Sammenfatning af ENERWOODS projektets vigtigste resultater

Transkript

1 ENERWOODS Sammenfatning af ENERWOODS projektets vigtigste resultater ENERWOODS temadag Skovskolen, 25 August 2015 Palle Madsen

2 De nordiske lande har ambitiøse mål mht. at opnå CO2 neutralitet i 2050! Nordiske skove bidrager allerede ved at producere biomasse og lagre kulstof men deres potentiale er endnu større For at øge bidraget til en bæredygtig udvikling skal skovene være mere produktive samt fortsat stabile og sunde kunne tilpasse sig klimaændringer samt nye skadedyr og sygdomme Skovbruget, energiindustrien og forskningen skal samarbejde for at udvikle systemer, der udnytter træet optimalt i forhold til klimaeffekten dvs. til energi, men helst til andre anvendelser først for at maksimere klimaeffekten ENERWOODS

3 Projektets mål, udfordringer og indhold... Sammenfatte (review) og frembringe forskningsresultater med henblik på at oplyse om muligheder og perspektiver i: at styrke nordisk skovbrugs rolle som leverandør af energi til effektive og vedvarende energisystemer Skovbrugsmæssigt: Fokus på at udvikle og beskrive høj-produktive metoder og systemer i relation til: potentialet for at øge udtaget af træbiomasse i nordiske og baltiske skove genetisk forbedring gødskningseffekter sikre miljøhensyn vedr. udvaskning af næringsstoffer og klimagas muligheder for at sikre skoves tilpasning til klimaforandringer samt nye skadedyrs- og sygdomsforløb herunder risiko-håndtering ENERWOODS

4 Forskningens leverancer består typisk af publikationer og ENERWOODS er ingen undtagelse... ENERWOODS

5 Typiske forskningsresultater består af: meget specifikke resultater, som vedrører meget små dele af helheden (virkeligheden) sammenfatninger (reviews el. metaanalyser) af (lidt) større dele af helheden Samspil og kontakt med omverdenen er afgørende for om ny og forskningsbaseret viden ender med at blive taget i betragtning og evt. anvendt Her er kontekst afgørende! ENERWOODS

6 Global kontekst Verdens dyrkede ( plantede ) skove 264 mio ha 7% af skov areal adgang for skovdyrkning gennem nærhed og infrastruktur dækker % of verdens forbrug af industritræ areal steg med 5 mio ha/år mio ha forventes i 2020 FAO 2010 FAO 2010 Hvis de globale mål for skov-landskabsrestaurering (Forest Landscape Restoration) nås - vil arealet med dyrket skov øges med stigende hastighed!

7 Den udvikling har vi her i DK været igennem og er stadig på vej! Antallet af hjemmehørende træarter er lavt i Europa Adskillige fremmede træarter er integrerede i vores skove Det fremmer produktiviteten Tilpasningsevnen Risikospredningen - i vore dyrkede skove Johannsen et al Skove og Plantager 2012

8 Store dele af vore dyrkede skove er etableret ovenpå en økologisk katastrofe - eller ovenpå en periode med landbrugsdrift

9 AMBITIOUS TARGETS EXIST Tilsvarende bestræbelser på restaurering ager fart globalt: Forest Landscape Restoration The Bonn Challenge 150m hectares under restoration by 2020 New York Declaration 350m Source: L. Laestadius, World Ressources Institute Image: Flickr/CIFOR; Source: WRI hectares under restoration by

10 Forest & Landscape, IGN

11 det sker i lyset af at forbruget af fossile kulstof får os til at bevæge os i den forkerte retning med stigende fart.. Mt Oil Equivalents IEA World Energy Outlook 2011

12 Nordic forest biomass - expected/desired future importance! - is it possible? - may forests provide more? Forest & Landscape, IGN

13 Vigtigste udfordringer i skovdyrkningen og skovgenopretningen (restoration): målsætningerne for skove og skovdyrkningen har det med at ændre sig over tid et bevægeligt mål! Aktuelt er der meget fokus på modvirkning af klimaændringer (mitigation) høj tilpasningsevne til klimaændringer (adaptation) bevarelse og forbedring naturindhold / levesteder for biodiversitet foruden naturligvis de mange andre mål og ønsker til skovene Måske vigtigste skovdyrkningsmæssige udfordring: at undgå træartsvalget indskrænkes p.g.a. problemer i foryngelsesfasen (fx vildt og frost)

14 ENERWOODS udredninger viser potentialet i regionen for at øge tilvæksten på bestandsniveau indenfor år: klimaændringer (+30%) gødskning på de ringeste lokaliteter i de boreale skove (30% eller mere) ikke aktuelt i DK forædling (+8-50 %) forøgelse af skovarealet (+ 2 mio ha / + 3% af arealet - primært betydning i DK ændret træartsvalg ( % eller mere) høj-produktive bevoksningstyper; + 100% eller mere i foryngelsesog ungskovfasen (25 år) - oveni effekten af træartsvalget; men usikkert hvor stor forøgelsen er for hele omdriften ENERWOODS

15 ENERWOODS udredninger viser potentialet i regionen for at øge tilvæksten på bestandsniveau indenfor år: Et konservativt estimat viser et potentiale på % vækstforøgelse i forhold til dagens almindelige praksis på bevoksningsniveau Dertil kommer at den stående masse samtidig kan opretholdes eller øges NB! store variationer afhængig af træart og lokalitet

16 Strategic analyses of woody biomass energy systems identify cost- and energy-efficient systems to optimal utilization of woody biomass energy optimize systems to maximize society s benefits given limited land areas and environmental constraints Lippke, Oneil, Gustavsson et al Carbon Manag 2011

17 Højproduktive bevoksningmodeller med hjælpetræer fx bøg med hybridlærk Kilde: Michael Glud, HedeDanmark

18 Høj produktiv kultur fra Skåne: asp som hjælpetræ med Douglas gran foto fra juli 2012; 7. vækstsæson for asp 18

19 ENERWOODS demonstration experiments + Skåne, Sweden, (Poplar, Birch) + Latvia (poplar, grand fir, Douglas fir, Sitka spruce beech) + Finland (poplar, beech, elm (glabra and laevis), Norway maple.) ENERWOODS

20 Egentlige udfordring: Vil samfundet / økonomien nogensinde imødegå verdens største markedsfejl? Nicholas Herbert Stern (2006), British economist: Climate change presents a unique challenge for economics: it is the greatest and widest-ranging market failure ever seen Greenhouse-gas emissions can be cut in four ways: Reducing demand for emissions-intensive goods and services ( use e.g. wood instead (ed.)) Increased efficiency, which can save both money and emissions Action on non-energy emissions, such as avoiding deforestation Switching to lower-carbon technologies for power, heat and transport 20

21 . udfordringer (fortsat): - er vi villige til at udnytte potentialet i dyrkede i verdens dyrkede skove, herunder øge deres areal - hvis vi har svært ved at håndtere udfordringerne i skove med funktionel integration på bestandsniveau Hvad så med at overveje funktionel integration på landskabs niveau Skov & Landskab, IGN New Generation Plantations concept will be detailed by Ana Paula Corrêa do Carmo, ex-fibria, Brazil Nikolay Shmatkov, WWF 21

22 TILPASNING TIL UKENDT FREMTID / ADAPTATION Klimaændringer øger risikoen for ekstremt vejr - men sygdomme og skadedyr er måske den størte trussel Eksempler fra Europa og Nordamerika (NA) - elmesyge - asketoptørre (Chalara fraxinea) - emerald ash borer (NA) - Mountain pine beetle (NA) - egevisnesyge (Ceratocystis fagacearum; NA) - chestnut blight (NA) - white pine blister rust - beech bark scale (NA) - hemlock wolly adelgid (NA) - Phil Burton vil beskrive et eksempel med stof til eftertanke - især for vore nordiske kolleger.. 22

23 Konklusioner: sunde og høj-produktive dyrkede skove har et stort potentiale til at føre vore samfund i retning mod CO 2 neutralitet og modvirke klimaforandringer afgørende vigtigt at vi kan forynge og etablere et bredt spektrum af produktive og sunde træarter og udvalgt genetisk materiale Udfordringerne: - vil samfundet imødegå verdens største markedsfejl og dermed få vedvarende energikilders og råvarers langsigtede konkurrenceevne til også at gælde i et kortsigtet marked? er der en villighed til at udnytte det skovdyrkningsmæssige potentiale i dyrkede skove? funktionsintegration funktioner på landskabsniveau eller på bestandsniveau? ENERWOODS