alderdom Handicap og en socialpolitisk modsætning? Konference: Handicap og aldring

Transkript

1 Handicap og alderdom en socialpolitisk modsætning? Konference: Handicap og aldring København 21.maj 2014, Professor Institut for Statskundskab Aalborg universitet

2 Introduktion Forlænget levetid og aldrende samfund velkendt udvikling Men også flere mennesker med handicap lever længere og opnår dermed status som "gamle Og ældre kan udvikle funktionsevnenedsættelse, der ellers ville betragtes som handicap

3 Opdelte grupper Men ældre og handicappede betragtes både socialpolitisk, statistisk og forskningsmæssigt som to adskilte grupper Socialpolitisk ift opdelte forvaltninger og forskellige sociale rettigheder Forskningsmæssigt ift handicapforskningen centreret som om medborgerskab, diskriminering, empowerment og autonomi (Gustavsson et al, 2005). Aldringsforskningen fokuseret på ældre som omsorgsmodtagere og på indretningen af den offentligt udbudte ældrepleje, specielt med vægt på personalets arbejdsvilkår (Szebehely, 2005). Behov for at forskningen går på tværs af diciplinerne

4 Statistik: Sparsom og opdelt dokumentation. Ældredokumentation: kommunal indberetning siden 2007, ikke rehabilitering. Handicapdokumentation: Siden juli 2013 har alle kommuner skulle indberette en række oplysninger om visiterede ydelser til Danmarks Statistik

5 Behov for opmærksomhed og fokus Behovet for at se bredt på hvordan handicap i kombination med aldring vil præge vores fremtidige samfund Europarådet anbefaler medlemslandene at sikre ældre og mennesker med funktionsnedsættelse lige rettigheder til sociale serviceydelser og lige juridiske rettigheder (Council of Europe, 2009) WHO har i deres forskningsprogram Active ageing peget på behovet for at se på funktionsnedsættelse i et livstidsperspektiv (WHO, 2010)

6 Hvorfor opdeling? Strukturelle og kulturelle ligheder: Begge defineres ud fra en arbejdsmarkeds/velfærds opdeling, hvor man både som handicappet og som ældre tilhører kategorier, som opgøres i forhold til ikke-produktivitet på arbejdsmarkedet. Fælles udgangspunkt ift afhængighed og otherness, samt forestillinger om disengagement og isolation

7 Men også strukturelle og kulturelle forskelle: Forestilling om fysisk og mental svækkelse i alderdommen, men nu også forestilling om aktiv aldring -> nyt perspektiv på det at blive gammel. Vægt på aktive og identitetsskabende liv. Valget ikke at blive gammel. Svækkelse som konsekvens af tidligere levevis, snarere end uundgåelig livsfase. Distancering fra den svækkede ældre -> svært at støtte op om og identificere sig med handicaprelaterede problemstillinger (Priestly, 2003)

8 Ligeledes handicap som identitetsskabende komponent. Den sociale model -> handicap skyldes samfundsskabte barrierer. Strategien for ældre og handicaporganisationer er ofte at kræve anerkendelse og medborgerskabsrettigheder på baggrund af en distancering fra hinanden.

9 Væsentlige spørgsmål I hvilket omfang er der fællesskab i identitet og i udvikling af behov for handicappede, som bliver ældre, og ældre som får et handicap? Har ældre handicappede og handicappede ældre de samme rettigheder, mål og krav til velfærdsstaten? Hvor skaber lovgivningen forskelle, der er urimelige for den enkelte? Og hvordan tackles overgange mellem handicap og aldring, samt mellem aldring og handicap?

10 Forskningsprojekt Handicap og alderdom en socialpolitisk modsætning? Projektet fokuserer på aldring og handicap gennem livsforløbet samt konsekvenserne af aldring og stigende levetid: Betydningen af skifte fra handicappet til gammel, og fra gammel til handicappet: For individet For lokal praksis i kommunerne For velfærdsstaten Foreløbige resultater. Afsluttes Finansieret af VELUX fonden

11 Definitioner Gammel flydende begreb. Kronologisk, kulturelt, juridiske, biologisk? Pensionist, svækket, 80+? Handicappet fysisk, psykisk eller intellektuel funktionsnedsættelse, som afføder et kompensationsbehov for, at den pågældende kan fungere på lige fod med andre borgere. Social eller medicinsk model. Men ingen tal, da vi ikke registrerer handicap. Og subjektiv og objektiv opfattelse ikke nødvendigvis i overensstemmelse Funktionsevnenedsættelse som definition

12 Fremtidsscenarier? Antallet 65+ velkendt, demografisk fremskrivning mulig Ikke muligt at sætte tal på det samlede antal personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne: Personer registreres ikke efter en eventuel funktionsevne Og det er ikke muligt endegyldigt at definere, hvornår en person har en funktionsevnenedsættelse eller ej.

13 Udvikling i funktionsevnenedsættelse Flere og gode leveår, men også flere år med kronisk sygdom Selvom andelen af befolkningen med funktionsnedsættelse er faldet, vil aldringen af samfundet sandsynligvis lede til et stigende antal ældre med behov for hjælp og omsorg (Lafortune et al, 2007). Og risikoen for at erhverve handicap vokser fra en promille om året før tiårsalderen til et par procent om året i 60-års alderen

14 Bedre helbred over tid? Egenvurdering funktionsevne og helbred, år, køn, 1997 og 2012, % Egenvurdering funktionsevne og helbred, år, køn, 1997 og 2012, % Kvinder Mænd Kvinder Mænd 0 Kvinder Mænd Kvinder Mænd Funktionsevne,lav (7+) Subjektivt helbred, dårligt Funktionsevne,lav (7+) Subjektivt helbred, dårligt Kilde: Ældredatabasen

15 Udvikling i antal handicappede ældre? I England forventes antallet af udviklingshæmmede personer (learning disabilities) 60+, med fx Down s syndrom, at stige med 33% mellem 2001 og Dette på trods af at disse har en forhøjet risiko på (58 gange mere sandsynlig) for at dø inden det fyldte 50 år. Forventes frem til 2030 en fordobling i antallet af personer, der modtager ydelser rettet mod indlæringsvanskelighed (Emerson & Hatton, 2008)

16 Kilde: APPLICA & CESEP & EUROPEAN CENTRE: STUDY OF COMPILATION OF DISABILITY STATISTICAL DATA FROM THE ADMINISTRATIVE REGISTERS OF THE MEMBER STATES, 2007

17 Kilde: APPLICA & CESEP & EUROPEAN CENTRE: STUDY OF COMPILATION OF DISABILITY STATISTICAL DATA FROM THE ADMINISTRATIVE REGISTERS OF THE MEMBER STATES, 2007

18 Handicap/alderdom et forvaltningsperspektiv Begreber Begreberne ældre og handicappet anvendes typisk ikke. I stedet bruges udtrykket funktionsevne Behov Men aldersrelaterede behov stadig i fokus, samt restlevetid Når du så træder ned i praksis, altså så bruger vi mindre det der med at tale om handicap eller tale om ældre. Men dermed ikke sagt, at alder ikke har en betydning. Fordi alder ofte også er en del af det, der er med til at definere eller sige noget om din livssituation. Så der kan godt tegne sig forskellige perspektiver, når man skal vælge at lave en indsats. På om man laver indsatsen over for en, der er 88, eller om man laver det over for en, der er 62 (Lone, ledende medarbejder) (Baseret på interviewundersøgelsen) Tine Rostga

19 Organisation Organisatorisk opdelt/samlet, overgange: Der er det specielle ved det, at hvis man er handicappet i x kommune, inden man bliver 65 år, så skifter man ikke forvaltning. Det er derfor man snakker om hvornår man definere det at være handicappet. Ved sklerose er man handicappet og så bliver man i handicapforvaltningen indtil døden. Men hvis man nu har været udsat for en eller anden form for social katastrofe hjerneblødning eller blodprop i hjernen så overgår man fordi det er en normal ting der sker pga. høj alder end at den sker for unge mennesker, så det giver nogle særlige udfordringer, det gør det både i samarbejdet med to forvaltninger, men også for borgerne, fordi hvornår er det man kan gå over og hvornår er det man ikke kan gå over? (Michael, ledende medarbejder)

20 Tilpasning og coping Erfaring med at personer med livsvarig funktionsnedsættelse tilpasser sig til dette. Coper bedre i alderdommen ift. de evt. yderligere funktionsnedsættelser? De fleste af dem har også en hel anden tilgang til det at være handicappet. de er jo meget, jamen det er en del af deres liv. Og de agerer som regel meget bedre i det og har en bedre livskvalitet. og nogle af dem er jo rigtig aktive og laver alt muligt. er med i alle mulige foreninger og sport. på en eller anden måde har de jo haft hele deres liv til at vænne sig til, at det er sådan det er. (Lone, sagsbehandler) Rehabilitering Almindelig praksis på ældreområdet, mindre udbredt på handicapområdet

21 Repræsentation Ældreråd og Handicapråd: forskellige interesser, fokuspunkter og former for inddragelse: Formelt skal Handicaprådet for eksempel involveres direkte i at udarbejde kravspecifikationer, når der laves udbud. Hvis der skal købes serviceydelser eller produkter, og det skal der efter nogle bestemte regler, så skal de sidde med ved bordet ved udarbejdelsen af kravspecifikationerne. Det står i lovgivningen, at det skal Og det sker så typisk gennem et handicapråd. Det står der ikke omkring ældreområdet eksempelvis. (Birthe, ledende medarbejder)

22 Aldersbetingede sociale rettigheder og social praksis et juridisk perspektiv Sociale rettigheder Ikke identiske Fx Ledsageordning, Serviceloven 97: Kan følge med når man bliver 67, men kan ikke tilkendes 67+ BPA (borgerstyret personlig assistance) Serviceloven 95-96: Målgruppen er personer over 18 år. Der er ikke fastsat en øvre aldersgrænse Kommunalbestyrelsen kan derfor også udbetale kontant tilskud til BPA til personer over 67 år. Men det sker yderst sjældent

23 Handicapkompenserende ydelser (merudgift) (Serviceloven 100) Dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse. Til personer år. Uafhængigt af personens indkomst. Personer 65+ kan søge om et personligt tillæg efter pensionslovens 14. Indkomstbestemt. Fodpleje kunne være et eksempel [på 100 efter Serviceloven]. At hvis man er ung og ikke selv kan ordne sine fødder, så vil man opfatte det som en merudgift. I de fleste tilfælde at man så skal have fodpleje, for det bruger andre unge mennesker ikke. Men når man nærmer sig 60 år, så vil man sige, så er det ikke længere en merudgift. Fordi rigtig, rigtig mange mennesker i den alder bruger i forvejen at gå til en fodterapeut. (Charlotte, ledende medarbejder)

24 Hjælpemiddel (eller forbrugsgode?) Forskellen mellem hjælpemidler og forbrugsgoder ændrer sig i takt med samfundsudviklingen, således at et hjælpemiddel med tiden kan få status som almindeligt forbrugsgode, men ikke nødvendigvis for alle. Eksempelvis mobiltelefoner: Det er jo noget praktisk, der hele tiden flytter sig også. Man kunne godt forestille sig, at ældre mennesker stadig kunne få bevilget en IPod eller et eller andet. Det gør vi vist også stadig væk. Men grænserne for, hvornår bevilger man it-hjælpemidler, særlige mobiltelefoner, et eller andet, jamen de er et helt andet sted nu end for noget tid siden. Og i hvert fald unge mennesker vil man nok typisk ikke kompensere med sådan noget som hjælpemiddel. (Susanne, ledende medarbejder)

25 Opsamling Behov for et livsperspektiv og ikke opdelt ift alder Nødvendigt med et socialpolitisk og forskningsmæssigt perspektiv der ser på tværs af alder Behov for dokumentation og demografisk fremskrivning Organisatorisk opdeling, forskellige sociale rettigheder, forskellig praksis og manglende fælles repræsentation og inddragelse - et individuelt og samfundsmæssigt problem?

26

27 Tak for i dag