Ansøgning om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse 2014

Transkript

1 Ansøgning om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse 2014 Nedslidte byområder i mindre byer, hvor der er et væsentligt behov for bymæssig udvikling Jf. lovbekendtgørelse nr. 504 af 16. maj 2013 (Lov om byfornyelse og udvikling af byer) Ansøgningsfrist mandag den 7. januar 2014 Det udfyldte ansøgningsskema sendes pr. til: byfornyelse@mbbl.dk Skriv Ansøgning om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse 2014 i emnefeltet. Bagerst i ansøgningsskemaet findes en vejledning til udfyldelse af skemaet. Alle punkter i ansøgningsskemaet skal udfyldes, men kan dog besvares med Ikke relevant er dog et muligt svar, hvis spørgsmålet ikke vurderes relevant for byområdet. Bilag kan i begrænset omfang vedhæftes ansøgningen i form af word, excel, jpg- eller pdf-filer. Bilag kan f.eks. være kort over byområdet, fotomateriale m.v. 1. Titel på beslutning om områdefornyelse Titel: Områdefornyelse i Stoholm den skjulte by 2. Kommunens adresse Navn på kommune: Viborg Kommune Gade/vej og nr.: Teknik og Miljø, Byggeri, Prinsens Alle 5 Postnr.: 8800 By: Viborg 3. Kontaktperson i kommunen Navn: Benny Christensen (og eksternt; Mogens Dam Lentz, mdl@sbsby.dk, ) Titel: Projektleder Telefon: bc6@viborg.dk

2 4. Ansøgt udgiftsramme Beløb i alt ekskl. moms: 2,0 mio. KARAKTERISTIK AF DE REGIONALE OG LOKALE FORUDSÆTNINGER 5. Beskrivelse af problemer og udfordringer i byen og kommunen Bemærk venligst, at det i punkt 5 er hele byen eller kommunen, der skal beskrives. Antal indbyggere i byen: Ifølge statistikbanken er der personer i hele Stoholm, men da det udvalgte område kun udgør en del af Stoholm, er der alene personer i området. Og i øvrigt personer i hele kommunen. Beskriv hvordan befolkningsudviklingen i byen og kommunen har været de seneste år (f.eks. befolkningstilgang - fraflytning eller manglende tilflytning, forholdsvis flere ældre bosiddende i byen/kommunen og/eller tilflytning af familier på overførselsindkomster): Stoholm er Viborg Kommunes tredje største by (Viborg med godt indbyggere og Bjerringbro med godt indbyggere er større end Stoholm). Statistikpakken, der er - om end ikke en lovkrævet del af ansøgningsgrundlaget så - en helt fast og nødvendig bestanddel af enhver ansøgning, afdækker kun det område, som der faktisk søges for og i punkt 5 efterspørges der jo oplysninger om hele byen og hele kommunen, så statistikken er ikke på alle punkter fuldt ud dækkende for hele byen. Men tendenserne i byen antages at være svarende til udviklingen i de statiske oplysninger, og vil derfor blive anvendt i det følgende efter forholdets natur. I hele Stoholm vurderes der at være samme antal personer som for 5 år siden. Således at der ikke kan tales om hverken en negativ eller en positiv befolkningsudvikling. I selve området er der en mindre negativ udvikling på ca. 1 %, hvorimod der i kommunen som helhed er en positiv udvikling på små 2 %. Antallet er personer over 65 år er stigende i Stoholm, og ikke så kraftigt som i hele Viborg Kommune. Udviklingen i antallet af personer af ikke-vestlig oprindelse er derimod markant stigende i Stoholm i hvert fald i området nemlig en stigning over 5 år på 69 %. Dog fordi udgangspunktet var meget begrænset. Fra 29 til 49 personer. Beskriv om der er problemer i forhold til byens beliggenhed og trafikforbindelser (f.eks. problemer i forhold til trafikforbindelser til større byer og/eller om der er en udvikling i pendling til større byer): Stoholm er en stationsby i Midtjylland, beliggende 18 km vest for Viborg, og 15 km sydøst for Skive. Byen ligger i Viborg Kommune og hører til Region Midtjylland. Stoholm er samtidig beliggende lidt skjult midt mellem rute 16, (Viborg-Holstebro), rute 26 (Viborg-Skive) og rute 34 (Skive-Holstebro), og det er kun mindre og endda slyngede veje, der fører til Stoholm. Da Stoholm tilmed er beliggende i et meget kuperet terræn opleves Stoholm som noget afsides beliggende og derfor betegnelsen den skjulte by. Stoholm er ikke en by man sådan bare tilfældigt kommer forbi til trods for, at der er gode tog- og busforbindelser til Viborg og Skive.

3 Beskriv om der er problemer i forhold til byens og kommunens økonomiske udvikling (herunder udviklingen i erhverv, arbejdspladser og indkomster, og om der er tendens til lave boligpriser): Der er 26 huse til salg i Stoholm til priser mellem og M²-priser fra til Oftest de gamle landsbyhuse til mellem ½ og 1 mio. og til m²-priser mellem og eller de nye parcelhuse til omkring 2 mio. og m²-priser på Gennemsnits-m²-prisen for parcel- og rækkevillaer i hele Viborg Kommune har været faldende fra til over de seneste 5 år. For parcel- og rækkevillaer i postnummer 7850 Stoholm er det på et endnu lavere niveau - den samme tendens, men der har de seneste 2 år været handlet så få ejendomme at statistikken er vanskelig at trække ud. Således er der f.eks. kun handlet 4 huse i hele postnummeret 7850 i 1. kvartal Men m²-prisen var - da den var højest før krisen indtrådte omkring på omkring Liggetiden for boliger i hele Viborg Kommune er 272 dage og den vurderes at være højere i Stoholm. Mange har stået til salg i over 1 år og enkelte op til 3 år. Samtidig vurderes liggetiden til at være stigende. Beskriv om der mangler udbud af privat og offentlig service i byen (findes butikker, skoler, daginstitutioner, fritidstilbud m.v.?): Se under punkt 6, 7 og især 8. Hvis der er andre problemer og udfordringer i byen og kommunen, som er væsentlige at fremhæve, beskriv dem venligst her: Største udfordring i Stoholm er, at trafikken gennem centrum er kaotisk og belastet af tunge køretøjer. Dette gør, at trafikken i centrum både sikkerhedsmæssigt og støjmæssigt er ganske uforsvarlig. I den forbindelse bør også nævnes at midtbyen, herunder trafikanlæg, generelt er meget nedslidt. Den næststørste udfordring er, at byen skal definere sig selv igen efter at have været borgmester-by igennem mange år. Stoholm var hovedsædet i den tidligere Fjends Kommune. Som følge af at Stoholm ikke har denne status længere, er der flyttet en række arbejdspladser fra byen til især Viborg by. En række byer i Danmark er stillet på samme måde efter kommunalreformen, og Stoholm ønsker ligesom Møldrup, at indgå i et netværk med andre byer, der tidligere har været hovedsæder, for at kunne hente idéer og inspiration til processer til at arbejde hen mod at finde en ny identitet. Endelig skal det også anføres at ankomsten med tog til Stoholm og vandringen fra toget til Stoholms centrum er en negativ oplevelse. Byen er skjult, når man ankommer med toget og kun forholdsvis triste og nedslidte erhvervsejendomme præger stationsområdet. Og på vandringen fra stationen til midtbyen opleves både forfaldne ejendomme, nedrivningstomter efter tidligere endnu ringere ejendomme og til sidst en by, der vender ryggen til den rejsende der vil besøge byen. KARAKTERISTIK AF DET VALGTE BYOMRÅDE, DER SØGES OM RESERVATION AF UDGIFTSRAMME TIL 6. Overordnet beskrivelse af det valgte byområde Indsæt kort over byområdet eller henvis til bilag med kort: Der henvises til vedlagte bilag 1 Stoholm by, herunder afgrænsning af området i Stoholm, og bilag 2 Stoholms placering på landkortet

4 Hvad er begrundelserne for den valgte geografiske afgrænsning af byområdet? (f.eks. Søges der om områdefornyelse til en hel by eller en del af byen? Og er der særlige karakteristika): Der søges områdefornyelse til en del af Stoholm by, som vist på bilag 1. Det er primært i byens midte, at der opleves store problemer. Områdeafgrænsningen er udformet således, at løsningen af de store trafikale problemer i byens centrum kan ske indenfor afgrænsningen, idet der bl.a. er foreslået, at der etableres en form for trafikring, der vil bevirke at en del af den belastende trafik kan føres uden om centrum. Ligeledes omfatter afgrænsningen øvrige trafikale udfordringer, station og Gyngemosen - samt arealet mellem station og midtby, der i høj grad trænger til forskønnelse og nytænkning. Det er i det væsentlige nyere parcelhusområder, der ikke er medtaget i ansøgningen, idet disse nyere boligområder ikke opleves at have væsentlige behov for forbedringer. Giv en kort sammenfattende karakteristik af det udvalgte byområde og dets udfordringer: Stoholm ligger som nævnt i et meget kuperet terræn. Mod øst afgrænses byen af Jordbro Å, og engarealerne strækker sig nord om Stoholm og helt til Fjeldingbjerg Bæk, der ligger nordøst for byen. På nordsiden af Stoholm ligger Dalgas og Liebes Plantage, et areal på næsten 220 ha. Stoholm er en typisk stationsby. Byens centrum ligger omkring stationen, mens byens boligområder ligger i en halvcirkel syd for bymidten. Nord for jernbanen ligger en række erhvervsvirksomheder. Der findes flere små grønne områder forskellige steder i byen. Stoholm ligger dermed fredeligt men altså noget for sig selv og i hvert fald udefra opleves Stoholm som afsides beliggende og skjult, hvilket kan være en medvirkende årsag til at befolkningsudviklingen de senere år har været negativ. Byens primære udfordringer er dog alligevel trafikken gennem og nedslidningen i centrum. Derudover er der behov for at nedrive en række forfaldne bygninger, forbedre en række øvrige bygninger og dernæst at skabe bedre sammenhænge, dels mellem station og centrum og dels mellem de forskellige grønne tilbud i området. Antal beboere i det valgte boligområde: Beskrivelse af de fysiske og erhvervsmæssige forhold i det valgte byområde Bebyggelsesstruktur og boligforhold: Beskriv kort hvad der karakteriserer bebyggelses- og boligstrukturen i det valgte byområde. (f.eks. om det er domineret af enfamiliehuse, om der er rækkehuse, etagehuse eller andet): Området i Stoholm er præget af mange enfamiliehuse. 609 (65 %) af 931 boliger udgøres af parcel- eller stuehuse, 174 boliger (19 %) er i række-, kæde- eller dobbelthuse og 139 (15 %) boliger er i etageboligbebyggelse. Beskriv hvad der karakteriserer ejerforholdene (f.eks. ejerboliger, andelsboliger eller lejeboliger): 57 % af boligerne i området er ejerboliger og 34 % er lejerboliger, og disse tal svarer til tallene for kommunen som helhed. Der findes 44 boliger i private andelsboligforeninger, og disse boliger medtæller statistikpakken som lejerboliger.

5 Er der lokal kulturarv (herunder bevaringsværdige bygninger), der kan have betydning for udviklingen i byområdet? Stoholm ligger ved krydset mellem en smeltevandsdal og en nord-syd-orienteret tunneldal med Jordbro Å. Stoholm er en stationsby skabt efter 1864, hvor stationen blev opført på Viborg-Skivebanen. De nyeste parcelhuskvarterer ligger i den vestlige del af byen uden for områdeafgrænsningen. Stoholm Kirke er bygget 1971 efter tegninger af arkitekt Leopold Teschl. Se bilag 4 Billeder OF Stoholm. Stationsbygningen, der lige nu er lejet ud til almindelig beboelse, ønskes istandsat og bevaret som et historisk spor fra byens opståen. Af bevaringsværdige bygninger i øvrigt i byen findes der en håndfuld, se bl.a. vedlagte bilag 4, Billeder OF Stoholm. 5 km syd for Stoholm findes Mønsted Kalkgruber. Violinisten Anker Buch ejede Mønsted Kalkgruber fra 1981 indtil staten købte gruberne. Ikke blot Anker Buch, men også andre anerkendte kunstnere begyndte at afholde koncerter under jorden og i kalkværket. En tradition der stadig lever. Mønsted Kalkgruber blev et "kulturhus", længe før ordet var opfundet. Desuden er Daugbjerg Kalkgruber, der er Danmarks ældste kalkmine, beliggende 6 kilometer sydøst for Stoholm. Der brydes dog heller ikke længere kalk i disse gruber, der i stedet anvendes til lagring af ost og andre levnedsmidler samt som turistattraktion. I hvor høj grad er området domineret af nedslidte boliger i dårlig stand? Hvor mange af disse er tomme eller bør nedrives? I centrum af Stoholm findes en række nedslidte boliger. Mange af disse bør nedrives mens andre bør istandsættes. En kulturhistorisk bygning, som der dog ikke var nogen rimelig grund til at bevare, er blevet nedrevet i december Byens tidligere kro, som var ejet af det konkursramte ejendomsselskab Christian den IV, blev fjernet til stor glæde for hele Stoholm. Nu henligger den tomme grund dog centralt i byen, og man skal som led i områdefornyelsen - planlægge, hvordan den mest optimalt indgår i byens udvikling. Det vurderes, at der er omkring 20 tomme eller nedrivningstrængende boliger. Iflg. Statistikken er der 25 boliger i området, der lider af installationsmangler. Hvor mange boliger i det udvalgte byområde vurderes overordnet at have behov for istandsættelse ved bygningsfornyelse via byfornyelsesloven? Skønnet mellem 30 og 40 boligejendomme. Hvis der er forhold vedrørende byområdets boliger og boligejendomme, som er væsentlige at fremhæve, beskriv dem venligst her: I det valgte område er boligstandarden ringere end i det vestlige boligområde uden for afgrænsningen, idet store dele af ejendomsmassen i det udvalgte område er den gamle landsby, Stoholm.

6 Erhverv, detailhandel og erhvervsejendomme: Beskriv hvilken type erhverv og detailhandel der er i byområdet, og om der er brug for en indsats for at bevare eller tiltrække erhverv og detailhandel: I og omkring Stoholm er registreret 79 erhverv af alle mulige forskellige slags. I byen er der f.eks. 3 pengeinstitutter, men også almindelige dagligvareforretninger og udvalgsvarebutikker, et apotek og forskellige serviceerhverv. I forbindelse med Fritidsog Kulturcentret findes idrætsanlæg og byens vandrehjem. Øst for byen findes et teglværk, der blev grundlagt helt tilbage i 1917 af daværende teglværksejer Christen Sørensen, og teglværket er stadig den dag i dag i familiens besiddelse. I 1951 overtog Søren Otto Sørensen teglværket og omdannede det til "Lundgaard Teglværk A/S. Der er ca. 32 ansatte på teglværket. Sådan lød førsteudgaven af ansøgningen om reservation af midler til områdefornyelse i Stoholm, men ultimo oktober 2013 blev Lundgaard Teglværk taget under konkursbehandling, dog således at produktionen i første omgang blev opretholdt mens der blev forhandlet med et par mulige købere om en hel eller delvis fortsættelse af værket. I skrivende stund er det ikke afklaret om den for Stoholm store arbejdsplads må lukke helt ned eller om noget af virksomheden og nogle af arbejdspladserne kan reddes. Dog vurderes det at være meget tvivlsomt om teglværket kan genopstartes pga. den generelle overkapacitet i teglværksbranchen. Auktionshuset DAM eller Dansk Auktion og Maskinsalg A/S har også hjemme i Stoholm - på adressen Skalmstrupvej 3A, men er kendt ud over hele landet. Virksomheden har 8 ansatte og sælger brugte maskiner, udstyr, biler mv. for virksomheder, kommuner, ministerier mfl. via auktionsprincippet. Tage Jensen Stoholm A/S, der blev startet af Tage Jensen i 1967, driver i dag både et almindeligt og et højt specialiseret VVS firma med 10 ansatte - fra adressen Dornen 7 i Stoholm. Byen har ligeledes maskin- og plastindustri samt autoværksteder mv. Med til at sætte Stoholm på landkortet kan også nævnes den årligt tilbagevendende Modeltogsmesse. Udgaven for 2013 blev afholdt den oktober i Stoholm Kultur og Fritidscenter og havde deltagelse af omkring 60 udstillere og et stort antal besøgende. Messen giver omtale til Stoholm og bringer omsætning til byen, bl.a. i form af gæster og overnattende på eksempelvist Kultur og Fritidscenteret. Er der tomme erhvervs- eller butikslokaler eller behov for nedrivning, renovering og omdannelse af erhvervsejendomme i det valgte byområde? Ja, der er adskillige tomme erhvervs- og butikslokaler centralt i området. Ligeledes henligger den tidligere kros grund øde hen efter en nedrivning af bygningerne i december 2012, og her ønskes nye bygninger med butikker og erhverv, evt. kombineret med beboelse ovenpå, men grunden vil muligvis også skulle anvendes til etablering af en tættere og tydeligere forbindelse mellem stationsområdet og midtbyen. Andre erhverv kunne på kort sigt også tænkes at udflytte i bestræbelser på at styrke den almindelige byudvikling i Stoholm Midtby. Hvis der er øvrige forhold vedrørende byområdets erhvervsejendomme, som er væsentlige at fremhæve, beskriv dem venligst her: Byens vandrehjem er beliggende i den sydlige del af området og tæt ved idrætshallen og sportsanlægget. Stoholm Fritids og Kulturcenter og vandrehjemmet er truet økonomisk. Tidligere har der været stor brug af centeret af idrætsturister, som også har brugt vandrehjemmet, men det sker nu i alt for begrænset omfang. En svag økonomi for Fritids- og Kulturcenteret (der er Stoholms vigtigste samlingssted) er en trussel mod dets fortsatte eksistens. Det er vigtigt med både Fritids og kulturcenteret og et aktivt handelsliv for at holde borgerne i byen.

7 Stoholms Handelsstandsforening har derfor i samarbejde med Stoholm Fritids- og Kulturcenter genfremsendt en ansøgning til forsøgspuljen under By, Bolig og Landdistriktsministeriet (pr. 9. september 2013) om støtte til udvikling af turismen i Stoholm under overskriften Aktiv ferie på Midtjysk Club La Santa - udvikling af byen Stoholm med turisme som løft. Såfremt ansøgningen imødekommes vil denne støtte i sammenhæng med den kommende områdefornyelse medvirke til at holde gang i flere af områdets markante erhvervsejendomme. Trafikforhold, infrastruktur og byrum: Beskriv om der i byområdet er behov for ændring af trafikforhold, f.eks. grundet trafikale problemer, problemer med nedslidning af veje, dårlige forhold for bløde trafikanter m.v.: Ja, der er stort behov for ændring af trafikforhold. Som led ansøgningsfasen har det været foreslået, at etablere en trafikring, så tung og unødig trafik gennem centrum kunne undgås, eller i hvert fald reduceres betydeligt. Vejanlæg på dette område beskrives som kaotisk, og der er sandsynligvis i første omgang behov for en nærmere analyse og beskrivelse af problemernes omfang og et oplæg til langsigtede løsninger en masterplan/en trafikplan for Stoholm. Stoholms byrum fremstår i den centrale del i det væsentlige nedslidte og uinspirerende til ophold. Beskriv om der er behov for indretning eller forskønnelse af byrum og grønne arealer i byområdet: Midtbyen i Stoholm er nedslidt, og der er et kraftigt behov for fornyelse og forskønnelse. Fornyelse, torve- og pladsdannelse samt generel forskønnelse vil skulle ske i sammenhæng med en ligeså tiltrængt trafiksanering. Der findes en række grønne pletter i byen, men dels trænger disse til et generelt løft, og dels er der behov for en bedre sammenhæng mellem disse grønne pletter og midtbyen. Hvis der er øvrige forhold vedrørende byområdets fysiske forhold, som er væsentlige at fremhæve, beskriv dem venligst her: Forbindelsen fra stationen i byens nordlige del og til byens centrum har aldrig været særlig attraktiv. På trods af en forholdsvis begrænset afstand har forbindelsen ikke været en velkomst til Stoholm. Både pga. vejforløbet, gaderummene og pga. forfaldne bygninger på strækningen. Nedrivningen af den tidligere kro har nu skabt en mulighed for at skabe en mere direkte og attraktiv forbindelse, der også kunne blive et af byens nye tiltalende gade- og aktivitetsrum. 8. Beskrivelse af de sociale og kulturelle forhold samt foreningslivet i det valgte byområde Befolkningsudvikling: Beskriv hvordan befolkningsudviklingen har været i det valgte byområde de seneste år (f.eks. høj fraflytningsfrekvens eller manglende tilflytning): I området har der været en nedgang i antallet af personer på ca. 1 %. Antageligt på grund af trafikbelastningen (støj og farlige forhold) og pga. områdets generelle nedslidte fremtræden. Afviger befolkningsudviklingen fra resten af byen eller kommunen? Ja, i byens nyere parcelhusområde og i kommunen som helhed er der en positiv udvikling af antal personer. I hele Viborg Kommune var der fra 2009 til 2012 en stigning i antal indbyggere på eller små 2 %, hvor der altså var en nedgang på ca. 1 % i området.

8 Beskæftigelse: Beskriv, hvad der karakteriserer beskæftigelsessituationen i det valgte byområde: Der er et fald i antal beskæftige i området fra 725 til 635 over årene fra 2009 til 2012, svarende til en nedgang på 12 %. Især inden for industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed er der forsvundet arbejdspladser, men også inden for bygge og anlæg samt handel og transport har der været et fald i beskæftigelsen. Privat og offentlig service: Mangler der adgang til privat og offentlig service i byområdet? Stoholm er rimeligt forsynet med privat og offentlig service. Forenings- og kulturlivet: Beskriv foreningslivet i byområdet: I Stoholm findes de traditionelle idrætsforeninger, Handelsstandsforeningen og ældreklub, men også Midtjysk Møntsamlerforening, Frivillige Forældres Ungdomsdiskotek, Vikingekampgruppen Odd og Dansk Congolesisk Venskabsforening DCV. Der er altså en almindelig og bred foreningsdannelse i Stoholm, og det er således bl.a. også herfra initiativet til nærværende områdefornyelsesprojekt udspringer, idet det er Stoholm Handelsstandsforenings Byplangruppe, der i februar og marts 2013 har arbejdet med og fremsat ønsker om en række konkrete forbedringer i Stoholm Midtby. Mangler der muligheder for organiserede såvel som uorganiserede fritidsaktiviteter og formelle samt uformelle mødesteder i byområdet eller i nærheden af det? Hvis ja, uddyb: Ja, der mangler nogle muligheder. Den traditionelle idræt er rimeligt repræsenteret i Stoholm, hvorimod der endnu ikke er så gode muligheder for uorganiseret fritidsaktivitet. Med projektet Sport på tværs er der dog fremsat ønske om, at gøre det muligt at dyrke forskellige former for motion uden at man nødvendigvis er organiseret i en klub. Det er et projekt der bl.a. er fremsat af Stoholm IF, men som skulle være til gavn for alle i byen uanset foreningstilknytning. Projektet indeholder idéer til bl.a. Multibane, Pannabaner, Fitness og Styrkeområde, Lege- og Aktivitetsplads samt Multihus med tilknyttet bålsted og shelters. Projektet er helt nyt og vil blive søgt implementeret i områdefornyelsen eller i hvert fald koordineret meget grundigt med forslag og aktiviteter under områdefornyelsen. På de rekreative områder savnes der ligeledes aktivitetsmuligheder. Der er en række grønne pletter i Stoholm, men nogle af disse trænger til et løft, der er generelt behov for bedre information om alle pletterne og først og fremmest behov for at få sammenhæng og forbindelse mellem de enkelte pletter. Hvis der er andre sociale og kulturelle forhold i byområdet, som er væsentlige at fremhæve, beskriv dem venligst her: Byen har vanskeligt ved at tænke i helheder, hvorfor det som led i områdefornyelsen kan overvejes at finde en bedre struktur på foreningsdannelsen og den demokratiske repræsentation i Stoholm. Borgerforeningen er f.eks. ikke virksom længere. Der er ikke umiddelbart mulighed for at bade i Stoholm, og indbyggerne i Stoholm, især de unge, søger derfor til området Birkesø lidt nordøst for Stoholm. Muligvis vil forbindelsen til Birkesø kunne forbedres som led i områdefornyelsen.

9 9. Beskrivelse af potentialer i det valgte byområde Beskriv potentialer vedrørende det valgte byområdes beliggenhed og herunder attraktionsværdier (f.eks. som nærhed til natur, vand, kultur m.v.): Stoholm ligger i og tæt ved naturskønne omgivelser, især de kuperede områder med gode udsigter over ådalen, hvilket giver mulighed for nye attraktive boliggrunde på sigt. Afstanden til både Skive og Viborg er trods de små og noget slyngede veje så begrænset, at pendling dertil er rimelig. Med rimelige kulturtilbud i byen, turistattraktioner i umiddelbar omegn og en forhåbentligt snart renoveret midtby, skulle der være gode muligheder for at løfte hele Stoholm. Beskriv potentialer vedrørende det valgte byområdes økonomiske udvikling (f.eks. mulighed for udvikling i private erhverv og service eller offentlig service, der kan bidrage til udviklingen): Nyudstykning og nybyggeri, herunder fortætning i midtbyen, er overordnet ønske for Stoholm. Bebyggelsesplan for og udvikling på krogrunden bliver en snarligt kommende aktivitet, der kan medvirke dels til forskønnelse af midtbyområdet og dels til den almindelige udvikling i Stoholm. Ny trafikring og dermed bedre betjening af såvel erhvervsområderne i byens periferi som aflastning af Stoholm Midtby vil for alvor hjælpe på udviklingen i hele byen. Hvis der er andre potentialer i det valgte byområde, som er væsentlige at fremhæve, beskriv dem venligst her: Stoholms Handelstandsforenings Byplanudvalg har via flotte initiativer vist, at der er stærke kræfter bag ønskerne om at løfte Midtbyen, og det allerede foretagne nedrivning af den forfaldne kro vidner også om at det er vilje- og handlekraft i området. Ligeledes skal der igen henvises til forsøgsansøgningen omtalt under punkt Beskrivelse af de overordnede mål og visioner for områdefornyelsen Hvad håber I på, at en eventuel områdefornyelse vil betyde for byområdet i løbet af de fem år, områdefornyelsen vil blive gennemført i byområdet? (se eksempler i vejledningen) Det overordnede mål med områdefornyelsen er at skabe bedre sammenhæng i Midtbyen, at skabe mere synlig forbindelse mellem stationen og byen, at skabe plads til rekreative arealer og ophold, at skabe bedre vilkår for handelslivet i Midtbyen, at gøre Midtbyen til et mere mangfoldigt sted at være, at skabe identitet, at tiltrække folk til Midtbyen og at skabe liv. 11. Borger- og aktørinddragelse i områdefornyelsen Beskriv hvilke mulige samarbejdspartnere, I gerne vil inddrage og samarbejde med i områdefornyelsen (f.eks. beboere, virksomheder, boligorganisationer, afdelingsbestyrelser, grundejerforeninger, handelsforeninger, kulturinstitutioner, skoler eller daginstitutioner): Så mange som muligt af ovennævnte grupper og institutioner inviteres til og forventes at deltage i såvel ansøgnings-, program- som gennemførelsesfasen, se også umiddelbart nedenfor. Beskriv hvordan I på nuværende tidspunkt forestiller jer at inddrage borgere og andre aktører i områdefornyelsen (f.eks. bred borgerinddragelsesproces, hvor alle borgere inviteres til at deltage eller mere selekteret borger-/aktørinddragelse, hvor I fokuserer på udvalgte målgrupper, eller en kombination af de to modeller): Initiativet til områdefornyelsen er taget af Stoholm Handelstandsforening og med det

10 nedsatte Byplanudvalgs Vision for Bymidten i Stoholm på baggrund af borgermøde d og , er der fremkommet en række gode forslag til, hvordan Stoholm bør udvikle sig. Se nedenfor under punkt 12. Der deltog ca. 40 borgere ved hvert af de 2 møder. Viborg Kommune ønsker at bygge videre på dette lokale initiativ og forankringen i byen, og konkret udmøntes samarbejdet allerede i nærværende ansøgningsfase ved, at kommunens projektleder afholder en række møder med Byplanudvalget, der består af 6 forskellige repræsentanter fra især Handelstandsforeningen og enkelte øvrige foreninger. Viborg Kommune har tidligt i ansøgningsprocessen opfordret såvel Byplanudvalget som den internt i kommunen nedsatte projektgruppe til at søge at inddrage også alle øvrige mulige interessenter fra Stoholm. Kontaktgruppen i Stoholm er i ansøgningsfasen omdøbt til følgegruppen Stoholm. I programfasen og i den senere gennemførelsesfase forestiller Viborg Kommune sig ligeledes, at det forpligtende samarbejde skal fortsætte på samme vis. Men også at processen i høj grad skal drives af borgerne, foreningerne og byen som sådan - eventuelt organiseret via følgegruppen Stoholm eller eventuel via en lignende demokratisk forankret gruppe af lokale ildsjæle. Det vil blive besluttet i programfasen. 12. Organisering af områdefornyelsesprojektet Beskriv hvordan I påtænker, at et eventuelt områdefornyelsesprojekt skal organiseres (f.eks. tværfaglige samarbejde mellem flere forvaltninger, hvilke forvaltninger som, I forestiller jer, vil deltage i projektet, hvilken forvaltning, der skal være overordnet ansvarlig, inddragelse af det politiske niveau osv.): Allerede i ansøgningsfasen har Viborg Kommune etableret en projektgruppe bestående af 8 personer fra forskellige forvaltningsgrene; Navn Forvaltning Område Telefon Mail Kompetencer Benny Christensen Teknik & Miljø Byggeri bc6@viborg.dk Projektleder By- og områdefornyelse Lotte Kunstmann Teknik & Miljø Natur & Vand lku@viborg.dk Kommunale arealer med parker og grønne områder Thorkild Vestergaard Teknik & Miljø Trafik & Veje tv@viborg.dk Trafikplanlægning, projektering, trafiksikkerhed, kollektiv trafik Malene Lauge Nielsen Teknik & Miljø Plan zmn@viborg.dk Lokalplanlægning Susanne Bendtsen Kultur Service & Event Fællessekretariatet sb9@viborg.dk Borgerguide Vibeke Ebbesen Job & Velfærd Sjørup Ældrecenter veb@viborg.dk Centerleder Birgit Nielsen Børn & Unge Stoholm Skole bn2@viborg.dk Administrativ leder Gruppen suppleres af ekstern konsulent fra sbs rådgivning a/s, og gruppen vil kunne suppleres med yderligere relevante fagpersoner. Det forventes at denne projektgruppe fortsætter i såvel programfasen som gennemførelsesfasen evt. med løbende udskiftning så gruppen hele tiden er besat med de for områdefornyelsen til enhver tid mest relevante fagpersoner. Ansøgningen er forinden fremsendelsen til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter behandlet af såvel udvalget for teknik og miljø som at det samlede byråd og der er fuld opbakning til ansøgning og projektidéerne. Endelig skal det fremhæves at byrådet har afsat de nødvendige midler på budgettet til at matche den kommende statslige bevilling. I programfasen vil det politiske niveau blive inddraget på mindst samme niveau.

11 13. Beskrivelse af de initiativer I på nuværende tidspunkt ønsker at igangsætte i forbindelse med områdefornyelsen Beskriv kort hvilke initiativer I ønsker at igangsætte i byområdet på baggrund af de fysiske, sociale og kulturelle udfordringer og potentialer, som I har beskrevet i punkt 7-9 og målsætningerne fra punkt 10: (se eksempler i vejledningen) Følgegruppen Stoholm har bl.a. på baggrund af 2 offentlige møder i februar og marts 2013 fremsat en række forslag, og disse er suppleret med yderligere idéer fra projektgruppen i Viborg Kommune. Ved løbende møder mellem projektlederen Benny Christensen og følgegruppen Stoholm er forslagene blevet yderligere bearbejdet. Foreløbigt er der oplistet følgende muligheder: Etablering og forbedring af torve, pladser, grønne arealer, opholdsarealer m.v.: 1) Forskønnelse af alle 4 gader i Midtbyen; dvs. Vestergade, Nørregade, Østergade, og Søndergade i hvert fald de centrale dele, bl.a. med bedre og flottere belægning, flere udendørs mødesteder, bænke, gade-træer mv. 2) Ny belysning i Vestergade 3) Dræning i Gyngemosen med henblik på rekreativt område, evt. med plantning af frugttræer rundt om 4) Grøn og rekreativ stiforbindelse fra stationsområde gennem Gyngemosen 5) Etablering af grønt areal på dele af kro-grunden 6) Torvedannelse på arealet syd for Vestergade 5-7 inkl. forskønnelse af enkelte bygninger samme sted og mulighed for lejlighedsvist overdækning med sejldug 7) Gavlmalerier og anden kunstnerisk udsmykning ved kendte kunstnere eller kunst- og designskoler, evt. kan forbindelsen til Krabbesholm Højskole udnyttes bedre. Etablering og gennemførelse af kulturelle og særlige boligsociale foranstaltninger, herunder etablering af lokaler til disse formål: 1) Renovering af stationsbygningen 2) Idræt på tværs et kombineret Multibane, Pannabane, Lege- og aktivitetsområde fælles for såvel eksisterende foreninger som alle andre borgere i og omkring Stoholm 3) Etablering af naturlegeplads i Dynamitskoven inkl. nedrivning og fjernelse af eksisterende skovhus således at Dynamitskoven kan blive et mødested for alle generationer. 4) Aktivering af parkanlægget med nyindretning af scenen, etablering af træningspavillon og oplyst kælkebakke 5) Anlæggelse af skiltede løberuter med udgangspunkt fra Vandrehjemmet Etablering af særlige trafikale foranstaltninger: 1) Trafikplan - Masterplan for trafikafviklingen i Midtbyen, inkl. grundig analyse af udfordringer i dag 2) Etablering af attraktiv og rekreativ forbindelse fra stationen til Midtbyen over krogrunden 3) Større svingbane ved Nørregade/Odingade, så trafiksikkerheden for bløde trafikanter højnes 4) Tydelige forgængerovergange ved Rema/Spar og bedre belysning samme sted 5) Trafikring etableres rundt om Stoholm Midtby, således at de 4 centrale gader i Midtbyen aflastes og fredeliggøres til handel, ophold og færden for bløde trafikanter samtidig med at støjforholdene forbedres for Midtbyens boliger. Ringen etableres bl.a. og især via effektiv skiltning. Og Vestergade konverteres til sivegade 6) Udvidelse af kørebanen/svinget ved Østergade/Ågade så trafikringen højner sikkerheden ved Stoholms østlige indkørsel 7) Regulering og forbedring af p-plads-forholdene i Midtbyen, bl.a. i Vestergade og ved kro-grunden 8) Bedre forhold for gående og cyklende over jernbaneoverskæringen Beskriv om der er andre områdebaserede indsatser i byområdet, og i så fald hvilke der er tale om: Der er ikke andre tilsvarende projekter i gang i Stoholm lige nu, men der henvises igen til ansøgningen til forsøgspuljen omtalt under punkt Inddragelse af private midler og andre ressourcer i områdefornyelsen Beskriv hvordan I vurderer, mulighederne er for at inddrage private midler og andre ressourcer i områdefornyelsen (f.eks. hvilke typer af bolig- og erhvervsinvesteringer kan tænkes at blive sat i gang som en del af områdefornyelsen eller efter en områdeindsats?):

12 Private investorer på hele eller dele af kro-grunden vurderes at være realistisk. Projektet Idræt på tværs til anslået 1,5 mio. - har foreløbig indsamlet og vil bidrage med frivilligt arbejde for Derudover søges andre relevante puljer og fonde. Projektet Dynamitskoven til anslået har foreløbigt tilsagn fra Friluftsrådet på og her søges også andre relevante puljer og fonde. En række af midtbyens boligejendomme fremtræder i en række situationer nedslidte eller i hvert fald at have behov for en del vedligeholdelse. Kun i begrænset omfang ville dette kunne gennemføres via byfornyelsesloven, og i stedet forventes, at mange af de private ejere vil gå i gang med en vis vedligeholdelse og nogle forbedringer, når kommunen er gået foran og vist vejen ved almindelig forskønnelse og forbedring på de offentlige områder i midtbyen. Endelig forventes både butikker og øvrige erhverv at få øget incitament til private investeringer, når byen for det løft som en områdefornyelse giver. Eksempelvist kan det blive en afgørende forskel for Stoholm Fritids- og Kulturcenter. 15. Overordnet budget Angiv budget, som knytter sig til de initiativer, I påtænker, skal indgå i områdefornyelsesprojektet: (se et eksempel i vejledningen) Se det udfyldte skema nederst i ansøgningen og vejledningen. 16. Finansiering af områdefornyelsen Finansiering af de samlede projektomkostninger Ansøgt udgiftsramme fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (reservation af støtte til områdefornyelse) Kommunens egenfinansiering Områdefornyelsens forventede samlede udgifter Har kommunen planer om at søge andre finansieringskilder? Hvis ja, hvilke og hvor sikker vurderer I, denne indtægtskilde er? Ja, muligheden for supplerende støtte via LAG og Naturerhvervsstyrelsen fra EU efter modellen 50 % af de øvrige offentlige bidrag, dog maksimal 55/45 af støtten fra MBBL, vil bliver undersøgt. På nuværende tidspunkt er der dog fortsat stor usikkerhed om hvorvidt det nuværende program fra forlænges, eller hvorvidt der kommer et helt nyt støtteprogram, og der er dermed også betydelig usikkerhed om, hvorvidt det i et givet nyt program vil være mulighed for at søge supplerende støtte. Umiddelbart må det dog forventes at ordningen med supplerende støtte via LAG fra EU fortsætter om end alle med relationer til områder også forventer (eller håber) at området bliver afbureaukratiseret, således at ikke helt så mange kommunale resurser skal bindes i ansøgning, kontakt, og regnskabsaflæggelse i forhold til Naturerhvervsstyrelsen. Har kommunen planlagt finansiering af andre byudviklingsindsatser udover områdefornyelsen i byområdet?

13 Ja, bygningsforbedring og friarealforbedring vil blive undersøgt og iværksat via kommunens ordinære eller evt. træk på den ekstraordinære ramme, og det er ganske givet på grundlag af de hidtidige undersøgelser, at der vil blive behov for igangsættelse af såvel privat som offentligt støttet bygningsistandsættelse. (Der er indhentet baggrundsoplysninger til ansøgningen - og flere steder citeret - fra kommuneplanen, fra Vision for bymidten i Stoholm af marts 2013, fra Wikipedia, fra statistikpakken indhentet fra DST, fra virksomheders, foreningernes og institutioners hjemmeside mv. )

14 VURDERINGSSKEMA VEDRØRENDE BYOMRÅDETS PROBLEMER I nedenstående vurderingsskema skal I give en sammenfattende vurdering af byområdets problemer. Det kan være svært at sammenfatte komplekse forhold i et byområde med et enkelt tal, men det er erfaringsmæssigt et nyttigt supplement for ministeriet til den øvrige beskrivelse af boligområdet. Princippet i skemaet er, at I skal give jeres vurdering af, i hvor høj grad en række forhold i byområdet er væsentlige problemer, som kan begrunde en områdeindsats. Vurderingerne gives i form af tal på en skala fra 1 til 5. Talværdierne har følgende betydning: Vurdering Betydning 0 Ikke relevant 1 Ikke noget problem 2 Et lille problem 3 Et vist problem 4 Et stort problem 5 Et meget stort problem VURDERINGSSKEMA FOR: Nedslidte byområder i mindre byer, hvor der er et væsentligt behov for en bymæssig udvikling I hvor høj grad er følgende forhold efter jeres vurdering et problem for området: Byens situation og udvikling - byen er afsides beliggenhed og har dårlige trafikforbindelser til større byer? - en negativ udvikling i erhverv og arbejdspladser? Vurdering på en skala en negativ befolkningsudvikling? 2 - en udvikling mod færre erhvervsaktive og flere 3 ældre? - en negativ udvikling i indkomster og skattegrundlag? - et fald i privat service? 3 - manglende kulturudbud og oplevelser i byen? 3 - mangelfuld offentlig service og institutioner? 2 Fysiske forhold i byområdet - nedslidte boliger med dårlig standard? 3 - tomme boliger? 3 - behov for nedrivning, renovering eller omdannelse af erhvervsbygninger? - grimme eller nedslidte bygninger og byrum? 4 - trafikproblemer? 4 - manglende beboer- og fritidsfaciliteter? 3 - nedslidte eller manglende friarealer? 3 Sociale forhold i byområdet

15 - mange beboere, som mangler beskæftigelse? 3 - overvægt af ældre beboere? 3 - mange beboere, som har sociale problemer? 2 - integrationsproblemer? 2 - problemer med misbrugere? 2 - problemer med kriminalitet? 2 Byfunktioner i selve byområdet - manglende nærhed til privat service? 2 - manglende nærhed til offentlig service? - manglende muligheder for fritidsaktiviteter? 3 Bilag til ansøgningen Bilag 1 Afgrænsning OF Stoholm Bilag 2 Kort OF Stoholm Bilag 3 Datapakke OF Stoholm Bilag 4 Billeder OF Stoholm 3

16 TJEKLISTE Alle punkter i ansøgningsskemaet er udfyldt og beskrevet - eller der er skrevet "Ikke relevant", hvis spørgsmålet ikke vurderes relevant for byområdet Projektets titel er entydig og dækkende for projektets indhold Ansøgers kontaktoplysninger er angivet Vurderingsskemaet er udfyldt Bilag er nummereret og anført i ansøgningsskemaet, og vedhæftet ved fremsendelse af ansøgningsskemaet Nøgletal er indhentet fra Danmarks Statistik og vedhæftet som bilag (ikke et krav). Se vejledning på ministeriets hjemmeside:

17 Vejledning til ansøgningsskema om reservation af udgiftsramme til områdefornyelse Nedslidte byområder i mindre byer, hvor der er et væsentligt behov for en bymæssig udvikling Titel på beslutning om områdefornyelse Områdefornyelsesprojektets titel oplyses. Vælg en entydig og dækkende titel, der knytter an til et navn i det byområde, I søger om støtte til. Kommunes adresse Kommunens adresse oplyses. Kontaktperson i kommunen Det oplyses, hvem der vil være projektets kontaktperson/projektleder. Det vil sige den person, som ministeriet kan henvende sig til med spørgsmål om projektet. Kontaktpersonens telefonnummer og mailadresse bedes oplyst. Ved ansøgning erklærer I jer indforstået med, at kommunenavn, titel, projektbeskrivelse og udgiftsramme samt kontaktpersons navn og telefonnummer offentliggøres, hvis projektet støttes med midler. Ansøgt udgiftsramme Angiv hvilket beløb ekskl. moms, der ansøges om tilskud til/reservation af støtte til. Det bemærkes, at den statslige udgiftsramme/støtte til den enkelte beslutning om områdefornyelse højst kan udgøre en tredjedel af kommunens udgifter til områdefornyelse, dog højst 10 mio. ekskl. moms. Dvs. at et projekt der støttes med 10 mio. fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, skal matches af en kommunal medfinansiering på minimum 20 mio. Den tildelte ramme til den enkelte beslutning (det enkelte områdefornyelsesprojekt) vil variere og kan være mindre end det ansøgte beløb. I forhold til områdetypen Nedslidte byområder i mindre byer er det i loven fastlagt, at denne områdetype prioriteres først ved uddeling af midlerne, men højst med 25 pct. af den samlede udgiftsramme - det vil sige 12,5 mio. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter kan give støtte/refusion til følgende udgifter: Udgifter til programudarbejdelse. Udgifter til eksterne konsulenter i forbindelse med information og borgerinddragelse, herunder udgifter til oprettelse af partnerskaber og til eksterne rådgivere eller projektledere ansat til det særlige formål at planlægge og koordinere den samlede indsats. Udgifter til planlægning af bygningsfornyelse i området, herunder opsøgende og informerende arbejde blandt ejere og lejere. Udgifter til etablering og forbedring af torve, pladser, grønne arealer, opholdsarealer m.v., herunder udgifter til projektering, tilsyn o. lign. vedrørende kommunale anlægsarbejder. Udgifter til etablering og gennemførelse af kulturelle og særlige boligsociale foranstaltninger, herunder etablering af lokaler til disse formål. Eksempelvis til etablering af kultur- og aktivitetshuse, kulturelle og sportslige aktiviteter samt boligsociale indsatser til særlige beboergrupper, f.eks. børn og unge, psykisk syge, misbrugere etc. Udgifter til etablering af særlige trafikale foranstaltninger, herunder udgifter til trafiksanering og forbedring af parkeringsforhold samt projektering og tilsyn o. lign. vedrørende kommunale anlægsarbejder.

18 Det gælder endvidere, at Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter ikke yder refusion af udgifter til: Aktiviteter der er igangsat inden tilsagnet. Det vil sige, at det er en forudsætning for refusionen, at arbejderne ikke er igangsat. Udgifter til udarbejdelse af byfornyelsesprogram er dog undtaget. Almindelige kommunale driftsudgifter eller udgifter til aflønning af kommunale medarbejdere, bortset fra projektledere, der har til opgave at planlægge og koordinere den samlede indsats ifølge programmet. Udgifter afholdt af private. Kommunens egen medfinansiering kan ikke erstattes af tilskud fra private fonde eller lignende. Reglerne om refusion af udgifter til områdefornyelse fremgår af ministeriets bekendtgørelse nr. 480 af 7. maj 2010 om statsrefusion af kommunale udgifter efter lov om byfornyelse og udvikling af byer. Læs mere på: Læs også bekendtgørelse nr. 911 af 16. september 2008 om udvælgelseskriterier for reservation af støtte til områdefornyelse efter lov om byfornyelse og udvikling af byer: KARAKTERISTIK AF DE REGIONALE OG LOKALE FORUDSÆTNINGER 5. Beskrivelse af problemer og udfordringer i byen og kommunen Under dette punkt beskrives problemer og udfordringer i byen og kommunen. Antal indbyggere i byen og befolkningsudviklingen i byen og kommunen de seneste år beskrives. Herefter bedes ansøgende kommune beskrive, hvilke problemer der er i forhold til: Byens beliggenhed og trafikforbindelser Byens og kommunens økonomiske udvikling Udbuddet af privat og offentlig service i byen. KARAKTERISTIK AF DET VALGTE BYOMRÅDE, DER SØGES OM RESERVATION AF UDGIFTSRAMME TIL 6. Overordnet beskrivelse af det valgte byområde Under dette punkt beskrives byområdet, hvortil der søges om reservation af udgiftsramme. Indsæt kort over byområdet eller vedhæft kortet som bilag til denne ansøgning. Angiv bilagsnummeret i ansøgningsskemaet og på kortet. Byområdes geografiske afgrænsning beskrives kort. Der skrives en kort karakteristik af det udvalgte byområde og dets udfordringer samt angivelse af antallet af beboerne. For yderligere om karakteristik af nedslidte byområder i mindre byer se beskrivelse heraf på Ministeriet for By, Bolig og landdistrikters hjemmeside under menupunktet "Områdefornyelse". 7. Beskrivelse af de fysiske og erhvervsmæssige forhold i det valgte byområde Under dette punkt beskrives de fysiske og erhvervsmæssige forhold ud fra følgende punkter:

19 Bebyggelsesstruktur og boligforhold Kulturarv Erhverv, detailhandel og erhvervsejendomme Trafikforhold, infrastruktur og byrum. 8. Beskrivelse af de sociale og kulturelle forhold samt foreningslivet i det valgte byområde Begrebet "foreningsliv" dækker over bl.a. handelsstandsforeninger, frivillige foreninger, sports- og kulturforeninger, pendlerforeninger, landbrugsforeninger m.v. 9. Beskrivelse af potentialer i det valgte byområde Er der væsentlige potentialer i selve byen, som har betydning for det valgte byområde, kan de også beskrives under dette punkt. I bedes beskrive, hvis der er potentialer i forhold til: Det valgte byområdes (byens) beliggenhed Det valgte byområdes (byens) økonomiske udvikling Det valgte byområdes (byens) udbud af privat og offentlig service. 10. Beskrivelse af de overordnede mål og visioner for områdefornyelsen Beskriv de resultater og virkninger, som I forventer, der vil kunne nås ved gennemførelse af et områdefornyelsesprojekt i det valgte byområde. En relevant overordnet målsætning for de nedslidte områder i mindre byer kunne være at opnå en mere balanceret befolkningssammensætning og -udvikling. Målet kunne være at tiltrække flere tilflyttere og at sørge for at fraflytningen minimeres. I forlængelse af dette overordnede mål kunne følgende - relativt brede målsætninger - være relevante: At sikre et mere varieret og tidssvarende udbud af boliger. At forbedre bymiljøet og begrænse gener - fx fra gennemkørende trafik. At opgradere miljøet omkring de lokale butikker. En hensygnende bymidte eller forretningsstrøg præget af nedslidte facader og anlæg, er ofte medvirkende til, at folk vælger at handle andre steder. At give bydele og byer et kulturelt løft og højne omfanget af kultur- og fritidstilbud eller etablere en bedre sammenhæng mellem de eksisterende tilbud. At fremme det lokale foreningsarbejde. At arbejde aktivt for flere tilflyttere til byen og medvirke til god integration mellem de "fastboende" og tilflytterne. 11. Borger- og aktørinddragelse i områdefornyelsen Det er en forudsætning for støtte, at I inddrager de parter, som berøres af områdefornyelsen. Ved parterne forstås borgere og andre relevante aktører og interessenter i området, som f.eks. beboerne, det lokale erhvervsliv, grundejere, foreninger, skoler, daginstitutioner m.v. Der er ikke særlige krav om, hvem der skal inddrages og hvordan. Det vil afhænge af områdets karakter og aktører samt kommunens eksisterende praksis. 12. Organisering af områdefornyelsesprojektet Under dette punkt beskrives, hvordan I påtænker at organisere et områdefornyelsesprojekt. I beskrivelsen kan f.eks. indgå overvejelser om, hvilke af kommunens forvaltninger, som vil blive inddraget i områdefornyelsen, og hvilken rolle de vil få. Endvidere beskrives hvilken forvaltning, som forventes at få hovedansvaret for områdefornyelsen og hvordan det politiske niveau og andre relevante parter vil blive inddraget. Eventuelt organisationsdiagram kan indsættes eller vedhæftes om bilag. I så fald oplys venligst under punktet, hvilket bilagsnummer organisationsdiagrammet har.

20 13. Beskrivelse af de initiativer kommunen påtænker i byområdet Under dette punkt beskrives de initiativer, som I på nuværende tidspunkt forventer at kunne igangsætte i forhold til at løse de problemer og udfordringer, som tidligere er beskrevet i ansøgningen. Beskrivelsen af initiativerne bør ligeledes tage udgangspunkt i de mål og visioner, som kommunen har skrevet for områdefornyelsen (jf. punkt 10). Det bemærkes, at den endelige fastlæggelse af indsatsen og initiativerne skal ske i et samarbejde med lokalområdets beboere og øvrige lokale aktører i forbindelse med udarbejdelse af byfornyelsesprogrammet. Områderne har forskellige forudsætninger. Der er i de fleste tilfælde brug for en kombination af en fysisk, social og kulturel indsats. Initiativer i byområdet kan f.eks. være: Opgradering af de mest centrale offentlige byrum. For eksempel etablering eller nyindretning af et centralt torv med tilføjelse af nyt byinventar og skiltning. En offentlig indsats på dette område medfører erfaringsmæssigt følgeinvesteringer, idet mange butiksejere selv går i gang med renovering af facader m.v. Trafiksanering. Mindskelse af gener fra gennemkørende trafik. Øget kulturudbud. Bedre mødesteder og rammer for kulturelle oplevelser, eksempelvis etablering af mødesteder i form af forsamlings-, borger- eller kulturhuse. Boligrenovering for eksempel med støtte som bygningsfornyelse. Herudover beskrives, om der allerede eksisterer andre områdebaserede indsatser i området, og i så fald hvilke der er tale om. 14. Inddragelse af private midler og andre ressourcer i områdefornyelsen Inddragelse af private midler og andre ressourcer i områdefornyelsen spiller en vigtig rolle i områdefornyelsen, og der lægges vægt på, at I arbejder aktivt for at fremme private investeringer i det udvalgte byområde. Beskriv, hvordan I vurderer, at mulighederne er for at inddrage private midler og ressourcer, og hvordan I konkret påtænker at inddrage disse midler. 15. Overordnet budget De overordnede budgetposter for projektet oplistes med udgangspunkt i de initiativer, som I har beskrevet under punkt 13. Et eksempel herpå kan være: UDGIFTER Kommunens andel Udgifter til udarbejdelse af byfornyelsesprogram, information og borgerinddragelse, herunder partnerskaber samt planlægning og koordinering af den samlede indsats Udgifter til planlægning af bygningsfornyelse i området Ministeriets andel Udgifter til etablering og forbedring af torve, pladser, grønne arealer, opholdsarealer m.v Udgifter til etablering og gennemførelse af kulturelle og særlige boligsociale foranstaltninger, herunder etablering af lokaler til disse formål Udgifter til etablering af særlige trafikale foranstaltninger Anden finansiering