Temadag: Højproduktivt skovbrug for en bæredygtig fremtid. Velkommen! - find kaffe/te, rundstykker og en plads! - vi starter kl. 9.

Transkript

1 Temadag: Højproduktivt skovbrug for en bæredygtig fremtid Velkommen! - find kaffe/te, rundstykker og en plads! - vi starter kl

2 Temadag: Højproduktivt skovbrug for en bæredygtig fremtid Kaffe og rundstykke og velkomst v. Jens Chr. Briand Petersen, Pro Silva og Palle Madsen, Skov & Landskab Introduktion til ENERWOODS og dagens tema, Palle Madsen, Skov & Landskab EUwood potentialer for øget tilvækst og udnyttelse af træbaseret biomasse i EU Perttu Anttila; METLA, Finland (engelsk) Klima og vegetationszoner under forandring; hvilke er fremtidens træarter? Johan Bergh, Sveriges Lantbruksuniversitet (svensk) Optimeret biomasse anvendelse - strategiske analyser Leif Gustavsson, Linnnæus University, Sverige (svensk) Pause Seneste tendenser indenfor træbiomasse logistik - Kjell Suadicani, Skov & Landskab Tilvækst potentialet inden for de vigtigste træarter; hjemmehørende såvel som fremmede Thomas Nord-Larsen, Skov & Landskab Popler og asp i Danmark og Sydsverige; valg af art, klon og omdriftslængde Ulrik Braüner Nielsen, Skov & Landskab og Lars Rytter, Skogforsk (dansk og svensk) Diskussion og sammenfatning Frokost Afgang ekskursion. Vært: Skovfoged Jørgen Møller Nissen, NST Trekantsområdet. 1. Tykhøj krat v. Gadbjerg gammel skov med nål og løv skovbruget kan levere høj produktion og mange goder på én gang både i naturnær og klassisk skovdrift. 2. Skovrejsning Harte v. Kolding skovbrugets alternativ til landbrugets biomasseproduktion, samt mulighederne for at opnå fuld produktion hurtigt ved hjælpetræarter Afslutning 2

3 ENERWOODS - energisystemer baseret på træ fra Nordens skove 3

4 Udfordring: På verdensplan skyldes en stor del af CO 2 stigningen nuværende og tidligere skovrydning samt dårlig skovforvaltning... halvdelen af Verdens skovdække er blevet fjernet og erstattet af anden arealanvendelse eller ødelagt skovrydning er stadig ansvarlig for 17-20% af den årlige CO 2 -stigning århundreders skovrydning har bidraget meget til det høje CO 2 -niveau skove og skovbruget er stærkt udfordret af klimaændringer samt nye skadedyr og sygdomme Nutidig skovrydning, Nordkorea, Marts

5 Kilderne til global CO 2 udledning gennem tiden

6 Verdens skove dækker 31% af det totale landareal lidt over 4 mia. ha FAO Forest resources assessment, 2010

7 Skovrydning og skovødelæggelse vs. skovrejsning og skovgenopretning netto tab af skov mill. ha/år i dækker over en skovrydning på 13 mill. ha/år samt en betydelig skovrejsning især i Kina tabet af skov er aftagende! IUCN skønner, at skovrejsning er mulig på 1,0 1,5 mia ha! Australia more (due to drought and fire) Millenium Ecosystem Assessment, 2005

8 Fossil vs. vedvarende energi - sort vs. grønt kulstof

9 Årlig hugst 3,4 mia m 3-50/50% industritræ/brændsel 264 mil ha plantage leverer 50% af hugsten! bioenergien i 2050 vil bidrag m. op til 6x mere energi

10 Klimaændringerne forventes at øge den globale træproduktion

11 De nordiske lande har ambitiøse mål kulstof neutral i 2050! Nordiske skove bidrager allerede ved at producere biomasse og lagre kulstof men deres potentiale er endnu større For at kunne bidrage skal skovene være mere produktive samt fortsat stabile og sunde kunne tilpasse sig klimaændringer samt nye skadedyr og sygdomme Skovbrugets, energiindustriens og forskningens opgave: udvikle træbaserede systemer, som understøtter en optimal udnyttelse af træ til energi og andre anvendelser

12 Nyt syn på bæredygtigheden Økologi, biodiv. og miljø Social dimension Produktion og økonomi Bliver det i fremtiden et krav at Træ præstere og talrige en andre given produktivitet for at blive ydelser certificeret? til ejer og samfund... det bæredygtige målområde!

13 ENERWOODS mål, udfordringer og indhold... Gennemgå og frembringe forskningsresultater mhp. at styrke nordisk skovbrugs rolle som leverandør af energi til effektive og vedvarende energisystemer Udvikle og anbefale høj-produktive skovdyrkningsmetoder, -systemer og -strategier: udrede nuværende og fremtidig produktionspotentiale i Nordens skove gennemgå træarter og forædlingsmuligheder (provenienser, kloner) gennemgå potentialet i og effekter af gødskning sikre miljøhensyn vedr. udvaskning af næringsstoffer og klimagas passende inddrage muligheder og risiko ved klimaforandringer og en ukendt fremtid (risiko-håndtering) 13

14 Projekt indhold II... Optimering af teknik og logistik i energiforsyningskæden i relation til: højere produktion af træbiomasse transport over lange afstand levering til tiden analyser af fortrængning versus lagring af kulstof i træforsyningskæden 14

15 Projekt indhold III... Strategiske langsigtede analyser af træbaserede energisystemer: beskrive omkostnings- og energieffektive systemer mhp. optimal anvendelse af træ til energi optimere systemerne mhp. at maksimere samfundets nytte under givne arealbegrænsninger og miljøkrav Lippke, Oneil, Gustavsson et al Carbon Manag

16 ... inddrage praksis Et stærkt Rådgivende Udvalg: - afgørende for videnformidling og implementering af forsknings resultater - fingeren på pulsen i forhold til praksis samt til at få input til prioriteringerne i projektarbejdet

17 Rådgivende Udvalg... Michael Glud, HedeDanmark Tore Högnäs, Metsähallitus, Finland Gisle L. Johansen, Borregaard, Norge Esben Møller Madsen, Skåneskogens Utvecklings AB Mika Mustonen, EFINORD Erik Normark, Holmen Skog Karl Sandstedt, Göteborgs energi Tonny Sørensen, DONG Energy Søren Schmidt Thomsen, Danish District Heating 17

18 Projekt partnere og finansiering... Projekt partnere: Skogforsk METLA Linnaeus Universitet Sveriges Lantbruks Universitet, Inst. för Sydsvensk Skogsvetenskap University of Eastern Finland (UEF) Finnish Environment Institute (SYKE) Skog og Landskap, Norge Skov & Landskab, Københavns Universitet University of Copenhagen (KU) Finansiering: Nordic Energy Research (Nordisk Energiforskning v. Nordisk Ministerråd) Skov & Landskab (medfinansiering) Koordineres med NST praksisnært projekt «Skovrejsning med popler» 18

19 Temadag: Højproduktivt skovbrug for en bæredygtig fremtid Kaffe og rundstykke og velkomst v. Jens Chr. Briand Petersen, Pro Silva og Palle Madsen, Skov & Landskab Introduktion til ENERWOODS og dagens tema, Palle Madsen, Skov & Landskab EUwood potentialer for øget tilvækst og udnyttelse af træbaseret biomasse i EU Perttu Anttila; METLA, Finland (engelsk) Klima og vegetationszoner under forandring; hvilke er fremtidens træarter? Johan Bergh, Sveriges Lantbruksuniversitet (svensk) Optimeret biomasse anvendelse - strategiske analyser Leif Gustavsson, Linnnæus University, Sverige (svensk) Pause Seneste tendenser indenfor træbiomasse logistik - Kjell Suadicani, Skov & Landskab Tilvækst potentialet inden for de vigtigste træarter; hjemmehørende såvel som fremmede Thomas Nord-Larsen, Skov & Landskab Popler og asp i Danmark og Sydsverige; valg af art, klon og omdriftslængde Ulrik Braüner Nielsen, Skov & Landskab og Lars Rytter, Skogforsk (dansk og svensk) Diskussion og sammenfatning Frokost Afgang ekskursion. Vært: Skovfoged Jørgen Møller Nissen, NST Trekantsområdet. 1. Tykhøj krat v. Gadbjerg gammel skov med nål og løv skovbruget kan levere høj produktion og mange goder på én gang både i naturnær og klassisk skovdrift. 2. Skovrejsning Harte v. Kolding skovbrugets alternativ til landbrugets biomasseproduktion, samt mulighederne for at opnå fuld produktion hurtigt ved hjælpetræarter Afslutning 19