Prækvalifikation, Gellerup-Toveshøj, Brabrand Boligforening afdeling 4+5

Transkript

1 AVN/PJ/TBK Prækvalifikation, Gellerup-Toveshøj, Brabrand Boligforening afdeling Problemkompleks Tal fra BoSocData (boligforeningernes og Aarhus Kommunes fælles monitoreringssystem nærværende tal er årsstatus pr. 31. marts 2012) viser blandt andet om Gellerup og Toveshøj: At næsten 40 % af beboerne i Gellerup-Toveshøj er under 18 år. At andelen af børn og unge med dag/døgnforanstaltninger og andelen af kriminalitetssigtede unge er væsentligt højere end det kommunale gennemsnit. At 47,6 % af områdets børn har økonomisk friplads. At 50 % af de voksne beboere mellem år er udenfor arbejdsmarkedet, og at omkring halvdelen af denne gruppe desuden er på førtidspension. Aarhus Kommune og byens almene boligorganisationer arbejder aktuelt med en kategoriseringsmodel og i forlængelse heraf med en boligsocial strategi for byens udsatte boligområder. Man er enedes om at lægge fire indikatorer til grund for kategoriseringsmodellen Voksne udenfor arbejdsmarkedet; Kriminalitetssigtede unge; Unge, der ikke er i gang med en ungdomsuddannelse; Hærværk/Anmeldelser. Vedlagte bilag illustrerer på overordnet vis sammenhængen mellem aktiviteterne i nærværende prækvalifikation med kategoriseringsmodellens indikatorer. For at kvalificere de kvantitative indikatorer og for at skærpe anbefalingerne til en ny boligsocial indsats i området gennemførte Det Boligsociale Fællessekretariatet i vinteren en interviewrunde blandt nøglepersoner i området med henblik på at klarlægge anbefalinger til en kommende social helhedsplan. Hovedbudskabet var i den forbindelse, at en kommende social helhedsplan bør satse på: 1) Bedre koordinering af de kommunale aktiviteter og de boligsociale aktiviteter i området. 2) Mere synlig ledelse og styring af den boligsociale indsats. 3) Fokus på koordinering og samarbejde imellem de forskellige boligsociale projekter. 4) Derudover fremhæves væsentligheden ved at arbejde med empowerment, inklusion, sundhed og børn og unge i det boligsociale arbejde. På den baggrund ønsker områdets beboerrepræsentanter og Brabrand Boligforening i en ny boligsocial helhedsplan at sætte fokus på to hovedindsatsområder: 1) Børn, unge og familier og 2) Beboernetværk, inddragelse og demokrati. 2.0 Indsatser 2.1 Generelt omkring det kommende boligsociale arbejde i Gellerup og Toveshøj Den boligsociale indsats i Gellerup-Toveshøj har i det seneste årti været kendetegnet ved projektsatellitter, som ikke har været hverken tilstrækkeligt koordineret med hinanden eller med den kommunale indsats i området. Det vurderes således nødvendigt at oprette et boligsocialt sekretariat i området. Sekretariatet skal samle det boligsociale arbejde og bygges op omkring en boligsocial leder. Der etableres et miljø, hvor udvikling, koordinering og ledelse er nøgleordene. Lederstillingen ønskes besat så hurtigt som muligt efter godkendelse af nærværende prækvalifikation, så vedkommende tidligt i processen kan være med til at udforme den endelige helhedsplan og fremtidens boligsociale arbejde i Gellerup-Toveshøj. Den boligsociale leder får til opgave at udvikle det boligsociale arbejde i Gellerup-Toveshøj i kontinuerlig dialog med områdets beboere og kommunale samarbejdspartnere. Gellerup og Toveshøj har udstukket følgende principper for fremtidens boligsociale arbejde i området: * En indsats tæt på beboerne. * En indsats, der bygger på eksisterende tiltag og erfaringer, hvor det er muligt. * Forankringsplaner for alle indsatser inden igangsættelse. * Samarbejdsaftaler med alle samarbejdspartnere. * Fysisk samling på indsatsen i et boligsocialt sekretariat. * Fælles mål og retning for den samlede indsats. * En stærkere organisering af indsatsen herunder ansættelse af en boligsocial leder. * En klarere forventningsafstemning i forhold til områdets boligsociale arbejde imellem boligforening, kommune, politi og andre aktører. Det boligsociale arbejde skal indgå i et tæt koordineret samarbejde med områdets fysiske helhedsplan og have fokus på de sociale aspekter, udfordringer og muligheder, der opstår i forbindelse med de fysiske forandringer. Der tages helt naturligt og konkret udgangspunkt i de vedtagne effektmål for den fysiske helhedsplan, som drejebog for arbejdet hen mod en endelig, boligsocial helhedsplan. Ønskerne i nærværende prækvalifikation har derfor effektmålene og de tilhørende indikatorer som grundsten.

2 2.2 Indsatserne Børn, unge og familier Familie- og fritidsliv I den eksisterende sociale helhedsplan i Gellerup og Toveshøj ( ) indgår projektet Fritidspatruljen som et væsentligt element i den boligsociale børne- og ungeindsats. Projektet handler kort fortalt om at skabe gode og sunde legeaktiviteter for områdets børn. I et mere langsigtet perspektiv er formålet at give børnene og de unge et bedre afsæt til uddannelses- og voksenlivet og derudover at forebygge uhensigtsmæssig adfærd i området som følge af kedsomhed. (jf. effektmål for helhedsplan Gellerup-Toveshøj á juni 2009) Fritidspatrulje-projektet har fungeret godt, og behovet for sunde fritidsinteresser er ikke blevet mindre i Gellerup og Toveshøj siden 2009, hvormed Fritidspatruljen ønskes videreført og udbygget i nærværende prækvalifikation/helhedsplan. Der planlægges således oprettet en Ungdomsbutik i området et synligt sted, hvor børnene og de unge kan henvende sig og få luft under et indholdsrigt og meningsfyldt fritidsliv og hjælp mht. uddannelse. Tilbuddene i Ungdomsbutikken er som udgangspunkt lektiehjælp, fritidsjobs og hjælp til at finde fodfæste i (idræts)foreninger og til at finde rundt i uddannelsessystemet. Dertil kommer Fritidspatruljens eksisterende legeaktiviteter som beskrevet ovenfor. Fritidsjobaktiviteterne drives og finansieres i samarbejde med Fritids- og Ungdomsskoletilbuddet i Aarhus Kommune. Sammen med Fritids- og Ungdomsskoletilbuddet etableres ligeledes en række opkvalificeringsforløb i Ungdomsbutikken forstået på den måde, at det boligsociale arbejde i Ungdomsbutikken samler grupper af unge, der er motiverede for at deltage i forskellige opkvalificerende forløb. Motivationen for at deltage i et opkvalificeringsforløb kan fx være et fritidsjob. Fritids- og Ungdomsskoletilbuddet i Gellerup og Toveshøj tilrettelægger i samarbejde med de relevante uddannelsesinstitutioner kompetencegivende forløb for disse grupper af unge, og disse forløb OCN-certificeres, hvormed de unge får bevis (diplom) på de tilegnede færdigheder. Målet med dette er, at Ungdomsbutikkens kontakt og tillid hos de unge resulterer i opkvalificering og empowerment, hvormed flere unge i sidste instans vil gennemføre en ungdomsuddannelse. Tilbuddet kædes sammen med tilbuddet om lektiehjælp i Ungdomsbutikken, der koordineres med lektiehjælpen Tusindfryd på Gellerup Bibliotek og tilrettelægges, så den supplerer denne på en hensigtsmæssig måde. Aktiviteterne med at knytte kontakt mellem områdets unge og byens eksisterende (idræts)foreninger drives i tæt samarbejde med Idræts og integrationskonsulenterne i Globus 1 (Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice i Aarhus Kommune), der medfinansierer helhedsplanen med 10 ugentlige medarbejdertimer i helhedsplanens løbetid til dette formål. Der ansættes 2 medarbejdere (den ene på fleks-ordning) med det formål at sikre forældrenes involvering, deltagelse og opbakning til primært Ungdomsbutikkens aktiviteter, men sekundært også til andre boligsociale aktiviteter efter aftale med den boligsociale leder. Formålet er blandt andet at skabe større forældreopbakning til børnene og de unges skolegang, uddannelse og fritidsjob. Den samlede forældreinvolverende indsats kaldes Forældre på banen og får foruden forældreinvolveringen til Ungdomsbutikkens aktiviteter også den opgave at etablere værksteder baseret på frivillige/forældre i Toveshøj og Gellerups ledige (kælder)lokaler Beboerrådgivning i Toveshøj Man har i nogle år haft ansat en beboerrådgiver (uddannet socialrådgiver) 20 timer ugentligt i Laden. Gellerup og Toveshøj ønsker nu at gøre denne beboerrådgiver-funktion til en del af områdets sociale helhedsplan. Med dette tiltag, sammen med den nye boligsociale leders ansættelse, vil ledelsen, koordineringen og erfaringsudvekslingen af beboerrådgiverens arbejde med det øvrige boligsociale arbejde i området, styrkes betydeligt. Beboerrådgiveren hjælper med at opstille mulige løsninger på de problemer, beboerne kommer med. De problemer, der søges hjælp til, drejer sig typisk om hjælp til at læse og skrive breve og udfylde skemaer i forbindelse med arbejdsløshed, flytning, ankesager m.m. Kontakt til offentlige myndigheder fx sagsbehandler, læge, børns skole eller daginstitution m.m. Beboerrådgiveren fungerer også som bisidder, når beboere har brug for det, ligesom der tilbydes rådgivning omkring økonomiske problemstillinger, restancer m.v. 2.3 Indsatserne Beboernetværk, inddragelse, demokrati Byggeriets Folkekøkken Udgangspunktet for projektet Byggeriets Folkekøkken er, at det vil være givtigt for samhørigheden, netværksdannelsen og inddragelsen i renoveringen med et sted, hvor bygningsarbejdere, foreningsaktive, besøgende, beboere og ansatte kan mødes midt i byggerodet. I beboerhuset Laden, beliggende centralt mellem Toveshøj og Gellerupparken, eksisterer der allerede et professionelt udstyret køkken. Her holdes i dag foreningsdrevne fællesspisninger til glæde for områdets beboere. Ideen med Byggeriets Folkekøkkenprojektet er at udvikle denne funktion og etablere en åben frokoststue i Laden et sted, hvor områdets bygningsarbejdere,

3 gæster, ansatte og beboere kan spise frokost til små penge. Prisniveauet og tilgangen til maden henter inspiration i folkekøkken-traditionen men der tænkes i et folkekøkken, der også udnytter Gellerupparkens og Toveshøjs mangfoldige madtraditioner. I det omfang, der er kapacitet til det, vil der i Byggeriets Folkekøkken ligeledes være perspektiver i udbringning af måltider til områdets ældre, studerende, handicappede og de børnefamilier, som har vanskeligt ved at finde tid/overskud/lyst til hver dag at tilberede sunde måltider fra bunden. Råvarerne forventes i nogen udstrækning at kunne tilvejebringes igennem Verdenshaverne (se andetsteds i denne prækvalifikation) og via Urban farming-projektet, som Brabrand Boligforening og områdets beboere arbejder sideløbende med i samarbejde med Videnscenter for Landbrug et samarbejde, der med støtte fra Realdania tænkes mundet ud i, at fødevareproduktion bliver en del af områdets fremtid. Byggeriets Folkekøkken har også et beskæftigelsesperspektiv. Køkkenet i Byggeriets Folkekøkken planlægges drevet som virksomhedscenter efter aftale med beskæftigelsesforvaltningen (matchgruppe 2 indsatsparate kontanthjælpsmodtagere). Der påtænkes ansættelse af 1 projektleder og 1 kok/køkkenleder. Derudover drives køkkenet af borgere i aktivering; fortrinsvis beboere fra Gellerup og Toveshøj. For hver aktiverede beboer modtager projektet 500 kroner beløb pr. uge for at varetage aktiveringsopgaven. Den indledende dialog med beskæftigelsesforvaltningen herom har medført et konservativt bud på, at der løbende kan aktiveres 2 beboere i projektet. Disse er i aktivering 13 uger ad gangen, hvormed der påregnes at kunne aktiveres 7 beboere årligt i projektet. Refusionen for aktiveringsindsatsen kan indgå i finansieringen af Byggeriets Folkekøkken. Det er imidlertid væsentligt at understrege, at det primære formål med at have beboere i aktivering ikke er økonomisk. Det primære mål med at have aktiverede beboere i projektet er den deraf følgende lokale afsmitning af områdets madkultur og styrkelsen af beboerinvolveringen/ejerskabet i Byggeriets Folkekøkken og renoveringen. Foreningen Tousgårdens venner, som driver de eksisterende aktiviteter i Laden, er selvsagt en nær samarbejdspartner til projektet Verdenshaverne/Urban Farming Natur, jordbrug og grønne områder er motiverende rum for virkelyst. Daglig færden og arbejde i naturen virker afstressende og øger trivslen ikke mindst for psykisk sårbare mennesker. En af de store sociale udfordringer i Gellerupparken og Toveshøj er områdets psykisk sårbare voksne, herunder de mange PTSD-ramte. Den mistrivsel, der ofte følger med psykisk sygdom og psykisk sårbarhed, mærker naturligvis de psykisk sårbare selv, men den mærker også deres familier og i sidste instans boligområdet. Det er en stor og kompleks opgave at afhjælpe psykisk sårbare beboeres udfordringer, og det er i udgangspunktet ikke nogen boligsocial opgave. Gellerupparken og Toveshøj vil dog gerne bidrage til de psykisk sårbare beboeres trivsel ved i den boligsociale helhedsplan at styrke Verdenshave-projektet, der allerede eksisterer som spirende frivilligt initiativ i området, men som vurderes at kræve en ansat medarbejder, i opstartsfasen, for at kunne udfylde sit potentiale. Verdenshaverne består i dag af to stykker jord, et i Toveshøj og et i Gellerupparken, hvor en gruppe beboere arbejder med forskellige, mindre haveprojekter, rydder op i buskadset og laver huler med børnene. Et af de opstillede effektmål for områdets fysiske plan er, at andelen af områdets voksne beboere, som er selvforsørgende, svarer til andelen i Aarhus Kommune. Tanken er, at Verdenshaverne som del af den sociale helhedsplan udvikles til et større og stærkere aktivitetsforum og konkret til et virksomhedscenter, der delvist finansieres af refusion for aktivering af ledige beboere fra området. Projektet kobles tæt sammen med Urban Farming-tiltaget, som er en væsentlig del af den fysiske helhedsplan, og integreres på sigt heri. Urban Farming Gellerup Dyrket fællesskab fra Jord til Bord er som tidligere nævnt - et projektpartnerskab mellem Brabrand Boligforening og Videnscenter for Landbrug og er støttet af RealDania. Det omhandler etableringen af et økologisk, bæredygtigt jordbrugsfællesskab i Gellerup-Toveshøj, med beboernes sundhed, beskæftigelsesmuligheder, og områdets image for øje. Sammenkoblingen med Verdenshaverne er helt oplagt og vil sikre Verdenshaverne en solid og langsigtet forankring, ligesom det vil give oplagte muligheder for lokalt iværksætteri. Som Byggeriets Folkekøkken har Verdenshaverne også et umiddelbart beskæftigelsesperspektiv. Verdenshaverne tænkes drevet af borgere i aktivering; fortrinsvis beboere fra Gellerup og Toveshøj. For hver aktiverede beboer modtager projektet 500 kroner pr. uge for at varetage aktiveringsopgaven. Den indledende dialog med beskæftigelsesforvaltningen herom har medført et konservativt bud på, at der løbende kan aktiveres 2 beboere i projektet. Disse er i aktivering 13 uger ad gangen, hvormed der rundt regnet vil kunne aktiveres 7 beboere årligt i projektet. Refusionen for aktiveringsindsatsen kan indgå i finansieringen af Verdenshaverne. Det er imidlertid også her væsentligt at understrege, at det primære formål med at have beboere i aktivering ikke er økonomisk, men at øge fællesskabet og trivslen i området herunder trivslen hos en række psykisk sårbare beboere, som i forlængelse heraf kan bringes nærmere ordinær beskæftigelse.

4 2.3.3 Samvirket i Gellerup-Toveshøj Samvirket har i den eksisterende boligsociale helhedsplan haft en styrende rolle for de boligsociale aktiviteter. Denne model har vist sig ikke at være effektiv og fordelagtig for fremdriften og udviklingen i de boligsociale projekter. Med nærværende prækvalifikation/helhedsplan vil Brabrand Boligforening og beboerdemokratiet i området bidrage til at udvikle Samvirket og fokusere på Samvirkets kernefunktion som et netværk, hvor de fælles problemstillinger i området kan drøftes, og hvor nye initiativer og samarbejdsrelationer kan opstå. Samvirkenetværkets kvartals- og årsmøder er velfungerende som lokalt informations- og ideudviklingsforum, og har vist sig effektivt ved akut opståede problemsituationer, der har krævet beboernes/civilsamfundets reaktion. Eksempelvis har Samvirket flere gange spillet en rolle, når Gellerup og Toveshøj har oplevet sommerferie-uroligheder, afbrænding af containere m.v. Den kommende boligsociale leder forventes at indtræde i Samvirkets styregruppe for at sikre, at denne er velorienteret om, hvad der rører sig i området. Samvirket understøttes pt. i den nuværende helhedsplan af to ansatte en kommunalt ansat sekretær og en boligforeningsansat sekretær. Sidstnævnte er ansat i den eksisterende sociale helhedsplan og førstnævnte er kommunens medfinansiering i form af medgåede timer. Den boligforeningsansatte Samvirkesekretær udfases i løbet af foråret 2013, i takt med at nærværende plan igangsættes. Samvirket ønskes fremadrettet støttet med 10 timers ugentlig sekretariatsbistand. Herudover bevares den nuværende Samvirkeopgave med uddeling af aktivitetsmidler og aktivitetsstøtte, også med ca. 10 timer ugentligt. Denne opgave varetages fremadrettet af assistenten for den boligsociale leder Forankring af Foreningernes Hus og beboerinvolvering i nye beboerhuse i Gellerupparken-Toveshøj Tiden er nu til at iværksætte en målrettet forankringsproces af Foreningernes Hus. For at sikre, at den stadigt skrøbelige størrelse, som Husrådet er, kan tage fuldbyrdet over, ønskes projektlederstillingen og Landsbyggefondsstøtten udfaset i perioden Udfasningen af projektlederfunktionen i Foreningernes Hus tænkes at foregå på følgende måde: I dagmedio 2014: Foreningernes Hus 37 timer. Medio 2014 og året ud: Foreningernes Hus 30 timer. 2015: Foreningernes Hus 20 timer. 2016: Foreningernes Hus 10 timer og frem: Foreningernes Hus-lederen udfaset, husrådet selvkørende I takt med at projektlederstillingen i Foreningernes Hus udfases, vil Foreningernes Hus kunne hente nogen administrativ bistand fra det boligsociale sekretariat, ligesom der tænkes tilknyttet en pedel samt rengøringspersonale til huset. Foreningernes Hus kan drives for et årligt beløb på kroner. Disse midler kan fx tilvejebringes ved et bidrag fra de to afdelinger. De foreninger, der benytter sig af Foreningernes Hus, skal derudover fra 2013 gradvist tilvendes en brugerbetaling. (I den forbindelse indtænkes foreningernes mulighed for at opnå lokalestøtte fra Aarhus Kommune.) Der arbejdes også med tanken om, at der i Foreningernes Hus vil kunne udlejes arbejdspladser til nogle af de projekter, der hvert år med forskellige finansieringskilder ønsker at etablere sig i Gellerup og Toveshøj. På den måde sikres samtidig en bedre koordinering af disse udefrakommende projekter med beboerne, foreningerne og de eksisterende boligsociale aktiviteter i området. Trivsel og netværk har indflydelse på oplevelsen af tryghed i boligområder viser en ny rapport fra CFBU, hvormed tryghed også er et aspekt af Foreningernes Hus. Den tryghedsskabende effekt bliver især understreget af foreningerne selv, senest ved en workshop i Samvirke-regi, hvor man udtrykte stor glæde ved liv og lys i huset på stort set alle tider af døgnet. I den fysiske helhedsplan for Gellerup-Toveshøj er der planlagt etablering af to beboerhuse i henholdsvis Gellerupparken og på Toveshøj. Det vurderes, at erfaringerne med etableringen af Foreningernes Hus med fordel kan anvendes, når beboernes ejerskab i de nye huse skal sikres. Efterhånden som projektlederstillingen for Foreningernes Hus udfases, tænkes beboerinvolveringen i de nye beboerhuse opstartet Kommunikation og forankring I de vedtagne effektmål for den fysiske helhedsplan arbejdes der blandt andet med følgende målsætning og imageindikator: Andelen af 0-18-årige i området, der er sigtet for kriminelle forhold, svarer til andelen i Aarhus Kommune eller derunder samt Andelen af borgere i Aarhus Kommune der ser Gellerup-Toveshøj som et attraktivt sted at bo, er stigende. Tryghed og branding er ufravigelige nøgleord, når man skal tiltrække nye beboere og fastholde de ressourcestærke i et boligområde. For at løfte tryghedsniveauet er det udover en stærk forebyggende indsats på især B&U-området - afgørende, at boligforeningens daglige kommunikation omkring håndtering af helt konkrete situationer prioriteres højt. Derfor ønskes fremadrettet en helhedsorienteret kommunikationsindsats iværksat, for at kunne imødekomme de behov, der opstår efterhånden som den fysiske plan udfolder sig. En vedholdende, kommunikativ koordinering fremadrettet mellem alle sociale aktiviteter, både i Aarhus Kommune og boligforeningen, bliver essentiel for at sikre, støtte og udvikle de valgte indsatsområder og for at skabe det bedst mulige

5 grundlag for det fælles arbejde hen imod opfyldelsen af de fastsatte effektmål. I Gellerup-Toveshøj er gængse kommunikationsformer som fx , flyers og plakater sjældent de mest effektive. Derfor ønskes en kommunikationsindsats, der på den ene side handler om personlige møder, netværksdannelse m.v. for at sikre størst mulig beboerinvolvering - og på den anden side en mere traditionelt fagprofessionel indsats til at sørge for løbende overensstemmelse og sammenhæng med den fysiske helhedsplan. Den boligsociale kommunikationsindsats får bla. som fast opgave at byde nye beboere velkommen til området og formidle informationer om områdets mange muligheder for at deltage i et aktivt fritidsliv, foreningsliv og boligsociale aktiviteter m.v, samt etablere et korps af beboere, der vil vise de mange besøgende til området rundt og fortælle om stedets kvaliteter, udfordringer og tilbud. Der etableres en platform, der sikrer, at beboernes stemmer kommer til orde primært internt i området, og at der i den forbindelse bliver oprettet en beboerdrevet redaktion. Ambitionen er, at beboerne selv skal være med til at fortælle om deres område til interesserede udefra med konstant vished om, at de selv er dem, der er bedst informerede om status quo, fordi indsatserne forankres i deres eget engagement. 3.0 Organisering I forbindelse med den fysiske helhedsplan er der mellem Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening indgået en række aftaler vedr. organisering og langsigtet forankring af de forestående forandringstiltag. Med den nye boligsociale helhedsplan ønsker boligforeningen at styrke disse aftaler, således at de to planer kontinuerligt og gensidigt understøtter hinanden i at opnå de fælles målsætninger. Det er et mål for Brabrand Boligforening at integrere den boligsociale indsats på lige fod med de øvrige afdelinger; drift, udlejning mv, så indsatsen bliver et af organisationens faste ben. For at dette kan lykkes, skal organiseringen af den boligsociale indsats forankres i boligforeningens eksisterende organisationsstruktur; med udgangspunkt i foreningsbestyrelsens ad hoc udvalg, hvor den fysiske helhedsplan løbende diskuteres og behandles. En sådan forankring vil skabe den nødvendige synergi og sammenhæng mellem de to planer og sikre, at man kontinuerligt styrer i samme retning. Se herudover bilag for forslag til fremtidig samarbejdsorganisation med Aarhus Kommune. 4.0 Lokal evaluering Indsatserne i helhedsplanen evalueres løbende kvalitativt, og et udvalg af væsentlige statistiske indikatorer for området følges i BoSocData. Hvilke indikatorer, der måles fokuseret på, fastlægges i dialog mellem Landsbyggefonden og Brabrand Boligforening. Dog vil Brabrand Boligforening under alle omstændigheder følge områdets udvikling tæt i Det Boligsociale Fællessekretariats boligsociale områdeprofil, ligesom der vil være fokus på de fire faste indikatorer i Aarhus Kommunes og boligorganisationernes kategoriseringsmodel for udsatte boligområder (se vedlagte bilag). I forbindelse med den fysiske helhedsplan for Gellerup og Toveshøj gennemføres en survey, hvori der blandt andet spørges ind til trivslen i området. Denne survey forventes ligeledes gjort til et strategisk element i evalueringen. Der foretages løbende evalueringer af delprojekterne og der er handlevilje til at tilrette aktiviteterne som følge af de løbende evalueringer. 5.0 Medarbejderressourcer Boligsocial leder i perioden = 1 fuldtidsstilling. ½ assistent for den boligsociale leder + ½ stilling til hhv. aktivitetsmiddel-uddeling (10 timer) og Samvirkeassistance (10 timer) = 1 fuldtidsstilling. Indsatsområdet Børn, unge og familier: 4 medarbejdere (herunder en fleks-ansat) og derudover en medarbejder på 30 timer i perioden Medarbejderen på 30 timer (beboerrådgiveren) indgår som del af afdelingernes medfinansiering. I alt 2 fuldtidsstillinger, 1 fleks-ansat timers stilling. Indsatsområdet Beboernetværk, inddragelse og demokrati: Byggeriets Folkekøkken: 2 fuldtidsstillinger i perioden Verdenshaverne: 1 fuldtidsstilling i perioden Foreningernes Hus og beboerinvolvering i etablering af nye beboerhuse: Ind- og udfasning af to stillinger, sammenlagt 37 timer ugentligt, i perioden Kommunikationsindsats: 1 ½ fuldtidsstilling i perioden , fordelt på 1 fuldtid til boligsocial kommunikation + ½ stilling til koordinering og sammenhæng med den fysiske helhedsplan. I alt 5 fuldtidsstillinger + 1 deltidsstilling. Samlede medarbejderressourcer: 9 fuldtidsstillinger, 2 deltidsstillinger og 1 fleks-stilling.