Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Medicinsk og Pædiatrisk ansættelse. Dronning Ingrids Hospital

Transkript

1 Uddannelsesprram Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Medicinsk Pædiatrisk ansættelse Dronning Ingrids Hospital

2 Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...2 Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling Dronning Ingrids Hospital (vedlagt)...fejl! Bmærke er ikke defineret. Præsentation af kompetenceudvikling/ læringsstrategier / evalueringsstrategier...3 Læringsstrategier...3 praktisk arbejde...3 Lb...4 Læringsdagben /den private lb...4 Selvstudium...4 Evalueringsstrategier:...4 Vurdering af lbsoptegnelser...4 Vejledersamtale...4 Struktureret kollegial bedømmelse...4 Refleksion over egen arbejdspraksis...4 Samlet vurdering...5 Skema over kompetencer der skal læres...5 Ødemer # Allergi # Symptomer fra bevægeapparatet # Brystsmerter # Diabetes mellitus # Dyspepsi # Dyspnoea # Feber # Hovedpine # Kronisk sygdom # Lipothymi # Lymfeknudesvulst # Neuroliske symptomer # Neuroliske anfaldsfænomener # Svimmelhed # Vægtændringer # Afførings-ændringer # Organiske psykosyndromer # Skema over kompetencer Pædiatri. 12 2

3 Introduktion til medicinsk afdeling vedlægges. Præsentation af kompetenceudvikling/ læringsstrategier / evalueringsstrategier I målbeskrivelser er beskrevet 112 kompetencer for hoveduddannelsen. Hver kompetence er beskrevet med mål, konkretisering, læringsstrategier evalueringsstrategier. Mål Konkretisering Læringsstrategier Evalueringsstrategier Dette er det overordnede mål/kompetencen. Nummeret refererer til målets placering blandt de 112 mål i målbeskrivelsen. Giver en mere udførlig beskrivelse af målet, så dette bliver lettere forståeligt entydigt. Der kan så være tale om eksemplificeringer delmål. Beskriver, hvorledes kompetencen kan erhverves. Beskriver hvorledes det skal afgøres, om kompetencen er erhvervet. Hvert enkelt af de 112 mål skal evalueres for sig en tilfredsstillende evaluering attesteres i den uddannelsessøgendes lb. I lben kan den uddannelsessøgende i øvrigt så løbende følge sin egen udvikling med hensyn til de 112 kompetencer. Alle 112 kompetencer skal erhverves, før hoveduddannelsen kan godkendes. Det fremgår specifikt, hvor den pågældende kompetence skal opnås (=attesteres) men ved flere kompetencer kan det være relevant, at dele af kompetencen er erhvervet ved tidligere ansættelser. Sådanne delmål noteres i lben løbende indgår således ved den endelige godkendelse af det samlede mål (= kompetencen). Hver kompetence skal attesteres af den uddannelsesansvarlige overlæge på afdelingen. Læsevejledning til skemaet Læringsstrategier: De anførte læringsstrategier skal opfattes som en helhed, for at opnå det angivne mål skal alle læringsstrategier anvendes. praktisk arbejde Kan bestå i deltagelse i kliniske arbejdsopgaver fx: - konkret arbejde med patienter, undersøgelse, samtale, rådgivning, vejledning, tilrettelæggelse af behandlingsforløb eller udredningsprram - selvstændigt eller under supervision, eventuelt video-supervision - andre praktiske opgaver - checke hæmlobinometer - lægge EDB prrammer i pc 3

4 Lb Er den åbne lb er den åbne del af lben (må ses af tutorlæge/vejleder). Denne kan rumme uddannelseslægens beskrivelse af: - uddannelsesplan - uddannelsesstedet en vurdering af dette - klinisk vejledning supervision - klinisk arbejde, eksempelvis udvalgte patientforløb - læreprocesserne - checklisten Læringsdagben /den private lb Er den del af lben, der fungerer som læringsdagb til uddannelseslægens personlige brug. Heri kan uddannelseslægen eksempelvis notere: - refleksion over patientforløb - refleksion over uddannelsesforløb - refleksion over læringsprocesser deres betingelser i klinikken Selvstudium Sker via læsning af relevant faglitteratur, fx lærebøger, tidsskrifter, Internet Evalueringsstrategier: Er der mellem to evalueringsstrategier anført skal begge metoder anvendes. Vurdering af lbsoptegnelser Denne metode indebærer, at tutor/vejleder sammen med den uddannelsessøgende gennemgår optegnelserne i den åbne del af lben. Vejledersamtale Vejledersamtale er en evalueringsmetode, der primært anvendes med henblik på afdækning af den uddannelsessøgendes viden på specifikke områder. Fx kan metoden med udgangspunkt i en konkret patient-case anvendes til at tutor/vejleder afdækker den uddannelsessøgendes viden om begreber som compliance mestring. Udgangspunktet for en sådan vejledersamtale kan så være elementer fra lben. Struktureret kollegial bedømmelse Ved læring i praksis (almen praksis /eller hospitalsafdeling) kan den uddannelsessøgendes færdigheder adfærd observeres direkte eller indirekte. Til understøttelse af tutor/vejleders vurdering kan anvendes et struktureret observationsskema, der synliggør de forskellige elementer i aktiviteten, således at alle relevante forhold kan komme med i vurderingen. Evalueringsmetoden kan omfatte: - supervision af arbejdsopgaven med feedback - direkte (tutor er flue på væggen ). - indirekte (samtale om patientforløb/video/taperecording/oplysning fra andet personale/andet) ved tutor/vejleder - observation af færdigheder adfærd (uden feedback) igen direkte eller indirekte. Refleksion over egen arbejdspraksis Betyder, at uddannelseslægen overfor tutor/vejleder præsenterer temaer ud fra optegnelser i lb både løbende under uddannelsesforløbet ved de formelle evalueringssamtaler 4

5 Samlet vurdering Er evaluering bestående af både struktureret kollegial bedømmelse, refleksion over egen arbejdspraksis, vurdering af lbsoptegnelser evt. vurdering af opgaver. Skema over kompetencer der skal læres Ødemer # 44 patienter med ødem Allergi # 46 patienter med allergi Symptomer fra bevægeapparatet # 47 patienter med symptomer fra bevæge-apparatet Redegøre for, hvilke sygdomme tilstande der kan give ødemer, kunne planlægge udrednings- behandlingsprram ved: cardiovasculære sygdomme nutritivt betingede ødemer leverlidelser maligne lidelser nyrelidelser immobilisation infektioner/thrombophlebitter medicinbivirkninger allergi (Quincke) Vejledersamtale samlet vurdering. Ud fra viden om allergiske sygdommes ætioli, pato-fysioli, symptomatoli forløb stille en diagnose iværksætte symptomatisk specifik behandling. læringsdagb Samlet vurdering Angive undersøgelsesprincipper for lungefunktionsundersøgelse priktest Redegøre for, hvilke sygdomme tilstande, der kan give symptomer fra bevægeapparatet, samt kunne redegøre for relationen til: degenerative lidelser inflammatoriske lidelser knlesygdomme bløddelslidelser Redegøre for neuroliske ledsagesymptomer til syg- praktisk arbejde, læringsdagb Samlet vurdering vejledersamtale. 5

6 domme i bevægeapparatet Brystsmerter # 48 patienter med brystsmerter Redegøre for hvordan psykiske fysiske belastninger påvirker bevægeapparatet Kunne stille en tentativ diagnose ud fra anamnese objektiv undersøgelse samt iværksætte yderlige udredning behandling Kunne informere/instruere i øvelsesprrammer forebyggelse. Kunne hjælpe patienten til at mestre sygdomsrollen. Kunne deltage i et langvarigt behandlingsforløb for patienter med polymyalgi, rheumatoid arthrit osteoporose. Kunne diagnosticere visitere patienten med akut indsættende brystsmerter Kunne anvende vejledninger vedrørende iskæmisk hjertesygdom læringsdagb Samlet vurdering vejledersamtale Kunne angive ledsagesymptomer med henblik på en ætiolisk rubricering Redegøre for alder risikofaktorers betydning Redegøre for psykoliske mekanismer Diabetes mellitus # 49 patienter med diabetes mellitus. visitere patienter med: iskæmisk hjertesygdom, thoracale facetledssyndromer, myene thoracale forandringer, costafrakturer, pneumothorax, lungeemboli, lungetumores Kunne diagnosticere behandle diabetes mellitus type I II det metaboliske syndrom i samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen. lærings- 6

7 Dyspepsi # 50 patienter med dyspepsi. Dyspnoea # 51 patienter med dyspnoea. Kunne diagnosticere visitere ketoacidose dagb henvise. Kunne behandle hyper- hyplycæmi. Kunne informere rådgive om patientuddannelse enten i primæreller sekundærsektor. Kunne diagnosticere visitere diabetiske senkomplikationer. visitere patienter med dyspepsi Redegøre for differentialdiagnostiske tilstande til smerter i epigastriet. Kunne stille indikationer for gastroduodenoscopi. Redegøre for diagnostiske tests for heliobacter pylori. Kunne iværksætte eradicationsbehandling. Kunne informere rådgive vedrørende sygdom årsagssammenhæng i relation til især tobak, alkohol medicin. Samlet vurdering vejledersamtale. Ud fra gældende konsensusrapporter kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med dyspnoea som følge af: COLD hjerteinsufficiens iskæmisk hjertesygdom astma thoraxdeformiteter metaboliske forstyrrelser anæmi adipositas psykoliske årsager lungeemboli. Kunne udføre, tolke agere på lungefunktionsundersøgelser EKG. 7

8 Feber # 52 patienter med feber visitere patienter med feber: herunder infektionssygdomme inklusive HIV, TB, eksotiske sygdomme systemiske lidelser maligne lidelser Samlet vurdering vejledersamtale Redegøre for valg af antibiotika i forhold til resistensmønster, resistensudvikling overfølsomhed. Hovedpine # 53 patienter med hovedpine. Kronisk sygdom # 54 patienter med kronisk sygdom. Redegøre for ledsagesymptomer. visitere patienter med hovedpine som følge af: migræne/hortons hvp. spændingshovedpine arteriitis temporalis intracranielle processer hypertension akut behandlingskrævende hovedpine læringsdagb Samlet vurdering Kunne etablere vedligeholde kontakten med patienten med kronisk sygdom samt indgå i shared care omkring patienten. Kunne monitorere justere behandling efter sygdomsudvikling ved langvarige medicinske behandlinger ved: antikoagulationsbehandling myxødem /thyreotoxicose hypertension COLD reumatoliske lidelser astma 8

9 epilepsi kroniske psykotiske tilstande Lipothymi # 55 patienter med lipothymi. Lymfeknudesvulst # 56 patienter med lymfeknudesvulst. Neuroliske symptomer # 57 patienter med neuroliske symptomer. Kunne rådgive om henvise til eller iværksætte rehabilitering. visitere patienter med lipothymi af følgende årsager: cardiovasculære cerebrale dehydrerings- metabolisk forstyrrelse medicinbivirkning forgiftning anæmi pludseligt opstået blødning funktionelle. lb Kunne iværksætte akut behandling (ilt, i.v. væske, Trendelenburg). visitere patienter med lymfeknudesvulst pga.: infektionssygdomme (fx HIV, TB) maligne tilstande lymfom leucæmi metastaser Ud fra gældende vejledninger kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med de hyppigst forekommende neuroliske sygdomme: Apoplexi sequelae. Dissemineret Sclerose Amyotrofisk Lateral Sclerose Myastenia gravis Parkinsonisme Essentiel familiær tremor Muskeldystrofier Cerebral parese 9

10 Neuroliske anfaldsfænomener # 58 patienter med neuroliske anfaldsfænomener. Svimmelhed # 59 patienter med svimmelhed. Vægtændringer # 62 patienter med vægtændringer. Følger efter polio Narcolepsi Demens visitere patienter med neuroliske anfaldsfænomener pga.: epilepsi intracranielle processer cerebrovasculære lidelser abstinens-tilstande funktionelle kramper feber metaboliske årsager visitere patienter med svimmelhed af både somatiske psykoliske årsager: neuronitis vestibularis vertigo epidemica cardiovasculær metaboliske årsager elektrolytforstyrrelser cervicale dysfunktioner Menieres sgd. ortostatisk svimmelhed medicin misbrug psykoliske årsager visitere patienter med vægttab: hyperthyreose anoreksi andre psykiske lidelser diabetes mellitus cancer malabsorption kroniske sygdomme i øvrigt visitere patienter med vægtstigning: adipositas følgetilstande væskeretention medicin bivirkning 10

11 Afføringsændringer # 63 patienter med afføringsændring. Organiske psykosyndromer # 67 patienter med organiske degenerative lidelser. store tumorer leverlidelser/ascites mb. cordis incompensatus hypothyreose Kunne beregne Body Mass Index (BMI). visitere patienter med afføringsændringer som følge af: colorectal cancer colon irritabile, inflammatorisk tarmsygdom medicinbivirkning malabsorbtion infektiøse årsager myxødem/thyreotoxicose dehydrering/ immobilisation, sequelae efter operation strålebehandling fødemiddelintolerans Kunne give kostvejledning information om medicins påvirkning af afføringsmønstret. patienter med intoxications-udløst psykosyndrom: parkinsonmedicin prednisolon. Vurdering af lbsoptegnelser. 11

12 Skema over kompetencer der skal læres Pædiatri Urinvejsinfektioner/ genitalia # 91 Kunne varetage primær udredning / diagnostik / visitation af børn med vandladningsgener symptomer fra genitalia Behandle ukomplicerede urinvejsinfektioner Diagnosticere visitere kroniske urinvejsinfektioner Erkende tegn på nyresygdom Selvstudium varetagelse af praktisk læringsdagb Samlet vurdering Behandle vådliggere Truede / risikobørn # 92 Kunne identificere børn der er truet psykisk, socialt somatisk samt deltage i samarbejdet om det truede barn. Diagnosticere visitere retentio torsio testis Kunne erkende psykiske, sociale somatiske faktorer, der udgør en risiko for barnets trivsel/udvikling. Kunne handle på mistanke om omsorgsvigt eller seksuelt misbrug. praktisk besøg hos samarbejdsparter i socialforvaltning læringsdagb Samlet vurdering vejledersamtale Kunne handle ud fra sociallovgivning etiske overvejelser vedrørende børn. Kunne indgå i samarbejde om det truede barn. Dårlig trivsel # 93 Kunne varetage primær uredning af børns trivsel/udvikling Redegøre for støttemuligheder til børn med syge/socialt belastede eller misbrugende forældre. Kunne optegne fortolke en vækstkurve. Redegøre for årsager til Selvstudium varetagelse af praktisk Samlet vurdering vejledersamtale 12

13 Det nyfødte barn # 96 Kunne foretage screeningsundersøgelse af nyfødte børn. Mavepine # 97 Kunne varetage primær udredning / visitation af børn med mavepine. vækstforstyrrelser. Kunne primær udredning/visitation af tidlig eller sen pubertetsudvikling. Kunne give rådgivning ved adipositas. Kunne handle ved tegn på dårlig trivsel. læringsdagb Kunne primært udrede visitere børn med fødselslæsioner medfødte misdannelser. Redegøre for det for tidligt fødte barns specielle forhold problemer. Kunne behandle ukomplicerede navleproblemer. Kunne skelne mellem ukomplicerede behandlingskrævende hudmanifestationer. Kunne foretage undersøgelse af det nyfødte barn. Kunne behandle arp, trøske bledermatit. Selvstudium varetagelse af praktisk læringsdagb Samlet vurdering vejledersamtale Kunne iværksætte udredningsprram for mavesmerter såvel somatiske som nonsomatiske. praktisk Kunne diagnosticere ingvinal hernier, visitere disse kunne informere om observation behandling. børn med spædbarnskolik refluks, samt informere deres forældre. 13

14 Luftveje thorax # 98 Kunne varetage primær udredning behandling af børn med symptomer fra luftveje thorax. Kunne primært udrede visitere børn med dyspnø/hoste. Kunne udrede, iværksætte behandling kontrol af astma. Selvstudium varetagelse af praktisk Samlet vurdering vejledersamtale. Kunne udrede, iværksætte behandling kontrol af allergi. Kunne rådgive om allergi profylakse. Kunne diagnosticere fremmedlegeme i lunger øvre luftveje. Livstruende tilstande # 99 Kunne indlede behandling ved akutte livstruende tilstande. Kunne primært udrede visitere børn med hjertemislyd/tachycardi. Kunne indlede behandling ved akutte livstruende tilstande, herunder: Meningitis/sepsis Diabetisk ketoacidose Akut abdomen Status astmaticus Bevidstløst/bevidsthedss løret barn Respirationsstop Vedvarende kramper Intracraniel blødning Forgiftninger Livstruende psykoser herunder svær depression. Selvstudium varetagelse af praktisk Kunne iværksætte rele- 14

15 Genetik kromosomer # 101 Kunne rådgive om almindelige genetiske kromosomale forstyrrelser. Det socialt utilpassede barn # 102 Kunne varetage primær udredning, visitation rådgivning ved det socialt utilpassede barn. Det blege trætte barn # 103 Kunne behandle/visitere det blege, trætte eller inaktive barn. Det febrile barn # 104 børn med feber. vant transport ledsagelse. Redegøre for symptomer hyppigt forekommende problemer ved de hyppigste genetiske sygdomme. Kunne give basal rådgivning om hyppige genetiske kromosomale forstyrrelser. Selvstudium Vurdering af lbsoptegnelser vejledersamtale. Kunne primært udrede visitere børn, samt give information til forældre med: hyperaktive børn børn med usædvanlig / bekyringsvækkende adfærd triste/stille børn praktisk læringsdagb selvstudium. Kunne primært udrede visitere børn med: anæmi træthed inaktivitet kunne behandle jernmangelanæmi. Selvstudium varetagelse af praktisk Kunne udføre klinisk paraklinisk undersøgelse af det febrile barn. Kunne behandle følgen- Selvstudium varetagelse af praktisk 15

16 de tilstande: øvre luftvejsinfektion (ØLI) otit tonsillit pneumoni gastroenterit pseudocroup Kunne vejlede om observation, almindelige sygdomsforløb forholdsregler. Kunne diagnosticere behandle recidiverende infektioner langvarig feber. Kunne rådgive om smitteforhold for infektionssygdomme. Kunne identificere symptomer på alvorlige infektionssygdomme/specielle lidelser, der kræver indlæggelse fx: ledhævelse påvirket almen tilstand sværere cardiopulmonale symptomer nakke-rygstivhed (NRS) petecchier smertetilstande dehydrering Kramper symptomer fra CNS # 105 børn med hovedpine, akutte kramper andre symptomer fra CNS. Kunne diagnosticere behandle ukompliceret hovedpine. praktisk Samlet vurdering 16

17 Kunne primært udrede visitere børn med kompliceret hovedpine anfalds fænomener. Kunne iværksættes akut behandling ved kramper. Diarre / obstipation analgener # 106 børn med ukompliceret akut kronisk diarre, obstipation analgener. Kunne primært udrede visitere børn med forsinket psykomotorisk udvikling. Kunne behandle tilstande med akut diarre. Kunne varetage primær udredning visitation af kronisk diarre. Selvstudium varetagelse af praktisk Kunne varetage primær udredning visitation af analgener selv behandle ukomplicerede tilfælde. Behandle ukompliceret obstipation. 17