Professor Hanne Warming Institut for samfund og globalisering; Roskilde Universitet Kontakt:
|
|
|
- Eva Frandsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Professor Hanne Warming Institut for samfund og globalisering; Roskilde Universitet Kontakt:
2 Hvad er det bedste ved at arbejde evidensbaseret/tage afsæt i evidensbaserede metoder/programmer? Tænk gerne konkret! Man må kun være positiv!
3 Vend på hovedet: Hvad er det værste ved det bedste? (altså det i snakkede om før, som det bedste ved at arbejde evidensbaseret)
4 Evidens: At arbejde med afsæt i videnskabeligt underbyggede metoder Dokumentation: At registrere og kunne fremvise, hvordan man arbejder og evt. resultaterne heraf
5 Omhyggelig, udtrykkelig og kritisk brug af den bedste aktuelle viden i forbindelse med beslutninger om brugernes velfærd. Omhyggelig - fordi det er en etisk forpligtelse af udvise omhu i valget af den bedst mulige løsning. Udtrykkelig fordi man klart gør rede for både indsats og ønsket målsætning. Det kræver eksplicitte beskrivelser og definitioner af indsats og målsætninger. Kritisk fordi man ikke uden videre accepterer etablerede teorier og modefænomener, men beder om at se dokumentation, der lever op til metodiske krav med høj evidensgrad Bedste aktuelle viden er viden, der er er organiseret efter graden af evidens.
6 Tamme eller vilde problemer (Krogstrup) Kan man undgå risiko/eksperimentet? Borgeren/barnet/den unge som en klump ler eller medvirkende Borgeren/barnet/den unge som objekt eller en mennskelig anden, hvor etikken fordrer at se og møde denne anden som unikt individ (Levinas)
7 7. Systematiske oversigter 6. Lodtrækningsforsøg 5. Kohorte- eller panelstudier 4. Matchet kontrolgruppe/systematisk benchmarking 3. Sammenligningsstudier/ alm. benchmarking 2. Ekspertholdninger 1. Casestudier
8 At vedkende sig usikkerheden og tage den på os/handle der ud fra Responsivitet og refleksiv praksis at bruge viden som en tænke -ressource fremfor som koncepter/redskab Responsivitet og ligeværdigt samarbejde med borgeren (barnet/den unge): En tillidsorienteret tilgang
9 Tillid og institutionaliseret mistillid som to ækvivalente måde at håndtere kompleksitet og (den i stigende grad påtrængende) usikkerhed i viden Reducerer begge kompleksitet og gør det muligt at handle Men mens tillid er forpligtende og motiverende, er institutionaliseret mistillid er demoraliserende og dis-empowering
10 Man får herre-nederen på Man vender sig mod sine fucked-up venner selvom det jo også er noget lort Man tænker: Fuck dem! Sådan nogen som os, tror ikke så meget på voksne Man mister troen på sig selv
11
12 Ja, hvis evidens bliver andet end en tænkeressource på lige fod med andre tænkeressourcer i det ligeværdige samarbejde Der behøver ikke være en direkte modsætning, men der er store risiko for at det i praksis bliver sådan Kravet om evidensbasering og dokumentation herfor er i sig selv et udtryk for institutionaliseret mistillid Evidensbaserede programmer, koncepter, metoder trækker i retning af standardiseret/ens tilgang til alle borgere/børn/unge af en særlig slags, hvor deres medvirken skal underordnes metoden
13 Ja, hvis det ekskluderer refleksion og responsivitet, fremfor at indgå som ressource i det ligeværdige samarbejde Det er der en stor risiko for, at det gør, hvis man forstå evidens ud fra evidensstigen, hvor den type studier, der bedst understøtter refleksion rangerer lavest, samt helt ignorer borgerens viden og eksistens som unik anden; Ansigt Ja, fordi evidensreligionen er opium for magthaverne det bedøver deres indsigt i eksperimentets uundgåelighed: Derved legitimeres den uetiske og afmægtiggørende handlen hen over hovedet på folk
14 Omhyggelig, responsiv og kritisk inddragelse af forskellige typer af viden i det ligeværdig samarbejde med borgeren. Omhyggelig - fordi det er en etisk forpligtelse af udvise omhu i valget af den bedst mulige løsning. Responsiv fordi det er en etisk forpligtelse at anerkende den anden som unik (derfor også tilføjet ligeværdigt samarbejde), og fordi sociale problemer ofte er komplekse. Det er naivt at tro, at man kan afdække fuldt ud for derefter at sætte ind med rette indsats, også fordi borgeren selv er aktiv i indsatsen. Kritisk fordi man ikke uden videre accepterer etablerede teorier, modefænomener, generaliseret viden eller simpel årsag-virkning tænkning Forskellige typer af viden ud fra indsigten i, at evidensstigen er ideologisk forskellige typer af viden kan noget forskelligt; inklusiv forskellige typer af videnskabelige undersøgelser og borgerens indsigt i eget liv.
15 Måske tid til et par enkelte spørgsmål/kommentarer
Oplæg på Børnekonferencen 2016 Ved Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt:
Oplæg på Børnekonferencen 2016 Ved Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: [email protected] Hvad er tillid? Er det vigtigt i det pædagogiske og sociale arbejde hvordan/hvorfor (ikke)? Hvilke
Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt:
Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: [email protected] Sådan nogen som os, tror ikke så meget på voksne Man tænker: Fuck dem! Jeg kan ikke være i mig selv, får trang til selvskade Man mister
Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: [email protected]
Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: [email protected] Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse
HVAD ER EVIDENS OG HVAD KAN VI BRUGE DET TIL? METTE DEDING
HVAD ER EVIDENS OG HVAD KAN VI BRUGE DET TIL? METTE DEDING DISPOSITION 1. DEFINITION AF EVIDENS? 2. HVORFOR ER DET VIGTIGT? 3. HVORDAN KAN DET BRUGES I PRAKSIS? 2 EVIDENS HANDLER OM EFFEKT: Effektmåling
Rehabilitering i et forskningsperspektiv
Masteruddannelsen i Rehabilitering's Temaeftermiddag Rehabilitering et begreb forskellige perspektiver Rehabilitering i et forskningsperspektiv Bjarne Rose Hjortbak Claus Vinther Nielsen MarselisborgCentret
Artikler
1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,
Det særlige som potentiel ressource
Korallen i RUC s segl Det særlige som potentiel ressource KL s Rusmiddelkonference den 29. oktober 2015 Signe Fjordside Ph.d.-stipendiat ved Roskilde Universitet [email protected] The odd one out JONAS idémanden
Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?
Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition
Har folkeskolen brug for evidens?
Har folkeskolen brug for evidens? Jørgen Søndergaard Kick-off seminar på DPU 03-03-2011 Hvorfor al den snak om evidens? Er det ikke nok at børn, forældre og lærere er glade for skolen? Hvad er skolens
Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis. Ole V. Rasmussen. Centerchef Børne- og Ungerådgivningen. www.ballerup.dk
Partnerskab mellem forskning, uddannelse og praksis Ole V. Rasmussen Centerchef Børne- og Ungerådgivningen www.ballerup.dk Side 2 Vidensbaseret socialrådgivning VIBASO Hvordan viden i praksis De fleste
SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN
SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,
Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring
Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4
Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?
Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år
Hanne Warming, Professor ved Roskilde Universitet, Institut for samfund og globalisering Kontakt: [email protected]
Hanne Warming, Professor ved Roskilde Universitet, Institut for samfund og globalisering Kontakt: [email protected] Sådan nogle som os stoler ikke så meget på voksne Plejebarn, 15 år Kommunerne er ikke en
ETIK. Undervisningsvejledning til lærere på skoler
ETIK Undervisningsvejledning til lærere på skoler Formål At forberede eleverne på forløbet Dyrenes anatomi i Zoologisk Have, samt at give eleverne en forståelse for begreberne etik og moral i forbindelse
Omsorgstvang omsorg omsorgssvigt
Omsorgstvang omsorg omsorgssvigt Torsdag den 4. september 2008 Ditte Sørensen Socialfaglig konsulent, socialpædagog og cand.pæd.pæd., Socialpædagogernes Landsforbund Målet med den professionelle indsats
Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Børneperspektiver og praksiseksempler
Børneperspektiver og praksiseksempler Roskilde kommune Medarbejdere i SFO Mette Høgh Stæhr 2. oktober 2018 Hovedet på sømmet er, at børnene ofte er de sidste, vi spørger, når vi definerer, hvad der tæller.
Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller
EVIDENS Af Sine Møller Det da evident! Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn, påpeger psykolog i Socialstyrelsen. Vi får aldrig garantier,
Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Børn og unge former fremtiden Børne- og Skolepolitikken i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 2 Vision værdier mål... 2 De voksnes ansvar børn og unges medansvar... 2 VISION... 3 Børn og
Metodeudvikling i sundhedsfremme og socialt arbejde
Ung & Sund 1. Fremdriftsmøde, Århus 17.03.2009 Metodeudvikling i sundhedsfremme og socialt arbejde v. Ulla Hølund For at skabe en fælles forståelse af, hvad det vil sige at udvikle, indsamle og formidle
Vägledning så i Norden Sveriges väglederförening 27. oktober 2017
Vägledning så i Norden Sveriges väglederförening 27. oktober 2017 Temaer og faser i karrierevejledningsforløb Temaer i karrierevejledning At vælge metode med afsæt i refleksion over: Selve vejledningsprocessen
Sygeplejefaglige problemstillinger
Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,
Hvorfor skændes vi? - Positioner i evidensdebatten
Hvorfor skændes vi? - Positioner i evidensdebatten ved Professor Hanne Kathrine Krogstrup, Dekan ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet SFI-konference, Det svære evidensbegreb 26.2.2013
Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål
Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle
Gruppeopgave kvalitative metoder
Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.
Etiske dilemmaer i IKT-medieret sundhedsydelser - et afsæt for brugerinddragelse i design og implementering
Helle Sofie Wentzer, Senior projektleder, Professor MSO Center for Dansk Sundhedsinformatik, Aalborg Universitet Etiske dilemmaer i IKT-medieret sundhedsydelser - et afsæt for brugerinddragelse i design
SOCIALPÆDAGOGIK PERFEKTION ELLER RELATION?
SOCIALPÆDAGOGIK PERFEKTION ELLER RELATION? Socialpædagogik & tidens trend Tidens politisk pædagogik = Tidens pædagogiske politik = Tidens politiske blokpædagogik = Perfektionens pædagogik eller "out-put"
Forord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Den studerendes plan for 2. praktik, inkl. udtalelse Rev
Den studerendes plan for 2. praktik, inkl. udtalelse Rev. 05.05.16 Praktiksted: KKFO Teglholmen Skolen i Sydhavnen Praktikvejleder: Christina Bornemann Studerende: Praktikansvarlig underviser 2. praktikperiode
Kommunikation dialog og svære samtaler
Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan
Fra integration til inklusion
Fra integration til inklusion Janne Hedegaard Hansen Ph.d., lektor, Institut for læring, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet at tosprogede småbørn understøttes i deres udvikling
Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig
Metodedebatten om evidens
Metodedebatten om evidens Temadagen Evidensbaseret biblioteksudvikling d. 30/3-2011. Olaf Rieper Forskningschef i AKF Anvendt KommunalForskning www.akf.dk Oplæggets struktur Begrebet evidens Evidensdebattens
Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013
Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk
Det gode forældresamarbejde - ledelse. - med afsæt i Hjernen & Hjertet
Det gode forældresamarbejde - ledelse - med afsæt i Hjernen & Hjertet Kl. 12.40 Tjek ind øvelse (drøftes i mindre grupper): - Hvilke spørgsmål kommer I med (til Hjernen & Hjertets dialogmodul)? - Hvad
Mod en evidensinformeret praksis
Mod en evidensinformeret praksis Camilla B. Dyssegaard Lektor, Leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Hvad er viden? Den klassiske forestilling om viden Aristoteles To grundformer for viden:
Arbejdsfællesskaber. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet
Arbejdsfællesskaber Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet Praksisfællesskaber i organisationer Communities of practice are everywhere. We all belong to communities of practice. At home,
3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet
kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag
Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet
Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ
Evidens i socialpædagogisk arbejde
Evidens i socialpædagogisk arbejde Om virkningen af den pædagogiske indsats Om Evidens og socialpædagogik Evidens på feltets præmisser en dugfrisk illustration fra forskning i det socialpædagogiske felt
Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.
Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat
Børnepolitik for Tårnby Kommune
Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.
Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes. Lars Uggerhøj Aalborg Universitet
Kan dokumentation af det sociale arbejde gøres anderledes Pres for dokumentation af effekten af indsatser i det sociale arbejde Pres for at styrke kvaliteten og en løbende systematisk og tilgængelig vidensproduktion
Bilag 4. CSR/Samfundsansvar
Bilag 4 CSR/Samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 3 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4 4. DOKUMENTATION... 6 5. LEVERANDØRENS ANSVAR...
Læreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring
Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens
Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion
Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår
Bilag 1 - CSR. Side 1 af 8
Bilag 1 - CSR Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 4 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 4 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 4 4. DOKUMENTATION... 6 5. LEVERANDØRENS ANSVAR... 7
INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13
INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale
Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.
Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets
DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER
DET 21. ÅRHUNDREDES KOMPETENCER Kompetence KARAKTERSTYRKE Personlige kvaliteter, som er centrale for at individet kan være personligt effektiv i en kompleks verden, herunder: Mod, vedholdenhed, udholdenhed,
Strategisk udvikling af socialpsykiatrien
Oktober 2019. Virksomme indsatser på socialområdet Strategisk udvikling af socialpsykiatrien Omlægning til recovery-orienteret rehabilitering via implementering af metoder. Specialkonsulent Finn Blickfeldt
Idræt, handicap og social deltagelse
Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow [email protected] Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem
2015-2019. Sprog- og Læsestrategi
2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer
Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces
Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces UCC-konference 2014 Ann Christensen Vejledning i efterskolen Efterskoleforeningens vejledningssyn Vejledning indgår som en integreret dimension
Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune
Strategi for frivillighed og civilsamfund Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte
Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber
Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune. 0 18 års-området
Inklusionspolitik for Børne- og Kulturforvaltningen i Tårnby Kommune 0 18 års-området Indledning: Inklusionsbegrebet i Tårnby Kommune baserer sig grundlæggende på Salamanca-erklæringen 1 fra 1994, der
Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012
Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre
Samskabelse: Hvad er det, hvorfor skal vi gøre det, og hvordan leder vi det? Jacob Torfing
Samskabelse: Hvad er det, hvorfor skal vi gøre det, og hvordan leder vi det? Jacob Torfing Roskilde Universitet & Nord Universitet 26. September, 2017 Ny samskabelsesbevægelse 3. Februar, 2017 grundlagde
Intro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet
Intro til Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde Aftenens temaer: Intro til teori og praksis i dialogen med forældrene på baggrund af Hjernen & Hjertet
Børneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager?
Børneinddragelse - hvorfor og hvordan inddrager vi børn i sociale sager? Oplæg i Nuuk november 2016 Helle Tilburg Johnsen, vicedirektør i Børns Vilkår Program» Hvorfor inddrage børn?» Hvad er børneinddragelse?»
Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014
Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,
Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov for særlig støtte. Lovmæssigt
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Den uformelle frivillige indsats hvor meget og hvem blandt danskere og ikke-vestlige indvandrere
hvor meget og hvem blandt danskere og ikke-vestlige indvandrere Thomas P. Boje Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet Konference om Frivillighed i udvikling Syddansk Universitet, 5.
Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense
Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen
Dialog-projektet. Forebyggelse som alternativ til anbringelse
Dialog-projektet Forebyggelse som alternativ til anbringelse Disposition OVERSKRIFT I STORE BOGSTAVER MAKSIMUM I TO LINJER 32 PUNKT Hvad er forebyggende foranstaltninger? Nøgletal God praksis fra Dialogprojektet
Mellemlederens udfordringer i forhold til strategi og implementering
UVM Kick-off konference: Ledelsesudvikling i Praksis (LIP) Mellemlederens udfordringer i forhold til strategi og implementering Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet
se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved
UCSJ NY PÆDAGOGUDDANNELSE
UCSJ NY PÆDAGOGUDDANNELSE GRUNDFAGLIGHEDEN Grundfaglighed 2014 Pædagogik, etik og dannelse Pædagogens rolle og relationer Udvikling, Læring og innovation + prøve Social intervention (+ prøve Pædagogens
Paedagogisk Sociologi Arbejde
Paedagogisk Sociologi Arbejde 1 / 6 2 / 6 3 / 6 Paedagogisk Sociologi Arbejde Kandidatuddannelsen i Pædagogisk sociologi handler om pædagogikkens og uddannelsernes rolle i samfundet. På studiet lærer du,
Patientinddragelse. Fælles beslutningstagning og perspektiver for Aktiv patientstøtte
Patientinddragelse Fælles beslutningstagning og perspektiver for Aktiv patientstøtte Konference om Aktiv Patientstøtte//21. november 2018//DGI København Kirsten Lomborg, professor, ph.d., cand.cur., sygeplejerske
