Uddannelsesprogram. Region Sjælland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelsesprogram. Region Sjælland"

Transkript

1 Uddannelsesprram Region Sjælland Almen Medicin eling, Holbæk Sygehus Maj,

2 1. Indledning Specialet almen medicin er beskrevet i målbeskrivelsen ( hvor så speciallægeuddannelsen er beskrevet. Speciallægeuddannelsens introduktionsforløb hoveduddannelsesforløb understøttes ved anvendelse af den elektroniske portefølje ( I porteføljen findes adgang til målbeskrivelse, elementer der understøtter læringsprocessen, samt skemaer til dokumentation for godkendelse af de obligatoriske mål kurser, der er betingelse for at opnå speciallægeanerkendelse. Specielle regionale forhold Den almenmedicinske uddannelse i Region Sjælland er beskrevet under det direkte link er: Her findes navne på de til enhver tid fungerende praksisuddannelseskoordinatorer ( PUK ) Yngre Almen e Uddannelseskoordinatorer ( DYNAMUer ). Under sygehusansættelserne skal uddannelseslægen have fri fra elingen møde til returdag i almen praksis. Der skal afholdes 10 returdage årligt, jævnt fordelt over året. De relevante kvalifikationskort skal udfyldes løbende medbringes i udfyldt stand på returdagene. Region Sjælland afholder et éndagsintrokursus for almen medicinske Intro- H-læger. Kurset er obligatorisk skal gennemføres én gang. Her omtales uddannelsesforhold i regionen, udarbejdelse af personlige uddannelsesplaner, ansættelsesprocedure ved H-stillinger lægevagt gennemgås. Kurset indeholder et deltageraktiverende element omkring oplysninger hjemmesider med relevans for uddannelseslæger. Region Sjælland afholder årligt 2 lokale temadage for I- H-læger samt to Regionale fælles temadage for H-læger. På temadagene møder man de andre læger, der er ansat i uddannelsesstillinger til den almenmedicinske specialelægeuddannelse. Til hver temadag er der 2-4 foredragsholdere, der i samarbejde med en lille gruppe uddannelseslæger har forberedt et spændende emne som vil blive gennemgået. Formålet med dagene er at etablere kontakt til de øvrige uddannelseslæger i området, at drøfte faglige problemstillinger samt møde den lokale PUK DYNAMU. I planlægningen forsøges at tage hensyn til, at der ikke er sammenfald med kurser i det obligatoriske specialespecifikke kursus forskningstræningen. Skulle der alligevel ske sammenfald, skal du møde til undervisning på det obligatoriske specialespecifikke kursus eller forskningstrækningen. Der gøres opmærksom på at ALLE temadage er OBLIGATORISKE uddannelseslægen skal selv sørge for at tilmelde sig. 2

3 I Region Sjælland tilbydes siden efterår 2012 så supervision for uddannelseslæger i fase 1, 2 i hospitalsdelen. Hver uddannelseslæge får tilbud om 10 gange supervision i en gruppe på typisk 8-12 læger. Typisk vil supervisionen foregå ved at en eller flere i gruppen fortæller om svære situationer fra hverdagen, hvorefter resten af gruppen reflekterer evt. kommer med løsningsforslag til problemet. Der er naturligvis tavshedspligt i gruppen således, at man frit kan tale om både store små problemer fra hverdagen. For at komme på venteliste til et supervisionshold kontaktes DYNAMU 2.1 Uddannelsens opbygning Uddannelsens varighed indhold er beskrevet i målbeskrivelsen (Målbeskrivelse på sst.dk). Dette uddannelsesprram angiver hvordan forløbet udmøntes i det aktuelle uddannelsesforløb, dvs. de konkrete ansættelser: antal, sted varighed Hoveduddannelsen starter med i almen praksis (fase 1) efter 30 måneders hospitalsansættelse vender uddannelseslægen tilbage til samme praksis i yderligere (fase 2). Uddannelsen afsluttes med 12 måneders ansættelse i en anden praksis (fase 3). Opbygning af hospitalsdelen i Region Sjælland: Rækkefølgen af de enkelte ansættelser kan variere fra forløb til forløb. 1. ansættelse 2. ansættelse 3. ansættelse 4. ansættelse 5. ansættelse eling Gynækoliskobstetrisk eling eling Psykiatrisk eling Akuteling Varighed 8 mdr. Varighed 4 mdr. Varighed 6 mdr. Varighed 6 mdr. Varighed 6mdr. 2.2 Præsentation af uddannelsens sygehusansættelser, herunder organisering af faglige funktioner læringsrammerne Afdelingsbeskrivelse Afdeling, Holbæk Sygehus Struktur produktion Holbæk Sygehus har et akut sygehus med optageområde på ca indbyggere. Sygehuset har ca. 350 stationære senge fordelt på 9 kliniske specialer (parenkymkirurgi, ortopædkirurgi, gynækoli/obstetrik, øjensygdomme, intern medicin, pædiatri, psykiatri anæstesi) en selvstændig Akuteling med 24 t. s observations senge. eling har til opgave at varetage intern medicinske neuroliske problemstillinger hos voksne (>15 år) borgere i den nordvestlige del af Region Sjælland. Der er pr stationære 7- døgns senge fordelt på 9 stationære afsnit: kardiolisk, lungemedicinsk, nefrolisk (inklusiv hæmodialyse peritonealdialyse), endokrinolisk, gastroenterolisk, reumatolisk, geriatrisk apoplexi fase 2 intern medicinsk afsnit med dertil knyttede dagafsnit (ambulatorier). Der er ca indlæggelser ca ambulante ydelser. Afdelingen er normeret med 35 overlæger, 3 elingslæger, 3 sygehuslæger ca. 15 reservelæger. Ledelsen af eling består af en ledende overlæge en ledende sygeplejerske i 3

4 tæt samarbejde med de specialeansvarlige overlæger, den uddannelsesansvarlige overlæge den forskningsansvarlige overlæge. Visioner eling Holbæk Sygehus har høj standard, hvad angår patientbehandling, såvel plejesom behandlingsmæssigt. Afdelingen fremstår som et sted, hvor professionalisme er i højsædet. Er et eftertragtet uddannelsessted for såvel plejepersonale som for læger studerende. Vi har et højt niveau hvad angår efteruddannelse. Forskning er en integreret del af elingens aktiviteter er en nødvendighed for til stadighed at kunne give patienterne en tidssvarende optimal diagnosticering behandling. Vi stræber mod at være blandt de bedste inden for det intern medicinske område på akutsygehusene. Uddannelsesfunktion Afdeling Holbæk Sygehus varetager studenterundervisning for lægestuderende i 9.semester. Der er desuden tilknyttet læger i Introduktionsstillinger, læger i speciallægeuddannelse i kardioli fase 1, nefroli fase 1, lungemedicin fase 1 3, reumatoli fase 1 3 geriatri fase 1 3. Alle læger i klassificerede stillinger får tildelt en vejleder afslutter deres forløb med en elektronisk evaluering af elingen ( Der udpeges en uddannelsesansvarlig for de yngre læger blandt lægerne i uddannelsesstillinger. Afdelingens vision om lægernes videreuddannelse er, at elingen tilstræber at være det foretrukne uddannelsessted blandt de medicinske elinger på Sjælland, hvor alle fastansætte læger fungerer som erfarne vejledere alle læger under videreuddannelsesforløb føler sig som aktive medlemmer af et arbejdshold kendetegnet ved en høj ekspertise dynamisk udvikling, en behagelig omgangstone gensidig respekt, som resulterer i et maksimalt uddannelsesudbytte et ønske om at vende tilbage for at blive at fast medlem af lægestaben. Der er etableret struktureret formal undervisning efter plan både fælles undervisning undervisning for de yngre læger. Alle bliver løbende informeret om mulighed for deltagelse i eksterne møder. Der findes på elingen instruks for deltagelse i eksterne kurser. Alle yngre læger får planlagt 1 uddannelsesdag/md., som er indført i vagtplanen. De yngre læger bliver informeret om elingens forsknings politik forskningsenhed under introduktions forløbet opfordres til at tage kontakt til den forsknings ansvarlige overlæge. Forløbs beskrivelse Læger i uddannelses forløb i Almen Medicin bliver knyttet et eller 2 stamafsnit. Vejleder funktionen varetages af senior læge/ -r på afsnittet/ - ene. Introduktionssamtale planlægges indenfor 2 (maks. 3) uger efter opstart udføres med udgangspunkt i individuel uddannelsesplan. Der tilstræbes op følgende samtale med vejleder x 1/md. Lægelige opgaver Beskrivelse af dagfunktion Fælles morgenkonference i Konferencerum 08-4 Sidste torsdag i måneden Staffmeeting i Auditoriet Indgang L 2 Lørdag søndag vagtkonference kl på Mandag fagligt indlæg Onsdag - undervisning yngre læger Hv. 2. Torsdag lægemøde: senior læger 08 4 Forum Yngre læger 04-5 Fredag orientering fra ledelsen 4

5 Klinisk arbejde Frokostkonference på afsnit Dagfunktion (D) består af stuegang ambulatoriefunktion. Lægerne fungerer selvstændigt i tæt samarbejde med seniorlæger. Yngre læger fremlægger patienterne fra stuegang/ambulatorium ved fælles frokost konference følger op på konferencebeslutninger efterfølgende. Der er mulighed for rådgivning i dagtiden inden for alle repræsenterede specialer på elingen/ sygehuset via specialetelefoner. Beskrivelse af vagtarbejde Vagtarbejdet fungerer på tværs af den organisatoriske specialeopdeling, således at man har vagtforpligtigelse på hele den medicinske eling. Vagtstrukturen er 2 laget. Vagterne fordeles efter rulleskema. Læger i introduktionsstilling, alment blok stilling første del af speciallægeuddannelsen fungerer (som regel) som (for) mellemvagter: Dagvagt (DV) forvagt: , weekend helligdage Aften-nat-forvagt (AN): , weekend helligdage Fastansatte læger læger i sidste del af speciallægeuddannelsen fungerer som bagvagter: Bagvagt (DØ): (tilstedevagt). Ekstra bagvagt: (Sen) kl (hverdage) Ekstra bagvagt: (W w - weekend helligdage) kl Læger i uddannelses forløb i Almen Medicin fungerer som mellemvagter. Man tilstræber en vagthyppighed på ca. 3 4 AN vagter/md. samme antal DV. Vagtarbejdet under AN opfatter akutte indlæggelser på hjertemedicinsk afsnit, gennemgang af ny indlagte patienter via akut modtagelsen eller overflytter fra andre elinger/hospitaler samt tilsyn af patienter på elingen efter behov hjertestopkald. Efter midnat overtager mellemvagten så tilkald i Akut Modtagelsen akutte tilsyn på andre elingen på sygehuset. Der er tilstedeværende bagvagt til rådgivning ved behov. DV funktionen omfatter ligsyn, patienttransport hjertestopkald samt stuegangs funktion. Introduktions forløb Alle nyansatte yngre læger får pr. et velkomstbrev ca. 1 md. før opstart. Det indeholder bl.a. nyttige informationer om introduktionsprram, præsentation af elingen, tjekliste for afsnits introduktion, forløbs beskrivelse under ansættelsen på elingen med navn på vejleder/ - e specialeansvarlig overlæge på det/de relevante afsnit, henvisning til vagtplanlægger uddannelsesprram/målbeskrivelse for uddannelses stillingen. Introduktionsforløbet omfatter en fælles sygehusintroduktion (2 dage), efterfulgt af introduktion på elingen efter et fastlagt prram (2 dage), introduktion på afsnit (inkl. superviseret stuegang) (1 dag), følge dagvagt efter tjekliste følge aften/nat vagt. Alle nyansatte læger gennemfører træning med simulator om basal genoplivning ved hjertestop deltager indenfor 1 md. i kursus for avanceret genoplivning. 5

6

7 3.1 Plan for udvikling godkendelse Kompetencemålene, der skal vurderes godkendes er anført i målbeskrivelsen, hvor der angives forslag til læringsmetoder for hver enkelt vurdering. Målbeskrivelsen indeholder desuden en generel beskrivelse af lærings- vurderingsstrategier. (Målbeskrivelse på sst.dk). Indholdet rækkefølgen i nedenstående checkliste er identisk med målbeskrivelsens lb. I dette prram findes anvisning på i hvilke delansættelser hvornår de enkelte mål skal godkendes. Kompetencegodkendelsen er fordelt efter sværhedsgrad, kompleksitet mm. Læringsrammer metoder vælges for den enkelte ansættelse. rnes gennemførelse i det konkrete ansættelsessted er ligeledes beskrevet: CHECKLISTE Mål nummer 9 Patienten med gener fra ørerne /eller halsen Kunne håndtere patienten med symptomer fra ørerne /eller halsen. Kunne informere om høreværn hjælpemidler for nedsat hørelse. Kunne visitere behandle patienten med: Øresmerter Nedsat hørelse Propfornemmelse i øre herunder ørevoks Tinnitus Oten svimmelhed Øregangssmerte 4-6. Akut Fase 2 Fase 3 7

8 Kunne håndtere patienter med symptomer fra hals svælg, herunder kunne behandle visitere patienter med: Synkebesvær Halssmerter Hæshed Hævelser intumesenser på halsen Tør irritativ hoste Stridorøs vejrtrækningsbesvær. Akut Fase 2 Fase Patienten med øjengener Rolle: ekspert. Kunne håndtere patienten med akutte kroniske øjensymptomer. Kunne behandle konjunktivale gener f.eks. infektion allergi. Kunne fjerne overfladiske fremmedlegemer fra cornea behandle abrasio cornea. Kunne visitere patienter med alvorlige øjensygdomme f.eks. iritis akut glaukom. Udføre primær behandling visitation af øjensymptomer, der er en del af underlæggende systemisk sygdom. nr Kunne diagnostisere visitere patienter med: 8

9 Skelen Tørre øjne Gener fra øjenomgivelser Synsforstyrrelser Langsomt prredierende synsnedsættelse. Akut Fase 2 Fase Patienten med mundhuleeller nasalproblemer Rolle: ekspert. Kunne håndtere patienter med symptomer fra mundhulen nasale problemer. Kunne behandle/visitere patienter med: Tandproblemer Kæbeledsgener Spytsten Tunge- slimhindeforandringer Dårlig ånde Mykotisk stomatit. Erkende at systemiske sygdomme kan manifestere sig med symptomer fra mundhulen. 4-6 Kunne behandle/visitere patienter med symptomer fra næsen: Nysen Flåd Blødning Stenose 9

10 Smerter Snorken Søvnapnø Følger efter traumer Sår. Akut Fase 2 Fase Graviditet, fødsel puerperium 1 af 2 Rolle: ekspert. Demonstrere indgående kendskab til den normale graviditet, fødsel, amning barselsperiode. Kunne varetage svangreprofylaktiske undersøgelser efter vejledninger herfor, herunder rådgive vejlede omkring livsstilens betydning for graviditet foster. 4-6 Kunne koordinere samarbejdet omkring den gravide med jordemoder, fødested andre relevante samarbejdspartnere. Kunne risikovurdere graviditeten, herunder informere om prænatal diagnostik, visitere agere på sygelige tilstande såvel præ- som postpartum. Kunne vurdere, rådgive foretage relevant visitation ved tidlige graviditetskomplikationer f.eks. ved blødninger, smerter eller hyperemesis. 10

11 . Akut Fase 2 Fase 3 Rolle: Sundhedsfremmer. 13. Patienten med udslæt Kunne håndtere patienten med hudsymptomer. Kunne skelne de harmløse forbigående hudmanifestationer fra de udrednings- behandlingskrævende symptomer hos børn voksne. Kunne håndtere de almindeligt forekommende hudlidelser. Kunne behandle/visitere kløe. Vejlede om hudpleje forebyggelse af hudlidelser. 4-6 Kunne udrede patienten iværksætte behandling eller visitere hudsymptomer, hvor symptomerne af del af underliggende systemisk sygdom, f.eks. infektionssygdomme, allergiske eller autoimmune manifestationer. 14. Patienten med allergiske symptomer Rolle: ekspert. Kunne håndtere patienter med allergi. Angive undersøgelsesprincipper for lungefunktionsundersøgelse, priktest

12 principper for tolkning af RASTtest/specifik IgE. Ud fra viden om allergiske sygdommes ætioli, patofysioli, symptomatoli forløb, kunne stille en diagnose iværksætte symptomatisk specifik behandling. Evt. viderevisitere mhp. specifik diagnose behandling.. Akut Fase 2 Fase 3 Kunne rådgive om kontaktallergi, herunder have opmærksomhed rettet mod arbejdsbetingede sygdomsfremkaldende forhold. 15. af informati-onsteknolo-gi i almen praksis Rolle. ekspert. Kunne anvende elektroniske patientjournalsystemer for almen praksis i forhold til: Gældende regler om journalføring Udskrivelse af recept- dosisdispensering Udfærdigelse af henvisning af system for tidsstyring af regnskabsrelevante elementer Redegøre for datasikkerhed f.eks. sikring af data i form af backup- antivirusprrammer. ledelse administration af almen praksis

13 . Akut Fase 2 Fase 3 Kunne håndtere udlægning af information om egen praksis på internettet. Rutineret kunne anvende diagnosekodning af journalnotater for at fremme høj kvalitet i patientbehandlingen. Kvalificeret kunne søge informationer om patient- sygdomsrelaterede emner fra relevante opdaterede elektroniske medier. Kende muligheden for elektronisk anvendt monitorering af behandling kvalitetsudvikling i egen praksis, herunder brugen af systematisk dataopsamling indberetninger af utilsigtede hændelser ved hjælp af tidssvarende IT-prrammer. 16. af medicotek-nisk udstyr i almen praksis Rolle: Professionel. Kunne betjene tolke almindelige medicotekniske undersøgelser i almen praksis herunder: Laboratoriemæssige måleinstrumenter Ekg Vitalrafi, herunder reversibilitetstest Tympanometri i re- Struktureret observation af en procedure (KV 4)

14 Kunne håndtere blodprøver korrekt. Have kendskab til kunne følge prram for kvalitetssikring eresultaterne. Rolle: ekspert. lation Deltage i kvalitetskontrol/godkendelse esikkerheden for et måleinstrument i den uddannelsesgivende praksis.. Akut Fase 2 Fase Patienten med behov for forebyggen-de indsats Kunne hjælpe patienten med behov for forebyggende indsats. Kunne redegøre for de specielle forhold, der gør sig gældende for samtalen, som har fokus på livsstilsændringer, herunder at bl.a. patientens uddannelsesniveau sociale situation kan være betydende faktorer for udviklingen af helbredsproblemer. Struktureret observation af en konsultation (KV 2), minimum 2 gange. med henblik på vurdering af refleksionsevne (KV 5)

15 Kunne anvende medicinsk-pædagiske principper i forbindelse med rådgivning vejledning af patienter pårørende. Kunne demonstrere forståelse af patientens egne værdier, forventninger kulturelle baggrund med det formål at styrke patientens evne til egenomsorg. af systematiske refleksive optegnelser.. Akut Fase 2 Fase 3 Kunne udføre forebyggelseskonsultationer for primær, sekundær tertiær profylakse, herunder kunne anvende den motiverende samtale vejlede rådgive angående: Tobak Alkohol Fysisk aktivitet Kost Allergi miljø, herunder arbejdsmiljø Kende til salutenetiske forhold, dvs. læren om sundhedens opståen udvikling. Kunne udføre rejseprofylaktiske konsultationer. Rolle: Sundhedsfremmer. 15

16 18. Forskellige kontaktform-er Kunne håndtere forskellige kommunikationsformer med patienter. Kunne håndtere telefon- konsultationer. Kunne demonstrere, hvordan der i kommunikation rådgivning kan tages højde for henvendelsesmåden. Kunne håndtere den ændrede rollefordeling ved konsultation ved sygebesøg som følge af, at konsultationen foregår i patientens hjem. de generelle kurser (kommunikation). med henblik på vurdering af refleksionsevne (KV 5) Akut Fase 2 Fase 3 Kunne inddrage betydningen af individuelle, samfundsmæssige kulturelle forholds indflydelse på læge-patient-kommunikationen samt på symptompræsentationen, herunder anvendelse af tolk. Skal desuden kunne: Opretholde adækvat kommunikation på trods af afbrydelser Prioritere mellem samtidige arbejdsopgaver Formidle prioriteringen til patienter praksispersonale Mestre omstilling i forhold til ikke-planlagte opgaver. 16

17 Rolle: Kommunikator.. Akut Fase 2 Fase Patienten med smerter i muskler bindevæv Undersøge, udrede behandle patienter med smerter regionalt universelt i bevægeapparatet. Udrede, behandle visitere patienter med godartede non-inflammatoriske bevægeapparatsrelaterede lidelser. Udrede, visitere evt. behandle patienter med mulige inflammatoriske muskel/ bindevævslidelser. Kunne varetage de social- arbejdsmedicinske aspekter, betinget af kroniske smerter fra bevægeapparatet. Kunne erkende fremmende hæmmende psykosociale sociale forhold kunne styrke patientens håndteringsevne. af systematiske refleksive optegnelser. med henblik på vurdering af refleksionsevne (KV 5). 4-6 Kunne rådgive om behandle gener opstået efter idrætsmæssige belastninger skader. Rolle: ekspert 17

18 20. Patienten med ondt i ryggen Kunne behandle foretage relevant visitering af patienter med kronisk rygsmerte. Kunne foretage en rygundersøgelse agere relevant ved objektive fund, især ved alarmsymptomer. Kende symptomer objektive fund ved: Degenerativ ryglidelse herunder diskussygdomme Medfødte ryglidelser Brud Inflammatorisk ryglidelse Rygsmerter sekundære til maligne lidelser Struktureret observation af en procedure (KV 4) Akut Fase 2 Fase 3 Kunne erkende fremmende hæmmende psykosociale forhold kunne styrke patientens håndteringsevne. 21. Den lettere tilskadekomne patient Rolle: ekspert. Kunne håndtere patienter med småtraumer skader. Iværksætte diagnostik behandling af mindre læsioner, herunder kunne: Foretage suturering, tetanusprofylakse infektionsbehandling. i re- nr Godkendes på returdag i denne periode 18

19 Anlægge simpel ledningsblok lokal infiltrationsanalgesi. Diagnosticere skader på kar, nerver sener. Diagnosticere behandle distorsioner, mindre luksationer mindre frakturer hos voksne Diagnosticere behandle distorsioner, mindre luksationer mindre frakturer hos børn Visitere behandle brandsår lation superviseret træning i færdighedslaboratorium.. Akut Fase 2 Fase Patienten med lipotymi Rolle: ekspert. Kunne håndtere patienter med lipotymi. Kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med lipotymi af f.eks. følgende årsager: Kardiovasculære Cerebrale Dehydrering Metabolisk forstyrrelse Medicinbivirkning Forgiftning Anæmi Pludseligt opstået blødning Funktionelle. nr Godkendes på returdag i denne periode 19

20 Kunne iværksætte akut behandling (ilt, i.v. væske, Trendelenburg, genoplivning).. Akut Fase 2 Fase Patienten med dyspnø Rolle: ekspert. Kunne håndtere patienter med dyspnø. Ud fra gældende kliniske vejledninger kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med dyspnø. I udredningen kunne tage højde for pulmonale, kardiale, tromboemboliske, metaboliske, hæmatoliske psykoliske årsager til dyspnø. nr Godkendes på returdag i denne periode 24. Patienten med abdominal smerte Rolle: ekspert. Kunne håndtere patienter med smerter i abdomen. Kunne diagnosticere, behandle eller visitere akutte kroniske smertetilstande i maven f.eks.: Øvre gastroentestinale ulcera Colon irritabile Obstipation Stenudløste smerter fra galdeeller urinveje Psykosomatiske abdominale smertetilstande. nr Godkendes på returdag i denne periode 20

21 Kunne erkende agere på symptomer forenelig med: Mekaniske tarmlidelser Inflammatoriske tarmlidelser Pancreaslidelser Abdominale karlidelser.. Akut Fase 2 Fase Den akut syge patient Rolle. ekspert. Kunne skelne mellem akutte ikke akutte behandlingskrævende tilstande. Kunne diagnosticere foretage relevant behandling visitation ved akutte behandlingskrævende tilstande f.eks.: Svær kredsløbspåvirkning Akut myokardieinfarkt (AKS) Respirationsinsufficiens Kramper Anafylaksi Forgiftning Sepsis/meningitis Påvirket bevidsthedsniveau Apopleksi Akut metabolisk tilstand Rolle: ekspert. superviseret træning i færdighedslaboratorium. undervisning i praksis (f.eks. gennemgang af genoplivningsudstyr nr Godkendes på returdag i denne periode 21

22 26. Patienten med hævet lymfeknude Kunne håndtere patienter med lymfeknudesvulst. Kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med lymfeknudesvulst som bl.a. kan være forårsaget af: Infektionssygdomme Maligne tilstande (f.eks. lymfom, leukæmi, metastaser) Autoimmune sygdomme. procedurer ved livstruende akutte tilstande i pågældende almen praksis) Godkendes på returdag i denne periode. Akut Fase 2 Fase Patienten med blod i afføringen eller afføringsændringer Rolle: ekspert. Kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med blod i afføringen eller afføringsændringer. Herunder at kunne informere om undersøgelser ved hyppige eller alvorlige mavetarmlidelser: Gastrointestinale infektionssygdomme Hæmorider Obstipation Lever/galdeveje/pancreas nr Godkendes på returdag i denne periode 22

23 Medicinbivirkning Colon irritabile Inflammatoriske tarmsygdomme Cancer Fødemiddelintolerans Malabsorptions-sygdomme.. Akut Fase 2 Fase Kunne vejlede om ordinere prævention Rolle: ekspert. Kunne vejlede om de enkelte metoders egenskaber brugbarhed i forhold til livsfaser med respekt for patientens grundlæggende værdier normer. Have overblik over kønssygdommenes ætioli, epidemioli samt udføre relevant vejledning, diagnostik behandling. nr Godkendes på returdag i denne periode På lægens initiativ kunne indlede en dial om præventionsbehov, herunder postkoital prævention opfølgning. Kunne oplægge fjerne spiral. Have indarbejdet egne procedurer for vejledning kontrol af første gangs p-pillebrugere. 23

24 Have kendskab til lovgivningen omkring sterilisation kunne handle ud fra dette.. Akut Fase 2 Fase 3 Kunne informere om følger eventuelle bivirkninger ved sterilisation. Kunne rådgive vejlede kvinder/par, der ønsker en graviditet afbrudt. Have kendskab til lovgivningen omkring provokeret abort. Kunne håndtere ambivalens gennemføre samtaler før endelig beslutning om abort, herunder kunne diskutere fremtidig prævention. Kunne rådgive om medicinsk kirurgisk abort. Kunne gennemføre støttesamtaler efter udført abort. Kunne rådgive årige personer i prævention abort, herunder kende regler for informeret samtykke fortrolighed for denne aldersgruppe. Rolle: Sundhedsfremmer. 24

25 29. Kommunikation med børnefamili-er 30. Patienten med misbrug Kunne anvende passende kommunikation, der sikrer forståelse af relevante helbredsinformationer. Kunne skabe trygge rammer i kommunikation med børnefamilier. Kunne tilpasse dialen til barnets familiens forudsætninger, herunder vurdere, hvornår barnet kan tages med på råd. Kunne vurdere kontakten mellem barn, familie læge kunne agere relevant i forhold til denne vurdering. Rolle: Kommunikator. Kunne håndtere patienter med misbrug. Redegøre for alkohol, vanedannende medicin euforiserende stoffers indvirkning på sundhed sygdom. Redegøre for differentialdiagnoser til stofmisbrug. Konsultationsskema (Struktureret observation af en konsultation (KV 2)), minimum 2 gange. Som den ene observation kan evt. observation fra nummer 7 anvendes. KV2 2 gange KV2 på?? Godkendes på returdag i denne periode. Akut Fase 2 Fase 3 Godkendes på returdag i denne periode Redegøre for årsager til misbrug. Kende de relevante behandlingstilbud, f.eks.: 25

26 Den motiverende samtale Lokale behandlingstilbud Behandling under internat. Akut Fase 2 Fase 3 Redegøre for specifik behandling af alkoholmisbrug, herunder afrusning, abstinensbehandling samt antabusbehandling. Kunne rådgive en patient med et misbrugsproblem udforme en behandlingskontrakt. 31. Den psykotiske patient Rolle: ekspert Kunne håndtere den psykotiske patient. Kunne diagnosticere, samt visitere eller behandle patienter med akut psykose. Kunne indgå i behandlingen af patienter med kroniske psykotiske lidelser i samarbejde med en psykiatrisk behandlingsenhed. Kunne iværksætte tvangsindlæggelse herunder overholde lovgivning udfylde attester korrekt. Rolle: ekspert. undervisning i praksis. nr

27 32. Det febrile barn Kunne håndtere børn med feber. Kunne behandle følgende tilstande: Øvre luftvejsinfektion Otit Tonsillit Pneumoni Gastroenterit Pseudocroup. Kunne diagnosticere behandle recidiverende infektioner langvarig feber. nr Godkendes på returdag i denne periode Akut Fase 2 Fase 3 Kunne identificere symptomer på alvorlige infektionssygdomme/specielle lidelser, der kræver indlæggelse f.eks.: Ledhævelse Påvirket almentilstand Svære kardiopulmonale symptomer Nakke-ryg-stivhed Petekkier Smertetilstande Dehydrering Kunne rådgive om smitteforhold for infektionssygdomme. Kunne udføre klinisk paraklinisk undersøgelse af det febrile barn. 27

28 Kunne vejlede om observation, almindelige sygdomsforløb forholdsregler.. Akut Fase 2 Fase Barnet under 3 måneder Rolle: ekspert. Kunne vurdere behandle spædbørn. Kunne foretage undersøgelse af det nyfødte barn. Kunne foretage relevant undersøgelse visitation ved akut sygdom, herunder infektionssygdomme. nr Godkendes på returdag i denne periode Kunne være opmærksom på forældre barn kontakten. Kunne skelne mellem ukomplicerede behandlingskrævende hudmanifestationer. Kunne behandle hyppigt forekommende problemer f.eks. icterus, arp, trøske, bledermatit ukomplicerede navleproblemer. Kunne udrede visitere børn med fødselslæsioner medfødte misdannelser. Kende kunne tage højde for det for tidligt fødte barns specielle forhold 28

29 problemer.. Akut Fase 2 Fase Barnet med afføringsproblemer Rolle: ekspert. Kunne håndtere børn med ukompliceret akut kronisk diarre, obstipation analgener, herunder: Behandle ukompliceret obstipation Behandle encoprese Behandle tilstande med akut diarre Varetage primær udredning visitation af analgener selv behandle ukomplicerede tilfælde Kunne varetage primær udredning visitation af kronisk diarre. Godkendes på returdag i denne periode 35. Barnet med urenitale symptomer Rolle: ekspert. Kunne varetage primær udredning/diagnostik/visitation af børn med vandladningsgener symptomer fra genitalia. Behandle ukomplicerede urinvejsinfektioner. Behandle inkontinens ufrivillig natlig vandladning. nr Godkendes på returdag i denne periode 29

30 Diagnosticere visitere kroniske urinvejsinfektioner.. Akut Fase 2 Fase 3 Diagnosticere visitere retentio torsio testis. Erkende tegn på nyresygdom. Erkende visitere misdannelser i genitalia. 36. Det gentagne møde med patienten Rolle: ekspert. Kunne håndtere det gentagne møde med patienten som er: Kronisk syg Alvorligt syg/terminal Psykisk syg Kriseramt Diagnostisk uafklaret Misbruger Kunne udnytte de kommunikative kontaktmæssige fordele, der gives ved, at patienten ses over et længere forløb. Kunne støtte patienten i at inddrage dennes netværk sociale liv i behandlingen. Kunne håndtere magtesløshed, tristhed irritation, som det gentagne møde kan af systematiske refleksive optegnelser. gruppebaseret supervision. med henblik på vurdering af refleksionsevne (KV 5)

31 udløse hos lægen, samt kunne italesætte de fordele, som det gentagne møde giver for læge patient. Kunne fastholde egne fysiske psykiske grænser i det gentagne møde med patienten.. Akut Fase 2 Fase Eksternt samarbejde Rolle: Professionel. Kunne samarbejde med statslige, kommunale regionale myndigheder herunder institutioner medarbejdere. Kunne indgå i eksisterende samarbejdsrelationer mellem praksis, sygehusvæsen, lokale speciallæger kommunen. Kunne formulere en grundig problemorienteret henvisning informere patienten om procedurer forholdsregler. Kunne indgå respektfuldt i relevante samarbejdsrelationer anvende både skriftlig mundtlig kommunikation i det socialt-lægelige samarbejde. Dette med respekt for samarbejdspartneres faglige personlige udgangspunkt ekspertise

32 Kunne indgå i tværfaglige teammøder tværfagligt samarbejde. I disse situationer sikre, at patienten opfattes som midtpunkt for drøftelser.. Akut Fase 2 Fase 3 Illustrere kendskab til: Kommunens regionens struktur, institutioner funktioner Arbejdsmarkedsforhold Jobcenter Relevant lovgivning attester. 38. Sundhedsfremme på populations patientniveau Rolle: Leder, administrator samarbejder. Kunne inddrage regionale kommunale tilbud i patientbehandlingen f.eks.: Genoptræningsmuligheder Patientuddannelse n af frivillige i lokalområdet Sundheds- forebyggende tilbud Kende til den kommunale praksiskonsulents arbejdsområde. Kunne agere som problempåpeger i forhold til sundhedsmæssige problemer, der påvirker eller truer gruppebaseret supervision

33 sundheden for den enkelte patient eller grupper af borgere i lokalsamfundet. Demonstrere kendskab til hvordan sundhedsfremmende initiativer i lokalområdet påvirkes.. Akut Fase 2 Fase 3 Kunne handle herpå over for patient, myndighed lokalområde i øvrigt. 39. Kvinden med klimakteriel-le gener Rolle: Sundhedsfremmer. Kunne håndtere patienter, der henvender sig med klimakterielle gener. Kunne udfærdige et udredningsprram for, vejlede evt. behandle klimakterielle gener. Kunne vejlede i, iværksætte kontrollere hormonterapi. Redegøre for klimakteriets fysioli kliniske billede. Kunne diagnosticere visitere kvinder med nedsynkning prolaps af genitalia interna. 1-3 Rolle: ekspert. 33

34 40. Patienten med udflåd eller mistanke om seksuelt overført sygdom Kunne håndtere patienter med udflåd, uretritsymptomer eller mulig eksposition for seksuelt overført sygdom. Kunne vejlede i forebyggelse af veneriske sygdomme. Kvinder: Kunne skelne mellem normale patoliske fund ved en gynækolisk undersøgelse, herunder kunne foretage relevante prøver, såsom podninger, andre diagnostiske tests smear til cytolisk undersøgelse. Struktureret observation af en procedure (KV 4).. Akut Fase 2 Fase Kunne informere patienten om fund. Kunne redegøre for den kvindelige cyklus, graviditets- aldersindflydelse på den normale vaginale sekretion. Kunne vejlede om relevant hygiejne. Kunne vurdere normalt vaginalt udflåd. Kunne diagnosticere, behandle visitere patolisk vaginalt udflåd. 34

35 Kunne diagnosticere, behandle visitere ved symptomer på: Vaginit Cervicit Salpingit Intrauterin infektion.. Akut Fase 2 Fase 3 Mænd: Kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med udflåd, uretritsymptomer eller mulig eksposition til seksuelt overført sygdom, herunder kunne foretage relevante prøver. 41. Patienten med vaginal blødnings-forstyrrelse Rolle: ekspert. Kunne vurdere, diagnosticere behandle kvinder med blødningsforstyrrelser. Kunne redegøre for kvinders normale cyklus/blødningsmønster i forskellige livsfaser. Redegøre for abnorme blødningers terminoli mulige årsager hertil. Kunne diagnosticere, behandle visitere abnorme blødninger, herunder udvise opmærksomhed over for

36 potentielt neoplastisk betinget blødning.. Akut Fase 2 Fase 3 Kunne vejlede i, iværksætte kontrollere hormonterapi, herunder hormonspiral. 42. Patienten med ondt i brystet Rolle: ekspert. Kunne håndtere patienter med brystsmerter. Kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med brystsmerter f.eks.: Iskæmisk hjertesygdom Torakale facetledssyndromer Myene torakale forandringer Dyspepsi Costafrakturer Alvorligere lungesygdomme f.eks. pneumothorax, emboli eller lungetumorer nr Kunne anvende evidensbaserede vejledninger i behandling opfølgning af patienter med iskæmiske hjertesygdomme. 43. Patienten med symptomer fra mammae Rolle: ekspert. Kunne håndtere patienter med lidelser relateret til mammae. Kunne udføre mammapalpation. nr. 6 (fokuseret ophold)

37 Kunne diagnostiserere, behandle visitere relativt hyppigt forekommende lidelser symptomer fra mamma, f.eks: Infektion Hudforandringer Smerter Tumor Gynækomasti hos mænd drenge Mammahypertrofi Rolle: ekspert. fokuseret ophold. (fokuseret ophold). Akut Fase 2 Fase 3 37

38 44. Patienten med uroliske klager Kunne håndtere patienter med akutte kroniske urinvejsklager. Kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med hyppige urinvejssymptomer f.eks.: Hæmaturi Dysuri Pollakisuri Urinretention Inkontinens Kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med: Urinvejsinfektioner Stensygdomme Prostata- testissygdomme nr Godkendelse ved Kunne rådgive om hjælpemidler til inkontinente. Kunne informere om, vejlede i vurdere et væske/vandladningsskema. Kunne varetage kontrol af kateter behandlede patienter, herunder kunne skifte uretral- topkateter. Kunne varetage kontrol af patienter med recidiverende urinvejsinfektioner. Rolle: ekspert. 45. Patient med symp- Kunne håndtere patienter med karrelaterede lidelser. nr

39 tomer på perifer karlidelse Kunne differentiere mellem arteriøse venøse lidelser. Kunne diagnosticere, behandle/visitere patienter med mulig perifer karlidelse f.eks.: Smerter i underekstremiterne Varicer Ensidigt kruralt ødem Ulcus cruri Dyb venetrombose.. Akut Fase 2 Fase Barnet med luftvejs-symptomer Rolle: ekspert. Kunne varetage primær udredning behandling af børn med symptomer fra øvre luftveje lunger. Kunne diagnosticere fremmedlegeme i lunger øvre luftveje. Kunne primært udrede visitere børn med hjertemislyd/takykardi. Kunne primært udrede visitere børn med dyspnø/hoste. Kunne rådgive om allergiprofylakse. nr Kunne udrede, iværksætte behandling kontrol af allergi. Kunne udrede, iværksætte behandling kontrol af astma. 39

40 . Akut Fase 2 Fase 3 Kunne udrede ved recidiverende luftvejsinfektioner. 47. Graviditet, fødsel puerperium 1 af 2 Rolle: ekspert. Demonstrere indgående kendskab til den normale graviditet, fødsel, amning barselsperiode. Kunne varetage svangreprofylaktiske undersøgelser efter vejledninger herfor, herunder rådgive vejlede omkring livsstilens betydning for graviditet foster. 4-6 Kunne koordinere samarbejdet omkring den gravide med jordemoder, fødested andre relevante samarbejdspartnere. Kunne risikovurdere graviditeten, herunder informere om prænatal diagnostik, visitere agere på sygelige tilstande såvel præ- som postpartum. Kunne vurdere, rådgive foretage relevant visitation ved tidlige graviditetskomplikationer f.eks. ved blødninger, smerter eller hyperemesis. Rolle: Sundhedsfremmer. 40

41 48. Barnet med symptomer fra centralnervesystemet Kunne håndtere børn med hovedpine, kramper andre symptomer fra CNS. Kunne diagnosticere behandle ukompliceret hovedpine. Kunne iværksætte akut behandling ved kramper. Kunne primært udrede visitere børn med forsinket psykomotorisk udvikling. Kunne primært udrede visitere børn med kompliceret hovedpine anfaldsfænomener. nr Akut Fase 2 Fase Kunne primært udrede visitere børn med adfærdsforstyrrelser Indlæringsvanskeligheder. 49. Barnet med gener fra bevægeapparatet Rolle. ekspert. Kunne primært udrede visitere børn med: Halten Foddeformiteter Ekstremitets- rygsmerter Ledsmerter Hoftelidelser. Rolle: ekspert. nr

42 50. Det socialt utilpassede barn Kunne varetage primær udredning, visitation rådgivning i forhold til det socialt utilpassede barn. Kunne primært udrede visitere børn samt give information til forældre med: Hyperaktive børn Børn med usædvanlig/bekymringsvækkende adfærd Triste/stille børn Børn med opmærksomhedsforstyrrelser. Gruppebaseret supervision. med henblik på vurdering af refleksionsevne (KV 5). 5. Akut Fase 2 Fase Barnet med udviklings-forstyrrelse eller trivselsproblem Rolle: ekspert. Kunne varetage primær udredning behandling af børns trivsel/udvikling. Kunne vejlede ved adipositas. Kunne handle ved tegn på dårlig trivsel ved dårlig kontakt mellem barn voksen. nr Kunne vurdere visitere tidlig eller sen pubertetsudvikling. 42

43 Kunne erkende visitere ved vækstforstyrrelser. Kunne udrede visitere ved træthed inaktivitet.. Akut Fase 2 Fase Det truede barn Rolle: ekspert. Kunne identificere børn, der er truet psykisk, socialt eller somatisk samt deltage i samarbejdet om det truede barn. Kunne erkende psykiske, sociale somatiske faktorer, der udgør en risiko for barnets trivsel/udvikling. Kunne handle på mistanke om vold, omsorgssvigt eller seksuelt misbrug f.eks. ved uforklarlige frakturer kropsnære hæmatomer. Kunne handle ud fra sociallovgivning etiske overvejelser vedrørende børn. Kunne indgå i samarbejde om det truede barn. af systematiske refleksive optegnelser. gruppebaseret supervision. nr. 5. med henblik på vurdering af refleksionsevne (KV 5) Redegøre for støttemuligheder til børn med syge/socialt belastede eller misbrugende forældre. 43

44 Rolle: ekspert.. Akut Fase 2 Fase Barnet med ondt i maven Kunne varetage primær udredning/visitation af børn med mavepine. Kunne iværksætte udredningsprram for mavesmerter, såvel somatiske som psykosomatiske. Kunne håndtere barnet med spædbarnskolik, samt informere barnets forældre. Kunne håndtere det alment upåvirkede barn med tilbagevendende smerteklager. nr Det kronisk syge barn Rolle: ekspert. Kunne varetage omsorg for kontrol af kronisk syge børn. Erkende handle på forværring /eller compliancesvigt. Kunne fastholde kontakten med familien under et barns langvarige sygdomsforløb. Kunne koordinere sygdomsforløb i samarbejde med sygehuseling, patient familie. nr

45 Være opmærksom på andre søskendes den øvrige families trivsel ved ressourcekrævende sygdom.. Akut Fase 2 Fase 3 Kunne håndtere mistanke om genetisk lidelse foretage basal rådgivning visitation. Kunne søge relevant, opdateret viden om udredning, hyppige problemer behandlingsmuligheder vedrørende børn med specifikke lidelser, som forekommer i den aktuelle praksis. Kunne yde støtte til familier med børn med sjældne sygdomme. 55. Patienten med ondt i et eller flere led Rolle: ekspert. Kunne håndtere patienter med smerter i led. Kunne foretage relevant fokuseret anamnese ledundersøgelse agere relevant på alarmsymptomer. Kunne varetage primær udredning, behandling visitation af patienter med akutte eller kroniske ledsmerter, herunder patienter med: superviseret nr

46 Ledsmerter uden specifik ledaffektion (artralgier) Degenerative ledlidelser herunder artrose Inflammatoriske ledlidelser herunder reumatoid artrit Infektiøse ledlidelser Reaktive ledlidelser Ledsmerter sekundære til maligne sygdomme. træning i færdighedslaboratorium.. Akut Fase 2 Fase 3 Kunne foretage ledpunktur evt. aspiration samt medicininjektion i et af kroppens større led f.eks. skulder eller knæ. Indgå i et samarbejde med reumatol om monitorering af patienter med kroniske inflammatoriske sygdomme, herunder kende bivirkninger forholdsregler ved hyppigt anvendte behandlingsformer (shared care). 56. Den gamle patient Rolle: ekspert. Kende til de særlige forhold, der gør sig gældende for den gamle patient herunder multimorbiditet, faldtendens, funktionstab, psykoliske sociale problemer. i re- nr

47 Kunne varetage udredning, diagnostik behandling af den gamle patient med fokus på f.eks.: Funktionstab Polyfarmaci Medicinering med præparater med uhensigtsmæssige bivirkninger Smertebehandling Obstipation Inkontinens Iatren betingende symptomer Syns- høresvækkelse Sorg tristhed. lation. Akut Fase 2 Fase 3 Kunne varetage forebyggende tiltag hos gamle patienter f.eks: Forebyggelse af faldtraumer Vejlede i kost- vitaminbehov Vejlede i alderssvarende motion fysisk aktivitet Styrke compliance Udføre forebyggende hjemmebesøg. 57. Den forvirrede patient Rolle: ekspert. Kunne udrede den konfuse/forvirrede/delirøse patient, med fokus på diagnostik af Depression nr

48 Demens, herunder udredning kunne redegøre for forskelle i kliniske symptomer objektive fund ved primær sekundær demens Somatisk delir hos ældre Konfusion induceret af medicin eller alkohol Kunne anvende relevant psykometrisk test, herunder kende den anvendte tests begrænsninger.. Akut Fase 2 Fase Patienten med seksuelle problemer Rolle: ekspert. Kunne håndtere patienter med seksuelle problemer. Kunne afhjælpe fysiske gener hos den kvindelige patient ved seksuelle gener betinget af organiske forandringer. Kunne koble præventionsvejledning med åbenhed for samtale om seksuelle funktioner/dysfunktioner. Kunne tale med patienten om den seksuelle formåen i forskellige aldre kunne sætte seksualiteten ind i en sammenhæng med patientens livssituation i øvrigt

49 Kunne tale med den kvindelige patient/parret om seksuelle problemer evt. anvise yderligere muligheder for hjælp støttende samtale.. Akut Fase 2 Fase 3 Kunne tale med den mandlige patient/parret om impotens, kunne differentiere mellem forskellige former kunne anvise behandlingsmuligheder. Kunne tale med patienten om seksualitet seksuelle problemer vurdere, hvorvidt der er tale om normale variationer eller sygelige tilstande evt. anvise behandlingsmuligheder. 59. Patienten med neuroliske symptomer Rolle: ekspert. Kunne håndtere patienter med neuroliske symptomer. Undersøge, visitere håndtere patienter med: Pareser Kramper Tremor Paræstesier Sansetab Neurene smerter Knitive forstyrrelser. I samarbejde med en neurolisk eling kunne håndtere patienter Struktureret observation af en konsultation (KV 2)

50 med neuroliske sygdomme f.eks. migræne, apoplexia cerebri, epilepsi, parkinsonisme, dissemineret sklerose, organiske psykosyndromer.. Akut Fase 2 Fase 3 Kende til regler om anvendelse af motorkøretøj til neuroliske sygdomme. 60. Patienten med hovedpine 61. Patienten med svimmelhed Rolle: ekspert. Kunne håndtere patienter med hovedpine. Kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med hovedpine f.eks. som følge af: Spændingshovedpine Medicininduceret hovedpine Migræne Intrakranielle processer Anden akut behandlingskrævende hovedpine. Rolle: ekspert. Kunne håndtere patienter med svimmelhed. Kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med svimmelhed af både somatiske psykoliske årsager f.eks.: af videns- nr

51 Benign stillingsbetinget svimmelhed Lidelser i nær balance organet Kardiovasculær lidelse Metaboliske årsager Elektrolytforstyrrelser Cervikale dysfunktioner Ortostatisk svimmelhed Medicinbivirkninger Misbrug Psykoliske årsager søgning. Akut Fase 2 Fase Patienten med spiseforstyrrelse Rolle: ekspert. Kunne håndtere patienter med spiseforstyrrelser. Kunne diagnosticere visitere patienter med spiseforstyrrelser. Kunne indgå i behandlingen af patienter med spiseforstyrrelser evt. i samarbejde med en psykiatrisk behandlingsenhed. 6-9 Kunne anvende relevant viden i visitationen af patienter med forskellige former for spiseforstyrrelser Rolle: ekspert. 51

52 63. Den triste eller agiterede patient Kunne håndtere patienter med depressionslignende symptomer. Kunne skelne mellem eksistentielle reaktioner som f.eks. sorg, krise, stress behandlingskrævende depression. Kunne diagnosticere depression, iværksætte behandling følge forløb i praksis. Kunne diagnosticere fødselsdepression depression opstået efter alvorlig somatisk sygdom. Kunne anvende en relevant psykometrisk test, herunder forholde sig til testens styrker svagheder. gruppebaseret supervision.. Akut Fase 2 Fase Kunne foretage relevant visitation ved alarmsymptomer /eller utilstrækkelig behandlingsrespons. Demonstrere evne til at rumme /tackle forstå vrede, samt ække den tilgrundliggende årsag. Kunne varetage primær vejledning ved eksistentielle reaktioner stresstilstande. 52

53 . Akut Fase 2 Fase 3 Kunne diagnosticere give relevant behandling til patienter med stressrelaterede tilstande. 64. Patient med angstsymptomer Rolle: ekspert. Kunne håndtere patienter med angst. Kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med angstsymptomer som f.eks.: Panikangst Generaliseret angst Obcessive Compulsive Disorder Fobiske angsttilstande Belastningsreaktion PTSD Angstsymptomer der indgår i en depression nr Den socialt utilpassede patient Rolle: ekspert. Kunne håndtere socialt utilpassede personer. Kunne håndtere socialt utilpassede personer med en opmærksomhed på, at disse personer kan have en underliggende psykisk eller somatisk sygdom. Gruppebaseret supervision. i re- Godkendelse ved

54 Have kendskab til de forskellige typer af personlighedsforstyrrelser. lation. Akut Fase 2 Fase 3 Kunne visitere eller diagnosticere patient med mulig personlighedsforstyrrelse. Kunne behandle håndtere diagnosticerede patienter med en personlighedsforstyrrelse deltage i den socialmedicinske behandling vurdering af f.eks. erhvervsevne, ofte i samarbejde med andre relevante faggrupper. gruppebaseret supervision. Kunne agere på viden om, at marginaliserede gruppers levevilkår har betydning for muligheder for lægelig behandling af dem. 66. Patienten med uforklarede symptomer Rolle: ekspert. Kunne udrede håndtere patienten med funktionelle symptomer. I mødet med den diagnostisk uafklarede patient; kunne rumme den faglige usikkerhed på hensigtsmæssig vis. Kunne genkende sygdomsmønstre af både enkelt organ (gasrointestinale med henblik på vurdering af refleksionsevne (KV 5)

55 kardiopulmononale, muskuloskeletale eller almene symptomer) type flere organtyper, der ikke bedre kan forklares ved traditionelt defineret somatisk eller psykiatrisk sygdom, samt kunne diagnosticere helbredsangst. Kunne foretage relevant differentialdiagnostisk udredning uden at medvirke til sygeliggørelse af patienten. Kunne udrede håndtere funktionelle symptomer lette tilfælde af funktionelle lidelser så de ikke kronificeres. af systematiske refleksive optegnelser. Gruppebaseret supervision.. Akut Fase 2 Fase 3 Kunne gå i dial med patienten om kompleksiteten i disse symptomer, herunder at hjælpe patienten til at korrigere unødig bekymring vedligeholdende sygdomsadfærd samt inddrage relevante forklaringsmodeller specifikke behandlingstiltag. 67. Patienten med diabetes mellitus Rolle: ekspert. Kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med diabetes mellitus 1 2. Herunder: Opstarte justere behandlingen af type 2-diabetes nr den stukturerede

56 Justere behandling af type 1-diabetes Behandle hyper- hyplykæmi Behandle co-morbiditet f.eks., hypertention hyperlipidemi Diagnosticere diabetiske senkomplikationer Foretage relevant visitation ved diabetisk ketoacidose Rådgive om patientuddannelse i primær- eller sekundærsektor Styrke diabetespatientens mestringsevne, egenomsorg livskvalitet Følge diabetes patienter i almen praksis efter evidensbaserede vejledninger undervisning i praksis.. Akut Fase 2 Fase Den kroniske patient II Rolle: ekspert. Kunne håndtere patienter med kronisk sygdom; etablere vedligeholde kontakten monitorere justere behandling i takt med sygdomsudvikling, inden for følgende sygdomsgrupper: Iskæmisk hjertesygdom Hypertension Astma KOL Myksødem/Tyreotoksikose Reumatoliske lidelser undervisning i praksis. nr

57 Osteoporose Demens Apopleksi Adipositas. Kunne indgå i tværfagligt samarbejde omkring den kroniske patient kunne påtage sig opgaven som tovholder.. Akut Fase 2 Fase 3 Kunne håndtere manglende compliance. Kunne håndtere skismaet mellem den ideale den mulige behandling i det enkelte patientforløb. Kunne understøtte egen omsorg. Kunne foretage samtale mhp. at styrke den personlige motivation. 69. Den trætte patient Rolle: ekspert. Kunne håndtere patienter med træthed. Kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med træthed eksempelvis som følge af: e tilstande (f.eks. anæmi, myxødem, Mb cordis,

58 nyrelidelser, reumatoliske lidelser, søvnapnø, bivirkning til anden behandling mangel tilstande) Maligne lidelser Psykosociale årsager (f.eks. belastningssyndrom, medicinsk uforklarlig sygdom, alkohol medicinmisbrug, depression). Akut Fase 2 Fase Patienter med ødemer patienter med vægttab Rolle: ekspert. Kunne håndtere patienter med ødemer /eller patolisk vægttab. Kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med ødemer f.eks.: Kardiovaskulære sygdomme Nyrelidelser Immobilisation Leverlidelser/ascites Hypotyreose Infektioner/tromboflebitter Medicinbivirkning Allergi (Quincke) Nutritivt betingede ødemer nr Kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med vægttab f.eks.: Maligne lidelser Anoreksi Diabetes mellitus 58

59 Hypertyreose Malabsorption. Akut Fase 2 Fase Patienten med malign lidelse Rolle: ekspert. Kunne indgå i behandlingen af patienter med cancersygdomme. Kunne varetage primær udredning af patienter med symptomer på mulig malign sygdom. Kende til lokale prædefinerede udredningsforløb ved alarmsymptomer. Håndtere klinisk mistanke om malign lidelse ved mindre oplagte symptombilleder. Kunne informere velafbalanceret om sandsynlig eller diagnosticeret malign lidelse. Kunne udføre støttende samtale overfor patient i krise. af systematiske refleksive optegnelser. med henblik på vurdering af refleksionsevne (KV 5). 6-9 Være opdateret om genetiske dispositioner til malign lidelse kunne informere herom. Kende til etiske dilemmaer ved screening for genetisk disposition til alvorlig 59

60 sygdom.. Akut Fase 2 Fase 3 Kunne håndtere bivirkninger, infektioner eller andre følgesygdomme hos ikke indlagte patienter i forbindelse med cancerbehandling. Kunne indgå i kontrollen af patienter med langvarig cancer sygdom. Kunne håndtere terminalt syge patienter herunder: Etablere, indgå i evt. lede et tværfagligt samarbejde omkring den terminale patient i eget hjem Håndtere døende menneskers fysiske, psykiske, sociale eksistentielle behov Varetage palliationen af de hyppigste symptomer i et uhelbredeligt sygdomsforløb Vejlede patient pårørende om de sociale hjælpemuligheder i forbindelse med palliative forløb 72. Samarbejde ledelse i almen praksis Rolle: ekspert. Kunne håndtere samarbejde have kendskab til ledelse internt i praksis. Redegøre for formål med indhold af: ledelse administration af almen praksis

61 Information fra praksis til patienterne Medarbejderudviklingssamtaler (MUS) Kollegiale vedtægter for læger Samarbejdsaftaler kontrakter Kende til: Ledelsesprincipper Rettigheder pligter som arbejdsgiver Personaleforhold herunder overenskomster ansættelse Principper for delegering af opgaver ansvar til personale Udvikling af personalepolitik Uddannelse af personale Arbejdspladsvurdering Konflikthåndtering Begreber regler om sikkerhedsorganisationen de generelle kurser (ledelse administration).. Akut Fase 2 Fase 3 Deltage i Interne konferencer Personalemøder, herunder udarbejde dagsorden være mødeleder samt skrive referat Interessentskabsmøder/ejermøder Medarbejderudviklingssamtaler 61

62 Rolle: Leder, administrator samarbejder.. Akut Fase 2 Fase Økonomisk praksisdrift Kende til principper for økonomisk drift af almen praksis, herunder kende til Budgetlægning regnskab Regler for bføring Indtægter i almen praksis Omkostninger i almen praksis Forhold vedrørende køb salg af praksis herunder goodwill, inventar, bygninger finansieringsmuligheder Forsikringsforhold i almen praksis, herunder forsikring vedrørende arbejdsskade lægeansvar ledelse administration af almen praksis Kunne redegøre for forskellige praksisformer, ejerformer kontrakter. Deltage i interne regnskabsmøder. 74. Praksisdrift Rolle: Leder, administrator samarbejder. Kende til den almindelige drift af praksis. Kunne anvende gældende overenskomst for praksisdrift, herunder kende til ledelse administration af almen praksis

63 anvendelsen af 93-opgørelser, afregning med kontoret for Primær Sundhed i regionen gennemgang af returregninger.. Akut Fase 2 Fase 3 Kunne demonstrere viden om sammenhængen mellem praksis' målsætninger den praktiske indretning af klinikken, herunder betydningen af klinikkens parakliniske funktioner. Kunne ordinere medicin under hensyntagen til bevidsthed om prisfastsættelse. Kunne illustrere anvendelse af rekommendationslister medicindatabase f.eks. Ordiprax. Kunne angive indkøbsmuligheder af medicin artikler til anvendelse i praksis, herunder kunne sammensætte relevant indhold i egen lægetaske. Kunne anvende anbefalede standarder for hygiejne i praksis. Kunne strukturere egen arbejdsdag. Rolle: Leder, administrator samarbejder. 63

64 75. Anmeldel-sespligt 76. Etik tavshedspligt Kunne handle ud fra regler om anmeldelses- underretningspligt. Kunne anmelde: Arbejdsbetinget lidelse/ulykke Lægemiddelbivirkning Anmeldelsespligtige sygdomme Utilsigtet hændelse Anmeldelse til patientskadeforsikringen Kunne foretage underretning i tilfælde med omsorgssvigt. Rolle: Professionel. Kunne håndtere lægens etiske rolle etiske dilemmaer. Kunne håndtere dilemmaet mellem rollerne som patientens advokat, sundhedsvæsenets ressourceforvalter som klinisk evidendsbaseret beslutningstager. Kunne håndtere situationer, hvor der opstår konflikt mellem patientens autonomi lægens retssikkerhed - herunder anvendelse af Lov om lægers tavshedspligt. af systematiske refleksive optegnelser. med henblik på vurdering af refleksionsevne (KV 5).. Akut Fase 2 Fase

65 Kunne håndtere anmodning om journaldata til tredjepart f.eks. et forsikringsselskab. Kunne håndtere det etiske dilemma med modstridende ønsker interesser hos medlemmer af samme familie. Kunne italesætte handle i forbindelse med hændelser, hvor der forekommer diskriminerende eller undertrykkende adfærd over for patienter eller personale. gruppebaseret supervision.. Akut Fase 2 Fase 3 Kunne håndtere medvirken i politiets efterforskning. 77. Tovholder-funktionen Rolle: information - Kunne varetage en koordinerende funktion i patientbehandlingen. Kende principperne for det samarbejde, der er én af forudsætningerne for at opnå et godt patientforløb. Kunne reflektere over epikriser notater fra ambulante forløb planlægge det videre patientforløb. Kunne reagere adækvat på abnorme undersøgelsesresultater, ud fra faglige samfundsøkonomiske af systemati- med henblik på vurdering af refleksionsevne (KV 5)

66 forhold visitere patienter til optimal behandling. Udvise evne vilje til at agere som tovholder/nøgleperson for patienter, herunder lede koordinere et patientforløb, genkende den praktiserende læges rolle ansvar. ske refleksive optegnelser.. Akut Fase 2 Fase Teoretiske forståelses-rammer Rolle: Leder, administrator samarbejder. Kende forskellige praktiske teoretiske forståelsesrammer, som er knyttet til forskellige videnskabelige metoder f.eks.: Patientperspektiv kontra lægeperspektiv Biomedicinsk Sociokulturel Psykolisk Eksistentiel Patenetisk Erkende, at viden er dynamisk tids- kontekstafhængig, kunne demonstrere en analytisk, kritisk tilgang til specialets videns- erfaringsgrundlag. forskningstræning. nr. 7. med henblik på vurdering af refleksionsevne (KV 5), evt. kan nummer 80 indgå i samtalen. 7 (forskningstræning) 1-3 Kunne reflektere over, hvordan forskellige teoretiske forståelsesrammer giver nye handlemuligheder i praksis. 66

67 . Akut Fase 2 Fase 3 Rolle: Akademiker. 79. Personlig uddannelse udvikling Kunne demonstrere forståelse for, at livslang læring udvikling er en forudsætning for klinisk virke som praktiserende læge, herunder forstå påvirkninger fra egne følelser, egen adfærd etik, som betydende faktorer for en god balance mellem arbejds- privatliv. Demonstrere forståelse for nødvendigheden af at afsætte tid ressourcer til personlig faglig udvikling, hvordan dette er en forudsætning for kvalificeret lægefaglighed, at det modvirker udbrændthed. forskningstræning. undervisning i praksis. med henblik på vurdering af refleksionsevne (KV 5) Kunne planlægge eget efteruddannelsesforløb. I planlægningen kunne inddrage anvendelsen af elementer som: Audit Selvrefleksion Utilsigtede hændelser Egne styrker svagheder Eget faglige niveau Læringsstrategier læringsstil Nødvendige ressoucer tidsmæssigt personligt. 67

68 Kunne registrere egne uddannelsesaktiviteter.. Akut Fase 2 Fase Kvalitetsud-vikling forskning Rolle: Akademiker. Kunne angive principperne for formålet med kvalitetsudvikling medicinsk teknolivurdering. Kunne angive de almindeligste videnskabelige metoder, deres styrker svagheder kunne vælge metode afhængig af formålet, herunder være opmærksom på, at kliniske vejledninger ofte ikke inkluderer alle relevante faktorer (f.eks. etnicitet socialgruppe som risikofaktorer). forskningstræning. nr. 7. med henblik på vurdering af refleksionsevne (KV 5), evt. hvor mål behandles samtidigt. 7 (forskningstræning) 9-12 Kunne angive principperne for udfærdigelsen af en protokol kunne gennemføre enten et litteraturstudium eller et forsknings-/kvalitetsudviklingsprojekt under vejledning. Kunne formulere formål med et projekt på baggrund af et problem i samarbejde med tutor. Kunne omsætte undren til konkret problemformulering. 68

69 Kunne præsentere/formidle egne resultater tage stilling til deres kliniske relevans.. Akut Fase 2 Fase 3 Kunne undersøge om problemer kan løses på baggrund af eksisterende viden. Kunne medvirke til kvalitetsudvikling i praksis. 81. Når professional-ismen udfordres Rolle: Akademiker. Kunne håndtere klagesager, herunder kunne reflektere over læringspotentialet i disse. Demonstrere evne til at indrømme forklare fejl over for patienter pårørende. Kunne demonstrere, hvordan fejl kan bidrage til læring. Kunne håndtere utilsigtede hændelser egen suboptimale niveau konstruktivt, herunder kunne iværksætte relevant opfølgning indberetning. Kunne håndtere trusler. af systematiske refleksive optegnelser. gruppebaseret supervision. med henblik på vurdering af refleksionsevne (KV 5)

70 Have kendskab til de kollegiale netværk evt. egen andres benyttelse af disse.. Akut Fase 2 Fase 3 Kunne indgå i et sådant netværk, udvise åbenhed overfor dial erfaringsudveksling. 82. Udvikling af klinisk praksis Rolle: Professionel. Kunne tilegne sig ny viden kritisk vurdere denne på baggrund af forståelse for fejlkilder begrænsninger. Have kendskab til evidensbaseret viden DSAM's kliniske vejledninger. Kunne analysere struktur, proces resultater af egen klinisk praksis. Kunne anvende implementeringsstrategier, der aktivt iværksætter fastholder forandringer i egen praksis under kritisk hensyntagen til relevans gyldighed. Kunne etablere vedligeholde et system til opbevaring genkaldelse af viden til brug for den kliniske praksis. ledelse administration af almen praksis

71 Drøfte nedenstående strategier til ændring af klinisk adfærd i praksis implementering af ny viden: Kollegial erfaringsudveksling Fastsættelse af behandlingsmål Kursusaktivetet i praksis Smågruppebaseret efteruddannelse.. Akut Fase 2 Fase 3 Kunne iværksætte forandringsprojekter f.eks. efter PDSA-metoden (plan-do-study-act) eller tilsvarende. 83. Patienten, der konsulterer lægen efter kl 16 Rolle: Akademiker. Kunne indgå i den uddannelsesgivende regions lægevagt, herunder: Indgå i et kollegialt samarbejde i vagten Varetage funktionen som konsultationslæge, kørende læge visiterende læge i lægevagten Prioritere tid opgaver i vagten Redegøre for de overordnede overenskomstmæssige forhold for vagten Handle efter den lokale vagtinstruks. Lægevagtkursus, som afholdes regionalt jævnfør DSAMs anbefalinger det antal minimumsvagter, som anført på kvalifikationskort 7. nr Godkendes måned

72 84. Den almenmedicinske tilgang Rolle. ekspert. Kunne demonstrere en almenmedicinsk tilgang til kliniske problemer. Kunne forholde sig professionelt til problemstillinger, hvor lægens måske fagets teoretiske vidensgrundlag er sparsomt. Kunne foretage relevant videnssøgning i kliniske situationer. med henblik på vurdering af refleksionsevne (KV 5).. Akut Fase 2 Fase Udvise en pragmatisk tilgang til klinisk problemløsning i samarbejde med patienten på basis af tilgængelig viden klinisk erfaring. Kunne drøfte faglig usikkerhed konstruktivt med kollegaer med patienten. Kunne indgå konstruktivt i faglig erfaringsudveksling i praksis gruppebaseret efteruddannelse. Være bevidst om almenmedicinerens rolle i sundhedsvæsenet samfundet. af systematiske refleksive optegnelser. gruppebaseret supervision. Rolle: Professionel. 72

73 3.2 Kort beskrivelse af læringsmetoder samt hvordan de anførte vurderingsmetoder skal anvendes på det enkelte ansættelsessted Almen praksis, fase 1 : Som anført i målbeskrivelsen r: 2 4 (observation af hhv. konsultation procedure) gennemføres regelmæssigt gennem forløbet, så én af de 2 anvendes ca. hver 2. uge. Det er tanken, at brugen af disse 2 metoder dels skal tjene til at styrke den løbende udvikling af lægens færdigheder generelt, dels til brug for vurdering i forbindelse med godkendelse af de enkelte De vurderinger, der foretages i fase 1 kan evt. så indgå ved godkendelse af r i fase 2. Hospitalsansættelser: : Som anført i målbeskrivelsen Kompetencevurdering: Afdelingerne er ansvarlig for at godkende dele af målene. Sygehuselingerne skal bidrage til løbende udfyldelse af de relevante kvalifikationskort, da disse skal medbringes på returdagene til endelig godkendelse af mål, idet samtlige mål skal godkendes endeligt i almen praksis. 3.3 Obligatoriske kurser forskningstræning Specialespecifikke kurser Disse er nationale er beskrevet i målbeskrivelsen ( organiseres via DSAM. Se mere på speam.dk Generelle kurser De generelle kurser er overordnet beskrevet i målbeskrivelsen. Kurserne udmøntes planlægges hovedsageligt regionalt, af det regionale videreuddannelsessekretariat af Sundhedsstyrelsen. Der er derfor forskel på kursernes opbygning varighed samt tilmeldingsprocedure. Lægen skal selv holde sig orienteret om de regionale vilkår, inklusiv vilkår for tilmelding. Link: kurser Forskningstræning Forskningstræningsmodulet er placeret i fase 2. Du finder mere information om indhold, tilmelding mv. på forskningstræning 4. Uddannelsesvejledning Under ansættelsen skal der gives uddannelsesvejledning som anført i målbeskrivelsen (kan ses her). Ansættelse i praksis, fase 1, 2 3: Organisering af den lægelige videreuddannelse Den daglige vejledning varetages af tutor i den praksis, hvor du er ansat. Både tutorer uddannelseslæger kan derudover søge råd vejledning hos den lokale uddannelseskoordinator eller PKL (postgraduat klinisk lektor). 73

74 Diverse information om uddannelsen, herunder råd redskaber til vejledningen findes på dsam.dk Rammer for uddannelsesvejledning, uddannelsesplan, supervision klinisk vejledning: Der henvises til praksisbeskrivelsen for din praksis. Sygehus ansættelser eling, Holbæk Sygehus: Organisering af den lægelige videreuddannelse: Henvises til Afdelingsbeskrivelse, medicinsk eling, Holbæk Sygehus S Rammer for uddannelsesvejledning: Henvises til Afdelingsbeskrivelse, medicinsk eling, Holbæk Sygehus S Udarbejdelse af uddannelsesplan Individuel udannelsesplan udarbejdes inden for 2 3 uger efter opstart på eling, Holbæk Sygehus danner grundlag for Introduktionssamtalen med vejlederen. Bilag A AP udfyldes sendes sammen med kopi af uddannelsesplanen til den uddannelsesansvarlige overlæge. Der foretages efterfølgende r x 1/md., hvor planen justeres. Bilag B BP udfyldes sendes sammen med kopi af uddannelsesplanen til den uddannelsesansvarlige overlæge. Supervision klinisk vejledning i det daglige arbejde Alle uddannelsessøgende læger får inden opstart på eling, Holbæk Sygehus en vejleder, som har det overordnede ansvar for lægens forløb. Alle senior samt 1. reservelæger fungerer som daglige vejledere. Konferencer/møder: Henvises til Afdelingsbeskrivelse, eling, Holbæk sygehus, S Opnåelse af : Vurdering af foretages iht. nr. 2 ved hjælp af skema F, i den forbindelse udfyldes af vejlederen eller anden relevant læge inden for pågældende speciale, som godkender n. Opnåelse af Efter nr. 2 for hoveduddannelse i almen medicin Intern medicin Patientforløbstype/ Opnås hvordan/hvor? Iskæmisk hjertesygdom (Obligatorisk!) arbejde i hjerteambulatoriet Fremlæggelse af udredningsplan ved konference Journalaudit Uddannelsesdag i hjerteambulatoriet arbejdstest, ekkokardirafi, visitation af patienter i angina pakke forløb formaliseret undervisning 74

75 Arrytmier (Obligatorisk!) Hypertensionsudredning (Obligatorisk!) Kronisk lungelidelse (KOL, asthma) (Obligatorisk!) Diabetes mellitus type 1 (Obligatorisk!) Diabetes mellitus type 2 Stofskiftesygdomme Alvorlige infektionssygdomme Allergi Pt. med ledsmerter arbejde i hjerteambulatoriet Fremlæggelse af udredningsplan ved konference Journalaudit Uddannelsesdag i hjerteambulatoriet R-test, visitation af patienter med mistænkt rytmefirstyrrelse formaliseret undervisning arbejde i hjerteambulatoriet Fremlæggelse af udredningsplan ved konference Journalaudit Uddannelsesdag i hjerteambulatoriet hypertensionsklinikken, visitation af patienter med svær regulærbar hypertension formaliseret undervisning arbejde i lungemedicinsk ambulatorium Fremlæggelse af udredningsplan ved konference Journalaudit Uddannelsesdag i lungemedicinsk ambulatorium (LFU, udvidet LFU, provokationsprøver, visitation af patienter med mistænkt KOL/asthma) formaliseret undervisning arbejde i Diabetes ambulatorium Fremlæggelse af udredningsplan ved konference Journalaudit Uddannelsesdag i Diabetes ambulatorium visitation af patienter med diabetes, årskontrol formaliseret undervisning arbejde i Diabetes ambulatorium Fremlæggelse af udredningsplan ved konference Journalaudit Uddannelsesdag i Diabetes ambulatorium visitation af patienter med diabetes, årskontrol formaliseret undervisning arbejde i Endokrinolisk ambulatorium Fremlæggelse af udredningsplan ved konference Journalaudit formaliseret undervisning Vagtarbejde Fremlæggelse af udredningsplan ved konference Journalaudit formaliseret undervisning Stuegang Vagtarbejde Fremlæggelse af udredningsplan ved konference Journalaudit formaliseret undervisning Uddannelsesdag i lungemedicinsk ambulatorium (allergi udredning) Stuegang Vagtarbejde Fremlæggelse af udredningsplan ved konference Journalaudit formaliseret undervisning Uddannelsesdag i Reumatolisk ambulatorium 75

76 Hovedpine/migræne Pt. med kramper Pt. med tremor betinget af neurolisk lidelse Pt. med symptomer på intracerebral lidelse Pt. med øvre gastrointestinal lidelse, fx funktionel dyspepsia, ulcus, refluks, medicinbivirkninger cancer Stuegang Vagtarbejde Fremlæggelse af udredningsplan ved konference Journalaudit formaliseret undervisning Vagtarbejde Stuegang Fremlæggelse af udredningsplan ved konference Journalaudit formaliseret undervisning Stuegang Vagtarbejde Fremlæggelse af udredningsplan ved konference Journalaudit formaliseret undervisning Uddannelsesdag i geriatrisk/neurolisk ambulatorium Stuegang Vagtarbejde Fremlæggelse af udredningsplan ved konference Journalaudit formaliseret undervisning Uddannelsesdag/superviseret stuegang på fase 2 apoplexi afsnit Stuegang Vagtarbejde Fremlæggelse af udredningsplan ved konference Journalaudit formaliseret undervisning Uddannelsesdag i gastroenterolisk ambulatorium Pt. med nedre gastrointestinal lidelse, fx colon irritabile, inflamatorisk tarmsygdom, colorectal cancer, lever/galde/pancreas lidelser, fødemiddelintolerance malabsorbtionstilfælde Stuegang Vagtarbejde Fremlæggelse af udredningsplan ved konference Journalaudit formaliseret undervisning Uddannelsesdag i gastroenterolisk ambulatorium godkendt den af stempel / navn i blokbstaver. Opnåelse af Kliniske færdigheder Efter nr. 2 for hoveduddannelse i almen medicin Intern medicin Færdighed Opnås hvordan/hvor? 76

77 Gået superviseret stuegang min 2 gange (Obligatorisk!) Deltaget i superviseret ambulatorium min. 4 gange (Obligatorisk!) Tolket min. 5 patolisk EKG-er (Obligatorisk!) Inkluderet i Introduktionsforløbet ved introduktion på afsnit Skemalagt på Arbejdsplan Vagt Stuegang Fremlæggelse ved konference Uddannelsesdag i hjerteambulatoriet formaliseret undervisning Deltaget i elingens diagnostiske tests til udredning for respiratoriske lidelser Deltaget i elingens diagnostiske tests til udredning for kardiovaskulære lidelser Uddannelsesdag i lungemedicinsk ambulatorium (LFU, udvidet LFU, provokationsprøver) Uddannelsesdag i Hjerteambulatoriet Kunne foretage ledpunktur anlægge steroidinjektioner i bevægeapparatet Uddannelsesdag i Reumatolisk ambulatorium godkendt den af stempel / navn i blokbstaver. Opnåelse af Administrative færdigheder Efter nr. 2 for hoveduddannelse i almen medicin Intern medicin Færdighed Opnås hvordan/hvor? Have deltaget i elingens håndtering af pakkeforløb Have deltaget i visitationen af henvisninger fra almen praksis til min. 3 subspecialer Uddannelsesdag i hjerteambulatoriet Uddannelsesdag i lungemedicinsk, reumatolisk, gastroenterolisk ambulatorier godkendt den af stempel / navn i blokbstaver. et skal gemmes af uddannelseslægen fremvises til tutorlægen i praksis som delelement, når denne skal godkende følgende mål i den elektroniske lb: nr. 22, 23, 24, 25, 26, 27, 42, 44, 45, 55, 56, 57, 61, 67, Intern medicin. 77

78 Skema F Vejledningsskema for almenmedicinsk hospitalsuddannelse. Vejledersamtale på baggrund af journalaudit til brug for hospitalsvejledere i forbindelse med feedback til/vurdering af uddannelsessøgende i almen medicin. Uddannelseslæge: Gennemgang af patienttype/kvalifikationskort 2: / Følgende punkter er vejledende/danner udgangspunkt for n. 2. Intern medicin. Emner til feedback Hjælpetekst Noter Vurdering Anamnese objektiv undersøgelse Der foreligger en relevant anamnese objektiv undersøgelse (gerne gennemgang af un- Tilfredsstillende niveau Under niveau Udredningsplan evt. behandling Arbejdsdiagnose Komplikationer Opfølgningsplan Professionalisme Information Kommentarer: Dato: dersøgelsesteknik) Uddannelseslægen har lagt et relevant udredningsprram iværksat evt. behandling Kan diskutere forløb udfald ud fra generel viden om sygdom, diagnostik behandling Forholder sig til komplikationer evt. behandling heraf Relevant klar opfølgningsplan er lagt patienten har forstået accepteret denne Har forholdt sig til de etiske forhold i problemstillingen Har informeret patienten relevant i forhold til udredning behandling Navn: Tilfredsstillende niveau Under niveau Tilfredsstillende niveau Under niveau Tilfredsstillende niveau Under niveau Tilfredsstillende niveau Under niveau Tilfredsstillende niveau Under niveau Tilfredsstillende niveau Under niveau 78

79 5. Evaluering af den lægelige videreuddannelse Uddannelseslægernes evalueringer af praksis de enkelte sygehuselinger foretages på følges af PUK sygehusledelserne med henblik på optimering af uddannelsen. 6. Nyttige kontakter Uddannelsesansvarlig overlæge eling, Holbæk Sygehus: Natasha Roseva-Nielsen E mal adresse: [email protected] Telefon: Postgraduat klinisk lektor for denne uddannelse: Findes på hjemmesiden for det regionale videreuddannelsessekretariat Specialeselskabets hjemmeside Sundhedsstyrelsen Regionale sekretariater for lægelig videreuddannelse Videreuddannelsesregion Nord: Videreuddannelsesregion Syd: Videreuddannelsesregion Øst: 79

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn 122 Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn Begrebskortet viser, at lægen som medicinsk ekspert inden for børn /pædiatri har familien som patient. En stor del af henvendelserne inden for dette

Læs mere

Uddannelsesprogram for AP-læger på Kirurgisk afd. BOH. Speciallægeuddannelsen i Almen Medicin

Uddannelsesprogram for AP-læger på Kirurgisk afd. BOH. Speciallægeuddannelsen i Almen Medicin Uddannelsesprogram for AP-læger på Kirurgisk afd. BOH Speciallægeuddannelsen i Almen Medicin 2015 Kompetencer Nr. Kompetence Konkretisering af kompetence (inklusiv lægeroller) 1 Individualisering Kunne

Læs mere

Uddannelsesprogram. Region Sjælland

Uddannelsesprogram. Region Sjælland Uddannelsesprram Region Sjælland Almen Medicin Akutelingen, Nykøbing F. Sygehus hospital Oktober 2014 Version 2 1 1. Indledning Specialet almen medicin er beskrevet i målbeskrivelsen (www.sst.dk) hvor

Læs mere

Uddannelsesprogram. Region Sjælland

Uddannelsesprogram. Region Sjælland Uddannelsesprram Region Sjælland Almen medicin Akutelingen, Holbæk Sygehus September 2014 1 1. Indledning Specialet almen medicin er beskrevet i målbeskrivelsen (www.sst.dk) hvor så speciallægeuddannelsen

Læs mere

Uddannelsesprogram. Region Sjælland

Uddannelsesprogram. Region Sjælland Uddannelsesprogram Region Sjælland Almen Medicin Medicinsk Afdeling, Køge Sygehus Oktober 2014 1 1. Indledning Specialet almen medicin er beskrevet i målbeskrivelsen (www.sst.dk) hvor også speciallægeuddannelsen

Læs mere

Risikofaktorer, genetiske faktorer, miljøfaktorer og kulturelle faktorer samt patientens livshistorie (den røde farve)

Risikofaktorer, genetiske faktorer, miljøfaktorer og kulturelle faktorer samt patientens livshistorie (den røde farve) Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert medicin og neurologi Med blå baggrund viser begrebskortet de mange symptomer, som patienterne henvender sig med inden for medicin og neurologi. Urskiven symboliser,

Læs mere

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert kirurgi og gynækologi

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert kirurgi og gynækologi Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert kirurgi gynækoli Begrebskortet viser, at symptomer, sygdomme tilstande skal vurderes i forhold til flere bagvedliggende faktorer. Urskiven illustrerer, at håndteringen

Læs mere

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Medicinsk og Pædiatrisk ansættelse. Dronning Ingrids Hospital

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Medicinsk og Pædiatrisk ansættelse. Dronning Ingrids Hospital Uddannelsesprram Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Medicinsk Pædiatrisk ansættelse Dronning Ingrids Hospital Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...2 Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling

Læs mere

Læge. Uddannelsesprogram. For Hoveduddannelsen i almen medicin Intern Medicin. Medicinsk afdeling, Holbæk Sygehus

Læge. Uddannelsesprogram. For Hoveduddannelsen i almen medicin Intern Medicin. Medicinsk afdeling, Holbæk Sygehus Læge. (stillingsnummer og ansættelsesperiode) Uddannelsesprogram For Hoveduddannelsen i almen medicin Intern Medicin Medicinsk afdeling, Holbæk Sygehus 1 Indholdsfortegnelse Forord.2 Afdelingsbeskrivelse

Læs mere

Arbejdspapir i forbindelse med udarbejdelse af uddannelsesprogrammer for hoveduddannelsen i Akutmedicin i Region Nordjylland

Arbejdspapir i forbindelse med udarbejdelse af uddannelsesprogrammer for hoveduddannelsen i Akutmedicin i Region Nordjylland Beskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Nordjylland Ansættelse som udgangspunkt i akutafdelinger i 60 måneder: 1) 18 mdr RH inkl. 6 mdr intern medicin

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Almen Medicin

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Almen Medicin Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Almen Medicin Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Almen Medicin April 2012 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i almen medicin Redaktion Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Almen Medicin

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Almen Medicin Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Almen Medicin Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Almen Medicin April 2013 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i almen medicin Redaktion Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Almen Medicin

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Almen Medicin Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Almen Medicin Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Almen Medicin April 2013 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i almen medicin Redaktion Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin

Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin Akutområdet Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin Feedback og kompetencevurdering. For at sikre, at lægen selvstændigt kan varetage udredning og behandling af diverse akutte patienter,

Læs mere

Begrebskort: Rollen som kommunikator

Begrebskort: Rollen som kommunikator Begrebskort: Rollen som kommunikator Begrebskortet illustrerer de vigtigste af de faktorer, som har indflydelse på kommunikationen mellem den praktiserende læge, patienten og eventuelt pårørende. Fælles

Læs mere

Kvalifikationskort # 2 for hoveduddannelse i almen medicin

Kvalifikationskort # 2 for hoveduddannelse i almen medicin Intern medicin Kvalifikationskort # 2 for hoveduddannelse i almen medicin Feedback og kompetencevurdering For at sikre, at lægen selvstændigt kan varetage ambulant udredning og behandling af diverse intern

Læs mere

LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling

LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling LOGBOG For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset Stud.med. Studienummer Sygehus Afdeling Kære studerende Klinik på hospitalsafdeling og almen praksis Alle studerende skal i klinikophold

Læs mere

Modul Modul EBM-opgave Modul EBM-opgaven +360⁰ ⁰

Modul Modul EBM-opgave Modul EBM-opgaven +360⁰ ⁰ Kompetencefordeling på modulerne 1-3. Fælles grunduddannelse i de intern medicinske specialer November 2010 Mål Gråsten Esbjerg/Vejle/Svendborg S1 Brystsmerter Modul 1 Modul 1 S2 Respirationspåvirkning

Læs mere

Lægeklinikken på Ramsherred 8 er etableret af læge Ida Gjessing i 2008 og er en solopraksis med adresse og adgang fra gågaden i Aabenraa.

Lægeklinikken på Ramsherred 8 er etableret af læge Ida Gjessing i 2008 og er en solopraksis med adresse og adgang fra gågaden i Aabenraa. Praksisbeskrivelse Læge Ida Gjessing, Ramsherred 8, Aabenraa Lægeklinikken på Ramsherred 8 er etableret af læge Ida Gjessing i 2008 og er en solopraksis med adresse og adgang fra gågaden i Aabenraa. Klinikken

Læs mere

Begrebskort: Rollen som sundhedsfremmer

Begrebskort: Rollen som sundhedsfremmer Begrebskort: Rollen som sundhedsfremmer Begrebskortet viser, at patientens henvendelsesårsag/tilstand udløser problempåpegende handlinger hos lægen, med baggrund i vejledning, rådgivning, forskellige håndgreb

Læs mere

Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød

Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød Kardiologisk Nefrologisk Endokrinologisk Afdeling H Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød Kære kollega. Tillykke

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM. Læger i hoveduddannelsesstilling i almen medicin (almen blok) Pædiatrisk afdeling. Roskilde Sygehus

UDDANNELSESPROGRAM. Læger i hoveduddannelsesstilling i almen medicin (almen blok) Pædiatrisk afdeling. Roskilde Sygehus UDDANNELSESPROGRAM Læger i hoveduddannelsesstilling i almen medicin (almen blok) Pædiatrisk afdeling Roskilde Sygehus Kære kollega. Velkommen til Børneafdelingen. Vi håber, at du vil blive glad for at

Læs mere

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave

Læs mere

Uddannelsesvejledning for ophold på kirurgisk afdeling RAS for Bloklæger i almen medicin.

Uddannelsesvejledning for ophold på kirurgisk afdeling RAS for Bloklæger i almen medicin. Uddannelsesvejledning for ophold på kirurgisk afdeling RAS for Bloklæger i almen medicin. For at opnå de ovennævnte konkretiserede mål udformet i den elektroniske logbog anbefales følgende tiltag: Mål.,.

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

ARBEJDSMILJØ OG ERGONOMI, AVANCERET... 2 PLEJE OG DOKUMENTATION, AVANCERET... 4 PLEJE OG DOKUMENTATION, EKSPERT... 6

ARBEJDSMILJØ OG ERGONOMI, AVANCERET... 2 PLEJE OG DOKUMENTATION, AVANCERET... 4 PLEJE OG DOKUMENTATION, EKSPERT... 6 Bedømmelseskriterier Social- og sundhedshjælperuddannelsen Uddannelsesspecifikke fag ARBEJDSMILJØ OG ERGONOMI, AVANCERET... 2 PLEJE OG DOKUMENTATION, AVANCERET... 4 PLEJE OG DOKUMENTATION, EKSPERT... 6

Læs mere

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Sundhedsstyrelsen 5. kontor, Knut Aspegren 2004-02-24 Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Forløbsplanen definerer rækkefølgen af evaluering af opnåede kompetencer. Dersom

Læs mere

Kompetenceløft til sygeplejersker i primærsektoren i forhold til det nære sundhedsvæsen

Kompetenceløft til sygeplejersker i primærsektoren i forhold til det nære sundhedsvæsen Kompetenceløft til sygeplejersker i primærsektoren i forhold til det nære sundhedsvæsen Formålsbeskrivelse for kursusforløb til sygeplejersker i primærsektoren 2 Opdateret 6. december 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i Intern medicin

Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i Intern medicin Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i Intern medicin Center for Ortopædi og Medicin, Medicinsk klinik og Geriatrisk klinik, Aabenraa, Sygehus Sønderjylland Din introduktionsstillings

Læs mere

Den Lægelige Videreuddannelse. Uddannelsesprogram for YL-navn. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Generel Del

Den Lægelige Videreuddannelse. Uddannelsesprogram for YL-navn. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Generel Del Den Lægelige Videreuddannelse Uddannelsesprogram for YL-navn Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Generel Del 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Specialet almen medicin... 3 Uddannelsen i almen medicin...

Læs mere

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

Læringsstrategier, anbefaling. Klinisk arbejde. Selvstudium triagemanual eller lign. Klinisk arbejde. Selvstudium af arbejdsgangsbeskrivelser

Læringsstrategier, anbefaling. Klinisk arbejde. Selvstudium triagemanual eller lign. Klinisk arbejde. Selvstudium af arbejdsgangsbeskrivelser 1 Kompetencer Læringsstrategier, anbefaling Kompetencevurderings metode(r) Kvittering for opnået kompetence obligatorisk(e) Dato + underskrift Nr. Kompetence Konkretisering af kompetence (inklusive lægeroller)

Læs mere

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Indholdsfortegnelse Logbog...3 Den medicinske ekspert...5 Kliniske problemstillinger...5 Kirurgiske færdigheder og procedurer...6 Kommunikator...8 Samarbejder...9

Læs mere

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde Kirurgisk uddannelsesprogram for hoveduddannelse i almen medicin kirurgisk afdeling Køge Roskilde Forord. Den kirurgiske del af uddannelsen i Almen Medicin skal sikre opfyldelsen af den tilhørende del

Læs mere

Den lægelige videreuddannelse Uddannelsesprogram

Den lægelige videreuddannelse Uddannelsesprogram Den lægelige videreuddannelse Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin, psykiatrisk ansættelse Psykiatrisk Afdeling Aabenraa Overlæge Lene Høgh 20-04-2016 Indhold Ansættelsesstedet generelt... 2 Organisation

Læs mere

Masterplan for specialeuddannelsen i almen medicin - Videreuddannelsesregion Nord 2014

Masterplan for specialeuddannelsen i almen medicin - Videreuddannelsesregion Nord 2014 Masterplan for specialeuddannelsen i almen medicin - Videreuddannelsesregion Nord 2014 Tidspunkt Modul Kursusnr Varighed Emne Kompetence Formål/synopse Fase 1 1 1 1/2 dag Introduktion 1 2 1/2 dag Lægerollen.

Læs mere

2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i afgrænsede grupper af patienter. Kompetencer på det muskuloskeletale område

2. Opgaver som fysioterapeuten kan varetage for lægen- opdelt i afgrænsede grupper af patienter. Kompetencer på det muskuloskeletale område Notat Danske Fysioterapeuter Til: Cc: Opgavebeskrivelse og kompetenceprofil- For fysioterapeuter ansat som hjælpepersonale i lægepraksis Dato: 7. april 2015 Kontaktperson: Gurli Petersen 1. Baggrund 2.

Læs mere

Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine

Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine 19. april 2016 Ved Gitte Dehlholm Overlæge, Ph.d, Specialist

Læs mere

Uddannelsesprogram. Region Syddanmark. Almen medicin

Uddannelsesprogram. Region Syddanmark. Almen medicin Uddannelsesprogram Region Syddanmark Almen medicin H-stilling i almen medicin - LOKALT UDDANNELSESPROGRAM for Parenkym kirurgisk afdeling Sydvestjysk Sygehus (SVS) Juli 2015 Herværende lokale uddannelsesprogram

Læs mere

Introduktionsuddannelsen

Introduktionsuddannelsen Logbog Introduktionsuddannelsen Diagnostisk Radiologi Printervenlig udgave udarbejdet af Elisabeth Albrecht-Beste Formand for DRS Koordinerende Uddannelsesråd [email protected] yderligere oplysninger om logbogen

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation

Læs mere

Uddannelsesprogram for det Medicinske forløb i Hoveduddannelse i Almen Medicin i Region Øst. ved. Medicinsk afdeling Roskilde Sygehus for læge

Uddannelsesprogram for det Medicinske forløb i Hoveduddannelse i Almen Medicin i Region Øst. ved. Medicinsk afdeling Roskilde Sygehus for læge Uddannelsesprogram for det Medicinske forløb i Hoveduddannelse i Almen Medicin i Region Øst ved Medicinsk afdeling Roskilde Sygehus for læge.. I perioden fra / - 2013 til / - 2013 Kære kollega Velkommen

Læs mere

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt Palliative felt Definition: har erfaring med sygepleje på det generelle niveau eller kan være nyuddannet. Udføre Lede Formidle Udvikle Teoretiske Udfører sygepleje udfra et behov for at lære det palliative

Læs mere

Børne- og ungdomspsykiatri.

Børne- og ungdomspsykiatri. Børne- og ungdomspsykiatri. Børne- og ungdomspsykiatri er det lægelige speciale, der varetager undersøgelse og behandling af psykiske sygdomme og udviklingsforstyrrelser hos børn og unge. I udn af denne

Læs mere

Generisk kompetencekort til case baserede strukturerede interviews

Generisk kompetencekort til case baserede strukturerede interviews FIM1, kompetencekort til medicinske ekspertkompetencer, hoveduddannelsen. Generisk kompetencekort til case baserede strukturerede interviews Det strukturerede interview er en samtale mellem den uddannelsessøgende

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Hvorfor er samarbejdet med de somatiske afdelinger sås vigtigt? Patienter med psykiatrisk lidelse har væsentlig kortere levetid end andre

Læs mere

Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H.

Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H. Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling, D.I.H. Indledning Dronning Ingrids Hospital tjener som lokalsygehus for distriktet Nuuk og som landsdækkende sygehus for de øvrige distrikter. Optageområdet

Læs mere

KURSUSPLAN FOR TIDLIG

KURSUSPLAN FOR TIDLIG KURSUSPLAN FOR TIDLIG KLINIKOPHOLD PÅ MEDICINSK AFDELING SYGEHUS THY-MORS 7. JANUAR - 24. JANUAR 2013 Regionshuset Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø Information vedrørende tidlig klinikophold: Medicinsk

Læs mere

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT Psykologisk ekspert BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT 1.1.1 Kunne anvende viden om diagnostiske systemer, state/trait akse I/II mm. Kunne anvende viden om ICD og DSM Kunne redegøre for interview-metoder, der anvendes

Læs mere

I1. Generisk kompetencekort til medicinske ekspertkompetencer i introduktionsuddannelsen

I1. Generisk kompetencekort til medicinske ekspertkompetencer i introduktionsuddannelsen I1. Generisk kompetencekort til medicinske ekspertkompetencer i introduktionsuddannelsen I1. Generisk kompetencekort til introduktionsuddannelse Det strukturerede interview er en samtale mellem den uddannelsessøgende

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Introduktion til workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Den største udfordring for psykiatrien er psykiatriske

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1. Indledning Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og forskning inden for hudsygdomme

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst Intern Medicin på afd.: Reumatologisk afdeling H:S Hvidovre Hospital

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst Intern Medicin på afd.: Reumatologisk afdeling H:S Hvidovre Hospital Uddannelsesprram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst Intern Medicin på afd.: Reumatolisk afdeling H:S Hvidovre Hospital 1 Kapitel 8. Lokalguiden - beskrivelse af den intern medicinske afdeling,

Læs mere

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.

Kompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson. 1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil

Læs mere

UDFORDRINGER PÅ BØRNE- OG UNGEOMRÅDET MED FOKUS PÅ PSYKIATRI Jesper Pedersen, ledende overlæge, phd

UDFORDRINGER PÅ BØRNE- OG UNGEOMRÅDET MED FOKUS PÅ PSYKIATRI Jesper Pedersen, ledende overlæge, phd Jesper Pedersen, ledende overlæge, ph.d. UDFORDRINGER PÅ BØRNE- OG UNGEOMRÅDET MED FOKUS PÅ PSYKIATRI Jesper Pedersen, ledende overlæge, phd Fagligt symposium, 27. august 2018, Slagelse. 1 Antal indlæggelser

Læs mere

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning Almen om Tolkning - Vær så præcis som mulig - hvis noget ikke giver mening for dig, så gør det hellere ikke for pt. pas på sort snak (oversættelse ord for ord). - Omtal ikke patienten i 3. person. Pt.

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

Den kompetente sygeplejerske - Palliative felt

Den kompetente sygeplejerske - Palliative felt - Palliative felt Definition: har været ansat i afdelingen i en periode og har opøvet større viden og sikkerhed i det palliative felt og tager et større medansvar for afdelingens sygeplejefaglige niveau

Læs mere

Fagprofil - Social- og sundhedsassistent.

Fagprofil - Social- og sundhedsassistent. Odder Kommune Fagprofil - Social- og sundhedsassistent. For social- og sundhedsassistenter ansat ved Odder Kommunes Ældreservice I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang.

Læs mere

Oversigt over mål, der forventes opnået under dit ophold i Neonatalklinikken

Oversigt over mål, der forventes opnået under dit ophold i Neonatalklinikken Oversigt over mål, der forventes opnået under dit ophold i Neonatalklinikken 4. Praktiske færdigheder Kunne anlægge navlevenekateter Kunne evakuere pneumothorax Kunne anvende CPAP behandling Anlægge en

Læs mere

% & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &4!!!! ) + &/-)! ) # 4-! + * 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9

% & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &4!!!! ) + &/-)! ) # 4-! + * 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9 !" #$ % & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &-) "0 &122 0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &*-)) ) &4!!!! ) + &/-)! ) # &#5 "# 4-! + * 4(+!)* 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9 '&:!0 '*$!0 '4$!!0

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis. Målbeskrivelse årstal

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis. Målbeskrivelse årstal Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis Målbeskrivelse årstal Godkendt xx.xx.xxxx af DRRLV (udfyldes af VUS) INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3

Læs mere

Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov

Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov Afdeling for Depression og Angst indgår som en del af Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Gyn./obs. ansættelse afdeling x

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Gyn./obs. ansættelse afdeling x Uddannelsesprogram Den Lægelige Videreuddannelse Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Gyn./obs. ansættelse afdeling x Redigeret juni 2009 Indholdsfortegnelse: afdeling x...1 Indledning:...4 Specialet

Læs mere

Fokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi

Fokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Fokuserede ophold Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse (revideret 29.04.2004) 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den

Læs mere

Det korte sygefravær årsagerne bag

Det korte sygefravær årsagerne bag Det korte sygefravær årsagerne bag Ved Nikolaj Sejling og Rikke Gade Februar 2018 Det korte sygefravær årsagerne bag Februar 2018 MEDHELP A/S Etableret i 2008 (2000 i Sverige) En del af nordens største

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst. Pædiatri

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst. Pædiatri Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i almen medicin i Region Øst Pædiatri 1 Uddannelsesprogrammerne for den almenmedicinske speciallægeuddannelse i Region Øst er udarbejdet af læger som er under uddannelse

Læs mere

Bedømmelseskriterier trin 1 Indhold

Bedømmelseskriterier trin 1 Indhold Bedømmelseskriterier trin 1 Indhold Bedømmelseskriterier for arbejdsmiljø og ergonomi... 2 Bedømmelseskriterier for Pleje og dokumentation (Avanceret niveau)... 5 Bedømmelseskriterier for Pleje og dokumentation

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

Praktiksteds- beskrivelse

Praktiksteds- beskrivelse Praktiksteds- beskrivelse for social- og sundhedsassistentelever på Medicinsk Sengeafsnit Sydvestjysk Sygehus Grindsted Engparken 1 7200 Grindsted Tlf.nr: 7918 9202 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. PRÆSENTATION

Læs mere

KONG CHRISTIAN X S GIGTHOSPITAL

KONG CHRISTIAN X S GIGTHOSPITAL KONG CHRISTIAN X S GIGTHOSPITAL (bilag 4) Præsentation af sygehuset Kong Chr. X's Gigthospital fungerer som reumatologisk afdeling for Sønderjysk Sygehus (i Region Syddanmark); men modtager også reumatologiske

Læs mere