VEJLEDNING VARMBLANDET ASFALT VEJL. UDBUD FEBRUAR 2012

Transkript

1 VEJLEDNING UDBUD FEBRUAR 2012

2 FORORD Udbudsforskrifterne for Varmblandet asfalt er revideret af vejregelgruppen for asfalt, som medio 2011 havde følgende sammensætning: Tony K. Andersen, Vejdirektoratet, formand Per Kristensen, Aarhus Kommune Troels Kragh, Kolding Kommune Ole Grann Andersson, Skanska Asfalt A/S OleJan Nielsen, NCC Roads A/S Peter J. Andersen, Vejdirektoratet Erik Olesen, Vejdirektoratet Bo Wamsler, Vejdirektoratet Hans Christian Korsgaard, Grontmij Flemming Berg, Vejdirektoratet Mikael Thau, LOTCON, sekretær Væsentlige ændringer er beskrevet i afsnit 2. Udbudsforskrifterne, der erstatter udbudsforskrifter for asfalt fra november 2006, er behandlet af vejregelrådet 19. januar FEBRUAR 2012

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDHOLD 4 2 ÆNDRINGER 4 3 FORKORTELSER 6 4 INTENTIONER, FORUDSÆTNINGER OG ANVENDELSE Intentioner Forudsætninger for anvendelsen Anvendelse Bemærkninger og tilføjelser til Særlige betingelser og beskrivelser for asfaltarbejder uden særskilt TAG Bemærkninger og tilføjelser til modulerne Særlige betingelser og beskrivelser og Arbejdsplads i modulopbygget udbudsmateriale Udbudsbrev for alenestående asfaltarbejde (Eksempel) Udbudsmateriale (Eksempel) 9 5 FUNKTIONSKRAV TIL VEJBEFÆSTELSER 9 6 GENERELLE KRAV TIL MATERIALER OG BELÆGNINGER 10 7 LABORATORIEKONTROL, SPECIFIKATIONER OG ENTREPRISESTØRRELSER Entreprisestørrelse I Specifikationer og kontrol for entreprisestørrelse II 11 8 VEJLEDNING TIL ANVENDELSE AF STANDARDTYPER Krav til den færdige vejbelægnings overflade Valg af slidlag, stabilitet, komprimering og lagtykkelse Særlige forhold vedrørende tyndlagsbelægninger, TB k Særlige forhold for bindemidler Modificerede bindemidler Hærdning af bindemidlet Valg af binderlag og bærelag, stabilitet, komprimering og lagtykkelse 20 BILAG 1 UDBUDSBREV FOR ALENESTÅENDE ASFALTARBEJDE 23 FEBRUAR

4 1 INDHOLD "Udbudsforskrifter for Varmblandet asfalt" indeholder: Vejledning. Almindelig arbejdsbeskrivelse (AAB). Paradigmer for særlig arbejdsbeskrivelse (SABP), tilbuds og afregningsgrundlag (TAGP) samt tilbudsliste (TBLP). Udbudsbrev for alenestående asfaltarbejde (Eksempel). Udbudsmateriale (Eksempel). 2 ÆNDRINGER I forhold til den tidligere udgave er der sket følgende ændringer: Anvendelse af genbrug i slidlag er præciseret. Tidligere var generelt tilladt anvendelse af op til 30 % genbrug i slidlag. Dette er nu præciseret således at der i tæt graderede slidlag kan anvendes op til 30 %, og i åbengraderede slidlag samt SMA kan anvendes op til 15 % genbrug. Beskrivelser for genbrug på vej vil ikke længere være indeholdt i AAB Varmblandet asfalt. Tekst flyttes til Almindelige arbejdsbeskrivelser (Supplerende) under afsnittet for Remix. For ABB Æ 10 > 500 pr. spor er kravet til tilslag større end 2 mm hævet fra knust tilslag C 100/0 til klippeskærver. Ved anvendelse af modificerede bindemidler er kravene til dokumentation af forbedrede egenskaber præciseret. I relation hertil er indsat et bilag B: Modificeret bitumen: Retningslinier for dokumentation af forbedrede egenskaber af asfalt i forhold til samme recept med standardbindemiddel. Asfalttypen Drænasfalt (DA) udgår af AAB. Asfalttypen PA 4t udgår af AAB. De vejledende værdier for Marshall deformation udgår af AAB. De vejledende værdier for Marshall stabilitet bibeholdes. Marshallhulrum og bitumenfyldning bestemmes i CENstandarderne ved hjælp af asfaltmaterialets maksimale densitet. AAB vil dog fortsat tillade at anvende hidtidig praksis, hvor densiteterne af bitumen og stenmaterialer samt deres indbyrdes masseforhold indgår i beregningerne af de volumetriske egenskaber. Da de to metodikker giver lidt afvigende resultater, er der i AAB ens tabeller indført separate krav i forhold til hver af de to metodikker. 4 FEBRUAR 2012

5 I denne revision er kravene relateret til asfaltmaterialets maksimale densitet flyttet til et nyt bilag A. Kravet til minimum bitumenindhold for asfalttyperne PA å, AB å, TB k, ABB, GAB 0, GAB I og GAB II er i denne revision ensrettet, således at kravet relateres til minimum specificeret bitumenindhold. For alle asfalttyper er kornkurvekravet til gennemfald på 0,063 mm sigten beskrevet med én decimal, og for tætte slidlag og GAB er det tilladelige gennemfald på 0,063 mm sigten reduceret. For SMA er det mindst tilladelige gennemfald på 0,063 mm sigten hævet fra 5,0 % til 6,0 %. For asfalttypen SMA er kravet til Marshallhulrum, som tidligere var et vejledende krav, nu gjort til et gældende krav. For asfalttypen TB k er kravet til emulsionsmængde hævet. Ligeledes er minimumslagtykkelsen for TB 6k og TB 8k hævet med 5 kg/m 2. For asfalttypen GAB 0 er minimumslagtykkelsen hævet med 10 kg/m 2. I afsnit og i TAG er indsat en beskrivelse af princippet for fastlæggelse af merforbrug hvor den aktuelle udlægningsmængde er bestemt af en fast højde mellem et defineret underlag og en fast øvre kantbegrænsning. I afsnit og i TAG er indsat en beskrivelse af princippet for fastlæggelse af korrigerede udlægningsmængder for ABB og GAB ved anvendelse af tunge skærver, som er fastsat til stendensiteter større end 2,800 Mg/m 3 for GAB 0, GAB I og GAB II og større end 2,900 Mg/m 3 for ABB. I afsnit er indsat beskrivelse for lukning af borehuller. I afsnit er beskrivelserne til antal prøvninger ved fortløbende udlægning uddybet. Således er indført en grænse på 100 ton førend prøvning skal udføres, og i forhold til prøvning af bitumenprocent, kornkurve, Marshallværdier samt asfaltmaterialets maksimale densitet forlanges disse prøvninger nu udført pr. påbegyndt 500 t. I afsnit 5.2 er forudsætningerne for perioder for mangelsansvar for ABB, GAB 0 og GAB I ændret fra afleveringen til udførelsestidspunktet. TAG er væsentligt omstruktureret. TAG 1.1 og TAG 1.2 er revideret og tekst flyttet til afsnit TAG 1.3 om genbrug på vej udgår af AAB og flyttes til Almindelige arbejdsbeskrivelser (Supplerende) under afsnittet for Remix. TAG 2 flyttes til afsnit 5.3. Derudover er foretaget præciseringer af eksisterende beskrivelser, hvor der under den praktiske anvendelse af AAB har været uklarheder. I Vejledningen er afsnittet om asfaltmaterialernes Eværdier udgået. Disse Eværdier findes og ajourføres i vejreglen for dimensionering af befæstelser og forstærkningsbelægninger. Sammenlagt forventes revisionen ikke at medføre væsentlig ændringer på anvendelsen af de nuværende materialerecepter og belægningstyper. FEBRUAR

6 3 FORKORTELSER Gradering af stenmaterialer Tæt gradering Åben gradering t å Slidlag Pulverasfalt PA (type 6t, 8t, 11t, 16t, 6å, 8å, 11å, 16å) Asfaltbeton AB (type 6t, 8t, 11t, 16t, 6å, 8å, 11å, 16å) Skærvemastiks SMA (type 8, 11, 16) Tyndlagsbelægning, TB (type 6k, 8k, 11k) (kombinationsbelægning) Binderlag Asfaltbetonbinderlag ABB (type 11, 16) Bærelag Grusasfaltbeton GAB 0 (type 11, 16) GAB I GAB II Talangivelserne ovenfor for asfalttyper er den maksimale kornstørrelse (D). Trafik Ækvivalente 10 tons aksler Æ 10 Årsdøgntrafik ÅDT 6 FEBRUAR 2012

7 4 INTENTIONER, FORUDSÆTNINGER OG ANVENDELSE 4.1 Intentioner I forskrifterne er der lagt særlig vægt på: 1. At de kan anvendes på alle entreprisestørrelser for asfaltarbejder. 2. At strukturen er hensigtsmæssig for selvstændige asfaltarbejder. 3. At implementeringen af de fælleseuropæiske standarder og regler omkring CEmærkning er indarbejdet. Definition af standardtyper af asfaltmaterialer i forskrifterne sikrer mulighederne for differentieret og dermed hensigtsmæssig og ressourcebesparende anvendelse af belægningsmaterialer. De generelle krav til standardtyper af asfaltmaterialerne med hensyn til anvendte råmaterialer, asfaltmaterialers sammensætning og hulrum i den færdige belægning definerer et grundlag for en efterkontrol på et vilkårligt tidspunkt af belægningens funktionstid. Ved større entrepriser suppleres det med detaljerede krav til materiale og komprimeringskontrol under produktion og indbygning. Almindelige arbejdsbetingelser (AAB) har implementeret de harmoniserede Europæiske DS/EN standarder (CEN standarder), så de nuværende krav og formuleringer i AAB er i overensstemmelse med de gældende DS/EN standarder. Anvendes DS/EN standarderne alene uden brug af AAB s rammekrav vil dette på den anden side kræve et nøje kendskab til standardernes menuopdeling samt et detaljeret materialekendskab. CEN standardernes menuopdelingen medfører en risiko, at der ved forkert brug kan opstå umulige kombinationer af krav, hvilket er omtalt i standardens afsnit vedrørende Overspecificering. Dette fordi CEN standarderne er rammestandarder gældende for hele det europæiske område. Dette betyder at alle traditioner for asfaltarbejder anvendt i de forskellige lande er opdelt i kategorier beskrivende de enkelte forhold. Hvert land kan således vælge den kombination af krav, som netop tilfredsstiller landets aktuelle forhold. Dette er i Danmark netop gjort i AAB Varmblandet asfalt. 4.2 Forudsætninger for anvendelsen "Udbudsforskrifter for Varmblandet asfalt" er udarbejdet under den forudsætning, at udbudsmaterialet indeholder AB Anvendelse Den almindelige arbejdsbeskrivelse (AAB) er udarbejdet således, at den direkte kan indgå i et konkret udbudsmateriale. I særlige betingelser, alternativt i et udbudsbrev, gøres AAB gældende for bygherrens udbud, entreprenørens tilbud og den efterfølgende udførelse. Udeladelser og/eller tilføjelser, som bygherren ønsker i forhold til AAB, anføres af den projekterende i særlig arbejdsbeskrivelse. Særlig arbejdsbeskrivelse, SAB, skrives for det enkelte arbejde. Tilbudsliste, TBL, må ligeledes opstilles for hvert enkelt arbejde. Tilbuds og afregningsgrundlag, TAG, anføres for et FEBRUAR

8 modulopbygget udbudsmateriale i et selvstændigt afsnit i "Særlige betingelser og beskrivelser". For et arbejde, der kun omfatter varmblandede asfaltmaterialer, men ikke andre entreprisedele, i det følgende betegnet "et asfaltarbejde uden særskilt TAG", kan AAB's afsnit TAG anvendes som tilbuds og afregningsgrundlag. Ved udarbejdelse af det særlige materiale: SAB, TBL og TAG, til det konkrete arbejde kan den projekterende støtte sig til paradigmerne: SABP, TBLP og TAGP. SABP og TAGP er opdelt i en venstrespalte og en højrespalte. Tekst skrevet med petit i venstrespalten (margentekst) er en huskeliste for den projekterende og skal ikke medtages i udbudsmaterialet. Enkelte margentekster vejleder den projekterende ved udarbejdelse af den ene type udbudsmateriale alene ved angivelse af: "I modulopbygget udbudsmateriale med særskilt TAG..." henholdsvis "Ved asfaltarbejder uden særskilt TAG...". Højrespalten i SABP og TAGP indeholder tekstforslag til nogle afsnit i SAB samt det indledende afsnit i TAG for varmblandet asfalt og til specielle bestemmelser i TAG for enkelte poster/underposter. Højrespalten anvendes som manuskript, idet de anførte tekster kun medtages i relevant omfang og med de anførte formuleringer. De suppleres bl.a. på baggrund af margenteksternes vejledning. SABP har afsnitsnumre og betegnelser identiske med AAB. For at undgå uoverensstemmelser i udbudsmaterialet bør denne identifikation bibeholdes. For et modulopbygget udbudsmateriale skriver den projekterende som allerede nævnt tilbuds og afregningsgrundlaget i et selvstændigt afsnit, TAG, i "Særlige betingelser og beskrivelser". For et asfaltarbejde uden særskilt TAG kan AAB s afsnit TAG anvendes. TBLP anvendes som manuskript ved at fjerne og tilføje poster, der ikke indgår i arbejdet, og ved eventuel indføjelse af nye poster, idet alle ydelser i det pågældende arbejde skal være anført i tilbudslisten. Nye poster forsynes ligesom de anførte med en kort tekst (betegnelse) til identifikation af ydelsen. Oplysninger, som er givet i SAB eller TAG, bør ikke gentages. Tilbudslisten er i modsætning til det øvrige udbudsmateriale ikke fuldstændig ved udbydelsen, men bliver det først, når entreprenøren har indført sin samlede tilbudssum med tilhørende specifikationer og eventuelt suppleret med oplysninger, som bygherren anmoder om, eller som entreprenøren finder af betydning for tilbudet. 4.4 Bemærkninger og tilføjelser til Særlige betingelser og beskrivelser for asfaltarbejder uden særskilt TAG Under ad 32, stk. 1 i særlige betingelser (SB) anføres: "Der henvises til afsnit 5.1 i AAB for Varmblandet asfalt." Under ad 36 (i SB) anføres: "Der henvises til afsnit 5 i AAB for Varmblandet asfalt." 8 FEBRUAR 2012

9 4.5 Bemærkninger og tilføjelser til modulerne Særlige betingelser og beskrivelser og Arbejdsplads i modulopbygget udbudsmateriale Under ad 36 kan alternativt anføres: "For entreprisen ophører mangelsansvaret efter 5 år, dog med følgende undtagelser: 1 år for belægningers jævnhed 1 år for belægningers profil. Følgende forudsætninger for perioder for mangelsansvar er gældende: ABB Der påføres slidlag senest i kalenderåret efter udførelsestidspunktet. GAB 0 Der påføres slidlag inden udgangen af andet kalenderår efter udførelsestidspunktet. GAB I Der påføres slidlag eller GAB 0 senest i kalenderåret efter udførelsestidspunktet. GAB II Laget forudsættes afdækket med ABB, GAB 0, GAB I eller tilsvarende bærelagsmateriale inden ½ år efter udlægning og før den åbnes for trafik." 4.6 Udbudsbrev for alenestående asfaltarbejde (Eksempel) Ved særligt enkle udbud (én eller få ydelser) kan hele udbudsmaterialet bestå af et udbudsbrev udformet som vist i eksemplet i Bilag Udbudsmateriale (Eksempel) Ved udbud af asfaltarbejder med nogen kompleksitet anvendes paradigmet til udbudsmateriale. 5 FUNKTIONSKRAV TIL VEJBEFÆSTELSER Brugerens behov til vejbefæstelser kan beskrives inden for følgende egenskaber: Sikkerhed Komfort og miljø Holdbarhed (friktion, jævnhed, profil, lyshed) (jævnhed, lyshed, støj) (stabilitet, tæthed, bæreevne). Sikkerhed, komfort og miljø betragtes primært som knyttet til overfladens egenskaber og er i udbudsforskrifterne tilgodeset ved krav til funktionel afprøvning af friktionskoefficient (Roar), langsgående jævnhed (viagraftal målt med profilograf) og tværprofil (retskede) samt krav til indhold af lyst tilslag i slidlag. FEBRUAR

10 Holdbarhed er i udbudsforskrifterne tilgodeset ved kvalitetskrav til standardtyper af asfaltmaterialer (sammensætning, Marshallhulrum etc.) og ved komprimeringskrav og hulrumskrav til indbyggede belægninger. Holdbarheden beror i øvrigt på et samspil mellem de enkelte lag i vejbelægningen samt på, at afvandingsforholdene er tilfredsstillende. Den fundamentale forudsætning for, at et slidlag kan opfylde de væsentlige krav til sikkerhed, komfort og miljø i en acceptabel periode, er således ikke til stede, såfremt den totale befæstelses bæreevne er utilstrækkelig. I det hele taget kan ingen af de tilstræbte egenskaber ved en vejbelægning tilgodeses isoleret. De foranstaltninger, der træffes for at fremme én egenskab, vil samtidig i større eller mindre grad indvirke på andre egenskaber, undertiden fremmende på en egenskab og hæmmende på en anden. 6 GENERELLE KRAV TIL MATERIALER OG BELÆGNINGER I AAB er der sikret et niveau for materialeegenskaber ved angivelse af generelle krav til råmaterialer og asfaltmaterialer. De generelle krav forudsættes overholdt ved enhver leverance efter udbudsforskrifterne. Asfaltmaterialerne pulverasfalt, asfaltbeton, skærvemastiks, tyndlagsbelægning, asfaltbetonbinderlag og grusasfaltbeton er defineret ved de anførte generelle krav. Særlige specifikationer for asfaltmaterialerne, der giver en snævrere definition af en konkret produktion inden for de generelle kravs rammer, er kun forlangt i forbindelse med de større entrepriser, når de skal danne grundlag for kontrol og styring. 7 LABORATORIEKONTROL, SPECIFIKATIONER OG ENTREPRISESTØRRELSER AAB er opbygget, så entreprenørens egenkontrol lægges til grund for vurdering af materialets sammensætning og komprimering. Eventuel prøvning udført af en uafhængig 3. part (f.eks. Vejteknisk Institut) udgør alene grundlag for at afgøre om entreprenørens kontrol kan lægges til grund for denne vurdering. Ved undersøgelse af prøver fra en produktion eller en belægning er det en generel vurdering, "den typiske egenskab" og "den typiske variation", der har den egentlige interesse. Jo færre prøver der anvendes til bedømmelsen, jo mindre sikker bliver vurderingen. I praksis kan en styring af produktion og indbygning ved statistisk kontrol kun gennemføres, når produktionen og udlægningen foregår over en længere periode. Produktions og udlægningskontrol for mindre entrepriser vil derfor alene være en dokumentation af det udførte arbejde. Særlige specifikationer er tilsvarende kun relevant ved produktioner, hvis størrelse muliggør statistisk vurdering. I AAB er omfanget af specifikationer og kontrolkrav afpasset efter entreprisestørrelser ved følgende hovedretningslinjer: 10 FEBRUAR 2012

11 Entreprisestørrelse I Udlægning af op til 1000 t slidlagsmateriale af samme type, op til t ABB, op til t GAB 0 eller op til t andet bærelagsmateriale. Entreprisestørrelse II Udlægning af mere end t slidlagsmateriale af samme type, mere end t ABB, mere end t GAB 0 eller mere end t andet bærelagsmateriale. Særlig kontrol ved igangsættelse er gældende for denne entreprisestørrelse, jf. afsnit 4.2 i AAB. Der henvises i øvrigt til tilsynshåndbogen for asfaltarbejder. 7.1 Entreprisestørrelse I Entrepriser af denne størrelse indbygges under andre tekniske vilkår end de større arbejder, og bygherrens sikkerhed beror på anvendelse af standardtyper af asfaltmaterialer i forbindelse med perioden for mangelsansvar. Vurderinger på grundlag af isolerede enkeltprøver er af tvivlsom værdi. Hvor der inden for perioden for mangelsansvar iagttages unormal udvikling af belægningens tilstand, kan der iværksættes specielle undersøgelser. Disse vurderes på grundlag af de generelle krav, minimumsoplysningerne, jf. AAB afsnit og de krav til dokumentation, der er gjort gældende. 7.2 Specifikationer og kontrol for entreprisestørrelse II I arbejdsbeskrivelserne (AAB og SAB) benyttes statistisk kvalitetskontrol i forbindelse med entreprisestørrelse II. Til styring af produktion og indbygning af belægninger er der pålagt entreprenøren en kontrol af betydeligt omfang. Som grundlag for denne kontrol forudsættes særlige specifikationer. Arbejdsbeskrivelserne (AAB og SAB) angiver det krævede omfang af specifikationer og giver en beskrivelse af den kontrol og dokumentation, der er pålagt entreprenøren. Denne beskrivelse afbalancerer behovet for et stort antal prøver for at sikre et rimeligt vurderingsgrundlag med kravet om hurtige afgørelser med henblik på produktionsstyring og giver dermed begrænsning af økonomiske konsekvenser ved indbygning af fejl. Produktionens niveau kontrolleres ved igangsættelse, såfremt varigheden af arbejdet er mindst 5 udlægningsdage indenfor en periode på 14 kalenderdage, og styres derefter ved kontrol af nogle få nøglekrav. (se også AAB afsnit 4.2). Antallet af de nødvendige prøvninger er beskrevet i arbejdsbeskrivelserne (AAB og SAB), ligesom det anføres, i hvilke tilfælde af afvigelser fra fastsatte tolerancer der skal foretages supplerende prøvninger til vurderinger. For bærelagsmaterialet GAB II er den daglige styring af produktion og komprimering ved store entrepriser koncentreret om kravene til bitumenprocent, sigtekurve og hulrum i belægningen. FEBRUAR

12 For bærelagsmaterialerne GAB 0 og GAB I samt binderlag ABB suppleres med periodisk eftervisning af Marshallprøvning og for asfaltbetonslidlag og SMA tillige med eftervisning af komprimeringsgrader. 8 VEJLEDNING TIL ANVENDELSE AF STANDARDTYPER 8.1 Krav til den færdige vejbelægnings overflade Med henblik på at sikre vejbelægningens funktionsegenskaber stiller arbejdsbeskrivelserne (AAB og SAB) krav til den færdige vejbelægnings overflade. Valg af standardtype af asfaltmateriale og lagtykkelse afpasses efter udlægningsteknik og trafikforhold, og er med til at sikre disse krav ved aflevering og bibeholde dem i en rimelig funktionsperiode. Lagtykkelsen har endvidere betydning for komprimeringsmuligheder og dermed for holdbarheden. Belægningsfejl kan skyldes forkert valg af standardtype eller lagtykkelse. Friktionskoefficient Arbejdsbeskrivelsernes (AAB og SAB) krav til friktionskoefficient er baseret på måling efter CEN TS (ROAR). Målingen udføres på en rengjort belægning med den vandfilmtykkelse, der er specificeret for det anvendte udstyr. Friktionskravet svarer til det generelle niveau, der tilgodeser trafiksikkerhed og erfaringsmæssigt opnås med de råmaterialer og standardtyper, der anføres i arbejdsbeskrivelserne (AAB og SAB). Med henblik på at tilfredsstille friktionskrav må der ved valg af standardtyper tages hensyn til trafikforhold. For at opnå og bevare en god friktion skal belægningen kunne bevare sin overfladetekstur i rimeligt omfang under trafikpåvirkning. Jo tungere trafik, jo mere stenrig belægningstype og jo hårdere bindemiddeltype skal man anvende. På kørebaner, hvor friktionskravet gøres gældende, skal man for PA, AB, SMA, og TB k vælge standardtyper efter trafikbelastning, jf. tabel 1. Friktionskravet gælder også bærelag, der midlertidigt tjener som slidlag. Friktionskravet kan ikke altid forventes opfyldt for tæt graderet PA og AB med nominel kornstørrelse på 6 mm eller mindre. Jævnhed i længderetning De krav, der stilles i arbejdsbeskrivelserne (AAB og SAB) til overfladens jævnhed, tager primært sigte på at tilfredsstille kørselskomfort, men har tillige indflydelse på vandafledning fra overfladen og stødpåvirkninger på befæstelsen og har dermed indirekte betydning for sikkerhed og holdbarhed. Arbejdsbeskrivelserne (AAB og SAB) stiller krav til maskinudlagte slidlag og til maskinudlagte bærelag, der midlertidigt skal anvendes som slidlag. Jævnheden i længderetningen vurderes på nyudlagte belægninger med Profilograf. Den nyudlagte belægnings jævnhed i kørselsretningen afhænger af: 1. Underlagets beskaffenhed og den anvendte udlægningsteknik. 2. Sammensætning og lagtykkelse af det anvendte bituminøse belægningsmateriale. 12 FEBRUAR 2012

13 En vejoverflade kan jævnhedsmæssigt anses for egnet til underlag for slidlag, når den tilfredsstiller jævnhedskravene for maskinudlagte bærelag, der midlertidigt anvendes som slidlag ved ønskede hastigheder 80 km/h. I andre tilfælde kan afretning være nødvendig. I forbindelse med entrepriser, der omfatter flerlagsbelægninger, vil der kunne sikres et højt jævnhedsniveau ved at udlægge det nederste lag med automatisk reguleret tværprofil styret af tråd og efterfølgende lag styret automatisk alene i længderetning med hensyn til tykkelse. Lagtykkelsen skal være afpasset efter den nominelle kornstørrelse, og temperaturen i materialet skal være tilstrækkelig høj. Dog må asfaltbekendtgørelsens maksimaltemperaturer ikke overskrides. Tværprofil For at sikre de kørselsegenskaber og vandafledende egenskaber, der forudsættes tilstede ved et forlangt tværprofil, er der i arbejdsbeskrivelserne (AAB og SAB) stillet krav, der begrænser afvigelse fra et foreskrevet tværprofil, idet kravene refererer sig til måling med en 1 m lang retskede. Det kan være nødvendigt at oprette et underlag med henblik på at opnå et ønsket profil med et påført lag, og bygherren må, hvis det skønnes nødvendigt, træffe nærmere aftale med entreprenøren om opretning. Sporkøring Sporkøring kan give anledning til akvaplaning, hvor bilernes hjul glider på en vandhinde oven på vejbelægningen. Lystekniske forhold I "Vejbelysningsregler", er der stillet funktionskrav til refleksionsegenskaber for asfaltbelægninger på belyste veje. Refleksionsegenskaberne middelluminans og spejling måles på belægninger, der er tilslidt i mindst 2 år. Der er udviklet en refleksionsmåler (Pamvle) til måling af "refleksionsfaktorer af snitflader i slidlag". Den målte refleksionsfaktor har korrelation til Vejbelysningsreglernes funktionskrav og kan anvendes til vurdering af belægningsmasser med nominelkornstørrelse 6 mm eller større. De lystekniske krav i AAB forudsætter måling af refleksionsfaktoren. Hvor krav til lystekniske egenskaber af de anvendte asfaltmaterialer gøres gældende, udformes krav til refleksionsfaktoren bestemt i henhold til prøvningsmetode SV De anvendte krav er mindst 0,080 for ubelyst vej henholdsvis 0,095 for belyst vej jf. beskrivelserne i AAB Varmblandet asfalt. Kravværdien på 0,095 for belyste veje begrundes i et ønske om at spare strøm til vejbelysning. Niveauet på 0,095 vurderes tillige rimeligt i forhold til synligheden af afmærkningen på kørebanen. Kravværdien på 0,080 for ubelyste veje svarer til veje, der bare er lidt lysere end mørke veje. Kravværdiens begrundelse findes selvsagt ikke i strømbesparelse, men mere i andre forhold. Således vurderes at genstande er mere synlige på en lys end på en mørk baggrund, at synlighed af selve vejoverfladen giver god visuel ledning, og at middellyse veje er pænere end mørke veje. Belægninger med åben overfladestruktur har mindre tendens til at blive spejlende i våd tilstand end belægninger med tæt struktur. FEBRUAR

14 Hvis bygherren stiller krav til refleksionen, skal dette angives i SAB, TBL eller i udbudsbrev, som det er angivet i AAB afsnit Valg af slidlag, stabilitet, komprimering og lagtykkelse Det gunstigste tidspunkt for udlægning af asfaltslidlag er ved normalt vejrlig i tiden ca. 15. april ca. 15. september. Et for sent udlægningstidspunkt kan bevirke, at et slidlag ikke lukkes tilstrækkeligt, før fugtigt vejrlig gør sig gældende til skade for belægningen. Belægningens holdbarhed afhænger af bl.a. stenkvaliteten, komprimering, lagtykkelse og stabilitet i asfaltmaterialet. For at kunne gennemføre en tilfredsstillende komprimering af materialer og samtidig opnå en jævn overflade må materialets nominelle kornstørrelse og bitumenhårdhed være afpasset efter lagtykkelsen. Ved for små lagtykkelser vil der for asfaltbeton og skærvemastiks være forøget risiko for dårlig komprimering og dermed forringet holdbarhed. Generelt gælder det for slidlagsmaterialer, at stigende krav til stabilitet kan imødekommes ved at forøge den nominelle kornstørrelse og stenindhold i den bituminøse blanding og ved at anvende den hårdest mulige bitumen, der tillader konditionsmæssig udførelse. Jo højere trafikpåvirkning jo hårdere bitumen skal der vælges. Ved for store lagtykkelser vil der, navnlig for pulverasfalt, være øget risiko for instabilitet såvel under udlægning som senere. Ved længerevarende punktformige statiske belastninger, f.eks. fra henstillede containere, kan forekomme indtryksmærker. AB og SMA skal ved udlægningen komprimeres til de krævede hulrum, jf. AAB, mens PA komprimeres væsentligt under trafikken. Bitumen kan modificeres med forskellige modificeringsmidler. Disse modificeringsmidler er beskrevet i Udbudsforskriften: Bindemidler og klæbemidler Specifikationer for bituminøse bindemidler til vejformål. Ved modificering kan man, afhængig af modificeringsmiddel, normalt opnå forbedring af én eller flere af følgende egenskaber: Resistens mod sporkøring Udmattelsesegenskaber Fleksibilitet Levetid. Disse egenskaber skal normalt dokumenteres af entreprenøren. Som vejledning for valg af lagtykkelser kan regnes med lagtykkelse på 23 den maksimale kornstørrelse (D) for PA og 2,54 den maksimale kornstørrelse for AB og SMA. Tilsvarende regel gælder ikke for TB k. I tabel 1 og 2 er foreslået mere differentierede intervaller for mængder af de forskellige standardtyper og bitumenhårdheder afpasset efter trafikforhold. Ved vurderingen af trafikforholdene bør der tages særligt hensyn til langsomtkørende tung trafik og tung, kanaliseret trafik. 14 FEBRUAR 2012

15 Minimumsmængder forudsætter profilrigtigt og/eller afrettet underlag, og at udlægningsforholdene i øvrigt er vejrmæssigt gunstige. De foreslåede mængder forudsætter i alle tilfælde, at underlaget har tilfredsstillende bæreevne. Hvis der er risiko for uhensigtsmæssige store bevægelser i underlaget, kan det, for at asfaltslidlaget bedst muligt kan følge disse bevægelser, være nødvendigt at bruge blødere bindemidler end man ellers ville vælge. Ved sådanne dispositioner skal man være særlig opmærksom på risikoen for svigtende stabilitet i asfaltslidlaget. Ved en normalt forekommende stendensitet på 2,602,80 Mg/m 3 kan man med rimelighed regne med følgende: 10 mm PA t, AB t, knust grusgrav svarer til 22,5 kg/m 2 10 mm PA t, AB t, klippeskærver svarer til 23,5 kg/m 2 10 mm SMA svarer til 23,5 kg/m 2 10 mm PA å, AB å og TB k svarer til 22,0 kg/m 2 Bygherren bør i det omfang oplysninger foreligger, beskrive trafikforholdene, eksempelvis ved trafikintensiteter og Æ 10, fordeling på vognbaner, kanaliseringer og vejkryds. I tabel 1 er den primære indgang for trafikbelastningen Æ 10. Hvis denne ikke kendes kan man bruge ÅDT. Man skal her være opmærksom på, at oversættelsen i tabellen henfører til gennemsnitsforhold, så der kan forekomme tilfælde, hvor oversættelsen ikke gælder. FEBRUAR

16 Æ 10 pr. spor > ÅDT > PA 6t t t (5575) t (80100) Bitumen 250/330 eller 330/ / /330 PA 6å å (4060) å (5070) (5070) Bitumen 250/ / / /330 AB 6t t t (7090) t (90110) Bitumen 160/ /220 70/100 til 40/60 til Mod. eller 160/220 70/100 40/60 AB 6å å (5070) 11å (6590) (6590) Bitumen 160/ /220 70/100 til 70/100 til Mod. eller Mod. 160/ /220 40/60 SMA 8 (5070) (90110) (90110) Bitumen 40/60 eller 40/60 eller 40/60 40/60 Mod. eller Mod. 70/100 70/100 40/60 TB k (4050) 11 (4555) (4555) Bitumen 160/220 til 160/220 til 70/100 til 70/100 til Mod. Eller Mod. 250/ / / /220 40/60 Tabel 1. Intervaller for bitumen og lagtykkelser i kg/m 2 for slidlag på kørebaner. Intervaller i parentes angiver at løsningen normalt ikke benyttes selvom løsningen teknisk set kan anvendes. 16 FEBRUAR 2012

17 Gang og cykelstier PA 6t t 8t t (5575) 16t Pplads personbiler Pplads lastbiler Bitumen 250/330 til 330/ /330 PA 6å å (4060) 11å Bitumen 250/ /330 AB 6t t t t Bitumen 70/100 til 160/220 Mod. eller 40/60 til 70/100 AB 6å å å Bitumen 70/100 til 160/220 Mod. eller 40/60 til 70/100 SMA Bitumen Mod. eller 40/60 Tabel 2. Intervaller for bitumen og lagtykkelser i kg/m 2 for slidlag på stier og pladser. Intervaller i parentes angiver at løsningen normalt ikke benyttes selvom løsningen teknisk set kan anvendes. Ved punktformige statiske belastninger kan det blive nødvendigt at anvende specialbelægninger Særlige forhold vedrørende tyndlagsbelægninger, TB k Tyndlagsbelægning (TB k) er en kombinationsbelægning, hvor et åbengraderet varmt asfaltmateriale udlægges i et netop udsprøjtet tykt lag asfaltemulsion. Belægningen udføres med specialudlægger forsynet med en integreret sprederampe. FEBRUAR

18 TB k kan i princippet anvendes til alle vejtyper, som er egnet til maskinudlægning. TB k kan ikke håndudlægges. Belægningen kan fremstilles med maksimal kornstørrelse på 6, 8 eller 11 mm alle med god overfladedrænende struktur og udmærkede friktionsegenskaber. De små lagtykkelser kan medvirke til at udskyde behovet for brønd og kantstensopretninger. TB k kræver et jævnt, stabilt, bitumineret underlag med fornøden bæreevne for at sikre materialernes korrekte fordeling og holdbarhed. De i AAB angivne minimumslagtykkelser forudsætter et jævnt underlag såvel langsgående som tværgående. Forekommer større ujævnheder vil opretning være nødvendig. De i AAB angivne bindemiddelmængder i emulsionsdelen er minimumsmængder, og den endelige korrekte dosering vil være afhængig af den varmblandede masses aktuelle sammensætning samt af trafikforhold og underlagets beskaffenhed. En fuldstændig forsegling af underlaget bør altid søges opnået. Da TB k ikke kan håndudlægges, skal nødvendige reparationer efter f.eks. ledningsgravninger udføres med PA/AB åbentgraderet med rigelig klæbning i en for disse materialer passende lagtykkelse. TB k behøver ikke at blive fjernet forud for pålægning af det næste slidlag, da risiko for permanent deformation i dette lag ikke er til stede. 8.3 Særlige forhold for bindemidler Modificerede bindemidler Det er muligt at forbedre asfaltmaterialers egenskaber i forskellige retninger gennem anvendelse af forskellige modificeringsmidler. I Udbudsforskriften: Bindemidler og klæbemidler Specifikationer for bituminøse bindemidler til vejformål er der opstillet en kategorisering med tilhørende krav til egenskaber for disse bindemidler. Modificering kan enten udføres på modificeringsanlæg eller ved insitu modificering, hvor additivet tilsættes asfaltmaterialet under asfaltproduktionen. Førstnævnte betegnes Forud fremstillet modificeret bitumen og sidstnævnte betegnes Insitu modificering. Anvendes forud fremstillet modificeret bitumen skal denne tilfredsstille DS/EN Typebetegnelserne angiver henholdsvis penetrationsinterval samt minimum blødhedspunkt kugle og ring (k&r). Således vil type 90/15045 angive et penetrationsinterval mellem 90 og 150 samt et minimum blødhedspunkt på 45 o C. De angivne værdier repræsenterer bindemidlets karakteristika ved levering til asfaltfabrikken. Da asfaltproduktionen medfører en påvirkning af bindemidlet (f.eks. temperatur og adsorption af polymer på mineraloverflader), vil disse egenskaber ændres som følge af asfaltproduktion, transport og udlægning. Insitu modificerede produkter er fremstillet ved iblanding af additiver i asfaltblanderen ved produktionen af asfalt. Typisk betyder det, at det ikke er muligt under normale produktionsforhold at udtage bindemidlet som isoleret materiale, da det først opstår i asfaltblanderen. Prøvninger på det insitu modificerede bindemiddel kan simuleres ved fremstilling af prøvebatches under produktionslignende forhold, såfremt prøvninger på udgangsmaterialet er nødvendigt. Relevante karakteristika for det aktuelle insitu modificerede bindemiddel skal specificeres, som angivet i udbudsforskriften med de heri angivne prøvningsmetoder. 18 FEBRUAR 2012

19 Ved modificering kan man, afhængig af modificeringsmiddel, f.eks. opnå forbedring af én eller flere af nedenstående egenskaber. Resistens mod sporkøring Specielt ved hård trafikbelastning, langsomt kørende tung trafik og tung, kanaliseret trafik (f.eks. op til og gennem lysregulerede kryds, sving og busbaner, industriområder m.v.) bør anvendelse af modificeret bitumen overvejes. Især kan sporkøringsresistensen øges uden at man tvinges til en ellers nødvendig reduktion af bindemiddelindholdet med risiko for nedsat holdbarhed i øvrigt til følge. Det bør desuden overvejes at tænke så langt ved slidlag f.eks. af typen AB t og SMA, at man sikrer sporkøringsresistensen også ved en fremtidig funktion som bindelag, når slidlaget ved en kommende slidlagsfornyelse rykker ned i det mest udsatte område for de deformerende kræfters spil. Et fremtidigt alternativ kunne i modsat fald vise sig at være en nødvendig affræsning inden næste slidlagsfornyelse. Udmattelsesegenskaber Gennem anvendelse af modificeret bindemiddel er det muligt at forbedre udmattelsesegenskaberne, så belægningens nedbrydningstakt reduceres til gunst for levetiden. Dette kan f.eks. være relevant, hvor der forekommer særligt store belastninger, eller hvor underlagets strukturelle opbygning er mindre gunstig, eller blot for opnåelse af en længere forventet levetid. Fleksibilitet Ved anvendelse af polymerer af elastomertypen kan øget fleksibilitet opnås, hvorved udmattelsesegenskaberne, kuldeegenskaberne (reduceret risiko for revnedannelse ved vintertemperaturer) og dermed den forventede levetid kan forbedres. Kohæsion (sejhed og sammenhængskraft) Dette er af betydning især ved åbne slidlagstyper. Ved forbedret kohæsion sikres materialets holdbarhed bedst muligt. Levetid/holdbarhed Som følge af de forbedrede egenskaber på et eller flere af ovenstående områder, vil man normalt kunne forvente en forlænget levetid. De af entreprenøren specificerede egenskaber skal normalt dokumenteres af entreprenøren i overensstemmelse med Udbudsforskriften: Bindemidler og klæbemidler Specifikationer for bituminøse bindemidler til vejformål. I AAB nævnes anvendelse af modificeret bindemiddel specielt i forbindelse med typerne SMA, TB k, og ABB. For ABB (ved trafikpåvirkning Æ 10 > 500 pr. spor) er anvendelse af modificeret bindemiddel endda obligatorisk. For TB k er polymermodificering gjort til et krav, for så vidt angår bitumenandelen i den anvendte emulsion. Belægningstypens egenskaber er forbundet med en stor emulsionsmængde, som til dels stiger op i den varmblandede belægningsmasse under komprimeringen. Herved bliver den stabiliserende og kohæsionsforøgende effekt af polymertilsætningen af afgørende betydning. FEBRUAR

20 8.3.2 Hærdning af bindemidlet Pulverasfalt Såvel under produktion som under lagring og transport forekommer hærdning af bindemidler. For pulverasfalter, der fremstilles med relativt bløde bindemidler, kan dette give anledning til ændringer i bindemidlets konsistens, således at anvendte bitumeners blødhedspunkt kugle og ring stiger op til 8 o C. Hærdningen af bindemidlet vil fortsætte i belægningen, således at pulverasfalten efterhånden får karakter af asfaltbeton. På den ene side fører hærdningen sammen med efterkomprimering til den nødvendige stabilisering af pulverasfalten, således at instabilitet og gennemsvedning modvirkes. På den anden side kan hærdningen give anledning til rivninger og afskalninger, specielt hvor underlagets bæreevne ikke er opretholdt, jf. Vejregler for Dimensionering af befæstelser og forstærkningsbelægninger, eller hvor udlægningsforholdene ikke har sikret jævn fordeling af en rimelig lagtykkelse. Balancen mellem de nævnte forhold er et spørgsmål om afpasning af materialesammensætning og udlægningsteknik efter trafik og beror i meget høj grad på erfaringer. Jo dårligere underlagets bæreevne er, jo blødere bindemiddel må der anvendes. Asfaltbeton For asfaltbetonen vil hærdning af bindemidlet under produktion, lagring, transport og udlægning som regel være mindre end for pulverasfalt. Bindemidlets hærdning vil kunne øge risikoen for, at belægningen får rivninger og afskalninger. Denne risiko forøges yderligere, hvis underlaget for belægningen har ringere bæreevne end forudsat efter vejreglerne, slidlaget er udført med ringere lagtykkelse end anbefalet i afsnit 8.2, eller fordeling under udlægningen har været uregelmæssig. Under sådanne forhold bør i øvrigt anvendes den blødeste bitumen til asfaltbetonen, type 160/220. Medfører produktion, lagring, transport og udlægning, at øverste grænse for blødhedspunkt kugle og ring for den anvendte bitumen overskrider den specificerede værdi med mere end 6 o C for asfaltbeton og skærvemastiks, kan hærdningen have karakter af forbrænding. I sidstnævnte tilfælde kan bindemidlets klæbeevne være forringet. 8.4 Valg af binderlag og bærelag, stabilitet, komprimering og lagtykkelse ABB er specielt beregnet til veje med høj belastning (Æ 10 > 200 pr. spor) samt til langsomtkørende tung trafik eller tung, kanaliseret trafik. ABB anvendes som bindelag umiddelbart under slidlaget oven på bærelag af GAB I eller GAB II eller som forstærkningslag oven på eksisterende belægning. ABB er en skærverig belægning, der kun bør udlægges maskinelt. Hvor håndudlægning er nødvendig f.eks. på sidearealer anvendes GAB 0. GAB 0 og GAB I kan benyttes som bærelag umiddelbart under slidlaget, hvor Æ pr. spor. GAB 0 bør foretrækkes frem for ABB på disse veje på grund af større smidighed og mindre følsomhed over for varieret underbund. GAB II anvendes som nedre bærelag. Forhold om bærelagenes afdækning med slidlag eller øvre bærelag er beskrevet i AAB kap. 5. Yderligere skal anbefales, at ABB klæbes/forsegles, hvis den skal overvintre. Hvis ABB skal trafikeres 20 FEBRUAR 2012

21 før påføring af slidlag, bør den forsegles og afstrøes med bitumineret sand. Hvis GAB II skal overvintre bør laget klæbes/forsegles. Bæreevne er betinget af en tilstrækkelig komprimering i henhold til arbejdsbeskrivelsernes (AAB og SAB) generelle krav til hulrum i belægninger. Jo tykkere lag der udlægges, jo nemmere lader komprimering sig gennemføre. Jo tyndere lag der anvendes, jo mindre skal den maksimale kornstørrelse (D) være af hensyn til komprimering. For bærelagsmaterialerne er intervaller for lagtykkelse i kg/m 2 angivet i tabel 3: Æ 10 pr. spor < >500 Pplads Pplads ÅDT < > Personvogne Lastvogne ABB 11 mod / mod / GAB / / / / GAB I 40/ / GAB II 40/ Tabel 3. Intervaller for lagtykkelser i kg/m 2 for binde og bærelag. Ved punktformige statiske belastninger kan det blive nødvendigt at anvende specialbelægninger. For ABB vil man med normalt forekommende stenmaterialer med densitet 2,702,90 Mg/m 3 og ved normal god komprimering kunne regne med, at 10 mm ABB svarer til 24,0 kg/m 2. For GAB vil man med normalt forekommende stenmaterialer med densitet 2,602,80 Mg/m 3 og ved normal god komprimering kunne regne med følgende: 10 mm GAB 0 svarer til 23,0 kg/m 2 10 mm GAB I svarer til 23,0 kg/m 2 10 mm GAB II svarer til 22,5 kg/m 2. Ved stendensitet større end 2,800 Mg/m 3 for GAB 0, GAB I og GAB II og større end 2,900 Mg/m 3 for ABB skal udlægningsmængden i kg/m 2 uden ekstrabetaling korrigeres ved at multiplicere med de i tabellen i AAB pkt angivne korrektionsfaktorer. FEBRUAR

22 Tabellen er udarbejdet med udgangspunkt i et minimum specificeret bitumenindhold ved en stendensitet på 2,650 Mg/m 3 for GAB II GAB I GAB O og ABB på henholdsvis 4,6% 4,8% 5,0% og 4,8%, og med anvendelse af nedenstående formel: Korrektionsfaktor = GB/1,02+(100GB)/D(tung) / AB/1,02+(100AB)/D(aktuel) Grænsen for stendensiteten for en tung skærve D(tung) er lig 2,800 Mg/m 3 for GAB og 2,900 Mg/m 3 for ABB D(aktuel) er den aktuelle stendensitet i Mg/m 3 GB er den tilsvarende korrigerede bitumen %: GB = B*2,650/D(tung), hvor B er minimum specificerede bitumenindhold nævnt ovenfor AB er den tilsvarende korrigerede bitumen %: AB = B*2,650/D(aktuel), hvor B er minimum specificerede bitumenindhold nævnt ovenfor For GAB er den tilstrækkelige lagtykkelse bestemt af, hvilken trykfordelende virkning der er nødvendig af hensyn til befæstelsens bæreevne. Der henvises til Vejregler for Dimensionering af befæstelser og forstærkningsbelægninger. 22 FEBRUAR 2012

23 BILAG 1 UDBUDSBREV FOR ALENESTÅENDE ASFALTARBEJDE (Eksempel) FAVRSKOV KOMMUNE Skovvej 20 DK 8382 Hinnerup Dato: xx.xx.20xx Init: TLA/fsa Sag nr.: Tlf Mail xxx@favrskov.dk Asfaltfirmaet "Sort på hvidt" A/S Rødhættevej 43 DK 9853 Lilleby Vedr. begrænset licitation på asfaltarbejder i Favrskov Kommune i 20xx De indbydes herved til at afgive tilbud på udførelse af asfaltarbejder som anført på vedlagte tilbudsliste. For arbejdets udførelse gælder følgende: Almindelig arbejdsbeskrivelse for styring og samarbejde, mindre entrepriser, XXX, Almindelig arbejdsbeskrivelse for Arbejdsplads, XXX, Almindelig arbejdsbeskrivelse for Varmblandet asfalt, XXX, Almindelig arbejdsbeskrivelse (supplerende) for asfaltarbejder, XXX Særlig arbejdsbeskrivelse for Støjreducerende slidlag (SRS), XXX, Tilsynshåndbog for asfaltarbejder, XXX, Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge og anlægsvirksomhed udfærdiget af Boligministeriet den 10. december Alle ydelser skal udføres inden..... Priserne skal indeholde alle ydelser med undtagelse af opretning. For denne ydelse ønskes særskilt pris pr. ton. Tildeling sker på basis af laveste pris. Tilbud indleveres i lukket kuvert mærket "Licitation, ENTREPRISE xxx: Asfaltarbejder 20xx" til: Favrskov Kommune Skovvej 20 DK 8382 Hinnerup senest den xx. xx 20xx kl. xx.00, hvor tilbudene åbnes i overværelse af de bydende, der måtte indfinde sig.... Bygherrens underskrift FEBRUAR

24 Niels Juels Gade 13 Postboks København K Telefon vd@vd.dk vejdirektoratet.dk vejregler@vd.dk vejregler.dk ISBN: