Evidens i socialpædagogisk arbejde
|
|
|
- Ingelise Henriksen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Evidens i socialpædagogisk arbejde Om virkningen af den pædagogiske indsats Om Evidens og socialpædagogik Evidens på feltets præmisser en dugfrisk illustration fra forskning i det socialpædagogiske felt Veje til evidensbaseret praksis 1
2 Hvem er jeg. Tina Andersen, cand. psych. og ph.d. studerende ved Aarhus Universitet Erfaring fra praksis: Behandlingsansvarlig psykolog på døgninstitution for børn og unge med psykosociale vanskeligheder Forskningserfaring: Bøgholtprojektet Forskningsgruppen Børn og unge på døgninstitution Unges overgang fra anbringelse til et selvstændigt liv metodeudviklingsprojekt Hvad betyder evidens Vidneforklaring, vidneudsagn, vidnesbyrd Bevis, bevismateriale Tegn, spor Øjensynlighed, indlysende tydelighed, klarhed så synes evidensbaseret praksis da også mulig på det socialpædagogiske felt 2
3 Evidens Grundideen i evidens er, at der er forskel på hvor sikker man kan være på resultaterne fra forskellige typer af forskning og undersøgelser. Evidens er en måde til systematisk: - at vurdere kvaliteten af forskning og undersøgelser af effekter. - at sammenfatte den mest sikre viden og skære den mindre sikre viden fra. Kilde: Den aktuelt bedste viden Kilde: Omgivelsernes ønske med evidens Fremtidssikret bæredygtighed (økonomisk, fagligt og demokratisk) Øget styring baseret på best practice og effektstudier Øget udvikling og læring baseret på beskrivelser, begrundelser, nøgterne vurderinger, selverkendelse, dialog, håndtering af forskelligheder Kilde: Søren Peter Olesen, 3
4 Evidens fra et pædagogisk perspektiv Vi vil skabe optimale udviklings- og livsbetingelser for vores målgruppe Vi vil kunne dokumentere vores indsats og vise, at vi gør en relevant forskel Vi vil kunne dele vores viden om hvilke metoder, der skaber positive forandringer mod et givent mål Højne den faglige kvalitet Grader af evidens Kvantitative designs Kvalitative designs Meta-analyse Randomiseret kontrolleret design Caserapport Anekdote Med inspiration fra Zachariaes evidenshierarki afleder forskellige typer af viden 4
5 Evidens i snæver forstand.. Den aktuelt bedste viden baseret på videnskabelige eksperimenter eller repræsentative statistiske analyser Idealet er viden baseret på randomiserede kontrollerede designs eksperimenter med mål- og kontrolgruppe Udbredt inden for det medicinske område Evidensfokuseringens blindgyde En uheldig modsætning mellem evidens og erfaring Der bliver ofte sat lighedstegn mellem evidens og lodtrækningsforsøg Input-Output modeller dominerer Desværre indebærer det en dyrt erhvervet og begrænset viden 5
6 De tidligere anbragte på Bøgholt En illustration af blindgyden.. En follow-up undersøgelse, der belyser, hvordan det går de unge 8-10 år efter deres ophold på Bøgholt. Viser, at reelle handlekompetencer realiseres over tid EFTER anbringelsen: Effekten af indsatsen kan ikke nødvendigvis måles umiddelbart efter en anbringelse At længerevarende, stabile og sammenhængende ophold langt ind i ungdomsårene sikrer videreførelse af den struktur og de færdigheder, de unge har tilegnet sig under opholdet på institutionen. eller: En given indsats bliver uafhængig i et udviklingsforløb, når den ikke følges op: effekten holder nødvendigvis ikke Kilde: Andersen (2004) Bøgholtprojektet Institutioner er komplekse Kompleksitet betyder i sin enkelthed et fænomen, hvor mange sammensatte og forskellige faktorer bidrager til en helhed. De mange sammensatte faktorer gør det vanskeligt med en simpel analyse at give en dække beskrivelse af fænomenets kompleksitet. Forenklinger kan give overskuelighed, især når en metode studeres i laboratoriet, men resultater fra laboratorier kan blive tvivlsomme, når de flyttes ud i praksis med et utal af sammensatte faktorer og processen, vejen til resultatet, underbetones. Kilde: Ole Steen Kristensen (red.)
7 Kompleks pædagogik Institutioner består af selvorganiserende processer mellem mennesker Pædagogik er at deltage i relationer, hvor der ikke findes oplagte sammenhænge mellem årsag og virkning, og hvor et tiltag kan ende på mange forskellige måder Pædagogik er at have mod til at deltage i processer, hvor resultatet ikke er givet på forhånd Pædagogik er at skabe et rum, hvor dilemmaer og paradokser kan håndteres Pædagogik er at leve med usikkerhed og uforudsigelighed Kilde: Ole Steen Kristensen (red.) 2007 Pædagogik og evidens Kompleksiteten og flertydigheden i praksis lader sig vanskeligt indfange som evidens i form af målbare enheder, effekter og statistisk dokumenterede sammenhænge, der vurderes uafhængigt af konteksten den konkrete sammenhæng. 7
8 At dokumentere processer i socialpædagogisk arbejde Forskningsmæssigt: For at få fat i den professionelle praksis virkningsmekanismer, skal vi forstå den sammenhæng praksis fungerer i, processuelt. vi skal tæt på praksis og anlægge flere og forskellige perspektiver: kombinere metoder OG lade tiden arbejde med os. Derved bliver det muligt at påvise mekanismer, der skaber bestemte resultater i en konkret praksis. Praksisperspektivet: Vidensopsamling: kontekstualiseret, systematiseret dokumentation Det er mere sprog end metode en undersøgelsen af udviklende miljøer på døgninstitutioner 8
9 Undersøgelsens mål At undersøge forholdet mellem institution, sprogbrug og handlinger: forholdet mellem bevidst pædagogisk strategi og social praksis. for derigennem at beskrive pædagogiske metoder på døgninstitutioner Se også Kristensen & Andersen (2007) Det er mere sprog end metode. I Kristensen O.S. (red.) Mellem omsorg og metode, PUC Undersøgelsen metoder Bygger på erfaringsbaseret viden opnået gennem interviews 13 fokusgruppeinterviews fordelt på 7 institutioner med afsæt i casevignetter med fokus på: opfattelsen af barnet, tilgangen til barnet, og forventede mål for barnet 9
10 Den sproglige klædedragt En særlig pædagogisk sprogstil handler om måden, man taler om tingene på begrebsbrug Afspejler menneskesyn og udviklingsforståelse Angiver relevante udviklende handlemuligheder - metoder Medierer omsættelsen af opfattelsen af barnet til pædagogisk strategi Er uafhængig af ydre krav, regulering af institutionens rammer, handlingsplaner osv. Antagelser Institutioner forstås som produktet af sproglige aktiviteter, som præger handlingerne i institutionen Der er en sammenhæng mellem sprog og metode: sproget viser metoden.. Dvs. måden der tales på under interviewene afspejler hvordan man arbejder i hverdagen. 10
11 Det er mere sprog end metode, fordi Undersøgelsen viser en fælles metodetænkning i ordvalget: spejling, rumme, struktur, forudsigelighed på tværs af institutioner, men.... Grupperne forstår ikke det samme ved de samme ord: Ordets betydning er forskellig mellem institutionerne, og dette afspejles i pædagogernes refleksioner over handlemuligheder (sammenstilling af iagttagelse og handling) Metoderne er derfor snarere sprogbrug og det betyder at.. Metoder er ikke altid nedfældede, skriftgjorte eller evidente.. Indsatsen bliver løsrevet fra problemet og målet. Ordenes betydninger er lokale og kontekstbundne: vi tror, vi taler om det samme, men vi opfatter samme ord forskelligt - og dette afspejles i vores handlinger Sproget afspejler derfor ikke praksis Sproget selekterer dele af virkeligheden Sproget kobler iagttagelse og handling ud fra lokale betydninger 11
12 Det betyder også At det samme barn vil blive opfattet forskelligt alt efter hvilken institution/ afdeling på en institution det kommer til OG at det vil blive behandlet forskelligt afhængigt af, hvor det kommer hen.. (selv om institutionerne bruger de samme ord om deres tilgange til barnet) At det ikke er typen af anbringelse (her: Behandling - ikke-behandling), der nødvendigvis afgør barnets udviklingsmuligheder, men i stedet den konkrete kontekst At vi får svært ved at lære af hinanden Udfordringer Faglig udvikling: At vi bliver mere bevidst om vores fælles faglige afsæt, for derigennem at sikre, at vi forstår det samme ved det samme Skabe udvikling med en retning: At vores mål for institutionens arbejde, for personalegruppens arbejde og for beboernes hverdag og udvikling præciseres i et procesperspektiv: hvad skal der til for at nå målet? Dokumentation og vidensdeling: At vi bliver i stand til systematisk at dokumentere vores indsats og opsamle viden om hvilke pædagogiske handlemuligheder, der leder os mod vores mål sikre at vi gør det, vi siger vi gør 12
13 Evidensbaseret socialpædagogik Kontekst og processer Kontekstualiseringen Udvikling finder sted i en konkret sammenhæng derfor må udgangspunktet være den konkrete kontekst institutionen, afdelingen, de voksne og den aktuelle børnegruppe Fundamentet udgøres af ekspliciteret almen og generel viden om udvikling og virkningsfulde pædagogiske handlemuligheder Retningen og dermed metoden - udstikkes gennem mål-sætningen: for institutionen, personalet, børnegruppen og de enkelte børn Det er i koblingen mellem praksis og teori, at den pædagogiske udvikling finder sted.. 13
14 Man kan ikke bade i samme flod to gange (Heraklit, ca. 500 f.kr.) Procesforståelsen En måling vil altid udgøre et tværsnit i denne flod: et her-og-nu-billede af de aktuelle processer Parallelle og samtidige processer Processernes indhold ændrer sig hele tiden og det kræver en særlig systematik at fange relevante elementer, som afspejler den konkrete praksis og gør det muligt at vidensdele på tværs af situationer, personer og institutioner 14
15 Go with the flow.. - En metodeudviklingsspiral Observation og identifikation af kernepunkter i en bestemt praksis Refleksion over praksisfeltet Forandring af dele af feltet Se, hvad der sker Dokumentation Udvikling af praksis Grundforskning: at skabe en anderledes opfattelse af socialpædagogisk arbejde, som er i overensstemmelse med det, der faktisk foregår Metodeudvikling: At skabe et udviklingsforum, hvor der skal søges nye idéer og modeller til at håndtere problemer, som man ikke kender løsningen på Forsøg i et tæt samarbejde mellem forskning og praksis, hvor nye idéer og modeller afprøves udvikle praksis og bevare et alment sigte. Krav om arbejdsdeling 15
16 Veje til evidensbaseret pædagogisk praksis Skabe et evidens og kundskabsbaseret socialpædagogisk felt uddannelsesmæssigt og gennem kompetenceudvikling i praksis En bred indsats: med dokumentation, evaluering, grundforskning og anvendt forskning, uddannelse og praksisudvikling Vidensdeling og omsættelse af viden fra én sammenhæng til en anden En rummelig evidensforståelse empirisk og teoretisk.. Den anvendte litteratur Andersen, T. (2004) Bøgholtprojektet, Aarhus Universitet: Psykologisk Institut Andersen, T. (2005) Evidens i det socialpædagogiske arbejde? Tidsskrift for socialpædagogik, 16, pp Kristensen, O.S. (red.) (2007) Mellem omsorg og metode, PUC forlaget, Viborgseminariet
Evidens i sygeplejen. Hanne Agerskov Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Forskningsenhed, OUH. Evidensbaseret sygepleje 2001_2016 1
Evidens i sygeplejen Hanne Agerskov Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Forskningsenhed, OUH Evidensbaseret sygepleje 2001_2016 1 Sundhedsstyrelsen kræver, at ydelser fra sundhedsvæsenet skal
BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE
BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE AARHUS UNIVERSITET DORTE KOUSHOLT LEKTOR, CAND PSYCH. PH.D Pointer Styrke fokus på de andre børn på sociale dynamikker i børnefællesskaberne når vi vil
Læservejledning til resultater og materiale fra
Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning
PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller
EVIDENS Af Sine Møller Det da evident! Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn, påpeger psykolog i Socialstyrelsen. Vi får aldrig garantier,
Nationale moduler i pædagoguddannelsen
11. april. 2014 Nationale moduler i pædagoguddannelsen Godkendt af ekspertgruppen på møde den 11. april 2014 Køn, seksualitet og mangfoldighed Pædagogens grundfaglighed Modulet indeholder forskellige diskurser
Pædagogiske kompetencer
Pædagogiske kompetencer Den samlede pædagogiske opdragelses-, udviklings-, lærings- og dannelsesopgave indebærer, at pædagogen selvstændigt og i samarbejde med andre skal understøtte og stimulere barnets/brugerens
EN (KORT) PÆDAGOGISK REFLEKSION OVER LÆRINGSMÅL
EN (KORT) PÆDAGOGISK REFLEKSION OVER LÆRINGSMÅL CENSORMØDE VEST DEN 18. SEPTEMBER 2017 MARIA APPEL NISSEN, SOCIALRÅDGIVERUDDANNELSEN, INSTITUT FOR SOCIOLOGI OG SOCIALT ARBEJDE Hvad er pædagogisk refleksion?
Samfundsvidenskaben og dens metoder
AARHUS UNIVERSITET Samfundsvidenskaben og dens metoder Maria Skov Jensen Ph.d.-studerende INSTITUT FOR VIRKSOMHEDSLEDELSE School of business and social sciences Agenda 1. Introduktion 2. Formål og teoretisk
I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:
2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen
Pædagogisk referenceramme
Pædagogisk referenceramme ITC, Lyngtoften og Fændediget Juni 2018 Pædagogisk referenceramme Indledning For at sikre kvaliteten i det pædagogiske arbejde, arbejdes der ud fra en fælles pædagogisk referenceramme,
Artikler
1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,
PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament
Daginstitutionens betydning for udsatte børn og deres familier i ghetto lignende boligområder
Daginstitutionens betydning for udsatte børn og deres familier i ghetto lignende boligområder Niels Rosendal Jensen, Kirsten Elisa Petersen og Anne Knude Wind Udsatte børn Daginstitutionen og pædagogerne
LP-Konference. LP-modellen og det kommunale dagtilbud. Holbæk Kommune 25.08.2011
LP-Konference LP-modellen og det kommunale dagtilbud Holbæk Kommune 25.08.2011 Deltagelse i pilotprojektet 2010-2011 14 danske kommuner 120 dagtilbud 12.000 børn 1500 personaleenheder Hvad er LP-modellen?
Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?
Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse
De Sociale Indikatorprogrammer for voksne
De Sociale Indikatorprogrammer for voksne De Sociale Indikatorprogrammer for voksne Udarbejdet af Center for Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland. Konsulent Lise Marie Udsen - [email protected]
Center for Interventionsforskning. Formål og vision
Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt
Metodedebatten om evidens
Metodedebatten om evidens Temadagen Evidensbaseret biblioteksudvikling d. 30/3-2011. Olaf Rieper Forskningschef i AKF Anvendt KommunalForskning www.akf.dk Oplæggets struktur Begrebet evidens Evidensdebattens
Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn?
Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? v/, lektor, Ph.D. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Temaer
Metoder i botilbud Metodeudviklingsprojekt i Region Syddanmark. Døgnseminar for Socialdirektørforum 22.-23. okt. 2015
Metoder i botilbud Metodeudviklingsprojekt i Region Syddanmark Døgnseminar for Socialdirektørforum 22.-23. okt. 2015 Hvad siger rapporten? Udvalgte problemstillinger fra rapporten: 1. Der er behov for
Ergoterapi, viden, abduktion og profession
Ergoterapi, viden, abduktion og profession 1 Det moderne samfund producerer professioner Funktionel differentiering som en særlig effektiv måde at løse samfundsmæssige problemer. Specialisering Arbejdsdeling
DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag
DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue
Vision og strategi for sygeplejen
Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
1. Hvad er det for en problemstilling eller et fænomen, du vil undersøge? 2. Undersøg, hvad der allerede findes af teori og andre undersøgelser.
Psykologiske feltundersøgelser kap. 28 (Kilde: Psykologiens veje ibog, Systime Ole Schultz Larsen) Når du skal i gang med at lave en undersøgelse, er der mange ting at tage stilling til. Det er indlysende,
Systemisk projektlederuddannelse
Systemisk projektlederuddannelse En kombination af klassiske og nye projektstyringsfærdigheder og relationelle forståelser Giv din projektpraksis et løft Kan du navigere i de mange komplekse projektopgaver?
PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI
SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI SOCIALAFDELINGENS REHABILITERINGSSTRATEGI Den omverden det sociale område indgår i er under markant forandring. Det stiller nye krav og forventninger til de sociale
Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Læringsmål 1. praktikperiode
Læringsmål 1. praktikperiode SYS BISGAARD & KATRINE WOLIN PRAKTIKKOORDINATORER PÆDAGOGUDDANNELSEN ROSKILDE UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND Dagens program Oplæg med følgende fokus: Læringsmål i praktikken generelle
TILSYN Tilsynsnotat. Børnehuset Galaksen
TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehuset Galaksen 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Galaksen Dato for tilsynet: 09.01.-2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen: Leder samt 2 pædagoger
SEGREGEREDE TILBUD I HORSENS KOMMUNE INDHOLD. Fælles læring stærkere resultater UDDANNELSE OG ARBEJDSMARKED. Dato: xx.xx.2017
Dato: xx.xx.2017 INDHOLD Faglig standard for segregerede tilbud i Horsens Kommune/ maj 2017 2 Introduktion til den faglig standard for segregerede tilbud 2 Formål 2 Baggrund 2 1. Udmøntning af et fælles
Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:
1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden
Dokumentation modus 2 På vej mod refleksiv systematisk dokumentationspraksis v. Michael Christensen, Ph.D. stud/projektleder LOS Martin Madsen, cand.
Dokumentation modus 2 På vej mod refleksiv systematisk dokumentationspraksis v. Michael Christensen, Ph.D. stud/projektleder LOS Martin Madsen, cand. mag./projektkonsulent LOS Om projektet Kontekst NPM
PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode
Rehabilitering i et forskningsperspektiv
Masteruddannelsen i Rehabilitering's Temaeftermiddag Rehabilitering et begreb forskellige perspektiver Rehabilitering i et forskningsperspektiv Bjarne Rose Hjortbak Claus Vinther Nielsen MarselisborgCentret
Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk
Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Forskning og evidens i dagtilbud En guide til at vurdere viden om dagtilbud
Forskning og evidens i dagtilbud En guide til at vurdere viden om dagtilbud Indhold 3 Introduktion 4 Hvad er forskning af høj kvalitet og evidens om dagtilbud? 8 Evidensbaserede programmer 10 Vurdér forskningens
Intro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet
Intro til Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde Aftenens temaer: Intro til teori og praksis i dialogen med forældrene på baggrund af Hjernen & Hjertet
Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion
Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår
Professor Hanne Warming Institut for samfund og globalisering; Roskilde Universitet Kontakt: [email protected]
Professor Hanne Warming Institut for samfund og globalisering; Roskilde Universitet Kontakt: [email protected] Hvad er det bedste ved at arbejde evidensbaseret/tage afsæt i evidensbaserede metoder/programmer?
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl
Det ved vi om Social kompetence Af Kari Lamer Oversat af Kåre Dag Jensen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Kari Lamer Det ved vi om Social kompetence 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål
Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling
Det ved vi om Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling Af Bent B. Andresen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Bent B. Andresen Det ved vi om Pædagogisk analyse og kompetenceudvikling 1. udgave,
Kvalitet i socialpædagogisk arbejde set fra medarbejderes og anbragte unges synspunkt
Kvalitet i socialpædagogisk arbejde set fra medarbejderes og anbragte unges synspunkt Lektor Ph.d. University College Sjælland 1 Præsentation af mig Tak! Socialpædagog 1977 Børnepsykiatri m.m. Uddannelsesverden
Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed
Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset
Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde
KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag
DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK
DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK DEN SAMMENHÆNGENDE BØRNEPOLITIK Håndbogens første kapitel indeholder Jammerbugt kommunes sammenhængende Børnepolitik. Politikken er det grundlæggende fundament for alt arbejde,
Et praksis perspektiv på evidens
Et praksis perspektiv på evidens - Hvordan kan borgerens og omsorgsmedarbejderens hverdag se ud, når evidens er på dagsordenen? Klaus Bjerre Kyllingsbæk, forstander Helhedstilbuddet Bank Mikkelsensvej
Børn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis
INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK
Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?
Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september
Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling
Hjertecentret 2017 Sygeplejen i Hjertecentret Visioner og kompetencer i en professionel praksis et led i din kompetenceudvikling Vi glæder os til at se dig til introduktion til sygeplejen i Hjertecentret.
Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning
Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Vejledning 1 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling Projektleder
INKLUSIONS- KOORDINATOR
INKLUSIONS- KOORDINATOR Børne- og Ungdomsforvaltningens målsætning er at skabe de bedst mulige tilbud til alle børn og unge så de kan trives og udvikle sig personligt, socialt og fagligt. Dette gøres blandt
Spørgsmål til refleksion kapitel 1
Spørgsmål til refleksion kapitel 1 Tag en runde i gruppen, hvor I hver især får mulighed for at fortælle: Hvad er du særligt optaget af efter at have læst kapitlet? Hvad har gjort indtryk? Hvad kan du
Vælg det rigtige evalueringsredskab
www.eva.dk Vælg det rigtige evalueringsredskab Kvalitet i dagplejen - Landskonference 2018 FOA d. 29. maj 2018. En styrket pædagogisk læreplan høringsudkast (oktober 2017) Med evalueringskultur i dagtilbuddet
Hånd og hoved i skolen
PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................
Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune
Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn
Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE
Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse
Området retter sig mod systematisk og vidensbaseret refleksion over og bidrag til udvikling og innovation i pædagogisk praksis.
Uddannelsesplan for Modul 13 - Praktikperiode 3 - DTP Institutionens navn: Daginstitutionen Palmeallé Praktikstedet skal jf. Bek. Nr 211 af 6.3.2014 9 stk. 2 udfærdige Uddannelsesplan for de praktikperioder,
Iver Hecht. Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut
Iver Hecht Forstander cand psych Familiecentret Vibygård Psykoterapeutisk uddannelse Uddannet ckok traume terapeut Familiecentret Vibygård Terapeutisk døgn og dagbehandling af familier igennem 29 år. Startede
Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune
Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens
ARBEJDSGRUPPEN OMKRING FOREBYGGELSE AF SEKSUELLE OVERGREB
1 ARBEJDSGRUPPEN OMKRING FOREBYGGELSE AF SEKSUELLE OVERGREB Rikke Holm Bramsen, Institut for Psykologi, SDU. Introduktion 2 Rikke Holm Bramsen, Cand. Psych. Post doc. ved Institut for Psykologi, SDU i
TILSYN Tilsynsnotat. Børnehaven Møllegården
TILSYN 2019 Tilsynsnotat Børnehaven Møllegården 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: Børnehaven Møllegården Dato for tilsynet: 14. februar 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra institutionen:
DOKUMENTATION MÅ IKKE VÆRE SPILD AF TID!
DOKUMENTATION MÅ IKKE VÆRE SPILD AF TID! OM ORGANISERING OG KULTURFORANDRING PÅ BORGMESTERBAKKEN Man kan næsten mærke brisen af det kollektive suk fra de mange socialpædagoger rundt om i landet, når nogen
Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?
Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,
VIDA som organisatorisk læring og innovation casestudie 1
9.-10. DECEMBER 2013 VIDA som organisatorisk læring og innovation casestudie 1 Ulrik Brandi ([email protected]) og Bente Jensen ([email protected]) EFFEKTER AF VIDA en vidensbaseret indsats i danske daginstitutioner
Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning
DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,
Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17
INDHOLD FORORD 9 INDLEDNING 13 Det sundhedspædagogiske problemfelt 18 Viden og værdier hvorfor? 18 Styringsbestræbelser og sundhedspædagogik 20 Sundhedspædagogikkens inderside og yderside 23 1 SUNDHED
Uddannelse under naturlig forandring
Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet
PP har givet mig en erkendelse af hvor stor en del den voksne er af ligningen i samspillet og relation med barnet
PotentialeProfilen Indhold PP har givet mig en erkendelse af hvor stor en del den voksne er af ligningen i samspillet og relation med barnet Kasper PotentialeProfilen skaber høj kvalitet og styrker inklusionen...
Organisering af LP-modellen
Hvad er LP-modellen? LP-modellen er udviklet af professor Thomas Nordahl 3-årigt forskningsbaseret projekt En model til pædagogisk analyse og handleplaner udviklet på baggrund af forskningsbaseret viden
Akademiuddannelse i Sundhedspraksis
Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også
Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag
Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling
