Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn?

Transkript

1 Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? v/, lektor, Ph.D. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus

2 Temaer Dagtilbuds kerneopgaver anno 2008, en nordisk model Synet på barnet hvad betyder det, og hvad kan det betyde for pædagogikken? Erfaringer fra Nordisk forskning Erfaringer fra et projekt rettet imod social innovation (HPAprojektet) Kvalitet og høj faglighed i dagtilbud implementering bliver den store udfordring

3 Den nordiske model Sverige ansvarlighed, social parathed sympati og empati ingen diskrimination Finland omsorg, læring and undervisning børn behandles ligeværdigt udvikling, læring/ formelt og informelt Norge omsorg, leg og læring interaktion, sprog og kommunikation inkluderende miljø Danmark oplevelse, leg og læring koncentration, udforsken and erfaringer forebygge negativ social arv og eksklusion Barne-orienteret, holistisk læringsperspektiv Fravalg af læringsstandarder, tests Udvikling i bred forstand Demokrati i praksis Social pædagogisk tradition (holistisk)

4 Dagtilbudsloven 2007 en ny kerneopgave Generelt trivsel, udvikling og læring gennem satsning på stimulerende læringsmuligheder, koncentration, udforsken, eksperimenteren, helhed, barnecentrering, demokrati gennem fællesskaber Specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - modarbejde negativ social arv, eksklusion/inklusionsmekanismer, inkluderende læringsmiljøer, værdigrundlag, børnesyn, pædagogik og lærings opfattelser, teoretisk grundlag Ref: Jensen, B. (2008). A Nordic Approach to the ECE-system. Paper submitted

5 Teoretisk baggrund Bernstein s teori om symbolikken i koder Bourdieu s teori om reproduktion af social ulighed Teorier om nye muligheder i et postmoderne samfund? - eller nye risikofaktorer? Positive effekter af tidlige indsatser gennem læring/uddannelse fra dagtilbudsalderen, herunder opsporing af børn med særlige behov Ref: Jensen, B. (2005). Kan daginstitutioner gøre en forskel? København: SFI. Jensen, B. (2007). Social arv, pædagogik og læring i daginstitutioner. København: Hans Reitzels Forlag Jensen, B. (2008). HPA-projektet, Arbejdspapirer ( & DPU s Forlag)

6 Synet på barnet hvad betyder det? Vi ved at en kompensationstilgang ofte er den fremherskende i dagtilbud rettet imod udsatte børn. Men dette syn, at opfatte barnet som manglende noget fører let til øget udsathed (kompensation vs. innovation) (Jensen, 2005, 2007, Bennett, 2006) Vi ved også, at synet på barnet er tæt knyttet til det menneskesyn der præger arbejdet og dermed til en pædagogisk grundholdning. Vi ved stadig ikke nok om dagtilbuds betydning generelt set i et sociologisk perspektiv og med afsæt i den nordiske model eller specifikt ift udsatte børn Vi for stadig for lidt om hvilke typer dagtilbud (kvalitet) der er de mest effektive (best practice), dvs. hvilke faktorer som hhv. fremmer eller hæmmer betydning af dagtilbud i positiv retning

7 Situationen i praksis og forskning i de nordiske lande - hvilke udfordringer? Kan daginstitutioner gør en forskel? Børnehaven gør en forskel Dagplejen og socialt udsatte børn Forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i året 2006 i institutioner for de 0-6 årige (førskolen) Tilgange til udvikling i dagtilbud- første delrapport i evaluering

8 Kan daginstitutioner gøre en forskel? To paradigmer: 1) en kompensationsstrategi 2) en innovations strategi Synet på barnet: Ressourcesynet er slået igennem i retorikken, men ikke altid i praksis. Konsekvenser for pædagogikken! Erfaringer fra forskningsprojektet er, at (stort set) alle (97% af 2700 pædager) kan identificere udsatte børn, dvs. opfatte børns signaler Og at der er erkendt behov for forandringer. Men det kræver if. praksisfeltet: 1) tid, 2) viden, 3) politisk opbakning Ref:Jensen, B. (2005)

9 Børnehaven gør en forskel Implicitte eksklusionsmekanismer på færde i hverdagslivets pædagogik Nogle børn har de samme koder med sig hjemmefra som dem der gør sig gældende (har betydning) i institutionerne. Andre børn, som ikke forstår kulturens koder, risikerer at gå videre i livet med subjektive oplevelser af, at de ikke er kompetente eller gode nok Synet på barnet og herunder institutionens kulturelle koder og usynlige (magt) spil er potentielle problemstillinger, som kan hindre at pædagogikken når de mål som er sat op. Barnesyn og pædagogik omsat i praksis er indikatorer på kvalitet Ref: Palludan, C. (2005)

10 Dagplejen og udsatte børn Barnesynet er som i daginstitutioner forskelligt og afhængigt af det begvedliggende menneskesyn også her kan spores et kompensations- og innovationsparadigme Det kan være vanskeligt for den ufaglærte at have viden om og forholde sig til en ny kerneopgave. Udviklingspotentialer er til stede, viljen, motivationen og en ny erkendelse er ved at dukke op. The hidden ressources Mulighederne kan findes i nærheden mellem voksen og barn, bedre tid og ressourcer. Der kan arbejdes mere målrettet, når der kun er 3-5 børn pr. voksen. Mulighederne skal søges i nye fællesskaber/netværk om opgaven Jensen, B. et al. (2008/primo 2009)

11 Forskningskortlægning og forskervurdering af Skandinavisk forskning i året 2006 i institutioner for de 0-6 årige Tre kategorier 1) et sociologisk perspektiv, 2) et intrapsykologisk perspektiv and 3) og forksning i in- og eksklusionsmekanismer i dagtilbud. Tydeliggørelse af spørgsmålet om synet på barnet og betydning for pædagogikken Mere evidens for at subtile marginaliseringsprocesser finder sted i dagtilbud som modarbejder de lighedsidealer og idealet om højkvalitet, som ligger i den nordiske model Støtter andre forskningsresultater og påvisning af et stort behov for udvikling af den professionelle faglighed og kompetencer. Ref: Kampmann, J. et al. (2008). Dansk Clearing House for uddannelsesforskning, EVA (marts 2008)

12 Tilgange til udvikling i dagtilbud Inspiration til at styrke God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Vigtigt at præcisere opgaven og synet på børn Vigtigt at forankre projekter i teori og evidensbaseret viden Vigtigt med eksplicitering af et bagvedliggende værdigrundlag og mål Jensen, B I: EVA, side 63-79

13 Paradokset i den nordiske model På den ene side skaffer den nordiske model unikke muligheder for at fremme kvalitet og øget faglighed i dagtilbud - generelt og specifikt ift udsatte børn På den anden side indebærer den nordiske model risikoen for at opretholde eller endog styrke reproduktion af de sociale og kulturelle forskelle som er mellem udsatte og andre børn Endelig stiller den nordiske model store krav til pædagogisk faglighed

14 Erfaringer fra et dansk projekt rettet imod social innovation (HPA) Projektet Handlekompetence i pædagogisk arbejde med udsatte børn intervention og effekt (HPA) tager afsæt i tidligere forskning, den nordiske model og teorigrundlaget Målet er at opbygge et interventions program og vurdere dets effekter (best practice) samt bestemme faktorer der fremmer best practice Projektet baseres på teorier om organisatorisk læring. Omsat i en vision om at bringe bottom-up og top-down perspektiver sammen (

15 HPA i overblik Metoder Studiet af årige børn fordelt på 60 dag institutioner (30 int/30 ref) (effekt) Institutionsbeskrivelser og caseanalyser (faktorer, implementering/og læringshistorier) HPA-programmet En kvalifikations pakke : - En HPA-mappe, baseret på evidensbaseret viden og et teorigrundlag - Kompetence udviklingsprocesser baseret på GAB-profiler - Implementeringsstrategier baseret på teori om implementering, organisatorisk læring (innovation), netværksteori -Aktiviteter (sept 2006-maj2008): - Introduktionskurser - Cafeaftener/fyraftensmøder - Netværksmøder i samspil med konsulener (pæd.) - Faglig sparring/vejledning i samspil med konsulenter (CVU) - Screeningsskemaer - Gab-analyseskemaer

16 Foreløbige erfaringer - om muligheder og faldgruber Pædagogerne mødes med meget store krav, udfordringer, ikke bare fra HPA-projektet, men den nye kerneopgave anno 2008 stiller stadig flere og nye krav. Kommuner synes parate til flere opgaver og projekter oveni hinanden Store forskelle på kvalitet, implementeringsparathed og processer i de forskellige institutioner Fravær af strukturerede programmer og læringsstandarder ift den Nordiske model stiller store krav til institutioners evne til og muligheder for at løfte en bottom up opgave. Den nordiske models paradokser Pædagogisk teori omsat i refleksion over og handlinger i praksis angiver grader af høj faglighed

17 God kvalitet og høj faglighed udfordringer Implementering af den nordiske model en ny kerneopgave Sociologiske perspektiver i samspil med læringsperspektiver tilbyder nye synsvinkler på barnet, pædagogikken generelt og mere specifikt ift udsatte børn (se fx HPA-projektet) Den store udfordring bliver at styrke pædagogers kompetenceudvikling, højne en faglighed med fokus på at gøre projektet til deres eget (bottom-up) samtidig med at forskningsbaseret viden og ny lovgivning afstikker rammer (top-down) Ledelse, organisationsudvikling, support nogle af midlerne

18 , Lektor, Ph.D. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet, København For more information se og