Ansøgning om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse 2014

Transkript

1 Ansøgning om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse 2014 Nedslidte byområder i mindre byer, hvor der er et væsentligt behov for bymæssig udvikling Jf. lovbekendtgørelse nr. 504 af 16. maj 2013 (Lov om byfornyelse og udvikling af byer) Ansøgningsfrist tirsdag den 7. januar 2014 Det udfyldte ansøgningsskema sendes pr. til: bypolitik@mbbl.dk Skriv Ansøgning om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse 2014 i emnefeltet. Bagerst i ansøgningsskemaet findes en vejledning til udfyldelse af skemaet. Alle punkter i ansøgningsskemaet skal udfyldes, men kan dog besvares med Ikke relevant er dog et muligt svar, hvis spørgsmålet ikke vurderes relevant for byområdet. Bilag kan i begrænset omfang vedhæftes ansøgningen i form af word, excel, jpg- eller pdf-filer. Bilag kan f.eks. være kort over byområdet, fotomateriale m.v. HUSK at indberette ansøgningen i BOSSINF-område 1. Titel på beslutning om områdefornyelse Titel: Viby Sjælland Forstad til storbyen 2. Kommunens adresse Navn på kommune: Roskilde Gade/vej og nr.: Rådhusbuen 1 Postnr.: 4000 By: Roskilde 3. Kontaktperson i kommunen Navn: Adam Voss Titel: Arkitekt

2 Telefon: Ansøgt udgiftsramme Beløb i alt ekskl. moms: kr. KARAKTERISTIK AF DE REGIONALE OG LOKALE FORUDSÆTNINGER 5. Beskrivelse af problemer og udfordringer i byen og kommunen Bemærk venligst, at det i punkt 5 er hele byen eller kommunen, der skal beskrives. Antal indbyggere i byen: i hele Viby Sjælland. I det udvalgte boligområde bor mennesker. Beskriv hvordan befolkningsudviklingen i byen og kommunen har været de seneste år (f.eks. befolkningstilgang - fraflytning eller manglende tilflytning, forholdsvis flere ældre bosiddende i byen/kommunen og/eller tilflytning af familier på overførselsindkomster): Byområdet har de seneste 5 år oplevet en tilbagegang i befolkningstallet på 3 %, kommunen totalt set har haft en stigning på 3 %. Tilbagegangen modsvares af en lille stigning i antallet af ældre, sådan, at den erhvervsaktive del af indbyggerantallet er faldet ud over de 3 %. Beskriv om der er problemer i forhold til byens beliggenhed og trafikforbindelser (f.eks. problemer i forhold til trafikforbindelser til større byer og/eller om der er en udvikling i pendling til større byer): Viby Sjælland er placeret på den centrale øst/vest bane mellem Roskilde og Ringsted. Dette giver byen usædvanlig gode betingelser for offentlig transport, og byudvikling på basis heraf. Byens udviklingspotentiale skal ses på baggrund af stationsnærheden idet byen generelt skal betragtes som en pendler by. Der er ligeledes relativ let adgang til både Køgebugt motorvejen og til Roskilde motorvejen. Roskilde kommune havde håbet at det ekstra jernbanespor var blevet lagt på Viby Sjælland forbindelsen, her blev i stedet valgt Køge bugt linien. Dette har betydet, at jernbaneforbindelsen ikke bliver helt så hyppig som forudsat i planerne for 5-6 år siden, og dermed at byens attraktivitet baseret på togtrafik ikke er så stor som forudsat. Netop dette forhold opleves som en særlig udfordring i forhold til at opretholde byens tiltrækningskraft. Beskriv om der er problemer i forhold til byens og kommunens økonomiske udvikling (herunder udviklingen i erhverv, arbejdspladser og indkomster, og om der er tendens til lave boligpriser): Der har været et samlet fald i antal beskæftigede i området knap 100 personer, hvilket procentvis svarer til ca. det dobbelte af hvad kommunen samlet har oplevet. Erhvervet i Viby Sjælland lider af forskellige strukturmæssige udfordringer. Butikserhvervet er præget af flere tomme butikslokaler, og de typiske mindre kædeforretninger som Matas mv mener at befolkningsgrundlaget er for lille til at åbne forretning. Erhvervslokalisering i forhold til erhvervsområdet nord for jernbanen tiltrækkes ikke af så mange virksomheder, idet disse hellere bosætter sig i erhvervsområder tættere på motorvejen. Beskriv om der mangler udbud af privat og offentlig service i byen (findes butikker, skoler, daginstitutioner, fritidstilbud m.v.?): Byens handelsliv er stærkt reduceret de senere år. Tidligere lå mange butikker langs den nordlige del af Søndergade. Mange af disse er nu lukket. Men der findes fortsat en Super Best og en Rema 1000 i byen, sammen med små 10 specialbutikker primært samlet omkring Søndergade mod stationen. Byen har både skole og daginstitutioner. I forbindelse med det projekt, der har kørt de senere år omkring Det gamle Mejeri og Pharmacosmos, er kommunen i samarbejde med en række lokale interessenter i færd med bla

3 at sikre forudsætningerne for indretning af kultur-, aktivitets- og fritidstilbud til byens unge. Hvis der er andre problemer og udfordringer i byen og kommunen, som er væsentlige at fremhæve, beskriv dem venligst her: Byen mangler boliger for ældre, der ønsker at sælge det store parcelhus og flytte i noget mindre, men ikke nødvendigvis en lejlighed. En løsning af denne udfordring vil give en større mobilitet i byen til gavn for erhvervsog handelslivet. KARAKTERISTIK AF DET VALGTE BYOMRÅDE, DER SØGES OM RESERVATION AF UDGIFTSRAMME TIL 6. Overordnet beskrivelse af det valgte byområde Indsæt kort over byområdet eller henvis til bilag med kort: Se vedlagt bilag. Hvad er begrundelserne for den valgte geografiske afgrænsning af byområdet? (f.eks. Søges der om områdefornyelse til en hel by eller en del af byen? Og er der særlige karakteristika): Det udvalgte område afgrænses naturligt mod vest af jernbanen, mod nord af den gennemkørende Ørstedsvej, mod vest af Parkvej der afgrænser byen mod det nyere parcelhusområde med skole og idrætsanlæg, og endelig mod syd af Valorevej og Birkedevej, der er gennemkørende omfartsveje syd for byen. Denne bydel omfatter knap 40 % af det samlede Vibys antal indbyggere, og udgør to hoveddele af byen, den oprindelige del mod nord og stationen og så en nyere del omfattende parcelhuse syd for Lindevej. Den udvalgte del af Viby udgør den oprindelige stationsby, der repræsenterer den del af den samlede by der har egentlig bymæssig karakter og indeholder både butikker og kulturtilbud til alle borgere i Viby Sjælland. Giv en kort sammenfattende karakteristik af det udvalgte byområde og dets udfordringer: Byområdet består som nævnt af to dele, dels en nordlig mere oprindelig stationsby, dels et nyere blandet parcelhus kvarter, både med oprindelige mindre murermestervillaer, særligt langs Søndergade og umiddelbart her op til, og med nyere parcelhuse fra 60`erne. Den sydlige del af det udvalgte byområde er medtaget idet det hører fysisk tæt sammen med den oprindelige bykerne blandt ved at Søndergade er den centrale gade. Antal beboere i det valgte boligområde: personer 7. Beskrivelse af de fysiske og erhvervsmæssige forhold i det valgte byområde Bebyggelsesstruktur og boligforhold: Beskriv kort hvad der karakteriserer bebyggelses- og boligstrukturen i det valgte byområde. (f.eks. om det er domineret af enfamiliehuse, om der er rækkehuse, etagehuse eller andet): Den nordlige del af byområdet består af blandet bolig og erhverv. Boliger er beliggende både i etagebebyggelse i form af almennyttige boliger, i mindre private boligejendomme der også indeholder, eller har indeholdt, butikker, samt endelig enfamiliehuse i mindre omfang. Den nordlige del indeholder også den overvejende del af erhvervet i byområdet. Dette omfatter de to store supermarkeder langs Parkvej og det tidligere Pharmacosmos, der nu er opkøbt af kommunen og er omdrejningspunkt for det kommende og allerede påbegyndte områdefornyelsesprojekt.

4 Den sydlige del af byområdet er primært enfamiliehuse. Beskriv hvad der karakteriserer ejerforholdene (f.eks. ejerboliger, andelsboliger eller lejeboliger): Der er i alt ca. 800 boliger i området, heraf er halvdelen ejer boliger og ca 30 % almene boliger. Resten er andelsboliger og privat udlejning. Der mangler som tidligere nævnt et lidt mere varieret boligudbud der sikrer den nødvendige mobilitet. Er der lokal kulturarv (herunder bevaringsværdige bygninger), der kan have betydning for udviklingen i byområdet? Søndergade er udpeget som bevaringsværdigt kulturmiljø, p.g.a. velbevarede træk fra det karakteristiske stationsbymiljø fra omkring Det historisk interessante kulturmiljø udstrækker sig i hele Søndergades længde, hvor handelsliv og butikker i stueplan koncentrerer sig i den nordlige del af Søndergade. Selv om bygningerne langs Søndergade indeholder stor bygningsmæssig variation giver det stringente gadeforløb og facadelinien et roligt byrum, som er unikt og bevaringsværdigt. De enkelte bygninger er ikke alle i sig selv unikke, men idet de indgår i en bevaringsværdig helhed, er der i rammelokalplanen for Viby bymidte udpeget bygninger som alligevel i denne sammenhæng må anses for bevaringsværdige, og bidrager til en helhed i et kulturhistorisk miljø. Bygningerne må som udgangspunkt ikke nedrives, på grund af deres arkitektoniske og kulturhistoriske kvaliteter, og ikke mindst for at sikre bevarelse af den samlede gadeprofil i Søndergade. En række af de bygninger, der er udpeget som bevaringsværdige, er særligt identitetsskabende for bymidten, hvor stationsbygningen, kroen, den tidligere brugs og mejeriet må anses for særlig vigtige i den sammenhæng. I hvor høj grad er området domineret af nedslidte boliger i dårlig stand? Hvor mange af disse er tomme eller bør nedrives? Der er ikke udført egentlig registrering af bygningsmassen, men en overordnet vurdering er at byområdet generelt set er i god stand, bortset fra bygningerne i den nedlagte medicinalfabrik, Pharmacosmos, men også at der ligger bygninger og boliger i byområdet der har behov for udvendig vedligeholdelse. Der er kun få tomme boliger i området. Hvor mange boliger i det udvalgte byområde vurderes overordnet at have behov for istandsættelse ved bygningsfornyelse via byfornyelsesloven? Der er kun få boliger i området med registrerede installationsmangler. Det er dog kommunens opfattelse at særligt boligerne og bygningerne langs den øvre del af Søndergade har mangler ikke mindst i forhold til vedligeholdelsesstand. Kommunen vil gennem bygningsfornyelsesloven prioritere at disse bygninger og boliger bliver renoveret, og at det prioriteres at bygningerne bliver renoveret i respekt for den oprindelige byggestil. I byområdet i øvrigt er det opfattelsen, at mange boliger trænger til energirenovering. Kommunen vil i forbindelse med områdefornyelsen analyse dette nærmere med henblik på en kampagne for energirenovering. Hvis der er forhold vedrørende byområdets boliger og boligejendomme, som er væsentlige at fremhæve, beskriv dem venligst her: Erhverv, detailhandel og erhvervsejendomme: Beskriv hvilken type erhverv og detailhandel der er i byområdet, og om der er brug for en indsats for at bevare eller tiltrække erhverv og detailhandel: Byområdets erhverv er primært butikker og forretninger, en kro og et pizzeria, forskelligt liberalt erhverv og offentlig service, samt enkelte håndværksvirksomheder. Med to supermarkeder trækker byens detailhandel på et vist opland, som dog ikke giver sig udslag i omfanget af byens mindre butikker. Er der tomme erhvervs- eller butikslokaler eller behov for nedrivning, renovering og omdannelse af erhvervsejendomme i det valgte byområde? Den nordlige del af Søndergade har en række butikslejemål som enten er tomme eller udnyttes af skiftende erhverv, visse af disse ligger i bygninger med dårlig vedligeholdelse.

5 Denne del af gaden rummer også en række butikslokaler, der på mere eller mindre heldig vis er ombygget til boliganvendelse. Hvis der er øvrige forhold vedrørende byområdets erhvervsejendomme, som er væsentlige at fremhæve, beskriv dem venligst her: Trafikforhold, infrastruktur og byrum: Beskriv om der i byområdet er behov for ændring af trafikforhold, f.eks. grundet trafikale problemer, problemer med nedslidning af veje, dårlige forhold for bløde trafikanter m.v.: Området ved Stationsforpladsen og kroen, der fortsættes af Søndergade, er områdets udfordring rent trafikalt og byrumsmæssigt. Dette område er præget af mangelfuld vedligeholdelse og nedslidt byudstyr. Torvet ved de to supermarkeder indeholder flere forskellige trafikale og byrumsmæssige udfordringer, både i forhold til anvendelse og udseende. Torvet skal fremover tilgodese både butikkernes ønske om parkering og Pharmacosmos ønske om at skabe byrum med byliv. Søndergade rummer et potentiale for bedre udnyttelse både i forhold til at sikre p pladser til de handlende og gerne i forhold til at tiltrække yderligere butikker, og i forhold til at gøre gaden mere attraktiv for gående. Beskriv om der er behov for indretning eller forskønnelse af byrum og grønne arealer i byområdet: Der skønnes, at være tre områder der særligt har behov for forskønnelse: Torvet omkring Stationsforpladsen og vendepladsen. Den nordlige del af Søndergade Torvet mellem Pharmacosmos og Supermarkederne. Byrummene trænger både til en forbedring i forhold til den trafikale afvikling, og til at blive mere velegnet til ophold og færdsel for handlende. Hvis der er øvrige forhold vedrørende byområdets fysiske forhold, som er væsentlige at fremhæve, beskriv dem venligst her: 8. Beskrivelse af de sociale og kulturelle forhold samt foreningslivet i det valgte byområde Befolkningsudvikling: Beskriv hvordan befolkningsudviklingen har været i det valgte byområde de seneste år (f.eks. høj fraflytningsfrekvens eller manglende tilflytning): Som tidligere nævnt har der været et svagt fald i det samlede indbyggerantal i byen. Dette modsvares af at antallet af personer over 65 år er steget med ca 15 %. Aldersgennemsnittet er således steget, hvilket på sigt, sammenholdt med at der opleves en mangel på boliger for ældre at flytte til når pladsen i parcelhuset er blevet for stor, opfattes som en udfordring for byen. Afviger befolkningsudviklingen fra resten af byen eller kommunen? Befolkningsudviklingen i kommunen samlet set har været en fremgang på 3 %, en fremgang der er fordelt på voksne over 18 år. Børn og unge er faldet svagt i antal. Beskæftigelse: Beskriv, hvad der karakteriserer beskæftigelsessituationen i det valgte byområde: Antallet af beskæftigede i bydelen er en lille smule lavere end for kommunen generelt set. Privat og offentlig service: Mangler der adgang til privat og offentlig service i byområdet?

6 I forhold til byens størrelse og det udbud af offentlig og privat service man kan forvente heraf, mangler byen ikke udbud. Der kan dog spores en tendens til et faldende udbud, som netop ønskes imødegået gennem områdefornyelsen, da man ellers kan frygte at denne nedadgående spiral vil eskalere. Byen er som nævnt pænt forsynet med supermarkeder, som ikke trækkerantallet af mindre butikker i vejret. Det er ambitionen i områdefornyelsesprojektet at synergien mellem supermarkederne og de små butikker skal styrkes til begges og byens fordel. Forenings- og kulturlivet: Beskriv foreningslivet i byområdet: Mangler der muligheder for organiserede såvel som uorganiserede fritidsaktiviteter og formelle samt uformelle mødesteder i byområdet eller i nærheden af det? Hvis ja, uddyb: Roskilde kommune har i 2012 igangsat et ambitiøst projekt Zebra-by projektet, hvor der lægges store ressourcer i at udvikle et lokalsamfund, hvor der er stærke netværk imellem lokalsamfundets mange aktører. Aktører er fx. Laug, idrætsforeninger, kulturforeninger, frivillige foreninger, erhvervsliv og skoler, daginstitutioner, plejecentrer og biblioteker samt den kommunale administration. Man vil herved søge at transformere indbyggerne i områderne fra kunder i velfærdsbutikken til medborgere, som engagerer sig i det område de bor i og tager ansvar for hinanden. Samtidig hermed har kommunen købt en nedlagt medicinalfabrik og indrettet en del af bygningerne til kulturhus og øvrige kulturelle aktiviteter. En stor del af byens foreninger har lokaliseret sig her og mangler mere plads. Brug af de øvrige bygninger kræver en stor istandsættelses indsats. Ambitionen er midlertidigt, at indrette komplekset til forskellige aktiviteter for byens borgere ikke mindst unge og børn indtil, der kan tages stilling til endelig anvendelse af området. På grunden bag Pharmacosmos er allerede midlertidigt indrettet opholdsarealer med skaterbane, haver m.v. gennem frivillig arbejdskraft blandt forældre og unge selv. Hvis der er andre sociale og kulturelle forhold i byområdet, som er væsentlige at fremhæve, beskriv dem venligst her: 9. Beskrivelse af potentialer i det valgte byområde Beskriv potentialer vedrørende det valgte byområdes beliggenhed og herunder attraktionsværdier (f.eks. som nærhed til natur, vand, kultur m.v.): Byens stations nærhed og de fordele det giver pendlere hurtigt, at kunne komme til de større nærliggende byer (Roskilde, Slagelse og Ringsted), og ikke mindst København, er byens stærke kort i forhold til at sikre den udvikling der i kommunens vision giver Viby en dobling eller tredobling af befolkningen på sigt. Herudover er der også gode forbindelser til motorvej både ved Roskilde (ca 15 km) og køgebugt motorvejen (lige ledes ca. 15 km). Netop de gode transportmuligheder og relativt prisbillige boliger nævnes som hovedårsag til bosætning i byen. Byen ligger i øvrigt naturskønt placeret midt i et blandet kultur og naturlandsskab. Beskriv potentialer vedrørende det valgte byområdes økonomiske udvikling (f.eks. mulighed for udvikling i private erhverv og service eller offentlig service, der kan bidrage til udviklingen): Byens erhvervsområde nord for banen er et potentiale, som dog i øjeblikket ikke udnyttes tilstrækkeligt idet erhvervslokaliseringen rettes meget mod arealer med direkte adgang til motorvejen. Byens mange parcelhuse udgør et potentiale, hvis man kan skabe den nødvendige mobilitet i ejerkredsen. En mobilitet der skal sikre tilflytning af børnefamilier. Hvis der er andre potentialer i det valgte byområde, som er væsentlige at fremhæve, beskriv dem venligst her:

7 10. Beskrivelse af de overordnede mål og visioner for områdefornyelsen Hvad håber I på, at en eventuel områdefornyelse vil betyde for byområdet i løbet af de fem år, områdefornyelsen vil blive gennemført i byområdet? (se eksempler i vejledningen) Byrådet forventer, at en række succeskriterier opfyldes i forbindelse med områdefornyelse i Viby Sj. o Den gode dialog og samarbejdet med borgerne i Viby videreføres i forhold til det allerede igangsatte projekt (zebraby projektet), så der skabes et ejerforhold der yderligere sikres gennem områdefornyelsen, o Der skal dannes min. 2 partnerskaber i forbindelse med gennemførelse af områdefornyelsen, o De kulturhistoriske værdier i bymidten skal styrkes, i samspil med den kommende byudvikling, o Der skal skabes velfungerende uderum for byens borgere, o Det igangværende arbejde med at skabe et samlingssted i Pharmacosmos intensiveres med områdefornyelsen 11. Borger- og aktørinddragelse i områdefornyelsen Beskriv hvilke mulige samarbejdspartnere, I gerne vil inddrage og samarbejde med i områdefornyelsen (f.eks. beboere, virksomheder, boligorganisationer, afdelingsbestyrelser, grundejerforeninger, handelsforeninger, kulturinstitutioner, skoler eller daginstitutioner): Der er allerede i forbindelse med det igangsatte zebraby-projekt etableret 5 særdeles aktive borgergrupper der arbejder med: 1. Tiltrækning af borgere og virksomheder, 2. Kultur og aktiviteter, 3. Natur og grønneområder, 4. Trafik og mobilitet og 5. Bymidte og Pharmacosmos, der bl.a. følger etableringen af et samlingssted på Pharmacosmos, men også udvikling af den øvrige del af bymidten og herunder bevaring af de kulturhistoriske værdier. I forhold til erhverv ønskes indgået partnerskaber med DSB og Banestyrelsen i forhold til udvikling af stationsområdet, herunder lagerbygningen nord for stationen. Med Super Best ønskes partnerskab i forhold til at udvikle Torvet til et attraktivt torv med mere liv der både kan indeholde kommercielle, offentlige og kulturelle aktiviteter samt ophold og p pladser. Beskriv hvordan I på nuværende tidspunkt forestiller jer at inddrage borgere og andre aktører i områdefornyelsen (f.eks. bred borgerinddragelsesproces, hvor alle borgere inviteres til at deltage eller mere selekteret borger-/aktørinddragelse, hvor I fokuserer på udvalgte målgrupper, eller en kombination af de to modeller): Da områdefornyelsesprojektet på visse punkter allerede er i gang med de aktiviteter der hører under Pharmacosmos projektet, bliver borgerinddragelsen en naturlig forlængelse heraf sådan at borgerne ligeledes opfatter områdefornyelsesprojektet som en naturlig forlængelse heraf. Borgerinddragelsen vil blive koncentreret om de yderligere tiltag projektet vil indeholde i form af byrum og Stationsforplads, samt om at sikre ejerskab til det samlede projekt. 12. Organisering af områdefornyelsesprojektet Beskriv hvordan I påtænker, at et eventuelt områdefornyelsesprojekt skal organiseres (f.eks. tværfaglige samarbejde mellem flere forvaltninger, hvilke forvaltninger som, I forestiller jer, vil deltage i projektet, hvilken forvaltning, der skal være overordnet ansvarlig, inddragelse af det politiske niveau osv.): STYREGRUPPEN

8 Styregruppen sammensættes så der, om muligt, opnås en deltagelse fra: Økonomiudvalget, Teknik- og miljøudvalget, Skole- og børneudvalget, Socialudvalget, Sundheds- og forebyggelsesudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Kulturudvalget. Styregruppen skal indstille forslag til gennemførelse af projekter og andre initiativer til Byrådet. Den præcise sammensætning vil blive fastsat når programskrivningen påbegyndes. SEKRETARIAT Sekretariatet forestår det daglige samarbejde mellem projektgrupperne og styregruppen samt koordinering af projekterne. Sekretariatet forestår i øvrigt også arbejdet med at definere, koordinere og sammensætte grupperne, som ønskes etableret i forbindelse med partnerskabsaftaler. PROJEKTGRUPPER I forbindelse med udarbejdelse af ansøgningen har borgernes idéer og engagement været en meget vigtig faktor. Der blev indkaldt til borgermøde dels for at orientere om områdefornyelsens muligheder, dels for at få en debat om Vibys fremtid og dels for at indsamle så mange gode idéer til projekter, som borgerne ønsker at få igangsat i byen, som muligt. Idéer der enten kan gennemføres inden for områdefornyelsens rammer eller idéer som gennemføres uden offentlig støtte, men med deltagelse og opbakning lokalt. Der har desuden været afholdt møder med lokale interessenter, som alle er vigtige medspillere i byens udvikling, da deres ejendomsbesiddelse og visioner med deres bygninger og arealer, meget gerne skal koordineres og indarbejdes i den samlede ramme for byens fremtidige udvikling. Dannelse af partnerskaber med disse interessenter vil der blive arbejdet videre på. Der vil blive lagt stor vægt på den videre borgerinddragelse i gennemførelsesfasen, og der vil blive arbejdet videre, for at nedsætte en byudviklingsgruppe, evt. sammensat af de borgere og embedsfolk, som allerede er i gang med arbejdet. Projektorganisationen tænkes videreført ud fra den projektorganisation, der allerede fungerer i forhold til Zebraby-projektet. Projektet er baseret på et bredt samarbede på tværs af kommunens forvaltninger, hvilket er en del af Zebra-by tanken. 13. Beskrivelse af de initiativer I på nuværende tidspunkt ønsker at igangsætte i forbindelse med områdefornyelsen Beskriv kort hvilke initiativer I ønsker at igangsætte i byområdet på baggrund af de fysiske, sociale og kulturelle udfordringer og potentialer, som I har beskrevet i punkt 7-9 og målsætningerne fra punkt 10: (se eksempler i vejledningen) Byrum og trafik: - Arkitekt- og idekonkurrence Med henblik på at opnå en bred vifte af ideer og forslag til hvordan byrummene fra Stationsforpladsen og langs Søndergade ned til Torvet ønskes afholdt en indbudt idekonkurrence hvor 3-4 arkitektfirmaer på baggrund af en prækvalifikationsrunde kommer med forslag til den fremtidige udformning af byrum, trafikale løsninger og fortove og sikring af attraktionsværdien i forhold til at tiltrække handlende. Konkurrencen tænkes forberedt og afholdt i samarbejde med DSB, Banestyrelsen, handelslivet og Pharmacosmos og borgerne i Viby. - Forskønnelse af forpladsen og rundkørslen mellem kroen og stationspladsen På basis af ovenstående og i partnerskab med DSB og Banestyrelsen anlægges forpladsen og rundkørslen med henblik på at sikre en bedre sammenhæng mellem stationen og byen, og et generelt bedre byrum. - Omlægning og forskønnelse af den nordlige del at Søndergade og Torvet På basis af konkurrenceforslagene udføres en omlægning og forskønnelse af Søndergade og Torvet ved Pharmacosmos. Omlægningen skal sikre en forbedret infrastruktur og forbedret adgang for handlende til butikkerne langs Søndergade. Herudover skal de bløde trafikanter også tilgodeses. Kultur: - Istandsættelse af Pharmacosmos bygninger Pharmacosmos bygningerne er overtaget af Roskilde kommune i forbindelse med Zebraby projektet. Bygningerne er nedslidte og repræsenterer et stort istandsættelsesbehov. Det er tanken, for dele af bygningskomplekset, at gøre dette i takt med at der igangsættes aktiviteter i bygningerne, sådan at disse i starten må ske parallelt med renoveringen. Centrale dele af bygningen er dog nødvendig at istandsætte inden der igangsættes aktiviteter. - Indretning af dele af Pharmacosmos til samlingssted og aktivitetssted for børn og unge. Indvendig indretning af dele af Pharmacosmos bygningskomplekset til aktiviteter for børn, unge og voksne. Indretningen skal ske på basis af de drøftelser der sker mellem kommunen og de aktive involverede borgere. Dele af indretningen forventes at ske ved hjælp af frivillig arbejdskraft. - Start af diverse aktiviteter i Pharmacosmos Starthjælp til udvalgte aktiviteter i Pharmacosmos.

9 Bygningsfornyelse: - Registrering af byområdets bygninger, erhverv og boliger Med henblik på at tilbyde ejere og lejere bygningsfornyelse til istandsættelse af boliger og bygninger, samt evt. ombygning af butikker til boliger, iværksættes en overordnet registrering til supplement af BBR oplysninger. Borgerinddragelse, program og proces - Program mv Borgerindragelsen tænkes baseret på de drøftelser med de mange involverede og aktive borgere der har været i tilknytning til Zebraby projektet, og skal være en naturlig forlængelse heraf. I programfasen inddrages borgere, handelsliv, kulturliv og andre ressourcepersoner med henblik på at sikre størst muligt ejerskab til programmet. I programfasen udarbejdes yderligere en byfornyelsesstrategi på basis af den registrering af byen boliger og bygninger der udføres. Beskriv om der er andre områdebaserede indsatser i byområdet, og i så fald hvilke der er tale om: Zebraby projektet fortsætter udover de fælles aktiviteter med områdefornyelsesprojektet i eget regi i forhold til at igangsætte aktiviteter i bla. Pharmacosmos. 14. Inddragelse af private midler og andre ressourcer i områdefornyelsen Beskriv hvordan I vurderer, mulighederne er for at inddrage private midler og andre ressourcer i områdefornyelsen (f.eks. hvilke typer af bolig- og erhvervsinvesteringer kan tænkes at blive sat i gang som en del af områdefornyelsen eller efter en områdeindsats?): I forlængelse af de foreslåede partnerskaber ønskes sikret privat medfinansiering til område ved stationsforpladsen primært fra DSB og Banestyrelsen. I forbindelse med den påtænkte arkitektkonkurrence bla omfattende Bytorvet ønskes privat medfinansiering fra de handlende i forbindelse med de partnerskaber der indgåes her. 15. Overordnet budget Angiv budget, som knytter sig til de initiativer, I påtænker, skal indgå i områdefornyelsesprojektet: (se et eksempel i vejledningen) Byrum og trafik: - Arkitektkonkurrence kr - Forskønnelse af forpladsen og rundkørslen mellem kroen og stationspladsen kr - Omlægning og forskønnelse af den nordlige del at Søndergade og Torvet kr Kultur: - Istandsættelse af Pharmacosmos bygninger kr - Indretning af dele af Pharmacosmos til samlingssted og aktivitetssted kr - Start af diverse aktiviteter i Pharmacosmos kr Bygningsfornyelse: - Registrering af byområdets bygninger, erhverv og boliger kr Program og proces og gennemførelse kr 16. Finansiering af områdefornyelsen Finansiering af de samlede projektomkostninger

10 Ansøgt udgiftsramme fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (reservation af støtte til områdefornyelse) kr. Kommunens egenfinansiering kr. Områdefornyelsens forventede samlede udgifter kr. Har kommunen planer om at søge andre finansieringskilder? Hvis ja, hvilke og hvor sikker vurderer I, denne indtægtskilde er? Pharmacosmos projektet indeholder elementer hvortil der vil kunne søges støtte fra Lokale og anlægsfonden. I forbindelse med Stationsforpladsen ønskes midler fra Banestyrelsen og DSB inddraget. Har kommunen planlagt finansiering af andre byudviklingsindsatser udover områdefornyelsen i byområdet? Pharmacosmos projektet har foreløbigt kostet over 10 mio kr, og der forventes yderligere kommunale udgifter hertil over de kommende år

11 VURDERINGSSKEMA VEDRØRENDE BYOMRÅDETS PROBLEMER I nedenstående vurderingsskema skal I give en sammenfattende vurdering af byområdets problemer. Det kan være svært at sammenfatte komplekse forhold i et byområde med et enkelt tal, men det er erfaringsmæssigt et nyttigt supplement for ministeriet til den øvrige beskrivelse af boligområdet. Princippet i skemaet er, at I skal give jeres vurdering af, i hvor høj grad en række forhold i byområdet er væsentlige problemer, som kan begrunde en områdeindsats. Vurderingerne gives i form af tal på en skala fra 1 til 5. Talværdierne har følgende betydning: Vurdering Betydning 0 Ikke relevant 1 Ikke noget problem 2 Et lille problem 3 Et vist problem 4 Et stort problem 5 Et meget stort problem VURDERINGSSKEMA FOR: Nedslidte byområder i mindre byer, hvor der er et væsentligt behov for en bymæssig udvikling I hvor høj grad er følgende forhold efter jeres vurdering et problem for området: Vurdering på en skala 1-5 Byens situation og udvikling - byen er afsides beliggenhed og har dårlige 3 trafikforbindelser til større byer? - en negativ udvikling i erhverv og 4 arbejdspladser? - en negativ befolkningsudvikling? 5 - en udvikling mod færre erhvervsaktive og flere 5 ældre? - en negativ udvikling i indkomster og 5 skattegrundlag? - et fald i privat service? 5 - manglende kulturudbud og oplevelser i byen? 4 - mangelfuld offentlig service og institutioner? 2 Fysiske forhold i byområdet - nedslidte boliger med dårlig standard? 3 - tomme boliger? 2 - behov for nedrivning, renovering eller 2 omdannelse af erhvervsbygninger? - grimme eller nedslidte bygninger og byrum? 4 - trafikproblemer? 3 - manglende beboer- og fritidsfaciliteter? 4 - nedslidte eller manglende friarealer? 4 Sociale forhold i byområdet

12 - mange beboere, som mangler beskæftigelse? 3 - overvægt af ældre beboere? 5 - mange beboere, som har sociale problemer? 3 - integrationsproblemer? 2 - problemer med misbrugere? 4 - problemer med kriminalitet? 3 Byfunktioner i selve byområdet - manglende nærhed til privat service? 5 - manglende nærhed til offentlig 4 service? - manglende muligheder for fritidsaktiviteter? 3

13 TJEKLISTE Alle punkter i ansøgningsskemaet er udfyldt og beskrevet - eller der er skrevet "Ikke relevant", hvis spørgsmålet ikke vurderes relevant for byområdet Projektets titel er entydig og dækkende for projektets indhold Ansøgers kontaktoplysninger er angivet Vurderingsskemaet er udfyldt Bilag er nummereret og anført i ansøgningsskemaet, og vedhæftet ved fremsendelse af ansøgningsskemaet Nøgletal er indhentet fra Danmarks Statistik og vedhæftet som bilag (ikke et krav). Se vejledning på ministeriets hjemmeside: Ansøgningen er indberettet i BOSSINF-område

14 Vejledning til ansøgningsskema om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse Nedslidte byområder i mindre byer, hvor der er et væsentligt behov for en bymæssig udvikling 1. Titel på beslutning om områdefornyelse Områdefornyelsesprojektets titel oplyses. Vælg en entydig og dækkende titel, der knytter an til et navn i det byområde, I søger om støtte til. 2. Kommunes adresse Kommunens adresse oplyses. 3. Kontaktperson i kommunen Det oplyses, hvem der vil være projektets kontaktperson/projektleder. Det vil sige den person, som ministeriet kan henvende sig til med spørgsmål om projektet. Kontaktpersonens telefonnummer og mailadresse bedes oplyst. Ved ansøgning erklærer I jer indforstået med, at kommunenavn, titel, projektbeskrivelse og udgiftsramme samt kontaktpersons navn og telefonnummer offentliggøres, hvis projektet støttes med midler. 4. Ansøgt udgiftsramme Angiv hvilket beløb ekskl. moms, der ansøges om tilskud til/reservation af støtte til. Det bemærkes, at den statslige udgiftsramme/støtte til den enkelte beslutning om områdefornyelse højst kan udgøre en tredjedel af kommunens udgifter til områdefornyelse, dog højst 10 mio. kr. ekskl. moms. Dvs. at et projekt der støttes med 10 mio. kr. fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, skal matches af en kommunal medfinansiering på minimum 20 mio. kr. Den tildelte ramme til den enkelte beslutning (det enkelte områdefornyelsesprojekt) vil variere og kan være mindre end det ansøgte beløb. I forhold til områdetypen Nedslidte byområder i mindre byer er det i loven fastlagt, at denne områdetype prioriteres først ved uddeling af midlerne og forlods tildeles 35 mio. kr. af udgiftsrammen på 60 mio. kr. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter kan give støtte/refusion til følgende udgifter: Udgifter til programudarbejdelse. Udgifter til eksterne konsulenter i forbindelse med information og borgerinddragelse, herunder udgifter til oprettelse af partnerskaber og til eksterne rådgivere eller projektledere ansat til det særlige formål at planlægge og koordinere den samlede indsats. Udgifter til planlægning af bygningsfornyelse i området, herunder opsøgende og informerende arbejde blandt ejere og lejere. Udgifter til etablering og forbedring af torve, pladser, grønne arealer, opholdsarealer m.v., herunder udgifter til projektering, tilsyn o. lign. vedrørende kommunale anlægsarbejder. Udgifter til etablering og gennemførelse af kulturelle og særlige boligsociale foranstaltninger, herunder etablering af lokaler til disse formål. Eksempelvis til etablering af kultur- og aktivitetshuse, kulturelle og sportslige aktiviteter samt boligsociale indsatser til særlige beboergrupper, f.eks. børn og unge, psykisk syge, misbrugere etc. Udgifter til etablering af særlige trafikale foranstaltninger, herunder udgifter til trafiksanering og forbedring af parkeringsforhold samt projektering og tilsyn o. lign. vedrørende kommunale anlægsarbejder.

15 Det gælder endvidere, at Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter ikke yder refusion af udgifter til: Aktiviteter der er igangsat inden tilsagnet. Det vil sige, at det er en forudsætning for refusionen, at arbejderne ikke er igangsat. Udgifter til udarbejdelse af byfornyelsesprogram er dog undtaget. Almindelige kommunale driftsudgifter eller udgifter til aflønning af kommunale medarbejdere, bortset fra projektledere, der har til opgave at planlægge og koordinere den samlede indsats ifølge programmet. Udgifter afholdt af private. Kommunens egen medfinansiering kan ikke erstattes af tilskud fra private fonde eller lignende. Reglerne om refusion af udgifter til områdefornyelse fremgår af ministeriets bekendtgørelse nr. 27 af 18. januar 2013 om statsrefusion af kommunale udgifter efter lov om byfornyelse og udvikling af byer. Læs mere på: Læs også bekendtgørelse nr af 13. december 2012 om udvælgelseskriterier for reservation af udgiftsramme til områdefornyelse efter lov om byfornyelse og udvikling af byer. Læs mere her: KARAKTERISTIK AF DE REGIONALE OG LOKALE FORUDSÆTNINGER 5. Beskrivelse af problemer og udfordringer i byen og kommunen Under dette punkt beskrives problemer og udfordringer i byen og kommunen. Antal indbyggere i byen og befolkningsudviklingen i byen og kommunen de seneste år beskrives. Herefter bedes ansøgende kommune beskrive, hvilke problemer der er i forhold til: Byens beliggenhed og trafikforbindelser Byens og kommunens økonomiske udvikling Udbuddet af privat og offentlig service i byen. KARAKTERISTIK AF DET VALGTE BYOMRÅDE, DER SØGES OM RESERVATION AF UDGIFTSRAMME TIL 6. Overordnet beskrivelse af det valgte byområde Under dette punkt beskrives byområdet, hvortil der søges om reservation af udgiftsramme. Indsæt kort over byområdet eller vedhæft kortet som bilag til denne ansøgning. Angiv bilagsnummeret i ansøgningsskemaet og på kortet. Byområdes geografiske afgrænsning beskrives kort. Der skrives en kort karakteristik af det udvalgte byområde og dets udfordringer samt angivelse af antallet af beboerne. For yderligere om karakteristik af nedslidte byområder i mindre byer se beskrivelse heraf på Ministeriet for By, Bolig og landdistrikters hjemmeside under menupunktet "Områdefornyelse". 7. Beskrivelse af de fysiske og erhvervsmæssige forhold i det valgte byområde

16 Under dette punkt beskrives de fysiske og erhvervsmæssige forhold ud fra følgende punkter: Bebyggelsesstruktur og boligforhold Kulturarv Erhverv, detailhandel og erhvervsejendomme Trafikforhold, infrastruktur og byrum. 8. Beskrivelse af de sociale og kulturelle forhold samt foreningslivet i det valgte byområde Begrebet "foreningsliv" dækker over bl.a. handelsstandsforeninger, frivillige foreninger, sports- og kulturforeninger, pendlerforeninger, landbrugsforeninger m.v. 9. Beskrivelse af potentialer i det valgte byområde Er der væsentlige potentialer i selve byen, som har betydning for det valgte byområde, kan de også beskrives under dette punkt. I bedes beskrive, hvis der er potentialer i forhold til: Det valgte byområdes (byens) beliggenhed Det valgte byområdes (byens) økonomiske udvikling Det valgte byområdes (byens) udbud af privat og offentlig service. 10. Beskrivelse af de overordnede mål og visioner for områdefornyelsen Beskriv de resultater og virkninger, som I forventer, der vil kunne nås ved gennemførelse af et områdefornyelsesprojekt i det valgte byområde. En relevant overordnet målsætning for de nedslidte områder i mindre byer kunne være at opnå en mere balanceret befolkningssammensætning og -udvikling. Målet kunne være at tiltrække flere tilflyttere og at sørge for at fraflytningen minimeres. I forlængelse af dette overordnede mål kunne følgende - relativt brede målsætninger - være relevante: At sikre et mere varieret og tidssvarende udbud af boliger. At forbedre bymiljøet og begrænse gener - fx fra gennemkørende trafik. At opgradere miljøet omkring de lokale butikker. En hensygnende bymidte eller forretningsstrøg præget af nedslidte facader og anlæg, er ofte medvirkende til, at folk vælger at handle andre steder. At give bydele og byer et kulturelt løft og højne omfanget af kultur- og fritidstilbud eller etablere en bedre sammenhæng mellem de eksisterende tilbud. At fremme det lokale foreningsarbejde. At arbejde aktivt for flere tilflyttere til byen og medvirke til god integration mellem de "fastboende" og tilflytterne. 11. Borger- og aktørinddragelse i områdefornyelsen Det er en forudsætning for støtte, at I inddrager de parter, som berøres af områdefornyelsen. Ved parterne forstås borgere og andre relevante aktører og interessenter i området, som f.eks. beboerne, det lokale erhvervsliv, grundejere, foreninger, skoler, daginstitutioner m.v. Der er ikke særlige krav om, hvem der skal inddrages og hvordan. Det vil afhænge af områdets karakter og aktører samt kommunens eksisterende praksis. 12. Organisering af områdefornyelsesprojektet Under dette punkt beskrives, hvordan I påtænker at organisere et områdefornyelsesprojekt. I beskrivelsen kan f.eks. indgå overvejelser om, hvilke af kommunens forvaltninger, som vil blive inddraget i områdefornyelsen, og hvilken rolle de vil få. Endvidere beskrives hvilken forvaltning, som forventes at få hovedansvaret for områdefornyelsen og hvordan det politiske niveau og andre relevante parter vil blive inddraget.

17 Eventuelt organisationsdiagram kan indsættes eller vedhæftes om bilag. I så fald oplys venligst under punktet, hvilket bilagsnummer organisationsdiagrammet har. 13. Beskrivelse af de initiativer kommunen påtænker i byområdet Under dette punkt beskrives de initiativer, som I på nuværende tidspunkt forventer at kunne igangsætte i forhold til at løse de problemer og udfordringer, som tidligere er beskrevet i ansøgningen. Beskrivelsen af initiativerne bør ligeledes tage udgangspunkt i de mål og visioner, som kommunen har skrevet for områdefornyelsen (jf. punkt 10). Det bemærkes, at den endelige fastlæggelse af indsatsen og initiativerne skal ske i et samarbejde med lokalområdets beboere og øvrige lokale aktører i forbindelse med udarbejdelse af byfornyelsesprogrammet. Områderne har forskellige forudsætninger. Der er i de fleste tilfælde brug for en kombination af en fysisk, social og kulturel indsats. Initiativer i byområdet kan f.eks. være: Opgradering af de mest centrale offentlige byrum. For eksempel etablering eller nyindretning af et centralt torv med tilføjelse af nyt byinventar og skiltning. En offentlig indsats på dette område medfører erfaringsmæssigt følgeinvesteringer, idet mange butiksejere selv går i gang med renovering af facader m.v. Trafiksanering. Mindskelse af gener fra gennemkørende trafik. Øget kulturudbud. Bedre mødesteder og rammer for kulturelle oplevelser, eksempelvis etablering af mødesteder i form af forsamlings-, borger- eller kulturhuse. Boligrenovering for eksempel med støtte som bygningsfornyelse. Herudover beskrives, om der allerede eksisterer andre områdebaserede indsatser i området, og i så fald hvilke der er tale om. 14. Inddragelse af private midler og andre ressourcer i områdefornyelsen Inddragelse af private midler og andre ressourcer i områdefornyelsen spiller en vigtig rolle i områdefornyelsen, og der lægges vægt på, at I arbejder aktivt for at fremme private investeringer i det udvalgte byområde. Beskriv, hvordan I vurderer, at mulighederne er for at inddrage private midler og ressourcer, og hvordan I konkret påtænker at inddrage disse midler. 15. Overordnet budget De overordnede budgetposter for projektet oplistes med udgangspunkt i de initiativer, som I har beskrevet under punkt 13. Et eksempel herpå kan være: UDGIFTER Kommunens andel Udgifter til udarbejdelse af byfornyelsesprogram, information og borgerinddragelse, herunder partnerskaber samt planlægning og koordinering af den samlede indsats Udgifter til planlægning af bygningsfornyelse i området Udgifter til etablering og forbedring af torve, pladser, grønne arealer, opholdsarealer m.v. Udgifter til etablering og gennemførelse af kulturelle og særlige boligsociale foranstaltninger, herunder etablering af lokaler til disse formål kr. kr. Ministeriets andel kr. kr. Anden finansiering kr kr kr kr kr. kr. kr kr.

18 Udgifter til etablering af særlige trafikale foranstaltninger kr kr kr. I ALT kr kr kr. Note: Anden finansiering er skønnet tal. Bygningen Pharmacosmos er erhvervet for kr 16. Finansiering af områdefornyelsesprojektet På baggrund af det overordnede budget under punkt 15 oplyses ansøgt udgiftsramme fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter samt kommunens egenfinansiering. I forhold til "ansøgt udgiftsramme" bemærkes det, at dette beløb skal svare til det ansøgte beløb under punkt 4. I bedes endvidere beskrive, om kommunen påtænker at søge andre finansieringskilder til områdefornyelsen (og i så fald hvilke), og om kommunen har planlagt finansiering af andre byudviklingsindsatser ud over områdefornyelsen i byområdet. BOSSINF Kommunerne skal samtidig med indsendelse af ansøgningen om reservation til områdefornyelse indberette ansøgningen i ministeriets administrative it-system kaldet BOSSINF-område. Via BOSSINF-område håndteres både reservation, tilsagn om støtte og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters udbetalinger af refusion. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har udarbejdet en brugervejledning til hjælp for indberetning i BOSSINF. Vejledningen kan downloades fra ministeriets hjemmeside: omr_4_udg.pdf

19