Meritlæreruddannelsen 2017/2018

Transkript

1 Meritlæreruddannelsen 2017/2018 Åben Uddannelse AALBORG HJØRRING

2 M e r i t l æ r e r u d d a n n e l s e n I A a l b o r g / H j ø r r i n g Indhold M Generel information Meritlæreruddannelsen... Side 3 Udtalelse... Side 4 Optagelse Kandidat-, bachelor eller professionsbachelor... Side 5 Anden uddannelsesbaggrund... Side 5 Merit... Side 5 Adgangskrav til undervisningsfag... Side 6 Udtalelse... Side 7 Indhold Uddannelsens indhold... Side 8 Undervisningsfag... Side 9 Praktik... Side 9 Valg af undervisningsfag... Side 10 Fagenes omfang... Side 11 Supplering... Side 11 Frivillige kurser... Side 11 Tilrettelæggelse af undervisningen... Side 12 Undervisning og vejledning... Side 12 Udtalelse... Side 13 Rammer Studiemiljø... Side 14 Faciliteter... Side 14 Økonomi Deltagerbetaling... Side 15 Egenbetaling/arbejdsgiverbetaling... Side 15 Frister Ansøgningsfrist... Side 16 Besked om optagelse... Side 16 Information Yderligere information... Side 16 Informationsmøde... Side 17 Bekendtgørelse... Side 18 2

3 M Å B E N U D D A N N E L S E Meritlæreruddannelsen blev oprettet i 2002 og retter sig primært mod at arbejde som lærer i folkeskolen. Uddannelsen har til formål at give andre end ordinært læreruddannede mulighed for at tilegne sig kompetencer til at undervise. Meritlæreruddannelsen udbydes under Lov om Åben Uddannelse, hvilket betyder at der er deltagerbetaling på de fag, du skal læse. Generel information Meritlæreruddannelsen Uddannelsen er en erhvervsrettet videregående uddannelse, som bygger oven på din forudgående uddannelse. Efter endt meritlæreruddannelse er du fuldgyldig lærer, hvilket berettiger til ansættelse i folkeskolen og optagelse i Danmarks Lærerforening på samme vilkår som andre lærere. Vi udbyder Meritlæreruddannelsen i henhold til bekendtgørelse nr af 08/09/

4 M e r i t l æ r e r u d d a n n e l s e n I A a l b o r g / H j ø r r i n g Generel information SStuderende Özgen Özbay Jensen udtaler: Jeg er 36 år, alenemor til to piger på 6 og 7 år. Jeg er oprindelig uddannet frisør, men måtte tage afsked med mit fag grundet en skade i min ene skulder. Da jeg valgte meritlæreruddannelsen, som en ny vej for mig, var det ikke uden tunge overvejelser. Har jeg det, der skal til for at blive lærer? Er mine faglige forudsætninger tilstrækkelige? Hvordan disponerer jeg min tid hensigtsmæssigt, så både mit studie og min familie bliver tilgodeset? Kan det hænge sammen økonomisk? Er jeg for gammel til at indgå i et studiemiljø? Trods overvejelser var jeg dog ikke i tvivl om, at jeg var klar til at møde udfordringerne. Jeg så frem til at tage hul på et nyt kapitel i mit fremtidige erhvervsliv og min personlige udvikling, og det har også vist sig at være det helt rigtige valg for mig. Med musik og dansk som undervisningsfag har jeg erhvervet en bred faglighed, som jeg er utrolig stolt af, og som jeg glæder mig til at komme ud og bruge i folkeskolen. Min studietid har også haft stor betydning for mit sociale liv, idet flere af mine studiegrupper har udviklet sig til venskaber for livet. Endvidere er arrangementer som julefrokoster, aktivitetseftermiddage, studiecafeer, fredagscafeer og studieture med til at styrke fælleskabsfølelsen, og jeg har erfaret, at det ikke er alderen men indstillingen, der gør en forskel. I dag kan jeg se, at mine indledende overvejelser var de første spæde skridt på vejen til at blive lærer, idet lærerfaget i høj grad består af refleksion over eget ståsted, velovervejede beslutninger samt begrundede valg. For mig er læreruddannelsen ikke bare en uddannelse, men en livsforandrende oplevelse, der skærper mine refleksionsevner, udvider min viden om børn, forældre, samfund og læring. Lærerfaget inspirerer mig dagligt og skubber til min udvikling som menneske, mor, kommende lærer og samfundsborger. M 4

5 OOptagelse Hvis du har: afsluttet en kandidat-, bachelor- eller professionsbacheloruddannelse eller er mindst 25 år har afsluttet en erhvervsrettet uddannelse på mindst erhvervsuddannelses niveau og har mindst 2 års erhvervserfaring kan du blive optaget på uddannelsen. Du skal opfylde samtlige betingelser for at blive optaget. Å b e n U d d a n n e l s e Optag Der kan på baggrund af en konkret og individuel vurdering dispenseres fra adgangsbetingelserne, hvis en samlet vurdering af kvalifikationer og kompetencer kan begrunde optagelse. Derudover skal du være opmærksom på adgangskravene til undervisningsfagene. Disse skal være opfyldt, for at du kan påbegynde undervisningsfaget. Se mere under adgangskrav til undervisningsfag. Optagelse Merit Du kan søge om merit for fag på grundlag af allerede opnåede kvalifikationer fra andre uddannelser. Du skal oplyse på ansøgningsskemaet til uddannelsen, hvad du søger merit for og medsende dokumentation i kopi af de/den uddannelse/erhvervserfaring som skal indgå i vurderingen. Hver enkelt ansøger vurderes individuelt med hensyn til merit for fag i uddannelsen. Såfremt du ikke kan få merit for et fag, kan vurderingen evt. give fritagelse for et eller flere moduler i et fag. Du skal være opmærksom på, at de moduler du bliver fritaget for indgår i den afsluttende prøve i faget. 5

6 M e r i t l æ r e r u d d a n n e l s e n I A a l b o r g / H j ø r r i n g Optagelse Adgangskrav til undervisningsfag For at du kan blive optaget på undervisningsfagene skal du opfylde adgangskravet. Nedenstående skema viser, hvilket gymnasialt niveau du skal have læst faget på. For at opfylde adgangskravet skal du have bestået prøven i faget med karakteren 02. Hvis du har fået både en mundtlig og skriftlig prøvekarakter i faget, skal gennemsnittet af karaktererne være mindst 02. Hvis du ikke har været til prøve i faget, erstatter årskarakteren prøvekarakteren. Undervisningsfag Billedkunst Biologi Dansk og klassetrin Krav til adgangsgivende gymnasiale fag Kulturforståelse B, Mediefag B, Billedkunst C eller Design C Teknikfag A - proces, levnedsmiddel og sundhed Biologi B, Fysik B, Kemi B eller Naturgeografi B Dansk A Engelsk og klassetrin Engelsk B Fransk Fysik/kemi Fransk begynder- eller fortsættersprog B Teknikfag A eller Bioteknologi A, Biologi B, Fysik B, Kemi B, Naturgeografi B eller Teknologi B Geografi Historie Håndværk og design Biologi B, Fysik B, International Økonomi B, Kemi B eller Naturgeografi B Historie B, Idehistorie B, Samfundsfag B eller Samtidshistorie B Teknikfag A design og produktion eller Teknikfag A byggeri og energi, Mediefag B, Kulturforståelse B, Billedkunst C eller Design C Idræt og klassetrin Idræt B eller Dans B International profil Engelsk A med karakteren 7 Kristendomskundskab/ religion Madkundskab Matematik og klassetrin Musik Natur/teknologi Filosofi B, Historie B, Idehistorie B, Kulturforståelse B, Psykologi B, Religion B, Samfundsfag B eller Samtidshistorie B Bioteknologi A eller Teknikfag A proces, levnedsmiddel og sundhed, Biologi C eller Kemi C Matematik B Musik B Teknikfag A eller Bioteknologi A, Biologi B, Fysik B, Kemi B, Naturgeografi B eller Teknologi B 6 Samfundsfag Tysk Afsætning B, Historie B, International økonomi B, Samfundsfag B, Samtidshistorie B eller Virksomhedsøkonomi B Tysk begynder eller fortsættersprog B For alle fag gælder desuden, at man har mulighed for at blive kompetencevurderet (IKV), hvis man ikke opfylder det formelle krav, men har andre kompetencer, der kan sidestilles med kravet. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du har adgang til de fag, du ønsker dig, så er du velkommen til at kontakte vores studievejledning.

7 Å b e n U d d a n n e l s e SStuderende Astrid Lomholt udtaler: Optagelse Efter at have arbejdet som ingeniør indenfor miljøområdet i 20 år, heraf de sidste 12 år som leder, var jeg kørt fast og savnede en mening med mit arbejdsliv. Delvist via min søster, der er lærer, faldt mit blik på muligheden for at udnytte nogle af mine erfaringer og evner i et job som meritlærer en fantastisk opfindelse for sådan nogle som mig, der gerne vil bruge sig selv i arbejdet med andre mennesker. I samarbejde med studievejlederen blev der tilrettelagt et 2-årigt forløb for mig. Det er et komprimeret forløb og derfor lidt hårdt, men det må man jo forvente, når man vil færdiggøre uddannelsen på halv tid. Da jeg selv skal betale det hele og ikke får nogen form for økonomisk støtte, har jeg bestemt også en interesse i, at holde det indenfor de to år! På uddannelsen deltager jeg i fagene sammen med de ordinære studerende. Blandingen af unge og ældre studerende på et hold gir en god dynamik. Vi har forskelligt at lære hinanden og jeg lukrerede især i starten på deres viden om uddannelsen, dagligdagen på UCN og krav, jeg skal være opmærksom på. For det er en væsentlig lære fra det første år: Som meritlærerstuderende er man en lidt glemt minoritet og forventes at finde ud af meget selv, da der ofte kun informeres til de ordinære studerende. Derfor kan jeg kun give det gode råd: Spørg, spørg spørg! Personalet er venligt og svarer gerne, man skal bare selv komme i tanke om at søge informationen. Jeg er blevet mødt af nogle brandgode undervisere, der hele tiden har fokus på, hvad vi skal bruge teorien til i praksis, og som selv viser vejen ift. at levere afvekslende, inspirerende og inddragende undervisning. Og hold da op, hvor har jeg nydt undervisningen! Det er dejligt at komme på skolebænken igen og få fyldt ny viden på, og især de pædagogiske fag, der en helt ny verden for mig. De to praktikperioder har overbevist mig om, at det er den rigtige vej at slå ind på, hvis jeg vil beskæftige mig med noget, der gir mening og er sjovt. Det er også hårdt, man er PÅ på en helt anden måde end ved et kontorjob, som jeg er vant til, og man kan ikke lige holde en tænkepause med en kop kaffe, hvis der opstår et problem med en elev eller klasse - det skal som regel løses her og nu. Og kravet om meningsfuldhed, det har jeg fået opfyldt! Det gir i dén grad mening for mig at beskæftige sig med børns læring og trivsel, og der er kontant afregning i klassen, hvis noget virker eller ikke virker; man lærer sandsynligvis noget hver eneste dag i jobbet. Så det er dét jeg svarer, når nogen (især fra min tidligere brance) spørger, hvorfor i alverden jeg vil skifte et godt betalt lederjob ud med en startløn som lærer?? Og uden at det skal lyde frelst, så tror jeg også, at folkeskolen har brug for nogle andre typer lærere ved siden af de almindelige, måske specielt i disse reform-år, hvor det kan være en fordel at have erfaring fra andre brancher til at løse de kommende udfordringer. Jeg glæder mig til at blive færdig og komme ud og få et job, bruge mig selv og afprøve teorierne i længere forløb, end praktikken giver mulighed for. 7

8 I M E R I T L Æ R E R U D D A N N E L S E N I A A L B O R G / H J Ø R R I N G Indhold Indhold Uddannelsen har et omfang på 150 ECTS og består af 3 hovedområder: Praktik (10 ECTS) Undervisningsfag (minimum 70 ECTS) Pædagogik og lærerfaglighed (minimum 30 ECTS) Du skal have modulerne: - Almen undervisningskompetence - Elevens læring og udvikling - Inklusion, fag og praktik/special- og andetsprogspædagogik Resten er valgfrie moduler. ECTS står for European Credit Transfer System. I modulerne for pædagogik og lærerfaglighed får du almene kompetencer til at kunne varetage undervisning og tage vare på elevens læring, udvikling, trivsel og der er fokus på dannelse. Du skal vælge mindst 2 og højst 3 undervisningsfag. Det afhænger af dine øvrige valg. 8 Nogle moduler er obligatoriske andre er valgfrie. Du kan læse mere om de enkelte moduler og indhold på vores hjemmeside: uddannelser/lærer/uddannelsensindhold/studieordning Her kan du også se, hvilke moduler der er obligatoriske indenfor pædagogik og lærerfaglighed samt i hvert undervisningsfag. Som studerende på meritlæreruddannelsen følger du din egen uddannelsesplan. Din uddannelse planlægges individuelt ud fra de fag, du vælger og de fag som skal indgå i uddannelsen. Uddannelse skal være afsluttet senest 6 år efter studiestart. U P

9 U P Å b e n U d d a n n e l s e Vi udbyder alle undervisningsfag, men moduler oprettes kun, hvis der er tilstrækkeligt antal studerende, der ønsker Indhold Undervisningsfag det pågældende modul. Vi udbyder også fag som fjernundervisning. Praktik Praktikken er et særligt fag i uddannelsen. Praktikken skal give dig øvelse i at tilrettelægge, begrunde, gennemføre og evaluere undervisning og læreprocesser samt i at varetage almene læreropgaver. Den skal give dig kompetence til at arbejde med børn og unge i skolen. Du varetager andre typiske læreropgaver som skole-/hjemsamarbejde, klasselærerfunktion, m.v. Praktikmodulet er på 6 uger. Praktikken skal dække alle dine undervisningsfag. Praktikperioden afsluttes med en prøve. 9

10 Indhold M e r i t l æ r e r u d d a n n e l s e n I A a l b o r g / H j ø r r i n g Valg af undervisningsfag Du har mulighed for at tone din uddannelse gennem sammensætning af de undervisningsfag og moduler, du vælger i løbet af uddannelsen. Det er vigtigt at tænke over den organisering de fleste skoler har indført. Lærerne arbejder i team på enten indskolings-, mellemtrins- eller udskolingsniveau. F Du bør tænke over: Dine egne interesser og kompetencer Undervisningstimetallet i fagene Muligheder og behov i skolen. Skolerne ansætter nye lærere med udgangspunkt i deres undervisningsfag og kompetencer i øvrigt. Dette betyder, at det vil være hensigtsmæssigt, at valget af dine undervisningsfag hører til på samme trin. Fagene har forskellig vægt og der undervises i fagene på forskellige klassetrin. Nedenstående oversigt viser på hvilke klassetrin, der forgår undervisning og hvor mange timer eleverne ca. undervises i fagene. Praktisk-musisk Naturfag Humanistisk Klassetrin Indskoling Mellemtrin Udskoling Fag Vejl. timetal i alt Dansk x x x x x x x x x 2160 Engelsk x x x x x x x x x 630 Tysk/Fransk x x x x x 360 Historie x x x x x x x 360 Kristendomskundskab x x x x x x x x 300 Samfundsfag x x 120 Matematik x x x x x x x x x 1350 Natur/teknologi x x x x x x 360 Geografi x x x 120 Biologi x x x 150 Fysik/kemi x x x 210 Idræt x x x x x x x x x 630 Musik x x x x x x 330 Billedkunst x x x x x 240 Håndværk og design Madkundskab x x x x 390 F Timetallene er angivet i klokketimer. 10

11 F Å b e n U d d a n n e l s e Hvert modul er på 10 ECTS. Et modul svarer til en arbejdsbyrde på ca. 12 timer pr. uge. Hvis du er fuldtidsstuderende læser du 3 moduler på et semester, hvilket svarer til fuldtidsarbejde. Praktikken er fuldtidstudie. Indhold Fagenes omfang I henhold til Lov om Åben Uddannelse må man kun være fuldtidsstuderende 1 år. Vi tilrettelægger dit første årsværk (et års studier omregnet til heltid). S Supplering Du kan supplere din Meritlæreruddannelse med fag ud over, hvad bekendtgørelsen fordrer. Hvis du ønsker dette, har du mulighed for at følge fagene som enkeltfag. Supplerende fag indgår ikke i Meritlæreruddannelsen, og der udstedes særskilt enkeltfagsbevis for disse. Se særskilt folder om enkeltfag. F Frivillige kurser Vi anbefaler at du følger ikke-obligatoriske kurser, der er knyttet til læreruddannelsen. Disse udbydes som fagspecifikke kurser under Åben Uddannelse. Kurserne har fokus på forskellige områder. Det kan for eksempel være it kurser, korsang, artikelsøgning, klasselærerkursus, færdselslære inkl. førstehjælp eller forskel- lige emner og områder, der er tværfaglige i forhold til fag i læreruddannelsen. Der vil være forskellige udbud efterår og forår. Kurserne foregår i dagtimerne. Såfremt du er interesseret i dette, er du velkommen til at rekvirere særskilt folder om disse. Ansøgningsfrist og priser for kurserne vil fremgå i folderen. 11

12 T U M e r i t l æ r e r u d d a n n e l s e n I A a l b o r g / H j ø r r i n g Indhold Tilrettelæggelse af undervisningen Undervisningen er tilrettelagt efter de samme betingelser, som er gældende for den 4 årige læreruddannelse. De enkelte fag afsluttes med prøve efter læreruddannelsens bestemmelser. Undervisningen tilrettelægges på heltid eller deltid på hold med fremmøde eller som fjernundervisning. Det kan også være en kombination af ovennævnte. Derudover kan dit studie planlægges, så du har mulighed for at læse fag både i Hjørring og Aalborg, hvis dette kan passe sammen. Undervisning og vejledning Uddannelsen er en pædagogisk uddannelse. For alle fagene gælder, at vi arbejder ud fra et fagsyn, hvor faglige og pædagogiske aspekter indgår i en helhedstænkning. Vi lægger vægt på varierede arbejdsformer, der forudsætter, at du som studerende viser engagement, initiativ og selvstændig stillingtagen. Mål, indhold og prøver i fagene er de samme, som gælder på den 4 årige læreruddannelse. 12 Du skal opfylde studieordningens betingelser for at blive indstillet til prøve. Som studerende under Åben Uddannelse har du ikke mødepligt, men deltagelsespligt. Det betyder, at du skal opfylde kravene i modulbeskrivelserne i forhold til at få godkendt modulet.

13 Å b e n U d d a n n e l s e SStuderende Per Winther udtaler: Indhold Jeg er 52 år, og startede i august 2013 på meritlæreruddannelsen. Tidligere har jeg arbejdet 28 år som bankmand, hvor mit fokus de seneste godt 20 år har været på erhvervskunder. Som så mange andre i branchen mistede jeg mit job i 2012, og det er ikke let at finde noget andet. Og hvad så? Jeg var træt af at gå ledig, og spurgte skoleledelsen på den lokale skole, om ikke de kunne bruge mig som vikar. Det kunne de godt. De første uger var med tysk og fransk i udskolingen, og herefter har jeg prøvet meget forskelligt, både i indskoling, mellemtrin, udskoling, A-klasser og modtageklasser. Det har været meget givende, selv om jeg er træt efter 6 lektioner! Jeg fik i hvert fald lyst til mere! I sommer startede jeg derfor på meritlæreruddannelsen på UCN, Aalborg. Den første dag blev vi modtaget af et par søde mentorer, Gitte & Özgen. De fulgte os hele intro-perioden, og kunne svare på alle spørgsmål. Vi blev af IT-afdelingen hjulpet i gang med alt det bøvlede, så alt var klappet og klar fra undervisningen startede. Skemaet var ikke overvældende, mente jeg, men studievejlederen mente, at jeg ville få nok at se til. Hun havde ret! Ud over de skemalagte timer mødes vi i vores studiegrupper. Det tager tid at læse lektier og forberede sig, specielt når det er nogle år siden man har prøvet det! Fagene er interessante, men sværere fagligt end jeg havde regnet med. Livet som studerende er anderledes end det man er vant til fra arbejdslivet. Holdene er sammensat som en blanding af studerende på den 4 årige uddannelse, merituddannelsen, og uddannede lærer og det giver et godt mix. Det sociale kan man jo vælge til og fra, så når der bliver arrangeret pub-crawl, hyttetur eller fester, kan man vælge det fra. Som +50 årig føler jeg måske, at jeg er et andet sted i livet. Som meritlærerstuderende på UCN Aalborg føler jeg, at jeg er et GODT sted i livet! 13

14 S F M e r i t l æ r e r u d d a n n e l s e n I A a l b o r g / H j ø r r i n g Rammer Studiemiljø Vi bestræber os på at skabe et inspirerende og vedkommende studiemiljø med god plads til samtale og diskussion. Udover undervisningslektioner arrangeres der fore- drag, stormøder, debat, teater og musik m.m. Du er som studerende meget velkommen til at deltage i disse forskellige arrangementer. D Faciliteter Vi har gode faciliteter, som udgør rammen om dit studium. Du kan arbejde i de forskellige lokaler og værksteder, selvfølgelig også ud over den normale undervisningstid. Der er også mulighed for at bruge idrætshallen, hvor der er diverse faciliteter. Vores pædagogiske bibliotek er udstyret med masser af faglitteratur. 14 I vores kantiner kan du købe mad og drikkevarer til fornuftige priser. Der er forskellige åbningstider i kantinerne i Hjørring og Aalborg. Hvis der ikke er åbent, kan et hold dog altid lave en aftale med kantinen via underviseren. E

15 Å b e n U d d a n n e l s e Deltagerbetaling Uddannelsen gennemføres under lov om Åben Uddannelse og er derfor med deltagerbetaling. Hver modul koster kr ,- De oplyste priser er kun gældende for dette studieår. Du må derudover regne med udgifter til bøger, kopier, print og evt. andre materialer - varierende fra fag til fag. Hvis der på et hold træffes beslutning om deltagelse i ekskursioner, studierejser eller internater, sker dette ligeledes for egen regning. Det anbefales, at du - såfremt du ikke allerede har en bærbar pc - anskaffer en sådan. I starten af hvert semester udsendes der faktura på deltagerbetalingen for de tilmeldte moduler. Pengene betales ikke tilbage, hvis du er påbegyndt undervisningen i det pågældende semester. Det vil sige, at eventuel framelding skal ske skriftligt inden første undervisningsgang. Økonomi Egenbetaling/arbejdsgiverbetaling Egenbetaling Hvis du selv skal betale uddannelsesforløbet, skal du på ansøgningsskemaet angive, at der er tale om privat betaling. Arbejdsgiverbetaling Hvis din arbejdsgiver eller anden instans skal betale uddannelsesforløbet, skal du få dem til at stemple og underskrive ansøgningsskemaet samt oplyse EAN nr. Faktura vil så blive sendt direkte dertil. Mulighed for støtte Der er ikke mulighed for at få SU til uddannelsen, men man kan søge om Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU), hvis du opfylder betingelserne for dette. Du kan få flere oplysninger om SVU på Du kan også ringe til Studievalg, som er SVU-administrator på tlf

16 A B M e r i t l æ r e r u d d a n n e l s e n I A a l b o r g / H j ø r r i n g Frister Ansøgningsfrist Fristen for at søge ind på uddannelsen er den 3. april Du skal bruge ansøgningsskemaet i folderen og vedlægge skriftlig begrundelse samt dokumentation for optagelseskravene. Besked om optagelse Senest med udgangen af juni vil du få svar på, om du er optaget på det ønskede uddannelsesforløb. 16 Der udsendes et optagelsesbrev bilagt evt. uddannelsesplan med angivelse af fag og holdnr. Såfremt skemaet er klar, vil dette også være med som bilag Y

17 Å b e n U d d a n n e l s e Yderligere informationer Du er velkommen til at kontakte: AALBORG: Telefon Helle Rahbek Thomsen studievejleder Direkte tlf hrt@ucn.dk HJØRRING: Telefon Kirsten Larsen studievejleder Direkte tlf kal@ucn.dk Information Camilla Øland studievejleder Direkte tlf cto@ucn.dk Mandag - fredag kl (for personlig vejledning ring og reserver en tid hos en af studievejlederne) Du kan også få mere information på vores hjemmeside: I Vi afholder Informationsmøder Onsdag den 8. marts 2017 kl Mylius Erichsens Vej Aalborg SØ Tlf Torsdag den 9. marts 2017 kl Skolevangen Hjørring Tlf Der informeres om alle vores uddannelser. 17

18 M e r i t l æ r e r u d d a n n e l s e n I A a l b o r g / H j ø r r i n g Bekendtgørelse Bekendtgørelse nr af 08/09/2015 om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen I medfør af 22 og 31, stk. 3, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr af 23. oktober 2014, og 2, stk. 9, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 64 af 26. januar 2015, fastsættes efter bemyndigelse: Kapitel 1 Formål og varighed 1. Formålet med uddannelsen er, at den studerende gennem uddannelsen tilegner sig den viden og de færdigheder, der er forudsætningen for at kunne virke som faglig, pædagogisk og didaktisk kompetent lærer i den danske folkeskole i henhold til folkeskolens formål, jf. folkeskolelovens Uddannelsen er normeret til 240 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Stk. 2. Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor som lærer i folkeskolen. Den engelske titel for den uddannede er Bachelor of Education. Stk. 3. Uddannelsens engelske betegnelse er Bachelor s Degree Programme in Education. 3. Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter studiestart. Heri medregnes ikke fravær på grund af graviditet, fødsel og adoption. Stk. 2. Institutionen kan, hvor særlige forhold foreligger, give dispensation til forlængelse af uddannelsens gennemførelse. Kapitel 2 Indhold 4. Uddannelsen består af følgende: 1) Lærerens grundfaglighed, svarende til ECTS-point. 2) Undervisningsfag, svarende til ECTS-point. 3) Praktik, svarende til 30 ECTS-point. 4) Bachelorprojekt, svarende til ECTS-point De studerende skal tilbydes kurser vedrørende følgende: 1) Færdselslære, inklusive førstehjælp. 2) Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. 3) Uddannelse og job. 4) Det praktisk-musiske fagområde. 5) Skrivning og retorik. Stk. 2. Deltagelse i kurserne er frivilligt for den studerende. Det er en forudsætning for udstedelse af kursusbevis, at den studerende har deltaget aktivt i kurset. 6. Kompetencemål for uddannelsen, jf. 4, nr. 1-4, og for de frivillige kurser, jf. 5, nr. 1-5, fremgår af bilagene 1-5.

19 Å b e n U d d a n n e l s e Stk. 2. Kompetencemålene for uddannelsen og de frivillige kurser, jf. stk. 1, beskriver den viden, de færdigheder og den refleksion, den studerende skal kunne demonstrere for at have opfyldt målene. 7. De studerende kan tilbydes kurser i undervisning af voksne og i andre emner og aktiviteter, der peger mod lærernes arbejdsområder. De studerende kan desuden tilbydes at deltage i korsang og sammenspil. Stk. 2. De studerende kan tilbydes svømmelæreruddannelse, jf. bekendtgørelse om svømmelæreruddannelsen. Kapitel 3 Struktur og tilrettelæggelse 8. Lærerens grundfaglighed og undervisningsfag består af moduler på hver ECTS-point. Stk. 2. Et modul skal være kvalificerende i forhold til et eller flere kompetencemål, jf. bilagene 1-3 og 5. Bekendtgørelse 9. Lærerens grundfaglighed består af følgende to hovedområder med henholdsvis 4 og 1 kompetencemål, jf. bilag 1: 1) Pædagogik og lærerfaglighed, herunder a) elevens læring og udvikling, b) almen undervisningskompetence, c) specialpædagogik og d) undervisning af tosprogede. 2) Almen dannelse: Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab. 10. Undervisningsfagene består af fag, svarende til undervisningsfagene i folkeskolen, jf. folkeskolelovens 5, stk. 2. Stk. 2. Uddannelsen skal tilrettelægges således, at den enkelte studerende almindeligvis opnår undervisningskompetence i 3 undervisningsfag, dog mindst 2 undervisningsfag. Stk. 3. Den enkelte studerende skal almindeligvis opnå undervisningskompetence i et af undervisningsfagene Dansk klassetrin, Dansk klassetrin, Matematik klassetrin eller Matematik klassetrin. 11. Praktikken har, ligesom fagene og professionsbachelorprojektet, til formål at skabe kobling mellem teori og praksis med henblik på, at den studerende erhverver teoretisk funderede praktiske færdigheder i at forberede, gennemføre og evaluere undervisningsforløb. Stk. 2. Den studerende skal have praktik i de valgte undervisningsfag. 12. Praktikken består af moduler på 5-15 ECTS-point og tilrettelægges således, at der sker en uddannelsesmæssig progression i overensstemmelse med kompetencemålene på niveau I, II og III, jf. bilag 3. Stk. 2. Praktikken skal forberedes, gennemføres og efterbehandles i samarbejde med undervisningsfagene og Lærerens grundfaglighed. Stk. 3. Praktikken finder sted på skoler på grundskoleniveau og kan efter godkendelse af professionshøjskolen i det enkelte tilfælde finde sted i udlandet, på Færøerne eller i Grønland. Stk. 4. Den studerende har mødepligt til praktikken. 13. Professionshøjskolen godkender de praktikskoler, der indgår i praktiksamarbejdet, på grundlag af kvalitetskrav, som professionshøjskolen har udarbejdet. Stk. 2. Praktikskolen udarbejder en uddannelsesplan for praktikken i overensstemmelse med kompetencebeskrivelsen for den pågældende praktikperiode. Professionshøjskolen skal godkende uddannelsesplanen. 19

20 M e r i t l æ r e r u d d a n n e l s e n I A a l b o r g / H j ø r r i n g Bekendtgørelse 14. Den studerende skal udarbejde et skriftligt professionsbachelorprojekt med udgangspunkt i en konkret empirisk problemstilling, hvori inddrages resultater fra konkrete forsknings- og udviklingsprojekter og forskningsbaseret litteratur inden for grundskoleområdet. Problemstillingen skal tage afsæt i folkeskolens praksis eller praksis fra andre skoleformer. Kompetencemålene for professionsbachelorprojektet fremgår af bilag Den studerende har pligt til at deltage i uddannelsen, som den tilrettelægges af professionshøjskolen. Kapitel 4 Udbud af og adgang til undervisningsfag 16. Den studerende har adgang til moduler i undervisningsfag, når den studerende i den adgangsgivende gymnasiale uddannelse har opnået karakteren bestået på det niveau, der er fastsat i bilag 6. Stk. 2. Institutionen fastsætter i studieordningen forudsætningerne for adgang til moduler, der kvalificerer til flere undervisningsfag i overensstemmelse med adgangskravene i bilag 6. Stk. 3. Studerende, der ikke opfylder adgangskravene i bilag 6 til det eller de ønskede undervisningsfag, har, hvis de opfylder betingelserne i bekendtgørelse om gymnasial supplering (GS-bekendtgørelsen), mulighed for også efter optagelse på uddannelsen gennem gymnasial supplering at opfylde adgangskravene. Stk. 4. Professionshøjskolen kan efter en konkret og individuel vurdering dispensere fra adgangskravene i bilag 6, hvis det skønnes, at den studerende har de nødvendige kvalifikationer til at følge undervisningen i undervisningsfaget. 17. Professionshøjskolen kan i studieordningen fastsætte begrænsning i adgangen til modulerne i et undervisningsfag. Adgang til modulerne i undervisningsfaget skal i givet fald ske på grundlag af en vurdering af den studerendes forkundskaber i faget. Kapitel 5 Prøver 18. I løbet af 1. studieår afholdes en ekstern prøve i mindst et kompetencemål, der skal bestås inden udgangen af den studerendes 2. studieår, jf. bilag 1-3. Stk. 2. Undervisningsfag afsluttes med 1 ekstern prøve. Prøven skal bestå af mindst 2 delprøver, og der gives en samlet karakter. Stk. 3. Almen dannelse afsluttes med 1 ekstern prøve. Prøven kan bestå af flere delprøver, og der gives en samlet karakter. Stk. 4. Pædagogik og lærerfaglighed afsluttes med 1 ekstern prøve og 1 intern prøve, som samlet skal dække kompetenceområderne under pædagogik og lærerfaglighed, jf. bilag 1. Hver prøve kan bestå af flere delprøver med hver sin prøveform, og der gives en samlet karakter for hver prøve. Stk. 5. Alle prøver i kompetencemål bedømmes med en karakter efter 7-trins-skalaen Hvert af niveauerne I, II og III i praktikken afsluttes med en prøve bedømt med en karakter efter 7-trins-skalaen. Stk. 2. To af prøverne er eksterne prøver og bedømmes af en praktiklærer, en underviser udpeget af professionshøjskolen og en ekstern censor. Stk. 3. En af prøverne er intern og bedømmes af en praktiklærer og en underviser udpeget af professionshøjskolen. Stk. 4. Prøverne finder sted på praktikskolerne eller på uddannelsesinstitutionen. 20. Professionsbachelorprojektet afsluttes på 4. studieår ved en mundtlig ekstern prøve, hvor der gives en samlet individuel karakter for projektet og den mundtlige præstation.

21 Å b e n U d d a n n e l s e Ved prøverne bedømmes det, i hvilken grad kompetencemålene er opfyldt, jf. bilag 1-4. Stk. 2. I vurderingen af, i hvilken grad den studerende har opfyldt kompetencemålene, indgår, at den studerende 1) kan gøre rede for kendt viden, færdigheder og grundlæggende processer, 2) kan fremstille sammenhænge og analysere kendte situationer og problemstillinger gennem anvendelse af tilegnet viden og færdigheder og på den baggrund handle i pædagogisk praksis og 3) kan reflektere over og vurdere nye situationer og problemstillinger, som kræver selvstændige vurderinger og alternative måder at handle på i pædagogisk praksis. Stk. 3. Målet for prøven i undervisningsfagenes kompetencemål, jf. bilag 2, er at vurdere, om den studerende demonstrerer undervisningskompetence i det pågældende fag i folkeskolen. Stk. 4. For prøverne gælder i øvrigt reglerne i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Bekendtgørelse 22. Den studerendes gennemførelse af et modul eller en flerhed af moduler skal godkendes ved afslutningen af modulet eller modulerne. Betingelserne for godkendelse fastlægges i studieordningen og kan baseres på enten opfyldelsen af objektive kriterier eller ved prøve med hjemmel i eksamensbekendtgørelsen. Stk. 2. Moduler, der godkendes ved prøve, bedømmes enten med en karakter efter 7-trinsskalaen eller ved bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. Kapitel 6 Studieordning 23. Inden for rammerne af denne bekendtgørelse og eksamensbekendtgørelsen fastsættes de nærmere regler for uddannelsen i en studieordning, jf. 24. Stk. 2. Studieordningens fællesdel udarbejdes i fællesskab af de professionshøjskoler, der er godkendt til at udbyde uddannelsen. Studieordningens institutionsdel udarbejdes af den enkelte professionshøjskole. Stk. 3. Inden en studieordning godkendes og ved væsentlige ændringer heraf indhentes en udtalelse fra censorformandskabet. Stk. 4. Studieordningen og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse. Stk. 5. Ved udstedelse af ny studieordning og ved væsentlige ændringer af den gældende studieordning skal der fastsættes overgangsregler i studieordningen. Stk. 6. De gældende og tidligere studieordninger skal være tilgængelige på professionshøjskolens hjemmeside. 24. Studieordningens fællesdel skal indeholde regler om følgende: 1) Afsluttende prøver for hvert undervisningsfag, Pædagogik og lærerfaglighed samt Almen dannelse, herunder prøveform og tilrettelæggelse. 2) Særlig tilrettelæggelse af prøver for studerende, der har opnået merit for moduler, der kvalificerer til den afsluttende prøve, jf. stk. 2, nr. 3. 3) Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III. 4) Krav til udformning af professionsbachelorprojektet. Stk. 2. Studieordningens institutionsdel skal indeholde regler om følgende: 1) Udbud af undervisningsfag. 2) Hvert modul i uddannelsen, jf. 8 og 12, herunder a) adgangsforudsætninger til undervisningsfag, jf. 16, stk. 1 og 2, b) indhold, c) ECTS-omfang, fordelt på uddannelseselementerne i 4, stk. 1, nr. 1 4, d) færdigheds- og vidensmål, e) betingelser for godkendelse af moduler og f) kompetencemål, som modulet kvalificerer til, jf. bilag 1-3 og 5. 21

22 M e r i t l æ r e r u d d a n n e l s e n I A a l b o r g / H j ø r r i n g Bekendtgørelse 3) Minimumsomfang angivet i ECTS-point for adgang til hver af de afsluttende prøver. 4) Samspillet mellem praktikken og den øvrige uddannelse. 5) Tilrettelæggelse af professionsbachelorprojektet. 6) Undervisnings- og arbejdsformer. 7) Krav til godkendelse af praktikskoler, herunder krav til udformningen af praktikskolernes uddannelsesplaner. 8) Deltagelsespligt, herunder mødepligt, og konsekvenser ved manglende opfyldelse af deltagelsespligten og mulighederne for afhjælpning. 9) Muligheden for deltagelse i internationale aktiviteter, herunder studieophold og praktik i udlandet, i internationale udviklingsprojekter og i samarbejde med udenlandske studerende. 10) Mulighed for talentforløb. 11) Mulighed for tværprofessionelle forløb. 12) Indhold og tilrettelæggelse af frivillige kurser, jf ) Merit. 14) Meritlæreruddannelsen. 15) Overgangsregler. Stk. 3. Det skal fremgå af studieordningen, at professionshøjskolen kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionen eller institutionerne, når særlige grunde taler derfor. Kapitel 7 Andre regler 25. Professionshøjskolen skal tilbyde den studerende rådgivning og vejledning om gennemførelse af uddannelsen. I vejledningstilbuddet skal bl.a. indgå vejledning i den studerendes valg af undervisningsfag, fagmoduler mv. under hensyntagen til den studerendes ønskede faglige profil og til folkeskolens behov. 26. Professionshøjskolernes samlede udbud af fagmoduler skal sikre undervisningskompetencer i forhold til folkeskolens behov, jf. 10, stk. 1. Stk. 2. Professionshøjskolerne skal hvert år udarbejde en samlet redegørelse om beståede undervisningskompetencer og frafald på uddannelsen i det foregående studieår. Redegørelsen indsendes til Styrelsen for Videregående Uddannelser. 27. For optagelse til uddannelsen gælder bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser. 28. I øvrigt gælder de regler om professionsbacheloruddannelser, der er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser om studieophold i udlandet, merit og fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Kapitel 8 Meritlæreruddannelsen Uddannelsen til meritlærer udbydes som en særlig tilrettelagt deltidsuddannelse efter reglerne om åben uddannelse og reglerne i dette kapitel. Stk. 2. Uddannelsen har til formål at give personer, der har forudgående kvalifikationer og erfaringer, de faglige, pædagogiske og praktiske forudsætninger for at kunne virke som lærer i folkeskolen. Stk. 3. Uddannelsen udbydes på de af professionshøjskolernes udbudssteder, der udbyder uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. 30. Adgang til uddannelsen forudsætter 1) at ansøgeren har en afsluttet kandidat-, bachelor- eller professionsbacheloruddannelse, eller 2) at ansøgeren er mindst 25 år, har afsluttet en erhvervsrettet uddannelse på

23 Å b e n U d d a n n e l s e mindst erhvervsuddannelsesniveau og har mindst 2 års erhvervserfaring. Stk. 2. Der kan på baggrund af en konkret og individuel vurdering dispenseres fra adgangsbetingelserne i stk. 1, hvis en samlet vurdering af ansøgerens kvalifikationer og kompetencer begrunder optagelse 31. Uddannelsen har en varighed på 150 ECTS-point og omfatter 1) moduler, der rettet sig mod undervisningskompetence i mindst 2 og højst 4 undervisningsfag, jf. 10, stk. 1, 2) moduler i Pædagogik og lærerfaglighed, jf. 9, stk. 1, nr. 1, og 3) praktik på niveau III i undervisningsfagene. 32. Studerende, der har kvalifikationer svarende til hele eller dele af et eller flere af uddannelsens dele, jf. 31, nr. 1-3, får merit for disse dele. 33. Prøve i undervisningsfag og Pædagogik og lærerfaglighed aflægges efter reglerne i 18. Stk. 2. Prøve i praktik på niveau III aflægges efter reglerne i 19, stk. 2 Bekendtgørelse 34. For meritlæreruddannelsen gælder i øvrigt følgende bestemmelser i denne bekendtgørelse: 3 om frist for afslutning af uddannelsen, om praktikken, 16 og 17 om adgang til undervisningsfagene, 21 om prøver og eksamensbekendtgørelsen, 23 om studieordningen, 25 om vejledning og rådgivning og 35 om klager. Kapitel 9 Klage 35. Klage over en afgørelse truffet af professionshøjskolen kan indbringes for Styrelsen for Videregående Uddannelser, når klagen vedrører retlige spørgsmål, jf. dog stk. 4 og 5. Stk. 2. Klagen indgives til professionshøjskolen. Fastholder professionshøjskolen sin afgørelse, afgiver professionshøjskolen en udtalelse, som klageren skal have mulighed for at kommentere inden for en frist af 1 uge. Professionshøjskolen sender klagen til Styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer hertil. Stk. 3. Frist for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, professionshøjskolens afgørelse er meddelt klageren. Stk. 4. Klage over helt eller delvist afslag på merit indbringes via professionshøjskolen for Kvalifikationsnævnet inden for en frist af 4 uger fra den dag, professionshøjskolens afgørelse er meddelt klageren. Stk. 5. Klage over prøver følger reglerne i eksamensbekendtgørelsen. Kapitel 10 Ikrafttræden m.v. 36. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. september Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 593 af 1. maj 2015 om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen ophæves. Stk. 3. Studerende, der er begyndt på uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen eller meritlæreruddannelsen før 1. juni 2013, kan færdiggøre uddannelsen efter bekendtgørelse nr. 562 af 1. juni 2011 om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen og bekendtgørelse nr. 651 af 29. juni 2009 om uddannelsen til meritlærer indtil sommeren Stk. 4. Uddannelsesinstitutionen kan tilrettelægge overgangsordninger, således at studerende, der er begyndt på uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen eller meritlæreruddannelsen før 1. juni 2013, skal færdiggøre uddannelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse. Styrelsen for Videregående Uddannelser, den 8. september 2015 Nils Agerhus / Kirsten Lippert 23

24 Læreruddannelsen Mylius Erichsens Vej 137 Postboks Aalborg Tlf Læreruddannelsen Skolevangen Hjørring Tlf