Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Transkript

1 1. Én jord I miljødiskussionens første år talte man meget om de synlige miljøproblemer. Aviserne fortalte om virksomheder, der udledte gift til søer og åer eller sendte sort røg ud over deres naboer. En stor del af de synlige problemer har vi fået mere styr på. Folketinget har vedtaget love om rensningsanlæg, filtre på skorstene og kommunens og amtets folk holder ofte øje med, om de lokale virksomheder overholder lovgivningen. Men der er stadig meget at tage fat på. De miljøproblemer, vi hører om i medierne for tiden, er ofte ikke synlige for det blotte øje. Vi kan for eksempel ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af Round-up i drikkevandet eller vide om stormvejret udenfor vores vinduer skyldes klimaforandringer. Vi er blevet afhængige af eksperter for at kunne måle og veje miljøproblemerne. Vi er også afhængige af eksperter, når vi skal vurdere, om rester af pesticider i grundvandet eller rester af penicillin i kødet er skadeligt eller ej. Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand er én ting sikkert: vi har kun én jord. Fordi vi kun har én jord, er mængden af ressourcer begrænset. Der er ikke nok olie, ferskvand, tømmer, gas, kul, guld, jern osv., til at vi kan bruge løs i det uendelige uden tanke for fremtiden. Vi har ikke en ekstra jord med naturområder, dyr og planter vi kan sætte ind, hvis forureningen bliver for slem eller hvis vi fortryder, at vi udryddede en masse dyreog plantearter. Mange af de giftige stoffer, vi slipper ud i vores miljø, forsvinder ikke. De vender tilbage til os i luften vi indånder, i drikkevandet og i maden.

2 2. Den globale ulighed Levevilkårene for mennesker på jorden er meget ulige. Omkring 20% af jordens befolkning står i dag for mere end 80% af forbruget af jordens råstoffer det vil sige af energien, af metallerne, af fødevarerne osv. De globale miljøproblemer er også ulige fordelt. De ændringer i jordens klima, som fører til oversvømmelser og orkaner, rammer udviklingslande hårdere end de rammer de industrialiserede lande, både på grund af landenes geografiske placering, men også på grund af de fattige landenes manglende ressourcer til at tage hånd om problemerne og om de mennesker, der bliver ramt. Lige ret De fleste mennesker mener nok, at man har samme ret til et køleskab, en bil, et æg til morgenmad eller en bøf til middag uanset om man bor i Danmark, Tanzania eller Kina. Men hvad vil der ske hvis alle jordens indbyggere får samme materielle levestandard som vi har i Danmark i dag? Ville der så være metal, energi og mad nok til det? Svaret er nej. Det ville simpelthen ikke kunne lade sig gøre. Er det moralsk forsvarligt, at kun 20% af jordens befolkning bruger løs og måske opbruger vigtige ressourcer fra vores fælles jord, mens store dele af jordens indbyggere ikke får dækket deres basale behov? Med udgangspunkt i det taler vi i NOAH om et lighedsprincip. Lighedsprincippet går ud på, at alle mennesker på jorden skal have samme adgang til jordens ressourcer. Danmark hører til blandt den rige femtedel. Målt per borger har Danmark et af verdens største forbrug af ressourcer. Samtidig er vi et af de lande, der har både viden og kapital til at gøre noget ved problemerne. Nye valg Vi er vant til at vi skal vælge, hvad vi bruger vores tid og penge på. Og vi er vant til at vi skal vælge til og fra, fordi vi ikke har penge eller tid til alt det vi godt kan tænke os. Hver dag tager vi stilling til valg som skal jeg købe ris eller pasta skal jeg bruge tid på at se fjernsyn eller på at læse en bog. Men det er ikke nok, at folk hver især ser på deres egne ressourcer i form af tid og penge, når de vælger. Man må også se på jordens ressourcer. Hvis vi kun skal bruge den andel af jordens ressourcer, der tilkommer os, må vi også mere bevidst vælge, hvordan vi bruger jordens fælles ressourcer. Det bevidste valg er langt fra kun det enkelte menneskes valg. Teknologiudvikling, både inden for produktion og energi, og en bedre kvalitet af de varer vi køber, er nødvendig, hvis vil skal bruge færre ressourcer.

3 3. Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udviklin hen imod et samfund, der sikrer en fremtid for både mennesker og miljø. Bæredygtighed er derfor relevant at diskutere ud fra flere forskellige synsvinkler. Den miljømæssige synsvinkel: det vil sige menneskers forhold til natur og miljø. Den sociale synsvinkel: det vil sige menneskers forhold til hinanden. Den økonomiske synsvinkel: det vil sige menneskers forhold til økonomien i samfundet Den institutionelle synsvinkel: det vil sige hvordan skal vi ændre samfundets institutioner i en bæredygtig retning. f.eks. offentlige institutioner så som ministerierne, de kommunale og amtslige forvaltninger, o.lign. Men institutioner kan også betyde menneskers personlige vaner og forbrugsmønstre. I sig selv giver bæredygtighedsbegrebet ingen retning for hvor vi skal hen. Hvis vi skal bruge begrebet til noget, kræver det, at vi diskuterer fælles værdier. Giver det fmening at snakke om bæredygtig økonomi, hvis det indebærer, at der bliver mangel på råstoffer for de næste generationer? Ingen kan på forhånd sige, hvordan et bæredygtigt samfund skal se ud. Både lokalt i kommunen, nationalt i Danmark og i internationale sammenhænge må vi skabe nogle billeder af det samfund, vi ønsker for os selv og vores efterkommere. Vi skal diskutere hvilken etik og kvalitet vi vil bygge vores samfund på. Det vil sige, hvordan vores forhold til miljøet, forhold mellem mennesker, økonomi og samfundsmæssige institutioner skal være, for at vi kan kalde det bæredygtigt.

4 4. Det miljømæssige råderum Det miljømæssige råderum er en måde at beskrive et globalt, bæredygtigt forbrug af jordens ressourcer. Det miljømæssige råderum tager udgangspunkt i, at mængden af råstoffer på jorden er begrænset og alle mennesker på jorden har lige ret til adgang til jordens ressourcer både nu og i fremtiden. Man kan sige, at det miljømæssige råderum beskriver sammenhængen mellem den miljømæssige og den social dimension af bæredygtighedsbegrebet, fordi det viser en måde mennesker på retfærdig vis kan dele jordens ressourcer. Hvis vi skal dele jordens ressourcer retfærdigt, betyder det, at vi må finde ud af, hvor meget vi hver især og som samfund - kan tillade os at bruge. Den mængde af fornyelige og ikke-fornyelige ressourcer vi kan bruge, kan kaldes det miljømæssige råderum. Loftet i det miljømæssige råderum udgøres af den samlede mængde af fornyelige og ikke fornyelige råstoffer, vi kan bruge, uden at overbelaste miljøet og uden at hindre fremtidige generationer i at få adgang til en lige andel af jordens ressourcer. Gulvet i det miljømæssige råderum er det forbrug af råstoffer som er nødvendigt, for at vi kan få opfyldt de basale behov det vil sige behov for mad og tøj og et sted at bo. Imellem gulvet og loftet er der plads til, at vi indretter os på forskellige måder. Det miljømæssige råderum handler ikke om, at vi alle sammen skal bo i jordhuler og drikke urtete, men om at vi skal prioritere vores forbrug, så også resten af jordens befolkning kan få dækket deres behov Overforbrug Loft Miljømæssigt råderum Gulv Fattigdom Sult

5 Hvor stort er det miljømæssige råderum? Hvis vi kendte den samlede, tilgængelige mængde af jordens ressourcer, og vidste hvor mange mennesker, der skal dele det, nu og i fremtiden, så kunne vi beregne det miljømæssige råderum pr. person. Men det er helt uoverskueligt at regne det miljømæssige råderum ud for alle de ting vi bruger. En ting er dog sikker: Vi bruger alt for meget sådan som det er i dag. Derfor er en global halvering af alle menneskers ressourceforbrug det første bud på det miljømæssige råderum. En sådan reduktion på 50% vil være mere bæredygtig, men det er jo ikke rimeligt, at vi alle fattig som rig ikke-forbrugende som stor-forbrugende, skal reducere med 50%. Her kommer lighedsprincippet ind lighedsprincippet betyder, at alle mennesker på jorden har ret til en lige stor andel af jordens ressourcer. I stedet for at gå i gang med den umulige opgave det vil være at regne det miljømæssige råderum ud pr. person, kan vi regne det ud for nogle af de ressourcer som vi bruger meget af og som vi er afhængige af. I Danmark og resten af de industrialiserede lande, er vi f.eks. meget afhængige af energi og metaller. Landbrugsjord og vand er livsvigtige ressourcer, derfor er det også vigtigt at undersøge det miljømæssige råderum for dem. En vurdering af det miljømæssige råderum for landbrugsjord skal både indeholde spisevaner og produktionsmetoder. Vi kan sagtens blive mætte og dyrke økologisk samtidig med, at vi holder os indenfor det miljømæssige råderum. Råderummet kan derfor føles lille hvis vi ønsker at spise meget kød, fordi kød kræver, at vi bruger store arealer til at opfede dyr. Omvendt vil en ændring i vores kostsammensætning til mindre kød og flere grøntsager betyde at vi automatisk nærmer os det miljømæssige råderum for landbrugsjord. Størrelsen af det miljømæssige råderum er tildels bestemt af regionale forhold. Hvor meget regner det og hvor hurtigt kan vi bruge vandet igen som drikkevand. Størrelsen af de samlede drikkevandsmængder er f.eks. også bestemt af, om vandet bliver forurenet, og ikke kun af, hvor meget vi bruger. Et eksempel på at råderummet er skævt fordelt, er forbruget af CO2 som er den største årsag til drivhuseffekten. De rige lande heriblandt Danmark bruger langt over loftet i råderummet, mens de fattige lande ligger under gulvet i råderummet. Alle har ret til en lige andel af råderummet, derfor skal de rige lande skære ned i deres eget forbrug, men de skal også hjælpe de fattige med at indføre CO2 besparende energi, så de ikke kommer til at bruge for meget i fremtiden. Læs mere om: Det miljømæssige råderum på: I pjecen En jord, der kan købes for 15 kr. ved henvendelse på NOAHs sekretariat eller læs mere på og

6 5. Synligt og usynligt forbrug Det er ikke til at se hvis man ikke lige ved det, men for at du kan få en guldring på din finger, skal der flyttes ca kg jord, grus, sten og klipper. Det er ikke kun udvinding af guld, der er problemfyldt. Minedrift over hele verden efterlader store huller i undergrunden. Naturområderne er ikke de samme efter minedrift, dyrene forsvinder og det næringsfyldte overjord bliver vasket ud i floder og vandløb. Derfor er det et væsentligt problem, at minedrift og udvinding af råstoffer som f.eks. grus, olie og sand er meget belastende for økosystemer, både set lokalt og globalt. Alt det materiale, som skal flyttes for at udvinde et gram guld, kaldes guldets økologiske rygsæk. I rygsækken inkluderes også det energiforbrug, der skal til for at udvinde materialerne. Økologiske rygsække måles i kg. Det er ikke kun bag guldringen, vi finder skjulte strømme af materialer. Også bag alle andre produkter kan man tale om økologiske rygsække. Eksempler på Økologiske rygsække: Platin: 1 kg har en rygsæk på kg Guld: 1 kg har en rygsæk på kg Sølv: 1 kg har en rygsæk på kg Kobber: 1 kg har en rygsæk på 190 kg Bly: 1 kg har en rygsæk på 19 kg Jern: 1 kg har en rygsæk på 14 kg Cement 1 kg har en rygsæk på 10 kg Størrelsen af en økologisk rygsæk siger ikke nødvendigvis alt om hvor store miljømæssige problemer, der er forbundet med produktet. Antallet af kilo viser ikke, hvor giftig eller skadelig rygsækken har været. Men en ting er sikker: De sidste 20 år har vi flyttet rundt på markant mere materiale end nogensinde før i jordens historie, og vi bidrager dermed kraftigere til væsentlige ændringer af levebetingelserne for planter og dyr. Derudover tyder undersøgelser på, at de miljømæssige problemer, der er forbundet med produkternes økologiske rygsække, ofte er større end dem, der er forbundet med produkterne selv. Derfor er det vigtigt, at vi åbner øjnene for de usynlige strømme af materiale og for den produktion, der ligger uden for Danmarks grænser.

7 6. Globale miljøproblemer fælles ansvar I slutningen af 60 erne og starten af 70 erne var miljøproblemer blevet synlige i industrilandene. I 1972 holdt FN (de Forenede Nationer) derfor sin første miljøkonference i Stockholm. Det var første gang de globale miljøproblemer for alvor blev diskuteret internationalt. Det var også i 1972, at den såkaldte Rom-klub offentliggjorde rapporten Grænser for vækst. Budskabet i rapporten var, at der er naturmæssige grænser for den økonomiske vækst og at vi i den industrialiserede del af verden er godt i gang med at udtømme jorden for ressourcer FN s kommission for miljø og udvikling FN nedsatte i midten af 80 eren en kommission for miljø og udvikling (Brundtlandkommissionen) som i 1987 offentliggjorde Brundtlandrapporten Vor Fælles Fremtid. I modsætning til Rom-klubben er Brundtlandrapporten især opmærksom på hvordan udnyttelsen af ressourcerne foregår. Vejen mod bæredygtig udvikling er ifølge Brundtland-kommissionen i høj grad teknologiske fornyelser, så produktionen bliver mindre energi- og ressourcekrævende og mindre forurenende. Brundtland-kommissionen ser bæredygtig udvikling som en ændringsproces, hvorunder udnyttelsen af ressourcerne, styringen af investeringer, den teknologiske udvikling og ændringer i institutionerne alle er i balance med hinanden. Dermed øges både de nuværende og de fremtidige muligheder for at opfylde menneskehedens behov og forhåbninger Rio I 1992 holdt FN en konference i Rio de Janeiro. Denne gang var temaet miljø og udvikling. I sær handlede mødet om at finde fælles løsninger på globale problemer som fattigdom, overbefolkning og drivhuseffekt. I mødet deltog en stor del af verdens statsledere, men også en lang række miljø- og udviklingsorganisationer fra hele verden mødtes i Rio. Mødet blev afsluttet med at 112 af verdens statsoverhoveder vedtog 2 deklarationer, 1 handlingsprogram og underskrev 2 konventioner: Rio-deklarationen om miljø og udvikling: Deklarationen indeholder 27 principper, der definerer rettigheder og pligter for landene med hensyn til miljø og udvikling. Læs deklarationen på: Agenda 21: Et handlingsprogram for hvordan en bæredygtig udvikling opnås. Handlingsprogrammet består af en beskrivelse af problemerne og de nødvendige handlinger på en lang række af områder som bekæmpelse af fattigdom, bæredygtig udnyttelse af landbrugsjorden m.m. Hele handlingsprogrammet kan læses på: Skovdeklarationen: En samling af principper for forvaltning, bevaring og udvikling af bæredygtigt skovbrug.

8 Klimakonventionen: Starten på det internationale arbejde hen mod at stabilisere mængden af drivhusgasser i jordens atmosfære. Arbejdet har udmøntet sig i Kyoto-protekotollen, hvor der sættes mål for hvordan de industrialiserede lande skal nedsætte deres udslip af klimagasser. Konventionen om biologisk mangfoldighed: Arbejdet mod øget biodiversitet det vil sige at ønsket om en mangfoldighed af naturområder, dyr og planter - blev sat i gang. Ved mødet i Rio præsenterede Friends of the Earth første gang tanken om det miljømæssige råderum New York I New York holdt FN et opfølgningsmøde på mødet i Rio de Janeiro kaldet: Rio+5-. Mødet var ikke opmuntrende. Forventningerne fra Rio-mødet var langt fra blevet indfriet. Skellet mellem jordens rigeste og fattigste lande var blevet større og aftalerne på miljøområdet gik trægt. Resultatet af mødet blev, at de deltagende lande forpligtigede sig til at lave nationale planer for bæredygtig udvikling. De nationale planer for bæredygtig udvikling skal afleveres på FN-mødet (Rio +10) i Johannesburg september Johannesburg I 2002 holder FN endnu en konference, denne gang i Johannesburg i Sydafrika. Her skal Stats- og regeringscheferne diskutere hvad der er sket siden Rio-mødet i Konklusionen vil sikkert være, at der er sket alt for lidt i løbet af de sidste 10 år. Globalisering af handlen og verdens økonomien kører for fuld kraft og de fattige lande er ikke med. Fattigdommen i verden er vokset. Den internationale udviklingsbistand er faldet. Vores produktion og forbrug og forvaltning af naturen er fortsat ikke bæredygtig. I september 2002 har Danmark formandskabet i EU og repræsenterer derfor EU i forhandlingerne under topmødet. Alt tyder på, at Danmark på EU s vegne skal fremlægge et forslag om en global aftale: The Global Deal. Hensigten med aftalen er, at forpligte både i- og u-lande til aktivt at bidrage med løsninger af de væsentligste konflikter og uligheder i mellem dem. Aftalen er endnu ikke på plads, men den kunne, ifølge Miljøministeriet, bestå af følgende elementer: I-landene går foran og forpligtiger sig til at afkoble økonomisk vækst og miljøbelastning U-landene forpligtiger sig til at overholde internationale aftaler og tage hensyn til miljø i udviklingen af deres lande. I-landene fastholdes i deres løfte fra Rio-topmødet om at hæve udviklingsbistanden til 0,75% af BNP U-landene loves gældsnedsættelse I-landene forpligter sig til i højere grad at åbne deres markeder.