inden for deres eget fagfelt. Denne bevidsthed er da også på mange af skolerne en tilgang, der til stadighed holdes levende i teamet. Endelig er undervisnings- og daginstitutionsverdenen i løbende udveksling om resultater og tiltag fra regi til regi. Hvert distrikt afholder eksempelvis overleveringsmøder for skolestartere. Her giver de pædagogiske handleplaner i daginstitutionsregi skolerne et solidt fundament for videre tiltag. Tosprogskonsulentens årlige sprogvurdering af de tosprogede skolestartere afføder videndeling imellem undervisningsafdelingen og dagtilbudsafdelingen, både på skole- og daginstitutionsområdet og i forvaltningsregi. Hermed funderes et afsæt for handling og indsats på fx kursusområdet i begge regier. Status Som det bærende element i kommunens tiltag på tosprogsområdet ligger lejlighedsvis orientering af Børneog Skoleudvalget (fx nyopståede udfordringer i form af indvandring af nye grupper, de horsensianske tosprogede børns behov for undervisning i dansk som andetsprog, tosprogede skolestarteres sproglige

48 status ved skolestart). Grundlaget for denne orientering opstår i samspillet mellem skoler og forvaltning. Skolernes årlige indberetninger om de tosprogede elevers sproglige status danner grundlag for tildeling af resurser til faget dansk som andetsprog. Ligeledes giver den løbende opdatering og dialog forvaltning og skoler imellem - fx ved nye elevers ankomst til kommunen - fingerpeg om lokaliteter for nye tiltag. Det kan fx være oprettelse af nye basisundervisningshold. Eller også fastslås det, hvor der skal ske afvikling. Også dialogen mellem skoleledere, lærerpersonalet og tosprogskonsulenten er medvirkende til at vedligeholde videndeling på området. Dette er gældende inden for et bredt spektrum af emner, lige fra kursusmuligheder for personalet til konkrete løsningsmuligheder for elever i sproglige vanskeligheder. Tosprogsområdet i Horsens Kommune er p.t. præget af europæisk indvandring som en nyere dimension. Der modtages kun ganske få børn med afstamning uden for Europa. For denne gruppes vedkommende er det oftest familiesammenføring, der finder sted. Recessionen har dog medført, at tilgangen af indvandrere fra Europa er aftagende. Dette har bevirket, at Egebjergskolen, der traditionelt har haft en stor gruppe islandske børn som elever, nu i højere grad har andre europæiske lande repræsenteret i elevskaren. Her samles en del børn fra Baltikum. Trods de ændrede indvandringsmønstre i 2011/12 har det atter været muligt at finde tilslutning til modersmålsundervisning fra to nationer med ret til denne undervisning (EU- og EØS-borgere). Et hold med polsk modersmålsundervisning er igen oprettet på Søndermarkskolen. De islandske børn er stadig så talrigt repræsenteret, at modersmålsundervisningen uændret har fundet sted på Egebjergskolen. Den største etniske gruppe i Horsens, efterkommerne af de tyrkiske gæstearbejdere, har undertiden stadig dansk-sproglige problemer. Gruppen som sådan har en ret høj procentvis deltagelse i basisundervisning (modtagelsesklasse) ved skolestart. Også en del arabiske børn oplever vanskeligheder med den dansksproglige tilegnelse. De beskrevne tendenser for de to grupper er ikke et specielt Horsens-fænomen, idet de observeres overalt i landet. Mange familier, fra både flygtninge- og indvandrergrupperne, er nu flyttet i eget hus, ofte i den sydlige bydel. Som følge heraf har der i år igen været et børnehaveklasse-basisundervisningshold på Dagnæsskolen for børn fra de sydlige skoledistrikter. Dette har også medført nye mønstre i fordelingen af ressourcer til dansk som andetsprog. Dagnæsskolen og Torstedskolen har ved udflytningen modtaget et stigende antal med elever med behov for dansk som andetsprog, hvorimod antallet af timer i faget er dalet i året 2011/12 på Langmarkskolen og Søndermarkskolen. Den øvrige basisundervisning i kommunen fandt i 2011/12 sted på Søndermarkskolen, Egebjergskolen og Langmarkskolen. Sidstnævnte huser ud over modtagelsesklasserække fra klasse nu også ældste modtagelsesklasse på 10. klassetrin. Evaluering Tosprogsområdet er på skoleområdet karakteriseret ved stadige ændringer, idet det er uforudsigeligt, hvor de næste udfordringer vil opstå i form af nye flygtninge/indvandrergrupper. For tiden, i en periode med en rolig udvikling på Horsens-plan, ses et fald i forbruget af ressourcer til området, hvilket kunne indikere, at

49 den iværksatte indsats virker (se afsnittet Vurdering ). Skoleledelsernes opmærksomhed på processen og samarbejdet med forvaltningen omkring ressourcetildeling og faglighed giver en jævn udvikling og problemløsning. Lærerne har generelt den sproglige viden, som bekendtgørelsen fordrer, og der foretages løbende evaluering af det enkelte barns behov for undervisning i dansk som andetsprog. Målet, at unge tosprogede skal klare sig på lige fod i relation til ungdomsuddannelserne i Horsens, er stort set nået. I det kommunale statistiske materiale fra 2008 vises det, at der kun er ganske ubetydelige forskelle i de to gruppers resultater i folkeskolen og efterfølgende ungdomsuddannelsesmønstre. Samme tendens gør sig uændret gældende i 2012 (her skal det dog bemærkes, at Horsens-resultaterne på området ligger lidt under landsgennemsnittet for etsprogede børn). Dog har Søndermarkskolen og især Langmarkskolen særlige opgaver, idet en del elever møder i børnehaveklassen med behov for basisundervisning. Dette giver disse skoler en specielt udfordrende opgave. Generelt på landsplan klarer de tosprogede børn sig bedre end for blot få år siden, men der er nationalt stadig forskel mellem de to grupper (Pisa Etnisk 2009). Dette viser, at udviklingen fortsat skal følges opmærksomt. Konklusion Tosprogsområdet i Horsens er for tiden præget af en rolig udvikling, hvor elevernes faglige udbytte er genstand for stor opmærksomhed på alle relevante plan og i alle relevante faggrupper. Nye udfordringer tages op, og alle led viser parathed til helhedsløsninger. Vurdering Tosprogsområdet har mange centralt fastsatte regler og love, som giver retningslinier for det lokale arbejde, som generelt fungerer tilfredsstillende. Der ses en positiv udvikling, idet det samlede timeforbrug til dansk som andetsprog er reduceret fra år 2009/10 til 2010/11 og yderligere i 2011/12. I 2009/10 modtog 87 elever børnehaveklasseelever undervisning i dansk som andetsprog med et timeforbrug på I 2010/11 var der 68 tosprogede elever med behov for denne undervisning. Her blev timetallet I 2011/12 var der 58 tosprogede elever i børnehaveklasser med behov for denne undervisning. Her blev timetallet For de øvrige klassetrin var de samlede tal følgende: 2009/10: 637 elever med et samlet timeforbrug på /11: 610 elever med et timetal på /12: 643 elever med et timetal på Området afspejler dog til stadighed verdens uforudsigelige flygtninge- og immigrationssituation. Så det er som grundvilkår svært at forudsige, om tendensen mod et mindre timeforbrug inden for området er konsistent

50 Løbende kvalificering af medarbejderne Flerårige uddannelsesplaner Planlægning af efter- og videreuddannelse sker i et positivt og frugtbart samspil på tværs af skolerne og PUC. I god tid før skoleårets planlægning drøfter parterne, hvilke uddannelsesaktiviteter der skal sættes fokus på for det kommende skoleår, herunder også eventuelle flerårige forløb. Det kommunale uddannelsesudvalg udarbejder, sideløbende med denne proces, anbefalinger til kommende års kursusindsatser. Disse anbefalinger vedrører primært større kompetenceforløb. Den fælles planlægning betyder, at en stor del af efter- og videreuddannelsen kan finde sted lokalt, og at det er muligt efterfølgende at bygge netværk op, som kan sikre den fortsatte udvikling og implementering på området. Den efterfølgende oversigt i tabel 5.3 giver et billede på den fælles uddannelsesaktivitet gennem de sidste 3 år. Tabel 5.3 Udsnit af kursusaktiviteter for lærerne i Horsens Kommune 2011/2012 Kursus Antal kursister Bemærkning Faglig inspiration i danskundervisningen timer It- og mediepædagogik 13 6 ugers fuldtidsstudie TIM - Tidlig indsats i matematik 11 3 timer Screening af elever i matematikvanskeligheder 19 3 timer Natur i felten timer (2½ time pr. kursusgang) Det rummelige rum 22 6 timer Motorik og bevægelse i skole og fritid 17 3 timer Førstehjælpskursus 7 6 timer Fra kravlegård til skolegård timer Den første læsning og skrivning timer Specialpædagogisk grundkursus timer Børn og unge med ADHD og/eller autismespektrumforstyrrelser i folkeskolen timer (2 hold) AKT grundkursus timer VAKS - undervisning af ordblinde elever 15 3 timer Hvad er lydbilledlæsning? Hvordan og til hvem kan jeg bruge det? 32 5 timer Cooperative Learning fortsætterkursus. fortsætterkursus timer Klasserumsledelse timer Vejlederrollen i skolen timer (3 hold)

51 2010/2011 Kursus Antal kursister Bemærkning Faglig inspiration i danskundervisningen timer Exciting English for 5ths, 6ths, and 7.ths 15 6 timer Tidlig indsats i matematikundervisningen 16 3 timer Så kan de lære det! Matematik timer fordelt over 2 år Matematikvejleder (PD) timer Naturfagsvejleder-uddannelsen, 4. modul vejlederrollen timer Natur i felten timer At læse for at lære - fokus på matematik og naturfag timer Den første læsning og skrivning timer LUS 14 6 timer Fra børnehavebarn til skoleelev timer Læsevejleder 120 timer Specialpædagogisk grundkursus timer Børn og unge med ADHD og eller autismespektrumforstyrrelser timer AKT grundkursus timer Matematikvanskeligheder og dyskalkuli timer IL (Individuel Læseundersøgelse) timer Dogmefitness 16 6 timer De udfordrende samtaler, den nye lærer og forældrene timer Klasse- og læringsledelse timer Cooperative Learning timer Pædagogkompetencer i den udvidede skoledag timer Motorik og bevægelse 28 6 timer Førstehjælpskursus timer Svømmesikkerhedskurser timer Datagrundlag: Børn og Unge, Undervisningsområdet

52 5.1.4 Langsigtet strategi Den faseopdelte skole I dette afsnit præsenteres indsatsområdet "Den faseopdelte skole". Dette indsatsområde er opdelt i henholdsvis Fase 1, Fase 2 og Fase 3. Hver fase består af nogle målsætninger og for hver målsætning en række resultatmål. Fase 1 - Målsætning 1: Udvikle de grundlæggende personlige, sociale og faglige færdigheder Resultatmål 1: Resultatmål 2: Resultatmål 3: At det enkelte barn, under hensyntagen til fællesskabet, mødes anerkendende og med udgangspunkt i dets næste udviklingszone At børnene trives i et forpligtende fællesskab i en allerede eksisterende kultur At indskolingsfasen er fleksibelt organiseret således at den enkelte elevs faglige udvikling tilgodeses Fase 1 - Målsætning 2: Styrke den praktiske, motoriske, musiske og kreative dimension i fagene Resultatmål 1: At alle elever har mulighed for at gøre brug af alle sanser som en naturlig vej til læring Fase 1 - Målsætning 3: Lokalsamfundet inddrages som naturlig samarbejdspartner Resultatmål 1: At alle skoler har formuleret et grundlag for samarbejdet i lokalområdet Fase 2 - Målsætning 1: Børn og unges skabende evne og inddragelse af omverdenen skal være omdrejningspunktet, og de skal sættes i stand til at integrere, omsætte og anvende informationer og viden i nye organisatoriske sammenhænge Resultatmål 1: At alle arbejder med nye strukturer og organiseringer af skolen der understøtter målsætningen Fase 2 - Målsætning 2: Pædagogikken skal være baseret på et foretagsomhedsprincip, hvor den grundlæggende undren, spørgelyst, nysgerrighed og udforskning er drivkraften i erkendelsesprocesserne Resultatmål 1: At elevernes trivsel, ambition og motivation bevares på mellemtrinnet Fase 2 - Målsætning 3: For at eleverne gradvis lærer at arbejde projektorienteret og at anvende digitale medier, rettes fokus mod innovation og multimodalitet, og for at forberede eleverne til et liv i det globale samfund rettes fokus mod den internationale dimension i undervisningen Resultatmål 1: At alle elever har erfaring med projektarbejdsformen, fx gennem en mindre projektopgave ved afslutningen af fasen Resultatmål 2: At den internationale dimension indgår i fase 2 Resultatmål 3: At elever gør brug af multimodale tilgange og metoder i undervisningen

53 Fase 3 - Målsætning 1: Styrkelse i at arbejde innovativt, indgå i sociale relationer og skabe kreative løsninger på komplekse problemstillinger Resultatmål 1: Resultatmål 2: At den enkelte elev gennem dialog og samarbejde er genstand for systematisk evaluering At skolerne bevidst arbejder med innovation og kreativitet Fase 3 - Målsætning 2: Alle elever skal kunne rummes indenfor fællesskabet. Der skal arbejdes med en styrket undervisningsdifferentiering med øget vægt på fleksibel holddannelse og læring med IT Resultatmål 1: Resultatmål 2: At organiseringen af undervisningen understøtter helhedsorienterede læringsstrategier At både individ og fællesskab er i fokus i forhold til læringsprocesserne Fase 3 - Målsætning 3: Skolen skal udvikle elevernes demokratiske dannelse med vægt på kritisk tænkning Resultatmål 1: Resultatmål 2: At der er etableret et formaliseret samarbejde mellem skole og det omgivende samfund At der fagligt og organisatorisk er gode og relevante valgmuligheder, så elever kan være med til at tilrettelægge en meningsfuld skoledag ud fra egne mål og læringsstrategier

54 Figur 5.1 Resultater på indsatsområdet "Den faseopdelte skole" Fase 1: Målsætning 1 Fase 3: Målsætning 3 Fase 1: Målsætning 2 Fase 3: Målsætning 2 Fase 1: Målsætning 3 Fase 3: Målsætning 1 Fase 2: Målsætning 1 Fase 2: Målsætning 3 Fase 2: Målsætning 2 0 til 1 1 til 2 2 til 3 3 til 4 4 til 5 Mål I "Langsigtet strategi" er der formuleret konkrete mål i forhold til hver af de tre faser. Målene er formuleret som resultatmål i forlængelse af den overordnede vision og de overordnede målsætninger. Ovenstående figur illustrerer det samlede skolevæsens vurdering af de enkelte målsætninger. Vurderingerne er foretaget af skolerne på baggrund af en række indikatorer der er fastsat under hvert enkelt resultatmål. Handlinger I forhold til målene i fase 1 er der et konkret og formaliseret samarbejde mellem skole og dagtilbud i forhold til overgangen mellem de to tilbud. Samarbejdet omfatter også handleplaner i forhold til den sprogpolitiske handleplan

55 I fase 2 er alle skoler i gang med at udforme konkrete handleplaner i forlængelse af den sprogpolitiske handleplan. I fase 3 er der sat fokus på nye redskaber, som kan indgå i dialogen med den enkelte elev. Derudover er der sat en lang række af initiativer i gang på de enkelte skoler, men det er ikke muligt på dette tidspunkt at lave en egentlig opsamling af disse mange forskellige initiativer, men de fremgår af de enkelte skolers beskrivelser. Status Eftersom "Langsigtet Strategi" ikke har været gældende for det skoleår, som kvalitetsrapporten handler om, er det et meget varieret billede, en opsamling lige nu giver. De mål, der er nævnt i strategien, har alle skoler arbejdet med også tidligere under en eller anden form, men fordi der ikke var tale om fælles indsatsområder, har der ikke været en systematisk opsamling i forhold til det. Det er dog tydeligt, at alle skoler er længere fremme i forhold til målene i fase 1 end de to øvrige faser, bl.a. fordi der gennem den forrige planperiode var fokus på nogle af de samme elementer. Evaluering Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at foretage en egentlig evaluering. Fremover følges der op på målene gennem forskellige indikatorer, som kan sandsynliggøre, at man er kommet nærmere målet. Vurdering Alle skoler arbejder med handleplaner i forhold til målene

56 Teknologi I dette afsnit præsenteres kommunens resultater på indsatsområdet "Teknologi". Indsatsområdet består af følgende målsætninger og underliggende resultatmål: Målsætning 1: Indhold - at eleverne udvikler kompetence som både kritiske forbrugere, aktive brugere og producenter af viden gennem udnyttelse af de muligheder, der er til rådighed i informationsteknologien og medierne Resultatmål 1: Eleverne skal være kritiske brugere, aktive forbrugere og producenter Målsætning 2: Indhold - at IT inddrages som naturlig del af undervisning og læring i alle fag, og at teknologi anvendes til understøttelse af læring hos alle elever, - og elever med særlige behov og særlige forudsætninger Resultatmål 1: Teknologi inddrages som en naturlig del af undervisning og læring i alle fag Målsætning 3: Indhold - at den moderne teknologi bruges til at udvikle undervisnings- og organiseringsformer, der styrker muligheder for at alle elever bliver udfordret og føler ejerskab til både den fælles og egen læreproces Resultatmål 1: Resultatmål 2: Teknologi anvendes til at understøtte alle elevers læring Forældre sikres nem digital adgang til aktuel information og viden om, hvordan de kan støtte børnene i deres skolegang Målsætning 4: Teknik - at IT skal være et fremherskende pædagogisk værktøj, og at eleverne har et digitalt penalhus som et personligt redskab i skolens undervisning Resultatmål 1: Alle elever har adgang til et digitalt penalhus Målsætning 5: Infrastruktur - at såvel udstyr som opsætning skal gøres så enkel som muligt. Elever og lærere skal opleve udstyr, som kan tages i brug uden omveje Resultatmål 1: Skolens eget udstyr skal hurtigt være klar til brug Målsætning 6: At understøtte lokale kreative idéer, som kan blive til innovative løsninger, der kan implementeres på skolerne og i Horsens Kommune i øvrigt Resultatmål 1: At understøtte lokale kreative ideer, som kan blive til innovative løsninger, der implementeres på skolerne og i Horsens Kommune i øvrigt Målsætning 7: At der i organisationen er risikovillighed i forhold til at få ind i udviklings- og

57 forsøgsprojekter med henblik på at skaffe et beslutningsgrundlag for implementering Resultatmål 1: At der i organisationen er risikovillighed i forhold til at understøtte udviklings- og forsøgsprojekter Målsætning 8: At der er gode muligheder for, at eleverne kan anvende egne digitale enheder Resultatmål 1: Der er gode muligheder for at anvende egne digitale enheder Målsætning 9: At forældre og elever motiveres til at medbringe egne digitale enheder Resultatmål 1: Der er gode muligheder for at anvende egne digitale enheder

58 Figur 5.2 Resultater på indsatsområdet "Teknologi" Målsætning 1 Målsætning 9 Målsætning 2 Målsætning 8 Målsætning 3 Målsætning 7 Målsætning 4 Målsætning 6 Målsætning 5 0 til 1 1 til 2 2 til 3 3 til 4 4 til 5 Mål Ovenstående figur illustrerer det samlede skolevæsens vurdering af de enkelte målsætninger. Vurderingerne er foretaget af skolerne på baggrund af en række indikatorer der er fastsat under hver målsætning. Handlinger I 2011 blev der formuleret en it-strategi , som er udgangspunkt for skolernes arbejde med dette område. En strategigruppe følger løbende udviklingen på området, indsatsen justeres løbende, og der er udarbejdet et tillæg til strategien, som bl.a. fokuserer på arbejdet med udvikling af skolernes læringscentre. Et forberedende arbejde vedrørende it-platform generation 2, som skal følge op på aftalen mellem regeringen og KL på dette område er i fuld gang

59 Status It-strategien danner grundlag for udarbejdelse af handleplaner på den enkelte skole, og alle skoler i kommunen arbejder med de forskellige mål på området. Nogle skoler er stadig udfordret af de tekniske muligheder i forhold til den tid, det tager at komme på nettet, i forhold til adgangen til teknologi og til netkapacitet. Evaluering Arbejdet med it-strategien følges tæt af strategigruppen og af Pædagogisk UdviklingsCenter, som gennem netværksmøder sikrer, at der er en god videndeling på området. Vurdering Arbejdet med it-platform Generation 2 forventes at løse nogle af de tilbageværende problemer på den tekniske side. Den største udfordring fremadrettet er at sikre, at teknologien tænkes ind i alle fag - ikke som et mål i sig selv - men som noget der understøtter alle elevers læring. I afsnittet om pædagogisk it-strategi er det hidtidige arbejde på området udfoldet yderligere

60 Inklusion I dette afsnit præsenteres kommunens resultater på indsatsområdet "Inklusion". Indsatsområdet består af følgende målsætninger og underliggende resultatmål: Målsætning 1: At udvikle et fælles sprog om inklusion Resultatmål 1: Resultatmål 2: Resultatmål 3: At flere elever er inkluderet i almenundervisningen At skolerne bevidst har arbejdet med dannelsen af et fælles sprog om inklusion At skolerne har konkrete målsætninger og handleplaner vedrørende inklusion Målsætning 2: At styrke en kommunal efter- og videreuddannelsesstrategi der fordrer inklusion Resultatmål 1: At skolerne sikrer besiddelsen af de nødvendige kompetencer Målsætning 3: At styrke fællesskabet og den sociale sammenhængskraft også udover skolen Resultatmål 1: At forældre til kommunens elever oplever øget tilfredshed

61 Figur 5.3 Resultater på indsatsområdet "Inklusion" Målsætning 1 Målsætning 3 Målsætning 2 0 til 1 1 til 2 2 til 3 3 til 4 4 til 5 Mål Ovenstående figur illustrerer det samlede skolevæsens vurdering af de enkelte målsætninger. Vurderingerne er foretaget af skolerne på baggrund af en række indikatorer der er fastsat under hvert enkelt resultatmål. Handlinger I forhold til arbejdet med inklusion har der gennem flere år været sat fokus på, hvordan skolerne kunne understøttes i dette arbejde. Etableringen af videncentre på henholdsvis Bakkeskolen, Højvangskolen og Ungdomsskolen samt efteruddannelsesstrategier har været en del af denne dagsorden. De forskellige støttemuligheder på området er beskrevet, og både på medarbejderportalen og på PUC's hjemmeside er der hjælperedkaber at hente. Et fælleskommunalt netværk blandt vejledere i forhold til fx læsning og AKT er en del af den samme tænkning omkring støtte og udvikling af opgaveløsningen

62 De enkelte skoler arbejder med forskellige strategier som fx Læringsmiljø og pædagogisk analyse (LPmodellen), Positiv Adfærd i Læring og Samspil (PALS) og Cooperative Learning. Status Horsens Skolevæsen er meget langt i forhold til arbejdet med inklusion, og segregeringsprocenten ligger på 3,9 %, hvilket er godt stykke under landsgennemsnittet. Samtlige skoler arbejder med den pædagogiske praksis på området, og temaet fylder meget i den nuværende indsats vedrørende uddannelse af læringsvejledere, som alle skoler deltager i. Arbejdet med at gøre opgaven til en fælles sag for alle forældre omkring skolen, oplever skolerne fortsat som en stor udfordring. Principielt bakker de fleste forældre op om indsatsen, men når udfordringerne rykker tæt på, kniber det lidt mere med opbakningen. Den nye budgetmodel på området er under implementering, men da den de første år egentlig ikke giver skolerne et større råderum, er der også her tale om en svær opgave. Evaluering De hidtidige indsatser har lagt et godt grundlag for arbejdet med inklusion, men der er tale om en kompliceret opgave. Inklusionsdagsordenen er udtryk for en ny tænkning og kalder dermed også på en kulturændring både blandt medarbejdere og forældre. En kulturforandring, der ofte vil blive udfordret af enkeltsager. Det er en helt speciel opgave at sikre, at medarbejderne forstår baggrunden og intentionen, da det er afgørende for de veje, der vælges frem mod målet. Deltagelse i både KL's Partnerskab om folkeskolen og efterfølgende netværk om inklusion har gjort det klart, at vi er rigtig langt på dette område, men også at der stadig er store udfordringer i forhold til fælles forståelse af opgaven, fælles sprog om opgaven og fællesskab om opgaven. Vurdering Der er mange gode initiativer på området, men der er fortsat behov for kompetenceudvikling, nem adgang til støttestrukturer og tæt kommunikation om udfordringerne. Arbejdet med den nye budgetmodel kræver tæt opfølgning i forhold til at sikre, at intentionen med modellen kan fastholdes, og der vil hele tiden være behov for at se på, om der skal foretages justeringer

63 Kreativitet og innovation I dette afsnit præsenteres kommunens resultater på indsatsområdet "Kreativitet og innovation". Indsatsområdet består af følgende målsætninger og underliggende resultatmål: Målsætning 1: At skolen åbner sig mod samfundet og udvikler sig i samklang med det Resultatmål 1: At der er fokus på netværksdannelse i forhold til kreativitet og innovation både inden for skolevæsenet og i forhold til eksterne samarbejdspartnere (fx virksomheder og uddannelsesinstitutioner) Målsætning 2: At elevernes kreative, skabende og kulturelle kompetencer udvikles gennem egen udfoldelse og oplevelse Resultatmål 1: At udvikle samarbejdet mellem skoler, kulturinstitutioner og foreninger og samarbejdet mellem skoler og professionelle kunstnere. Mål Ovenstående afsnit beskriver målsætninger med tilhørende resultatmål. Det har ikke på nuværende tidspunkt være muligt at lave retvisende kvantitative indikatorer for "Kreativitet og Innovation" hvorfor der ikke optræder noget radardiagram. Handlinger I skoleåret 2011/12 har de fælles handlinger på dette område været tilbud om deltagelse i First Lego League, Krimimessen og lignende. Status Dette indsatsområde har der ikke været arbejdet målrettet med på skolerne indtil nu. På de enkelte skoler har der været initiativer og projekter, fx samarbejde mellem Musikskolen og flere af skolerne, arbejdet med First Lego League og mange andre eksempler, som bl.a. kan ses i de enkelte skolers beskrivelser. Evaluering Der foreligger ikke nogen evaluering generelt, men der er evalueringer i forhold til de konkrete projekter. I opsamlingen på området, er der udelukkende spurgt til, om skolerne indgår i netværk i forhold til dette område. Vurdering Der er behov for i fællesskab at drøfte de fremadrettede strategier i forhold til udvikling af området, og der er også brug for at få set på, hvordan der kan evalueres i forhold til indsatsområdet

64 Konkrete mål vedrørende ledelse og samarbejde I dette afsnit præsenteres kommunens resultater på indsatsområdet "Konkrete mål vedrørende ledelse og samarbejde". Indsatsområdet består af følgende målsætninger og underliggende resultatmål: Målsætning 1: Ledelsessamarbejdet omfatter videndeling, opgaveløsning og driftsfællesskaber Resultatmål 1: Skolerne samarbejder om de nævnte opgaver Målsætning 2: Alle ledere tager stilling til, hvilke opgaver, der løses bedre i fællesskaber Resultatmål 1: Resultatmål 2: Resultatmål 3: Skolens ledelse har blik for, hvad fremtiden vil bringe, og indretter gennem pædagogisk ledelse organisationen i forhold hertil Skolens ledelse sikrer at opgaveløsningen hele tiden optimeres via samspil og samarbejde udover egen organisation Sammensætningen af den enkelte skoles ledelsesteam afgøres decentralt, idet der tages højde for succeskriteierne Mål Ovenstående afsnit beskriver målsætninger med tilhørende resultatmål. Det har ikke på nuværende tidspunkt være muligt at lave retvisende kvantitative indikatorer for "Konkrete mål vedrørende ledelse og samarbejde" hvorfor der ikke optræder noget radardiagram. Handlinger Alle skoler er organiseret i konkrete netværk, og der er i forhold til netværkene også formuleret formål og konkrete opgaver. Diplom i ledelse har været et tilbud til alle ledere på området, og dette tilbud har rigtig mange taget imod. Principper for ledelse danner grundlag for drøftelse med de enkelte skolers ledelsesteam. For hele kommunen er der udarbejdet rammer og vilkår for ledelse og udarbejdet forskelligt materiale, som kan danne grundlag for det videre arbejde. Status Andelen af ledere, der har diplom i ledelse, eller som er i gang med uddannelsen, er vokset markant. Skoleåret 2011/12 har været præget af fusionen i midtbyen, da det bl.a. betød, at en del skoler havde konstitueringer i ledige stillinger for at sikre, at der var plads til eventuelle forflyttelser efterfølgende. De fleste stillinger er nu besat, men det betyder, at man på nogle skoler lige nu er i gang med at få afdækket kompetencerne i ledelsesteamet med efterfølgende udviklingsplaner for ledelsesteamet og den enkelte leder. Alle netværkene er godt i gang, men på enkelte områder har man været udfordret af fusionen og af

65 konstitueringerne. Evaluering Kvalitetsrapporten følger op på de konkrete resultatmål om netværksdannelse, det strategiske ledelsesarbejde og kompetenceudviklingen. De øvrige elementer i Principper for ledelse indgår fremadrettet i dialogen mellem chefen for undervisningsområdet og den enkelte leder. Vurdering Skolernes ledelse arbejder målrettet med netværkssamarbejdet, men er meget udfordret i forhold til opgaven vedrørende effektiviseringerne, da de mest oplagte områder indgår i de fælleskommunale effektiviseringer. Der er fremadrettet behov for at se på, hvordan den strategiske videndeling kan sikres, og hvordan samspillet mellem de forskellige niveauer kan give de enkelte skoleledere og gruppen af skoleledere et sikkert grundlag for udmøntningen af den langsigtede strategi Øvrige projekter I skoleåret 2011/12 har ét af de helt store projekter været fusionen mellem de tre skoler i Horsens Midtby. Fusionen har været båret af en stor loyalitet og motivation fra de involverede ledere, medarbejdere og skolebestyrelser. Et andet projekt har været færdiggørelsen og beslutningen vedrørende "Langsigtet Strategi", hvor alle ledere har været involveret i det forberedende arbejde. Udarbejdelse af den inklusionfremmende budgetmodel er et tredie omfattende projekt, som har indebåret både en del analyser, research i andre kommuner og omfattende dialog med lederne forud for den endelige politiske beslutning. I forhold til modellen er der udarbejdet en evalueringsplan, som er iværksat. Arbejdet med it-platform Generation 2 i samarbejde med it-afdelingen har ligeledes været omfattende og har involveret analyser, research, workshops m.m. for at sikre et så godt fundament som overhovedet muligt i forhold til de fremadrettede løsninger. Arbejdet med at udarbejde fælles strategier i forhold til elevfravær og etablering af samarbejdet omkring konkrete projekter har været en del af det fælles strategiske samarbejde. Folkeskoleområdet har en vedvarende særlig udfordring i forhold til, at kommunale politikker på alle andre områder altid i en eller anden grad involverer skolerne. Det gælder idrætspolitik, sundhedspolitik, kulturpolitik m.v. Mange af opgaverne ligger allerede i de overordende mål, som er defineret i folkeskoleloven med tilhørende bekendtgørelser og er en del af det almindelige arbejde i skolerne. Udfordringen ligger i, at det hele tiden er nødvendigt at prioritere, hvor der i særlig grad skal sættes ind i forhold til udvikling af ny praksis. Der skal arbejdes med kerneopgaverne på måder, der ikke skaber for stor usikkerhed. Implementeringen af nye organiseringer og metoder skal hele tiden hvile på et sikkert fundament og en god kommunikation til forældrene, og det giver nogle naturlige begrænsninger i forhold til, hvor mange nye indsatser, der kan sættes i gang

66 Endelig er det en udfording, at der i alle de forskellige politikker er individuelle opfølgningsstategier, hvor der er en risiko for, at den administrative del af opgaven hele tiden vokser. Skolerne er meget opmærksomme på at udnytte de muligheder, der byder sig for at koble sig på, hvad der i øvrigt foregår i kommunen, men det er samtidig altafgørende, at det hele tiden sker med det fokus, at det skal understøtte kerneopgaven. Det gælder, når EU er i Horsens, ved afvikling af Giro d'italia, Krimimessen og lignende begivenheder

67 6 Resultater Dette afsnit rummer resultater vedrørende sprogvurdering i børnehaveklassen og folkeskolens afgangsprøve. Desuden er der en opgørelse af elevernes overgang til ungdomsuddannelse. Der er også medtaget en tabel med antallet af klagesager om vidtgående specialundervisning. 6.1 Læseresultater Sprogvurdering i børnehaveklassen Baggrund I 2009 blev der vedtaget en ny bekendtgørelse for undervisningen i børnehaveklassen, som pålagde børnehaveklasselederne at gennemføre en sprogvurdering af alle børn i starten af skoleåret. Beslutninger om indhold, organisering og opfølgning blev lagt ud til kommunerne. I Horsens Kommune har skolerne indtil nu anvendt materialet Læseevaluering på begyndertrinnet, et nyere, forskningsunderbygget materiale udgivet af Alinea. Langt de fleste af skolerne har desuden valgt at gentage sprogvurderingen i slutningen af børnehaveklassen, som det anbefales i materialet, men disse resultater er ikke opgjort, da opfølgningen ikke er en del af den lovpligtige sprogvurdering. Indhold Læseevaluering på begyndertrinnet er et materiale til afdækning af elevernes sproglige færdigheder samt læse- og stavefærdighed i indskolingen og specialundervisningen. Til brug i starten af børnehaveklassen indeholder materialet tre gruppeprøver, som afdækker elevernes forudsætninger for læsning samt et materiale til individuel afdækning af de elever, som viser tegn på vanskeligheder. Gruppeprøverne afdækker elevernes færdigheder i henholdsvis bogstavkendskab, fonologisk opmærksomhed (forlyd) og ordkendskab. På baggrund af de opnåede resultater i hvert af de faglige profilområder opdeles eleverne i tre grupper grøn, gul og rød: eleverne i den grønne gruppe har de nødvendige forudsætninger for en sund læseudvikling eleverne i den gule gruppe er på vej, men forudsætningerne er ikke helt som ønsket eleverne i den røde gruppe har ikke de nødvendige forudsætninger (her bør iværksættes en særligt tilrettelagt indsats) Da materialet ikke er et prøvemateriale, men et pædagogisk redskab, er der ikke udarbejdet en egentlig landsnorm, som vi kan sammenholde de kommunale resultater med. I stedet sammenholdes resultaterne med resultater fra foregående år. Resultatopgørelse Pr. 5/ var der 959 elever på 0. klassetrin, fordelt på 46 klasser. Gennemsnitligt har 957 elever gennemgået de tre prøver i løbet af efteråret, hvilket giver en deltagelsesprocent på 99,8. Centerklasserne på Højvangsskolen indgår i opgørelsen, mens de øvrige specialklasser og -skoler ikke har foretaget sprogvurderingen med dette materiale. De samlede resultater kan aflæses af nedenstående søjlediagram:

68 Figur 6.5 Sprogvurdering i 0. klasse, Horsens Kommune Bogstavkendskab 76% 19% 5% Fonologi 63% 18% 19% Ordkendskab 87% 9% 0% 25% 50% 75% 100% Grøn Gul Rød Datagrundlag: Skolernes indberetninger fra evalueringsredskabet "Læseevaluering på begyndertrinnet i prøverne "Store bogstaver" (Bogstavkendskab), "Vokaler" (Fonologisk opmærksomhed) og "Find billedet" (Ordkendskab). Overordnet viser opgørelsen, at eleverne opnår de bedste resultater i bogstavkendskab, hvor 87 % af eleverne har gode forudsætninger, og kun 5 % har behov for en særlig indsats. Resultatet i ordkendskab viser også, at kun få elever, 5 %, har behov for en særlig indsats, mens en noget større gruppe på 19 % er på vej inden for denne delfærdighed. Resultatet i fonologisk opmærksomhed er noget ringere, idet kun 63 % af eleverne har de nødvendige forudsætninger, mens 19 % har behov for en særlig indsats på dette område. Som det ses i nedenstående tabel (opgjort i procent) adskiller resultaterne i 2011 sig ikke meget fra resultaterne i 2009 og Målt på de grønne elever sker den største udvikling inden for bogstavkendskab, hvor resultaterne er forbedret med 3 % i begge de foregående år. En lille, positiv udvikling ses også inden for fonologisk opmærksomhed, hvor kurven vokser med et enkelt procentpoint, mens resultaterne inden for ordkendskab til gengæld viser en svagt nedadgående kurve, også med et enkelt procentpoint. Tabel 6.0 Sprogvurdering i 0. klasse, Horsens Kommune Grøn Gul Rød Prøvetidspunkt Bogstavkendskab 81 % 84 % 87 % 13 % 11 % 9 % 6 % 5 % 4 % Fonologisk opmærksomhed 61 % 62 % 63 % 20 % 20 % 18 % 19 % 18 % 19 % Ordkendskab 78 % 77 % 76 % 17 % 18 % 19 % 5 % 4 % 5 % "Datagrundlag: Skolernes indberetninger fra evalueringsredskabet "Læseevaluering på begyndertrinnet i prøverne "Store bogstaver" (Bogstavkendskab), "Vokaler" (Fonologisk opmærksomhed) og "Find billedet" (Ordkendskab)." Når man fortolker resultaterne, er det nødvendigt, at man er opmærksom på, at delfærdighederne afspejler kvalitativt forskellige sproglige processer, som stiller forskellige krav til de forskellige elevgrupper. Bogstavkendskab og fonologisk opmærksomhed er væsentlige forudsætninger for udvikling af afkodningsfærdigheder, mens ordkendskab primært er en forudsætning for senere læseforståelse. Mens afkodningsfærdighederne hovedsageligt udvikles i de første skoleår, er udvikling af ordkendskab en vedvarende proces hen over hele skoleforløbet og derefter. Bogstavkendskab Store bogstaver Afdækningen af elevernes bogstavkendskab viser, at 87 % af eleverne har gode forudsætninger på dette område, 9 % af eleverne har mindre gode forudsætninger, mens 4 % ikke har de forudsætninger, som vi kunne forvente, og dermed har behov for en særligt tilrettelagt indsats

69 Figur 6.6. Sprogvurdering i 0. klasse, Horsens Kommune bogstavkendskab, fordelt på skoler Bankagerskolen 8% 88% Brædstrup Skole 10% 89% Dagnæsskolen 10% 6% 84% Egebjergskolen 10% 87% Gedved Skole 95% Hattingskolen 97% Horsens Byskole 7% 90% Hovedgård Skole 4% 7% 88% Højvangskolen 97% Langmarkskolen 16% 32% 53% Lundskolen 12% 16% 72% Nim Skole 13% 83% Stensballeskolen 95% Søvind Skole 53% 47% Torstedskolen 4% 11% 85% Østbirk Skole 7% 7% 87% 0% 25% 50% 75% 100% Rød Gul Grøn Datagrundlag: Skolernes indberetninger fra evalueringsredskabet "Læseevaluering på begyndertrinnet i prøven "Store bogstaver" (Bogstavkendskab). Resultaterne fordeler sig således, at 97 % af eleverne placerer sig i den grønne gruppe på skolerne med de bedste resultater, mens skolen med det dårligste resultat kun har 47 % af eleverne i grøn gruppe. Samlet set placerer mindst 75 % af eleverne sig i den grønne gruppe på 15 af de 19 skoler. Kun på en enkelt skole placerer mere end 16 % af eleverne sig i rød gruppe. Kommentarer til resultatet Samlet set opnår kommunen et rigtigt fint resultat, som viser, at man både i hjem og dagtilbud er opmærksomme på at introducere børnene for bogstaverne. Imidlertid er elevens bogstavkendskab først for alvor brugbart i afkodningsprocessen, når eleven har forståelse for, hvordan bogstaverne bruges. Det vil

70 derfor være fornuftigt fortsat at skabe mulighed for videndeling imellem pædagoger i dagtilbud og lærere i indskolingen omkring metoder og materiale, eksempelvis i form af fælles kursusvirksomhed. Fonologisk opmærksomhed Vokaler Afdækningen af elevernes fonologiske opmærksomhed viser, at 63 % af eleverne har gode forudsætninger på dette område, 18 % af eleverne har mindre gode forudsætninger, mens 19 % ikke har de forudsætninger, som vi kunne forvente, og dermed har behov for en særligt tilrettelagt indsats. Figur 6.8. Sprogvurdering i 0. klasse, Horsens Kommune fonologisk opmærksomhed, fordelt på skoler Bankagerskolen 15% 7% 79% Brædstrup Skole 17% 27% 56% Dagnæsskolen 22% 29% 49% Egebjergskolen 12% 16% 72% Gedved Skole 16% 12% 72% Hattingskolen 13% 29% 58% Horsens Byskole 20% 15% 65% Hovedgård Skole 21% 25% 54% Højvangskolen 13% 9% 78% Langmarkskolen 37% 24% 39% Lundskolen 28% 25% 47% Nim Skole 27% 40% 33% Stensballeskolen 14% 17% 69% Søvind Skole 6% 94% Torstedskolen 17% 15% 67% Østbirk Skole 26% 20% 54% 0% 25% 50% 75% 100% Rød Gul Grøn Datagrundlag: Skolernes indberetninger fra evalueringsredskabet "Læseevaluering på begyndertrinnet i prøven "Vokaler" (Fonologisk opmærksomhed). Resultaterne fordeler sig således, at 94 % af eleverne placerer sig i den grønne gruppe på skolen med det

71 bedste resultat, mens skolen med det dårligste resultat kun har 33 % af eleverne i grøn gruppe (en enkelt skole har slet ingen elever i grøn gruppe, men da dette er en specialklasse med meget få elever, er resultatet atypisk i det samlede billede). Samlet set placerer mindst 75 % af eleverne sig i den grønne gruppe på 3 af de 19 skoler. På 5 skoler placerer mere end 25 % af eleverne sig i rød gruppe. Kommentarer til resultatet Samlet set opnår kommunen et problematisk resultat, og langt de fleste af skolerne står således med en udfordring på dette område. Resultatet tyder på, at børnehaverne ikke er opmærksomme på at arbejde med sproglig opmærksomhed på enkeltlydsniveau, hvilket er en forudsætning for, at eleverne kan manipulere med forlyd, som prøven kræver. Dette betyder dog ikke nødvendigvis, at børnehave og hjem ikke arbejder med sproglig opmærksomhed på ord- og stavelsesniveau, hvilket også gavner elevernes sproglige udvikling generelt. Elevernes ringe forudsætninger inden for denne delfærdighed betyder, at børnehaveklassen får en nøgleposition i forhold til at sikre, at eleverne får en god start på den formelle læseundervisning i 1. klasse. Det er muligt at løfte elevernes forudsætninger i løbet af et skoleår, men det kræver, at skolen sætter ressourcer af til holddeling, eksempelvis ved inddragelse af den kommende lærer i 1. klasse eller skolens læsevejleder, så undervisningen kan målrettes eleverne, og både svage og dygtige elever kan få udbytte. Samtidigt vil det være tilrådeligt, at pædagogerne i dagtilbud fortsat tilbydes videreuddannelse i børns sproglige og skriftsproglige udvikling og dermed opnår kendskab til metoder, som kan anvendes til at styrke børnenes forudsætninger for skriftsprog. Et sådant videreuddannelsestilbud kan med fordel tilbydes pædagoger både i dagtilbud og børnehaveklasse, så brobygningen sikres. Generelt er det væsentligt, at dagtilbud og skoler, i forbindelse med implementering af den sprogpolitiske handleplan, fastholder fokus på samarbejdet mellem dagtilbud og skole. Således kan begge parter afklare forventninger til hinandens rolle i en fælles indsats og opbygge fælles viden om relevante tiltag og sproglige aktiviteter. Det skal tilføjes, at de nationale tests på 2. årgang viser, at eleverne udvikler de nødvendige færdigheder i fonologisk opmærksomhed i løbet af indskolingen og generelt opnår fine resultater ved udgangen af 2. klasse. Imidlertid kan vi formode, at resultatet på 2. årgang ville være endnu bedre, hvis en større del af børnene startede deres skolegang med sikre forudsætninger for afkodning. Ordkendskab Find billedet Afdækningen af elevernes ordkendskab viser, at 76 % af eleverne har gode forudsætninger på dette område, 19 % af eleverne har mindre gode forudsætninger, mens 5 % ikke har de forudsætninger, som vi kunne forvente, og dermed har behov for en særligt tilrettelagt indsats

72 Figur 6.10 Sprogvurdering i 0. klasse, Horsens Kommune ordkendskab, fordelt på skoler Bankagerskolen 16% 81% Brædstrup Skole 22% 76% Dagnæsskolen 22% 76% Egebjergskolen 4% 30% 65% Gedved Skole 12% 12% 76% Hattingskolen 16% 84% Horsens Byskole 10% 27% 63% Hovedgård Skole 18% 79% Højvangskolen 19% 81% Langmarkskolen 39% 32% 29% Lundskolen 22% 78% Nim Skole 17% 80% Stensballeskolen 9% 91% Søvind Skole 100% Torstedskolen 18% 79% Østbirk Skole 13% 85% 0% 25% 50% 75% 100% Rød Gul Grøn Datagrundlag: Skolernes indberetninger fra evalueringsredskabet "Læseevaluering på begyndertrinnet i prøven "Find billedet" (Ordkendskab). Resultaterne fordeler sig således, at de skoler, som opnår de bedste resultater, har 100 % af eleverne i den grønne gruppe, mens skolen med det dårligste resultat kun har 29 % af eleverne i grøn gruppe. Denne skole har også det højeste antal af elever, som placerer sig i den røde gruppe, nemlig 39 %. Samlet set placerer mindst 75 % af eleverne sig i den grønne gruppe på 14 af de 19 skoler. Kun én af skolerne har mere end 25 % af eleverne i rød gruppe. Kommentarer til resultatet

73 Samlet set opnår kommunen et godt resultat i ordkendskab, men enkelte af skolerne står med meget store udfordringer, herunder tilrettelæggelse af undervisningen i dansk som andetsprog. En stor del af de elever, som opnår et dårligt resultat, er tosprogede elever, men det skal understreges, at der også er etsprogede elever, som har et dårligt ordkendskab, eksempelvis grundet socioøkonomiske vanskeligheder. Et solidt ordkendskab er en væsentlig forudsætning for læseforståelse og har dermed stor betydning for senere uddannelsesmæssige muligheder. Elever med svagt ordkendskab har derfor behov for, at skolen prioriterer indsatsen omkring ordkendskab lige fra skolestart, så senere læseforståelsesvanskeligheder foregribes. Evaluering af sprogvurderingen Generelt har der været stor tilfredshed med materialet fra skolernes side. Man har oplevet, at sprogvurderingen har givet anledning til, at udvikling af sprog og skriftsprog er kommet mere på dagsordenen mellem børnehaveklasseledere og forældre, og der har været anledning til at snakke også om forældrenes rolle i børnenes sproglige udvikling. I skoleåret 2012/13 overgår kommunen til det it-baserede materiale Sprogvurdering af 3-årige, 5½-årige og i børnehaveklassen, som er udviklet i samarbejde mellem Syddansk Universitet og Ministeriet for Børn og Undervisning m.fl. Dette materiale benyttes fremadrettet både til 3-års-vurderingen, sprogvurdering af skolestartere og sprogvurderingen i børnehaveklassen og vil således understøtte samarbejdet mellem dagtilbud og skole på det sproglige område. Konklusion og anbefalinger Overordnet set opnår kommunen gode resultater særligt i forhold til bogstavkendskab. Der bør fortsat sættes fokus på udvikling af elevernes fonologiske opmærksomhed, ligesom metoder til udvikling af elevernes ordkendskab i højere grad bør implementeres. Resultaterne fra sprogvurderingen anviser således handleveje i forhold til planlægning af kommende kommunale indsatser på flere niveauer. Det er væsentligt at prioritere: Tilbud om kursus til pædagoger i dagtilbud omkring sproglig opmærksomhed og forudsætninger for læsning, herunder fonologisk opmærksomhed Når vi ønsker at give børnene de bedst mulige forudsætninger for en sund læseudvikling lige fra skolestart, er det nødvendigt, at alle pædagoger i dagtilbud og skole har en grundlæggende viden om sprogudvikling og læseforudsætninger, så de kan støtte børnenes læring via en legende tilgang. Relevante kursustilbud bør derfor fortsat udbydes i samarbejde mellem dagtilbuds- og skoleafdelingen, så helheden sikres. Fokus på brobygning fra børnehave til skole For at støtte børnenes sproglige udvikling bedst muligt, er det nødvendigt, at viden om barnets sproglige udvikling videregives fra dagtilbud til skole samt, at personalet i henholdsvis dagtilbud og skole videndeler omkring metoder og organisering, så barnet møder en velkvalificeret og sammenhængende indsats. Der bør fortsat arbejdes med implementering af de enkelte distrikters fælles handleplaner. Fokus på ordkendskab Blandt andet på baggrund af resultater fra nationale test og sprogvurderingen i børnehaveklassen er udvikling af elevernes ordkendskab prioriteret som overordnet mål i kommunens sprogpolitiske handleplan. Et nuanceret ordkendskab (ordforråd) kræver en tidlig og langsigtet indsats. Derfor bør vi udvikle og implementere velfungerende metoder til undervisningen både i dagtilbud og skole, så eleverne sikres tilstrækkelige skriftsproglige færdigheder til at gå videre i uddannelsessystemet. Læreres og pædagogers viden på dette felt er begrænset, og tiltag inden for kursus- og kompetenceudvikling bør derfor fortsat iværksættes

74 6.2 Afgangsprøver Som det fremgår af tabellerne 6.1a og 6.1b er der stor spredning i de gennemsnitlige karakterer mellem de forskellige skoler i kommunen og mellem de forskellige fag. Tabel 6.1a Karakterer for afgangsprøver efter 9. klasse Skole Dansk, læsning Dansk, retstavning Dansk, skriftlig Dansk, orden Dansk, mundtlig Matematik, færdigheds regning Matematik, problemregning Engelsk, mundtlig Fysik/kemi Horsens Kommune 5,9 6,2 6,1 5,8 7,0 7,2 6,6 6,9 5,7 Bankagerskolen 7,5 7,7 6,8 6,9 6,5 7,3 5,9 6,8 6,3 Brædstrup Skole 6,1 5,4 7,3 5,8 6,9 6,5 5,9 6,8 6,2 Dagnæsskolen 6,2 6,9 7,1 5,7 6,9 7,0 6,3 5,5 5,9 Egebjergskolen 7,3 6,9 6,4 6,2 7,1 7,1 8,0 8,7 6,5 Gedved Skole 5,1 5,4 6,0 5,5 7,6 6,9 6,4 6,3 6,4 Horsens Byskole 4,7 4,8 4,8 4,4 6,0 4,9 4,5 7,1 6,1 Hovedgård Skole 6,6 7,3 6,6 6,6 7,4 7,2 7,3 6,6 5,9 Højvangskolen 7,1 6,4 6,1 6,0 7,6 7,4 6,3 7,2 4,7 Langmarkskolen 5,9 6,7 5,9 5,9 8,2 7,0 6,4 6,8 6,4 Lundskolen 7,1 7,7 6,9 7,2 6,9 7,0 6,9 7,3 6,9 Stensballeskolen 7,2 7,7 6,9 6,4 8,2 8,0 8,7 7,9 6,1 Torstedskolen 6,9 7,6 5,6 5,9 6,8 7,5 6,9 7,1 6,4 Østbirk Skole 6,8 6,4 5,9 5,9 6,5 6,6 5,8 7,6 4,6 Datagrundlag: Undervisningsministeriet, UNI-C, afgangsprøven i skoleåret Tabel 6.1b Karakterer for afgangsprøver Prøvekarakter Dansk - skriftlig fremstilling 5,30 Dansk - mundtlig 5,10 Matematik- skriftlig 4,50 Matematik- mundtlig 3,90 Engelsk- skriftlig 5,10 Engelsk- mundtlig 6,30 Datagrundlag: Undervisningsministeriet, UNI-C, afgangsprøven skoleåret Karaktertal fra 10. klasse er resultaterne af 10. klasse prøven (FS10). En del af 10. klasse-centrets elever er i stedet gået op i folkeskolens afgangsprøve (FSA). I figur 6.14 er forsøgt illustreret forskellen mellem karaktergennemsnit i Horsens Kommune. Den sorte streg illustrerer skolerne med henholdsvis det laveste og det højeste karaktergennemsnit i kommunen. Den farvede søjle illustrerer det samlede gennemsnit for kommunen. I skoleåret 2011/12 ses det højeste karakterniveau i fagene skriftlig matematik (færdighedsregning) (7,2), mundtlig dansk (7,0) og engelsk (6,9) mens mens de laveste gennemsnit for folkeskolerne ses i fysik/kemi

75 (5,7), dansk orden (5,8) og dansk læsning (5,9). Figuren illustrerer, at karakterudsvinget skolerne imellem ikke er særlig stor i mundtlig dansk, engelsk og fysik/kemi. Karakterudsvinget ligger lidt højere, hvad angår faget matematisk problemløsning. For alle de omtalte fag har der været en positiv udvikling fra 2010/11 til 2011/12 i form af at karakterudsvinget er blevet indsnævret. Figur 6.14 Oversigt over karaktergennemsnit i Horsens Kommune og udsving mellem skolerne i Horsens Kommune fra laveste til højeste Dansk skriftlig Dansk mundtlig Matematik, problemregning Engelsk, mundtligt Fysik/kemi 6,3 7,1 6,6 7,1 6, Karaktergennemsnit Datagrundlag: Undervisningsministeriet, UNI-C, afgangsprøven i skoleåret. Gennemsnittet for Horsens Kommune er beregnet af Horsens Kommune og er uvægtet som følge af at Undervisningsministeriet ikke har publiceret en beregning ved redaktionens afslutning på kvalitetsrapporten Opsamling I skoleåret 2011/12 ses det højeste karakterniveau i fagene mundtlig dansk og engelsk samt i skriftlig matematik (færdighedsregning). Det kan ikke forventes, at skolerne har et ensartet karaktergennemsnit, og derfor bør vurdering af tilfredshed med et karakterniveau mere ske ved sammenligning over flere år for den enkelte skole end mellem skolerne i et givet år. Det må også forventes, at skolernes karakterniveau skifter fra år til år, hvilket gør, at man bør være varsom med konklusioner på grundlag af et års niveau. 6.3 Overgangsfrekvens til ungdomsuddannelser Lidt under halvdelen af eleverne i 9. klasse (44 %) går i gang med en ungdomsuddannelse, mens 51 % fortsætter i 10. klasse på Step 10 eller på en efterskole. De sidste 5 % går ikke direkte i uddannelse, men søger arbejde eller andet. Overgangsfrekvensen til ungdomsuddannelse i skoleåret 2011/12 ligger under niveauet fra 2010/11, hvor det var 59 %, som påbegyndte en ungdomsuddannelse. Tallene fremgår af tabel 6.2. I 2011/12 ligger i særlig grad Bankagerskolen (61 %) og Stensballeskolen (63 %) højt i overgangsfrekvens. Ungdomsskolen ligger på 80 %, men her er det værd at bide mærke i det meget lille antal elever. Gennemsnitstallene dækker over forskelle mellem skolerne. Lundskolen (23 %), Midtbyskolen (29 %) og Søndermarkskolen (21 %) ligger lavt i forhold til de øvrige folkeskoler. Tallene skal tolkes med en varsomhed, idet der kan være relativt store udsving fra årgang til årgang på den enkelte skole, jf. tabel % af eleverne fra Step 10 går i gang med en ungdomsuddannelse direkte efter 10. klasse. Det svarer til niveauet sidste år, som var på 95 %

76 Tabel 6.2 Overgangsfrekvenser for skolerne i Horsens Kommune Skole Ungdomsuddannelse 10. klasse tilbud Øvrige Horsens Kommune 51% 44% 4% Bankagerskolen 61% 39% 0% Brædstrup Skole 48% 50% 2% Dagnæsskolen 39% 61% 0% Egebjergskolen 52% 48% 0% Gedved Skole 48% 52% 0% Horsens Byskole 33% 52% 15% Hovedgård Skole 38% 50% 12% Højvangskolen 52% 48% 0% Langmarkskolen 53% 40% 7% Lundskolen 23% 75% 2% Stensballeskolen 63% 34% 3% Torstedskolen 51% 46% 3% Østbirk Skole 22% 73% 4% Datagrundlag: Ungdommens Uddannelsesvejledning for skoleåret. Indeholder ikke centerklasserne på Højvangskolen, Lundagerskolen samt Ungdomsskolen Tabel 6.3 Overgangsfrekvenser fra 9. klasse til en ungdomsuddannelse Skole 2009/ / /2012 Horsens Kommune 51% 54% 51% Bankagerskolen 57% 57% 61% Brædstrup Skole 50% 42% 48% Dagnæsskolen 59% 75% 39% Egebjergskolen 57% 47% 52% Gedved Skole 42% 64% 48% Horsens Byskole 52% 69% 33% Hovedgård Skole 48% 37% 38% Højvangskolen 55% 68% 52% Langmarkskolen 49% 50% 53% Lundskolen 53% 52% 23% Stensballeskolen 43% 69% 63% Torstedskolen 55% 55% 51% Østbirk Skole 63% 65% 22% Datagrundlag: Ungdommens Uddannelsesvejledning for skoleåret. Indeholder ikke centerklasserne på Højvangskolen

77 Figur 6.15 Overgangsfrekvenser til ungdomsuddannelser Østbirk Skole Bankagerskolen Brædstrup Skole Torstedskolen Dagnæsskolen Stensballeskolen Egebjergskolen Lundskolen Gedved Skole Langmarkskolen Højvangskolen Hovedgård Skole Horsens Byskole 0 til til til til til 100 Datagrundlag: Ungdommens Uddannelsesvejledning for skoleåret. Indeholder ikke centerklasserne på Højvangskolen, Bakkeskolen og Lundagerskolen. Horsens skolevæsen er beregnet eksklusiv 10.klasse. Figur 6.15 viser overgangsfrekvensen fra de enkelte skoler sammenlignet med gennemsnittet for hele Horsens Skolevæsen. Det fremgår, at 44 % af eleverne går i gang med en ungdomsuddannelse efter 9.klasse. Ses der alene på overgangen efter 10.klasse, går 93 % af eleverne i gang med en ungdomsuddannelse. 51 % af en årgang går i gang med 10. skoleår efter 9. klasse. Som det fremgår, er der udsving mellem skolerne med hensyn til hvor mange, der påbegynder en ungdomsuddannelse efter 10. klasse. Udsvingene fra det ene år til det andet kan på de enkelte skoler være ret store, som det ses af tabel

78 6.3.1 Opsamling Overgangsfrekvensen i skoleåret 2011/12 ligger under niveau i forhold til de foregående skoleår. Under halvdelen af eleverne i 9. klasse (44 %) går i gang med en ungdomsuddannelse. Tallene fremgår af tabel 6.2. Gennemsnitstallene dækker over forskelle mellem især nogle af skolerne såvel for skoleåret 2010/11 som de seneste fire skoleår, jævnfør tabel 6.3. Der er store variationer fra skole til skole i forhold til, hvor mange der vælger et 10. klassetilbud, og hvor mange der påbegynder en ungdomsuddannelse såvel for skoleåret 2011/12 som for de seneste tre skoleår. 93 % af eleverne fra Step 10 går i gang med en ungdomsuddannelse direkte efter 10. klasse. Dette svarer til niveauet de sidste år. 6.4 Klagesager om vidtgående specialundervisning Der er i skoleåret 2011/12 registreret 1 klage over Horsens Kommune til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning eller klager til byrådet inden for dette emne. Tabel 6.5 Antal klager til klagenævn eller byråd vedrørende vidtgående specialundervisning 2009/ / /2012 Antal klager Datagrundlag: Børn og Unge, Administrationsafdelingen * Tallet vedrører udover klager til klagenævnet for vidtgående specialundervisning også klager til kommunen. Klagemuligheden til kommunen er fra 2009/10 fjernet i lovgivningen. 6.5 Skolernes planlagte undervisningstimer Statistikkerne over timetal viser skolernes planlagte undervisningstimer pr. 5. september i skoleåret

79 Tabel 6.6 Årlige undervisningstimer fordelt på klassens tid, dansk og matematik Dansk Matematik Historie Klassens tid kl kl kl kl kl. Minimumstimetal Skolernes planlagte undervisningstid i Horsens Kommune Bankagerskolen Brædstrup Skole Dagnæsskolen Egebjergskolen Gedved Skole Hattingskolen Horsens Byskole Hovedgård Skole Højvangskolen Langmarkskolen Lundskolen Nim Skole Stensballeskolen Søvind Skole Torstedskolen Østbirk Skole Andelen af elever der får under minimumstallene i procent Hele landet 0% 0% 6% 0% 1% 1% Datagrundlag: Ministeriet for børn og undervisning

80 Tabel 6.7 Årlige undervisningstimer fordelt på fagblokke i skoleårene 2008/09 til 2011/12 Humanistiske fag Naturfag Praktisk/musiske fag Minimumstimetal Skolernes planlagte undervisningstimetal i kommunen Bankagerskolen Brædstrup Skole Dagnæsskolen Egebjergskolen Gedved Skole Hattingskolen Horsens Byskole Hovedgård Skole Højvangskolen Langmarkskolen Lundskolen Nim Skole Stensballeskolen Søvind Skole Torstedskolen Østbirk Skole Andelen af elever der får under minimumstallene i procent Hele landet 2% 1% 1% 0% 0% 1% 1% 3% 8% Datagrundlag: Ministeriet for børn og undervisning Af tabel 6.7 fremgår det, at en enkelt skole - Endelaveskolen - ikke overholder minimumstimetallene i henholdsvis praktiske/musiske fag i klasse og naturfag på samme klassetrin. Forklaringen herpå er, at Endelaveskolen ikke er årgangsopdelt. Tabellens opdeling i klassetrin harmonerer derfor dårligt med skolens virkelighed og kan give et misvisende billede. 6.6 Sammenfatning Overgangsfrekvensen fra 9. klasse og direkte til en ungdomsuddannelse er faldet markant, og der er tale om en stor stigning i antal elever, der vælger 10. klasse. Om der er tale om en vedvarende tendens, er umuligt at sige på baggrund af et enkelt år, men udviklingen på området bør følges og analyseres. I forhold til afgangsprøverne er det positivt at konstatere, at der er tale om en positiv udvikling, både generelt og i forhold til udsving mellem top og bund, hvis det kan tages som et udtryk for, at bundniveauet er blevet hævet

81 7 Testresultater Nationale test i læsning på 2., 4., 6. og 8. årgang 7.1 Baggrund Alle folkeskoler og de specialskoler, der underviser efter folkeskoleloven, skal hvert år i foråret gennemføre de obligatoriske nationale test i læsning på 2., 4., 6. og 8. klassetrin. Testene er it-baserede og adaptive, hvilket betyder, at sværhedsgraden af opgaverne tilpasser sig elevens niveau under prøven. Formålet med testene er at give lærerne et pædagogisk værktøj, som kan dokumentere elevernes faglige niveau inden for centrale profilområder og dermed give læreren et bedre grundlag for at tilrettelægge undervisningen fremadrettet. Skolerne har mulighed for at søge om fritagelse i særlige tilfælde, men i udgangspunktet skal alle elever deltage, idet klassens lærer har mulighed for at tilbyde eleven diverse hjælpemidler, herunder oplæsningsprogram, voksenstøtte eller ekstra tid. Den enkelte lærer vurderer selv, hvorvidt brug af hjælpemidler er nødvendigt og tager højde herfor i vurderingen af elevens resultater eventuel brug af hjælpemidler fremgår altså ikke af de resultater, som kommunen har adgang til. Resultater fra de nationale test er, jævnfør folkeskolelovens 55b, fortrolige bortset fra resultater på landsplan. Det betyder, at konkrete testresultater ikke må indgå i den offentlige udgave af kvalitetsrapporten, som kun kan indeholde en beskrivelse af overordnede tendenser. 7.2 Indhold De nationale test i læsning afdækker elevernes færdigheder inden for tre profilområder, som alle hver især er en væsentlig del af elevens samlede læsekompetence. Sprogforståelse Ordkendskab er en helt central komponent i sprogforståelse. Testen omfatter derfor opgaver, der afdækker elevens ordkendskab på flere niveauer. Det kan for eksempel ske ved, at eleven skal finde og matche et billede med et ord. I andre opgaver fokuseres der på elevernes opmærksomhed på sprogets form, eksempelvis kendskab til homonymer eller faste vendinger. Eleven kan godt have en god sprogforståelse uden at kunne læse skrevne ord. Afkodning Opgaverne tester elevens færdighed i at identificere skrevne ord og bogstaver, eksempelvis ved at eleven skal identificere og adskille ord i en kæde af sammenskrevne ord, eller ved at eleven læser et ord og skal udpege et tilsvarende billede blandt fire til fem mulige. Eleven kan godt være dygtig til at afkode uden at kunne forstå tekstens indhold og mening. Tekstforståelse Opgaverne tester elevens færdigheder i forståelse af skrevne tekster. Eksempelvis testes, om eleven kan indhente konkrete informationer i en given tekst eller kan drage følgeslutninger og danne indre forestillingsbilleder. I opgaverne skal eleven enten svare på spørgsmål, der knytter sig til et tekststykke, eller vælge det ord blandt fire mulige, som passer bedst ind i tekstsammenhængen. 7.3 Resultatopgørelse

82 Når resultaterne for eleverne i Horsens Kommune gøres op, sammenholdes de med landsgennemsnittet for det foregående år, også kaldet den nationale præstationsprofil. Hermed kan man se, hvordan eleverne i Horsens placerer sig i forhold til de øvrige kommuner. Derudover sammenholdes resultaterne med tidligere kommunale resultater. På denne måde bliver det muligt, over en årrække, at aflæse tendenser i udviklingen af elevernes samlede læsekompetence. Overordnet set er resultaterne for Horsens Kommune i 2012 tilfredsstillende sammenholdt med den nationale præstationsprofil fra 2011, om end der er tale om variationer inden for de enkelte profilområder og klassetrin. Eleverne placerer sig bedst inden for profilområdet tekstforståelse, mens det svageste resultat opnås inden for profilområdet sprogforståelse. Den største fremgang ses på 2. klassetrin, som markerer sig positivt inden for alle profilområder. Også i forhold til det kommunale gennemsnit for 2011 er resultaterne generelt tilfredsstillende. Det bedste resultat opnås også her inden for profilområdet tekstforståelse, mens de svageste resultater ses inden for profilområdet sprogforståelse. Såvel 2. som 8. årgang opnår bedre resultater sammenholdt med 2010 inden for alle profilområder. Generelt ses små svingninger imellem de forskellige årgange det stærkeste resultat opnås således af 8. årgang på profilområdet afkodning, mens det svageste resultat opnås af 4. årgang inden for samme profilområde. I forbindelse med tolkning af resultaterne er det vigtigt at være opmærksom på, at eleverne på 4., 6. og 8. årgang har adgang til oplæsningsstøtte i forbindelse med de nationale test (2. årgang har ikke denne mulighed ifølge gældende lovgivning). Oplæsningsstøtten anvendes i profilområderne sprogforståelse og tekstforståelse, hvilket giver eleverne mulighed for at demonstrere deres sproglige forståelse uden at opleve begrænsninger forårsaget af eventuelle afkodningsvanskeligheder. Det vurderes, at antallet af elever, som tilbydes denne mulighed er stigende hen over perioden, og dette ses sandsynligvis afspejlet i resultaterne for disse to profilområder. Overordnet set er det glædeligt, at resultaterne viser en fremgang i forhold til de kommunale resultater fra sidste år. Det skal dog understreges, at populationen (antallet af elever i kommunen) er for lille til, at der er belæg for at påvise klare tendenser eller udlede årsagsforklaringer. Der vil altid være tale om variationer imellem de enkelte årgange, og sikre tendenser kan derfor først udledes, hvis resultater gennem en årrække peger i samme retning. Enkelte forhold omkring elevernes læsefærdigheder ser dog ud til at gentage sig gennem flere målinger: Set henover perioden viser elevernes resultater klar fremgang på alle klassetrin inden for profilområdet tekstforståelse. Eftersom tekstforståelse er det egentlige formål med læsning, er dette meget positivt og sandsynligvis et resultat af øget brug af CD-ORD samt større fokus på udvikling af læsefærdigheder generelt. Imidlertid bør man dog også forvente, at elevernes gradvist større fortrolighed med prøveformen også ses afspejlet positivt i resultaterne. Derimod opnår elever på mellemtrin og udskoling kun meget svag fremgang inden for profilområdet sprogforståelse i forhold til de øvrige profilområder. Sprogforståelse handler om elevernes forståelse på enkeltordsniveau, altså ordkendskabet, og resultatet betyder således, at lærerne igennem hele skoleforløbet i højere grad bør fokusere på dette aspekt i deres undervisning i alle fag. En indsats på dette område vil også styrke elevernes tekstforståelse, da ordkendskabet har stor indflydelse på de samlede læsefærdigheder. Dette er vigtigt at være opmærksom på, da undersøgelser viser, at elevernes faglige ordkendskab har stor betydning for deres læseforståelse af faglige tekster og dermed deres valg af ungdomsuddannelse

83 På profilområdet afkodning er der generelt fremgang igennem perioden på alle klassetrin med undtagelse af 4. klassetrin, hvor resultatet ligger lavt. Dette kan være udtryk for, at færre elever på 4. klassetrin anvender CD-ORD sammenholdt med de ældre årgange, som fremviser en flot fremgang. Forsøger man at klarlægge tendenser i resultaterne på skoleniveau er det væsentligt at have in mente, at der er tale om et meget lille talmateriale. Der vil derfor være stor variation imellem de enkelte årganges resultater på den enkelte skole, idet blot få dygtige elever eller få elever i læsevanskeligheder vil betyde store udslag i resultaterne. Det vil derfor være forventeligt, at den enkelte skole kan svinge mellem at ligge i top på én årgang og i bund på en anden, og at resultaterne kan svinge kraftigt fra år til år, afhængigt af mange forskellige forhold, som gør sig gældende i den enkelte klasse. Disse forbehold til trods er det alligevel muligt at påpege visse overordnede tendenser i resultaterne på skoleniveau. Således indikerer resultaterne, at skoler med mange tosprogede og/eller mange elever med svage, socioøkonomiske vilkår har en særlig udfordring. Ligeledes opnår specialskolerne på de fleste områder svagere resultater end kommunens øvrige skoler. 7.4 Samlet konklusion og anbefalinger Resultaterne fra de nationale test anviser handleveje i forhold til planlægning af kommende kommunale indsatser på flere niveauer. Det er væsentligt at prioritere: Fokus på ordkendskab Blandt andet på baggrund af resultater fra nationale test og sprogvurderingen i børnehaveklassen er udvikling af elevernes ordkendskab prioriteret som overordnet mål i kommunens sprogpolitiske handleplan. Et nuanceret ordkendskab (ordforråd) kræver en tidlig og langsigtet indsats. Derfor bør vi udvikle og implementere velfungerende metoder til undervisningen både i dagtilbud og skole, så eleverne sikres tilstrækkelige skriftsproglige færdigheder til at gå videre i uddannelsessystemet. Læreres og pædagogers viden på dette felt er begrænset, og tiltag inden for kursus- og kompetenceudvikling bør derfor fortsat iværksættes Fokus på læsning og skrivning i fagene især for lærere på mellemtrin og udskoling Faglig læsning og skrivning har været et tema på flere niveauer i kommunens indsats igennem flere år, men undervisningen kan stadig udvikles, og samarbejdet kvalificeres. Der bør derfor stadig arbejdes for at udbrede viden om de gode metoder og redskaber i undervisningen samt i teamets samarbejde. Samtidig bør der fokuseres på, hvad det betyder for undervisningen i og med skriftsprog, at videnstilegnelse og -produktion i højere grad foregår gennem anvendelse af multimodale tekster. Brug af it, herunder fortsat implementering af it-støttende redskaber Vidensamfundet kræver, at eleverne kan tilegne sig og formidle viden gennem læsning og skrivning med brug af it, og lærerne bør derfor være så kvalificerede som muligt inden for dette område, så de kan tilrettelægge undervisningen derefter. Eleverne bør fortsat have mulighed for at benytte CD-ORD til støtte for afkodning og stavning i det omfang, de har behov for det. Læsesamtale mellem skoleleder, læsekonsulent og læsevejleder Læsesamtalen mellem læsekonsulenten på almenområdet, en repræsentant fra ledelsen samt skolens læsevejleder(e) bør fortsat være et fast tilbud til skolerne minimum én gang årligt. Under denne samtale

84 diskuteres relevante tiltag i forhold til skolens handleplan for læsning og skrivning. Denne samtale kan være med til at sikre, at skolens læseresultater fører til refleksion over den pædagogiske praksis på skolen og dermed får betydning for organiseringen af undervisningen og implementering af nye tiltag. Desuden kan læsekonsulenten via disse samtaler være med til at sikre, at viden om velfungerende pædagogiske tiltag udbredes i kommunen At læsevejlederfunktionen får tid og rum Læsevejlederens opgave er at rådgive omkring almenundervisningen i læsning og skrivning, og funktionen er derfor central, når det handler om at videreudvikle og styrke undervisningen i skriftsprog på den enkelte skole, eksempelvis i forbindelse med udarbejdelse og implementering af skolens handleplan for læsning og skrivning. Det er derfor væsentligt, at skolelederen fortsat prioriterer og understøtter læsevejlederens arbejde og funktion på skolen

85 8 Nøgletal for de enkelte skoler Afsnittet er baseret på indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune. Lundagerskolen er som forrige år medtaget i sammenligningerne, hvorimod Bakkeskolen ligesom sidste år er holdt uden for sammenligningerne. 8.1 Gennemførelse af planlagte timer Tabel 8.1 viser, i hvilket omfang planlagte timer gennemføres på skolerne. Planlagte timer i Horsens Kommunes Skolevæsen gennemføres som den helt klare hovedregel. Det er ganske få af timerne, der gennemføres med ekstern vikar, og endnu færre, der decideret aflyses. Samlet set blev der i skoleåret 2011/12 aflyst under 1 % af timerne. Tabel 8.1 Gennemførelse af planlagte timer på skolerne i Horsens Kommune Antal planlagte timer Gennemførte timer som planlagt Planlagte timer gennemført ved ekstern løs vikar Aflyste timer Timer Timer % Timer % Timer % Bankagerskolen ,412% 95 0,3% 73 0,3% Brædstrup Skole ,981% ,7% 66 0,3% Dagnæsskolen ,982% 558 3,2% 152 0,9% Egebjergskolen ,889% 166 1,8% 114 1,3% Gedved Skole ,023% 798 9,1% 79 0,9% Hattingskolen ,682% 772 8,1% 24 0,3% Horsens Byskole ,624% 994 2,0% 183 0,4% Hovedgård Skole ,607% 288 1,3% 30 0,1% Højvangskolen ,989% ,4% 155 0,6% Langmarkskolen ,558% ,0% 106 0,4% Lundagerskolen ,000% Lundskolen ,465% ,3% 46 0,2% Nim Skole ,312% 111 1,6% 6 0,1% Stensballeskolen ,124% 127 0,4% 141 0,5% Søvind Skole ,502% 89 1,4% 5 0,1% Torstedskolen ,749% 637 1,9% 120 0,4% Østbirk Skole ,200% 621 3,5% 63 0,4% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, juni i skoleåret (1.-9. klasse, begge inkl.) Omlagte timer betragtes som gennemførte timer som planlagt. *Tallene er afrundede

86 8.2 Lærernes uddannelsesniveau I dette afsnit kortlægges skolernes indberetning af lærernes uddannelsesniveau inden for en udvalgt række fagområder. Der fokuseres på de lærere, der underviser i fagene. Der sondres mellem at have linjefagsuddannelse i det fag, man underviser i, have lignende kompetencer eller andre kompetencer Dansk Tabel 8.2 viser uddannelsesniveauet hos de lærere, der underviser i faget dansk på skolerne i Horsens Kommune. Det gælder for næsten alle skoler, at alle lærere har linjefagsuddannelse eller lignende kompetence i dansk. Der er en stor variation mellem skolerne i forhold til, hvor mange lærere der har linjefagsuddannelse i dansk eller lignende kompetencer, fra 100 til ca. 85 %. I skoleåret 2010/11 varierede det tilsvarende tal fra 100 til ca. 50 %. I skoleåret 2009/10 var variationen fra 100 til 39 %, Variationen formindskes således fra år til år. Tabel 8.2 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i dansk på skolerne i Horsens Kommune Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i Lignende kompetencer Andre kompetencer faget Bankagerskolen 26 77% 23% 0% Brædstrup Skole 25 64% 20% 16% Dagnæsskolen % 0% 0% Egebjergskolen 18 72% 28% 0% Gedved Skole 18 72% 28% 0% Hattingskolen 9 56% 44% 0% Horsens Byskole 50 80% 6% 14% Hovedgård Skole 23 70% 30% 0% Højvangskolen 27 67% 33% 0% Langmarkskolen 23 96% 4% 0% Lundskolen 19 68% 32% 0% Nim Skole 7 86% 14% 0% Stensballeskolen 32 69% 31% 0% Søvind Skole 6 67% 33% 0% Torstedskolen 34 85% 15% 0% Østbirk Skole % 0% 0% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august i skoleåret

87 8.2.2 Matematik Tabel 8.3 viser uddannelsesniveauet hos de lærere, der underviser i faget matematik på skolerne i Horsens Kommune. På langt de fleste af skolerne (på ca. fire skoler ud af fem skoler) har alle en linjefagsuddannelse eller tilsvarende, hvilket må betegnes som et flot resultat for Horsens Kommunes Skolevæsen. Tabel 8.3 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i matematik på skolerne i Horsens Kommune Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i Lignende kompetencer Andre kompetencer faget Bankagerskolen 26 46% 54% 0% Brædstrup Skole 25 60% 16% 24% Dagnæsskolen 18 50% 50% 0% Egebjergskolen 18 22% 78% 0% Gedved Skole 18 78% 22% 0% Hattingskolen 9 33% 67% 0% Horsens Byskole 50 58% 28% 14% Hovedgård Skole 23 61% 39% 0% Højvangskolen 27 85% 15% 0% Langmarkskolen 25 84% 16% 0% Lundskolen 19 89% 11% 0% Nim Skole 7 57% 43% 0% Stensballeskolen 32 47% 53% 0% Søvind Skole 6 0% 33% 67% Torstedskolen 34 79% 21% 0% Østbirk Skole % 0% 0% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august i skoleåret

88 8.2.3 Engelsk Tabel 8.4 viser uddannelsesniveauet hos de lærere, der underviser i faget engelsk på skolerne i Horsens Kommune. På langt de fleste skoler 13 ud af 16 skoler - har alle lærere enten linjefagsuddannelse eller lignende kompetencer i engelsk. Tidligere var det kun tilfældet på knap halvdelen af skolerne. Tabel 8.4 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i engelsk på skolerne i Horsens Kommune Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i Lignende kompetencer Andre kompetencer faget Bankagerskolen 20 90% 10% 0% Brædstrup Skole 19 89% 0% 11% Dagnæsskolen 14 71% 29% 0% Egebjergskolen 14 71% 29% 0% Gedved Skole 14 43% 57% 0% Hattingskolen 6 83% 17% 0% Horsens Byskole 37 89% 11% 0% Hovedgård Skole % 0% 0% Højvangskolen 21 81% 19% 0% Langmarkskolen % 0% 0% Lundskolen 15 87% 13% 0% Nim Skole 4 50% 0% 50% Stensballeskolen 23 91% 9% 0% Søvind Skole 4 75% 0% 25% Torstedskolen 25 80% 20% 0% Østbirk Skole 13 92% 8% 0% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august i skoleåret

89 8.2.4 Natur/teknik Tabel 8.5 viser uddannelsesniveauet hos de lærere, der underviser i natur/teknik på skolerne i Horsens Kommune. Der er i år flere skoler end sidste år, hvor de lærere, der underviser i natur/teknik, har en linjefagsuddannelse eller lignende kompetencer i faget, men der er variation mellem skolerne i forhold til, hvor mange lærere der har linjefagsuddannelse i natur/teknik eller lignende kompetencer, fra 100 til ca. 70 %. Faget har ikke så mange timer, så udskiftninger i lærerkorpset kan give forholdsvist store udslag i den faglige dækning af faget. Tabel 8.5 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i natur/teknik på skolerne i Horsens Kommune Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i Lignende kompetencer Andre kompetencer faget Bankagerskolen 18 17% 67% 17% Brædstrup Skole 17 18% 71% 12% Dagnæsskolen 12 25% 75% 0% Egebjergskolen 12 50% 50% 0% Gedved Skole 12 67% 33% 0% Hattingskolen 9 22% 56% 22% Horsens Byskole 36 19% 53% 28% Hovedgård Skole 15 33% 47% 20% Højvangskolen 18 33% 61% 6% Langmarkskolen 14 71% 29% 0% Lundskolen 12 67% 33% 0% Nim Skole 7 14% 57% 29% Stensballeskolen 21 29% 71% 0% Søvind Skole 6 50% 33% 17% Torstedskolen 23 43% 57% 0% Østbirk Skole 12 50% 33% 17% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august i skoleåret

90 8.2.5 Geografi Tabel 8.6 viser uddannelsesniveauet hos de lærere, der underviser i geografi på skolerne i Horsens Kommune. Der er stor variation imellem skolerne i, hvor mange lærere der har linjefagsuddannelse eller lignende kompetencer. På nogle skoler er tallet 100 %. Brædstrup Skole har det laveste niveau, idet 38 % af de lærere, der underviser i faget, har linjefagsuddannelse eller lignende kompetencer. På 11 ud af 13 skoler har 9 eller 10 lærere ud af 10 lærere, der underviser i geografi med en linjefagsuddannelse eller lignende kompetence. Tabel 8.6 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i geografi på skolerne i Horsens Kommune Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i Lignende kompetencer Andre kompetencer faget Bankagerskolen 8 25% 75% 0% Brædstrup Skole 8 0% 38% 63% Dagnæsskolen 6 100% 0% 0% Egebjergskolen 6 67% 33% 0% Gedved Skole 6 33% 67% 0% Horsens Byskole 14 64% 29% 7% Hovedgård Skole 8 63% 38% 0% Højvangskolen 9 33% 67% 0% Langmarkskolen 9 44% 22% 33% Lundskolen 7 100% 0% 0% Stensballeskolen 10 50% 50% 0% Torstedskolen 11 91% 9% 0% Østbirk Skole 5 80% 20% 0% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august i skoleåret

91 8.2.6 Biologi Tabel 8.7 viser uddannelsesniveauet hos de lærere, der underviser i biologi på skolerne i Horsens Kommune. Alle lærere på alle skoler, der underviser i faget, har enten linjefagsuddannelse eller lignende kompetencer i faget. Tabel 8.7 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i biologi i på skolerne i Horsens Kommune Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i Lignende kompetencer Andre kompetencer faget Bankagerskolen 8 100% 0% 0% Brædstrup Skole 8 38% 63% 0% Dagnæsskolen 6 83% 17% 0% Egebjergskolen 6 100% 0% 0% Gedved Skole 6 67% 33% 0% Horsens Byskole % 0% 0% Hovedgård Skole 8 50% 50% 0% Højvangskolen 9 100% 0% 0% Langmarkskolen 9 100% 0% 0% Lundskolen 7 14% 86% 0% Stensballeskolen 10 90% 10% 0% Torstedskolen 11 55% 45% 0% Østbirk Skole 5 100% 0% 0% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august i skoleåret

92 8.2.7 Fysik/kemi Tabel 8.8 viser uddannelsesniveauet hos de lærere, der underviser i fysik/kemi på skolerne i Horsens Kommune. Alle lærere, der underviser i fysik/kemi på alle skoler, har en linjefagsuddannelse eller lignende kompetencer i fysik/kemi. Resultatet svarer til sidste skoleårs kvalitetsrapport. Tabel 8.8 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i fysik/kemi på skolerne i Horsens Kommune Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i Lignende kompetencer Andre kompetencer faget Bankagerskolen 8 38% 63% 0% Brædstrup Skole 8 100% 0% 0% Dagnæsskolen 6 100% 0% 0% Egebjergskolen 6 100% 0% 0% Gedved Skole 6 67% 33% 0% Horsens Byskole 14 86% 14% 0% Hovedgård Skole 8 88% 13% 0% Højvangskolen 9 100% 0% 0% Langmarkskolen 9 100% 0% 0% Lundskolen 7 43% 57% 0% Stensballeskolen % 0% 0% Torstedskolen 11 91% 9% 0% Østbirk Skole 5 80% 20% 0% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august i skoleåret Specialpædagogik Tabel 8.9 viser uddannelsesniveauet hos de lærere, der underviser børn med specielle behov på skolerne i Horsens Kommune. Tabellen viser kun folkeskoler med specialklasser samt specialskoler. Målet er, at mindst 90 % af undervisningen i specialklasser skal varetages af lærere med linjefagsuddannelse i specialpædagogik eller tilsvarende kompetencer. Tabel 8.9 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning af børn med specielle behov Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i Lignende kompetencer Andre kompetencer faget Bakkeskolen 5 40% 40% 20% Bankagerskolen 8 0% 100% 0% Horsens Byskole 9 100% 0% 0% Hovedgård Skole 7 71% 29% 0% Lundagerskolen 37 19% 81% 0% Torstedskolen % 0% 0% Datagrundlag: Indberetninger fra folkeskolerne i Horsens Kommune, maj-august i skoleåret

93 - 93 -

94 8.2.9 Dansk som andetsprog Tabel 8.10 viser uddannelsesniveauet hos de lærere, der underviser i dansk som andetsprog på skolerne i Horsens Kommune. Tabellen viser kun de skoler, der har modtageklasser. Horsens Kommune har besluttet, at 80 % af undervisningen i dansk som andetsprog skal varetages af lærere med linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog eller kompetencer svarende hertil. Dette mål er opfyldt. 11 % af lærerne på Langmarkskolen havde i skoleåret 2011/12 andre kompetencer end linjefagsuddannelse i dansk som andetsprog eller kompetencer svarende hertil. Tabel 8.10 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i dansk som andetsprog Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i Lignende kompetencer Andre kompetencer faget Egebjergskolen 4 0% 100% 0% Horsens Byskole 3 100% 0% 0% Langmarkskolen 19 79% 11% 11% Datagrundlag: Indberetninger fra folkeskolerne i Horsens Kommune, maj-august i skoleåret Praktiske/musiske fag Tabel 8.18 Lærernes uddannelsesniveau for undervisning i praktiske/musiske fag i på skolerne i Horsens Kommune Antal klasser på årgangen Liniefagsuddannelse i Lignende kompetencer Andre kompetencer faget Bankagerskolen 6 100% 0% 0% Brædstrup Skole 6 83% 0% 17% Egebjergskolen 6 100% 0% 0% Gedved Skole 4 50% 50% 0% Hovedgård Skole 8 100% 0% 0% Langmarkskolen 2 100% 0% 0% Lundskolen 7 100% 0% 0% Stensballeskolen 6 50% 50% 0% Torstedskolen 7 100% 0% 0% Østbirk Skole 5 0% 20% 80% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august i skoleåret Opsamling I forhold til lærernes uddannelsesniveau er der stadig udfordringer i Dansk som andetsprog og specialpædagogik, hvor målene endnu ikke er nået. Vi har stadig store udfordringer i forhold til, hvordan vi på netop disse områder skal opgøre kompetencerne, fordi der ikke er tale om fag i traditionel forstand, men mere om en viden om specielle tilgange til opgaven. På alle områder er der tale om et højt uddannelsesniveau i forhold til opgaverne, men skolerne gør opmærksom på, at det er en udfordring, fordi man gennem de sidste par år har ansat færre nye lærere end tidligere på grund af reduktioner og lærerforflyttelser

95 8.3 Lærernes efteruddannelse Afsnittet kortlægger skolernes anvendelse af ressourcer til efteruddannelse eller kompetenceudvikling af lærerne i 2011/12 for udvalgte fagområder. Tabellerne viser, hvor mange kursustimer der har været afholdt for lærerne på hver skole. De viser, hvor mange årsværk hver skole har brugt til efteruddannelse eller kompetenceudvikling, og hvilken andel af lærerkorpsets fuldtidsstillinger skolernes forbrug til efteruddannelse eller kompetenceudvikling udgør. Antallet af kursustimer afspejler skolens størrelse mere end skolens prioritering af efteruddannelse eller kompetenceudvikling i faget. Forbrug i andel af fuldtidsstillinger er et udtryk for skolens prioritering af efteruddannelse eller kompetenceudvikling i faget samlet set i det enkelte skoleår. Andel af fuldtidsstillinger fortæller, hvor meget forbruget af efteruddannelse eller kompetenceudvikling procentvis fylder i skolens lærerkorps, og her er en sammenligning på tværs af skolerne mulig Dansk Tabel 8.11 viser skolernes anvendelse af ressourcer til efteruddannelse eller kompetenceudvikling af lærerne i 2011/12 i faget dansk. I alt har skolerne anvendt kursustimer svarende til ca. 2 årsværk. Der er store udsving i timeforbruget fra skole til skole - bortset fra 4 skoler har alle skoler brugt kursustimer på efteruddannelse eller kompetenceudvikling inden for fagområdet dansk. Horsens Byskole har anvendt flest kursustimer, nemlig 818 timer, efterfulgt af Højvangskolen, som har anvendt 587 timer. Tabel 8.11 Midler anvendt til lærernes efteruddannelse eller kompetenceudvikling inden for dansk Skoler Kursustimer Årsværk Procent af fuldtidsstillinger Bakkeskolen 0 0% 0% Bankagerskolen % 0% Brædstrup Skole 97 6% 0% Dagnæsskolen 0 0% 0% Egebjergskolen 29 2% 0% Gedved Skole % 0% Hattingskolen 120 7% 0% Horsens Byskole % 0% Hovedgård Skole % 0% Højvangskolen % 1% Langmarkskolen 120 7% 0% Lundagerskolen 60 4% 0% Lundskolen % 0% Nim Skole 0 0% 0% Stensballeskolen 144 9% 0% Søvind Skole 0 0% 0% Torstedskolen % 0% Østbirk Skole % 1% Total % 0% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august i skoleåret

96 Figur 8.1 viser den relative forskel mellem skolernes brug af årsværk til efteruddannelse eller kompetenceudvikling i dansk. Skolerne har i gennemsnit brugt knap 0,3 % af deres årsværk til efteruddannelse eller kompetenceudvikling i dansk. Sidste år var tallet 0,5 %. Figur 8.1 Skolernes relative brug af årsværk til efteruddannelse i faget dansk (procent af fuldtidsstillinger) Bakkeskolen 0,00 Bankagerskolen 0,49 Brædstrup Skole 0,14 Dagnæsskolen 0,00 Egebjergskolen 0,05 Gedved Skole 0,41 Hattingskolen 0,49 Horsens Byskole 0,46 Hovedgård Skole 0,23 Højvangskolen 0,55 Langmarkskolen 0,15 Lundagerskolen 0,10 Lundskolen 0,38 Nim Skole 0,00 Stensballeskolen 0,16 Søvind Skole 0,00 Torstedskolen 0,27 Østbirk Skole 0,61 Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august i skoleåret

97 8.3.2 Naturfag Tabel 8.12 viser, hvordan skolerne har anvendt ressourcer til efteruddannelse eller kompetenceudvikling af lærerne i 2011/12 inden for fagområdet naturfag. I alt har skolerne anvendt 766 kursustimer svarende til ca. 0,5 årsværk eller 0,06 % af deres fuldtidsstillinger. Tabel 8.12 Midler anvendt til lærernes efteruddannelse eller kompetenceudvikling inden for naturfag Skoler Kursustimer Årsværk Procent af fuldtidsstillinger Bakkeskolen 0 0% 0% Bankagerskolen 71 4% 0% Brædstrup Skole 0 0% 0% Dagnæsskolen 0 0% 0% Egebjergskolen 18 1% 0% Gedved Skole 0 0% 0% Hattingskolen 120 7% 0% Horsens Byskole 63 4% 0% Hovedgård Skole 158 9% 0% Højvangskolen 10 1% 0% Langmarkskolen 48 3% 0% Lundagerskolen 0 0% 0% Lundskolen 102 6% 0% Nim Skole 0 0% 0% Stensballeskolen 0 0% 0% Søvind Skole 0 0% 0% Torstedskolen 91 5% 0% Østbirk Skole 85 5% 0% Total % 0% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august i skoleåret

98 Figur 8.2 viser forskellene mellem skolernes relative brug af efteruddannelse i naturfag. Figur 8.2 Skolernes relative brug af årsværk til efteruddannelse i naturfag (procent af fuldtidsstillinger) Bakkeskolen 0,00 Bankagerskolen 0,09 Brædstrup Skole 0,00 Dagnæsskolen 0,00 Egebjergskolen 0,03 Gedved Skole 0,00 Hattingskolen 0,49 Horsens Byskole 0,04 Hovedgård Skole 0,18 Højvangskolen 0,01 Langmarkskolen 0,06 Lundagerskolen 0,00 Lundskolen 0,18 Nim Skole 0,00 Stensballeskolen 0,00 Søvind Skole 0,00 Torstedskolen 0,09 Østbirk Skole 0,18 Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august i skoleåret

99 8.3.3 Specialpædagogik Tabel 8.13 viser, hvordan skolerne har anvendt ressourcer til efteruddannelse eller kompetenceudvikling af lærerne i 2011/12 inden for fagområdet specialpædagogik. Stort set alle skoler har brugt kursustimer på efteruddannelse eller kompetenceudvikling inden for specialpædagogik. I alt der der brugt timer. Bakkeskolen har anvendt flest nemlig timer. Tabel 8.13 Midler anvendt til lærernes efteruddannelse eller kompetenceudvikling inden for fagområdet specialpædagogik Skoler Kursustimer Årsværk Procent af fuldtidsstillinger Bakkeskolen % 7% Bankagerskolen 150 9% 0% Brædstrup Skole % 0% Dagnæsskolen 36 2% 0% Egebjergskolen % 0% Gedved Skole 5 0% 0% Hattingskolen % 1% Horsens Byskole % 0% Hovedgård Skole % 0% Højvangskolen 0 0% 0% Langmarkskolen 54 3% 0% Lundagerskolen % 1% Lundskolen % 0% Nim Skole 20 1% 0% Stensballeskolen % 0% Søvind Skole 0 0% 0% Torstedskolen % 0% Østbirk Skole 42 3% 0% Total % 0% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august i skoleåret

100 Figur 8.3 viser forskellene mellem skolernes relative brug af efteruddannelse i specialpædagogik. Skolerne har i gennemsnit brugt 0,33 % af deres årsværk til efteruddannelse eller kompetenceudvikling inden for fagområdet specialpædagogik svarende til ca. 2 årsværk. Figur 8.3 Skolernes relative brug af årsværk til efteruddannelse i specialpædagogik (procent af fuldtidsstillinger) Bakkeskolen 6,76 Bankagerskolen 0,18 Brædstrup Skole 0,43 Dagnæsskolen 0,06 Egebjergskolen 0,31 Gedved Skole 0,01 Hattingskolen 0,69 Horsens Byskole 0,35 Hovedgård Skole 0,46 Højvangskolen 0,00 Langmarkskolen 0,07 Lundagerskolen 1,39 Lundskolen 0,37 Nim Skole 0,10 Stensballeskolen 0,24 Søvind Skole 0,00 Torstedskolen 0,24 Østbirk Skole 0,09 Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august i skoleåret

101 8.3.4 Øvrige fagområder Tabel 8.14 viser, hvordan skolerne har anvendt ressourcer til efteruddannelse eller kompetenceudvikling af lærerne i 2011/12 inden for øvrige fagområder. Alle skolerne har brugt kursustimer på efteruddannelse eller kompetenceudvikling inden for de øvrige fagområder. Tabel 8.14 Midler anvendt til lærernes efteruddannelse eller kompetenceudvikling inden for øvrige fagområder Skoler Kursustimer Årsværk Procent af fuldtidsstillinger Bakkeskolen 0 0% 0% Bankagerskolen % 2% Brædstrup Skole % 1% Dagnæsskolen 100 6% 0% Egebjergskolen % 0% Gedved Skole % 1% Hattingskolen % 1% Horsens Byskole % 0% Hovedgård Skole % 1% Højvangskolen 10 1% 0% Langmarkskolen % 2% Lundagerskolen 90 5% 0% Lundskolen % 1% Nim Skole % 1% Stensballeskolen 80 5% 0% Søvind Skole % 1% Torstedskolen % 1% Østbirk Skole % 1% Total % 1% Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august i skoleåret

102 Figur 8.4 Skolernes relative brug af årsværk til efteruddannelse inden for øvrige fagområder (procent af fuldtidsstillinger) Bakkeskolen 0,00 Bankagerskolen 1,61 Brædstrup Skole 0,84 Dagnæsskolen 0,17 Egebjergskolen 0,39 Gedved Skole 0,93 Hattingskolen 1,47 Horsens Byskole 0,30 Hovedgård Skole 0,54 Højvangskolen 0,01 Langmarkskolen 1,87 Lundagerskolen 0,15 Lundskolen 0,56 Nim Skole 1,34 Stensballeskolen 0,09 Søvind Skole 1,37 Torstedskolen 1,01 Østbirk Skole 0, Datagrundlag: Indberetninger fra skolerne i Horsens Kommune, maj-august i skoleåret Opsamling Alle skoler undtagen Lundagerskolen har haft lærere på efteruddannelse. På Lundagerskolen har intern kompetenceudvikling været valgt, og der har ikke været ressourcer til mere omfattende efteruddannelse. Omfanget af efteruddannelse varierer meget mellem de forskellige skoler og fagområder - både mellem skolerne og mellem årene. Der er dels tale om prioriteringer i forhold til behov på den enkelte skole, dels om ressourcemæssige prioriteringer

103 8.4 Sammenfatning Skolerne indberetninger giver indblik i oplysninger om: skolernes gennemførelse af planlagte timer omfang af undervisning, der varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer omfang af undervisning i specialklasser og modtagelsesklasser og -hold, som varetages af lærere med linjefag eller tilsvarende kompetencer omfang af midler anvendt på efteruddannelse eller kompetenceudvikling Indberetningerne viser ikke noget entydigt mønster, men det kan ses, at det prioriteres højt at leve op til målene om lærernes kompetencer i forhold til opgaven

104 Horsens Kommune Rådhustorvet Horsens Telefon: UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED