Referat Børne- og Uddannelsesudvalget

Transkript

1 Referat Børne- og Uddannelsesudvalget : Mandag den 11. maj 2015 Mødetidspunkt: Kl. 19:15 Sluttidspunkt: Kl. 22:20 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Christian Holm Donatzky (B) Mette Lene Jensen (V) Lisbeth Læssøe (C) Katrine Vendelbo Dencker (O) Thomas Horn (A) Henrik Møller (A) Allan Berg Mortensen (Ø) Deltagere: Fraværende: Sagsoversigt 01. Godkendelse af dagsorden Ny ledelsesstruktur på dagtilbudsområdet Sammenlægning af Helsingør Ungdomsskole og 10. klasseskolen Øresund Udvidelse af gruppetilbuddet Månerne i Børnehuset Abildvænget Frokosttilbud i skolen Fremtidens børn og unge Digitaliseringsplan for 0-18-årsområdet Bemærkninger til fælles uddannelsesstrategi KKR Status på fremtidens folkeskole og inklusion - orientering Afgangsprøveresultater for tosprogede elever - orientering Tilsyn og regodkendelse af kommunale tilbud til børn - orientering Evaluering af udgående socialrådgivere - orientering Mobilitetsplan orientering Kulturpolitik for Helsingør Kommune - høring Sager til behandling på kommende møder i Børne- og Uddannelsesudvalget Meddelelser Eventuelt...46 Bilagsliste...47

2 2 01. Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/15 Børne- og Uddannelsesudvalget Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Dagsordenen godkendt.

3 3 02. Ny ledelsesstruktur på dagtilbudsområdet Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/15193 Byrådet Kort resume af høringssvarene Børnehuset Fyrtårnet og Børnehuset Bøgen - Indsigelse vedr. sammenlægning Forældrebestyelsen Kringlen, høringssvar Indsigelse-Krible Krable Referat BU-møde om ny ledelsesstruktur på dagtilbudsområdet Institutionsfortegnelse med ca. antal børn Høringsbrev Høringsnotat Oversigt over høringssvar Afstemningsnotat - oversigt over organisatoriske sammenlægninger, forslag og afstemningsresultater Notat vedr. institutioner med ny fælles ledelse Organisatorisk sammenlægning Notat af pdf Indledning/Baggrund På Børne- og Uddannelsesudvalgets møde den 2. marts 2015 besluttede et flertal bestående af Henrik Møller (A), Thomas Horn (A), Christian Holm Donatzky (B), Lisbeth Læssøe (C), Katrine Vendelbo Dencker (O) og Mette Lene Jensen (V) at godkende indstillingerne 1. at det eftersendte notat og centrets indstillinger om ændring af ledelsesstrukturen på 0-5 års området drøftes. 2. at forslaget sendes i høring i samtlige bestyrelser og A-MED med en høringsfrist til den 26. marts 2015 kl at sagen genoptages på mødet den 13. april med den bemærkning, at høringsforslaget deles op i 2 høringsnotater, så forslag vedr. institutioner i Espergærde og kapaciteten i Espergærde udskilles i et separat notat. Allan Berg Mortensen (Ø) kan ikke anbefale indstillingerne på grund af en generel holdning om ikke at lukke daginstitutioner. Sagen er derfor blevet delt op i to dele. Ny ledelsesstruktur på dagtilbudsområdet og Kapacitetstilpasning i Espergærde. Den eventuelle besparelse, der er beskrevet i sagen vedrørende Kapacitetstilpasning i Espergærde, indgår som en del af den samlede besparelse på ny ledelsesstruktur. I denne sagsfremstilling beskrives Ny ledelsesstruktur på dagtilbudsområdet. Retsgrundlag Dagtilbudsloven Relation til vision og tværgående politikker Helsingør Kommune har som en del af sin vision at ville være kendt som Nordsjællands mest attraktive bosætningskommune for familier. Et af målene er at tiltrække 800 nye familier

4 4 inden 2020, ved bl.a. at fremme muligheden for at erhverve en attraktiv bolig og have dagtilbud og skoler af høj kvalitet. Dette afspejles blandt andet ved, at der på 0-5 års området har været iværksat en ambitiøs indsats for at udvikle den faglige kvalitet i tilbuddet med eks. læreplansarbejde, sprogarbejde, udvikling af institutioner med forskellige faglige profiler og ikke mindst diplomuddannelse i ledelse af alle ledere. Sagsfremstilling Notat af omhandlende forslag til fremtidig ledelsesstruktur på dagtilbudsområdet har været sendt i høring hos samtlige bestyrelser og A-med med høringsfrist den 26. marts 2015 kl. 12. Efterfølgende er der på baggrund af et ønske fra en bestyrelse udsendt et notat af 18. marts 2015 vedrørende organisatorisk sammenlægning til samtlige bestyrelser og A-med. 1. Følgende forslag har været i høring: Forslag 1: At vuggestuen Kringlen, Gl. Banegårdsvej 27 og børnehaven Mariahjemmet, Nygade 6C organisatorisk sammenlægges pr. 1. august Begrundelse: Begge dagtilbud ligger under den grænse for et bæredygtigt dagtilbud, som i 2012 blev besluttet til at være minimum 60 børn. Der vil med sammenlægningen opnås ét bæredygtigt dagtilbud. Børn fra vuggestuen Kringlen fortsætter ofte i børnehaven Mariahjemmet. Ved en sammenlægning vurderes det, at det vil resultere i en styrket ledelse og økonomisk fleksibilitet. Børn og forældre vil profitere af en sammenlægning specielt i forhold til overgangen fra vuggestue til børnehave. Forslag 2: At vuggestuen Kringlen, Gl. Banegårdsvej 27, børnehaven Mariahjemmet, Nygade 6C og børnehuset Sommerlyst, Allegade 25 organisatorisk sammenlægges pr. 1. august Begrundelse: Da der i centrum er tale om 3 mindre børneinstitutioner, vurderes det, at det vil resultere i en styrket ledelse og økonomisk fleksibilitet. Forslag 3: At børnehusene Krible Krable, Hymersvej 14 og Himmelblå, Gefionsparken 24 organisatorisk sammenlægges pr. 1. august Begrundelse: Børnehusene Krible Krable og Himmelblå ligger fysisk i nærheden af hinanden, og vil opnå en styrket ledelse og en økonomisk fleksibilitet. Forslag 4: At børnehusene Blæksprutten, Sporegangen 19 og Mælkebøtten, Hovmarken 10 organisatorisk sammenlægges pr. 1. august Begrundelse: En sammenlægning af institutionerne skal sikre én fælles pædagogisk tilgang til områdets børn og forældre, ligesom den skal sikre en ensartet indsats overfor børn i

5 5 udsatte positioner. Børnehusene Blæksprutten og Mælkebøtten ligger fysisk som naboer.og der vil derfor være grundlag for at arbejde tæt sammen i hverdagen. Forslag 5: At børnehusene Fyrtårnet, Klyveren 2-4, Bøgen, Staget 3 og Snekkersten, Løntoften 4 organisatorisk sammenlægges til én institution pr. 1. august Begrundelse: En sammenlægning af institutionerne skal sikre en fælles pædagogisk tilgang til områdets børn og forældre, ligesom den skal sikre en ensartet indsats overfor børn i udsatte positioner. Forslag 6: At børnehuset Tusindfryd, Orøvej 11 og børnehuset Møllen, Vingen 2 organisatorisk sammenlægges pr. 1. august Begrundelse: Byrådet besluttede den 24. juni 2014, at børnehuset Møllens afdeling på Sejerøvej nedlægges pr. 31. maj På grund af det faldende børnetal vil man ved en organisatorisk sammenlægning opnå én bæredygtig institution med styrket ledelse og økonomisk fleksibilitet. Forslag 7: At børnehusene Søstjernen, Kræmmervej 1 og Hornbæk, Drachmannsvej 6 sammenlægges organisatorisk pr. 1. august Begrundelse: Børnehuset Hornbæk har efter store skiftedag 16 børn indmeldt, hvilket ikke er økonomisk rentabelt, selvom der frem til 31. december 2015 er 10 børn på ventelisten. Alle børnene vil ikke kunne rummes i Børnehuset Søstjernen efter store skiftedag, hvorfor det det vil være nødvendigt at fastholde Børnehuset Hornbæks bygning, indtil sammenflytningen sker i Det vil være nødvendigt fortsat at tildele ekstra ressourcer, for at kunne holde åbningstiden i Børnehuset Hornbæk, selvom institutionerne sammenlægges organisatorisk. Forslag 8: Netværksledelse indført i alle dagtilbuddene Dagtilbuddene er opdelt i 5 distrikter, hvor der er et tæt og godt samarbejde mellem institutionerne, men med netværksledelse kan vi styrke strategisk, pædagogfaglig-, personale- og administrativ ledelse og opnå effektiviseringsgevinster og stordriftsfordele Det foreslås, at der pr. 1. januar 2016 indføres netværksledelse, som et forpligtende samarbejde, mellem de tilbageværende ledere på 0-5 års området. Det vil være muligt at indlemme de selvejende dagtilbud på lige fod med de kommunale i netværksledelse. Perioden frem til 1. januar 2016 skal bruges på at forberede alle ledere på den nye forpligtende netværksledelsesmodel samt at give tid til de nye institutioner til at arbejde internt inden netværksledelse igangsættes. Desuden skal de ansvarsområder, der skal være forpligtende samarbejde omkring i netværksledelsen, beskrives. Dette vil ske i et samarbejde mellem lederne og Centeret. Der skal forhandles med de selvejende institutioners bestyrelser, ligesom driftsoverenskomsten skal udvides med en allonge vedrørende forpligtelsen til at indgå i

6 netværkene. 6 Netværksaftalen skal ligeledes indgå i Styrelsesvedtægter for de kommunale institutioner. Det foreslås, at netværkssamarbejdet evalueres i foråret Der er indkommet høringssvar fra samtlige institutioner. Kort resumé er vedlagt sagen. I alle integrerede institutioner betaler forældrene vuggestuetakst til den måned, hvor barnet fylder 3 år uanset, hvor barnet går i institutionen. I forhold til forslag 1 foreslås det, at forældre, hvor børnene eventuelt overflyttes til børnehaveafdelingen (Mariahjemmet), før de fylder 3 år, betaler børnehavetakst, fordi det ikke er muligt at tilbyde børnene frokost i børnehaven. Det samme kan gøre sig gældende i forslag 8, såfremt børn fra Søstjernen overflyttes til 2 års gruppen i Hornbæk børnehave. Økonomi/Personaleforhold Der er i forbindelse med budget 2015 vedtaget en besparelse på 1 mio. kr. i 2015 og en besparelse på 2 mio. kr. i 2016 og årene frem som følge af ny ledelsesstruktur. Som en del af den samlede besparelse på ny ledelsesstruktur skal medregnes en eventuel opsigelse af driftsoverenskomsten med Børnehaven Stokrosen, som udspringer af en kapacitetstilpasning i Espergærde. Dette er beskrevet nærmere i sagen Kapacitetstilpasning i Espergærde, som er fremlagt på Børne- og Uddannelsesudvalgsmødet den 13. april Der vil i forbindelse med ændringen af ledelsesstrukturen og sammenlægninger blive tale om en reducering af lederstillinger. Lederne vil blive forsøgt omplaceret til eventuelle ledige lederstillinger. I opsigelsesperioden vil de berørte ledere blive tilbudt relevante ledige stillinger på lige fod med det, der gælder for personale i kommunens jobbank. Eventuelt ledige lederstillinger kan først opslås eksternt, når de har været tilbudt de berørte ledere. Der vil ligeledes blive tale om lønudgifter i opsigelsesperioden. Nedenfor er opstillet den økonomiske besparelse/udgift i forhold til det enkelte forslag. Alt efter hvilket forslag der besluttes, vil økonomien være afhængig heraf. Tabel 1: Besparelseskonsekvenser ved de forskellige forslag, i 2015 niveau, helårseffekt. Berørte institutioner Besparelse Nettobesparelse Reduceret forældrebetaling (25 %) Mindreudgift til søskende- og fripladstilskud 1. Mariahjemmet, Kringlen Mariahjemmet, Kringlen, Sommerlyst Krible Krable, Himmelblå Blæksprutten, Mælkebøtten Fyrtårnet, Bøgen,

7 Snekkersten 7 6. Møllen, Tusindfryd Søstjernen, Hornbæk Tabel 2: Udmøntning af besparelser pr. budgetår, i 2015 niveau netto (ex. søskendetilskud, ex. fripladser) Berørte institutioner 1. Mariahjemmet, Kringlen Mariahjemmet, Kringlen, Sommerlyst Krible Krable, Himmelblå Blæksprutten, Mælkebøtten Fyrtårnet, Bøgen, Snekkersten Møllen, Tusindfryd Søstjernen, Hornbæk Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, 1. at alle høringssvar forelægges til orientering. 2. at der tages stilling til forslagene at såfremt forslag 1 besluttes vedrørende en organisatorisk sammenlægning af vuggestuen Kringlen og børnehaven Mariahjemmet, skal forældre til børn i børnehaveafdelingen fortsat betale børnehavetakst. 4. at såfremt forslag 7 besluttes vedrørende organisatorisk sammenlægning af børnehuset Søstjernen og Hornbæk børnehave, skal forældre til børn i

8 8 børnehaveafdelingen fortsat betale børnehavetakst. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Ad 1: Orientering foretaget. Ad 2: Christian Holm Donatzky (B) fremsatte følgende forslag til organisatoriske sammenlægninger: 1: Vuggestuen Kringlen og Børnehaven Mariahjemmet 3: Børnehuset Krible Krable og Børnehuset Himmelblå 4: Børnehuset Blæksprutten og Børnehuset Mælkebøtten 5: Børnehuset Fyrtårnet og Børnehuset Bøgen, dvs. IKKE Børnehuset Snekkersten 6: Børnehuset Møllen og Børnehuset Tusindfryd 7: Børnehuset Søstjernen og Børnehuset Hornbæk Herudover fremsatte Christian Holm Donatzky (B) følgende forslag: at Børnehuset Tusindfryd sikres normering svarende til 40 børns reglen indtil ny tildelings model iværksættes formentligt ved årsskiftet 2015/16. Dette for at åbningstiden kan fastholdes trods organisatorisk sammenlægning med Børnehuset Møllen. at Børnehaven Hornbæk sikres normering svarende til 40 børns reglen indtil ny tildelings model iværksættes formentligt ved årsskiftet 2015/16. Dette for at åbningstiden kan fastholdes trods organisatorisk sammenlægning med Børnehuset Søstjernen. Et flertal bestående af Henrik Møller (A), Thomas Horn (A), Christian Holm Donatzky (B), Lisbeth Læssøe (C) og Mette Lene Jensen (V) anbefaler forslagene. Allan Berg Mortensen (Ø) kan ikke anbefale forslagene. Katrine Vendelbo Dencker (O) undlod at stemme. Et flertal bestående af Henrik Møller (A), Thomas Horn (A), Christian Holm Donatzky (B), Lisbeth Læssøe (C), Katrine Vendelboe Dencker (O) og Mette Lene Jensen (V) anbefaler forslag 8 om, at der arbejdes videre med indførelse af netværksledelse. Allan Berg Mortensen (Ø) kan ikke anbefale forslaget. Ad 3 og 4: Et flertal bestående af Henrik Møller (A), Thomas Horn (A), Christian Holm Donatzky (B), Lisbeth Læssøe (C), Katrine Vendelboe Dencker (O) og Mette Lene Jensen (V) anbefaler indstillingerne. Allan Berg Mortensen (Ø) kan ikke anbefale indstillingerne. Beslutninger Økonomiudvalget den Forældrebestyrelsen i vuggestuen Kringlen har fremsendt supplerende bemærkninger til deres høringssvar. Børnehuset Fyrtårnet samt Børnehuset Bøgen har fremsendt en samlet indsigelse til sammenlægning af de to institutioner. Børnehuset Krible Krable har fremsendt indsigelse til den foreslåede sammenlægning af Krible Krable og Himmelblå. Høringssvar/indsigelser blev omdelt.

9 9 Rettelse til Børne-og Uddannelsesudvalgets referat den Allan Berg Mortensen (Ø) stemte for Ad 2, punkt a og b på Børne- og Uddannelsesudvalgets møde og ikke mod som det fremgår af protokollen. Ad 1: Orientering foretaget. Ad 2, punkt 1 og 3-7: Et flertal af Økonomiudvalget, Benedikte Kiær (C), Anders Drachmann (C), Christian Holm Donatzky (B), Johannes Hecht-Nielsen (V), Ib Kirkegaard (O) og Henrik Møller (A) anbefaler Børne- og Uddannelsesudvalgets indstilling. Bente Borg Donkin (F), Jan Ryberg (L), Haldis Glerfoss (Ø) kan ikke anbefale Børne- og Uddannelsesudvalgets indstilling. Ad 2, punkt a og b: Indstillingen anbefales. Ad 2, punkt 8: Et flertal af Økonomiudvalget, Benedikte Kiær (C), Anders Drachmann (C), Christian Holm Donatzky (B), Henrik Møller (A), Johannes Hecht-Nielsen (V), Bente Borg Donkin (F) og Ib Kirkegaard (O) anbefaler indstillingen. Haldis Glerfoss (Ø) og Jan Ryberg (L) kan ikke anbefale indstillingen. Ad 3 og 4: Et flertal af Økonomiudvalget, Benedikte Kiær (C), Anders Drachmann (C), Christian Holm Donatzky (B), Henrik Møller (A) og Johannes Hecht-Nielsen (V) anbefaler Børne- og Uddannelsesudvalgets indstillinger. Bente Borg Donkin (F), Jan Ryberg (L) og Haldis Glerfoss (Ø) kan ikke anbefale Børne- og Uddannelsesudvalgets indstillinger. Ib Kirkegaard (O) undlod at stemme. Beslutninger Byrådet den Ikke til stede: Morten Westergaard For Morten Westergaard (C) var Kristina Kongsted mødt. Der er omdelt afstemningsskema til alle. Bente Borg Donkin (F) foreslog, at sagen sendes tilbage til fagudvalget med henblik på fornyet beregning. For forslaget stemte 13: 1(L), 6(A), 2(Ø), Katrine Vendelbo Dencker (O), Freja Södergran (O), 1(F), Johannes Hecht-Nielsen (V). Imod forslaget stemte 12: 9(C), 1(B), Ib Kirkegaard (O), Mette Lene Jensen (V). Forslaget blev vedtaget. Supplerende sagsfremstilling Byrådet besluttede den 27. april at sende sagen tilbage til behandling i Børne- og Uddannelsesudvalget. Center for Dagtilbud skal supplere sagsfremstillingen med økonomiske beregninger og konsekvenser af forligstekst af 26. april 2015 mellem Konservative, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Venstre og Radikale Venstre:

10 10 At der skal spares 2 millioner kroner på en ny ledelsesstruktur. At besparelsen skal udmøntes qua ny ledelsesstruktur. At det sikres, at der ikke bliver mindre voksentid som følge af de organisatoriske sammenlægninger. At beslutningen betyder, at der stadig er daglig pædagogisk ledelse på de enkelte matrikler. At der ikke kan lukkes afdelinger/daginstitutioner som konsekvens af den ny ledelsesstruktur. At de eksisterende institutioner bevarer selvstændige budgetter. Ordningen evalueres med institutionslederne i forbindelse med introduktion af ny tildelingsmodel, som derefter lægges op til politisk behandling. At personalet fastholder deres nuværende ansættelsesforhold i de eksisterende institutioner. Center for Dagtilbud og Skoler har sammen med Center for Økonomi og Ejendomme udarbejdet notat af 30. april 2015 med 2 modeller samt supplerende økonomiske beregninger: Model 1 - Organisatorisk sammenlægning Model 2 - Forligsteksten af 26. april 2015 Supplerende Økonomiske beregninger Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, 1. at der tages stilling til model 1 eller 2. at der tages stilling til model 2 eller 3. at der tages stilling til en alternativ udmøntning af den årlige besparelse på 2 mio. kr. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Allan Berg Mortensen (Ø) fremsatte følgende ændringsforslag: Enhedslisten foreslår, at budgetbesparelsen på 2 millioner på daginstitutionsområdet på ny ledelsesstruktur aflyses, og at der i stedet spares 4,2 millioner på ikke at eftergive de berørte daginstitutioner deres gæld. For forslaget stemte Allan Berg Mortensen (Ø), imod stemte Henrik Møller (A), Thomas Horn (A), Christian Holm Donatzky (B) og Lisbeth Læssøe (C). Katrine Vendelbo Dencker (O) og Mette Lene Jensen (V) undlod at stemme. Forslaget blev ikke vedtaget. Et flertal i udvalget ønskede at stemme om det oprindelige forslag, med afstemning for hvert af punkterne 1 til 7 i de efterfølgende præciseringer af notat af 30. april 2015: Forslag til organisatoriske sammenlægninger: 1: Vuggestuen Kringlen og Børnehaven Mariahjemmet 3: Børnehuset Krible Krable og Børnehuset Himmelblå 4: Børnehuset Blæksprutten og Børnehuset Mælkebøtten 5: Børnehuset Fyrtårnet og Børnehuset Bøgen, dvs. IKKE Børnehuset Snekkersten 6: Børnehuset Møllen og Børnehuset Tusindfryd 7: Børnehuset Søstjernen og Børnehuset Hornbæk

11 11 8: Netværksledelse indført i alle dagtilbuddene Et flertal bestående af Henrik Møller (A), Thomas Horn (A), Christian Holm Donatzky (B), Lisbeth Læssøe (C), Katrine Vendelbo Dencker (O) og Mette Lene Jensen (V) anbefaler forslagene. Allan Berg Mortensen (Ø) kan ikke anbefale forslagene. Herudover: a) at Børnehuset Tusindfryd sikres normering svarende til 40 børns reglen indtil ny tildelings model iværksættes formentligt ved årsskiftet 2015/16. Dette for at åbningstiden kan fastholdes trods organisatorisk sammenlægning med Børnehuset Møllen. b) at Børnehaven Hornbæk sikres normering svarende til 40 børns reglen indtil ny tildelings model iværksættes formentligt ved årsskiftet 2015/16. Dette for at åbningstiden kan fastholdes trods organisatorisk sammenlægning med Børnehuset Søstjernen. Forslagene anbefales. Præciseringer: 1. At der skal spares 2 mio. kr. på en ny ledelsesstruktur. Et flertal bestående af Henrik Møller (A), Thomas Horn (A), Christian Holm Donatzky (B), Lisbeth Læssøe (C), Katrine Vendelbo Dencker (O) og Mette Lene Jensen (V) anbefaler forslagene. Allan Berg Mortensen (Ø) kan ikke anbefale forslagene. 2. At besparelsen skal udmøntes qua ny ledelsesstruktur. Et flertal bestående af Henrik Møller (A), Thomas Horn (A), Christian Holm Donatzky (B), Lisbeth Læssøe (C), Katrine Vendelbo Dencker (O) og Mette Lene Jensen (V) anbefaler forslagene. Allan Berg Mortensen (Ø) kan ikke anbefale forslagene. 3. At det sikres, at der ikke bliver mindre voksentid som følge af de organisatoriske sammenlægninger. Forslaget anbefales. 4. At beslutningen betyder, at der stadig er daglig pædagogisk ledelse på de enkelte matrikler. Det betyder, at der fremover vil være én leder og to souschefer (det vil sige en souschef pr. matrikel/afdelinger). Det vil koste ca kr. Forslaget anbefales. 5. At der ikke kan lukkes afdelinger/daginstitutioner som konsekvens af den ny

12 ledelsesstruktur. 12 Det er kun Byrådet, der kan lukke institutioner og matrikler/afdelinger. Et flertal bestående af Henrik Møller (A), Thomas Horn (A), Christian Holm Donatzky (B), Lisbeth Læssøe (C), Katrine Vendelbo Dencker (O) og Allan Berg Mortensen anbefaler forslaget. Mette Lene Jensen (V) kan ikke anbefale forslaget 6. I de institutioner, der har gæld og som sammenlægges med en anden institution, nulstilles gælden, og det overskud, der måtte være i institutioner fastholdes. Den samlede gæld, der eftergives er 4.2 mio. kr. Ved at have fælles budget og den medfølgende effektivisering af administrationen (jfr. model 1), vil der kunne frigives 3 timers ekstra gulvtid pr. uge. pr. samlet institution jfr. ressourceanalysen. Og der kan spares 2 mio. kr. ved at 12 institutioner organisatorisk sammenlægges til 6. Besparelsen er på 2 mio. kr., da der i det oprindelige forslag var en besparelse på kr., og når man fratrækker løn til to souschefer vil der skulle fratrækkes kr. I den kommende nye tildelingsmodel vil der ske en konsekvensrettelse i forhold til den ledelsestid, der reelt er. Der vil fremover være én samlet bestyrelse for den sammenlagte institution, og der skal være ligelig repræsentation af forældrerepræsentanter fra de to afdelinger i bestyrelsen. Et flertal bestående af Henrik Møller (A), Thomas Horn (A), Christian Holm Donatzky (B), Lisbeth Læssøe (C), Katrine Vendelbo Dencker (O) og Mette Lene Jensen (V) anbefaler forslaget. Allan Berg Mortensen (Ø) kan ikke anbefale forslaget. 7. At personalet fastholder deres nuværende ansættelsesforhold i de eksisterende institutioner. Det betyder, at medarbejderen som udgangspunkt fremover vil være tilknyttet en fast børnegruppe og have fast tjenestested i den ene afdeling i den nye sammenlagte institution. Men i ferieperioder, fravær osv. vil det være en del af ledelsesretten, at medarbejderne skal kunne hjælpe til i den anden afdeling. Denne model vil også fremover give en større mulighed for at tilpasse til de svingende børnetal. Forslaget anbefales.

13 Sammenlægning af Helsingør Ungdomsskole og 10. klasseskolen Øresund Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/8562 Byrådet Bilag Organisering af 10. klasseskolen Øresung og Ungdomsskolen Anbefaling HU-bestyrelse sammenlægning.docx Høringssvar Ungdomsskolens A-MED Høringssvar 10. klasseskolen skolebestyrelse Høringssvar 10. klasseskolen A.MED Brev til BU fra C-MED om sammenlægningen Indledning/Baggrund Helsingør Ungdomsskole og 10. klasseskolen Øresund foreslår, at de to skoler lægges organisatorisk sammen med virkning pr. 1. august Center for Dagtilbud forelægger derfor den frivillige sammenlægning af de to skoler til Børne- og Uddannelsesudvalgets godkendelse. Retsgrundlag Folkeskoleloven Lov om Ungdomsskoler Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til visionsmålet Livslang læring, hvor det bl.a. er formuleret, at alle skal opleve høj faglighed i dagtilbud og skoler, attraktive og kreative læringsmiljøer samt gode muligheder for uddannelse samt et stærkt samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv på begge sider af Øresund. Sagsfremstilling En organisatorisk sammenlægning af Ungdomsskolen og 10. klasseskolen Øresund er et af de forslag, der er kommet frem i processen med evalueringen af den samlede skolestruktur i Helsingør Kommune. Center for Dagtilbud og Skoler har udarbejdet en række anbefalinger på baggrund af evalueringsrapporten, som Børne- og Uddannelsesudvalget behandlede på mødet den 13. april Anbefalingerne er i høring frem til den 20. maj 2015, og sagen behandles i Børne- og Uddannelsesudvalget på mødet den 8. juni På den baggrund har skolelederne på de to skoler drøftet scenarier og muligheder ved en sammenlægning af de to skoler. Skolelederne har inddraget øvrige ledere, medarbejdere på begge skoler, A-MED og bestyrelsesformænd. Der er bred tilslutning til en frivillig sammenlægning af de to skoler med følgende begrundelse: Skolerne ønsker at medvirke til en proces, der skaber et endnu bedre og helhedsorienteret tilbud til de unge i målgruppen En sammenlægning vil give muligheder for at forstærke kommunens 10. klassestilbud, der er udfordret af vigende elevtal og dermed uholdbar økonomi Driften af de to skoler kan effektiviseres administrativt og ved mere fleksibel brug af medarbejderressourcer. Denne umiddelbare tilkendegivelse vil blive fulgt op af yderligere dialog og en involverende proces med alle interessenter, hvis det besluttes, at der skal arbejdes videre med

14 sammenlægningen. 14 Center for Dagtilbud og Skoler vurderer, at der kan laves en stærkere 10. klasse ved at udnytte ressourcerne bedre. En sammenlægning af de to skoler giver nye muligheder for at genopstå som et nyt tilbud med en tydeligere faglig profil, hvor begge skolers styrker og kompetencer udnyttes både fagligt, personligt og socialt. En sammenlægning vil give plads til holddeling, valgfag og undervisning på tværs af skoletilbud. Ved at skabe en ny kultur med det bedste fra det almene 10. klassestilbud og den brede vifte i ungdomsskolens fritidsundervisning (herunder samarbejdet med folkeskolen omkring Åben Skole) vurderer Center for Dagtilbud og Skoler, at der kan skabes et nyt attraktivt 10. klassetilbud for de unge i Helsingør og Fredensborg Kommune. 1. Hvorfor beslutning nu? Da vejledningsprocessen for 9. klasseeleverne begynder den 1. oktober 2015 med hensyn til skoleåret 2016/2017 er det nødvendigt, at 10. klassetilbuddet er endeligt beskrevet senest denne dato. På den måde sikres, at 10. klassetilbuddet kan præsenteres på lige fod med andre uddannelser, og vejledere, elever og forældre kan få vejledning om 10. klasseskolens tilbud. Samtidig står et stærkt ønske fra skolerne om, at der gives en politisk godkendelse af den frivillige sammenlægning allerede nu, så sammenlægningen kan træde i kraft 1. august 2015 i forbindelse med starten på det nye skoleår. På baggrund af dette, og den positive indstilling hos ledelse, medarbejdere og bestyrelser, vurderer Center for Dagtilbud og Skoler, at det vil være mest hensigtsmæssigt, at der tages politisk stilling til eventuel sammenlægning nu, selvom det kan anføres, at evt. sammenlægning bør afvente den samlede politiske behandling af evalueringen af skolestrukturen og den sammenhængende dag Børne- og Uddannelsesudvalgets møde i juni. 2. Ny organisering 10. klasseskolen Øresund har fungeret siden august Fra august 2007 har det været et samlet 10. klassetilbud til unge i Fredensborg og Helsingør Kommune. Efter en dialog med Fredensborg Kommune står det klar, at de ikke har tanker om at oprette et 10. klassetilbud selv. Elevtallet på 10. klasseskolen Øresund i skoleåret 2014/15 er 158 og pr. april måned forventes der et elevtal på 140 for det kommende skoleår. Helsingør Ungdomsskole har hovedsæde i Helsingør, hvor der er samlet administration, almen ungdomsskole samt hele tilbuddet omkring Dagskolen (Internationale Ungdomsklasser, A-KL, kombinerede ungdomsuddannelse (KUP), kommende uddannelsesparate (KUU), sommerkurser og ene-undervisning). Begge skoler har adresse på Rasmus Knudsenvej Med den foreslåede sammenlægning vil det betyde, at skolerne den 1. august 2016 er fuldt sammenlagt og dermed er én organisation med flere skoletilbud. 10. klasseskolen vil være en del af det samlede tilbud i Dagskolen. Skoletilbuddene er planlagt og koordineret i fællesskab, og de unge vil få en oplevelse af at gå på én skole. Medarbejderne er nu én personalegruppe i Dagskolen og kan opleves i mere end ét tilbud. Forslag til den nye organisering er illustreret i bilaget. 3. Processen kan se ud som følger Udvikling af skoleåret 2016/17 påbegyndes (10 kl. og ungdomsskolen i samarbejde)

15 15 Proces omkring ny organisering påbegyndes (ledelse og medarbejdere) med henblik på en afklaring og ikrafttrædelse på lederniveau den 1. januar Det nye 10. klassetilbud er klart til udbud Den fysiske sammenlægning påbegyndes Endelig organisering på plads og nyt skoleår begynder Hvis det besluttes, at de to skoler skal sammenlægges, vil Center for Dagtilbud og Skoler udarbejde en mere detaljeret procesplan i samarbejde med Personaleservice og lederne på de to skoler. Økonomi/Personaleforhold Ved at sammentænke, reorganisere og optimere det samlede undervisningstilbud på 10. klasseskolen Øresund og Helsingør Ungdomsskole vurderes det, at der vil kunne hentes en effektiviseringsgevinst på ca kr. i 2016 og en effektiviseringsgevinst på kr. i 2017 og frem. Det vurderes, at der vil kunne ske effektiviseringer på holdstørrelser, vikardækning, ekstern opgaveløsning, lederopgaver, administration og koordinatorfunktioner. Det vil kunne betyde, at der skal en personalemæssig tilpasning i antallet af medarbejdere, og hvis dette ikke kan imødekommes ved naturlig afgang, kan det resultere i afskedigelser. 10. klasseskolen Øresund er i den situation, at der er vigende elevtal, fordi flere elever søger EUD10. Det vigende elevtal betyder, at skolens økonomi og tilskud presses. Center for Dagtilbud og Skoler vurderer derfor, at der enten ikke kan bevares det brede udvalg af linjer eller at der skabes et voksende underskud, hvis der fastholdes samme serviceniveau. Der er således behov for at tænke nyt, hvis vi skal fastholde den kommunale almene 10. klasse som et attraktivt tilbud. Kommunikation/Høring I forbindelse med evalueringen af skolestrukturen er der sendt materiale i høring, hvor der blandt andet præsenteres tanker om en sammenlægning af 10. klasseskolen Øresund og Helsingør Ungdomsskole. Til trods for dette skal der ske en ekstra høring i A-MED og bestyrelser på Helsingør ungdomsskole og 10. klasseskolen Øresund, hvis der igangsættes en proces med sammenlægning af de to skoler. Der skal desuden ske en høring i Fredensborg Kommune som der i dag er samarbejde omkring 10. klasse med. Sagen skal i Økonomiudvalget og Byrådet. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, at der sker en sammenlægning af 10. klasseskolen Øresund og Helsingør Ungdomsskole ud fra ovennævnte proces gældende fra 1. august Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Indstillingen anbefales med den bemærkning, at effektiviseringsgevinsten på 0,5 mio.kr. i 2016 og 1 mio.kr. i 2017 indgår som en del af den manglende 1 % besparelse på udvalgets område ift. budgetforliget for budget Det forudsættes, at der herudover er afsat beløb til sammenlægningsaktiviteter.

16 Udvidelse af gruppetilbuddet Månerne i Børnehuset Abildvænget Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/22798 Byrådet Indledning/Baggrund Gruppetilbuddet Månerne blev etableret i Børnehuset Abildvænget til ca. 6 børn på baggrund af Byrådets beslutning den 25. august Byrådet besluttede: At dagplejen for særligt sårbare børn nedlægges pr. 30. september 2014 At der pr. 1. oktober 2014 etableres et gruppetilbud til ca. 6 særligt sårbare børn i Børnehuset Abildvænget med 2 fuldtidspædagoger og 2 dagplejere, som kan tage hånd om de børn, der i perioder på grund af deres særlige situation vil være forhindret i at benytte gruppetilbuddet. Personalet er ansat i Børnehuset Abildvænget. At visitationen til gruppetilbuddet sker efter de samme regler, som til dagplejen for særligt sårbare børn. At ordningen evalueres Center for Dagtilbud og Skoler vurderer, at tilbuddet bør udvides med yderligere 6 pladser og foreslår, at centeret udarbejder et driftsønske til Børne- og Uddannelsesudvalgets behandling af budget Retsgrundlag Dagtilbudsloven Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til Visionen 2020 Tidlig indsats, fokusområdet tidlig indsats og en inkluderende kultur. Sagsfremstilling Gruppetilbuddet for sårbare børn blev i oktober 2014 etableret til ca. 6 børn i alderen 0-2 år. Formålet med at oprette et tilbud for en mindre afgrænset børnegruppe var at tage hånd om en gruppe særligt sårbare børn ved bl.a. at mindske smitterisiko, jo færre børn des færre bakterier, og at skabe et roligt, trygt og nært miljø. Præmature børn er ofte meget sansesarte og har derfor svært ved for megen uro og ofte også overfor høje lyde. I en almindelig vuggestuegruppe/større gruppe af børn ses ofte, at gråd kan smitte blandt børnene, og det reagerer især sansesarte børn meget voldsomt på. Tilbuddet har nu været i gang i ca. et halv år, og erfaringerne er gode. Centret vurderer, at der er tale om et fagligt kvalitetsløft i tilbuddet for de sårbare børn. Tilbuddet er velfungerende, og der arbejdes målrettet med at forberede børnene på at kunne sluses ud i et alment tilbud. Lederen får positive tilbagemeldinger fra forældrene. Kapacitet Center for Dagtilbud og Skoler skønnede ved oprettelsen af tilbuddet, at tilbuddet skulle kunne rumme ca. 6 børn. Centret tog udgangspunkt i det skønnede behov, der var i kommunen på det tidspunkt.

17 17 Der er på nuværende tidspunkt fem børn på venteliste til en plads i tilbuddet, og der er flere ansøgere til visitationsudvalget om en plads i tilbuddet. Centret har ikke ændret i kriterierne for visiteringen til tilbuddet, men vurderer, at flere børn vil have gavn af tilbuddet end først antaget. Der er ikke tale om, at der er kommet flere sårbare børn, men børnene har tidligere været i en almindelig institution med støtte, hjemme eller er tilflyttere. Centeret vurderer derfor, at behovet er lidt større end først skønnet, og foreslår derfor at udvide kapaciteten på tilbuddet. Til store skiftedag i maj måned, er der ledige m 2 til udvidelse af månegruppen. Der vil derfor være mulighed for at udvide gruppetilbuddet med ca. 6 pladser i et grupperum, som er beliggende ved siden af det nuværende månetilbud. Der vil således fremadrettet kunne være to grupper med ca. 6 børn i hver i det samlede tilbud. Der vil være 2 pædagoger og 1 medhjælper (tidligere dagplejere) i hver gruppe. Personalet i de to grupper vil arbejde tæt sammen om børnene. I børnehuset Abildvænget vil man opnå en stor ekspertise med de sårbare børn, opnå en vidensdeling og overlapning af personale, som børnene kender ved ferier, sygdom m.m. Forældrene vil ligeledes kunne drage nytte af hinandens erfaringer m.m. Såfremt tilbuddet ikke udvides, vil konsekvensen være, at børnene skrives på en venteliste. Nogle af børnene vil af hensyn til forældrenes arbejde være nødt til at starte i en almindelig institution med støtteforanstaltninger for at overflytte til Månerne, når/hvis der bliver plads. Dette vil være en vanskelig proces for de sårbare børn. Økonomi/Personaleforhold Ved oprettelsen af det nuværende gruppetilbud besluttede Byrådet, at der skulle ansættes 2 fuldtidspædagoger og 2 dagplejere finansieret af budgetområdet 515. Ved udvidelse af gruppetilbuddet i Børnehuset Abildvænget vil der skulle ansættes 2 fuldtidspædagoger. Udgiften hertil anslås årligt til ca kr. I 2015 kan udgiften afholdes af børnehuset Abildvænget pga. et mindreforbrug. Center for Dagtilbud og Skoler foreslår, at der udarbejdet et budgetforslag i forbindelse med budget , hvor der ansøges om kr. årligt. Kommunikation/Høring Børnehuset Abildvænget og Handicaprådet, såfremt sagen indgår som et budgetønske. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, 1. at gruppetilbuddet Månerne udvides med yderligere ca. 6 børn i Børnehuset Abildvænget. 2. at udgiften på kr. afholdes af børnehuset Abildvænget i at Center for Dagtilbud og Skoler udarbejder et budgetforslag på udgiften på kr., som dermed indgår som et budgetønske til Børne- og Uddannelsesudvalgets behandling af budget på mødet den 8. juni. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Sagen udsat til næste møde. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Ad 1: Indstillingen anbefales. Ad 2: Indstillingen anbefales med ny indstilling: at udgiften afholdes af børnehuset

18 Abildvænget i 2015 Ad 3: Indstillingen godkendt. 18

19 Frokosttilbud i skolen Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/6341 Børne- og Uddannelsesudvalget Indledning/Baggrund Det fremgår af dokumentet Helsingør Kommune, budget ledsagetekst til ændringer til 1. behandling fra Det Konservative Folkeparti, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Venstre og Radikale Venstre, at: Det skal undersøges, hvordan der kan gives mulighed for køb af et sundt måltid mad i skolen. Ønsket er, at der kan serveres lækker frisklavet skolemad, hvor næring og sundhed vægtes højt. Der skal foreligge et beslutningsgrundlag til næste budgetrunde. Retsgrundlag Folkeskolelovens 40 stk. 7 vedr. frivillige madordninger. Folkeskolelovens 44, stk. 9 vedr. skolebestyrelsernes virksomhed. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til Helsingør Kommunes Vision 2020, herunder at kommunen bidrager til størst mulig livskvalitet for borgere, og at den er kendt som en attraktiv bosætningskommune. Der er en særlig relation til målet om tidlig indsats, herunder at give borgerne mulighed for et sundt liv. Desuden er der tæt sammenhæng med kommunens sundhedspolitik. Sagsfremstilling 1. Historik Skolerne har igennem de seneste år gjort erfaringer i forhold til at etablere frokosttilbud til eleverne. Erfaringerne har vist, at der ikke har været kundegrundlag nok til at fastholde en ordning over længere tid. I dag er der fire skoler, der har en aftale om levering af mad, heraf to i samarbejde med Center for Job og Oplevelse. Disse skoler har prioriteret at dække en del af udgiften ud af eksisterende budget. Skolerne har derved en fast årlig udgift til deres frokostordning, som fortsat kører. Center for Dagtilbud og Skoler vurderer derfor, at hvis der skal etableres vedvarende frokostordninger på skolerne, kræver det en økonomisk prioritering samt en nytænkning af konceptet. 2. Pilotprojekt Center for Dagtilbud og Skoler anbefaler at udvikle og gennemføre et pilotprojekt på én skole i kommunen. Formål med pilotprojektet vil være: At udvikle og afprøve et nyt koncept for frokosttilbud i skolerne. At tilbyde et sundt alternativ til børnenes madpakker for alle familier uanset indkomst. Primært at målrette indsatsen i indskolingen og på mellemtrinnet, og særligt udsatte familier.

20 20 Ifølge Fødevarestyrelsen er en skolefrokostordning vigtig, fordi: Grundlaget for gode mad- og spisevaner skabes i barndommen hermed at forebygge overvægt og andre livsstilssygdomme. Børn spiser ca. halvdelen af deres daglige indtag af mad i skolen/fritidsordningen. Mætte børn lettere kan koncentrere sig. Maden og måltidet i skolen styrker trivsel og kontakt mellem børnene. Skolemaden kan være med til at sætte fokus på den sunde livsstil som en del af skolens profil. Maden og måltidet kan inddrages i undervisningen og være med til at opfylde undervisningsmål. 3. Udvikling af pilotprojekt Center for Dagtilbud og Skoler foreslår, at der bliver iværksat et pilotprojekt på én skole med begyndelse fra 1. august 2016 og løbende i et skoleår. Pilotprojektet skal tage udgangspunkt i de ovenstående punkter fremhævet af Fødevarestyrelsen og det beskrevne formål. Perioden fra januar 2016 til august 2016 skal bruges til at få nedsat en arbejdsgruppe som skal beskrive pilotprojektet nærmere i samarbejde med en ekstern leverandør, som er interesseret i at være med til at nytænke frokostmåltidet i skoler, og eventuelt at udvikle et koncept, hvor der indgår læring for eleverne omkring kost. Center for Dagtilbud og Skoler er ansvarlige for at få nedsat arbejdsgruppen. For at understøtte den åbne skole og SUS-projektet omkring mistrivsel og overvægt hos børn og unge, skal arbejdsgruppen undersøge om der er lokale interessenter, som kan og vil indgå i samarbejdet om udvikling af konceptet. Dette kan ske i samarbejde med projektledelsen af SUS-projektet. Der kan desuden indhentes viden om opstart af projektet hos Københavns Madhus, som indgår i et samarbejde med Københavns Kommune om skolemadskonceptet Eat. Center for Dagtilbud og Skoler anbefaler, at arbejdsgruppen involverer eleverne i udviklingen af konceptet i den udstrækning det kan lade sig gøre. 4. Forsøg med differentieret betaling Center for Dagtilbud og Skoler foreslår, at det som en del af projektet skal afprøves, om der vil være øget forældretilslutning til frokostordningen, hvis der ydes tilskud til forældre med lav indkomst, så forældreudgiften pr. måltid bliver lavere. Dette kan være et incitament for lavindkomstfamilierne til at gøre brug af madordningen det sunde alternativ - da priserne på den måde vil være konkurrencedygtige i forhold til, at forældrene selv laver madpakke til deres barn. Under punktet økonomi er der lavet en beregning på udgiften til dette med inspiration fra Københavns kommune. (Se nedenstående opsummering fra projektet EAT i Københavns Kommune). 5. Opsummering på erfaringer fra Københavns Kommunes madkoncept EAT Det daglige gennemsnitlige salg er omkring 20 %. Hver uge benytter mere end 35 % af skolernes elever sig af tilbuddet og køber EAT på nogle skoler er andelen helt oppe på 50 %. EAT er den skolemadsordning i Danmark med de højeste salgstal. Salget er størst til indskolingen og mellemtrinnet, hvorimod udskolingen køber mindre. ( Skolemadssatsningen i KBH udarbejdet af Københavns Madhus i juni 2013). Økonomi/Personaleforhold I Københavns Kommunes EAT-koncept bliver maden produceret i kommunalt centralkøkken

21 21 og der er en ca. pris på 40 kr. pr. måltid når alle udgifter er indregnet. I nedenstående regnestykke har Center for Dagtilbud og Skoler taget udgangspunkt i, at der indgås en aftale med en ekstern leverandør til produktion af mad. Dette vil mindske etableringsomkostningerne i forhold til opstart af et eventuelt pilotprojekt. Center for Dagtilbud og Skoler har fundet en leverandør på internettet, som kan levere måltider til en vejledende pris på kr. pr. måltid. Derfor tages der i nedenstående udgangspunkt i en udgift på 24 kr. pr. måltid. Oven i denne pris kommer udgifterne til kantinepersonale og administration, som også fremgår af udregningerne. Center for Dagtilbud og Skoler har indhentet inspiration fra Københavns Kommune i forhold til det økonomiske tilskud til frokostordningen i skolerne, hvis dette skal indgå i pilotprojektet. Hvis det besluttes, at der skal ydes tilskud til frokostordningen, vil det være forældrenes ansvar at ansøge om dette. Det vil være et privat anliggende, så det kun er kommunen der ved, hvilke familier der ansøger. Arbejdsgruppen skal undersøge, hvilken ansøgningsmodel der er lettest at administrere i projektperioden. Tabel 1. Det er ud fra følgende årlige lønindtægter der ydes tilskud: Årlig lønindkomst i husstanden Forældrenes egenbetaling af frokostmåltid Under kr. 0 kroner kr. 5 kroner kr. 10 kroner Over kr. Fuld pris Center for Dagtilbud og Skoler har lavet et skøn på den procentvise fordeling af elever på de forskellige tilskudsniveauer. Skønnet tager udgangspunkt i den andel af familier, der får økonomisk friplads på dagtilbudsområdet, da tilskuddet til frokostordningen vil tage udgangspunkt i familiernes indkomst. Tabel 2. Beregning af udgiften ved tilskud til frokostordning på en skole med 534 elever (Det er svarende til Skolen ved Gurrevej) Forældrenes egen 0 kroner 5 kroner 10 kroner Fuld pris betaling Procentfordeling i 2 % 20,5 % 15,3 % 62,2 % forhold til indkomst Antal elever der forventes at skulle have tilskud Tilskud pr. måltid 24 kr. 19 kr. 14 kr. 0 kr. Udgift pr. dag 264 kr kr kr. 0 kr. Udgift pr. uge kr kr kr. 0 kr. Udgift pr. skoleår kr kr kr. 0 kr. Udgift i alt pr. skoleår = kr. I ovenstående beregning er det taget som forudsætning, at en ekstern leverandør kan levere et måltid til 24 kr. Dette er tilfældet i EAT i København. Ovenstående samlede udgift pr. skoleår er kun, hvis ALLE elever køber et frokostmåltid HVER DAG hele skoleåret og vil derfor være max. udgiften. Det må forventes, at dette ikke vil være tilfældet. I Københavns Kommune ligger salgstallet dagligt på ca. 20 %. Hvis vi regner med et salgstal på 20 %, vil udgiften i ovennævnte eksempel årligt være på ca kr. pr. skoleår. Hvis ovenstående indføres på samtlige skoler i kommunen, vil det betyde en cirka udgift pr.

22 22 år på kr. alene i tilskud til frokostordningen, hvis ALLE elever køber et frokostmåltid HVER DAG hele skoleåret. Hvis vi igen regner med et salgstal på ca. 20 % vil den årlige udgift være på ca kr. pr. skoleår. 1. Kantinepersonale Center for Dagtilbud og Skoler har undersøgt, hvor mange timer der ca. skal bruges pr. uge til at modtage og udlevere maden på skolen. Firmaer, der har erfaring med at levere mad til skoler, vurderer, at der skal bruges personaletimer pr. uge til at stå for modtagelse og udlevering af maden. Center for Økonomi og Ejendomme har oplyst, at en årsløn til en kantinemedarbejder med en beskæftigelsesgrad på 17 timer pr. uge er på ca kr. 2. Udgift til administration Der skal ske en central administration i forhold til forældrenes ansøgning om tilskud. I Københavns Kommune bruges der i gennemsnit 3-4 timer pr. uge på at administrere ca. 50 skoler. Center for Dagtilbud og Skoler vurderer derfor, at det højest vil være et tilsvarende antal timer i Helsingør Kommune. Arbejdsgruppen skal i forberedelserne til projektet undersøge hvor det vil være mest hensigtsmæssigt at placere administrationen i Helsingør. Center for Økonomi og Ejendomme oplyser, at der vil være en timelønspris på ca. 255 kr. til en administrativ medarbejder svarende til en ugentlig udgift på 510 kr. ved to timer til administration pr. uge. 3. Udvikling af konceptet I forbindelse med udvikling af konceptet kan der eventuelt komme udgifter til konsulenter, studieture, udvikling af ansøgning til tilskud eller lignende. Center for Dagtilbud og Skoler vurderer, at der skal bruges ca kr. på dette. 4. Indretning af køkken Center for Dagtilbud og Skoler anbefaler, at der vælges en skole, som allerede har et industrikøkken, så der skal bruges så få midler som muligt på den fysiske klargøring af køkkenfaciliteter til projektet. Center for Dagtilbud og Skoler kan ikke vurdere, hvor stor kølekapacitet der vil være behov for, for at kunne opbevare maden der leveres, men det kan vise sig, at der skal bruges midler for at tilpasse kølekapaciteten, selvom der vælges en skole med industrikøkken. Det vil først være muligt for Center for Dagtilbud og Skoler og Center for Økonomi og Ejendomme at vurdere, om der vil være en ekstra udgift, når skolen er fundet, og projektet er kommet i gang. Udgifterne til pilotprojektet vil fordele sig som følger: 2016 Forberedelse til projekt kr. 5 måneders tilskud til kr. frokostordning v. 30 % salg 5 måneders løn til kr. kantinemedarbejder Udgift til administration v kr. timer/uge I alt kr måneders tilskud til frokostordning v. 30 % salg kr.

23 23 6 måneders løn til kantine medarbejder Udgift til administration v. 2 timer/uge I alt 2017 I alt udgift til pilotprojekt kr kr kr kr. Kommunikation/Høring Hvis pilotprojektet vedtages vil Center for Dagtilbud og Skoler finde en skole som frivilligt, og med skolebestyrelsens opbakning, ønsker at gå ind i projektet. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, at Center for Dagtilbud og Skoler udarbejder et forslag til budgetønske, som Børne- og Uddannelsesudvalget kan behandle på budgetmødet i juni. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Indstillingen godkendt.

24 Fremtidens børn og unge Digitaliseringsplan for årsområdet Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/7479 Børne- og Uddannelsesudvalget En dag i Digitale Daniellas skoleliv i Helsingør Kommune Historier fra dagtilbud.docx Fremtidens børn og unge Digitaliseringsplan for 0 til 18- årsområdet.pdf Udtalelse fra C-MED vedr. Digitaliseringsplanen Indledning/Baggrund På Byrådsmødet den 23. marts 2015 blev der bevilget kr. til trådløst net i dagtilbuddene, trådløst net på skolerne, nyt hardware, bærbare enheder til alle elever samt personalecomputere til pædagoger, der underviser i skolerne. Bevillingen indgår som grundlag for implementeringen af en digitaliseringsplan Fremtidens børn og unge Digitaliseringsplan for 0-18-årsområdet, som Center for Dagtilbud og Skoler har udarbejdet. Udarbejdelsen af en digitaliseringsplan skal desuden ses i lyset af den fælleskommunale digitaliseringsstrategi for som regeringen, kommunerne og regionerne lancerede i Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi er konkretiseret i en handlingsplan, der indeholder en række projekter på børne- og ungeområdet. Heriblandt Den digitale skole, IT-infrastruktur i folkeskolen og Digital kommunikation og videndeling i folkeskolen og i dagtilbud. Retsgrundlag Dagtilbudsloven og Folkeskoleloven Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til visionsmålet Livslang læring, hvor det bl.a. er formuleret, at alle skal opleve høj faglighed i dagtilbud og skoler, og attraktive og kreative læringsmiljøer. Af Helsingør Kommunens Medborgerskabspolitik fremgår det, at kommunen skal fokusere på digitale løsninger, kompetencer og digital betjening. I Center for Dagtilbud og Skolers strategikort er det beskrevet, at vi udarbejder en digitaliseringsplan for 0-18-årsområdet. Sagsfremstilling Center for Dagtilbud og Skoler har udarbejdet en plan for, hvordan it og digitale medier skal indgå i børn og unges digitale kompetenceudvikling - Fremtidens børn og unge Digitaliseringsplan for 0-18-årsområdet. Børn og unge i Helsingør Kommune skal i højere grad rustes til at kunne begå sig i en globaliseret og digital verden. Derfor skal det sikres, at forskelligartede digitale medier indgår som en naturlig del af den didaktiske ramme i både dagtilbud og skoler. Målet med planen er, at børn og unge i Helsingør Kommune i 2020 er kompetente digitale verdensborgere. Det betyder, at vores børn og unge mestrer det 21. århundredes kompetencer, at de lærer og skaber produkter med nye medier og teknologier.

25 25 Digitaliseringsplanen indeholder fem indsatser, der skal iværksættes for at opnå de opstillede mål. Indsatserne skal styrke det ledelsesmæssige fokus på digital læring, sikre kompetenceudvikling samt åbne dagtilbud og skoler for it- og medieprofessionelle. Indsatserne er: 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling 2. Vi skaber sammenhæng og fælles retning for udviklingen i digitaliseringen af børneungeområdet 3. Vi kompetenceudvikler personalet i dagtilbuddene 4. Vi bringer professionelles it- og mediekompetencer i spil på børne- og ungeområdet 5. Vi gør skolernes Pædagogiske Læringscentre til omdrejningspunktet for den digitale udvikling i skolen De fem indsatser er udfoldet i bilaget Fremtidens børn og unge digitaliseringsplan for 0-18-årsområdet. Center for Dagtilbud og Skoler er projektholder på indsatserne og sikre, at indsatserne igangsættes og følger den planlagte proces. Økonomi/Personaleforhold Byrådet har bevilget kr. til netværk og hardware i dagtilbud og skoler. Derudover vil dagtilbud og skoler selv skulle finansiere de indsatser, som er nævnt i digitaliseringsplanen. Her er der tale om udgifter i forbindelse med: Kompetenceudvikling for personale i dagtilbud Involvering af professionelles it- og mediekompetencer i undervisningen Udgifter i forbindelse med afholdelse af digitale turneringer og camps for skoleelever afholdes frem til 2017 indenfor rammerne af Boost (A.P. Møller-projektet). Hertil kommer, at dagtilbuddene selv over de kommende år skal finansiere indkøb af devices, tablets, projektorer, smartboards med videre. Kommunikation/Høring Digitaliseringsplanen er udarbejdet i samarbejde med en gruppe bestående af repræsentanter fra dagtilbud og skoler samt fra Center for Dagtilbud og Skoler, og har været fremlagt for både skole- og dagtilbudsledere. Planen vil blive lagt på Helsingør Kommunes hjemmeside, og vil derved kunne indgå som en del af kommunens markedsføring. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, at Digitaliseringsplanen godkendes. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Indstillingen godkendt.

26 Bemærkninger til fælles uddannelsesstrategi KKR Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/8346 Børne- og Uddannelsesudvalget Høringsbrev vedr fælles uddannelsesstrategi Udkast til uddannelsesstrategi bilag.pdf Indledning/Baggrund KKR Hovedstaden har udarbejdet en fælles uddannelsesstrategi, der skal styrke kommuners indflydelse på udviklingen af velfærdsuddannelserne. Stratgien skal sikre, at nyuddannede medarbejdere har et indgående kendskab til og erfaring med den kommunale forvaltning og organisering, samt den faglige opgavevaretagelse. Strategien skal bruges i dialogen med professionshøjskolerne om kvalitet og relevans i velfærdsuddannelserne og er tænkt som et fælles ståsted for de repræsentanter fra kommunerne, som KKR Hovedstaden udpeger til bestyrelser og uddannelsesudvalg på professionshøjskolerne. Den fælles uddannelsesstrategi er sendt i høring i alle kommuner i hovedstaden. Børne- og Uddannelsesudvalget skal forholde sig til den del af strategioplægget, der vedrører uddannelser, der har relevans for udvalgets fagområde. Byrådet afgiver et samlet svar på baggrund af bemærkninger fra de berørte fagudvalg. Retsgrundlag Bekendtgørelserne vedr. uddannelser til lærer, pædagog, pædagogisk assistent, socialrådgiver samt fysio- og ergoterapeut. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relevans for Helsingør Kommunes vision om at have en høj faglighed i dagtilbud og skoler, samt forebyggende og tidlige indsatser på alle områder. Sagsfremstilling Uddannelsesstrategien er bygget op om tre fokusområder: 1. Tværgående uddannelsespolitiske krav til udbyderne (professionshøjskolerne) 2. Uddannelsespolitiske krav til kommune 3. Indholdsmæssige krav til velfærdsuddannelserne Børne- og Uddannelsesudvalget skal forholde sig til kravene til de uddannelser, der har relevans for udvalgets fagområde hhv. uddannelser til lærer, pædagog, pædagogisk assistent (PAU), socialrådgiver, sygeplejerske samt fysio- og ergoterapeuter. Center for Dagtilbud og Skole samt Center for Børn, Unge og Familier anbefaler, at Børneog Uddannelsesudvalget sender følgende bemærkninger videre i det samlede svar fra Helsingør Kommune: Ad 1) Tværgående uddannelsespolitiske krav til udbyderne (professionshøjskolerne) De fremhævede temaer er relevante. Der er behov for i højere grad at styrke samarbejdsrelationerne mellem skoler og praktiksteder, samt at sikre at uddannelsesinstitutionerne er fortrolige med kommunernes aktuelle opgaveløsning. Her kunne det være interessant at supplere med et krav om, at underviserne på uddannelserne har et opdateret praksiskendskab fx ved løbende praktik eller praksisbesøg i kommunerne.

27 27 Der støttes op om, at velfærdsuddannelsernes status og omdømme skal styrkes. Det kan bl.a. gøres ved, at kravene til studieintensitet og fagligt niveau i uddannelserne højnes. Fx er kravene til 50 % mødepligt for at bestå et praktikforløb på pædagoguddannelsen for slapt. Ad. 2) Uddannelsespolitiske krav til kommunerne selv Vedrørende punktet Udvikle rammer og vilkår for uddannelsespolitikken er det væsentligt at gøre opmærksom på, at rammerne for at skabe gode praktikforløb i kommunerne besværliggøres af, at der ikke oprettes nok pladser til at uddanne praktikvejledere på professionshøjskolerne. Helsingør Kommune har således udviklet sit eget kursusforløb. Ad. 3) Indholdsmæssige krav til velfærdsuddannelserne For alle uddannelser gælder, at der bør tilføjes kompetencer til at arbejde med andre fagprofessionelle og frivillige samt kompetencer til at indgå konstruktivt og opsøgende i forældresamarbejde. Socialrådgiveruddannelsen: Socialrådgiverne skal kunne agere i komplekse problemstillinger, der kan kræve inddragelse af såvel andre faggrupper, som civilsamfundet, halvoffentlige- og private organisationer. De skal kunne påtage sig myndighedsrollen uden at miste lydhørhed overfor samarbejdsparter. De skal både kunne arbejde struktureret og samtidig kunne tåle en uforudsigelig hverdag. Læreruddannelsen: Rækkefølgen af de studerendes kompetence bør ændres, så punkt arbejde målstyret for at følge elevernes faglige progression står først. Det bør desuden præciseres, at arbejde målstyret betyder, at have kompetencer til at arbejde analytisk og systematisk med evaluering og data. Derudover bør kompetencer til at arbejde med tosprogede og problematikker omkring disse i større grad indgå i almenuddannelsen og ikke kun som linjefag. Pædagoguddannelsen: Dimittender fra specialområdet skole- og fritidspædagogik bør i større grad have viden om didaktik og evaluering samt klasserumsledelse. I specialområdet social- og specialpædagogik skal der uddannes i samspillet mellem den pædagogiske hverdag og den kommunale myndigheds handleplaner. PAU-uddannelsen: De nævnte kompetencer under denne uddannelse er væsentlige. Det er vigtigt, at der lægges vægt på, at der arbejdes med en lærings- og relationsdagsorden. Fysio- og ergoterapeutuddannelserne: Efter kommunalreformen er kommunerne blevet forpligtet til at tilbyde genoptræning til børn under 18 år, samt vurdering og vedligeholdende træning til børn med handicaps. Det stiller det krav til fysioterapeuter og ergoterapeuter om, at de har viden omkring børn og træning, samt pædagogisk tilgang til børn. Dels konkret viden ift. de forskellige former for handicaps, udviklingsforstyrrelser, neurologisk viden, hvordan man arbejder med og motiverer børn til livslangt at skulle træne. Det kræver viden om kommunikation og særligt med fokus på mennesker i krise. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen indgår i kommunen samlede høringssvar, og giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring.

28 28 Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler samt Center for Børn, Unge og Familier indstiller, at bemærkninger til KKR Hovedstadens fælles uddannelsesstrategi godkendes og indgår i det samlede høringssvar fra Helsingør Kommune. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Sagen udsat til næste møde.

29 Status på fremtidens folkeskole og inklusion - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/23128 Børne- og Uddannelsesudvalget Indledning/Baggrund Det tidligere Byråd vedtog Rammer og principper for Fremtidens Folkeskole i Helsingør Kommune. Børne- og Uddannelsesudvalget vedtog den 13. januar 2014, at der på alle fremtidige møder i udvalget gives en status på forløbet med arbejdet med Fremtidens Folkeskole i Helsingør Kommune fra 1. august Derudover gives løbende en status for den nye budgettildelingsmodel. Retsgrundlag Den nye folkeskolelov L51 og L52, vedtaget den 20. december Aftalereform Et fagligt løft for folkeskolen af 13. juni Lov af 26. april 2013 om nye arbejdstidsregler fra 1. august 2014 for lærere i folkeskolen mv. OK 15 Relation til vision og tværgående politikker Fremtidens Folkeskole i Helsingør Kommune ligger i forlængelse af Vision 2020 med mål om, at kommunen skal profilere sig på skoler og dagtilbud af høj kvalitet samt kommunens særlige kendetegn med tidlig indsats, høj faglighed i skolerne og gode læringsmuligheder for børn og voksne. Sagsfremstilling 1. Kompetenceløft af hele Helsingørs skoleområde A. P. Møller Fonden har bevilget penge til et kompetenceløft af hele Helsingørs skoleområde med henblik på, at elevernes faglighed, motivation og engagement løftes målbart. Elever får redskaber til at tænke langsigtet, innovativt og løsningsorienteret. Kompetenceløftet indebærer et løft af lærernes undervisningskompetencer i forhold til opfyldelsen af kompetencemålet i 2020, hvor 95 % af den fagopdelte undervisning skal varetages af lærere med undervisningskompetence svarende til linjefag. Kompetencebehovet afdækkes i marts måned. Der er afholdt kursus i kompasset for ledere og de faglige vejledere i løbet af april. Der afholdes kick-off den 19. maj 2015 kl Personale Der er fortløbende dialog mellem Center for Dagtilbud og Skoler, skolelederne og de faglige organisationer i forhold til omstillingen af skolen. Der arbejdes på at lave en model med større fleksibilitet i forhold til mødetid og opgaveløsning. Personalets sygefravær følges. Der fremlægges tal på mødet. 3. Trivsel og arbejdstilrettelæggelse Center for Dagtilbud og Skoler har holdt møde med Helsingør Lærerforening den 9. april i forbindelse med den fortsatte dialog om trivsel og arbejdstilrettelæggelse i skolerne.

30 30 Parterne er enige om, at der med udgangspunkt i intentionen i forligsaftalen mellem LC og KL af 15. februar 2015 indgås en aftale om fleksibel arbejdstilrettelæggelse. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Der gives en løbende orientering til skolebestyrelserne, ledere og medarbejdere på området. Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Sagen udsat til næste møde. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Orientering foretaget.

31 Afgangsprøveresultater for tosprogede elever - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/5622 Børne- og Uddannelsesudvalget Notat til BU vedr afgangsprøvekarakterer for tosprogede elever Indledning/Baggrund Det er aftalt, at de tosprogede elevers udbytte af undervisningen skal følges over en fireårig periode. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Frem til august 2014 var det lovpligtigt at medtage resultaterne fra folkeskolens afgangsprøver for de tosprogede elever. Dette lovkrav er bortfaldet med ændringen i bekendtgørelsen. Center for Dagtilbud og Skoler har sammen med skolerne opgjort de gennemsnitlige afgangsprøveresultater for de tosprogede elever i de seneste fire skoleår. Notat vedr. opgørelsen vedlægges sagen. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Skolerne Indstilling Center for Dagtilbud og Skoler indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Sagen udsat til næste møde. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Orientering foretaget.

32 Tilsyn og regodkendelse af kommunale tilbud til børn - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/3621 Børne- og Uddannelsesudvalget VS: Regodkendelse/tilsynsrapport Margarethagården i høring - Tilsynsrapport Margarethagården - i høring.pdf VS: Regodkendelses/tilsynsrapport Antoniehus i høring - Tilsynsrapport Antoniehus 2014 i høring.pdf Indledning/Baggrund Tilsyn med Døgntilbud til børn og voksne er fra 2014 samlet i en fælles kommunal enhed under Frederiksberg Kommune, Socialtilsynet. Socialtilsynet skal - udover at føre tilsyn - regodkende alle tilbud. Margarethagården, Minibo mv. har haft tilsynsbesøg og er blevet regodkendt. Retsgrundlag Serviceloven Relation til vision og tværgående politikker Relation til Børne- og Ungepolitikken Sagsfremstilling Socialtilsynet har besøgt Margarethagården og Minibo. Begge tilbud er blevet regodkendt med meget flotte bedømmelser. Rapporterne er udarbejdet efter en fast skabelon. Der ses på 7 temaer med en mængde underopdelinger. De 7 temaer er: 1. Fysiske rammer 2. Kompetencer 3. Målgrupper metoder og resultater 4. Organisation og ledelse 5. Selvstændighed og relationer 6. Uddannelse og beskæftigelse 7. Økonomi Der gives følgende karakterer: 5= i meget høj grad opfyldt 4= i høj grad opfyldt 3= i middel grad opfyldt 2= i lav grad opfyldt 1= i meget lav grad opfyldt Minibo og øvelejlighederne har fået mellem 4,5 og 5 på alle parametre, undtagen på økonomi. Margarethagården har fået mellem 4 og 5 på alle parametre undtagen på økonomi. Når Margarethagården ligger en anelse lavere end Minibo, handler det alene om, at vores

33 33 Familielejligheder, som er beliggende på Margarethagården, ikke er tilstrækkelig godt beskrevet. Dette vil der blive rettet op på. I forhold til økonomi er der tale om, at nøgletal først gælder fra regnskab 2014, så her opnår ingen mere end 1. Derudover savner de en underskrift fra en kommunal revisor. Sammen med Center for Økonomi og Ejendomme vil vi få undersøgt, hvordan vi fremadrettet kan levere det ønskede. Det burde ikke være et problem at opnå 5 fremadrettet. Et enkelt forhold beskrives som problematisk, nemlig sygefraværsprocenten, som er for høj. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Børn, Unge og Familier indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Sagen udsat til næste møde. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Orientering foretaget.

34 Evaluering af udgående socialrådgivere - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/3622 Børne- og Uddannelsesudvalget Re: Evalueringsrapport "Udgående rådgivere" - Evalueringsrapport Udgående rådgivere.pdf Indledning/Baggrund Familierådgivningen har gennem ca. 1 år forsøgsvis haft 4 socialrådgivere, som har haft til opgave at rådgive daginstitutioner, skoler, børn og forældre, inden der er behov for en indsats efter Serviceloven. Projektet er netop blevet evalueret. Retsgrundlag Servicelovens 11. Relation til vision og tværgående politikker Projektet har relation til tidlig forebyggende indsats samt Børne- og Ungepolitikken. Sagsfremstilling Familierådgivningen har som forsøg siden oktober 2013 haft 2 socialrådgiver, der har haft til opgave at rådgive og vejlede skoler, daginstitutioner, børn og forældre. Forsøget har været begrænset til Nordvestskolen og Gurrevej, begge Helsingør Skoledistrikt, samt alle daginstitutioner i distrikterne. Projektet kom i stand på baggrund af gode erfaringer i andre kommuner. Især på baggrund af evalueringsrapporter fra København og Århus. n 1. april 2014 har vi fået projektpenge fra den særlige boligsociale pulje til yderligere 2 socialrådgivere samt til ekstern evaluering. n da er Rønnebær Alle, Snekkersten Skoledistrikt, samt alle daginstitutioner i distriktet blevet en del af projektet. Begge projekter ophører med udgangen af april Der er i særtilskudspuljen søgt om yderligere kr., så projektet kan holdes flydende året ud med henblik på evt. godkendelse af senere budgetønske til budget Vi har fået projekterne evalueret af ekstern konsulent. 1. Rapporten konkluderer 1.1. Hvad har fungeret: De udgående rådgivere er med til at understøtte tidlig og forebyggende indsats gennem øget inddragelse af familie, netværk og tværfagligt personale. Fagpersonerne tager fat i bekymringerne langt tidligere og tværfaglige indsats synliggør nye handleveje. Rådgiverne hjælper fagpersonalet med dialogen med familien og støtter dem i at få stillet spørgsmål til forældrene, som giver mere afklaring i forhold til bekymring omkring barnets trivsel, og hvad der konkret skal til for at forbedre trivslen. Lærere, pædagoger og ledere har fået synlige redskaber og faste rutiner i forbindelse med bekymringer om børns trivsel. Det tværfaglige samarbejde med de udgående rådgivere skaber en fælles forståelse for opgaver og ansvar. Via sparring med fagpersonalet, er rådgiverne med til at støtte det enkelte barn, så

35 35 det nemmere kan inkluderes i fællesskabet. Ved at deltage i samtaler omkring sprogvurderinger, er rådgiverne med til at opfange andre signaler eller stille spørgsmål, som kan lette afklaringen. Sparring fra rådgiverne medvirker til, at fagpersonalet får øje på nye handlemuligheder, som de selv tager ansvar for. De udgående rådgivere oplever at bekymringsniveauet er lavere, når dialogen starter. Fagpersonalets bekymringer mindskes, når der kommer fokus på, hvornår barnet fungerer bedst og undtagelser bliver italesat. Tiltaget forebygger, at bekymringer eskalerer. I alle de tilfælde hvor rådgiverne har været involveret, har børnenes trivsel og udvikling rykket sig i den positive retning. Fagpersoner fortæller, at rådgiverne medvirker til, at der skabes en god dialog med familien, hvilket er afgørende for samarbejdet. Projekt fravær er et konkret tiltag, hvor rådgivere og lærere laver en procedure for Interventioner ved fravær. Sparringen mellem udgående rådgiver og personale sikrer, at der reageres og underrettes hurtigere og at der kun underrettes, når det er relevant. Kvaliteten af underretningen er øget, bl.a. fordi den indeholder flere konkrete eksempler. Familierne har været glade for de udgående rådgivere og deres tillidsvækkende facon. LØFT er et vigtigt redskab i forbindelse med at motivere og inddrage familien og deres netværk. Tiltaget har bevirket, at fagpersonerne kan tilbyde familierne nogle muligheder, som de ellers ikke ville have været i stand til. Rådgiverne har vejledt og undervist institutioner, som ikke selv er kommet i gang med LØFT. Fagpersonalet oplever, at rådgiverne er med til at sætte fokus på LØFT på alle møder. På TF er det blevet naturligt at bruge LØFT og børnelinealen Anbefalinger Rådgiverne nævner, at de er med til at lave et spørgekatalog, som personalet kan anvende i forhold til at indsamle viden om barnets liv uden for institutionerne. Dette spørgekatalog kunne tænkes videreudviklet til at afdække bestemte problematikker og bekymringer. Endvidere kunne det opdeles efter fagpersonernes fokus, fx vuggestue, børnehave etc. Der skal være en øget opmærksomhed på, at i en startfase kan der være en stigning i underretningerne, som dels kan forklares med at fagpersonalet ikke har haft overskud til selv at håndtere bekymringerne, dels kan sparringen med rådgiverne tydeliggøre, at en underretning er den rigtige løsning. Det anbefales at der opstilles nogle klare retningslinjer som sikrer, en opmærksomhed på at de tværfaglige teams anerkender, at en underretning nogle gange er den rigtige løsning fra start af, frem for at afprøve forskellige løsninger først. Det anbefales, at der fremadrettet kommer endnu mere bevågenhed på, hvordan vuggestuepersonale og sundhedsplejen involveres og klædes på til at sikre et større fokus på de 0-3 årige, samt hvordan de udgående rådgivere kan være synlige i disse sammenhænge. Fagpersonalet efterspørger redskaber, hvor de kan øve sig endnu mere på LØFT. Det foreslås fx, at der kunne være mulighed for at udfylde et LØFT-skema for hvert barn, som man henvender sig til rådgiverne omkring. Bemærkning: Proceduren med, at alle lærere/pædagoger skal udfylde et LØFT-skema forinden et TF-møde, bør tydeliggøres, da flere lærere giver udtryk for ikke at kende

36 til dette skema. 36 Erfaringerne fra København er, at det tager et par år, før initiativet bliver kendt, set an, og derefter benyttet af også forældrene. Økonomi/Personaleforhold Fra Særtilskudspuljen er opnået et tilskud på kr. til at holde projektet flydende 2015 ud. Det er tanken, at Center for Børn, Unge og Familier i forbindelse med budget 2016 vil fremsætte budgetønske om permanentgørelse af ordningen. Det kan enten være en udbredelse til hele kommunen ca. 5 medarbejdere, eller alene distrikterne i Helsingør og Snekkersten ca. 3 medarbejdere. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Børn, Unge og Familier indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Sagen udsat til næste møde. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Orientering foretaget.

37 Mobilitetsplan orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/11595 Børne- og Uddannelsesudvalget Mobilitetsplan _FINAL.pdf 1 Bilag_Opsamlingsnotat_Workshop om mobilitetsinitiativer.pdf 2 Bilag_Opsamlingsnotat_Dialog om mobilitetsinitiativer_inkl deltagerliste.pdf Indledning/Baggrund Mobilitetsplanen er en tværfaglig plan, som vedrører alle borgere samt erhverv i kommunen og tager udgangspunkt i Vision 2020 og dele af alle kommunens politikker. Mobilitet handler om at skabe gode muligheder for at bevæge sig enkelt og fleksibelt og om at gøre turen fra A til B til en god oplevelse. Mobilitetsplanlægning handler om at præge adfærd og valg af transportformermed fokus på at skabe gode muligheder for at leve det gode liv i Helsingør Kommune. Byrådet vedtog den 26. august 2013 at udarbejde en mobilitetsplan. Målet var at understøtte Vision 2020 med en tværfaglig plan, som sigter mod at skabe bedre mobilitet i Helsingør Kommune. Derfor er planen udarbejdet i et tæt samarbejde med Center for Kultur, Idræt og Byudvikling, Center for Sundhed og Omsorg og Center for Teknik Miljø og Klima. n planen blev igangsat er Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget, Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget og Kultur- og Turismeudvalget blevet orienteret om processen to gange. De tre centre fremlægger nu Mobilitetsplan til godkendelse i ovennævnte udvalg og til orientering i Børne- og Uddannelsesudvalget og Handicaprådet i april Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Mobilitetsplanen tager udgangspunkt i kommunens Vision 2020 og dele af alle kommunens politikker. I planen bliver særligt relevante politikker fremhævet. Sagsfremstilling Mobilitetsplanen består af to dele: Del 1 Første del af mobilitetsplanen beskriver, hvordan mobilitetsarbejdet kan bidrage til et godt hverdagsliv, et levende og attraktivt kulturliv, mere sundhed og et bedre klima. Under hver af disse fire overskrifter bliver forskellige udfordringer gennemgået, understøttet af illustrationer og relevante data. Der bliver også peget på de områder, hvor mobilitetsplanlægningen kan sætte ind for at løse nogle af disse udfordringer, og særligt relevante politikker og målsætninger bliver fremhævet. Del 2 Anden del af mobilitetsplanen præsenterer 17 konkrete forslag til mobilitetsinitiativer. Med mobilitetsinitiativer menes der projekter af større eller mindre omfang, som har fokus på at forbedre mobiliteten indenfor et særligt område eller en særlig målgruppe. Enkelte initiativer er allerede politisk vedtaget. For alle initiativerne gælder det, at de bør udføres i et tværfagligt samarbejde, som skal etableres.

38 38 Derfor er initiativerne også et resultat af to workshops med interne interessenter fra kommunens centre samt byråd og eksterne interessenter med forskellige faglige perspektiver. Blandt deltagerne var: Region Hovedstaden, Cyklistforbundet, Konventum konferencecenter, VisitNordsjælland, Movia, Helsingør og Espergærde Gymnasier. På den første workshop bidrog deltagerne med idéer til mobilitetsinitiativer. Det er på baggrund af disse idéer, at de 17 initiativer er blevet udarbejdet. På den anden workshop bidrog deltagerne med at kvalificere de 17 mobilitetsinitiativer i form af en dialog om samarbejdsmuligheder og udførelse. Til begge workshops udviste deltagerne et stort engagement og deres bidrag er opsamlet i et bilag for hver workshop. Disse bilag er nødvendige dokumenter for det videre arbejde, hvis initiativerne skal implementeres. Mobilitetsplan samt opsamling for hver workshop er vedlagt som bilag. Økonomi/Personaleforhold Mobilitetsplan fremlægger, som beskrevet i sagsfremstillingen, et katalog af forslag til mobilitetsinitiativer. Hvert initiativ indebærer et anslået ressourceforbrug og budget. På den seneste mobilitetsworkshop blev mulighederne for det fremtidige, tværfaglige samarbejde om mobilitet drøftet med deltagerne. Dette handlede både om mulighederne for et eventuelt mobilitetsnetværk og forskellige modeller for finansiering og prioritering af initiativerne. Efter en godkendelse af Mobilitetsplan vil de forskellige modeller for det videre samarbejde om mobilitet og modeller for finansiering og prioritering af initiativerne efterfølgende blive fremlagt for fagudvalg og Byråd. Kommunikation/Høring Når der ligger en beslutning om Mobilitetsplan og en beslutning om et fremtidigt mobilitetssamarbejde, bør dette kommunikeres ud til de inviterede interessenter ved de to workshops samt lokale og regionale medier. Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling, Center for Sundhed og Omsorg og Center for Teknik, Miljø og Klima indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Sagen udsat til næste møde. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Orientering foretaget.

39 Kulturpolitik for Helsingør Kommune - høring Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/11466 Kultur- og Turismeudvalget Oplæg til Kulturpolitik april høringsdokument Indledning/Baggrund På møde i Kultur- og Turismeudvalget den 18. juni 2014 blev det besluttet at iværksætte en proces med at udarbejde en ny kulturpolitik for Helsingør Kommune. Den seneste kulturpolitik med titlen En skarpere kulturpolitik blev vedtaget i Politikkens mål er i høj grad blevet opfyldt, og Helsingør Kommune er indenfor de seneste år blevet toneangivende på kulturområdet. Dette skyldes såvel den kommunale som den frivillige kulturindsats samt tilstedeværelsen af en række andre stærke kulturelle aktører med et både lokalt og nationalt/internationalt aktivitetsfelt. Kultur- og Turismeudvalget iværksatte en proces, som havde til formål at understøtte et fælles ejerskab til den kommende kulturpolitik. På udvalgets møde blev centrets oplæg til et kulturpolitisk oplæg godkendt, og dette oplæg var grundlaget for den debat, som herefter har kørt i perioden november 2014 til og med februar Processen har omfattet debat på Facebookside, i Helsingør Dagblad og ved 3 særlige kulturpolitiske arrangementer. Kultur- og Turismeudvalget godkendte på sit møde den 13. april, at vedlagte udkast til Kulturpolitik for Helsingør Kommune sendes i høring. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling 1. Kulturpolitikkens opbygning Det udarbejdede oplæg består af 5 afsnit det politiske forord en ny kulturpolitisk dagsorden Kulturpolitikken og Helsingør Kommunes vision 4 grundlæggende værdier for kulturpolitikken 8 indsatsområder De 4 grundlæggende værdier er 1. Samarbejde på kryds og tværs 2. Ægthed og kvalitet 3. Kultur skaber værdi 4. Kulturelt demokrati De 8 indsatsområder er 1. Kulturens fællesskaber

40 40 2. Oplevelser og begivenheder 3. Kultur til lands, til vands og i luften 4. Helsingør i verden verden i Helsingør 5. Helsingørs historier 6. Det for børn eventyrernes by 7. Kulturens laboratorier 8. Synlighed og tilgængelighed Efter vedtagelsen af en ny kulturpolitik vil Kultur- og Turismeudvalget tage stilling til kulturel handlingsplan i 4. kvartal Økonomi/Personaleforhold Jf. sagsfremstillingen. Kommunikation/Høring Oplægget sendes i offentlig høring indtil 20. maj. I høringsperioden vil alle via offentlig annoncering få mulighed for at afgive bemærkninger og komme med forslag. Der vil blive rettet særskilt henvendelse til berørte råd og nævn, til samarbejdsinstanser indenfor bl.a. turisme og erhverv samt til det kulturelle netværk omfattende kulturinstitutioner og frivillige foreninger og grupperinger. Oplægget er desuden sendt i høring i: Børne- og Uddannelsesudvalget Beskæftigelsesudvalget Socialudvalget Sundheds-, Idræts- og Fritidsudvalget Teknik-, Miljø- og Klimaudvalget Kultur- og Turismeudvalget behandler endeligt forslag til Kulturpolitik den 8. juni til efterfølgende forelæggelse for Byrådet den 22. juni Indstilling Center for Kultur, Idræt og Byudvikling indstiller, at udvalget afgiver eventuelle bemærkninger til det foreliggende oplæg til Kulturpolitik for Helsingør Kommune. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Drøftet.

41 Sager til behandling på kommende møder i Børne- og Uddannelsesudvalget Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/16 Børne- og Uddannelsesudvalget Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Kvartal Sag/Overskrift Ansvarligt center Dato Udmøntning af budget på skoleområdet Budget , herunder forslag til nye anlægsopgaver Landsdækkende trivselsundersøgelse i skolerne Evaluering af skolestruktur i Helsingør efter høring Godkendelse af 1. budgetrevision pr. 30. april Godkendelse af effektiviseringsforslag Evaluering af møder i Økonomiudvalg, Byråd og Fagudvalg Mødeplan Overgange (og evt. flytning af Store Skiftedag) Godkendelse af 2. budgetrevision pr. 31. august Økonomi og Ejendomme, Børn, Unge og Familier, Dagtilbud og Skoler Økonomi og Ejendomme, Børn, Unge og Familier, Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Økonomi og Ejendomme Økonomi og Ejendomme Erhverv, Politik og Organisation Erhverv, Politik og Organisation Dagtilbud og Skoler Økonomi og Ejendomme 8. juni 8. juni 8. juni 8. juni 8. juni 8. juni 8. juni 8. juni 8. september 6. oktober Orientering om budget Økonomi og Ejendomme 9. november

42 42 Status på Fremtidens Folkeskole orientering (sag 14/23128) Dagtilbud og Skoler Hvert møde 2. Ikke datofastsatte sager til behandling på kommende udvalgsmøder Sag/Overskrift Ansvarligt center Dato Kvalitetsrapport dagtilbud Dagtilbud og Skoler Ikke fastsat Forebyggelse af skilsmisser Børn, Unge og Familier Ikke fastsat Styrelsesvedtægt for Helsingør Kommunes skoler (udsat ) Dagtilbud og Skoler Ikke fastsat Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Sagen udsat til næste møde. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Orientering foretaget. Sagen Forebyggelse af skilsmisser behandles på mødet i august. Sagen Bemærkninger tilfælles uddannelsesstrategi KKR er udsat til mødet den 8. juni. Mødeplan 2016 behandles kun i Økonomiudvalget og Byrådet, mens sagen om evaluering af møder også behandles i fagudvalg.

43 Meddelelser Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/17 Børne- og Uddannelsesudvalget Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Sagen udsat til næste møde. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Orientering om status på Ungekulturhuset. Administrationen undersøger henvendelse fra FOA vedr. PAU-uddannelsen.

44 Eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/17 Børne- og Uddannelsesudvalget Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Sagen udsat til næste møde. Beslutninger Børne- og Uddannelsesudvalget den Intet.

45 45 Bilagsliste 2. Ny ledelsesstruktur på dagtilbudsområdet 1. Kort resume af høringssvarene (110198/15) 2. Børnehuset Fyrtårnet og Børnehuset Bøgen - Indsigelse vedr. sammenlægning (133129/15) 3. Forældrebestyelsen Kringlen, høringssvar (133187/15) 4. Indsigelse-Krible Krable (133528/15) 5. Referat BU-møde om ny ledelsesstruktur på dagtilbudsområdet (135285/15) 6. Institutionsfortegnelse med ca. antal børn (135338/15) 7. Høringsbrev (135341/15) 8. Høringsnotat (135344/15) 9. Oversigt over høringssvar (135607/15) 10. Afstemningsnotat - oversigt over organisatoriske sammenlægninger, forslag og afstemningsresultater (140538/15) 11. Notat vedr. institutioner med ny fælles ledelse (138773/15) 12. Organisatorisk sammenlægning (138774/15) 13. Notat af pdf (140192/15) 3. Sammenlægning af Helsingør Ungdomsskole og 10. klasseskolen Øresund 1. Bilag Organisering af 10. klasseskolen Øresung og Ungdomsskolen (137434/15) 2. Anbefaling HU-bestyrelse sammenlægning.docx (140373/15) 3. Høringssvar Ungdomsskolens A-MED (144417/15) 4. Høringssvar 10. klasseskolen skolebestyrelse (144410/15) 5. Høringssvar 10. klasseskolen A.MED (144381/15) 6. Brev til BU fra C-MED om sammenlægningen (144421/15) 6. Fremtidens børn og unge Digitaliseringsplan for 0-18-årsområdet 1. En dag i Digitale Daniellas skoleliv i Helsingør Kommune (132355/15) 2. Historier fra dagtilbud.docx (112667/15) 3. Fremtidens børn og unge Digitaliseringsplan for 0 til 18-årsområdet.pdf (143373/15) 4. Udtalelse fra C-MED vedr. Digitaliseringsplanen (145641/15) 7. Bemærkninger til fælles uddannelsesstrategi KKR 1. Høringsbrev vedr fælles uddannelsesstrategi (137326/15) 2. Udkast til uddannelsesstrategi bilag.pdf (137330/15) 9. Afgangsprøveresultater for tosprogede elever - orientering 1. Notat til BU vedr afgangsprøvekarakterer for tosprogede elever (73483/15) 10. Tilsyn og regodkendelse af kommunale tilbud til børn - orientering 1. VS: Regodkendelse/tilsynsrapport Margarethagården i høring - Tilsynsrapport Margarethagården - i høring.pdf (42282/15) 2. VS: Regodkendelses/tilsynsrapport Antoniehus i høring - Tilsynsrapport Antoniehus 2014 i høring.pdf (42281/15) 11. Evaluering af udgående socialrådgivere - orientering 1. Re: Evalueringsrapport "Udgående rådgivere" - Evalueringsrapport Udgående rådgivere.pdf (42279/15) 12. Mobilitetsplan orientering

46 46 1. Mobilitetsplan _FINAL.pdf (97049/15) 2. 1 Bilag_Opsamlingsnotat_Workshop om mobilitetsinitiativer.pdf (97041/15) 3. 2 Bilag_Opsamlingsnotat_Dialog om mobilitetsinitiativer_inkl deltagerliste.pdf (101851/15) 13. Kulturpolitik for Helsingør Kommune - høring 1. Oplæg til Kulturpolitik april høringsdokument (136555/15)