Uddannelsesprogram. Region Sjælland

Transkript

1 Uddannelsesprram Region Sjælland Almen medicin Akutelingen, Holbæk Sygehus September

2 1. Indledning Specialet almen medicin er beskrevet i målbeskrivelsen ( hvor så speciallægeuddannelsen er beskrevet. Speciallægeuddannelsens introduktionsforløb hoveduddannelsesforløb understøttes ved anvendelse af den elektroniske portefølje ( I porteføljen findes adgang til målbeskrivelse, elementer der understøtter læringsprocessen, samt skemaer til dokumentation for godkendelse af de obligatoriske mål kurser, der er betingelse for at opnå speciallægeanerkendelse. Specielle regionale forhold Den almenmedicinske uddannelse i Region Sjælland er beskrevet under det direkte link er: Her findes navne på de til enhver tid fungerende praksisuddannelseskoordinatorer ( PUK ) Yngre Almen e Uddannelseskoordinatorer ( DYNAMUer ). Under sygehusansættelserne skal uddannelseslægen have fri fra elingen møde til returdag i almen praksis. Der skal afholdes 10 returdage årligt, jævnt fordelt over året. De relevante kvalifikationskort skal udfyldes løbende medbringes i udfyldt stand på returdagene. Region Sjælland afholder et éndagsintrokursus for almen medicinske Intro- H-læger. Kurset er obligatorisk skal gennemføres én gang. Her omtales uddannelsesforhold i regionen, udarbejdelse af personlige uddannelsesplaner, ansættelsesprocedure ved H-stillinger lægevagt gennemgås. Kurset indeholder et deltageraktiverende element omkring oplysninger hjemmesider med relevans for uddannelseslæger. Region Sjælland afholder årligt 2 lokale temadage for I- H-læger samt to Regionale fælles temadage for H-læger. På temadagene møder man de andre læger, der er ansat i uddannelsesstillinger til den almenmedicinske specialelægeuddannelse. Til hver temadag er der 2-4 foredragsholdere, der i samarbejde med en lille gruppe uddannelseslæger har forberedt et spændende emne som vil blive gennemgået. Formålet med dagene er at etablere kontakt til de øvrige uddannelseslæger i området, at drøfte faglige problemstillinger samt møde den lokale PUK DYNAMU. I planlægningen forsøges at tage hensyn til, at der ikke er sammenfald med kurser i det obligatoriske specialespecifikke kursus forskningstræningen. Skulle der alligevel ske sammenfald, skal du møde til undervisning på det obligatoriske specialespecifikke kursus eller forskningstrækningen. Der gøres opmærksom på at ALLE temadage er OBLIGATORISKE uddannelseslægen skal selv sørge for at tilmelde sig. 2

3 I Region Sjælland tilbydes siden efterår 2012 så supervision for uddannelseslæger i fase 1, 2 i hospitalsdelen. Hver uddannelseslæge får tilbud om 10 gange supervision i en gruppe på typisk 8-12 læger. Typisk vil supervisionen foregå ved at en eller flere i gruppen fortæller om svære situationer fra hverdagen, hvorefter resten af gruppen reflekterer evt. kommer med løsningsforslag til problemet. Der er naturligvis tavshedspligt i gruppen således, at man frit kan tale om både store små problemer fra hverdagen. For at komme på venteliste til et supervisionshold kontaktes DYNAMU 2.1 Uddannelsens opbygning Uddannelsens varighed indhold er beskrevet i målbeskrivelsen (Målbeskrivelse på sst.dk). Dette uddannelsesprram angiver hvordan forløbet udmøntes i det aktuelle uddannelsesforløb, dvs. de konkrete ansættelser: antal, sted varighed Hoveduddannelsen starter med i almen praksis (fase 1) efter 30 måneders hospitalsansættelse vender uddannelseslægen tilbage til samme praksis i yderligere (fase 2). Uddannelsen afsluttes med 12 måneders ansættelse i en anden praksis (fase 3). Opbygning af hospitalsdelen i Region Sjælland: Rækkefølgen af de enkelte ansættelser kan variere fra forløb til forløb. 1. ansættelse 2. ansættelse 3. ansættelse 4. ansættelse 5. ansættelse eling Gynækoliskobstetrisk eling eling Psykiatrisk eling Akuteling Varighed 8 mdr. Varighed 4 mdr. Varighed 6 mdr. Varighed 6 mdr. Varighed 6mdr. 2.2 Præsentation af uddannelsens sygehusansættelser, herunder organisering af faglige funktioner læringsrammerne Ansættelse i akutelingen: Akutelingen, Holbæk Sygehus Ansættelsesstedet generelt I efteråret 2008 t Region Sjælland de første skridt til etablering af Akutelingen. Afdelingen startede 15. april Konceptet indeholder triage, diagnosticering, stabiliserende indledende behandling, observation pleje samt visitation. Konceptet er inspireret af specialet emergency medicine, som indførtes i 1979 i USA. Akutmedicin er stadig ikke et medicinsk speciale i Danmark, men et såkaldt fagområde. Akutelingen er generelt set de fleste patienters indgangsport til hospitalet Akutelingen er en selvstændig fungerende eling med egne læger, der består af et afsnit der overvejende tager sig af skader (triageret blåt), et afsnit der tager sig af medicinsk / kirurgisk akut påvirkede patienter (triageret rødt, orange, gult eller grønt), en Akut Diagnostisk Enhed (ADE) bestående af 16 pladser (10 senge 6 stole), der tager sig grønt triagerede patienter med behov 3

4 for observation / eller udredning af overvejende kortere varighed indlæggelse overvejende af døgns varighed. Afdelingens læger gør skemalagt tjeneste inden for alle disse funktioner. Organisation af specialer faglige arbejdsfunktioner (funktionsbeskrivelse) En akuteling er særdeles velegnet til uddannelse af yngre læger. Her er der mulighed for at se mange forskellige slags patienter, idet vi modtager alle former for medicinske, kirurgiske, ortopædkirurgiske patienter, hertil kommer skadestuearbejdet. I ADE en er der ligeledes daglig stuegangsfunktion på indlagte patienter. Afdelingen er normeret til 8 overlæger: Ledende overlæge Søren W. Rasmussen, forskningsansvarlig overlæge Jan Kyst Madsen, specialeansvarlig overlæge Kim Madsen, overlæge John Sitarz Henrik Laugesen. Desuden 3 udd.ansvarlige overlæger Inger Søndergaard, Charlotte Møgelvang Gerhard Tiwald, Koordinerende læger Ud over overlægerne er der elingslæger 1.-reservelæger samt læger i hoveduddannelse til specialet almen medicin. Disse er alle koordinerende læger typisk med bred intern medicinsk, kirurgisk eller ortopædkirurgisk erfaring. De koordinerende lægers funktion er primært: at modtage melding om visitere patienter fra egen læge, vagtlæge osv. i samarbejde med den koordinerende sygeplejerske efter retningslinjerne i visitationsvejledningen, der findes på den koordinerende læges bord, samt i uddrag sidst i dette introduktionsmateriale. En af de koordinerende læger har visitationstelefonen Det er desuden de koordinerende læges opgave at fordele supervisere modtagelægerne. Akutte problemer i vagttiden I ADE en vil primært blive forelagt den koordinerende læge. Modtagelæger Modtagelægerne er hovedsageligt læger i Klinisk Basisuddannelse (KBU). Vagtlaget er for nuværende normeret til læger. Modtagelægernes funktion er at modtage patienterne sammen med plejepersonalet om nødvendigt i samarbejde med under supervision af de koordinerende læger. Undervisning Konferencer: Der er morgenkonference kl i konferencerummet. Der er hver morgen(mandag-fredag) indlæg/undervisning af minutters varighed. Undervisningen varetages på skift af elingens læger. Mandag torsdag: Røntgenkonference ved Ledende Ovl. SWR. Sidste torsdag i måneden 08:15-09:00 Staffmeeting, et fællesmøde for alle hospitalets læger i Det Store Auditorium. Du får fri med løn til obligatoriske kurser. Husk at fortælle vagtplanlægger om dine kurser. Der kan så søges kurser via Center for Udvikling Kompetenceudvikling. Disse er som oftest vederlagsfri for ansatte i regionen. Man kan søge elingsledelsen om finansiering af relevante kurser fra andre kursusudbydere. Der gøres d opmærksom på, at midlerne er begrænsede. 4

5 Forskning Der er god mulighed for at engagere sig forskningsmæssigt i forbindelse med opholdet på Akutelingen, hvilket har høj prioritet. Alle uddannelsessøgende læger indkaldes efter ca 1 måneds ophold på elingen til 1:1 samtale med den uddannelses- forskningsansvarlige overlæge mhp at gennemføre et forskningsprojekt på elingen. Holbæk Sygehus belønner præsentationer publikationer udgående fra dets elinger med kontante beløb. Kliniske mål for hoveduddannelse i almen medicin inden for akutområdet Formalia vurdering: Alle uddannelsessøgende læger får tildelt en klinisk vejleder blandt elingens vejledergruppe, der alle er speciallæger ledes af den uddannelsesansvarlige overlæge. Vejledergruppen konfererer kontinuerligt for at fange eventuelle problemer tidligt. Der er formelle vejledermøder en gang om måneden. Den uddannelsessøgende læge skal sammen med sin vejleder afholde introduktions- midtvejs- afslutningssamtale samt månedlige vejledte / vejleder samtaler (se nedenfor). Inden for 14 dage efter ansættelsestidspunktet skal den uddannelsessøgende læge have udarbejdet en individuel uddannelsesplan i samarbejde med sin vejleder. De kliniske mål for hoveduddannelse i almen medicin inden for akutområdet er defineret i nr 1, of Skema F som findes nedenfor. nr 1 definerer patientforløbstype - inklusive et minimum antal - som den uddannelsessøgende skal lære / kunne behandle. Skema F definerer emner til feed back som den uddannelsessøgende skal modtage fra sin vejleder på baggrund af fælles audit af egne journaler. 1 Skema F gennemgås udfyldes af den uddannelsessøgende attesteres af dennes vejleder. Det er ikke meningen at kvalifikationskortet skal udfyldes med samtlige underskrifter på en gang til sidst i ansættelsen. Det er mere meningen, at det skal udfyldes hen ad vejen, for det er designet som et vurderingsredskab, der sammen med skema F (vejledningsskema til almenmedicinsk hospitalsuddannelse, pba journalaudit) skal bruges i løbet af ansættelsen på elingen. Til dette formål aftales der månedlige vejledte / vejleder møder. 3.1 Plan for udvikling godkendelse Kompetencemålene, der skal vurderes godkendes er anført i målbeskrivelsen, hvor der angives forslag til læringsmetoder for hver enkelt vurdering. Målbeskrivelsen indeholder desuden en generel beskrivelse af lærings- vurderingsstrategier. 1: Skema F: Indholdet rækkefølgen i nedenstående checkliste er identisk med målbeskrivelsens lb. I dette prram findes anvisning på i hvilke delansættelser hvornår de enkelte mål skal godkendes. Kompetencegodkendelsen er fordelt efter sværhedsgrad, kompleksitet mm. Læringsrammer metoder vælges for den enkelte ansættelse. rnes gennemførelse i det konkrete ansættelsessted er ligeledes beskrevet: 5

6

7 CHECKLISTE Mål nummer 9 Patienten med gener fra ørerne /eller halsen Kunne håndtere patienten med symptomer fra ørerne /eller halsen. Kunne informere om høreværn hjælpemidler for nedsat hørelse. Kunne visitere behandle patienten med: Øresmerter Nedsat hørelse Propfornemmelse i øre herunder ørevoks Tinnitus Oten svimmelhed Øregangssmerte 4-6 Kunne håndtere patienter med symptomer fra hals svælg, herunder kunne behandle visitere patienter med: Synkebesvær Halssmerter Hæshed Hævelser intumesenser på halsen Tør irritativ hoste Stridorøs vejrtrækningsbesvær 7

8 Rolle: ekspert. 10. Patienten med øjengener Kunne håndtere patienten med akutte kroniske øjensymptomer. Kunne behandle konjunktivale gener f.eks. infektion allergi. Kunne fjerne overfladiske fremmedlegemer fra cornea behandle abrasio cornea. Kunne visitere patienter med alvorlige øjensygdomme f.eks. iritis akut glaukom. Udføre primær behandling visitation af øjensymptomer, der er en del af underlæggende systemisk sygdom. nr Kunne diagnostisere visitere patienter med: Skelen Tørre øjne Gener fra øjenomgivelser Synsforstyrrelser Langsomt prredierende synsnedsættelse Rolle: ekspert. 8

9 11. Patienten med mundhuleeller nasalproblemer Kunne håndtere patienter med symptomer fra mundhulen nasale problemer. Kunne behandle/visitere patienter med: Tandproblemer Kæbeledsgener Spytsten Tunge- slimhindeforandringer Dårlig ånde Mykotisk stomatit. Erkende at systemiske sygdomme kan manifestere sig med symptomer fra mundhulen. 4-6 Kunne behandle/visitere patienter med symptomer fra næsen: Nysen Flåd Blødning Stenose Smerter Snorken Søvnapnø Følger efter traumer Sår Rolle: ekspert. 9

10 12. Graviditet, fødsel puerperium 1 af 2 Demonstrere indgående kendskab til den normale graviditet, fødsel, amning barselsperiode. Kunne varetage svangreprofylaktiske undersøgelser efter vejledninger herfor, herunder rådgive vejlede omkring livsstilens betydning for graviditet foster. 4-6 Kunne koordinere samarbejdet omkring den gravide med jordemoder, fødested andre relevante samarbejdspartnere. Kunne risikovurdere graviditeten, herunder informere om prænatal diagnostik, visitere agere på sygelige tilstande såvel præ- som postpartum. Kunne vurdere, rådgive foretage relevant visitation ved tidlige graviditetskomplikationer f.eks. ved blødninger, smerter eller hyperemesis. 13. Patienten med udslæt Rolle: Sundhedsfremmer. Kunne håndtere patienten med hudsymptomer. Kunne skelne de harmløse forbigående hudmanifestationer fra de

11 udrednings- behandlingskrævende symptomer hos børn voksne. Kunne håndtere de almindeligt forekommende hudlidelser. Kunne behandle/visitere kløe. Vejlede om hudpleje forebyggelse af hudlidelser. Kunne udrede patienten iværksætte behandling eller visitere hudsymptomer, hvor symptomerne af del af underliggende systemisk sygdom, f.eks. infektionssygdomme, allergiske eller autoimmune manifestationer. 14. Patienten med allergiske symptomer Rolle: ekspert. Kunne håndtere patienter med allergi. Angive undersøgelsesprincipper for lungefunktionsundersøgelse, priktest principper for tolkning af RASTtest/specifik IgE. Ud fra viden om allergiske sygdommes ætioli, patofysioli, symptomatoli

12 forløb, kunne stille en diagnose iværksætte symptomatisk specifik behandling. Evt. viderevisitere mhp. specifik diagnose behandling. Kunne rådgive om kontaktallergi, herunder have opmærksomhed rettet mod arbejdsbetingede sygdomsfremkaldende forhold. 15. af informati-onsteknolo-gi i almen praksis Rolle. ekspert. Kunne anvende elektroniske patientjournalsystemer for almen praksis i forhold til: Gældende regler om journalføring Udskrivelse af recept- dosisdispensering Udfærdigelse af henvisning af system for tidsstyring af regnskabsrelevante elementer Redegøre for datasikkerhed f.eks. sikring af data i form af backup- antivirusprrammer. ledelse administration af almen praksis. 1-3 Kunne håndtere udlægning af information om egen praksis på internettet. 12

13 Rutineret kunne anvende diagnosekodning af journalnotater for at fremme høj kvalitet i patientbehandlingen. Kvalificeret kunne søge informationer om patient- sygdomsrelaterede emner fra relevante opdaterede elektroniske medier. Kende muligheden for elektronisk anvendt monitorering af behandling kvalitetsudvikling i egen praksis, herunder brugen af systematisk dataopsamling indberetninger af utilsigtede hændelser ved hjælp af tidssvarende IT-prrammer. 16. af medicotek-nisk udstyr i almen praksis Rolle: Professionel. Kunne betjene tolke almindelige medicotekniske undersøgelser i almen praksis herunder: Laboratoriemæssige måleinstrumenter Ekg Vitalrafi, herunder reversibilitetstest Tympanometri Kunne håndtere blodprøver korrekt. Deltage i kvalitetskon- Struktureret observation af en procedure (KV 4)

14 Rolle: ekspert. Have kendskab til kunne følge prram for kvalitetssikring eresultaterne. trol/godkendelse esikkerheden for et måleinstrument i den uddannelsesgivende praksis. 17. Patienten med behov for forebyggen-de indsats Kunne hjælpe patienten med behov for forebyggende indsats. Kunne redegøre for de specielle forhold, der gør sig gældende for samtalen, som har fokus på livsstilsændringer, herunder at bl.a. patientens uddannelsesniveau sociale situation kan være betydende faktorer for udviklingen af helbredsproblemer. Kunne anvende medicinsk-pædagiske principper i forbindelse med rådgivning vejledning af patienter pårørende. af systematiske refleksive optegnelser. Struktureret observation af en konsultation (KV 2), minimum 2 gange. med henblik på vurdering af refleksionsevne (KV 5). 4-6 Kunne demonstrere forståelse af patientens egne værdier, forventninger 14

15 kulturelle baggrund med det formål at styrke patientens evne til egenomsorg. Kunne udføre forebyggelseskonsultationer for primær, sekundær tertiær profylakse, herunder kunne anvende den motiverende samtale vejlede rådgive angående: Tobak Alkohol Fysisk aktivitet Kost Allergi miljø, herunder arbejdsmiljø Kende til salutenetiske forhold, dvs. læren om sundhedens opståen udvikling. Kunne udføre rejseprofylaktiske konsultationer. 18. Forskellige kontaktform-er Rolle: Sundhedsfremmer. Kunne håndtere forskellige kommunikationsformer med patienter. Kunne håndtere telefon- konsultationer. Kunne demonstrere, hvordan der i kommunikation rådgivning kan tages højde for henvendelsesmåden. i re- med henblik på vurdering af refleksionsevne (KV 5)

16 Kunne håndtere den ændrede rollefordeling ved konsultation ved sygebesøg som følge af, at konsultationen foregår i patientens hjem. Kunne inddrage betydningen af individuelle, samfundsmæssige kulturelle forholds indflydelse på læge-patient-kommunikationen samt på symptompræsentationen, herunder anvendelse af tolk. Skal desuden kunne: lation de generelle kurser (kommunikation). Opretholde adækvat kommunikation på trods af afbrydelser Prioritere mellem samtidige arbejdsopgaver Formidle prioriteringen til patienter praksispersonale Mestre omstilling i forhold til ikke-planlagte opgaver. 19. Patienten med smerter i muskler bindevæv Rolle: Kommunikator. Undersøge, udrede behandle patienter med smerter regionalt universelt i bevægeapparatet. Udrede, behandle visitere patienter med godartede non-inflammatoriske i re- med henblik på vurdering af refleksionsevne (KV 5)

17 bevægeapparatsrelaterede lidelser. Udrede, visitere evt. behandle patienter med mulige inflammatoriske muskel/ bindevævslidelser. Kunne varetage de social- arbejdsmedicinske aspekter, betinget af kroniske smerter fra bevægeapparatet. Kunne erkende fremmende hæmmende psykosociale sociale forhold kunne styrke patientens håndteringsevne. lation af systematiske refleksive optegnelser. Kunne rådgive om behandle gener opstået efter idrætsmæssige belastninger skader. 20. Patienten med ondt i ryggen Rolle: ekspert Kunne behandle foretage relevant visitering af patienter med kronisk rygsmerte. Kunne foretage en rygundersøgelse agere relevant ved objektive fund, især ved alarmsymptomer. Kende symptomer objektive fund ved: Struktureret observation af en procedure (KV 4)

18 Degenerativ ryglidelse herunder diskussygdomme Medfødte ryglidelser Brud Inflammatorisk ryglidelse Rygsmerter sekundære til maligne lidelser Kunne erkende fremmende hæmmende psykosociale forhold kunne styrke patientens håndteringsevne. 21. Den lettere tilskadekomne patient Rolle: ekspert. Kunne håndtere patienter med småtraumer skader. Iværksætte diagnostik behandling af mindre læsioner, herunder kunne: Foretage suturering, tetanusprofylakse infektionsbehandling. Anlægge simpel ledningsblok lokal infiltrationsanalgesi. Diagnosticere skader på kar, nerver sener. Diagnosticere behandle distorsioner, mindre luksationer mindre frakturer hos voksne superviseret træning i færdighedslaboratorium. nr Godkendes på returdag i denne periode 18

19 Diagnosticere behandle distorsioner, mindre luksationer mindre frakturer hos børn Visitere behandle brandsår 22. Patienten med lipotymi Rolle: ekspert. Kunne håndtere patienter med lipotymi. Kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med lipotymi af f.eks. følgende årsager: Kardiovasculære Cerebrale Dehydrering Metabolisk forstyrrelse Medicinbivirkning Forgiftning Anæmi Pludseligt opstået blødning Funktionelle. nr Godkendes på returdag i denne periode Kunne iværksætte akut behandling (ilt, i.v. væske, Trendelenburg, genoplivning). 23. Patienten med dyspnø Rolle: ekspert. Kunne håndtere patienter med dyspnø. nr Godkendes på returdag 19

20 Ud fra gældende kliniske vejledninger kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med dyspnø. I udredningen kunne tage højde for pulmonale, kardiale, tromboemboliske, metaboliske, hæmatoliske psykoliske årsager til dyspnø. i denne periode 24. Patienten med abdominal smerte Rolle: ekspert. Kunne håndtere patienter med smerter i abdomen. Kunne diagnosticere, behandle eller visitere akutte kroniske smertetilstande i maven f.eks.: Øvre gastroentestinale ulcera Colon irritabile Obstipation Stenudløste smerter fra galdeeller urinveje Psykosomatiske abdominale smertetilstande. nr Godkendes på returdag i denne periode Kunne erkende agere på symptomer forenelig med: Mekaniske tarmlidelser Inflammatoriske tarmlidelser Pancreaslidelser Abdominale karlidelser. 20

21 Rolle. ekspert. 25. Den akut syge patient Kunne skelne mellem akutte ikke akutte behandlingskrævende tilstande. Kunne diagnosticere foretage relevant behandling visitation ved akutte behandlingskrævende tilstande f.eks.: Svær kredsløbspåvirkning Akut myokardieinfarkt (AKS) Respirationsinsufficiens Kramper Anafylaksi Forgiftning Sepsis/meningitis Påvirket bevidsthedsniveau Apopleksi Akut metabolisk tilstand Rolle: ekspert. superviseret træning i færdighedslaboratorium. undervisning i praksis (f.eks. gennemgang af genoplivningsudstyr procedurer ved livstruende akutte tilstande i pågældende nr Godkendes på returdag i denne periode 21

22 almen praksis). 26. Patienten med hævet lymfeknude Kunne håndtere patienter med lymfeknudesvulst. Kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med lymfeknudesvulst som bl.a. kan være forårsaget af: Infektionssygdomme Maligne tilstande (f.eks. lymfom, leukæmi, metastaser) Autoimmune sygdomme Godkendes på returdag i denne periode 27. Patienten med blod i afføringen eller afføringsændringer Rolle: ekspert. Kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med blod i afføringen eller afføringsændringer. Herunder at kunne informere om undersøgelser ved hyppige eller alvorlige mavetarmlidelser: Gastrointestinale infektionssygdomme Hæmorider Obstipation Lever/galdeveje/pancreas Medicinbivirkning Colon irritabile Inflammatoriske tarmsygdomme Cancer nr Godkendes på returdag i denne periode 22

23 Fødemiddelintolerans Malabsorptions-sygdomme. 28. Kunne vejlede om ordinere prævention Rolle: ekspert. Kunne vejlede om de enkelte metoders egenskaber brugbarhed i forhold til livsfaser med respekt for patientens grundlæggende værdier normer. Have overblik over kønssygdommenes ætioli, epidemioli samt udføre relevant vejledning, diagnostik behandling. nr Godkendes på returdag i denne periode På lægens initiativ kunne indlede en dial om præventionsbehov, herunder postkoital prævention opfølgning. Kunne oplægge fjerne spiral. Have indarbejdet egne procedurer for vejledning kontrol af første gangs p-pillebrugere. Have kendskab til lovgivningen omkring sterilisation kunne handle ud fra dette. Kunne informere om følger eventuelle bivirkninger ved sterilisation. 23

24 Kunne rådgive vejlede kvinder/par, der ønsker en graviditet afbrudt. Have kendskab til lovgivningen omkring provokeret abort. Kunne håndtere ambivalens gennemføre samtaler før endelig beslutning om abort, herunder kunne diskutere fremtidig prævention. Kunne rådgive om medicinsk kirurgisk abort. Kunne gennemføre støttesamtaler efter udført abort. Kunne rådgive årige personer i prævention abort, herunder kende regler for informeret samtykke fortrolighed for denne aldersgruppe. 29. Kommunikation med børnefamili-er Rolle: Sundhedsfremmer. Kunne anvende passende kommunikation, der sikrer forståelse af relevante helbredsinformationer. Kunne skabe trygge rammer i kommunikation med børnefamilier. af videns- Konsultationsskema (Struktureret observation af en konsultation (KV 2)), minimum 2 gange. KV2 2 gange KV2 på?? Godkendes på returdag i denne periode 24

25 30. Patienten med misbrug Kunne tilpasse dialen til barnets familiens forudsætninger, herunder vurdere, hvornår barnet kan tages med på råd. Kunne vurdere kontakten mellem barn, familie læge kunne agere relevant i forhold til denne vurdering. Rolle: Kommunikator. Kunne håndtere patienter med misbrug. Redegøre for alkohol, vanedannende medicin euforiserende stoffers indvirkning på sundhed sygdom. Redegøre for differentialdiagnoser til stofmisbrug. søgning Som den ene observation kan evt. observation fra nummer 7 anvendes. Godkendes på returdag i denne periode Redegøre for årsager til misbrug. Kende de relevante behandlingstilbud, f.eks.: Den motiverende samtale Lokale behandlingstilbud Behandling under internat 25

26 Redegøre for specifik behandling af alkoholmisbrug, herunder afrusning, abstinensbehandling samt antabusbehandling. Kunne rådgive en patient med et misbrugsproblem udforme en behandlingskontrakt. 31. Den psykotiske patient 32. Det febrile barn Rolle: ekspert Kunne håndtere den psykotiske patient. Kunne diagnosticere, samt visitere eller behandle patienter med akut psykose. Kunne indgå i behandlingen af patienter med kroniske psykotiske lidelser i samarbejde med en psykiatrisk behandlingsenhed. Kunne iværksætte tvangsindlæggelse herunder overholde lovgivning udfylde attester korrekt. Rolle: ekspert. Kunne håndtere børn med feber. Kunne behandle følgende tilstande: Øvre luftvejsinfektion Otit undervisning i praksis. nr. 3. nr Godkendes på returdag i denne periode

27 Tonsillit Pneumoni Gastroenterit Pseudocroup. Kunne diagnosticere behandle recidiverende infektioner langvarig feber. Kunne identificere symptomer på alvorlige infektionssygdomme/specielle lidelser, der kræver indlæggelse f.eks.: Ledhævelse Påvirket almentilstand Svære kardiopulmonale symptomer Nakke-ryg-stivhed Petekkier Smertetilstande Dehydrering Kunne rådgive om smitteforhold for infektionssygdomme. Kunne udføre klinisk paraklinisk undersøgelse af det febrile barn. Kunne vejlede om observation, almindelige sygdomsforløb forholdsregler. Rolle: ekspert. 27

28 33. Barnet under 3 måneder Kunne vurdere behandle spædbørn. Kunne foretage undersøgelse af det nyfødte barn. Kunne foretage relevant undersøgelse visitation ved akut sygdom, herunder infektionssygdomme. nr Godkendes på returdag i denne periode Kunne være opmærksom på forældre barn kontakten. Kunne skelne mellem ukomplicerede behandlingskrævende hudmanifestationer. Kunne behandle hyppigt forekommende problemer f.eks. icterus, arp, trøske, bledermatit ukomplicerede navleproblemer. Kunne udrede visitere børn med fødselslæsioner medfødte misdannelser. Kende kunne tage højde for det for tidligt fødte barns specielle forhold problemer. Rolle: ekspert. 28

29 34. Barnet med afføringsproblemer Kunne håndtere børn med ukompliceret akut kronisk diarre, obstipation analgener, herunder: Behandle ukompliceret obstipation Behandle encoprese Behandle tilstande med akut diarre Varetage primær udredning visitation af analgener selv behandle ukomplicerede tilfælde Kunne varetage primær udredning visitation af kronisk diarre. Godkendes på returdag i denne periode 35. Barnet med urenitale symptomer Rolle: ekspert. Kunne varetage primær udredning/diagnostik/visitation af børn med vandladningsgener symptomer fra genitalia. Behandle ukomplicerede urinvejsinfektioner. Behandle inkontinens ufrivillig natlig vandladning. nr Godkendes på returdag i denne periode Diagnosticere visitere kroniske urinvejsinfektioner. 29

30 Diagnosticere visitere retentio torsio testis. Erkende tegn på nyresygdom. Erkende visitere misdannelser i genitalia. 36. Det gentagne møde med patienten Rolle: ekspert. Kunne håndtere det gentagne møde med patienten som er: Kronisk syg Alvorligt syg/terminal Psykisk syg Kriseramt Diagnostisk uafklaret Misbruger Kunne udnytte de kommunikative kontaktmæssige fordele, der gives ved, at patienten ses over et længere forløb. Kunne støtte patienten i at inddrage dennes netværk sociale liv i behandlingen. Kunne håndtere magtesløshed, tristhed irritation, som det gentagne møde kan udløse hos lægen, samt kunne italesætte de fordele, som det gentagne møde giver for læge patient. af systematiske refleksive optegnelser. gruppebaseret supervision. med henblik på vurdering af refleksionsevne (KV 5)

31 Kunne fastholde egne fysiske psykiske grænser i det gentagne møde med patienten. 37. Eksternt samarbejde Rolle: Professionel. Kunne samarbejde med statslige, kommunale regionale myndigheder herunder institutioner medarbejdere. Kunne indgå i eksisterende samarbejdsrelationer mellem praksis, sygehusvæsen, lokale speciallæger kommunen. Kunne formulere en grundig problemorienteret henvisning informere patienten om procedurer forholdsregler. Kunne indgå respektfuldt i relevante samarbejdsrelationer anvende både skriftlig mundtlig kommunikation i det socialt-lægelige samarbejde. Dette med respekt for samarbejdspartneres faglige personlige udgangspunkt ekspertise. 4-6 Kunne indgå i tværfaglige teammøder tværfagligt samarbejde. I disse situationer sikre, at patienten 31

32 opfattes som midtpunkt for drøftelser. Illustrere kendskab til: Kommunens regionens struktur, institutioner funktioner Arbejdsmarkedsforhold Jobcenter Relevant lovgivning attester. 38. Sundhedsfremme på populations patientniveau Rolle: Leder, administrator samarbejder. Kunne inddrage regionale kommunale tilbud i patientbehandlingen f.eks.: Genoptræningsmuligheder Patientuddannelse n af frivillige i lokalområdet Sundheds- forebyggende tilbud Kende til den kommunale praksiskonsulents arbejdsområde. Kunne agere som problempåpeger i forhold til sundhedsmæssige problemer, der påvirker eller truer sundheden for den enkelte patient eller grupper af borgere i lokalsamfundet. gruppebaseret supervision

33 Demonstrere kendskab til hvordan sundhedsfremmende initiativer i lokalområdet påvirkes. Kunne handle herpå over for patient, myndighed lokalområde i øvrigt. 39. Kvinden med klimakteriel-le gener Rolle: Sundhedsfremmer. Kunne håndtere patienter, der henvender sig med klimakterielle gener. Kunne udfærdige et udredningsprram for, vejlede evt. behandle klimakterielle gener. Kunne vejlede i, iværksætte kontrollere hormonterapi. Redegøre for klimakteriets fysioli kliniske billede. Kunne diagnosticere visitere kvinder med nedsynkning prolaps af genitalia interna Patienten med udflåd eller Rolle: ekspert. Kunne håndtere patienter med udflåd, uretritsymptomer eller mulig eksposition for Struktureret observation af en

34 mistanke om seksuelt overført sygdom seksuelt overført sygdom. Kunne vejlede i forebyggelse af veneriske sygdomme. Kvinder: Kunne skelne mellem normale patoliske fund ved en gynækolisk undersøgelse, herunder kunne foretage relevante prøver, såsom podninger, andre diagnostiske tests smear til cytolisk undersøgelse. procedure (KV 4). Kunne informere patienten om fund. Kunne redegøre for den kvindelige cyklus, graviditets- aldersindflydelse på den normale vaginale sekretion. Kunne vejlede om relevant hygiejne. Kunne vurdere normalt vaginalt udflåd. Kunne diagnosticere, behandle visitere patolisk vaginalt udflåd. Kunne diagnosticere, behandle visitere ved symptomer på: Vaginit 34

35 Cervicit Salpingit Intrauterin infektion. Mænd: Kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med udflåd, uretritsymptomer eller mulig eksposition til seksuelt overført sygdom, herunder kunne foretage relevante prøver. 41. Patienten med vaginal blødnings-forstyrrelse Rolle: ekspert. Kunne vurdere, diagnosticere behandle kvinder med blødningsforstyrrelser. Kunne redegøre for kvinders normale cyklus/blødningsmønster i forskellige livsfaser. Redegøre for abnorme blødningers terminoli mulige årsager hertil. Kunne diagnosticere, behandle visitere abnorme blødninger, herunder udvise opmærksomhed over for potentielt neoplastisk betinget blødning

36 Kunne vejlede i, iværksætte kontrollere hormonterapi, herunder hormonspiral. 42. Patienten med ondt i brystet Rolle: ekspert. Kunne håndtere patienter med brystsmerter. Kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med brystsmerter f.eks.: Iskæmisk hjertesygdom Torakale facetledssyndromer Myene torakale forandringer Dyspepsi Costafrakturer Alvorligere lungesygdomme f.eks. pneumothorax, emboli eller lungetumorer nr Kunne anvende evidensbaserede vejledninger i behandling opfølgning af patienter med iskæmiske hjertesygdomme. 43. Patienten med symptomer fra mammae Rolle: ekspert. Kunne håndtere patienter med lidelser relateret til mammae. Kunne udføre mammapalpation. Kunne diagnostiserere, behandle visitere relativt hyppigt forekommende lidelser i re- nr. 6 (fokuseret ophold). 6 (fokuseret ophold)

37 symptomer fra mamma, f.eks: Infektion Hudforandringer Smerter Tumor Gynækomasti hos mænd drenge Mammahypertrofi Rolle: ekspert. lation fokuseret ophold. 37

38 44. Patienten med uroliske klager Kunne håndtere patienter med akutte kroniske urinvejsklager. Kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med hyppige urinvejssymptomer f.eks.: Hæmaturi Dysuri Pollakisuri Urinretention Inkontinens Kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med: Urinvejsinfektioner Stensygdomme Prostata- testissygdomme nr Godkendelse ved Kunne rådgive om hjælpemidler til inkontinente. Kunne informere om, vejlede i vurdere et væske/vandladningsskema. Kunne varetage kontrol af kateter behandlede patienter, herunder kunne skifte uretral- topkateter. Kunne varetage kontrol af patienter med recidiverende urinvejsinfektioner. Rolle: ekspert. 45. Patient med symp- Kunne håndtere patienter med karrelaterede lidelser. nr

39 tomer på perifer karlidelse Kunne differentiere mellem arteriøse venøse lidelser. Kunne diagnosticere, behandle/visitere patienter med mulig perifer karlidelse f.eks.: Smerter i underekstremiterne Varicer Ensidigt kruralt ødem Ulcus cruri Dyb venetrombose. 46. Barnet med luftvejs-symptomer Rolle: ekspert. Kunne varetage primær udredning behandling af børn med symptomer fra øvre luftveje lunger. Kunne diagnosticere fremmedlegeme i lunger øvre luftveje. Kunne primært udrede visitere børn med hjertemislyd/takykardi. Kunne primært udrede visitere børn med dyspnø/hoste. Kunne rådgive om allergiprofylakse. nr Kunne udrede, iværksætte behandling kontrol af allergi. Kunne udrede, iværksætte behandling kontrol af astma. 39

40 Kunne udrede ved recidiverende luftvejsinfektioner. 47. Graviditet, fødsel puerperium 1 af 2 Rolle: ekspert. Demonstrere indgående kendskab til den normale graviditet, fødsel, amning barselsperiode. Kunne varetage svangreprofylaktiske undersøgelser efter vejledninger herfor, herunder rådgive vejlede omkring livsstilens betydning for graviditet foster. 4-6 Kunne koordinere samarbejdet omkring den gravide med jordemoder, fødested andre relevante samarbejdspartnere. Kunne risikovurdere graviditeten, herunder informere om prænatal diagnostik, visitere agere på sygelige tilstande såvel præ- som postpartum. Kunne vurdere, rådgive foretage relevant visitation ved tidlige graviditetskomplikationer f.eks. ved blødninger, smerter eller hyperemesis. Rolle: Sundhedsfremmer. 40

41 48. Barnet med symptomer fra centralnervesystemet Kunne håndtere børn med hovedpine, kramper andre symptomer fra CNS. Kunne diagnosticere behandle ukompliceret hovedpine. Kunne iværksætte akut behandling ved kramper. Kunne primært udrede visitere børn med forsinket psykomotorisk udvikling. Kunne primært udrede visitere børn med kompliceret hovedpine anfaldsfænomener. nr Kunne primært udrede visitere børn med adfærdsforstyrrelser Indlæringsvanskeligheder. 49. Barnet med gener fra bevægeapparatet Rolle. ekspert. Kunne primært udrede visitere børn med: Halten Foddeformiteter Ekstremitets- rygsmerter Ledsmerter Hoftelidelser. Rolle: ekspert. nr

42 50. Det socialt utilpassede barn Kunne varetage primær udredning, visitation rådgivning i forhold til det socialt utilpassede barn. Kunne primært udrede visitere børn samt give information til forældre med: Hyperaktive børn Børn med usædvanlig/bekymringsvækkende adfærd Triste/stille børn Børn med opmærksomhedsforstyrrelser. Gruppebaseret supervision. med henblik på vurdering af refleksionsevne (KV 5) Barnet med udviklings-forstyrrelse eller trivselsproblem Rolle: ekspert. Kunne varetage primær udredning behandling af børns trivsel/udvikling. Kunne vejlede ved adipositas. Kunne handle ved tegn på dårlig trivsel ved dårlig kontakt mellem barn voksen. nr Kunne vurdere visitere tidlig eller sen pubertetsudvikling. 42

43 Kunne erkende visitere ved vækstforstyrrelser. Kunne udrede visitere ved træthed inaktivitet. 52. Det truede barn Rolle: ekspert. Kunne identificere børn, der er truet psykisk, socialt eller somatisk samt deltage i samarbejdet om det truede barn. Kunne erkende psykiske, sociale somatiske faktorer, der udgør en risiko for barnets trivsel/udvikling. Kunne handle på mistanke om vold, omsorgssvigt eller seksuelt misbrug f.eks. ved uforklarlige frakturer kropsnære hæmatomer. Kunne handle ud fra sociallovgivning etiske overvejelser vedrørende børn. Kunne indgå i samarbejde om det truede barn. af systematiske refleksive optegnelser. gruppebaseret supervision. nr. 5. med henblik på vurdering af refleksionsevne (KV 5) Redegøre for støttemuligheder til børn med syge/socialt belastede eller misbrugende forældre. 43

44 Rolle: ekspert. 53. Barnet med ondt i maven Kunne varetage primær udredning/visitation af børn med mavepine. Kunne iværksætte udredningsprram for mavesmerter, såvel somatiske som psykosomatiske. Kunne håndtere barnet med spædbarnskolik, samt informere barnets forældre. Kunne håndtere det alment upåvirkede barn med tilbagevendende smerteklager. nr Det kronisk syge barn Rolle: ekspert. Kunne varetage omsorg for kontrol af kronisk syge børn. Erkende handle på forværring /eller compliancesvigt. Kunne fastholde kontakten med familien under et barns langvarige sygdomsforløb. Kunne koordinere sygdomsforløb i samarbejde med sygehuseling, patient familie. nr

45 Være opmærksom på andre søskendes den øvrige families trivsel ved ressourcekrævende sygdom. Kunne håndtere mistanke om genetisk lidelse foretage basal rådgivning visitation. Kunne søge relevant, opdateret viden om udredning, hyppige problemer behandlingsmuligheder vedrørende børn med specifikke lidelser, som forekommer i den aktuelle praksis. Kunne yde støtte til familier med børn med sjældne sygdomme. 55. Patienten med ondt i et eller flere led Rolle: ekspert. Kunne håndtere patienter med smerter i led. Kunne foretage relevant fokuseret anamnese ledundersøgelse agere relevant på alarmsymptomer. Kunne varetage primær udredning, behandling visitation af patienter med akutte eller kroniske ledsmerter, herunder patienter med: superviseret nr

46 Ledsmerter uden specifik ledaffektion (artralgier) Degenerative ledlidelser herunder artrose Inflammatoriske ledlidelser herunder reumatoid artrit Infektiøse ledlidelser Reaktive ledlidelser Ledsmerter sekundære til maligne sygdomme. træning i færdighedslaboratorium. Kunne foretage ledpunktur evt. aspiration samt medicininjektion i et af kroppens større led f.eks. skulder eller knæ. Indgå i et samarbejde med reumatol om monitorering af patienter med kroniske inflammatoriske sygdomme, herunder kende bivirkninger forholdsregler ved hyppigt anvendte behandlingsformer (shared care). 56. Den gamle patient Rolle: ekspert. Kende til de særlige forhold, der gør sig gældende for den gamle patient herunder multimorbiditet, faldtendens, funktionstab, psykoliske sociale problemer. i re- nr

47 Kunne varetage udredning, diagnostik behandling af den gamle patient med fokus på f.eks.: Funktionstab Polyfarmaci Medicinering med præparater med uhensigtsmæssige bivirkninger Smertebehandling Obstipation Inkontinens Iatren betingende symptomer Syns- høresvækkelse Sorg tristhed. lation Kunne varetage forebyggende tiltag hos gamle patienter f.eks: Forebyggelse af faldtraumer Vejlede i kost- vitaminbehov Vejlede i alderssvarende motion fysisk aktivitet Styrke compliance Udføre forebyggende hjemmebesøg. 57. Den forvirrede patient Rolle: ekspert. Kunne udrede den konfuse/forvirrede/delirøse patient, med fokus på diagnostik af Depression nr

48 Demens, herunder udredning kunne redegøre for forskelle i kliniske symptomer objektive fund ved primær sekundær demens Somatisk delir hos ældre Konfusion induceret af medicin eller alkohol Kunne anvende relevant psykometrisk test, herunder kende den anvendte tests begrænsninger. 58. Patienten med seksuelle problemer Rolle: ekspert. Kunne håndtere patienter med seksuelle problemer. Kunne afhjælpe fysiske gener hos den kvindelige patient ved seksuelle gener betinget af organiske forandringer. Kunne koble præventionsvejledning med åbenhed for samtale om seksuelle funktioner/dysfunktioner. Kunne tale med patienten om den seksuelle formåen i forskellige aldre kunne sætte seksualiteten ind i en sammenhæng med patientens livssituation i øvrigt

49 Kunne tale med den kvindelige patient/parret om seksuelle problemer evt. anvise yderligere muligheder for hjælp støttende samtale. Kunne tale med den mandlige patient/parret om impotens, kunne differentiere mellem forskellige former kunne anvise behandlingsmuligheder. Kunne tale med patienten om seksualitet seksuelle problemer vurdere, hvorvidt der er tale om normale variationer eller sygelige tilstande evt. anvise behandlingsmuligheder. 59. Patienten med neuroliske symptomer Rolle: ekspert. Kunne håndtere patienter med neuroliske symptomer. Undersøge, visitere håndtere patienter med: Pareser Kramper Tremor Paræstesier Sansetab Neurene smerter Knitive forstyrrelser. I samarbejde med en neurolisk eling kunne håndtere patienter Struktureret observation af en konsultation (KV 2)

50 med neuroliske sygdomme f.eks. migræne, apoplexia cerebri, epilepsi, parkinsonisme, dissemineret sklerose, organiske psykosyndromer. Kende til regler om anvendelse af motorkøretøj til neuroliske sygdomme. 60. Patienten med hovedpine 61. Patienten med svimmelhed Rolle: ekspert. Kunne håndtere patienter med hovedpine. Kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med hovedpine f.eks. som følge af: Spændingshovedpine Medicininduceret hovedpine Migræne Intrakranielle processer Anden akut behandlingskrævende hovedpine. Rolle: ekspert. Kunne håndtere patienter med svimmelhed. Kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med svimmelhed af både somatiske psykoliske årsager f.eks.: af videns- nr

51 Benign stillingsbetinget svimmelhed Lidelser i nær balance organet Kardiovasculær lidelse Metaboliske årsager Elektrolytforstyrrelser Cervikale dysfunktioner Ortostatisk svimmelhed Medicinbivirkninger Misbrug Psykoliske årsager søgning 62. Patienten med spiseforstyrrelse Rolle: ekspert. Kunne håndtere patienter med spiseforstyrrelser. Kunne diagnosticere visitere patienter med spiseforstyrrelser. Kunne indgå i behandlingen af patienter med spiseforstyrrelser evt. i samarbejde med en psykiatrisk behandlingsenhed. 6-9 Kunne anvende relevant viden i visitationen af patienter med forskellige former for spiseforstyrrelser Rolle: ekspert. 51

52 63. Den triste eller agiterede patient Kunne håndtere patienter med depressionslignende symptomer. Kunne skelne mellem eksistentielle reaktioner som f.eks. sorg, krise, stress behandlingskrævende depression. Kunne diagnosticere depression, iværksætte behandling følge forløb i praksis. Kunne diagnosticere fødselsdepression depression opstået efter alvorlig somatisk sygdom. Kunne anvende en relevant psykometrisk test, herunder forholde sig til testens styrker svagheder. gruppebaseret supervision. 1-3 Kunne foretage relevant visitation ved alarmsymptomer /eller utilstrækkelig behandlingsrespons. Demonstrere evne til at rumme /tackle forstå vrede, samt ække den tilgrundliggende årsag. Kunne varetage primær vejledning ved eksistentielle reaktioner stresstilstande. 52

53 Kunne diagnosticere give relevant behandling til patienter med stressrelaterede tilstande. 64. Patient med angstsymptomer Rolle: ekspert. Kunne håndtere patienter med angst. Kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med angstsymptomer som f.eks.: Panikangst Generaliseret angst Obcessive Compulsive Disorder Fobiske angsttilstande Belastningsreaktion PTSD Angstsymptomer der indgår i en depression nr Den socialt utilpassede patient Rolle: ekspert. Kunne håndtere socialt utilpassede personer. Kunne håndtere socialt utilpassede personer med en opmærksomhed på, at disse personer kan have en underliggende psykisk eller somatisk sygdom. Gruppebaseret supervision. i re- Godkendelse ved

54 Have kendskab til de forskellige typer af personlighedsforstyrrelser. lation Kunne visitere eller diagnosticere patient med mulig personlighedsforstyrrelse. Kunne behandle håndtere diagnosticerede patienter med en personlighedsforstyrrelse deltage i den socialmedicinske behandling vurdering af f.eks. erhvervsevne, ofte i samarbejde med andre relevante faggrupper. gruppebaseret supervision. Kunne agere på viden om, at marginaliserede gruppers levevilkår har betydning for muligheder for lægelig behandling af dem. 66. Patienten med uforklarede symptomer Rolle: ekspert. Kunne udrede håndtere patienten med funktionelle symptomer. I mødet med den diagnostisk uafklarede patient; kunne rumme den faglige usikkerhed på hensigtsmæssig vis. Kunne genkende sygdomsmønstre af både enkelt organ (gasrointestinale med henblik på vurdering af refleksionsevne (KV 5)

55 kardiopulmononale, muskuloskeletale eller almene symptomer) type flere organtyper, der ikke bedre kan forklares ved traditionelt defineret somatisk eller psykiatrisk sygdom, samt kunne diagnosticere helbredsangst. Kunne foretage relevant differentialdiagnostisk udredning uden at medvirke til sygeliggørelse af patienten. Kunne udrede håndtere funktionelle symptomer lette tilfælde af funktionelle lidelser så de ikke kronificeres. af systematiske refleksive optegnelser. Gruppebaseret supervision. Kunne gå i dial med patienten om kompleksiteten i disse symptomer, herunder at hjælpe patienten til at korrigere unødig bekymring vedligeholdende sygdomsadfærd samt inddrage relevante forklaringsmodeller specifikke behandlingstiltag. 67. Patienten med diabetes mellitus Rolle: ekspert. Kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med diabetes mellitus 1 2. Herunder: Opstarte justere behandlingen af type 2-diabetes nr den stukturerede

56 Justere behandling af type 1-diabetes Behandle hyper- hyplykæmi Behandle co-morbiditet f.eks., hypertention hyperlipidemi Diagnosticere diabetiske senkomplikationer Foretage relevant visitation ved diabetisk ketoacidose Rådgive om patientuddannelse i primær- eller sekundærsektor Styrke diabetespatientens mestringsevne, egenomsorg livskvalitet Følge diabetes patienter i almen praksis efter evidensbaserede vejledninger undervisning i praksis. 68. Den kroniske patient II Rolle: ekspert. Kunne håndtere patienter med kronisk sygdom; etablere vedligeholde kontakten monitorere justere behandling i takt med sygdomsudvikling, inden for følgende sygdomsgrupper: Iskæmisk hjertesygdom Hypertension Astma KOL Myksødem/Tyreotoksikose Reumatoliske lidelser undervisning i praksis. nr

57 Osteoporose Demens Apopleksi Adipositas. Kunne indgå i tværfagligt samarbejde omkring den kroniske patient kunne påtage sig opgaven som tovholder. Kunne håndtere manglende compliance. Kunne håndtere skismaet mellem den ideale den mulige behandling i det enkelte patientforløb. Kunne understøtte egen omsorg. Kunne foretage samtale mhp. at styrke den personlige motivation. 69. Den trætte patient Rolle: ekspert. Kunne håndtere patienter med træthed. Kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med træthed eksempelvis som følge af: e tilstande (f.eks. anæmi, myxødem, Mb cordis,

58 nyrelidelser, reumatoliske lidelser, søvnapnø, bivirkning til anden behandling mangel tilstande) Maligne lidelser Psykosociale årsager (f.eks. belastningssyndrom, medicinsk uforklarlig sygdom, alkohol medicinmisbrug, depression) 70. Patienter med ødemer patienter med vægttab Rolle: ekspert. Kunne håndtere patienter med ødemer /eller patolisk vægttab. Kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med ødemer f.eks.: Kardiovaskulære sygdomme Nyrelidelser Immobilisation Leverlidelser/ascites Hypotyreose Infektioner/tromboflebitter Medicinbivirkning Allergi (Quincke) Nutritivt betingede ødemer nr Kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med vægttab f.eks.: Maligne lidelser Anoreksi Diabetes mellitus 58

59 Hypertyreose Malabsorption 71. Patienten med malign lidelse Rolle: ekspert. Kunne indgå i behandlingen af patienter med cancersygdomme. Kunne varetage primær udredning af patienter med symptomer på mulig malign sygdom. Kende til lokale prædefinerede udredningsforløb ved alarmsymptomer. Håndtere klinisk mistanke om malign lidelse ved mindre oplagte symptombilleder. Kunne informere velafbalanceret om sandsynlig eller diagnosticeret malign lidelse. Kunne udføre støttende samtale overfor patient i krise. af systematiske refleksive optegnelser. med henblik på vurdering af refleksionsevne (KV 5). 6-9 Være opdateret om genetiske dispositioner til malign lidelse kunne informere herom. Kende til etiske dilemmaer ved screening for genetisk disposition til alvorlig 59

60 sygdom. Kunne håndtere bivirkninger, infektioner eller andre følgesygdomme hos ikke indlagte patienter i forbindelse med cancerbehandling. Kunne indgå i kontrollen af patienter med langvarig cancer sygdom. Kunne håndtere terminalt syge patienter herunder: Etablere, indgå i evt. lede et tværfagligt samarbejde omkring den terminale patient i eget hjem Håndtere døende menneskers fysiske, psykiske, sociale eksistentielle behov Varetage palliationen af de hyppigste symptomer i et uhelbredeligt sygdomsforløb Vejlede patient pårørende om de sociale hjælpemuligheder i forbindelse med palliative forløb 72. Samarbejde ledelse i almen praksis Rolle: ekspert. Kunne håndtere samarbejde have kendskab til ledelse internt i praksis. Redegøre for formål med indhold af: ledelse administration af almen praksis

61 Information fra praksis til patienterne Medarbejderudviklingssamtaler (MUS) Kollegiale vedtægter for læger Samarbejdsaftaler kontrakter Kende til: Ledelsesprincipper Rettigheder pligter som arbejdsgiver Personaleforhold herunder overenskomster ansættelse Principper for delegering af opgaver ansvar til personale Udvikling af personalepolitik Uddannelse af personale Arbejdspladsvurdering Konflikthåndtering Begreber regler om sikkerhedsorganisationen de generelle kurser (ledelse administration). Deltage i Interne konferencer Personalemøder, herunder udarbejde dagsorden være mødeleder samt skrive referat Interessentskabsmøder/ejermøder Medarbejderudviklingssamtaler 61

62 Rolle: Leder, administrator samarbejder. 73. Økonomisk praksisdrift Kende til principper for økonomisk drift af almen praksis, herunder kende til Budgetlægning regnskab Regler for bføring Indtægter i almen praksis Omkostninger i almen praksis Forhold vedrørende køb salg af praksis herunder goodwill, inventar, bygninger finansieringsmuligheder Forsikringsforhold i almen praksis, herunder forsikring vedrørende arbejdsskade lægeansvar ledelse administration af almen praksis Kunne redegøre for forskellige praksisformer, ejerformer kontrakter. Deltage i interne regnskabsmøder. 74. Praksisdrift Rolle: Leder, administrator samarbejder. Kende til den almindelige drift af praksis. Kunne anvende gældende overenskomst for praksisdrift, herunder kende til ledelse administration af almen praksis

63 anvendelsen af 93-opgørelser, afregning med kontoret for Primær Sundhed i regionen gennemgang af returregninger. Kunne demonstrere viden om sammenhængen mellem praksis' målsætninger den praktiske indretning af klinikken, herunder betydningen af klinikkens parakliniske funktioner. Kunne ordinere medicin under hensyntagen til bevidsthed om prisfastsættelse. Kunne illustrere anvendelse af rekommendationslister medicindatabase f.eks. Ordiprax. Kunne angive indkøbsmuligheder af medicin artikler til anvendelse i praksis, herunder kunne sammensætte relevant indhold i egen lægetaske. Kunne anvende anbefalede standarder for hygiejne i praksis. Kunne strukturere egen arbejdsdag. Rolle: Leder, administrator samarbejder. 63

64 75. Anmeldel-sespligt 76. Etik tavshedspligt Kunne handle ud fra regler om anmeldelses- underretningspligt. Kunne anmelde: Arbejdsbetinget lidelse/ulykke Lægemiddelbivirkning Anmeldelsespligtige sygdomme Utilsigtet hændelse Anmeldelse til patientskadeforsikringen Kunne foretage underretning i tilfælde med omsorgssvigt. Rolle: Professionel. Kunne håndtere lægens etiske rolle etiske dilemmaer. Kunne håndtere dilemmaet mellem rollerne som patientens advokat, sundhedsvæsenets ressourceforvalter som klinisk evidendsbaseret beslutningstager. Kunne håndtere situationer, hvor der opstår konflikt mellem patientens autonomi lægens retssikkerhed - herunder anvendelse af Lov om lægers tavshedspligt. af systematiske refleksive optegnelser. med henblik på vurdering af refleksionsevne (KV 5)

65 Kunne håndtere anmodning om journaldata til tredjepart f.eks. et forsikringsselskab. Kunne håndtere det etiske dilemma med modstridende ønsker interesser hos medlemmer af samme familie. Kunne italesætte handle i forbindelse med hændelser, hvor der forekommer diskriminerende eller undertrykkende adfærd over for patienter eller personale. gruppebaseret supervision. Kunne håndtere medvirken i politiets efterforskning. 77. Tovholder-funktionen Rolle: information - Kunne varetage en koordinerende funktion i patientbehandlingen. Kende principperne for det samarbejde, der er én af forudsætningerne for at opnå et godt patientforløb. Kunne reflektere over epikriser notater fra ambulante forløb planlægge det videre patientforløb. Kunne reagere adækvat på abnorme undersøgelsesresultater, ud fra faglige samfundsøkonomiske af systemati- med henblik på vurdering af refleksionsevne (KV 5)

66 forhold visitere patienter til optimal behandling. Udvise evne vilje til at agere som tovholder/nøgleperson for patienter, herunder lede koordinere et patientforløb, genkende den praktiserende læges rolle ansvar. ske refleksive optegnelser. 78. Teoretiske forståelses-rammer Rolle: Leder, administrator samarbejder. Kende forskellige praktiske teoretiske forståelsesrammer, som er knyttet til forskellige videnskabelige metoder f.eks.: Patientperspektiv kontra lægeperspektiv Biomedicinsk Sociokulturel Psykolisk Eksistentiel Patenetisk Erkende, at viden er dynamisk tids- kontekstafhængig, kunne demonstrere en analytisk, kritisk tilgang til specialets videns- erfaringsgrundlag. forskningstræning. nr. 7. med henblik på vurdering af refleksionsevne (KV 5), evt. kan nummer 80 indgå i samtalen. 7 (forskningstræning) 1-3 Kunne reflektere over, hvordan forskellige teoretiske forståelsesrammer giver nye handlemuligheder i praksis. 66

67 Rolle: Akademiker. 79. Personlig uddannelse udvikling Kunne demonstrere forståelse for, at livslang læring udvikling er en forudsætning for klinisk virke som praktiserende læge, herunder forstå påvirkninger fra egne følelser, egen adfærd etik, som betydende faktorer for en god balance mellem arbejds- privatliv. Demonstrere forståelse for nødvendigheden af at afsætte tid ressourcer til personlig faglig udvikling, hvordan dette er en forudsætning for kvalificeret lægefaglighed, at det modvirker udbrændthed. forskningstræning. undervisning i praksis. med henblik på vurdering af refleksionsevne (KV 5) Kunne planlægge eget efteruddannelsesforløb. I planlægningen kunne inddrage anvendelsen af elementer som: Audit Selvrefleksion Utilsigtede hændelser Egne styrker svagheder Eget faglige niveau Læringsstrategier læringsstil Nødvendige ressoucer tidsmæssigt personligt. 67

68 Kunne registrere egne uddannelsesaktiviteter. 80. Kvalitetsud-vikling forskning Rolle: Akademiker. Kunne angive principperne for formålet med kvalitetsudvikling medicinsk teknolivurdering. Kunne angive de almindeligste videnskabelige metoder, deres styrker svagheder kunne vælge metode afhængig af formålet, herunder være opmærksom på, at kliniske vejledninger ofte ikke inkluderer alle relevante faktorer (f.eks. etnicitet socialgruppe som risikofaktorer). forskningstræning. nr. 7. med henblik på vurdering af refleksionsevne (KV 5), evt. hvor mål behandles samtidigt. 7 (forskningstræning) 9-12 Kunne angive principperne for udfærdigelsen af en protokol kunne gennemføre enten et litteraturstudium eller et forsknings-/kvalitetsudviklingsprojekt under vejledning. Kunne formulere formål med et projekt på baggrund af et problem i samarbejde med tutor. Kunne omsætte undren til konkret problemformulering. 68

69 Kunne præsentere/formidle egne resultater tage stilling til deres kliniske relevans. Kunne undersøge om problemer kan løses på baggrund af eksisterende viden. Kunne medvirke til kvalitetsudvikling i praksis. 81. Når professional-ismen udfordres Rolle: Akademiker. Kunne håndtere klagesager, herunder kunne reflektere over læringspotentialet i disse. Demonstrere evne til at indrømme forklare fejl over for patienter pårørende. Kunne demonstrere, hvordan fejl kan bidrage til læring. Kunne håndtere utilsigtede hændelser egen suboptimale niveau konstruktivt, herunder kunne iværksætte relevant opfølgning indberetning. Kunne håndtere trusler. af systematiske refleksive optegnelser. gruppebaseret supervision. med henblik på vurdering af refleksionsevne (KV 5)

70 Have kendskab til de kollegiale netværk evt. egen andres benyttelse af disse. Kunne indgå i et sådant netværk, udvise åbenhed overfor dial erfaringsudveksling. 82. Udvikling af klinisk praksis Rolle: Professionel. Kunne tilegne sig ny viden kritisk vurdere denne på baggrund af forståelse for fejlkilder begrænsninger. Have kendskab til evidensbaseret viden DSAM's kliniske vejledninger. Kunne analysere struktur, proces resultater af egen klinisk praksis. Kunne anvende implementeringsstrategier, der aktivt iværksætter fastholder forandringer i egen praksis under kritisk hensyntagen til relevans gyldighed. Kunne etablere vedligeholde et system til opbevaring genkaldelse af viden til brug for den kliniske praksis. ledelse administration af almen praksis

71 Drøfte nedenstående strategier til ændring af klinisk adfærd i praksis implementering af ny viden: Kollegial erfaringsudveksling Fastsættelse af behandlingsmål Kursusaktivetet i praksis Smågruppebaseret efteruddannelse. Kunne iværksætte forandringsprojekter f.eks. efter PDSA-metoden (plan-do-study-act) eller tilsvarende. 83. Patienten, der konsulterer lægen efter kl 16 Rolle: Akademiker. Kunne indgå i den uddannelsesgivende regions lægevagt, herunder: Indgå i et kollegialt samarbejde i vagten Varetage funktionen som konsultationslæge, kørende læge visiterende læge i lægevagten Prioritere tid opgaver i vagten Redegøre for de overordnede overenskomstmæssige forhold for vagten Handle efter den lokale vagtinstruks. Lægevagtkursus, som afholdes regionalt jævnfør DSAMs anbefalinger det antal minimumsvagter, som anført på kvalifikationskort 7. nr Godkendes måned

72 84. Den almenmedicinske tilgang Rolle. ekspert. Kunne demonstrere en almenmedicinsk tilgang til kliniske problemer. Kunne forholde sig professionelt til problemstillinger, hvor lægens måske fagets teoretiske vidensgrundlag er sparsomt. Kunne foretage relevant videnssøgning i kliniske situationer. med henblik på vurdering af refleksionsevne (KV 5). 3-6 Udvise en pragmatisk tilgang til klinisk problemløsning i samarbejde med patienten på basis af tilgængelig viden klinisk erfaring. Kunne drøfte faglig usikkerhed konstruktivt med kollegaer med patienten. Kunne indgå konstruktivt i faglig erfaringsudveksling i praksis gruppebaseret efteruddannelse. Være bevidst om almenmedicinerens rolle i sundhedsvæsenet samfundet. af systematiske refleksive optegnelser. gruppebaseret supervision. Rolle: Professionel. 72

73 3.2 Kort beskrivelse af læringsmetoder samt hvordan de anførte vurderingsmetoder skal anvendes på det enkelte ansættelsessted Almen praksis, fase 1 : Som anført i målbeskrivelsen r: 2 4 (observation af hhv. konsultation procedure) gennemføres regelmæssigt gennem forløbet, så én af de 2 anvendes ca. hver 2. uge. Det er tanken, at brugen af disse 2 metoder dels skal tjene til at styrke den løbende udvikling af lægens færdigheder generelt, dels til brug for vurdering i forbindelse med godkendelse af de enkelte De vurderinger, der foretages i fase 1 kan evt. så indgå ved godkendelse af r i fase 2. Hospitalsansættelser: : Som anført i målbeskrivelsen Kompetencevurdering: Afdelingerne er ansvarlig for at godkende dele af målene. Sygehuselingerne skal bidrage til løbende udfyldelse af de relevante kvalifikationskort, da disse skal medbringes på returdagene til endelig godkendelse af mål, idet samtlige mål skal godkendes endeligt i almen praksis. 3.3 Obligatoriske kurser forskningstræning Specialespecifikke kurser Disse er nationale er beskrevet i målbeskrivelsen ( organiseres via DSAM. Se mere på speam.dk Generelle kurser De generelle kurser er overordnet beskrevet i målbeskrivelsen. Kurserne udmøntes planlægges hovedsageligt regionalt, af det regionale videreuddannelsessekretariat af Sundhedsstyrelsen. Der er derfor forskel på kursernes opbygning varighed samt tilmeldingsprocedure. Lægen skal selv holde sig orienteret om de regionale vilkår, inklusiv vilkår for tilmelding. Link: kurser Forskningstræning Forskningstræningsmodulet er placeret i fase 2. Du finder mere information om indhold, tilmelding mv. på forskningstræning 4. Uddannelsesvejledning Under ansættelsen skal der gives uddannelsesvejledning som anført i målbeskrivelsen (kan ses her). Ansættelse i praksis, fase 1, 2 3: Organisering af den lægelige videreuddannelse Den daglige vejledning varetages af tutor i den praksis, hvor du er ansat. Både tutorer uddannelseslæger kan derudover søge råd vejledning hos den lokale uddannelseskoordinator eller PKL (postgraduat klinisk lektor). Diverse information om uddannelsen, herunder råd redskaber til vejledningen findes på dsam.dk 73

74 Rammer for uddannelsesvejledning, uddannelsesplan, supervision klinisk vejledning: Der henvises til praksisbeskrivelsen for din praksis. Sygehus ansættelser: Organisering af den lægelige videreuddannelse Alle uddannelsessøgende læger får tildelt en klinisk vejleder blandt elingens vejledergruppe, der typisk alle er speciallæger ledes af de uddannelsesansvarlige overlæger. Den yngre læge skal sammen med sin vejleder udarbejde individuelle uddannelsesplaner afholde introduktionsmidtvejs- afslutningssamtale mhp. evaluering af r. Vejledergruppen konfererer kontinuerligt for at fange eventuelle problemer tidligt. Der er formelle vejledermøder en gang om måneden. Rammer for uddannelsesvejledning Hvordan tilrettelægges udvikling i en Akutelingen: Sundhedsstyrelsen har angivet overordnede mål for den kliniske oplæring, samt mulige læringsstrategier evalueringsstrategier i målbeskrivelsen. Dette uddannelsesprram beskriver en række daglige opgaver situationer, hvor muligheder for at træne en flerhed af roller, dermed tilegnelse af de i målbeskrivelsen beskrevne r i kontekst med den kliniske hverdag med vægt på professionalisme i ydelsen. Samtaler vejledning Kompetenceudvikling støttes gennem jævnlige møder mellem yngre læge vejleder ved månedlige r. Ved det første møde skal følgende gennemgåes: målbeskrivelse, uddannelsesprram tilrettelæggelse af brug af lb/portefølje. Efter mødet udarbejdes en individuel uddannelsesplan. Supervision klinisk vejledning i det daglige arbejde Alle elingens speciallæger står for daglig supervision vejledning i enhver henseende Uddannelsesplaner struktur Uddannelsesplaner er redskab til at systematisere effektivisere udvikling Introduktionssamtale -forbered altid dine r: Inden samtalen o kendskab til både målbeskrivelse uddannelsesprram. o udfærdig et skriftligt oplæg til samtalen. Under samtalen o gennemgang af oplæg o udarbejder en overordnet uddannelsesplan med en generel oversigt over hele forløbet i elingen o fastsætter lærings- evalueringsstrategier o gennemgår introduktionssamtalen i henhold til bilag A "introduktionssamtalen. efter samtalen, o udarbejdes en detaljeret uddannelsesplan for opholdet. o uddannelsesplan godkendes af uddannelsesansvarlige overlæge. 74

75 Vejledersamtale: hver måned. Inden samtalen: o med reference til detaljerede uddannelsesplan for den mellemliggende periode gennemgå evaluer udvikling. Refleksion over manglende r o på baggrund af ovenstående udarbejder forslag til revision af uddannelsesprram for næste periode o udfærdiger et skriftligt oplæg til samtalen. o sørg for at din portefølje er opdateret. under samtalen: o (hvis behov) udarbejder en ny uddannelsesplan med en generel oversigt over hele forløbet i elingen o udarbejder en detaljeret uddannelsesplan for den nærmeste periode o fastsætter lærings- evalueringsstrategier o gennemgår evalueringssamtalen i henhold til bilag B "evalueringssamtalen. o efter samtalen, er det vigtigt at det nye uddannelsesprram godkendes af uddannelsesansvarlige overlæge. Slutevalueringssamtalen: Inden samtalen o ajourføre din portefølje o udfører evalueringen på evaluer.dk Under samtalen o gennemgår evalueringssamtalen i henhold til bilag C "slutevalueringssamtalen. o vejleder sikre at den elektroniske lb er underskrevet for godkendte r. Efter samtalen o lbens godkendelse udpintes til udd ansv overlæge Der udarbejdes derefter godkendelse af uddannelsesforløbet i elingen af den udd. ansv. overlæge 5. Evaluering af den lægelige videreuddannelse Uddannelseslægernes evalueringer af praksis de enkelte sygehuselinger foretages på følges af PUK sygehusledelserne med henblik på optimering af uddannelsen. 6. Nyttige kontakter Uddannelsesansvarlige overlæger Der henvises til hjemmesiden for det enkelte ansættelsessted (www adresse LINK) Postgraduat klinisk lektor for denne uddannelse: Findes på hjemmesiden for det regionale videreuddannelsessekretariat 75

76 Specialeselskabets hjemmeside Sundhedsstyrelsen Regionale sekretariater for lægelig videreuddannelse Videreuddannelsesregion Nord Videreuddannelsesregion Syd Videreuddannelsesregion Øst 76