Indledning. Tværprofessionelt samarbejde hvad er det?
|
|
- Nicklas Jespersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Indhold Indledning... 9 Tværprofessionelt samarbejde hvad er det?... 9 Bogens videnssyn De tværprofessionelle udfordringer på mange felter Tværprofessionelt samarbejde og grunduddannelserne Om bogens opbygning Den tværprofessionelle faglighed Socialt udsatte børn og unge Progression og bredde i den tværprofessionelle praksis Progressionsperspektivet Breddeperspektivet...26 Den tværprofessionelle praktikers relationer til andre praktikere Professionel-professionel-perspektivet Professionel-målgruppe-perspektivet Tværsektionelt samarbejde...34 Tværprofessionelt eller tværfagligt samarbejde? På vej mod en ny kontrakt mellem aktører omkring målgruppen...39 Vilje til samarbejde om hele målgruppen Udviklingskompasset...42 Hvorfor en firedeling et udviklingskompas? Afrunding Det sociologiske og kulturanalytiske udviklingsfelt En tværprofessionel indsats baseret på sociologisk indsigt Det professionaliserede børne- og ungdomsliv...53 Barndom og ungdom som en overgangsfase Barndom og ungdom som konstruktioner De sociale arenaers betydning Et bauman sk blik på børne-/ungdomslivet Socialisering og social integration...68 Blikket for den brede socialiserings betydning... 69
2 Social integration Den sort-hvide ungdom En tværprofessionel indsats baseret på kulturanalyse Barndom og ungdom som kulturelle processer...80 Det komplekse kontra det beskrivende kulturbegreb Et konkret eksempel på behovet for kulturanalyse...84 Det sociale og det individuelle hænger sammen...86 Børn og trivsel hvordan har de det? Den svære negative sociale arv...88 Den svære definition på socialt udsat...90 Afrunding Det pædagogiske udviklingsfelt...95 Analyser i det pædagogiske udviklingsfelt for at skabe overblik...96 Det specifikke ansvar i dialog med andre Det specifikke ansvar på samfundets vegne...98 De mange meningers felt den professionelle som dialogpartner...99 Visioner og vilje en del af pædagogikken? Kravet om tværprofessionelt samarbejde en del af en naturlig udvikling Revurdering af indholdet af den pædagogiske praksis Behovet for en ny måde at tænke professionalitet på Modsvaret til mistilliden Den faglige specialisering i et kulturteoretisk perspektiv Hvilken betydning har faglighed i tværprofessionelt samarbejde? Lærer- og pædagoguddannelsen forskelle og ligheder Faglighed som professionsstrategi Professionernes kamp i et feltperspektiv Kampen om autonomi kontra tværprofessionalitet DLF s og BUPL s rolle Det kommunale perspektiv Fra professionsuddannelse til erhvervsuddannelse? Kan uddannelse til tværprofessionelt samarbejde nytte? et eksempel Afrunding
3 4 Det organisatoriske udviklingsfelt Et organisatorisk blik på tværprofessionelt samarbejde Pædagogiske organisationer som løsning på problemer Pædagogiske organisationer forandring under pres Organisationernes formelle rum Den kontrolfikserede managementtænkning At vende blikket i organisationer Organisationen som et netværk af relationer Anerkendende organisationer Forandringer nedefra Læring i pædagogiske organisationer Et komplekst adaptivt system Det nødvendige fokus på kommunikationen Tværfaglige team Den selvledende medarbejder The challenge is to get out of boxes and create bridges Tværfaglige pædagogiske ledelsesteam i skoledistriktet et lokalt eksempel Fælles børn fælles ansvar De tværfaglige pædagogiske ledelsesteam Forankring af ledelsesteamene Konkret arbejde i et tværfagligt pædagogisk ledelsesteam Afrunding Det didaktiske udviklingsfelt Udvidelsen af den didaktiske grundforståelse Udvidelsen af det didaktiske genstandsfelt En ny relationstænkning Kommunikationen i centrum for et (endnu) bredere didaktikbegreb Kommunikationens didaktiske potentiale Samarbejde er som juleaften Fem grundforståelser af samarbejde Samarbejde som en kollektiv enhed Samarbejde som et hold Samarbejde som et løst netværk...192
4 Samarbejde som et fleksibelt team Samarbejde som en overlevering Metaforer styrker fokus Børnelinealen Børnelinealen et tværprofessionelt redskab Det konkrete materiale Børn og unge i optimal udvikling Børnelinealen som effektevalueringsmetode Truede børn og unge Afrunding En offensiv professionel Mod Vilje Litteratur REGISTER
5 Indledning Tværprofessionelt samarbejde er ofte en forstyrrelse af den pædagogiske praksis. Det skyldes, at det tværprofessionelle perspektiv på den pædagogiske praksis for mange er noget nyt. Tværprofessionelt samarbejde er en ny måde at tænke sin professionelle praksis på et nyt fokus på den professionelle faglighed. Denne bogs hovedbudskab er, at den professionelle for begive sig ud i at deltage i tværprofessionelt samarbejde skal være klædt godt på. At være klædt godt på vil sige, at man er bekendt med de overordnede perspektiver på og centrale udfordringer i det tværprofessionelle regi. Ellers risikerer man, at det tværprofessionelle samarbejde frem for at være en kilde til inspiration og merviden bliver en frustration for alle. Tværprofessionelt samarbejde er kommet til som et krav i socialpolitikken, og det er ligeledes blevet indført som et krav i uddannelsespolitikken. Grundlæggende er det vigtigt at huske på, at tværprofessionelt samarbejde er en nødvendighed, når det gælder varetagelsen af en social forbyggende indsats for udsatte børn, unge og familier. Vi begiver os altså ikke ud i et tværprofessionelt samarbejde for sjov vi gør det for at gøre en forskel for målgruppen i praksis. Tværprofessionelt samarbejde hvad er det? Pædagoger og lærere skal ikke overtage hinandens jobfunktioner, men samarbejde indbyrdes og koordinere deres indsats for at skabe bedst mulige vilkår for børns liv og udvikling. Med det perspektiv er der god mening i at tale om at skabe en bedre sammenhæng mellem lærer- og pædagoguddannelsen. Det forstærkes yderligere af, at lærere og pædagoger gennem de seneste år er blevet stillet over for stadigt stigende krav og forventninger om samarbejde, et faktum som de respektive uddannelser må afspejle. INDLEDNING 9
6 Sådan skrev Danmarks Lærerforening (DLF) og Forbundet for pædagoger og klubfolk (BUPL) i deres fælles udspil Sammenhæng mellem lærer- og pædagoguddannelsen den 16. august DLF og BUPL repræsenterer hhv. landets lærere og pædagoger, og skal ordlyden i deres udspil tages for gode varer, vil pædagogerne og lærerne gerne det tværprofessionelle samarbejde med hinanden. Af gode grunde for som DLF og BUPL skriver: Det gode tværprofessionelle samarbejde mellem pædagoger og lærere er en forudsætning for at sikre de bedst mulige vilkår for børns liv og udvikling (notatet i sin helhed kan ses på under bogens titel). Mange erfaringer fra den pædagogiske praksis viser imidlertid også, at tværprofessionelt samarbejde i praksis ikke er noget, man bare lige gør. Tværprofessionelt samarbejde kan være svært, anstrengende, ja, til tider ligefrem ubegribeligt, hvilket nedenstående citat fra et interview med folkeskolelæreren Mette vidner om: Jeg synes, samarbejdet med pædagogerne er svært. Man skal i hvert fald overskride nogle barrierer, og det sjove er, at jeg ved faktisk ikke helt, hvad det er for nogle. Men de er der, ingen tvivl om det! Det er det, denne bog handler om det tværprofessionelle samarbejde i det pædagogiske praksisfelt med fokus på de professionelles opgave med at varetage en social forebyggende indsats. Ambitionen med bogen er at medvirke til at sikre, at alle børn, unge og familier får bedst mulige vilkår for at udvikle sig. Det kræver koordination, samarbejde og dialog mellem de professionelle i det pædagogiske praksisfelt. Med anbringelsesreformen er der for alvor kommet fokus på netop den socialt forebyggende indsats for børn og unge i kommunerne. Anbringelsesreformen består af en række initiativer, blandt andet en ny Lov om social service, som trådte i kraft den 1. januar Et af hovedbudskaberne med reformen var samlet set, at man fra politisk side ønskede at arbejde for en ændring blandt professionelle i deres syn på udsatte børn og unge. Reformen tager med andre ord udgangspunkt i, at forskning, evalueringer og undersøgelser viser, at kvaliteten i indsatsen over for udsatte børn er for dårlig. I Håndbog om anbringelsesreformen kan man blandt andet læse følgende: 10 DEN TVÆRPROFESSIONELLE PRAKTIKER
7 Anbringelsesreformen lægger op til en holdningsændring i synet på udsatte børn og unge hos sagsbehandlere, pædagoger, lærere og andre, der arbejder professionelt med børn og unge. Børn og unge skal i fremtiden systematisk inddrages i deres egen sag sammen med familie og netværk, og der skal i højere grad være fokus på ressourcer frem for problemer. Lokale løsninger og en bredspektret indsats er omdrejningspunktet i reformen (Servicestyrelsen 2007). De socialpolitiske målsætninger er en væsentlig begrundelse for en øget prioritering af det tværprofessionelle arbejde i kommunerne, men det er ikke den eneste begrundelse, hvilket jeg vil komme mere ind på undervejs i bogen. Tværprofessionalitet er mere end en teknokratisk løsning af de udfordringer, som socialpolitikken skitserer. Denne bog giver mit bud på, hvordan man kan opfatte det tværprofessionelle arbejdsfelt. Den er et forsøg på at give et fagligt input og bidrag til kvalificering af udviklingen af den tværprofessionelle praksis. Bogens videnssyn Jeg trækker i denne bog dels på teori, dels på forskellige undersøgelser, der perspektiveres ved, at de nye krav til de pædagogisk professionelle trækkes frem. Desuden inddrages interview og eksempler fra praksisfeltet, som er gennemført, indsamlet og bearbejdet i forbindelse med et toårigt udviklingsprojekt på Frederiksberg Seminarium, Professionshøjskolen Metropol. Interviewene og eksemplerne fra udviklingsprojektet tjener primært til eksemplificering og anskueliggørelse af bogens mere teoretiske argumentationer. Mange praktikere, politikere og embedsmænd har gennem interview og samtaler velvilligt stillet deres viden til rådighed. Jeg har set det som min efterfølgende opgave at sende elevatoren tilbage igen at formidle nogle af alle erfaringerne fra det tværprofessionelle samarbejde i praksisfeltet videre i mere systematisk form og med teoretiske perspektiveringer. Forhåbentlig kan dette arbejde inspirere, advare, anvise og motivere læseren til et konstruktivt arbejde med undervisning og praktisk varetagelse af det tværprofessionelle samarbejde. Bogen bygger med andre ord ikke blot på ny forskning, men også på systematiseret praksisviden. Man kunne også kalde den viden, der præsenteres i bogen, for udviklingsviden. Dens INDLEDNING 11
8 kendetegn er, at den kan vejlede praktikere i at intervenere i praksis, og forhåbentlig kan denne bog vejlede dig som kommende eller nuværende praktiker i udviklingen af gode tværprofessionelle samarbejdsrelationer til gavn for målgruppen. Hensigten er, at den afspejler viden, der virker, og samtidig også indeholder viden, der udfordrer. Udfordrer ved at sætte spørgsmålstegn ved tidligere praksisser og forståelser i det pædagogiske praksisfelt med henblik på at skabe grundlag for udvikling af nye praksisser og ny viden. Det overordnede mål er at bidrage med redskaber og indsigter, der gør, at fremtidens professionelle bliver bedre til at pejle efter nye muligheder og udviklingsrum i den tværprofessionelle praksis med målgruppens bedste for øje. Erfaringerne fra praksis viser, at tværprofessionelt samarbejde kan lade sig gøre, og det kan betyde en mere kvalificeret samlet indsats for målgruppen. Men det kræver, at man som praktiker løfter blikket, orienterer sig i landskabet og beslutter at begive sig ud i det tværprofessionelle samarbejde med den målsætning, at det skal lykkes, og at det skal gøres godt! De tværprofessionelle udfordringer på mange felter At denne bog i det hele taget er blevet til, skyldes, at der her ved indgangen til 2000-tallet sker rigtig meget på mange niveauer inden for det tværprofessionelle felt: På det uddannelsespolitiske felt foregår der i grunduddannelserne grundlæggende diskussioner om, hvor meget og hvordan man skal prioritere undervisningen og uddannelsen i at samarbejde med andre relevante professioner, sådan som også det indledningsvise citat fra DLF og BUPL vidner om. På ledelsesfeltet kæmper såvel kommuner som arbejdsgivere med deres ansvar for at sikre organiseringen og de overordnede rammer for det tværprofessionelle samarbejde på det pædagogiske område. Pædagogisk ledelse af det tværprofessionelle teamarbejde er blevet et stort og væsentligt indsatsområde. I praksisfeltet kæmper professionelle faggrupper med at få det konkrete samarbejde mellem professionelle til at fungere på en konstruktiv måde til gavn for målgruppen. 12 DEN TVÆRPROFESSIONELLE PRAKTIKER
9 På brugerniveau kæmper børn og unge dagligt med at navigere i et barndoms- og ungdomsliv præget af hyppige skift mellem forskellige pædagogiske organisationer og forskellige møder med mange grupper af professionelle fagfolk, der alle hver især vil dem det bedste. Tværprofessionelt samarbejde og grunduddannelserne Siden det fælles udspil fra DLF og BUPL i 2004 er der især sket meget på det uddannelsespolitiske felt. Der er blevet lyttet til de pædagogiske professioners interesseorganisationer, og i de nyeste bekendtgørelser vedrørende uddannelsen til hhv. pædagog og lærer har man fået indføjet krav om, at uddannelserne skal indeholde et tværprofessionelt element, som skal arrangeres i samarbejde med mindst en af de samarbejdspartnere, der er relevante for den pågældende faggruppe. Opgaven med at løfte den uddannelsesmæssige dimension af undervisningen i det tværprofessionelle element ligger nu hos professionernes grunduddannelser. På den måde er fremtidens pædagoger og lærere blevet sidestillet med sygeplejerskerne, jordemødrene, ergoterapeuterne, afspændingspædagogerne og socialrådgiverne, hvis uddannelser indeholder kravet om et tværprofessionelt element i uddannelsen, svarende til mindst 8 ECTS-point (1½ ECTS-point svarer til cirka en uges fuldtidsstudie). Hensigten med de nye lovgivninger for professionsuddannelserne er, at de kommende professionelle, der har samme målgruppe for deres praksis, skal lære at samarbejde og drage konstruktiv nytte af hinanden til målgruppens bedste. INDLEDNING 13
EN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi
EN STÆRK PÆDAGOGPROFESSION I BEVÆGELSE BUPL s professionsstrategi STYRK FAGET OG DØMMEKRAFTEN SÆT AFTRYK PÅ VELFÆRDS- SAMFUNDET STYRK PÆDAGOGERS UDDANNELSE Vedtaget på BUPL s kongres 2018 En stærk pædagogprofession
Læs mereFremtidens pædagoger fremtidens pædagoguddannelse
Fremtidens pædagoger fremtidens pædagoguddannelse Professionshøjskolernes sigtelinjer for, hvad fremtidens pædagoger skal kunne, og hvordan pædagoguddannelsen kan styrkes for at understøtte det. Danmark
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereSammen om at lede folkeskolen
Sammen om at lede folkeskolen Dialog- og udviklingsmøder om at lede folkeskolen Hanne Bak Lumholt, afdelingschef, KL Erling Pedersen, skoleleder, skolerne i Nord, Odense Kommune 06-11-2015 1 En ny folkeskole
Læs mereLæservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
Læs mereNationale moduler i pædagoguddannelsen
11. april. 2014 Nationale moduler i pædagoguddannelsen Godkendt af ekspertgruppen på møde den 11. april 2014 Køn, seksualitet og mangfoldighed Pædagogens grundfaglighed Modulet indeholder forskellige diskurser
Læs mereVidendeling med fokus på ny handling hvor står vi nu, hvor skal vi hen og hvad er så de næste skridt?
Plenumoplæg Videndeling med fokus på ny handling hvor står vi nu, hvor skal vi hen og hvad er så de næste skridt? Institut for Ledelse og Forvaltning Mit fokus de næste 35 minutter 1. Vidensgrundlag 2.
Læs mereTænketanks vision ud fra et uddannelsesperspektiv. Ole Eliasen, Projektleder & Partnerskabskonsulent, VIA University College, Videncenter Komsos
Tænketanks vision ud fra et uddannelsesperspektiv. Ole Eliasen, Projektleder & Partnerskabskonsulent, VIA University College, Videncenter Komsos SFO Tænketank Danmark Vi mener, at alle der arbejder i og
Læs mereSammen om at lede folkeskolen
Sammen om at lede folkeskolen Dialog- og udviklingsmøder om at lede folkeskolen Dorthe Møller, chef for dagtilbud og folkeskole, KL Erling Pedersen, skoleleder, skolerne i Nord, Odense Kommune 10-11-2015
Læs mereINTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9
Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14
Læs mereInkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Læs mereDet er jo både til min egen og til arbejdspladsens fordel!
Det er jo både til min egen og til arbejdspladsens fordel! En velgennemført diplomuddannelse har gjort socialrådgiver Jytte Lind bedre rustet til at træffe de rigtige afgørelser i børnesager. Hun oplever
Læs mereTværprofessionelt samarbejde om børn med nedsat funktionsevne set fra fysio- og ergoterapeuters perspektiv
Tværprofessionelt samarbejde om børn med nedsat funktionsevne set fra fysio- og ergoterapeuters perspektiv Forsknings- og udviklingskonsulent Cand.scient.pol., Ph.d. Side 1 Program Introduktion: Professionshøjskolen
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereTværprofessionel undervisning
Tværprofessionel undervisning - erfaringer og læringspointer Kirsten Falk Leder af det tværprofessionelle modul 5 Professionshøjskolen Metropol Side 1 Refleksioner over tværprofessionel læring og samarbejde
Læs mereFOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER KURSER & KONFERENCER
FOLKESKOLE REFORMEN - ET ØGET FOKUS PÅ LÆRING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 23.10.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK FOLKESKOLEREFORMEN Med folkeskolereformen udfordres folkeskolen
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereStandard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse
Læs mereTema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession
Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål
Læs mereStrategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"
Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020
Læs mereLæringsmål 1. praktikperiode
Læringsmål 1. praktikperiode SYS BISGAARD & KATRINE WOLIN PRAKTIKKOORDINATORER PÆDAGOGUDDANNELSEN ROSKILDE UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND Dagens program Oplæg med følgende fokus: Læringsmål i praktikken generelle
Læs mereTeamkoordinator-uddannelsen
Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere
Læs mereSkab samarbejde = skab inklusion?
Skab samarbejde = skab inklusion? Samarbejde Af Andy Højholdt, lektor Forleden kom min kone, som er underviser på en pædagoguddannelse begejstret ind ad døren. Hun havde netop været på praktikbesøg i en
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE Skole- og fritidspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014
PRAKTIKBESKRIVELSE Skole- og fritidspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan
Læs mereSamarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter
Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler
Læs mereLæservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge)
Læservejledning brugsværdi på diplomuddannelsen (og Master i udsatte børn og unge) Projektet af finansieret af Socialstyrelsen. Alle resultater og materialer kan downloades på www.boerneogungediplom.dk
Læs mereGearing til succes VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I
Gearing til succes Lad os gøre en forskel VIS I O N, M I S S I O N, V Æ R D I E R O G S T R A T E G I LOS DE PRIVATE SOCIALE TILBUD E M D R U P V E J 1 1 5 A, 2 4 0 0 K Ø B E N H A V N N V Indhold Indledning...
Læs mereBUPL S MÅL FOR PÆDAGOGUDDANNELSEN OG EFTER- OG VIDEREUDDANNELSEN. Et element i BUPL s professionsstrategi
BUPL S MÅL FOR PÆDAGOGUDDANNELSEN OG EFTER- OG VIDEREUDDANNELSEN Et element i BUPL s professionsstrategi Uddannelsespolitikken er udviklet i dialog med medlemmerne, som bl.a. blev inddraget gennem et fagligt
Læs mereProfessionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Professionsuddannelser til tiden Skolereform og nye professionsuddannelser til lærer og pædagog Niels Grønbæk Nielsen april 2014 UNIVERSITY COLLEGE Spørgsmålet Samarbejde mellem
Læs mereAkademiuddannelse i Sundhedspraksis
Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereUdkast til afslag på godkendelse
Roskilde Universitet ruc@ruc.dk Udkast til afslag på godkendelse Uddannelses- og forskningsministeren har på baggrund af gennemført prækvalifikation af Roskilde Universitets ansøgning om godkendelse af
Læs merePROJEKTANSØGNINGSSKEMA
PROJEKTANSØGNINGSSKEMA Ansøgninger bedes sendt til NUBU s sekretariat pr. e-mail: info@nubu.dk. PROJEKTETS TITEL: Inkluderende læringsmiljøer også for udsatte drenge 1. Beskriv kort projektets målsætning
Læs mereBilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud
Bilag 7 Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos
Læs mereTværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde
Tværprofessionelt samarbejde helhedssyn - udfordringer og muligheder v/morten Ejrnæs, Sociolog, lektor ved Institut for Sociologi og Socialt Arbejde Disposition: 1. Tværprofessionelt samarbejde 2. Faglighed
Læs merePÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200
PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej
Læs mereVi arbejder med. børn med særlige behov. Af Karina Estrup Eriksen og Lise Halkier
Vi arbejder med børn med særlige behov Af Karina Estrup Eriksen og Lise Halkier Indhold Forord............................................... 5 1. At få øje på barnet....................................
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK.
PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, SKOLE- OG FRITIDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse
Læs mereIndsatsplan : Strategi for fællesskaber for børn og unge
Indsatsplan 2016 2018: Strategi for fællesskaber for børn og unge Strategi for fællesskaber og indsatsplanen skal samlet set understøtte realisering af visionen om, at børn og unge oplever glæden ved at
Læs mereNy pædagoguddannelse
Ny pædagoguddannelse Generel introduktion til den ny uddannelse Generel introduktion til praktikstedernes nye opgaver 2007 loven Formål m.v. 1. Formålet med uddannelsen til pædagog er, at den studerende
Læs merePraktikstedsbeskrivelse med uddannelsesplan. Fokus vil i dag være på uddannelsesplan
Praktikstedsbeskrivelse med uddannelsesplan Fokus vil i dag være på uddannelsesplan 2007 og 2014 Bekendtgørelse Kompetencer Videns og færdighedsmål Skabelon til praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan
Læs mereHR-Strategi for Gladsaxe Kommune
HR-Strategi for Gladsaxe Kommune Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats, for dermed at sikre, at de HR-indsatser der gennemføres i dag og fremover understøtter den strategiske
Læs mereUddannelsesplan i forhold til kompetence-, videns- og færdighedsmål, Social- og specialpædagogik, 3. praktikperiode
Uddannelsesplan i forhold til kompetence-, videns- og færdighedsmål, Social- og specialpædagogik, 3. praktikperiode Samarbejde og udvikling Praktikken retter sig mod samarbejdsrelationer i og udvikling
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.
PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereÅret 2010 - Indledning
EVU 2010 (1) Året 2010 - Indledning - Resultat (Stigning i omsætning stigning i omkostninger) - Revision af diplom - Akkreditering (pilotprojekt) - Evalueringer - Administration - Større projekter EVU
Læs mereevaluering studiedemokrati kommunikation udvikling ansvar faglighe idaktik viden politik indlevels teori edindflydelse initiativ lationer praktik
aktiviteter studiedemokrati edindflydelse læring engagement initiativ politik kommunikation marbejde dialog indlevels lationer teori ksibilitet ansvar evaluering sammenhold udvikling nye kompetencer pædagogik
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE Skole- og fritidspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Skole- og fritidspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan
Læs mereBørn og bevægelseskultur - tværprofessionelt samarbejde
NOTAT Børn og bevægelseskultur - tværprofessionelt samarbejde Vedr. delprojekt under forskningssatsningen Tværprofessionelt samarbejde om inklusion og lige muligheder Indholdsfortegnelse 1 Baggrund...
Læs mereDet tværprofessionelle element. Hvilke tværprofessionelle samarbejdspartner kan pædagogen skulle arbejde sammen med i børnehaveklassen.
University College Syddanmark, Aabenraa, Pædagoguddannelse Det tværprofessionelle element Hvilke tværprofessionelle samarbejdspartner kan pædagogen skulle arbejde sammen med i børnehaveklassen. Vejleders
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE NOTAT. Bilag 1: Analyse af politikker på Børneog Kulturområdet. Baggrund. Dagtilbud og Sundhed
GLADSAXE KOMMUNE Dagtilbud og Sundhed Bilag 1: Analyse af politikker på Børneog Kulturområdet NOTAT Dato: 14. oktober 2016 Af: Projektgruppen Baggrund Gladsaxe Kommune har en stærk børne- og ungeprofil
Læs mereFormål med uddannelsen:
Formål med uddannelsen: Formålet med uddannelsen er, at den studerende erhverver sig professionsrelevante kompetencer, viden og færdigheder til selvstændigt og i samarbejde at udøve, udvikle og formidle
Læs mereRingsted Kommunes Børne og ungepolitik
Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.
PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.
Læs mereEt diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde
Et diskussionsoplæg fra forskningsprojektet Pædagogers roller i forældresamarbejde Om forskningsprojektet Forskningsprojektet Pædagogers samfundsmæssige roller i forældresamarbejde undersøger: Hvad krav
Læs mereDen reflekterende praktikvejleder
Susanne Poulsen og Helle Bendix Den reflekterende praktikvejleder Praktik og praktikvejledning på pædagoguddannelsen 2. udgave Indhold Forord...5 1. Præsentation af praktikken i pædagoguddannelsen... 7
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1.
PRAKTIKBESKRIVELSE jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet: Institutionens navn: Adresse: Postnr.
Læs mereMålrettet og integreret sundhed på tværs
Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om
Læs merePædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE
Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE Pædagogisk og didaktisk grundlag er fundamentet for det skole-og studiemiljø som TECHCOLLEGE vil kendes på - en fælles pædagogisk kultur. Grundlaget afspejler
Læs mereDet pædagogiske læringscenters rolle i skolens kapacitetsopbygning
Det pædagogiske læringscenters rolle i skolens kapacitetsopbygning Læringscenterets dag, 29. august 2017 Professionshøjskolen Absalon 28-08-2017 Thomas Jensen, Styrelsen for Undervisning og kvalitet Side
Læs mereBaggrund Udfordringen i Albertslund Kommune
Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens
Læs mereDe følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune.
PLC - Analyseredskab De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. Analyseværktøjet er en del af et dokument, som beskriver vision
Læs mereC. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik
C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Kompetenceområde: Udviklings- og læringsrum 2. praktik. Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereFaglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud
1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5
Læs mereA. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereIndhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13
Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19
Læs merekompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus
Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategisk kompetenceudvikling Århus Universitetshospital Århus Sygehus 2007 Hvorfor strategisk kompetenceudvikling? Århus Universitetshospital,
Læs mereVidens og færdighedsmål. Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP Institutionens navn: Børnehaven Over Vejen
Uddannelsesplan for Modul 9 - Praktikperiode 2 - DTP Institutionens navn: Børnehaven Over Vejen Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder,
Læs mereProfil for institutionsleder af FGU-Nordsjælland med hovedsæde i Frederiksværk
Profil for institutionsleder af FGU-Nordsjælland med hovedsæde i Frederiksværk Opgaven På trods af bestræbelser fra mange engagerede professionelle har næsten 50.000 unge under 25 år ikke en ungdomsuddannelse
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereStillings- og personprofil Skoleleder
Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55
Læs mereStrategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital
Strategi for læring, uddannelse og kompetenceudvikling på Aarhus Universitetshospital Indledning Aarhus Universitetshospital skal i fremtiden tilhøre eliten blandt universitetshospitaler i Europa indenfor
Læs mereStandard for den gode praktik
Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen Baggrunden for denne standard er krav til undervisningens kvalitet. Kravene er defineret i bekendtgørelse nr. 339 af 06/04 2016 om akkreditering
Læs mereSTATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).
STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige
Læs mereForord... 9 Indledning...11
Indhold Forord................................................ 9 Indledning.............................................11 Kapitel 1 At være pædagog At være studerende.................... 13 At være pædagog......................................14
Læs mereGlostrup Park Hotel d. 11 maj 2016 Perspektiver på pædagogisk ledelse - erfaringer fra FAHOT forløbet. v/jens Andersen fra UCNact2learn
Glostrup Park Hotel d. 11 maj 2016 Perspektiver på pædagogisk ledelse - erfaringer fra FAHOT forløbet. v/jens Andersen fra UCNact2learn SAMMEN GØR VI DIG BEDRE 1 En læringsforståelse Hvad skal der til
Læs mereA. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:
PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk
Læs mereLokal udviklingsplan for. Ellekær dagtilbud
Lokal udviklingsplan for Ellekær dagtilbud 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...
Læs mereBilag 2 5 FORSKELLIGE SCENARIER
5 FORSKELLIGE SCENARIER 1 INNOVATØREN TENDENS 1: EN KOMPLEKS VERDEN I HASTIG FORANDRING 2 INNOVATØREN VORES FORTÆLLING Københavns Professionshøjskole udvikler nye og radikale måder at løse aftagernes udfordringer
Læs mereDrejebog folkeskolereformen vs. 2
Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,
Læs mereOmrådet retter sig mod samarbejdsrelationer i udvikling af social- og specialpædagogisk praksis i samspil med målgrupperne.
Uddannelsesplan for Modul 13 - Praktikperiode 3 - SFP Institutionens navn: Bramdrup SFO Vi er en SFO med ca. 160 børn, fordelt fra 0.-3. klasse. I perioden 1.4-30.6 har vi Glidende overgang, hvor det også
Læs mereSundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE
Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse
Læs mereSammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune
Sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune Dette er den sammenhængende børnepolitik for Stevns Kommune (jf. Servicelovens 19). Hovedformålet med børnepolitikken er, at synliggøre sammenhæng og strategi
Læs mereTeamsamarbejde om målstyret læring
Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med
Læs mereUdkast til Beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune
Udkast til Beskæftigelsesstrategi for Gribskov Kommune 2019 2022 Strategiens afsæt Udviklingen på arbejdsmarkedet går stærkt i disse år, ledigheden er faldende og flere bliver en del af arbejdsmarkedet.
Læs mereSårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune
Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Læs mereLearning Pipeline sammen om læring og ledelse
MEDARBEJDER Skaber et ambitiøst læringsmiljø, hvor alle elever trives og ser, at de bliver bedre fagligt og socialt Learning Pipeline sammen om læring og ledelse + Fremmer børn og unges læring, trivsel
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre.
LEDELSESGRUNDLAG Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre. Du sidder nu med Greve Kommunes ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlaget er en del af ledelseskonceptet, som sætter retning for Greve
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereLedelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser
Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer
Læs mere5. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Linjefag og specialisering
5. PRAKTIKSTEDSBESKRIVELSE: Linjefag og specialisering Linjefag i sammenhæng med praktikuddannelsen er beskrevet i Bekendtgørelsen 9, stk. 2: Det valgte linjefag tilrettelægges således, at det har sammenhæng
Læs mereCase: Børn og bevægelseskultur - spørgsmål til diskussion
NOTAT Case: Børn og bevægelseskultur - spørgsmål til diskussion Mathilde Sederberg Rollefordeling og faglighed 1. Hvem har hvilke roller? 2. Hvem gør hvad, og hvilken betydning tænker du/i, at det har
Læs mereIDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring
IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende
Læs mereSammenhængende børnepolitik
FOREBYGGELSE TIDLIG INDSATS INDGRIBENDE INDSATS Sammenhængende børnepolitik Politik Stevns Kommunes sammenhængende børnepolitik har tre fokusområder: Forebyggelse, tidlig indsats og indgribende indsats.
Læs mereDiplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om?
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Diplomuddannelser i et livslangt læringsperspektiv - Hvad handler det om? Velkomstarrangement mandag d. 5. september 2016 UNIVERSITY COLLEGE Diplomuddannelser hvad er det?
Læs mereRanders Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013
Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes
Læs mere