Studieordning Oqaasilerineq, atuakkialerineq tusagassiuutilerinerlu Bachelorinngorniarfik Bacheloruddannelse i Sprog, Litteratur og Medier

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning Oqaasilerineq, atuakkialerineq tusagassiuutilerinerlu Bachelorinngorniarfik Bacheloruddannelse i Sprog, Litteratur og Medier"

Transkript

1 Studieordning Oqaasilerineq, atuakkialerineq tusagassiuutilerinerlu Bachelorinngorniarfik Bacheloruddannelse i Sprog, Litteratur og Medier Kulturimik, Oqaatsinik Oqaluttuarisaanermillu Ilisimatusarfik Institut for Kultur, Sprog & Historie Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1

2 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 4 2. Overblik over studierne ved Afdeling for Sprog, Litteratur & Medier Afdeling for Sprog, Litteratur & Medier Uddannelsernes formål ECTS og årsværk Uddannelsernes struktur Titler Erhvervssigte 6 3. Generelle bestemmelser Generelt Målbeskrivelse Adgangskrav Gæstestuderende Studiets varighed og struktur Omfang og indhold af Bachelor-uddannelsen Oversigt over Bachelor-uddannelsen Rækkefølge af eksaminer Spredningskrav Tværfaglige emner (ud over samlæsning) Selvstuderet emne/selvstuderet projekt Meritoverførsel Eksamensbestemmelser Generelle bestemmelser Omprøver Prøveform Spredningskrav Gruppeprøve Eksamenstilmelding Eksamensafmelding Sygeeksamen Eksamensopgivelser Normalside- og værkberegning Censur Bedømmelse Frist for bedømmelse 14 Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!2

3 4.14. Eksamensbevis Dispensationer De enkelte prøver i 'litteratur-året' Idehistorie & Videnskabsteori (15 ECTS) (Samlæsningsfag) Kursets faglige mål Grønlandske tekster før 1970 (7,5 ECTS) Mundtlig tradition (5 ECTS ) Litterært emne før 1970 (5 ECTS ) Tekstanalyse (5 ECTS ) Grønlandske tekster efter 1970 (7,5 ECTS) Litterært emne efter 1970 (5 ECTS) Tekstanalyse & - teori (10 ECTS) De enkelte prøver i 'sprog- og medieåret' Syntaks I (7,5 ECTS) Morfologi I (10 ECTS) Fonetik & Ortografi (5 ECTS ) Medievidenskab I (7,5 ECTS) Syntaks II (10 ECTS) Morfologi II (7,5 ECTS) Sproghistorie & dialekter (5 ECTS) Medievidenskab II (7.5 ECTS) Det tredje årsværk Struktur Eksamensbestemmelser De enkelte elementer i tredje studieår Metode (10 ECTS) Emnefag Selvstuderet emnefag Emnefag med projektforløb Selvstuderet emnefag med projektforløb Selvstuderet emnefag med projektforløb: Praktik Bacheloropgaven (20 ECTS) 35 Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!3

4 1. Præambel Denne studieordning er udarbejdet af Ilisimatusarfik og er godkendt af Akademisk Råd den 22. juni Studieordningen er udarbejdet med hjemmel i: - Landstingslov nr. 19 af 19. november 2007 om Ilisimatusarfik - Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 51 af 29. december 1994 om adgangskrav til videregående og højere uddannelser uden for Grønland - Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 27 af 1. september 1995 om uddannelser og eksaminer ved Ilisimatusarfik - Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 23. juni 2008 om karakterskala og anden bedømmelse - Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 6 af 2. januar 1990 om censorer ved Ilisimatusarfik Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!4

5 2. Overblik over studierne ved Afdeling for Sprog, Litteratur & Medier 2.1. Afdeling for Sprog, Litteratur & Medier Afdeling for Sprog, Litteratur & Medier ved Ilisimatusarfik danner rammen om forskning inden for grønlandsk sprog, litteratur og medier og giver akademiske uddannelser inden for dette område Uddannelsernes formål Uddannelserne ved Afdeling for Sprog, Litteratur & Medier har til formål at udvikle de studerendes viden om grønlandsk sprog, litteratur og medier, at give dem indsigt i grundlæggende teori og metode indenfor sprog, litteratur og medier således at de også kan sætte det grønlandske kulturelle sigte ind i internationalt perspektiv, og at de studerende kan udvikle deres analytiske, videnskabelige og formidlingsmæssige evner ECTS og årsværk Studieårsværk måles i et internationalt pointsystem, ECTS: European Credit Transfer System, som muliggør sammenligning med og meritoverførsel til og fra studier ved universiteter i andre lande ECTS-points (herefter blot ECTS) svarer til 1 studieårsværk Uddannelsernes struktur Der kan vælges mellem følgende faglige sammensætninger: 1) Et-fags kandidatuddannelse (et-fags cand.mag.): I alt 5 årsværk (300 ECTS) - Bacheloruddannelsen: 3 årsværk (180 ECTS) - Kandidatuddannelsen: 2 årsværk oven på bacheloruddannelsen (120 ECTS) 2) Sidefag eller hovedfag (to-fags cand.mag) (gymnasie-model) - Sidefag ( minor ): 1½ årsværk (90 ECTS) (i kombination med et andet hovedfag) - Hovedfag ( major ): 3½ årsværk (210 ECTS ) (i kombination med et andet sidefag) Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!5

6 2.5. Titler En fuldført bacheloruddannelse giver ret til titlen Bachelor of Arts (BA), svarende til den danske bachelor og den internationale BA. En fuldført kandidatuddannelse (såvel ét-fags som to-fags) giver ret til titlen cand.mag. (candidatus/candidata magisterii), svarende til den danske cand.mag. og den internationale MA. Et sidefag alene giver ikke ret til nogen titel Erhvervssigte Uddannelserne kvalificerer bachelorerne og ét-fags kandidaterne til akademiske jobs inden for områder, hvor man arbejder med sprog, litteratur og formidling. Der er jobmuligheder i både offentlige og private virksomheder, samt i undervisnings- og formidlingsinstitutioner. To-fags kandidatuddannelsen er særligt anlagt med sigte arbejde på de gymnasiale uddannelser i Grønland inden for GUX. 3. Generelle bestemmelser 3.1. Generelt Bacheloruddannelsen i Sprog, Litteratur og Medier ved Ilisimatusarfik er en akademisk uddannelse i henhold til gældende lovgivning Målbeskrivelse Bacheloruddannelsens formål er at give bachelorerne en solid viden om grønlandsk sprog, litteratur og medier og et grundlæggende kendskab til sprogvidenskabens, litteraturvidenskabens og medievidenskabens teori og metoder. Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!6

7 3.3. Adgangskrav For at blive optaget på bacheloruddannelsen (subsidiært hovedfag eller sidefag) ved Afdeling for Sprog, Litteratur & Medier skal den studerende: - enten have bestået en gymnasial uddannelse (GUX eller tilsvarende) eller HF-eksamen med et gennemsnit på 6 i GGS-skalaen - eller have bestået en lærereksamen eller anden tilsvarende uddannelse Ansøgere med anden baggrund vil blive særskilt vurderet af afdelingen. Det er desuden vigtigt, at man ved indskrivningen har gode kundskaber i grønlandsk, dansk og engelsk, skriftligt såvel som mundtligt. For at blive optaget på ét-fags kandidatuddannelsen ved Afdeling for Sprog, Litteratur & Medier skal den studerende have bestået bacheloruddannelsen (med bacheloropgave) ved Afdeling for Sprog, Litteratur & Medier Gæstestuderende Under forudsætning af, at der er plads i undervisningslokalet eller m.h.t. andre faciliteter, samt at man sprogligt kan følge med i den udbudte undervisning, stilles der ingen særlige adgangskrav til studerende indskrevet ved andre institutter / afdelinger eller universiteter, som ønsker at deltage i enkeltkurser ved Afdeling for Sprog, Litteratur & Medier. I tilfælde af at de studerende ikke behersker det/de sprog, der anvendes i undervisningen, kan der tilrettelægges særlige studieforløb med vejledning, under forudsætning af, at de studerende kommer fra fagligt beslægtede institutter, og at de behersker engelsk på et tilstrækkeligt niveau til at modtage vejledning Foreign guest students Foreign guest students are welcome as agreed with the Department. Normally the lessons are taught in Greenlandic or Danish. Whenever it is possible one course per semester is taught in English at the third year level. For further information ask the Head of Department. See also Self-taught project with supervision - section Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!7

8 3.5. Studiets varighed og struktur Bacheloruddannelsen er normeret til at omfatte 3 års studier à 60 ECTS (i alt 180 ECTS) for en fuldtidsstuderende. Bacheloruddannelsen er opbygget således, at det de to første år er grundlæggende viden, teorier og metoder der indarbejdes, mens der det tredje år er mulighed for at specialisere sig/ gå i dybden med specielle emner efter udbud eller aftale. De to første år læses efter svikmølle-princippet : Det ene af de to grundlæggende år er koncentreret om litteratur ( litteratur-år ), det andet om sprog (sprog- og medieår ). De to år veksler indbyrdes, således at nogle studerende kommer til at starte med litteraturåret og andre med sprog- og medieåret. I litteraturåret ligger der også et tværfagligt kursus på 1/4 årsværk (15 ECTS) i idehistorie og videnskabsteori (samlæsning). Det tredje års kurser (emnefag og projekter) er fælles med kandidatuddannelsen, bortset fra den særlige bacheloropgave på 1/3 årsværk (20 ECTS). Dog ligger der faget Metodekursus som obligatorisk fag i efterårssemestret på 3. studieår (samlæsning). På tredje år er det muligt at tage op til et halvt årsværk (30 ECTS) ved andre universitetsinstitutter eller uddannelsesinstitutioner. Fagsammensætningen skal godkendes af afdelingsleder sammen med afdelingens øvrige lærere Omfang og indhold af Bachelor-uddannelsen 1. og 2. år (grundfag) Sprogfag (obligatoriske) 45 ECTS Litteraturfag (obligatoriske) 45 ECTS Mediefag (obligatoriske) 15 ECTS Idehistorie & Videnskabsteori (obligatorisk, samlæsning) 15 ECTS 3. år Metode (obligatorisk, samlæsning) 10 ECTS Emnefag / projekter (frit fagvalg) 30 ECTS Bacheloropgave (frit emnevalg) 20 ECTS Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!8

9 3.7. Oversigt over Bachelor-uddannelsen FAG ECTS PENSUM TIMER CENSUR KARAKT. EKS. L i t t e r a t u r - å r ( e f t e r å r ) Idehistorie & Videnskabsteori s Grønlandske tekster før s. 45 Intern Best./ikke-b. Mundtlig Mundtlig tradition s. 30 Intern Best./ikke-b. Hj.opg. Litterært emne før s. 30 Intern Best./ikke-b. Hj.opg. Tekstanalyse s. 30 Intern GGS Skriftlig I alt: s. 180 L i t t e r a t u r - å r ( f o r å r ) Idehistorie & Videnskabsteori Grønlandske tekster efter 1970 Litterært emne efter s. 45 Ekstern GGS Skr bunden s. 45 Ekstern GGS Mundtlig s. 30 Ekstern GGS Hj.opg. Tekstanalyse & -teori s. 60 Ekstern GGS Hj.opg. I alt: s. 180 S p r o g - o g m e d i e - å r ( e f t e r å r ) Syntaks I s. 45 Intern Best./ikke-b. Mundtlig Morfologi I s. 60 Intern Best./ikke-b. Mundtlig Fonetik & Ortografi s. 30 Intern GGS Skriftlig Medievidenskab I s. 45 Intern Best./ikke-b. Mdt. I alt: s. 180 Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!9

10 3.7. Oversigt over Bachelor-uddannelsen - fortsat S p r o g - o g m e d i e - å r ( f o r å r ) Syntaks II Morfologi II Sproghistorie & dialekter Medievidenskab II I alt: s. 60 Ekstern GGS Skriftlig s. 45 Ekstern GGS Skriftlig s. 30 Ekstern GGS Skriftlig s. 45 Ekstern GGS Hj.opg s. 180 Metode 3. s t u d i e å r ( B a c h e l o r å r e t ) Intern GGS Mdtl m synops Diverse emnefag Int/ekst GGS... Bachelor-opgave I alt: s. vejledn Ekstern GGS Hj.opg s. 120 Totalt s. 840 Emnefag og k-timer: Der udbydes for 3. Bachelor-år hvert semester kurser som typisk hver er på 20 ECTS point og 60 k-timer, mens den studerende selv vælger om eksamen skal være på et niveau for færre ECTS point. Men se i øvrigt nærmere nedenfor i beskrivelsen af emnefag incl projekter. BA-opgaven vejledes individuelt Rækkefølge af eksaminer Den studerende kan normalt ikke gå op til eksaminer inden for det tredje studieår, før de to første årsværk er bestået. Afdelingsleder kan dog give dispensation fra denne regel i samråd med afdelingens lærere. Der er i øvrigt ikke krav om nogen bestemt rækkefølge mellem de forskellige prøver, dog skal man være opmærksom på, at visse kurser forudsætter viden fra visse andre. Se nærmere herom under gennemgangen af de enkelte fag. Dog er der krav om at følge og bestå faget Metode på 10 ECTS i efterårssemestret af 3. studieår. Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!10

11 3.9. Spredningskrav De to første studieårsværk er fordelt mellem litterære, sproglige og medie-discipliner (hhv. 45, 45 og 15 ECTS) samt det tværfaglige fag i idehistorie/videnskabsteori (15 ECTS). Der er ingen spredningskrav for det tredje studieår, dog skal der indgå mindst ét større modul (min. 15 ECTS). Dette gælder også i tilfælde, hvor en del af studieårsværket dækkes ved meritoverførsel Tværfaglige emner (ud over samlæsning) Den studerende kan aflægge tværfaglige prøver, hvor der inddrages fag uden for Afdeling for Sprog, Litteratur & Medier. Såvel fagkombination som pensum skal godkendes af afdelingsleder i samråd med afdelingens lærere Selvstuderet emne/selvstuderet projekt Under forudsætning af, at afdelingen råder over lærerressourcer til vejledning, kan en studerende vælge at gennemføre en prøve som selvstuderet emnefag eller som et selvstændigt projekt. If the department has teaching resources for supervision, a student might choose to do a self-taught project with some limited supervision from the staff of the department Meritoverførsel Den studerende kan meritoverføre op til 30 ECTS på tredje studieår med relevante fag fra et tilsvarende studietrin ved andre universiteter. I sin vurdering hæfter afdelingsleder i samråd med afdelingens lærere sig det pågældende fags indhold samt ved dets årsværksvægt. Hvis der meritoverføres fra et andet studietrin, fastsætter afdelingsleder i samråd med afdelingens ansatte en omregningsfaktor for årsværksvægt. Ved meritoverførslen overføres den opnåede karakter direkte, hvis der er tale om den danske 12-skala (som kan overføres direkte til GGS-skalaen) eller 'bestået/ikke-bestået'. Hvor der er tale om andre karakterskalaer overføres blot med karakteren 'bestået'. På eksamensbeviset anføres det, hvis et fag er meritoverført fra en anden uddannelse. Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!11

12 4. Eksamensbestemmelser 4.1. Generelle bestemmelser Eksaminerne består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig Omprøver Beståede prøver kan ikke tages om. En studerende kan højst indstille sig til den samme prøve tre gange. Hvor ganske særlige forhold gør sig gældende, kan Akademisk Råd dog, efter indstilling fra afdelingsleder i samråd med faglærer, give dispensation herfor og tillade indstilling en fjerde gang Prøveform Eksamen kan være enten mundtlig, skriftlig eller bestå i en hjemmeopgave. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens emne og spørgsmål bestemmes af eksaminator. Ved fri prøve forstås, at prøvens emne aftales mellem eksaminator og eksaminand Spredningskrav For uddannelsen som helhed gælder, at mindst 1/3 af prøverne skal dokumenteres ved eksterne prøver, og at karakteren 'bestået/ikke-bestået' højst kan anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af uddannelsen. Der stilles ingen krav om fordeling mellem mundtlige og skriftlige prøveformer Gruppeprøve Prøverne er normalt individuelle. Dog er der visse steder i studieordningen mulighed for at aflægge en prøve som gruppeprøve. Ved gruppeprøve skal hver deltagers præstation kunne dokumenteres individuelt. Ved skriftlige opgaver skal det anføres forrest i opgaven hvilke afsnit, der er fælles, og hvilke afsnit den enkelte hæfter for. Omfanget af en gruppeopgave afhænger af antallet af deltagere: i en gruppeopgave skal hver enkelt studerendes bidrag fylde mindst halvdelen af én tilsvarende individuel opgaves omfang, og de fælles afsnit skal tilsammen fylde halvdelen af én individuel opgaves omfang. Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!12

13 Eksempel: En 15 ECTS individuel hjemmeopgave skal have et omfang på sider. 3 studerende laver en 15 ECTS gruppeopgave. Hver enkelts bidrag skal fylde mindst 9-10 sider, dvs. tilsammen ca. 30 sider. Det fælles bidrag skal fylde 9-10 sider. I alt skal opgaven således have et omfang på ca. 40 sider. Normalt kan højst 3 studerende deltage i en gruppeprøve, men hvor særlige forhold gør sig gældende, kan faglærer i samråd med afdelingsleder godkende grupper på op til 5 personer Eksamenstilmelding Den studerende skal selv melde sig til eksamen. Fristen for tilmelding til eksamen er normalt en måned før eksamensterminens start. Eksamensterminerne er normalt januar måned og juni måned Eksamensafmelding Skriftlig afmelding fra eksamen skal finde sted senest 14 dage før eksamens afholdelse. Hvis afmeldingen finder sted senere, eller hvis eksaminanden udebliver fra eksamen, angives ej mødt/ej afleveret og det tæller som eksamensforsøg Sygeeksamen Der henvises til Hjemmestyrets bekendtgørelse om uddannelse og eksaminer ved Ilisimatusarfik Eksamensopgivelser I forbindelse med indstilling til en prøve indleverer den studerende sit petitum (eksamensopgivelser) via faglæreren til godkendelse af afdelingsleder i samråd med afdelingens lærere i henhold til gældende regler. Pensumkravene er fastsat i studieordningernes eksamensbestemmelser. Såfremt petitum ikke kan godkendes, fastsætter afdelingsleder en frist for indlevering af et revideret petitum. Hvis petitumspørgsmålet ikke er endeligt afklaret inden den nye frist, kan eksamen ikke gennemføres, og den studerende må enten afmelde den pågældende eksamen eller få karakteren F hhv. 'ikke-bestået'. Tidligere opgivelser i et godkendt petitum må ikke tælles med i et nyt petitum. Det skal forstås således, at man selvfølgelig må genanvende relevant litteratur, men da må det ikke tælles med i det pligtige sideantal. Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!13

14 4.10. Normalside- og værkberegning Hvor ikke andet fremgår, er alle sideangivelser at regne som normalsider. - En normalside svarer til 1550 typeenheder (faglitteratur, primærlitteratur) - Et værk forstås enten en afsluttet helhed eller en samling tekster, der svarer til mindst 100 sider - Lyrik: 29 verslinier svarer til 1 normalside - En film dvsfiktion/non-fiktion men et samlet værk på minimum 50 min svarer til 1 værk = 100 sider - Audiovisuelle medier: 1 minut = 2 normalsider - Billeder, reklamer og stillbilleder: 1 tæller som 1 normalside Ved skriftlige opgaver omfatter 1 side 2400 typeenheder Censur Prøverne kan være enten internt eller eksternt bedømt. - Interne prøver bedømmes af eksaminator sammen med censor, der er beskikket af rektor blandt lærerne ved institutionen - Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(er) og censor(er), der er beskikket af Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Afdelingsleder i samråd med afdelingens lærere kan godkende, at en given eksamen afholdes med flere eksaminatorer eller flere censorer, hvor faglige hensyn taler for det Bedømmelse Der gives enten karakter efter GGS-skalaen eller karakteren 'bestået/ikke-bestået' Frist for bedømmelse Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal normalt foreligge senest 1 måned efter prøvens aflæggelse/opgavens aflevering. For specialet er bedømmelsesfristen dog 3 måneder. Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!14

15 4.14. Eksamensbevis Ilisimatusarfik udsteder eksamensbeviset. I eksamensbeviset anføres, hvilke prøver den studerende har bestået, hvilke karakterer der er opnået ved disse, om prøverne er internt eller eksternt bedømt, og om det er individuelle eller gruppeprøver. I fald en studerende kun har taget dele af en uddannelse, udstedes et bevis for de beståede prøver Dispensationer Studienævnet kan indstille til Akademisk Råd at der dispenseres fra studieordningen, jvf. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 27 af 1. september 1995 om uddannelse og eksaminer ved Ilisimatusarfik, 30 stk. 2. Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!15

16 5. De enkelte prøver i 'litteratur-året' 5.1. Idehistorie & Videnskabsteori (15 ECTS) (Samlæsningsfag) Idéhistorien giver et overblik over de tankesæt og emner, der markant har præget de menneskelige samfund gennem årtusinder. Der lægges især vægt på forskellige samfunds opståen, forholdet mellem by-, landbo- og jæger/fiskerisamfund, forholdet mellem stat og religiøse institutioner, ideer bag forskellige typer af statsdannelser, politiske og økonomiske ideer, internationale institutioner, samt etiske problemer i politik, økonomi og mellem mennesker. Idehistorien skal handle om tanker og emner der har betydning for alle i et samfund som det grønlandske. Det skal omhandle inuits syn på verden og livet. Det vil sige tanker om forholdet mellem mennesket og dyrene eller naturen, tanker om hvad der er til, både materielt og åndeligt. Kurset omhandler også menneskerettighedernes opståen og udvikling, herunder specielt oprindelige folks rettigheder. Disse tankesæt skal formuleres, således at de studerende ser dem som relevante for forståelse af det grønlandske samfunds historie, udvikling og aktuelle situation og ikke mindst ser dem som relevante for deres eget fagstudium. Videnskabsteorien giver en oversigt over de begrundelser, der gives for at kunne etablere videnskabelig viden, og giver derfor et grundlag for kritisk og velbegrundet at kunne forholde sig til de mange videnskabelige udsagn, som det er nødvendigt at forholde sig til i et moderne samfund. Hovedvægten lægges på emner, der er af betydning et universitetsstudium og skal også være relevant for den enkelte studerendes forståelse af sit eget fag. Den skal beskæftige sig med videnskabens væsen, hvordan man begrunder viden, kilderne til viden. Desuden beskæftiger videnskabsteorien sig med tidligere tiders opfattelser af videnskab og med videnskabens institutioner, herunder forskningspolitik og videnskabernes etiske ansvar over for samfund. Pensum 800 sider. Eksamensform: Bunden skriftlig hjemmeopgave af en uges varighed. Opgaven stilles af eksaminator inden for det opgivne pensum. Den består af et eller flere spørgsmål, eventuelt med henvisning til tekster, der kan være en del af eksamenspensum eller gives som bilag til opgaveformuleringen. Besvarelsen skal være på mellem 7 og 10 sider egentlig tekst. - Antal timer: 90 - Der er fremmødepligt til undervisningen for at blive indstillet til eksamen. Der henvises til gældende studieregler - Censur: Ekstern - Karakter: CGS-skalaen Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!16

17 Kursets faglige mål Viden At den studerende - Har overblik over de ideer, videnskabsteoretiske og etiske positioner og samfundsmæssige strukturer, som karakteriserer idéhistorien og videnskabsteorien - Har erhvervet sig viden om idéers og videnskabsteoretiske positioners betydning for det grønlandske samfund Færdigheder At den studerende - Kan bruge sin viden på konkrete problemstillinger - Kan sammenligne og kritisk vurdere ideer og positioner i begge fag Kompetencer At den studerende - Er i stand til at vurdere og formidle komplekse problemer i ideernes og videnskabernes udvikling - Er i stand til at udøve kritik og samtidigt forholde sig konstruktivt til konkrete problemstillinger både internationalt og i det moderne grønlandske samfund - Er i stand til at systematisere og tydeliggøre politiske, videnskabsteoretiske og etiske problemer i samfundsdebatten 5.2 Grønlandske tekster før 1970 (7,5 ECTS) Eksamensfordringer Den studerende skal - kunne analysere en tekst, idet analysen skal bestå dels i en nærlæsning, dels i en perspektivering, hvori der skal indgå en litteraturhistorisk og historisk relatering - kunne gøre rede for analyseapparatet - demonstrere historisk overblik over den grønlandske tekstproduktions udviklingsfaser fra den førkoloniale mundtlige litteratur frem til de sammensatte kulturelle udtryksformer omkring vise et elementært teoretisk kendskab til problemerne ved studiet af denne udvikling Ved vurderingen lægges der vægt på paratviden og overblik, samt evnen til at trække udviklingslinjer med udgangspunkt i et enkelt værk. Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!17

18 Eksamensbestemmelser - Eksamensform: Bunden mundtlig prøve. Varighed: 30 minutter inkl. censur, med forberedelse på 35 minutter. Alle godkendte hjælpemidler kan medbringes ved forberedelsen - Censur: Intern - Karakter: 'Bestået/ikke-bestået' - Pensum: Primærlitteratur: 500 sider. Sekundærlitteratur: Et litteraturhistorisk oversigtsværk af et omfang på 200 sider, samt 150 sider uddrag fra artikler eller tilsvarende Kursusaktivitet - Kursusomfang: 45 timer incl vejledning - På kurset læses ud over pensums primærtekster en del primærlitteratur ekstensivt og en del i uddrag, for at kunne eksemplificere den litteraturhistoriske oversigt og for at kunne danne baggrund for de linjer, det pågældende kursus søger at trække. På kurset stilles små opgaver til mundtlig fremlæggelse i timerne 5.3 Mundtlig tradition (5 ECTS ) Eksamensfordringer Den studerende skal have - kendskab til et udsnit af den nedskrevne mundtlige traditions fortællinger eller af den nedskrevne mundtlige traditions digte - teoretisk kendskab til den valgte teksttype, som baggrund for analysen af teksterne - historisk overblik over den mundtlige traditions nedskrivning Eksamensbestemmelser - Prøveform: fri skriftlig hjemmeopgave på sider - Censur: Intern - Karakter: 'Bestået/ikke-bestået' - Pensum: Primærlitteratur: 500 sider; Sekundærlitteratur: 200 sider Kursusaktivitet - Kursusomfang: 30 timer incl vejledning - Kurset former sig som læsning af primærtekster af den valgte slags. Disse tekster analyseres ud fra relevant sekundærlitteratur. Der læses både intensivt og ekstensivt. Der stilles mindre, skriftlige opgaver, hver på ca. 3 sider, som fremlægges i timerne Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!18

19 5.4 Litterært emne før 1970 (5 ECTS ) Eksamensfordringer Den studerende skal have enten a) - kendskab til et litterært emne fx. en teksttype, en mindre periode eller et bestemt tema i den grønlandske litteratur op til ca en viden, som udbygger 'Grønlandske tekster før 1970 eller b) - kendskab til fremmedsproget litteratur i en teksttype eller periode, der har haft betydning for den nyere grønlandske skønlitteratur - et overblik over det valgte emne - færdighed i at applicere den viden på teksteksempler Eksamensbestemmelser - Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave på sider - Censur: Intern - Karakter: 'Bestået/ikke-bestået' - Pensum: Primærlitteratur: 500 sider; Sekundærlitteratur: 200 sider Kursusaktivitet - Kursusomfang: 30 timer incl vejledning - Kurset former sig som læsning af primærtekster til belysning af det valgte emne, ud fra læsning af sekundærlitteratur. Der læses både intensivt og ekstensivt. Der stilles mindre, skriftlige opgaver, hver på ca. 3 sider, som fremlægges i timerne - Skriftlig opgave: I løbet af kurset afleveres mindst 1 skriftlig opgave/essay efter aftale med faglærer. Opgaven/essayet evalueres sammen af faglæreren og den studerende Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!19

20 5.5 Tekstanalyse (5 ECTS ) Eksamensfordringer Den studerende skal kunne - opvise praktisk færdighed i analyse af litterære enkelttekster, fortrinsvis analyse af tekstinterne betydningsstrukturer - opløse en tekst i dens elementer og vise hvordan elementerne er sammenføjet, så de danner tekstens betydning og særpræg - redegøre for tekstens æstetiske og genremæssige forhold og karakterisere dens temaverden, opbygning, fortællerholdning og stil - inddrage de eksterne faktorer, der er væsentlige for at forstå tekstens opbygning og betydning, dvs. beskrive teksten som udtryk for en given genre/teksttype og redegøre for den historiske sammenhæng den indgår i Eksamensbestemmelser - Prøveform: Bunden skriftlig opgave under tilsyn. Varighed: 8 timer. Alle godkendte hjælpemidler kan medbringes. Materialet er korte ulæste tekster, hvor eksaminanden kan vælge imellem tre spørgsmål - Censur: Intern - Karakter: GGS-skalaen - Pensum: Der opgives 200 siders analyseteoretisk litteratur. Kursets totale læsebelastning på sider vil bestå af de opgivne 200 siders analyseteoretisk litteratur plus mindst 1 kortere roman på sider plus kortere episke, lyriske, dramatiske tekster på i alt 200 sider Kursusaktivitet - Kursusomfang: 30 timer incl vejledning - I kurset indgår skriftlig fremstilling. Opgaverne vil have karakter af tekstanalyser og tekstfortolkninger formet som en selvstændig tekstlig enhed - Skriftlig opgave: I løbet af kurset afleveres mindst 1 skriftlig opgave/essay efter aftale med faglærer. Opgaven/essayet evalueres sammen af faglæreren og den studerende Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!20

21 5.6 Grønlandske tekster efter 1970 (7,5 ECTS) Eksamensfordringer Den studerende skal - kunne analysere en tekst, idet analysen skal bestå dels i en nærlæsning, dels i en perspektivering, hvori der skal indgå en litteraturhistorisk og historisk relatering - kunne gøre rede for analyseapparatet - demonstrere historisk overblik over den grønlandske tekstproduktions udvikling fra ca og frem til i dag, men også over tiden før 1970 (emnet for Grønlandske tekster før 1970) - vise et elementært teoretisk kendskab til problemerne ved studiet af denne udvikling Ved vurderingen lægges der vægt på paratviden og overblik, samt evnen til at trække udviklingslinjer med udgangspunkt i et enkelt værk. Eksamensbestemmelser - Prøveform: bunden mundtlig prøve Varighed: 30 minutter incl. censur, med forberedelse på 35 minutter. Alle godkendte hjælpemidler kan medbringes ved forberedelsen - Censur: Ekstern - Karakter: GGS-skalaen - Pensum: Primærlitteratur: 500 sider. Sekundærlitteratur: et litteraturhistorisk oversigtsværk af et omfang på 200 sider, samt 150 sider uddrag fra artikler eller tilsvarende Kursusaktivitet - Kursusomfang: 45 timer incl vejledning - På kurset læses ud over pensums primærtekster, en del primærlitteratur kursorisk og en del i uddrag, for at kunne eksemplificere den litteraturhistoriske oversigt og for at kunne danne baggrund for de linjer, det pågældende kursus søger at trække. På kurset stilles små opgaver til mundtlig fremlæggelse i timerne Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!21

22 5.7 Litterært emne efter 1970 (5 ECTS) Eksamensfordringer Den studerende skal have enten a): - kendskab til et litterært emne, fx. en teksttype, en mindre periode eller et bestemt tema i den grønlandske litteratur i tidsrummet fra ca og frem til i dag - en viden, som udbygger Grønlandske tekster efter 1970 eller b): - kendskab til fremmedsproget litteratur i en teksttype eller periode, der har haft betydning for den nyere grønlandske skønlitteratur - et overblik over det valgte emne - færdighed i at applicere den viden på teksteksempler Eksamensbestemmelser - Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave på sider - Censur: Ekstern - Karakter: GGS-skalaen - Pensum: Primærlitteratur: 500 sider; Sekundærlitteratur: 200 sider Kursusaktivitet - Kursusomfang: 30 timer incl vejledning - Kurset former sig som læsning af primærtekster til belysning af det valgte emne, ud fra læsning af sekundærlitteratur. Der læses både intensivt og ekstensivt. Der stilles mindre, skriftlige opgaver, hver på ca. 3 sider, som fremlægges i timerne - Skriftlig opgave: I løbet af kurset afleveres mindst 1 skriftlig opgave/essay efter aftale med faglærer. Opgaven/essayet evalueres sammen af faglæreren og den studerende Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!22

23 5.8 Tekstanalyse & - teori (10 ECTS) Eksamensfordringer Den studerende skal kunne - dokumentere færdighed i at foretage en analyse af en given tekst eller et tekstudvalg inden for en given metodes principper, dvs. redegøre for tekstens betydningssammenhæng og karakterisere dens temaverden, opbygning, fortællerholdning og stil - inddrage de eksterne faktorer, der er væsentlige for at forstå tekstens opbygning og betydning, dvs. beskrive teksten som udtryk for en given genre/teksttype og redegøre for den historiske sammenhæng den indgår i - dokumentere overblik over litteraturforskningens teorier og metoder, samt et dyberegående kendskab til mindst 4 af disse Eksamensbestemmelser - Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave på sider. Denne eksamensmetode er baseret på projektorienteret arbejde således at der arbejdes løbende og projektorienteret med eksamensopgaven der består af to dele: - Udarbejdelse af en litterær analyse og fortolkning inden for en given metodes principper - Udarbejdelse af en kritisk læsning af et eller flere eksempler på litterær kritik/anmeldelser - Censur: Ekstern - Karakter: GGS-skalaen. Der gives én samlet karakter - Pensum: Der opgives teoretisk litteratur svarende til en metodologisk grundbog på 250 sider. Kursets totale læsebelastning vil være de opgivne 250 siders teoretisk litteratur plus en kortere roman på sider plus kortere episke, lyriske, dramatiske tekster på i alt 450 sider Kursusaktivitet - Kursusomfang: 60 timer incl vejledning - I kurset indgår skriftlig fremstilling. Opgaverne vil have karakter af tekstanalyser og tekstfortolkninger ud fra en given kritisk metodes doktriner og analysemåde samt af kritisk fortolkning af litterær kritik - Skriftlig opgave: I løbet af kurset afleveres mindst 1 skriftlig opgave/essay efter aftale med faglærer. Opgaven/essayet evalueres sammen af faglæreren og den studerende Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!23

24 6. De enkelte prøver i 'sprog- og medieåret' 6.1. Syntaks I (7,5 ECTS) Eksamensfordringer Den studerende skal - kunne lave en elementær syntaktisk analyse fra de største syntaktiske enheder via en syntagmeanalyse til analysen af det enkelte ord - med udgangspunkt i et givent ords ordklasse og evt. fleksion kunne gøre rede for, hvorledes ordet syntaktisk indgår i konteksten - vise et elementært kendskab til de afgrænsnings- og beskrivelsestekniske problemer i forbindelse med grønlandsk syntaks - vise et overblik over endnu mangelfuldt beskrevne emner i grønlandsk syntaks - skal kunne inddrage semantiske, tekstlingvistiske og pragmatiske aspekter Eksamensbestemmelser - Prøveform: Bunden mundtlig prøve. Varighed: 30 minutter incl. censur, med forberedelse på 35 minutter. Der udleveres nogle teksteksempler med syntaktiske spørgsmål til disse. Alle godkendte hjælpemidler kan medbringes ved forberedelsen - Censur: Intern - Karakter: 'Bestået/ikke-bestået' - Pensum: Der opgives en introduktion til grønlandsk syntaks på 100 sider incl. øvelser, samt ca. 200 sider om grønlandsk syntaks Kursusaktivitet - Kursusomfang: 45 timer incl vejledning - Der arbejdes med grønlandske syntaktiske strukturer gennem en række skriftlige såvel som mundtlige opgaver i syntaktisk analyse Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!24

25 6.2. Morfologi I (10 ECTS) Eksamensfordringer Den studerende skal - kunne foretage en elementær morfologisk segmentering af grønlandske ord - kunne gøre rede for de relevante morfofonemiske variationer - have elementært kendskab til morfologiske begreber, principper for orddannelse, samt morfologisk sprogtypologi - kunne inddrage semantiske aspekter Eksamensbestemmelser - Prøveform: bunden mundtlig prøve. Varighed: 30 minutter incl. censur, med forberedelse på 35 minutter. Alle godkendte hjælpemidler kan medbringes ved forberedelsen. Prøven består dels i en morfologisk analyse af et eller flere ord, dels en diskussion af et morfologisk eller morfofonologisk spørgsmål - Censur: Intern - Karakter: 'Bestået/ikke-bestået' - Pensum: Der opgives 400 sider om grønlandsk morfologi og generelle morfologiske problemstillinger Kursusaktivitet - Kursusomfang: 60 timer incl vejledning - I kurset indgår skriftlige opgaver i segmentering og elementær morfologisk og morfofonemisk analyse Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!25

26 6.3. Fonetik & Ortografi (5 ECTS ) Eksamensfordringer Eksaminanden skal - have kendskab til elementær fonetik og fonologi, såvel alment som især grønlandsk, herunder kunne lave en grov fonetisk transskription af en grønlandsk tekst - have kendskab til forskellige principper for forholdet mellem lyd og skrift - kunne gøre rede for forholdet mellem lyd og skrift i hhv. den gamle og den nye grønlandske retskrivning Eksamensbestemmelser - Prøveform: Bunden skriftlig prøve under opsyn. Varighed: 6 timer. Alle godkendte hjælpemidler kan medbringes. Prøven omfatter spørgsmål både inden for fonetik / fonologi og inden for ortografi besvarelsen skal være på bestået niveau for begge dele - Censur: Intern - Karakter: GGS-skalaen - Pensum: Der opgives 400 sider fordelt mellem fonetik, fonologi og ortografi Kursusaktivitet: 30 timer incl vejledning 6.4. Medievidenskab I (7,5 ECTS) Eksamensfordringer Den studerende skal - have tilegnet sig et begrebsapparat i medieanalysens grundlæggende positioner og principper - kunne forholde sig analytisk til en række forskellige mediediskurser, medieprodukter og - genrer - som fx reklamer, billeder, radio, tv og film Eksamensbestemmelser - Eksamensform: bunden mundtlig prøve. Varighed: 30 minutter inkl. censur, med forberedelse på 35 minutter. Alle godkendte hjælpemidler kan medbringes ved forberedelsen - Censur: Intern - Karakter: 'Bestået/ikke bestået' - Pensum: Teoretisk litteratur: 300 sider. Medietekster/værker: sider Kursusaktivitet - Kursusomfang: 45 timer incl vejledning - I løbet af kurset vil der indgå øvelser i form af oplæg og skriftlige hjemmeopgaver Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!26

27 6.5. Syntaks II (10 ECTS) Eksamensfordringer Syntaks I forudsættes. Den studerende skal - kunne lave en syntaktisk analyse fra de største syntaktiske enheder via en syntagmeanalyse til analysen af det enkelte ord af en kompleks grønlandsk tekst - med udgangspunkt i et givent ords ordklasse og evt. fleksion kunne gøre rede for, hvorledes ordet syntaktisk indgår i konteksten i en kompleks grønlandsk tekst - selv kunne disponere og fremlægge analyser af hele perioder - Vise et kendskab til de afgrænsnings- og beskrivelsestekniske problemer i forbindelse med grønlandsk syntaks - vise et overblik over endnu mangelfuldt beskrevne emner i grønlandsk syntaks - demonstrere et kendskab til, hvorledes grønlandsk syntaks' strukturer og problemstillinger har ligheder med syntaktiske strukturer og problemstillinger i andre sprog - kunne fremlægge et syntaktisk problem og belægge det med eksempler - vise solidt kendskab til tekstlingvistik - kunne inddrage semantiske, tekstlingvistiske og pragmatiske aspekter Eksamensbestemmelser - Prøveform: bunden skriftlig opgave under opsyn. Varighed: 6 timer. Alle godkendte hjælpemidler kan medbringes - Censur: Ekstern - Karakter: GGS-skalaen - Pensum: Der opgives 450 sider om grønlandsk syntaks og generelle syntaktiske problemstillinger Kursusaktivitet - Kursusomfang: 60 timer incl vejledning - Der arbejdes med grønlandske syntaktiske strukturer gennem en række skriftlige såvel som mundtlige opgaver i syntaktisk analyse Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!27

28 6.6. Morfologi II (7,5 ECTS) Eksamensfordringer Morfologi I forudsættes. Eksaminanden skal - kunne foretage en morfologisk segmentering og analyse af grønlandske ord - kunne gøre rede for morfofonemiske variationer - have kendskab til almene morfologiske begreber, analyser og problemstillinger - kunne fremlægge et morfologisk problem og belægge det med eksempler - kunne inddrage semantiske og pragmatiske aspekter - kunne inddrage sproghistoriske aspekter Eksamensbestemmelser - Prøveform: bunden skriftlig prøve under opsyn. Varighed: 6 timer. Alle godkendte hjælpemidler kan medbringes. Prøven består i morfologisk segmentering af en sammenhængende tekst på ords længde. Der stilles endvidere enten et morfologisk eller et morfofonemisk spørgsmål til teksten, samt et alment teoretisk spørgsmål - Censur: Ekstern - Karakter: GGS-skalaen - Pensum: Der opgives 400 sider om grønlandsk morfologi og generelle morfologiske problemstillinger Kursusaktivitet - Kursusomfang: 45 timer incl vejledning - I kurset indgår skriftlige opgaver i segmentering og morfologisk og morfofonemisk analyse Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!28

29 6.7. Sproghistorie & dialekter (5 ECTS) Eksamensfordringer Eksaminanden skal - have kendskab til diakron sprogvidenskab (principperne for sprogforandring og opstilling af sprogfamilier) - have kendskab til både traditionel og sociolingvistisk dialektologi - have et oversigtligt kendskab til den eskimoiske sprogfamilie og det grønlandske sprogs placering heri - kunne karakterisere hoveddialekterne og de vigtigste underdialekter i Grønland Eksamensbestemmelser - Prøveform: Bunden skriftlig opgave under opsyn. Varighed: 6 timer. Alle godkendte hjælpemidler kan medbringes - Censur: Ekstern - Karakter: GGS-skalaen - Pensum: Der opgives 350 sider om sproghistorie, almen dialektologi og grønlandske dialekter Kursusaktivitet - Kursusomfang: 30 timer incl vejledning - I kurset indgår dialektbeskrivelse både fra lydoptagelser og transskriptioner Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!29

30 6.8 Medievidenskab II (7.5 ECTS) Eksamensfordringer Den studerende skal - i løbet af kurset have bygget videre på de medieanalytiske positioner og principper, som blev kortlagt på kursus i medievidenskab I - have kendskab til centrale medieteorier og metoder samt deres analytiske anvendelighed - have kendskab til forskellige former for repræsentation inden for audiovisuelle medier - kunne analysere det narrative element i disse genrer, men skal også kunne forholde sig til de forskellige genrers og mediers placering historisk og i den nuværende kultur Eksamensbestemmelser - Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave af et omfang på ca sider. - Censur: Ekstern - Karakter: GGS-skalaen - Pensum: Teoretisk litteratur: 300 sider. Medietekster/værker: sider Kursusaktivitet - Kursusomfang: ca. 45 timer incl vejledning - I løbet af kurset vil der indgå øvelser i form af oplæg og skriftlige hjemmeopgaver - Skriftlig opgave: I løbet af kurset afleveres mindst 1 skriftlig opgave/essay efter aftale med faglærer. Opgaven/essayet evalueres sammen af faglæreren og den studerende Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!30

31 7. Det tredje årsværk 7.1. Struktur Det tredje studieår samlæses med kandidatuddannelsen. Undervisningen sammensættes af moduler (emnefag og emnefag med projektforløb) på tilsammen 30 ECTS, samt Metode på 10 ECTS og en bacheloropgave på 20 ECTS. Et modul kan ikke være under 5 ECTS Eksamensbestemmelser De studerende kan som samlet gruppe til en prøve - i samråd med eksaminator - ønske en bestemt prøveform: mundtlig el. skriftlig, ekstern el. intern censur, bedømmelse efter GGSskalaen eller som 'bestået/ikke-bestået'. Valg af prøveform skal godkendes af afdelingsleder i samråd med afdelingens øvrige lærere under hensyn til de generelle bestemmelser. Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!31

32 8. De enkelte elementer i tredje studieår 8.1. Metode (10 ECTS) Fagbeskrivelse Formålet med kurset er at give de studerende kendskab til kvalitative og kvantitative metoder ved tilrettelæggelse og gennemførelse af undersøgelser af samfundsvidenskabelige problemstillinger. Forskningsprocessen fra problemformulering over dataindsamling og analyse til tolkning og præsentation af resultaterne behandles. Kurset lægger hovedvægten på den kvalitative metode, herunder komparativ metode, men inddrager også simpel tabelmæssig, grafisk og anden præsentation af data. Faget er afgrænset fra faget statistik ved ikke at inddrage sandsynlighedsregning og egentlige statistiske teknikker. De studerende løser i semestrets løb fire opgaver, som fordrer konkret brug af de gennemgåede metoder. Disse skal være godkendt af underviseren før den studerende kan indstille sig til eksamen. Der er fremmødepligt til undervisningen for at blive indstillet til eksamen. Der henvises til gældende studieregler. Læringsmål - At den studerende får indsigt i forskellen mellem kvalitative og kvantitative metoder - At den studerende får redskab til at gennemføre egne undersøgelser - At den studerende får kendskab til forskningsprocessen og dets elementer - Undervisning: 42 timer inkl. Vejledning - Pensum, vejledende sidetal: Eksamen: Mundtlig, 30 minutter, synopse 3 til 5 sider - Censur: Intern - ECTS-point: 10 - Karakter: GGS-skalaen Formål - Se ovenfor - Pensum: vejledende sidetal: 750 Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!32

33 8.2. Emnefag Emnet kan være litterært, lingvistisk, inden for medier eller evt. tværfagligt. - Sideangivelser for skriftlige opgaver er eksklusive tabeller og bilag. Eksamensbestemmelser Prøveformer: - En fri skriftlig hjemmeopgave af et omfang på mindst 10 ECTS - Ved et omfang på 10 ECTS skal opgaven fylde sider - Ved et omfang på 15 ECTS skal opgaven fylde sider - Ved et omfang på 20 ECTS skal opgaven fylde sider - En bunden skriftlig hjemmeopgave. Varighed: 14 dage - Ved et omfang på 10 ECTS skal opgaven fylde sider - Ved et omfang på 15 ECTS skal opgaven fylde sider - Ved et omfang på 20 ECTS skal opgaven fylde sider - En fri mundtlig eksamen med synopsis på 2-5 sider. Varighed: 45 minutter, hvor eksaminanden kommer med et oplæg over sin synopsis, med efterfølgende dialog mellem eksaminator og eksaminand. Der gives én samlet karakter for synopsis og mundtlig præstation - En bunden mundtlig eksamen. Varighed: 30 minutter inkl. censur, med forberedelse på 35 minutter. Alle godkendte hjælpemidler kan medbringes ved forberedelsen Vejledende pensum - til et 05 ECTS modul: sider - til et 10 ECTS modul: sider - til et 15 ECTS modul: sider - til et 20 ECTS modul: sider For litterære emner er der alternativt følgende omfang: - til et 05 ECTS modul: 2 primærværker samt 300 sider sekundærlitteratur - til et 10 ECTS modul: 3-4 primærværker samt 600 sider sekundærlitteratur - til et 15 ECTS modul: 4-5 primærværker samt 800 sider sekundærlitteratur - til et 20 ECTS modul: 6-7 værker samt 1000 sider sekundærlitteratur Kursusaktivitet: for hver 5 ECTS points omfang gives 15 k-timer, dvs et kursus på 20 ECTS er på 60 k-timer. Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!33

34 Selvstuderet emnefag Krav som ved øvrige emnefag Emnefag med projektforløb Emnet kan være litterært, lingvistisk, inden for medier (fx en dokumentarfilm) eller evt. tværfagligt. Projekter skal have et omfang på mindst 10 ECTS. - Sideangivelser for skriftlige opgaver er eksklusive tabeller og bilag. Eksamensbestemmelser Prøveform - En fri skriftlig hjemmeopgave, med et omfang på mindst 10 ECTS - Ved et omfang på 10 ECTS skal opgaven fylde sider - Ved et omfang på 15 ECTS skal opgaven fylde sider - Ved et omfang på 20 ECTS skal opgaven fylde sider - En mundtlig eksamen med udgangspunkt i en af den studerende udarbejdet synopsis. Der gives én samlet karakter for rapporten og den mundtlige præstation - Rapporten afleveres senest 7 dage før eksamensdagen - Ved et omfang på 10 ECTS skal synopsen fylde 5-6 sider - Ved et omfang på 15 ECTS skal synopsen fylde 7-9 sider - Ved et omfang på 20 ECTS skal synopsen fylde sider - Ved mediefag kan følgende også være en prøveform: den studerende afleverer en færdigredigeret dokumentarfilm ved 5 ECTS på 5-8 minutter, ved 10 ECTS på 8-15 minutter og en synopsis ved 5 ECTS på 3-5 sider, ved 10 ECTS på 6-10 sider. Pensum: Ved projektopgaver med egne data reduceres pensum til halvdelen af det maksimale sidetal for emnefag. Kursusaktivitet: for hver 5 ECTS points omfang gives 15 k-timer, dvs et kursus på 20 ECTS er på 60 k-timer. Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!34

35 Selvstuderet emnefag med projektforløb Krav som ved øvrige emnefag med projektforløb Selvstuderet emnefag med projektforløb: Praktik Krav som ved øvrige emnefag med projektforløb. Dog skal der laves en kontrakt med praktikstedet. 8.4 Bacheloropgaven (20 ECTS) Emnet for bacheloropgave aftales mellem den studerende og dennes vejleder. Emnet skal afgrænses således, at det samlede arbejde med opgaven kan gennemføres indenfor en tidsramme svarende til 1/3 årsværk. Eksamensfordringer - Eksaminanden skal dokumentere en evne til selvstændigt at behandle problemstillinger inden for uddannelsens centrale fagområder med anvendelse af fagets teori og metoder Eksamensbestemmelser - Prøveform: Fri skriftlig hjemmeopgave på sider, ekskl. tabeller og bilag - Censur: Ekstern - Karakter: GGS-skalaen Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!35

Studieordning, Kandidatuddannelsen Oqaasilerineq, atuakkialerineq tusagassiuutilerinerlu Sprog, Litteratur og Medier

Studieordning, Kandidatuddannelsen Oqaasilerineq, atuakkialerineq tusagassiuutilerinerlu Sprog, Litteratur og Medier Studieordning, Kandidatuddannelsen Oqaasilerineq, atuakkialerineq tusagassiuutilerinerlu Sprog, Litteratur og Medier Kulturimik, Oqaatsinik Oqaluttuarisaanermillu Ilisimatusarfik Institut for Kultur, Sprog

Læs mere

Kandidat-uddannelsen

Kandidat-uddannelsen S L M S t u d i e o r d n i n g Kandidat-uddannelsen Et-fags cand.mag.-uddannelsen Institut for Sprog, Litteratur og Medier ILISIMATUSARFIK Grønlands Universitet 2008-ordningen Vedtaget af studienævnet

Læs mere

Bachelor-uddannelsen

Bachelor-uddannelsen S L M S t u d i e o r d n i n g Bachelor-uddannelsen Institut for Sprog, Litteratur og Medier ILISIMATUSARFIK Grønlands Universitet 2008-ordningen Vedtaget af studienævnet juni 2008 og godkendt af Akademisk

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. August 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B August 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1: FORMÅL OG FAGLIG BESKRIVELSE

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ETIK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret marts 2007 Indhold Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel

Læs mere

ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab

ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab Kapitel 1 Varighed og titel Kapitel 2 Adgangskrav Kapitel 3 Uddannelsens formål Kapitel

Læs mere

Studieordning, Kandidatuddannelsen Inooqatigiinnik ilisimatusaat Samfundsvidenskab

Studieordning, Kandidatuddannelsen Inooqatigiinnik ilisimatusaat Samfundsvidenskab Studieordning, Kandidatuddannelsen Inooqatigiinnik ilisimatusaat Samfundsvidenskab Inuiaqatigiilerinermik, Aningaasaqarnermik Tusagassiornermillu Ilisimatusarfik Institut for Samfund, Økonomi og Journalistik

Læs mere

Studieordning, Kandidatuddannelsen Inuiaat piorsarsimassusaat oqaluttuarisaanerlu Kultur- og Samfundshistorie

Studieordning, Kandidatuddannelsen Inuiaat piorsarsimassusaat oqaluttuarisaanerlu Kultur- og Samfundshistorie Studieordning, Kandidatuddannelsen Inuiaat piorsarsimassusaat oqaluttuarisaanerlu Kultur- og Samfundshistorie Kulturimik, Oqaatsinik Oqaluttuarisaanermillu Ilisimatusarfik Institut for Kultur, Sprog &

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab

Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for kandidatuddannelsen i Samfundsvidenskab 1. Varighed og titel 2. Adgangskrav 3. Formål 4. Struktur, uddannelsens fag og prøver

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I K I N A - S T U D I E R September 1998 Senest revideret maj 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Studieordning for sidefagsuddannelsen i historie ved Afdeling for kultur- og samfundshistorie ILISIMATUSARFIK

Studieordning for sidefagsuddannelsen i historie ved Afdeling for kultur- og samfundshistorie ILISIMATUSARFIK Studieordning for sidefagsuddannelsen i historie ved Afdeling for kultur- og samfundshistorie ILISIMATUSARFIK Godkendt af studienævnet den 26. maj 2008 Godkendt af Akademisk Råd den 3. juni 2008 (1. behandling);

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 14 af 19. maj 2005 om kandidatuddannelser ved Institut for Uddannelsesvidenskab på Ilisimatusarfik I medfør af 18 og 19, nr. 3, i landstingslov nr. 16 af 31. oktober 1996

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E. September 1996

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E. September 1996 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I I D É H I S T O R I E September 1996 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I F R A N S K November 2002 Senest revideret september 2003 Faglig supplering i fransk Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk)

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i didaktik (dansk) Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002

Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B. November 2002 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for FAGLIG SUPPLERING I M U S I K V I D E N S K A B November 2002 Senest revideret november 2002 Faglig supplering i Musikvidenskab Kapitel 1:

Læs mere

Katalog over studieelementer Kandidatuddannelsen 1998-ordningen Sidefagselementerne udgør kun ESK 311, 312, 313 og 314.

Katalog over studieelementer Kandidatuddannelsen 1998-ordningen Sidefagselementerne udgør kun ESK 311, 312, 313 og 314. Studieelement nr. 302: Katalog over studieelementer Kandidatuddannelsen 1998-ordningen Sidefagselementerne udgør kun ESK 311, 312, 313 og 314. Oversættelse fra Vestgrønlandsk til Dansk (ESK 301) 1/4 årsværk.

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE B) I T Y S K September 1998 Senest revideret juli 2007 1 Indholdsfortegnelse 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet 1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I T Y S K September 1998 Senest revideret juni 2007 2 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i tysk ved Aarhus Universitet

Læs mere

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål

Fagmodul i Historie. Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017 fremgår sidst i dokumentet. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-904 Ændringer af 1.september 2014, 1.september 2016 og 1. september 2017

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I. September 2003 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I O R G A N I S A T I O N S A N T R O P O L O G I September 2003 Senest revideret august 2007 1-årig suppleringsuddannelse

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel...

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i film- og medievidenskab 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2018 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK. Studieordning sept., 2015

STUDIEORDNING FOR TYSK. Studieordning sept., 2015 Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 1-faglig Kandidat 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for den 1-faglige kandidatuddannelse

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S P R O G L I G K O M M U N I K A T I O N O G F O R M I D L I N G September 1999 Senest revideret september

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I H I S T O R I E September 1999 Senest revideret maj 2007 2 1-årig suppleringsuddannelse i Historie ved Aarhus

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september

ROSKILDE UNIVERSITET. Fagmodul i Historie. 1. september ROSKILDE UNIVERSITET Fagmodul i Historie DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2015 2012-904 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den Samfundsvidenskabelige

Læs mere

Studieordning for sidefagsuddannelsen i Historie ved Afdeling for Kultur- og Samfundshistorie

Studieordning for sidefagsuddannelsen i Historie ved Afdeling for Kultur- og Samfundshistorie Studieordning for sidefagsuddannelsen i Historie ved Afdeling for Kultur- og Samfundshistorie 1 Godkendt af Akademisk Råd den 19. juni 2019. KAPITEL 1 Uddannelsens formål 1 Sidefagsuddannelsen i historie

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I INFORMATIK FOR KULTURHISTORIKERE September 1999 Senest revideret august 2007 1. Suppleringsuddannelsen i informatik

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi

Studieordning for. Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Studieordning for Suppleringsuddannelsen til Kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi Danmarks Pædagogiske Universitet November 2005 Indhold Indledning... 1 Kapitel 1... 1 Uddannelsens kompetenceprofil...

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i kultur- og samfundshistorie ved Institut for kultur- og samfundshistorie ILISIMATUSARFIK

Studieordning for kandidatuddannelsen i kultur- og samfundshistorie ved Institut for kultur- og samfundshistorie ILISIMATUSARFIK Studieordning for kandidatuddannelsen i kultur- og samfundshistorie ved Institut for kultur- og samfundshistorie ILISIMATUSARFIK Godkendt af studienævnet d. 22.11.1995 Godkendt af universitetsrådet 29.11.1995

Læs mere

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 2001

Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 2001 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for BACHELORUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I September 2001 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I N O R D I S K S P R O G O G L I T T E R A T U R September 1997 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål 2 1. Kandidatuddannelsen

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Interim-studieordning for BACHELORUDDANNELSE I KINESISK DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål 1. Bacheloruddannelsen i kinesisk ved Aarhus

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i urban kultur 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I B I L L E D A N A L Y S E September 1998 Senest revideret september 2007 1-årig suppleringsuddannelse i Billedanalyse

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015

STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK Studieordning sept., 2015 BA-sidefag og Kandidatsidefag STUDERENDE MED CENTRALFAG INDEN FOR HUMANIORA Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I MUSIKKULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret september 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

STUDIEORDNING. for. TILVALGSSTUDIET i HISTORIE

STUDIEORDNING. for. TILVALGSSTUDIET i HISTORIE STUDIEORDNING for TILVALGSSTUDIET i HISTORIE 1999-ordningen Ikrafttræden september 1999 INSTITUT FOR HISTORIE DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 1. Indledning: 1.1. Uddannelsesdel, fag og

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. September 1997

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. September 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B September 1997 Senest revideret januar 2005 2 KAPITEL 1 : FORMÅL 1. Kandidatuddannelsen i

Læs mere

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring

Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring Studieordning af 1. september 2002 Master i IT, Sprog og Læring I henhold til Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 586 af 9. juli 1999 om åben uddannelse og nr. 679 16 om uddannelsen til Master

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N O R R Ø N F I L O L O G I September 1999 Senest revideret marts 2007 1 Indhold Kapitel 1: Formål og fagbeskrivelse

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N E D E R L A N D S K. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N E D E R L A N D S K. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I N E D E R L A N D S K September 1998 Senest revideret juli 2007 Indholdsfortegnelse 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE

Læs mere

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET

STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. September 2003 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. BEKENDTGØRELSESGRUNDLAG 3 2. STUDIENÆVNS- OG FAKULTETSTILHØRSFORHOLD

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 Adjusted 2008. Rettet 2015 Emended 2015 Skabelon for Studieordning for enkeltstående tilvalgsmoduler på BA-niveau i Film- og Medievidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Film and

Læs mere

Skabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau

Skabelon for. Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau Skabelon for Det Humanistiske Fakultets Uddannelser Studieordning for det enkeltstående tilvalgsstudium på BA-niveau Mellemøstens litteraturer i oversættelse 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I. September 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E T N O G R A F I O G S O C I A L A N T R O P O L O G I September 1997 Senest revideret august 2007 Studieordning for

Læs mere

2. semester. 3. semester. Her læses centralt fag i et andet fag 1. X 5 Litteratur på Engelsk: Her læses 20 ECTS. og 10.

2. semester. 3. semester. Her læses centralt fag i et andet fag 1. X 5 Litteratur på Engelsk: Her læses 20 ECTS. og 10. Rettelsesblad til Studieordning for kandidatuddannelsen tilvalg i engelsk 2011 Gældende for studerende indskrevet pr. 1. september 2011 og fremefter på tilvalg (50 ECTS og 75 ECTS) B. Forløbsmodel og eksamensoversigt

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 14. september 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 14. september 2007 Side 2 af

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i køn, seksualitet og forskellighed 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel...

Læs mere

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019

Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Fagstudieordning Kandidattilvalget i klassisk arkæologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2.

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSUDDANNELSEN I U N G A R S K. September 1998

Studieordning for SUPPLERINGSUDDANNELSEN I U N G A R S K. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for SUPPLERINGSUDDANNELSEN I U N G A R S K September 1998 Senest revideret september 1998 Kapitel I: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R O M E R S K A R K Æ O L O G I. September 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R O M E R S K A R K Æ O L O G I. September 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I R O M E R S K A R K Æ O L O G I September 1997 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I. September 1998

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M I D D E L A L D E R A R K Æ O L O G I September 1998 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål og faglig

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I EUROPASTUDIER DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2005 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

B. Forløbsmodel og eksamensoversigt

B. Forløbsmodel og eksamensoversigt Rettelsesblad til Studieordning for bacheloruddannelsen centralt fag og tilvalg i Engelsk 2010 Gælder for studerende optaget pr. 1. september 2011 og fremefter B. Forløbsmodel og eksamensoversigt Forløbsmodel

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i kommunikation og it 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Justeret 2016

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Justeret 2016 Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Justeret 2016 Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel

Læs mere

Indstillet til godkendelse af Studienævn for Fremmedsprog den 2. november 2009.

Indstillet til godkendelse af Studienævn for Fremmedsprog den 2. november 2009. Indstillet til godkendelse af Studienævn for Fremmedsprog den 2. november 2009. Dekanen har den 3. november 2009 godkendt rettelsesark for BA 2009 i Engelsk. Rettelserne træder i kraft per 1. februar 2010

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE A) I T Y S K. September 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE A) I T Y S K. September 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE (TYPE A) I T Y S K September 1997 Senest revideret juli 2007 Indholdsfortegnelse 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE

Læs mere

Studieordning for M A S T E R U D D A N N E L S E I I N T E R N E T K O M M U N I K A T I O N. September 2005

Studieordning for M A S T E R U D D A N N E L S E I I N T E R N E T K O M M U N I K A T I O N. September 2005 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for M A S T E R U D D A N N E L S E I I N T E R N E T K O M M U N I K A T I O N September 2005 Senest revideret juni 2005 1 STUDIEORDNING FOR

Læs mere

Fagmodul i Journalistik

Fagmodul i Journalistik ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kommunikationsfagene Fagmodul i Journalistik DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 213 med ændringer af 1. februar 2016 2012-1166 Ændringerne af 1. februar 2016

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i sprogpsykologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i spansk sprog og kultur 2019

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i spansk sprog og kultur 2019 Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i spansk sprog og kultur 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel...

Læs mere

Studieordning for MAGISTERKONFERENS I R O M A N I S T I K. September 1998

Studieordning for MAGISTERKONFERENS I R O M A N I S T I K. September 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS I R O M A N I S T I K September 1998 Senest revideret juni 2007 Studieordning for Magisterkonferens i romanistik ved Aarhus

Læs mere

Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen

Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen Studieordning for Propædeutik i Latin, 2012-ordningen Justeret 2014, 2015 og 2017 Revideret 2018 Saxo-Instituttet Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Tilhørsforhold, hjemmel,

Læs mere

STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET

STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET STUDIEORDNING FOR GÆSTEPROGRAMMET I SCANDINAVIAN STUDIES DET HUMANISTISKE FAKULTET SEPTEMBER 2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1 Bekendtgørelsesgrundlag 2 Fakultetstilhørsforhold

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Studieordning for SUPPLERINGSFAG I ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret august 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A M E R I K A N S K E S T U D I E R. September 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A M E R I K A N S K E S T U D I E R. September 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A M E R I K A N S K E S T U D I E R September 1997 Senest revideret september 1997 Studieordning for Suppleringsuddannelse

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014.

Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014. Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014. Ændringerne er understreget og markeret med rødt. Eksamensbestemmelserne

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2015-ordningen Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i renæssancestudier 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i renæssancestudier 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i renæssancestudier 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I K O G N I T I V S E M I O T I K. Februar 2001

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I K O G N I T I V S E M I O T I K. Februar 2001 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I K O G N I T I V S E M I O T I K Februar 2001 Senest revideret marts 2007 Studieordning for kandidatuddannelsen i Kognitiv

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I. September 1999 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I M E D I C I N S K A N T R O P O L O G I September 1999 Senest revideret august 2007 Studieordning for 1-årig

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E U R O P A S T U D I E R. September 2001

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E U R O P A S T U D I E R. September 2001 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I E U R O P A S T U D I E R September 2001 Senest revideret april 2007 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i Europastudier

Læs mere

Studieordning for MAGISTERKONFERENS F I L O S O F I. Februar 1998

Studieordning for MAGISTERKONFERENS F I L O S O F I. Februar 1998 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for MAGISTERKONFERENS F I L O S O F I Februar 1998 Senest revideret marts 2007 1 Kapitel 1: Formål 1. Magisterkonferensuddannelsen i filosofi

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Fagmodul i Dansk. Formål

Fagmodul i Dansk. Formål ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Dansk Fagmodul i Dansk DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. sep. 2013 2012-908 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse udstedes i henhold til studieordningerne for Den

Læs mere

Det Humanistiske Fakultets Uddannelser: Studieordning for Det ¼-årige tilvalgsstudium i Praktisk og Teoretisk Museumskendskab 2005-ordningen

Det Humanistiske Fakultets Uddannelser: Studieordning for Det ¼-årige tilvalgsstudium i Praktisk og Teoretisk Museumskendskab 2005-ordningen Det Humanistiske Fakultets Uddannelser: Studieordning for Det ¼-årige tilvalgsstudium i Praktisk og Teoretisk Museumskendskab 2005-ordningen Curriculum for the elective studies in Practical and Theoretical

Læs mere

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019

Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019 Fagstudieordning Bachelordelen af sidefaget i historie 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016 Skabelon for Studieordning for tværhumanistisk tilvalgsstudium på BA-niveau i Music/Arts Management 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts

Læs mere

ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for bacheloruddannelsen i Samfundsvidenskab

ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for bacheloruddannelsen i Samfundsvidenskab ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for bacheloruddannelsen i Samfundsvidenskab Kapitel 1 Varighed og titel Kapitel 2 Adgangskrav Kapitel 3 Uddannelsens formål Kapitel

Læs mere

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. September 1997

Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B. September 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I M E D I E V I D E N S K A B September 1997 Senest revideret august 2007 2 KAPITEL 1 : FORMÅL 1. Kandidatuddannelsen i

Læs mere

Fagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019

Fagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019 Fagstudieordning Bachelortilvalg i europæisk etnologi 2019 Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Ikrafttræden: 1. september 2019 Indhold Kapitel 1. Hjemmel... 3 1. Hjemmel... 3 Kapitel 2. Normering

Læs mere

STUDIEORDNING Græsk og Latin. Propædeutisk sprogundervisning

STUDIEORDNING Græsk og Latin. Propædeutisk sprogundervisning STUDIEORDNING 2014 Græsk og Latin Propædeutisk sprogundervisning UDDANNELSEN ER UDBUDT AF STUDIENÆVN FOR HISTORIE, KLASSISKE STUDIER OG MARINARKÆOLOGI, SOM HØRER UNDER DET HUMANISTISKE FAKULTET ODENSE

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-906 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016

Læs mere

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Revideret 2016 Justeret 2018

Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i. Dansk ordningen. Revideret 2016 Justeret 2018 Studieordning for enkeltstående tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2015-ordningen Revideret 2016 Justeret 2018 Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A L M E N S E M I O T I K. August 1997

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A L M E N S E M I O T I K. August 1997 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I A L M E N S E M I O T I K August 1997 Senest revideret marts 2007 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1.

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Samfundsvidenskab

Studieordning for bacheloruddannelsen i Samfundsvidenskab ILISIMATUSARFIK GRØNLANDS UNIVERSITET ILIMMARFIK-INSTITUTTET Studieordning for bacheloruddannelsen i Samfundsvidenskab 1. Varighed og titel 2. Adgangskrav 3. Formål 4. Struktur, uddannelsens fag og prøver

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2017 Adjusted 2008 and 2017

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Film and Media Studies The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2017 Adjusted 2008 and 2017 Skabelon for Studieordning for enkeltstående tilvalgsmoduler på BA-niveau i Film- og Medievidenskab 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Film and

Læs mere

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S C A N D I N A V I A N C U L T U R A L S T U D I E S. September 2001

Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S C A N D I N A V I A N C U L T U R A L S T U D I E S. September 2001 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for 1-ÅRIG SUPPLERINGSUDDANNELSE I S C A N D I N A V I A N C U L T U R A L S T U D I E S September 2001 Senest revideret september 2001 Kapitel

Læs mere

DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Version Aarhus Universitet Revideret

DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Version Aarhus Universitet Revideret DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Version 05.09.2001 Aarhus Universitet Revideret 07.11.2008 Kandidatuddannelse med erhvervsøkonomi som hovedfag/centralt fag 2001-. Kandidatuddannelse Kandidatuddannelsen med Erhvervsøkonomi

Læs mere