Kulturpolitik Vision, målsætninger og indsatsområder Handlingsplan Magistratens 4. Afdeling

Transkript

1 Kulturpolitik Vision, målsætninger og indsatsområder Handlingsplan Magistratens 4. Afdeling

2 Kulturpolitik Indholdsfortegnelse 1. Kulturpolitikkens baggrund Kulturpolitik Udmøntning af kulturpolitikkens indsatsområder En levende kulturby Kunstrådet og styrkelse af de frie kulturmidler Omlægning af tilskudsstrukturen Øget koordinering mellem Kunstrådet, Billedkunstudvalget og Rytmisk Udvalg Kunstrådets rolle Udarbejdelse af handleplan for opprioritering af den rytmiske musik Styrkelse af den kommunale indsats på festivalområdet Særlig indsats på området for billedkunstudstillinger Styrkelse af international udveksling i det århusianske kulturliv Kulturproduktionscentre Produktionscenter for scenekunst og billedkunst Produktionscenter for Rytmisk Musik Produktionscenter for film - Filmby Århus Kultur-erhvervs-politisk indsats Litteraturpolitik for talentudvikling Film- og mediepolitik Filmpolitik Mediepolitik Kulturinstitutionernes medansvar for de frie produktions- miljøer Publikumstrategi Børn- og ungekultur Organisationsændringer på børnekulturområdet Børnekulturhusets styregruppe og Netværksgruppe Børnekulturkoordinatorerne Aktivitetspuljen Århus Musikskole Kontrakterne - form og indhold Kulturgenrer og -institutioner Museumsområdet ARoS Moesgaard Museum Den Gamle By Kvindemuseet i Danmark Århus Bymuseum Besættelsesmuseet i Århus Dansk Plakatmuseum Steno Museet Naturhistorisk Museum Billedkunstområdet Århus Kunstforening af Foreningen Kunstnernes Hus Århus Kunstbygning Galleri Image Kunstnerværksteder Produktionscenter for scenekunst og billedkunst Teaterområdet Svalegangen... 51

3 Gruppe Filuren GRAN - teater for dans Teater Refleksion Granhøj Dans Entré Scenen Århus Sommeropera Den Jyske Operas særforestillinger Danseværket Rytmisk musik Klüvers Big Band Regionale spillesteder Rytmisk spillested for jazz Øvelokaleforeningen MONO Klassisk musik Aarhus Symfoniorkester Film- og medier Den Vestdanske Filmpulje Filmby Århus Mediehuset Århus Kultur for børn og unge Synergieffekt Dramacentrum og Teaterskolen for Børn i Filurens regi Teaterskolen for de 9-15 og de 9-18 årige Århus Billedskole Teaterskolen for unge på Gellerupscenen Gellerupscenen Børnekulturhuset Øvrige Kulturhus Århus Musikhuset Aarhus Huset Frontløberne Åstedet Oversigt over beslutningsoplæg vedrørende konkrete områder, genrer og kulturinstitutioner Økonomioversigt...72

4 1. Kulturpolitikkens baggrund Dette kulturpolitiske oplæg er resultatet af en længere proces. Indledningsvis er der afholdt en række fokusgruppemøder. Derefter er der afholdt et åbent debatmøde. Derudover er der gennemført en borgerundersøgelse på kulturområdet, og kulturinstitutionerne er blevet evalueret af hhv. Kunstrådet, Teaterrådet og Statens Musikråd. Endelig er Kultursamvirket og Kunstrådet blevet inddraget i udarbejdelsen af det kulturpolitiske oplæg. Fokusgrupper Som noget nyt blev der som optakt til revisionen af kulturpolitikken afholdt en række fokusgruppemøder. Fokusgrupperne drøftede centrale kulturpolitiske temaer. I efteråret 2002 blev der således afholdt 3 møder i hver af følgende 4 fokusgrupper: Erhvervslivet (sammensat af repræsentanter fra erhvervslivet og kulturlivet samt 2 medlemmer af Udvalget for Skoler og Kultur) Det offentlige (sammensat af repræsentanter fra offentlige institutioner og kulturlivet samt Rådmanden) Uddannelserne (sammensat af repræsentanter fra uddannelsesinstitutioner i Århus og kulturlivet samt et medlem af Udvalget for Skoler og Kultur) Kulturaktører (sammensat af repræsentanter fra kulturlivet, kulturadministration, organisationer og foreninger på kulturområdet og kulturinstitutioner/frie grupper samt 2 medlemmer af Udvalget for Skoler og Kultur). Der blev holdt et afsluttende fælles møde for samtlige fokusgruppedeltagere på Svalegangen i januar Her deltog også Udvalget for Skoler og Kultur, Kunstrådet, Rytmisk Udvalg og Billedkunstudvalget. På mødet præsenterede Rådmanden og Fritids- og Kulturforvaltningen de foreløbige resultater af fokusgruppernes drøftelser. De foreløbige resultater var en række overordnede temaer, som har været et væsentligt bidrag til revisionen af kulturpolitikken. Åbent debatmøde om kulturpolitik I december blev der desuden indbudt til et åbent debatmøde på Skt. Anna Gades skole, hvor interesserede borgere, som ikke havde deltaget i de nedsatte fokusgrupper, kunne deltage. 70 borgere mødte op til mødet, hvor Rådmanden og Fritids- og Kulturforvaltningen også deltog. Borgerundersøgelse I december 2002 har PLS Rambøll gennemført en interviewundersøgelse om kulturområdet blandt borgerne i Århus. I februar 2003 forelå borgerundersøgelsens resultater. Resultaterne indgår i revisionen af kulturpolitikken. Evalueringsprocessen Kunstrådet har evalueret 19 kulturinstitutioner. Herudover har Teaterrådet og Statens Musikråd evalueret hhv. teatrene og spillestederne. Evalueringerne er indgået i udarbejdelsen af kulturpolitikken. Kultursamvirket og Kunstrådet 4

5 Kulturpolitikken er herefter blevet formuleret med vision, kulturpolitiske værdier, overordnede målsætninger samt konkrete indsatsområder. Både kulturpolitikkens overordnede linier og den konkrete handlingsplan er blevet drøftet med Kultursamvirket og Kunstrådet. På baggrund af fokusgruppemøderne, det åbne debatmøde, Kunstrådets, Teaterrådets og Statens Musikråds evalueringer, borgerundersøgelsen samt drøftelserne med Kunstrådet og Kultursamvirket er nærværende oplæg udarbejdet. 5

6 2. Kulturpolitik A. Den kulturpolitiske mission Hvorfor skal Århus have en kulturpolitik? Svaret er, at kulturpolitikken skal være med til at sikre det kulturelle demokrati. Det kulturelle demokrati handler om ikke at begrænse den kunstneriske frihed og dermed ytringsfriheden. Kunstens og kulturens funktion er vigtigt - ikke mindst i disse tider, hvor den menneskelige kreativitet og innovation bliver en stadigt mere afgørende ressource. Kulturpolitikkens udgangspunkt er derfor, at den kulturelle ytringsfrihed sammen med evnen til nytænkning og omstilling skal være en realitet i Århus kulturliv. B. Kulturpolitiske værdier Værdierne kvalitet, mangfoldighed, koncentration, fornyelse og ytringsfrihed skal ses som en helhed. Alle 5 værdier er grundlæggende principper i kulturpolitikken. Kvalitet Kvaliteten i kunst og kultur skal være det bærende. Det betyder også, at der må ske en faglig bedømmelse af kunstnerisk kvalitet. Den kvalitative vurdering skal foretages konkret i relation til de enkelte projekter eller institutioner. Vurderingen kan bygge på et overordnet metodemæssigt begrebsapparat, men kan ikke tage udgangspunkt i en generel definition af, hvad kvalitet er. Ved den kvalitative vurdering gælder armslængdeprincippet. Princippet hænger sammen med værdien ytringsfrihed. Armslængdeprincippet betyder, at fordelingen af frie midler til kulturaktører og -aktiviteter samt kvalitetsvurderingen sker via faglige råd. Ytringsfrihed Ytringsfrihed er en fundamental rettighed i det demokratiske samfund. Armslængdeprincippet (jf. ovenfor) og princippet om kulturinstitutionernes suverænitet er afledt af værdien om ytringsfrihed. Kulturinstitutionerne har selvstyre, dvs. at der er en armslængde mellem politik og kunst. Det skal beskytte kunsten mod afhængighed af politiske interesser og sikre, at kunsten ikke indskrænkes i sin ytringsfrihed. Mangfoldighed Mangfoldighed er en grundlæggende værdi i kulturpolitikken. Det er stræben efter det rige og varierede kulturliv. Mangfoldighed skabes bl.a. gennem støtten til kulturinstitutionerne, de frie midler og indsatsen på børn- og ungekultur. Mangfoldighed drejer sig om at skabe 6

7 rimelige arbejdsvilkår for kunstnerne og kulturinstitutionerne, og at alle skal have adgang til et bredt udbud af kunst og kultur. Her tænkes også på kunstnere og borgere af anden etnisk herkomst. Kulturpolitikken skal skabe forudsætninger for så mange og forskelligartede kunstog kulturtilbud og -muligheder, at en meget bred vifte af interesser kan imødekommes, lige Mangfoldighed Stræben efter det rige Koncentration og varierede kulturliv. Satsning på udvalgt kunst-/kulturfelt, periode, begivenhed eller metode. Stræben efter at skabe en dynamik, som kan engagere og inspirere. Kulturpolitik Fornyelse Satsning på projekter, som tester forkaster og udvikler. Resultaterne lever videre i den almindelige kulturvirksomhed Ytringsfrihed Kvalitet De kunstneriske og kulturelle kvaliteter er bærende, selvom kunst og kultur kan have andre formål Ytringsfrihed er en fundamental menneskeret. I kulturpolitisk sammenhæng skal den sikre reel kunstnerisk frihed. som en bred vifte af holdninger og strømninger skal have mulighed for at komme til udtryk. Hensynet til mangfoldighed må dog ikke ske på bekostning af kvaliteten. Koncentration Det er en grundlæggende værdi i kulturpolitikken også at koncentrere indsatsen. Det betyder, at den kulturpolitiske indsats ud over at sikre mangfoldighed i kunst- og kulturlivet også skal satse på mere koncentrerede aktiviteter. De fleste vil umiddelbart opfatte mangfoldighed som værende i modstrid med princippet om koncentration. De to værdier udelukker dog ikke hinanden. Kulturpolitikken bygger på den ene side på at skabe forudsætninger for mange og forskelligartede kunst- og kulturtilbud. Denne mangfoldighed udgør kulturlivets fundament. På den anden side skal der satses på udvalgte begivenheder og aktiviteter, som kan skabe dynamik i kulturlivet. Her udpeges bestemte områder af det mangfoldige kulturliv til en særligt fokuseret satsning. Koncentration (eller fokusering) skal forstås som satsning på koncentrerede begivenheder (som festivaler), satsning på udvalgte kunstarter eller satsningen på en bestemt metode (som at stille produktionsfaciliteter gratis til rådighed for udøvende kunstnere). Koncentration skal medføre, at begivenheder, kunstarter eller projekter skiller sig ud af mængden. Koncentration skal skabe en dynamik, som kan inspirere og engagere såvel kunstnere som publikum. Fornyelse Fornyelse sker i kulturinstitutionerne, i det frie kulturliv og i ad hoc konstellationer. Forsøg og projekter er eller kan være kulturlivets væksthus. Der hvor kunstnere tester og prøver, forkaster og udvikler for at udvælge dele af projekterne. Erfaringerne skal leve videre i den almindelige kulturvirksomhed. Både koncentration og fornyelse skaber forandring i det etablerede og bidrager til at gøre kulturen synlig. 7

8 De 5 værdier virker som argumenter for de kulturpolitiske handlinger og prioriteringer. Værdierne danner udgangspunkt for den vision, de målsætninger og de indsatsområder, som opstilles for kulturlivet i Århus. Værdierne bruges til at afgøre, hvad der skal stræbes hen imod. Værdierne udgør dermed referencerammen for de kulturpolitiske holdninger og forventninger. C. Den kulturpolitiske vision Den kulturpolitiske vision er, at Århus skal være en levende kulturby med produktionsmiljøer i udvikling og kunst- og kulturtilbud af høj kvalitet, som appellerer til et stort publikum. Den kulturpolitiske vision er et billede på ønskepositionen et stykke ude i fremtiden. Visionen fortæller, hvor vi gerne vil hen med kulturpolitikken. Visionen er ambitiøs - det skulle den også gerne være, for hvis vi ikke har nogen ambitioner om at flytte os og nå et andet sted hen, end der hvor vi er, er der ingen grund til at formulere en vision. Sammen med missionen og værdierne udgør visionen et vigtigt grundlag for de strategiske valg og fravalg, vi foretager os i kulturpolitikken. Visionen har tre vinduer: en levende kulturby, produktionsmiljøer i udvikling og kultur for alle. C1. En levende kulturby Århus skal være sig selv. Århus skal skabe sin egen markante profil og identitet blandt danske og europæiske kulturbyer. Kulturpolitikken skal bevidst og målrettet understøtte og udvikle byens kulturelle potentialer og ressourcer, så kvaliteten kan matche et internationalt niveau og indgå i internationale samspil. Lokal forankring er således en væsentlig faktor. Kulturpolitikken satser på at udnytte kulturlivets styrker i stedet for at fokusere for meget på, hvad Århus ikke kan. Delvisionen hedder derfor: Århus skal være en markant kulturby i Danmark og Europa, hvor man kan møde det bedste inden for kunst og kultur. 8

9 C2. Produktionsmiljøer i udvikling Et aktivt produktionsmiljø er alfa og omega for kulturlivet. Derfor hedder en anden delvision: I Århus skal rammerne for kunst- og kulturproduktioner være på et niveau, der fremmer udvikling og kunstneriske eksperimenter giver grobund for talent og virkelyst skaber samarbejde og netværk på tværs af kulturmiljøer I Århus skal der være et aktivt og gerne voksende kreativt produktionsmiljø. Der skal være gang i udviklingsprojekter og kunstneriske eksperimenter, og talenterne skal have albuerum og udviklingsmuligheder. Hvad angår samarbejde og netværk, er det netop én af Århus styrker, at byen ikke er større end at man kan mødes på kryds og tværs. Produktionsmiljøerne vil kunne få udbytte af tværgående samarbejder mellem kulturinstitutionerne og de frie produktionsmiljøer (forstået som de ikke-institutionaliserede grupper og de uafhængige kunstnere). Byens uddannelsesinstitutioner og forskningsmiljøer på kulturområdet er en væsentlig styrke, som kan udnyttes i højere grad i udviklingen af Århus kulturliv. Endelig udmærker Århus sig ved at have et vækst- og udviklingsorienteret erhvervsmiljø. Her er der også samarbejdspotentiale i forhold til kulturlivet. Der samarbejdes allerede i vidt omfang - men samarbejdspotentialet er endnu større - og nye og flere samarbejdskonstruktioner vil kunne udvikle og inspirere produktionsmiljøerne i Århus. C3. Kultur for alle I Århus skal kunst- og kulturoplevelser af høj kvalitet opleves af et stort publikum. Kunst- og kulturtilbudene skal tiltrække, udfordre og overraske såvel byens borgere som gæster udefra. Visionen om kultur for alle handler både om markedsføring og om udvikling af publikumkontakten. Visionen om et stort og bredt publikum sigter ikke mod, at de enkelte kunst- og kulturtilbud skal appellere til alle publikumstyper, men at det samlede kunst- og kulturudbud skal kunne tiltrække et stort og bredt publikum. Der skal således også være plads til smalle kulturudbud og eksperimenter. Udvikling af kontakten med publikum har ikke tidligere været en del af den kulturpolitiske vision. Det betyder, at man skal til at indtænke publikumsudvikling i bredere forstand, når man udøver kunst og kultur i Århus. I forbindelse med de enkelte forestillinger, kulturprojekter og -aktiviteter skal der således i øget omfang arbejdes med publikumsudvikling. Der kan fokuseres på både et større og et bredere publikum. 9

10 Publikumsudvikling er ikke det samme som markedsføring - men er dog relateret dertil. Publikumsudvikling er en bredere indsats for at udvide publikumkontakten, hvor andre kanaler end markedsføring tages i anvendelse. Blandt de alternative kanaler kan eksempelvis være uddannelsesinstitutioner, biblioteker og oplysningsforbund. Indsatsen vil også omfatte at gøre kulturlivet selv bedre til at skabe synlighed. Det er allerede en del af støttebetingelserne, at modtagerne af støttemidlerne indarbejder markedsføringsovervejelser i ansøgninger - men der kan arbejdes mere med dette område. D. De kulturpolitiske målsætninger Den kulturpolitiske vision udmøntes i et sæt kulturpolitiske målsætninger. Målsætningerne hviler samtidig på de grundlæggende kulturpolitiske værdier. De kulturpolitiske målsætninger fungerer som de mere konkrete pejlemærker for de indsatsområder, der prioriteres i kulturpolitikken Kvaliteten i de kunstneriske og kulturelle produktioner skal prioriteres højt, når kulturmidlerne fordeles. Denne målsætning hænger nøje sammen med den kulturpolitiske værdi kvalitet. Der skal gennem en aktiv kommunal kulturpolitik skabes gode rammer for fornyelse og eksperimenter i kunst- og kulturlivet - såvel i de frie produktionsmiljøer som i kulturinstitutionerne. Denne målsætning hænger nøje sammen med den kulturpolitiske værdi fornyelse Århus skal profileres som kulturby gennem markante initiativer på internationalt niveau med støtte i samspillet mellem kultur- og erhvervspolitikken. Denne målsætning hænger nøje sammen med den kulturpolitiske værdi koncentration Samarbejdet mellem kulturlivets aktører skal styrkes i form af tværgående netværk til gavn for et bredt og varieret kulturudbud til byens borgere og gæster. Denne målsætning hænger nøje sammen med værdien mangfoldighed. Armslængdeprincippet skal styrkes gennem de kunstneriske fagråd. Denne målsætning hænger nøje sammen med værdien ytringsfrihed. E. De kulturpolitiske indsatsområder 10

11 For at blive til virkelighed, skal visionen og målsætningerne udmøntes i en række indsatsområder. Indsatsområderne er de overordnede temaer, som skal føre frem til visionen. De kulturpolitiske indsatsområder er på samme måde som den kulturpolitiske vision opdelt i tre områder: den levende kulturby, produktionsmiljøer i udvikling og kultur for alle. Den kulturpolitiske værdi om mangfoldighed skal i Århus realiseres gennem alle tre indsatsområder, således at byens kulturliv kan beriges af byens multikulturelle miljøer. Der satses på, at borgere af anden etnisk oprindelse inddrages aktivt i kulturlivet. E1. En levende kulturby Kunstrådet og styrkelse af de frie kulturmidler I de kommende 4 år skal der ske en omlægning af de frie kulturmidler. Omlægningen vil bl.a. betyde, at basistilskuddene ikke længere skal belaste de frie midler. Indtil nu har Kulturudviklingspuljen støttet nyskabende kulturprojekter af høj kvalitet og initiativer, som bidrager til den fortsatte udvikling af det professionelle kulturliv i Århus Kommune, mens Vækstlagspuljen har ydet støtte til eksperimenterende produktionsmiljøer, som har vist kvalitativt potentiale. Formålet med Kulturarrangementspuljen har været at fremme og tiltrække større kulturbegivenheder, som har økonomisk, turist- eller PR-mæssig værdi for kommunen. Desuden støtter Rytmisk Udvalg orkestre og spillesteder inden for den rytmiske musik og Billedkunstudvalget støtter billedkunstnere ved tildelinger af kunstnerstipendier og -værksteder. I omlægningen af de frie midler indgår også, at tilskudsstrukturen og puljerne revideres på grundlag af Kunstrådets, Rytmisk Udvalgs og Billedkunstudvalgets erfaringer. De frie kulturmidler skal fortsat medvirke til at gøre Århus til en spændende kulturel by, hvor der er gang i nyskabende, anderledes projekter, som giver genklang i såvel Danmark som udlandet. Kunstrådet har til opgave: at udarbejde indstillinger om fordelingen af midlerne i Kulturudviklings- og Vækstlagspuljerne at have hovedansvaret ved evalueringen af kulturinstitutionerne, samt at varetage rådgivende funktioner i forhold til politikere og forvaltning Kunstrådet er, som tidligere beskrevet, helt centralt i forhold til armslængdeprincippet. 11

12 Kunstrådets rolle som kulturpolitisk sparringspartner skal fortsættes i de kommende år. Kunstrådet kan bruges mere i konkrete sager, og Kunstrådet skal fortsat inddrages i den kulturpolitiske proces. Styrkelse og effektivisering af den kommunale indsats på festivalområdet Der skal arbejdes for at nå frem til en bedre udnyttelse af ressourcer og viden på festivalområdet, at opnå en bedre koordinering af og praktisk støtte til kulturarrangementer og festivaler gennem hele året samt at yde en forstærket indsats til støtte for de lokale talenter i kulturlivet. Dette skal ske gennem en styrkelse af Århus Festuge såvel eksternt som internt og specielt med henblik på en større forankring i det lokale kulturliv. Det vil endvidere være naturligt, at den ekspertise, der samles i de planlagte produktionscentre for sceneog billedkunst og rytmisk musik, støtter op om festivalområdet, og det vil således være en af produktionscentrenes opgaver at bidrage til øget servicering af festivalerne i Århus. Udarbejdelse af handleplan for opprioritering af den rytmiske musik Århus har et stort, kreativt og velfungerende rytmisk musikmiljø. Der er masser af talent i Århus både blandt musikere, spillesteder og andre aktører på området. Den rytmiske musik skal være med til at sætte Århus på landkortet over spændende kulturbyer. Der skal derfor udarbejdes en handlingsplan for udvikling af det rytmiske musikmiljø i Århus. Handlingsplanen skal dække den kommunale indsats for spillesteder, koncertarrangører og musikforeninger samt musikere og organisationers forhold. Der vil endvidere blive udarbejdet forslag til etablering af et produktionsmiljø for rytmisk musik. Handlingsplanen er en del af en samlet plan for udvikling af produktionsmiljøerne i Århus. Særlig indsats på området for billedkunstudstillinger Det nye Kunstmuseum i Århus åbner dørene for publikum i 2004, og det er ambitionen, at kunstmuseet skal være Vestdanmarks center for billedkunst. Det nye kunstmuseum giver langt bedre rammer end hidtil for præsentation af dels de permanente samlinger, dels specialudstillinger. I 2003 indvies også den udvidede Århus Kunstbygning. Med den nye tilbygning bliver der flere udstillingsdage. De forbedrede rammer for udstillinger på billedkunstområdet skal udnyttes, hvorfor en særlig indsats på dette område er en del af kulturpolitikken. 12

13 Styrkelse af international udveksling i det århusianske kulturliv Århus er ikke bare en by i Danmark men også en by i Europa. Det er et faktum, at vi lever i en stadigt mere globaliseret verden, hvor såvel erhvervsliv som kulturliv må skue ud over landets grænser. Derfor er det internationale element stadigt mere afgørende i kulturlivets udvikling. Der skal udveksles viden, kompetencer, projekter og eksperimenter på kryds og tværs af landegrænser. Det gælder såvel kulturinstitutioner som de frie produktionsmiljøer, for alle kan hente inspiration i udlandet. Den internationale udveksling er afgørende for at holde fast i Århus som en levende kulturby og for at give input til talenternes udvikling. Derfor vil der i kulturpolitikken blive lagt vægt på at styrke det århusianske kulturlivs internationale udveksling. E2. Produktionsmiljøer i udvikling Styrkelse af kunst- og produktionsmiljøerne gennem etablering af kulturproduktionscentre til eksperimenter, udviklingsprojekter, kultur-/ erhvervsprojekter samt tekniske faciliteter til kulturlivet i øvrigt Der skal i den kommende kulturpolitiske periode udarbejdes en handlingsplan for etablering af kulturproduktionscentre - dvs. fysiske rammer, som kan virke som mødested og produktionssted for mange forskellige kunstarter. Kulturproduktionscentrene skal underbygge og udnytte, at talenternes udvikling også går på tværs af kunstarterne. Kulturproduktionscentrene kan bringe de eksisterende ressourcer i byen i spil. Flere af de eksisterende organisationer, produktionsmiljøer og scener kan eksempelvis tænkes samlet i et nyt produktionscenter for billedkunst og scenekunst, som tænkes placeret i Godsbanebygningerne. I løbet af de kommende 4 år fastlægges en handlingsplan for, hvilket indhold produktionscentrene skal omfatte, og hvordan det bringer eksisterende organisationer, kompetencer og ressourcer i spil. Handlingsplanen for kulturproduktionscentrene vil som oplæg omfatte tre spor: et produktionsmiljø for billedkunst og scenekunst (Godsbanen), et produktionsmiljø for film samlet i Filmby Århus, samt et produktionsmiljø for rytmisk musik. Fastlæggelse af en kultur- og erhvervspolitisk indsats 13

14 Et af indsatsområderne i kulturpolitikken er at fremme samspillet mellem kultur- og erhvervslivet i Århus. Indsatsen vil kunne omfatte at stimulere netværksdannelse og samspil mellem kulturliv og erhvervsliv i Århus, at udvikle såvel store som mindre kulturinstitutioner til at kunne indgå i strategiske samarbejdsprojekter med erhvervsvirksomheder og at kompetenceudvikle kulturlivets aktører til at kunne agere på erhvervslivets arena. Fastlæggelse af en litteraturpolitik for talentudvikling Den overordnede hensigt med en litteraturpolitik er at fremme interessen for at skrive fiktion, at sætte fokus på litteratur og poesi og at understøtte talenter i deres udvikling. Man kan inddele målgruppen blandt forfattere og digtere i 3 lag: de potentielle talenter (eksempelvis blandt skolebørn), produktionsmiljøerne og udøvende talenter (der endnu ikke er etablerede) samt de professionelle. Den primære målgruppe for en litteraturpolitik skal være de potentielle og udøvende talenter. De professionelle tages der hånd om fra statens side. Indførelsen af en litteraturpolitik skal desuden være med til at skabe en generel interesse for litteratur. I løbet af den kommende 4 år skal der fastlægges en litteraturpolitik for talentudvikling. Denne politik kan blandt andet indeholde overvejelser over, hvordan kulturinstitutionerne, herunder bibliotekerne, inddrages i talentudviklingen. Gennemførelse af en film- og mediepolitik til udvikling af et produktionsmiljø for film og medier Foreningen Den Vestdanske Filmpulje har i 2003 Århus og Nordjyllands Amter samt Århus, Frederikshavn, Viborg, Holstebro og Silkeborg Kommuner som medlemmer. Filmpuljen disponerer over knap 4 mio. kr. til støtte af filmproduktion. I 2003 forventes det, at der produceres 3-4 spillefilm i regionen mod 2 i 2002 og 2 i hele perioden Erfaringerne fra de 6 år, der er gået, siden stiftelsen af Den Østjyske Filmfond var en realitet, viser, at satsningen på film har givet stor grøde i den lokale filmbranche. Der har været vækst i antallet af produktionsselskaber, og væksten fortsætter. Tidligere tog filmtalenter til København for at skabe sig et levebrød, men denne trafik er i dag begrænset væsentligt. Det vurderes derfor, at filmbranchen i Århus rummer et stort potentiale, og at dette potentiale bedst kan udnyttes ved en løbende opgradering af midlerne i Den Vestdanske Filmpulje. Film- og mediepolitikken skal også omfatte fremtidsperspektiver og handlingsplaner for udvikling af produktionsmiljøet på medieområdet (radio og TV) herunder også overvejelser omkring multimedieproduktion. Målet skal være et dynamisk 14

15 produktionsmiljø for talenter, der har lyst til at arbejde med medier. Det er hensigten at samtænke produktionsmiljøet for medier med produktionsmiljøet for film. Fremme af kulturinstitutionernes medansvar for de frie produktionsmiljøers projekter og talentudvikling Der sker en stadig større udvikling i de tværgående koblinger i det professionelle kunstog kulturliv i Århus - både inden for og uden for kulturinstitutionerne. Det er et indsatsområde at stimulere kulturinstitutionerne til at tage initiativ til at etablere netværk og samarbejde med de frie produktionsmiljøer. Det er i denne sammenhæng afgørende, at koblingerne fortsat bygger på aktørernes eget initiativ og lyst. Det er en forudsætning, hvis der skal opnås positive resultater. Kulturinstitutionerne kan virke som talentlokomotiver. Institutionerne kan eksponere talenterne, de kan være et kontaktled mellem talenterne og de etablerede kunstnere, de kan lave opsøgende aktiviteter i forhold til talenterne. Flere tværgående netværk, samarbejdsprojekter og eksperimenter vil give kunstens og kulturens projekter og talenter større synlighed og større handlingsrum. Samarbejde mellem kulturinstitutionerne og de frie produktionsmiljøer vil stimulere udforskningen af nye udtryksformer, herunder udforskningen af nye blandinger af amatør- og professionel kultur, af det gamle og det nye og af det konventionelle og det eksperimenterende. E3. Kultur for alle Fastlæggelse af en publikumstrategi til at bringe kulturtilbudene ud til et bredere og større publikum Der kan arbejdes mere med at udvikle kulturlivets publikum. Med publikumudvikling menes, at kunst- og kulturtilbudene arbejder med at tiltrække et større publikum til forestillingerne, og at de når ud til nogle af de borgere, som i dag slet ikke er brugere af kulturlivet eller måske kun bruger begrænsede dele af kulturtilbudene. Blandt midlerne kan være større brug af uddannelsesinstitutionerne, bibliotekerne, oplysningsforbundene samt brug af erhvervslivet (virksomhederne) som formidlere af kunst- og kulturtilbud til medarbejderne. I løbet af den kommende kulturpolitiske periode skal der udarbejdes en handlingsplan for, hvordan kulturlivet i Århus kan arbejde mere målrettet med udbredelse af kulturtilbudene til en større del af befolkningen, herunder borgere af anden etnisk oprindelse. Styrkelse af netværket mellem kulturinstitutioner og andre kulturproducenter med henblik på markedsføring og publikumudvikling 15

16 Kulturinstitutionerne og de andre kulturproducenter bærer også selv en stor del af ansvaret for og arbejdet med at tiltrække publikum. Dette arbejde omfatter såvel markedsføring som publikumudvikling. Navnlig de store kulturinstitutioner med relativt høje publikumstal kan støtte de mindre kulturproducenter i at markedsføre kulturtilbud og aktiviteter. Derfor skal netværket og samarbejdet mellem kulturinstitutionerne og andre kulturproducenter styrkes. Et tværgående indsatsområde er: indsats for, at børn og unge skal kunne deltage, skabe og modtage inden for alle områder af kulturen. I den forløbne kulturpolitiske periode er der etableret et børnekulturhus på Brobjergskolen. Børnekulturhuset er dog ikke et fysisk hus. Det er et netværk, hvor to børnekulturkoordinatorer har været med til at igangsætte udvikling på børnekulturområdet i tæt samarbejde med det børnekulturelle miljø. I de kommende 4 år vil børn- og ungekultur fortsat være et særligt indsatsområde. Indsatsen på børn- og ungekulturområdet vil i særlig grad fokusere på at forbedre Århus Musikskoles rammer. I forbindelse med udarbejdelsen af handlingsplanen for udvikling af produktionsmiljøerne i Århus, vil Musikskolens fremtidige fysiske rammer blive tænkt ind. Hvis Kulturhus Århus således indtænkes i et kulturproduktionscenter på Godsbanen, vil Århus Musikskole få mulighed for en udvidelse af de fysiske rammer i Officersbygningen. 16

17 Sammenfatning af kulturpolitik Vision En levende kulturby med produktionsmiljøer i udvikling og kunst- og kulturtilbud af høj kvalitet, som appellerer til et stort publikum Kulturpolitiske værdier Ytringsfrihed Mangfoldighed Koncentration Fornyelse Kvalitet En levende kulturby Århus skal være en markant kulturby i Danmark og Europa, hvor man kan møde det bedste inden for kunst og kultur Kulturpolitiske målsætninger Kultur for alle I Århus skal kunst- og kulturoplevelser af høj kvalitet opleves af et stort publikum. Kunstog kulturtilbudene skal tiltrække, udfordre og overraske såvel byens borgere som gæster udefra. Kvaliteten i de kunstneriske og kulturelle produktioner skal prioriteres højt, når kulturmidlerne fordeles En aktiv kommunal kulturpolitik skal skabe gode rammer for fornyelse og eksperimenter - såvel i de "frie" produktionsmiljøer som i kulturinstitutionerne Århus skal profileres som kulturby gennem markante initiativer på internationalt niveau med støtte i samspillet mellem kultur- og erhvervspolitikken Samarbejdet mellem kulturlivets aktører skal styrkes i form af tværgående netværk til gavn for et bredt og varieret kulturudbud til byens borgere og gæster Armslængdeprincippet skal styrkes gennem de kunstneriske fagråd En levende kulturby Kunstrådet og styrkelse af de frie kulturmidler Udarbejdelse af handleplan for opprioritering af den rytmiske musik Styrkelse og effektivisering af den kommunale indsats på festivalområdet Særlig indsats på området for billedkunstudstillinger Produktionsmiljøer i udvikling I Århus skal rammerne for kunst- og kulturproduktioner være på et niveau, der fremmer udvikling og kunstneriske eksperimenter giver grobund for talent og virkelyst skaber samarbejde og netværk på tværs af kulturmiljøer Kulturpolitiske indsatsområder Produktionsmiljøer i udvikling Styrkelse af kunst- og produktionsmiljøerne gennem etablering af kulturproduktionscenter(re) Fastlæggelse af en kultur- og erhvervspolitisk indsats Fastlæggelse af en litteraturpolitik for talentudvikling Gennemførelse af en film- og mediepolitik til udvikling af et produktionsmiljø for film og medier Kultur for alle Fastlæggelse af en publikumsstrategi til at bringe kulturtilbudene ud til et bredere og større publikum Styrkelse af netværket mellem uddannelsesinstitutioner, biblioteker, kulturinstitutioner og andre kulturproducenter med henblik på markedsføring og publikumudvikling Styrkelse af international udveksling i det århusianske kulturliv Fremme af kulturinstitutionernes medansvar for de "frie" produktionsmiljøers projekter og talentudvikling Indsats for, at børn og unge skal kunne deltage, skabe og modtage inden for alle områder af kulturen 17

18 3. Udmøntning af kulturpolitikkens indsatsområder Første afsnit præsenterede kulturpolitikkens overordnede vision, målsætninger og indsatsområder. I dette afsnit præsenteres, hvordan den kulturpolitiske vision, målsætninger og kulturpolitiske indsatsområder udmøntes i mere konkrete delområder. Her besvares m.a.o. spørgsmålet Hvordan skal kulturpolitikken føres ud i (kultur)livet? I dette afsnit beskrives fremtidsplanerne og detailmålene for hvert indsatsområde. Det beskrives, hvordan indsatsområderne foreslås realiseret. I det efterfølgende afsnit beskrives delmålene for de enkelte genrer og kulturinstitutioner. Her besvares spørgsmål som Hvorfor er netop den genre ikke nævnt i kulturpolitikken? og Hvilke konsekvenser får det for genrens økonomi?. Oversigt over udmøntning af kulturpolitikken: Kulturpolitik Vision, målsætninger og indsatsområder Afsnit 2 Konkrete indsatsområder Afsnit 3 En levende kulturby: - Kunstrådet og de frie midler - Handleplan for rytmisk musik - Festivalområdet - Billedkunstudstillinger - International udveksling Produktionsmiljøer - Godsbanen - Rytmisk musik - Film- og mediepolitik - Kultur-erhverv - Litteraturpolitik - Talentudvikling Et bredt publikum - Publikumsstrategi - Netværk og samarbejde Kultur for børn og unge Kulturgenrer og kulturinstitutioner Afsnit 4 Konkret beskrivelse og detailmål for hver genre og institution: Museer Billedkunst Scenekunst - teater & dans Rytmisk musik Klassisk musik Film og medier Børnekultur I afsnittet præsenteres også de enkelte kulturinstitutioner, og resultaterne af evalueringsrunden 18

19 I forbindelse med realiseringen af de tre indsatsområder skal byens multikulturelle miljøer indtænkes i styrkelsen af de kulturelle produktionsmiljøer samt i publikumstrategien En levende kulturby Århus skal profileres som kulturby gennem markante initiativer på internationalt niveau med støtte i samspillet mellem kultur- og erhvervspolitikken. Dette sker bl.a. gennem satsning på kulturinstitutioner, som har markeret sig med kultur i særklasse. I denne forbindelse har evalueringerne af kulturinstitutionerne betydning, fordi det er her, kvaliteten af den kunstneriske del af virksomheden er blevet bedømt. Såvel Teaterrådet som Kunstrådet har i særlig grad peget på Gruppe 38 og GRAN - teater for dans, som to institutioner, der præsenterer scenekunst på højt internationalt niveau. De to kulturinstitutioner er begge højt prioriteret af Kunstrådet. Sådanne institutioner har stor betydning for profileringen af Århus som kulturby, og der skal på sigt arbejdes på, at Gruppe 38 s og GRAN - teater for dans økonomiske grundlag styrkes, således at institutionernes betydning for Århus som levende kulturby afspejles tydeligere i den kommunale støtte. Beslutningsoplæg Der skal på sigt arbejdes på, at Gruppe 38 s og GRAN - teater for dans økonomiske grundlag styrkes, således at institutionernes betydning for Århus som levende kulturby afspejles tydeligere i den kommunale støtte. Dette er prioriteret højt af Kunstrådet. De enkelte institutioner behandles i afsnit Kunstrådet og styrkelse af de frie kulturmidler En af de kulturpolitiske målsætninger hedder: Armslængdeprincippet skal styrkes gennem de kunstneriske fagråd. Af denne målsætning følger, at de frie kulturmidler skal styrkes, samt at Kunstrådets rolle skal opprioriteres. Dette sker gennem for det første en omlægning af tilskudsstrukturen, for det andet en øget koordinering af fagrådenes arbejde samt for det tredje en justering af Kunstrådets rolle Omlægning af tilskudsstrukturen De frie kulturmidler skal fortsat medvirke til at gøre Århus til en spændende kulturel by, hvor der er gang i nyskabende, anderledes projekter, som giver genklang i såvel Danmark som udlandet. 19

20 De frie midler omfatter Kulturudviklingspuljen (indstilles af Kunstrådet), Vækstlagspuljen (indstilles af Kunstrådet), Kulturarrangementspuljen og Garantipuljen (begge administreres af Mag. 4. afd.), rekvisittilskud (administreres af Fritids- og Kulturforvaltningen), støtte til orkestre og spillesteder (indstilles af Rytmisk Udvalg) samt tildeling af kunstnerstipendier og -værksteder (indstilles af Billedkunstudvalget). De eksisterende beslutnings- og indstillingsprocedurer for puljerne på kulturområdet, hvor beslutningskompetencen følger bevillingernes beløbsstørrelse, fungerer hensigtsmæssigt. Beslutningsprocedurerne fortsætter således uændret. I forhold til både Kulturudviklingspuljen og Vækstlagspuljen træffes beslutning efter indstilling fra Kunstrådet, mens der i forhold til Kulturarrangementspuljen kan indhentes kunstfaglig udtalelse fra Kunstrådet. Puljemidlerne anvendes som ovenfor nævnt primært til projektstøtte, men kan også anvendes til et- eller flerårig driftsstøtte. Driftstilskuddet benævnes basistilskud, når det går ud over et enkelt år. De institutioner, der i 2003 modtager flerårige basistilskud (som finansieres af kulturudviklingspuljen) er følgende : Granhøj Dans Teater Refleksion Galleri Image kr kr kr. Derudover modtager Filmpuljen i 2003 og 2004 et årligt tilskud på kr. fra Kulturarrangementspuljen og kr. fra Kulturudviklingspuljen. I de kommende 4 år omlægges de frie kulturmidler, således at basistilskuddene bliver en særskilt del af de frie midler. Basistilskuddene udgår af Kulturudviklingspuljens samlede budget, og der fastsættes i stedet en fast ramme til basistilskud. Dette sker i overensstemmelse med Kunstrådets anbefaling om, at der oprettes en særskilt bevilling til basistilskud. Ligeledes udgår honorarer til medlemmer af de kunstfaglige råd (til bl.a. gennemførelse af evalueringsprocessen), således at puljerne alene skal finansiere kulturelle aktiviteter og projekter. Puljernes økonomi i 2003 så ud som følger: Kulturudviklingspuljen 2003 Ekstrabevilling I alt Vækstlagspuljen 2003 Ekstrabevilling I alt Kulturarrangementspuljen 2003 kr kr kr kr kr kr kr Forøgelsen af de frie midler i 2003 med ekstrabevillingerne har betydet, at en lang række kvalificerede initiativer inden for det århusianske kulturliv har kunnet gennemføres. Den 20

21 forøgede bevilling har betydet et højere aktivitetsniveau og virkelyst i kulturlivet. Ekstrabevillingerne bortfalder fra Bevillingsoversigt 2002 og 2003: Kulturudviklingspuljen Vækstlagspuljen ) 32 bevillinger kr. 20 bevillinger kr bevillinger kr. 47 bevillinger kr. 1) Midlerne blev fordelt ved 2 ansøgningsrunder i ansøgningsrunde pr. 1. maj 2002 måtte aflyses pga. manglende midler. Det er Kunstrådets holdning, at der på et ordinært år er afsat for få midler til at imødekomme kulturmiljøets efterspørgsel efter støtte på et rimeligt tilfredsstillende niveau. Der bør, ifølge Kunstrådet, arbejdes hen imod en forøgelse af de frie kulturmidler. På baggrund af Kunstrådets, Rytmisk Udvalgs og Billedkunstudvalgets erfaringer med puljerne, lægges der op til dels en ny model for koordinering af Kunstrådet og de to udvalgs arbejde, dels en omlægning af de frie puljer, således at kulturudviklingspuljen og vækstlagspuljen sammenlægges. Indtil nu har Kulturudviklingspuljen støttet nyskabende kulturprojekter af høj kvalitet og initiativer, som bidrager til den fortsatte udvikling af det professionelle kulturliv i Århus Kommune, mens Vækstlagspuljen har ydet støtte til produktionsmiljøer, som har vist kvalitativt potentiale. Som hovedregel har det kun været muligt at søge om støtte fra Vækstlagspuljen én gang, hvilket Kunstrådet har fundet uhensigtsmæssigt. Fremover foreslås støtten samlet i en Kulturudviklingspulje, som har til formål at støtte: nyskabende kulturprojekter og initiativer, som bidrager til fortsat udvikling af kulturlivet i Århus Kommune. I vurderingen af ansøgningerne vægtes kvalitet højt. Formålet med Kulturarrangementspuljen er uændret at fremme og tiltrække større kulturbegivenheder, som har økonomisk, turist- eller PR-mæssig værdi for kommunen. Der er behov for på sigt at arbejde på at styrke mulighederne for at støtte store kulturarrangementer, herunder H.C. Andersen arrangementer i 2005, jazzfestival, opera, SPOT festival, Numus-festival, Kulturnatten etc. Dette omfatter, at der på sigt arbejdes på at styrke Kulturarrangementspuljens økonomiske grundlag. 21

22 Beslutningsoplæg Kulturudviklingspuljen og Vækstlagspuljen sammenlægges. Basistilskud og udgifter til honorering af Kunstrådet og øvrige råd udskilles af Kulturudviklingspuljen og de øvrige puljer. Der skal på sigt arbejdes på at styrke Kulturudviklingspuljens økonomiske grundlag, hvilket Kunstrådet prioriterer højt. Der skal på sigt arbejdes på at styrke Kulturarrangementpuljens økonomiske grundlag pga. det store pres, som denne pulje er udsat for Øget koordinering mellem Kunstrådet, Billedkunstudvalget og Rytmisk Udvalg Kunstrådet Kunstrådet består i dag af 7 medlemmer, som udpeges for en 4-årig periode. Der lægges op til, at Kunstrådet fortsætter uændret med 7 medlemmer. Det er Kunstrådets vurdering, at 7 medlemmer har været et passende medlemsantal, ikke mindst set i forhold til den store arbejdsbyrde i forbindelse med evalueringsarbejdet. Medlemstallet giver, ifølge Kunstrådet, mulighed for en relativt bred sammensætning af Kunstrådet. Kunstrådets erfaring er, at der har været en fornuftig faglig spredning på kunstarter, og medlemmerne har haft forskellige hhv. teoretiske og/eller praktiske udgangspunkter. Alt i alt har den brede sammensætning været et godt udgangspunkt for frugtbare faglige diskussioner i Kunstrådet. Det vurderes dog, at den fremtidige arbejdsbyrde i forbindelse med evaluering af kulturinstitutionerne vil være mindre end i udviklings-/implementeringsfasen i Billedkunstudvalget I forbindelse med vedtagelsen af den nuværende kulturhandlingsplan blev det besluttet at nedsætte et særligt armslængdeorgan for billedkunst. Det består af 3 professionelle billedkunstnere, som har til opgave at foretage kunstfaglige vurderinger og indstillinger vedrørende tildeling af kommunale kunstnerværksteder og billedkunstnerstipendier og at varetage funktionen som udstillingsudvalg for de kommunale udstillinger i Århus Kunstbygning. Medlemmerne udpeges for en 3-årig periode, således at der hvert år udskiftes et medlem. De faglige kvalitetsvurderinger, som Billedkunstudvalget udfører, er med til styrke den målrettede indsats med støtten på billedkunstområdet. Erfaringerne har været positive, og armslængdeprincippet på området bør derfor videreføres. Billedkunstudvalgets funktion som udstillingsudvalg i Århus Kunstbygning for de udstillinger, som arrangeres af Århus Kommune, ophører, når Kunstbygningens nye struktur implementeres, jf. afsnit Den hidtidige praksis har været, at Billedkunstudvalget har virket som konsulenter i forbindelse med kommunale kunstindkøb og udsmykningsopgaver. Der lægges op til, at denne funktion formaliseres. 22

23 Kunstnerstipendier og kunstindkøb Århus Kommune har siden 1987 uddelt stipendier til kunstnere og kunsthåndværkere. Formålet med stipendierne er at yde støtte til billedkunstnerisk virksomhed. Stipendier har kunnet søges af professionelle billedkunstnere, der bor i Århus. Det samlede rådighedsbeløb til stipendier for 2003 udgjorde kr. Rådmanden for Magistratens 4. Afdeling og Udvalget for Skoler og Kultur, foretager hvert år et antal kunstindkøb. Formålet er at støtte kunstnere, udstillingssteder og gallerier. Der er over en årrække indkøbt mere end værker, som kan udlånes til kommunale institutioner. Budgettet til kunstindkøb var i 2003 på kr. Rytmisk udvalg Det Rådgivende Udvalg for Rytmisk Musik (Rytmisk Udvalg) består af tre medlemmer med en relevant faglig baggrund inden for den rytmiske musik. Medlemmerne udpeges for en 3-årig periode, således at der hvert år udskiftes et medlem. Udvalget behandler ansøgningerne til Orkester- og Spillestedskontoen. Rytmisk Udvalg fortsætter uændret, dog med styrket koordinering med Kunstrådet. Koordinering mellem Kunstrådet, Billedkunstudvalget og Rytmisk Udvalg Erfaringerne med Kunstrådet og Billedkunstudvalget viser, at der er flere eksempler på overlapning af kompetenceområder og arbejdsopgaver. Ofte kan der ikke skelnes mellem principperne for de billedkunststipendier, som Billedkunstudvalget uddeler, og de projekter, som Kunstrådet yder støtte til. Der er behov for en nærmere afgrænsning og koordinering af Billedkunstudvalgets og Kunstrådets arbejdsopgaver. Ligeledes vil det være hensigtsmæssigt at styrke koordineringen i forhold til Rytmisk Udvalg. Derfor lægges der op til, at der fremover afholdes minimum 1 årligt koordineringsmøde mellem Kunstrådet, Billedkunstudvalget og Rytmisk Udvalg. Beslutningsoplæg Billedkunstudvalgets funktion som udstillingsudvalg for Århus Kommunes udstillinger i Århus Kunstbygning ophører med implementeringen af Kunstbygningens nye struktur. Billedkunstudvalget skal virke som konsulenter i forbindelse med kommunale kunstindkøb og udsmykningsopgaver. Der afholdes minimum 1 årligt koordineringsmøde mellem Kunstrådet, Billedkunstudvalget og Rytmisk Udvalg. Den fremtidige evalueringsform og -proces: Kunstrådet vil i 2003 vurdere, hvordan evalueringsprocessen af de 19 kulturinstitutioner er forløbet. Det kan tænkes, at Kunstrådets erfaringer vil medføre, at evalueringsprocessen 23

24 ændres fremover. Den mest hensigtsmæssige evalueringsform og -metode vil blive tilrettelagt i tæt samarbejde med Kunstrådet Kunstrådets rolle Kunstrådet har til opgave: at udarbejde indstillinger om fordelingen af midlerne i Kulturudviklings- og Vækstlagspuljerne at have hovedansvaret ved evalueringen af kulturinstitutionerne, samt at varetage rådgivende funktioner i forhold til politikere og forvaltning Kunstrådet er, som tidligere beskrevet, helt centralt i forhold til armslængdeprincippet. Særligt Kunstrådets rolle som kulturpolitisk sparringspartner skal fortsætte i de kommende år: Det foreslås, at Kunstrådet fremover bruges mere i konkrete sager. Det foreslås, at Kunstrådet fortsat inddrages i den kulturpolitiske proces. Beslutningsoplæg Den fremtidige evaluering af kulturinstitutionerne skal justeres med baggrund i den gennemførte evalueringsproces. Den mest hensigtsmæssige evalueringsform og -metode vil blive tilrettelagt i tæt samarbejde med Kunstrådet. Kunstrådets rolle som kulturpolitisk sparringspartner skal fortsættes i de kommende år. Kunstrådet kan bruges mere i konkrete sager, og Kunstrådet skal fortsat inddrages i den kulturpolitiske proces Udarbejdelse af handleplan for opprioritering af den rytmiske musik Århus kommune har gennem mange år været kendt for at være toneangivende, når det drejer sig om kommunalt engagement i udviklingen af vilkår og støtteformer for rytmisk musik. I forbindelse med implementeringen af en ny kulturpolitik skal vilkårene for den kommunale støtte til rytmisk musik gennemgås og udvikles. Dette skal ske gennem udfærdigelse af en handleplan for opprioritering af den rytmiske musik. Handleplanen skal indeholde forslag til udvikling af et produktionscenter for rytmisk musik. Om indholdet af produktionscentret henvises der til punkt Den seneste større revision af Århus kommunes støtte til rytmisk musik blev vedtaget af Byrådet i De vilkår, som den rytmiske musik eksisterer under, har ændret sig væsentligt siden både for musikere og spillesteder. En altoverskyggende faktor i denne forbindelse er, at den rytmiske musikbranche er mere kommerciel i dag end for 8 år siden. 24

25 Handleplanen skal indeholde en gennemgang af de kommunale støtteordninger. Det skal bl.a. vurderes, om der er behov for revision af disse støtteformer. Handleplanen skal også tage stilling til, om der er andre felter, hvor der er behov for en revideret kommunal indsats, herunder emner som honorarstøtte til spillesteder og øvelokaler samt især opfølgning på bevillingen i 2003 til elektronisk musik. Sammenlignet med København, Aalborg og Esbjerg er niveauet for Århus Kommunes offentlige tilskud på spillestedsområdet lavt. En sammenligning af de samlede offentlige tilskud pr. indbygger viser, at Århus giver 12,71 kr./indb. mod 19,66 kr./indb. i København, 16,61 kr./indb. i Aalborg og 17,64 kr./indb. i Esbjerg. Det er afgørende, at de offentlige tilskud på spillestedsområdet forøges, hvis ikke det rytmiske musikmiljø i Århus skal sakke bagud. Staten har fra 1999 afsat flere midler til at sikre præsentationen af rytmisk musik (Spillestedsloven). Århus har i den forbindelse fået udnævnt 3 regionale spillesteder (VoxHall, Musikcaféen og Train), hvis kontrakter skal fornys fra Forhandlinger herom skal indledes med det nye Statens Kunstråd. Det er essentielt både for musikmiljøet og for publikum, at Århus bevarer og udbygger sin status på spillestedsområdet. Der skal arbejdes på at sikre, at Århus fremover som minimum har 3 regionale spillesteder. Hvad angår Musikcaféen, er det afgørende, at scenen kan leve op til forpligtelserne som regionalt spillested. Der skal arbejdes hen imod en styrkelse af musikprogrammet. Dette omfatter, at der arbejdes på at styrke Musikcaféens økonomiske grundlag. Kunstrådet prioriterer en styrkelse af Musikcaféen højt, idet det vil styrke det lokale musikmiljø. Beslutningsoplæg Der skal i 2004 udarbejdes en handleplan for opprioritering af den rytmiske musik, indeholdende et forslag til udvikling af et produktionscenter for rytmisk musik. Handleplanen skal omfatte en vurdering af, i hvilket omfang det rytmiske musikmiljø - herunder den elektroniske musik - har behov for en styrkelse af det økonomiske grundlag. Der skal arbejdes hen imod at styrke Musikcaféens økonomiske grundlag. Dette er højt prioriteret af Kunstrådet. Vilkårene i Århus for præsentation af jazz er begrænsede. Derfor arbejder Århus Amt og Magistratens 4. Afdeling på at sikre etablering af et jazzspillested, evt. som regionalt spillested. Arbejdet er afledt af, at både amt og kommune har modtaget henvendelser fra repræsentanter for en stor del af det århusianske jazzmiljø, der ønsker at tage aktivt del i udviklingen af en sådan scene. Jazzspillestedet kan indtænkes i produktionscenteret for rytmisk musik. Se også pkt