Uddannelsesprogram. Region Sjælland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Uddannelsesprogram. Region Sjælland"

Transkript

1 Uddannelsesprram Region Sjælland Almen Medicin Akutelingen, Nykøbing F. Sygehus hospital Oktober 2014 Version 2 1

2 1. Indledning Specialet almen medicin er beskrevet i målbeskrivelsen ( hvor så speciallægeuddannelsen er beskrevet. Speciallægeuddannelsens introduktionsforløb hoveduddannelsesforløb understøttes ved anvendelse af den elektroniske portefølje (lb.net/ny). I porteføljen findes adgang til målbeskrivelse, elementer der understøtter læringsprocessen, samt skemaer til dokumentation for godkendelse af de obligatoriske mål kurser, der er betingelse for at opnå speciallægeanerkendelse. Specielle regionale forhold Den almenmedicinske uddannelse i Region Sjælland er beskrevet under det direkte link er: Her findes navne på de til enhver tid fungerende praksisuddannelseskoordinatorer ( PUK ) Yngre Almen e Uddannelseskoordinatorer ( DYNAMUer ). Under sygehusansættelserne skal uddannelseslægen have fri fra elingen møde til returdag i almen praksis. Der skal afholdes 10 returdage årligt, jævnt fordelt over året. De relevante kvalifikationskort skal udfyldes løbende medbringes i udfyldt stand på returdagene. Region Sjælland afholder et éndagsintrokursus for almen medicinske Intro- H-læger. Kurset er obligatorisk skal gennemføres én gang. Her omtales uddannelsesforhold i regionen, udarbejdelse af personlige uddannelsesplaner, ansættelsesprocedure ved H-stillinger lægevagt gennemgås. Kurset indeholder et deltageraktiverende element omkring oplysninger hjemmesider med relevans for uddannelseslæger. Region Sjælland afholder årligt 2 lokale temadage for I- H-læger samt to Regionale fælles temadage for H-læger. På temadagene møder man de andre læger, der er ansat i uddannelsesstillinger til den almenmedicinske specialelægeuddannelse. Til hver temadag er der 2-4 foredragsholdere, der i samarbejde med en lille gruppe uddannelseslæger har forberedt et spændende emne som vil blive gennemgået. Formålet med dagene er at etablere kontakt til de øvrige uddannelseslæger i området, at drøfte faglige problemstillinger samt møde den lokale PUK DYNAMU. I planlægningen forsøges at tage hensyn til, at der ikke er sammenfald med kurser i det obligatoriske specialespecifikke kursus forskningstræningen. Skulle der alligevel ske sammenfald, skal du møde til undervisning på det obligatoriske specialespecifikke kursus eller forskningstrækningen. Der gøres opmærksom på at ALLE temadage er OBLIGATORISKE uddannelseslægen skal selv sørge for at tilmelde sig. I Region Sjælland tilbydes siden efterår 2012 så supervision for uddannelseslæger i fase 1, 2 i hospitalsdelen. 2

3 Hver uddannelseslæge får tilbud om 10 gange supervision i en gruppe på typisk 8-12 læger. Typisk vil supervisionen foregå ved at en eller flere i gruppen fortæller om svære situationer fra hverdagen, hvorefter resten af gruppen reflekterer evt. kommer med løsningsforslag til problemet. Der er naturligvis tavshedspligt i gruppen således, at man frit kan tale om både store små problemer fra hverdagen. For at komme på venteliste til et supervisionshold kontaktes DYNAMU 2.1 Uddannelsens opbygning Uddannelsens varighed indhold er beskrevet i målbeskrivelsen (Målbeskrivelse på sst.dk). Dette uddannelsesprram angiver hvordan forløbet udmøntes i det aktuelle uddannelsesforløb, dvs. de konkrete ansættelser: antal, sted varighed Hoveduddannelsen starter med i almen praksis (fase 1) efter 30 måneders hospitalsansættelse vender uddannelseslægen tilbage til samme praksis i yderligere (fase 2). Uddannelsen afsluttes med 12 måneders ansættelse i en anden praksis (fase 3). Opbygning af hospitalsdelen i Region Sjælland: 1. ansættelse 2. ansættelse 3. ansættelse 4. ansættelse 5. ansættelse eling Gynækoliskobstetrisk eling eling Psykiatrisk eling Akuteling Varighed 8 mdr. Varighed 4 mdr. Varighed 6 mdr. Varighed 6 mdr. Varighed 6mdr. Kan tilpasses individuelt 2.2 Præsentation af uddannelsens sygehusansættelser, herunder organisering af faglige funktioner læringsrammerne Akutelingen. Der er 2 centrale elementer i strukturen for Akutelingen triagering akutlægefunktionen. Triagefunktionen varetager visitation den indledende vurdering, når patienten ankommer til den fælles akutmodtagelse. Denne funktion varetages efter en systematiseret tilgang af specialtrænede sygeplejersker under supervision af akutlægen. Akutlægen superviserer behandlerteamenes undersøgelser, behandlinger afslutninger af de akutte patientforløb samt sikrer flow i elingen. Organisation af specialet faglige arbejdsfunktioner (funktionsbeskrivelse) Aktivitet: Der indlægges i gennemsnit 45 uselekterede patienter i døgnet med den største aktivitet fra kl Herudover henvender der sig 40 skadestuepatienter dagligt, hvor ventetiden for 85 % af patienterne skal være under 60 min. 3

4 Akutelingen råder over modtage- observationsafsnit med 32 modtagepladser (Akut 2+3) samt traumestue med 2 lejer 5 skadelejer røntgenstue ny UL-scanner (Akut 1). Herudover har Akutelingen en sygeplejedrevet Skadeklinik i Nakskov. Akut 1, Skadestuen Adgangen til skadestuen er visiteret via Akuttelefonen. De høje faglige r hos skadeklinik-sygeplejerskerne bidrager til en bedre listik behandling af de akutte skadepatienter, hvoraf nle bliver færdigbehandlet af behandlersygeplejerske. Det faglige ansvar varetages af ortopædkirurgisk eling. For nle læger i H-forløb vil der være fastlagt et 2 måneders forløb i skadestuen. Akut 2+3, Modtage- observationsafsnit I sengeafsnittet modtages patienter efter visitationsliste. Alle der kan behandles indenfor 48 timer forbliver indlagt i akutelingen. Ved forventning om længervarende forløb visiteres patienten til en stameling, så snart der foreligger en plan for behandling. I tidsrummet kl har vagthavende akutlæge overblik over patientforløbene superviserer behandlerteamets (yngre læge + sygeplejerske evt. akutlæge) behandlingsplaner. Akutlægen har sammen med elingssygeplejersken til ansvar for visitation ud af Akutelingen. Det tilstræbes, at der inden for 6 timer er lagt en endelig plan for patienten. Denne plan kan selvfølgelig revideres afhængig af patientens tilstand. Akutelingen har et uddannelsesmiljø for KB-læger, H-læger til almen medicin sygeplejestuderende understøttet af fælles undervisning konferencer. Uddannelsesaktiviteten er en blanding af teori praksis. Yngre læger fremlægger teori 2 x 10 minutter om ugen. Til journalclub fremlægger mindst 2 yngre læger de på forhånd udleverede artikler som herefter diskuteres. Af praktisk undervisning vil der være bedside oplæring i procedurere som lumbalpunktur pleuracentese. Der stiles mod superviseseret gennemgang/status af de af forvagten allerede sete patienter. Sygehusets færdighedslaboratorium bruges til at træne for eksempel lumbalpunktur til større samarbejdsøvelser. Akutelingen koordinerer 45 minutters undervisning 2-3 fredage om måneden. Det er undervisning for alle YL på sygehuset. Bemanding opgaver i Akutelingen I Akutelingen er der ansat 10 erfarne læger med speciale kendskab eller specialist anerkendelse indenfor intern medicin, almen medicin, anæstesioli kirurgi udenlandsk anerkendelse i akutmedicin. Ud over Akutelingens egne læger vil der være tilstedeværelse af yngre læger i KB-uddannelse, introstillinger samt almen blok stillinger fra specialerne. Akutelingen er et markant uddannelses sted, med daglig tilstedeværelse af lægestuderende. Akutlægen varetager visitation, supervision af akutpatient planlægning udskrivelse. YL deltager i modtagelsen af alle typer akutte patienter, kan deltage i stabilisering, journaloptagelse, planlægning behandling superviseret udskrivelse. Den YL deltager i skadestue arbejde. 4

5 Vagtberedskab Akutelingen har erfarne læger dagligt indtil kl. 21 weekend kl. 18. Efter kl. 21 (kl. 18) er der backup af bagvagter fra medicinsk, kirurgisk ortopædkirurgisk eling. Yngre læger deltager i en 2 skiftet vagt refererer til akutlægen indtil kl 21 herefter til medicinsk mellemvagt. Men mulighed for at konferere med andre specialers bagvagt. Samarbejde med sygehusets øvrige elinger Afdelingen er afhængig af et godt tæt samarbejde med sygehusets øvrige elinger, elingsledelsen har fra starten opbygget tætte relationer til de øvrige elingsledelser. I forhold til de diagnostiske elinger arbejdes på at indgå formaliserede aftaler om samarbejdet, således at forventninger muligheder for hurtig effektiv bistand afstemmes. Samarbejde med lægevagten primær sundhed Akutelingen arbejder for en god kontakt med lægevagtssystemet med henblik på ækning af mulighederne for et udvidet samarbejde om håndteringen af de akutte patienter. Samarbejdet med kommunerne udvikles løbende særligt med henblik på hurtig udskrivning af patenter, der ikke er behandlingskrævende. På sigt overvejes, om der er behov for særlige aftaler/tillæg til sundhedsaftalerne i forhold til kommunerne. Konference Morgenkonference dagligt fra kl med daglig fremlæggelse af patienter undervisning ved YL. Dagens røntgen billeder. Egen eftermiddags konference kl Den yngre læge opnår såvel klinisk indsigt som akademisk træning. Formaliseret undervisning: Ud over morgen konference tilbydes fælles undervisning fredag med deltagelse fra øvrige kliniske elinger i 45 min. Staff-meeting 2. fredag kl Fokuseret undervisning i ortopædi som supplement til fredags undervisning. Kurser kongresser Uddannelseslægen deltager i obligatoriske kurser. Herudover gives mulighed for at deltage i 3 kursusdage efter eget valg. I elingen er der mulighed for at trænes i ultralyd scanning til diagnostik af DVT. Ansøgning tildeling af midler følger regionens retningslinje. Afdelingen forventer en kort fremlæggelse efter kursus ophold. Forskning Sygehuset elingen har en forskningsstrategi. Endvidere har elingen udarbejdet metode til Hvordan kommer jeg i gang samt idebank. En kvalificeret udvikling af akutenheden inddrager, at der arbejdes med forskning. For uddannelseslæger stiles der mod produktion af abstrakt poster til national eller international konference. Der er et etableret forsknings samarbejde med Beth Israels Hospital i Boston. 5

6 Akutområdet # 1 for hoveduddannelse i almen medicin Feedback vurdering. For at sikre, at lægen selvstændigt kan varetage udredning behandling af diverse akutte patienter, skal der gives feedback foretages vurdering i forhold til forskellige typer af patienter. Denne feedback vurdering skal tage udgangspunkt i Skema F Vejledningsskema for almenmedicinsk hospitalsuddannelse (se side 5-6). Når n er opnået på tilfredsstillende vis, kan n/kvalifikationen underskrives. Patienthåndtering Uddannelseslægen skal have deltaget i behandlingen af et bredt udsnit af akut indlagte ambulante patienter med intern medicinske, organkirurgiske ortopædkirurgiske problemstillinger. Det forudsættes, at uddannelseslægen i hele forløbet modtager kvalificeret tilgængelig supervision. Lægen skal have diagnosticeret, visiteret deltaget i behandlingen af minimum 10 patienter med én af følgende tilstande: Patientforløbstype Patient Har deltaget tilfredsstillende i (dato underskrift) Svær kredsløbspåvirkning AKS Respirationsinsufficiens Kramper Anafylaksi Forgiftning/abstinensbehandling 6

7 Patientforløbstype Patient Har deltaget tilfredsstillende i (dato underskrift) Sepsis/meningitis Påvirket bevidsthedsniveau Apopleksi Akut metabolisk tilstand Dyb venethrombose Større kritiske frakturer Nyrestenslignende smerter Ekstremitetsiskæmi Lægen skal have diagnosticeret, visiteret deltaget i behandlingen af minimum 12 patienter med én eller flere af følgende problemer: Patientforløbstype Patient Har deltaget tilfredsstillende i (dato underskrift) Distorsion af et led 7

8 Luxation af et led Fraktur Brandsår Skade på kar, nerver eller sener Lægen skal have diagnosticeret, visiteret deltaget i behandlingen af minimum 5 patienter med følgende problem: Patientforløbstype Patient Har deltaget tilfredsstillende i (dato underskrift) Patient med akutte abdominale smerter 8

9 Administrativ færdighed Færdighed Har deltaget tilfredsstillende i (dato underskrift) Have deltaget i visitationen af henvisninger fra almen praksis godkendt den af stempel / navn i blokbstaver. et skal gemmes af uddannelseslægen fremvises til tutorlægen i praksis som delelement, når denne skal godkende følgende mål: nr. 10, 21, 22, 23, 24, 25, 27, 42, 44, 45, 56, 57, 61,

10 Skema F Vejledningsskema for almenmedicinsk hospitalsuddannelse. Vejledersamtale på baggrund af journalaudit til brug for hospitalsvejledere i forbindelse med feedback til/vurdering af uddannelsessøgende i almen medicin. Uddannelseslæge: Gennemgang af patienttype/kvalifikationskort #: /_ Følgende punkter er vejledende/danner udgangspunkt for n. Emner til feedback Hjælpetekst Noter Vurdering Anamnese objektiv undersøgelse Der foreligger en relevant anamnese objektiv undersøgelse (gerne gennemgang af undersøgelsesteknik) Tilfredsstillende niveau Udredningsplan evt. behandling Arbejdsdiagnose Komplikationer Uddannelseslægen har lagt et relevant udredningsprram iværksat evt. behandling Kan diskutere forløb udfald ud fra generel viden om sygdom, diagnostik behandling Forholder sig til komplikationer evt. behandling heraf Under niveau Tilfredsstillende niveau Under niveau Tilfredsstillende niveau Under niveau Tilfredsstillende niveau Opfølgningsplan Relevant klar opfølgningsplan er lagt patienten har forstået accepteret denne Under niveau Tilfredsstillende niveau Under niveau 1 0

11 Professionalisme Har forholdt sig til de etiske forhold i problemstillingen Tilfredsstillende niveau Information Har informeret patienten relevant i forhold til udredning behandling Under niveau Tilfredsstillende niveau Kommentarer: Under niveau Dato: Navn: 1 1

12

13 3.1 Plan for udvikling godkendelse Kompetencemålene, der skal vurderes godkendes er anført i målbeskrivelsen, hvor der angives forslag til læringsmetoder for hver enkelt vurdering. Målbeskrivelsen indeholder desuden en generel beskrivelse af lærings- vurderingsstrategier. (Målbeskrivelse på sst.dk). Indholdet rækkefølgen i nedenstående checkliste er identisk med målbeskrivelsens lb. I dette prram findes anvisning på i hvilke delansættelser hvornår de enkelte mål skal godkendes. Kompetencegodkendelsen er fordelt efter sværhedsgrad, kompleksitet mm. Læringsrammer metoder vælges for den enkelte ansættelse. rnes gennemførelse i det konkrete ansættelsessted er ligeledes beskrevet: CHECKLISTE Mål nummer. Akut Fase 2 Fase 3 9 Patienten med gener fra ørerne /eller halsen Kunne håndtere patienten med symptomer fra ørerne /eller halsen. Kunne informere om høreværn hjælpemidler for nedsat hørelse. Kunne visitere behandle patienten med: Øresmerter Nedsat hørelse Propfornemmelse i øre herunder ørevoks

14 . Akut Fase 2 Fase 3 Tinnitus Oten svimmelhed Øregangssmerte Kunne håndtere patienter med symptomer fra hals svælg, herunder kunne behandle visitere patienter med: Synkebesvær Halssmerter Hæshed Hævelser intumesenser på halsen Tør irritativ hoste Stridorøs vejrtrækningsbesvær 10. Patienten med øjengener Rolle: ekspert. Kunne håndtere patienten med akutte kroniske øjensymptomer. Kunne behandle konjunktivale gener f.eks. infektion allergi. Kunne fjerne overfladiske fremmedlegemer fra cornea behandle abrasio cornea. Kunne visitere patienter med alvorlige øjensygdomme f.eks. iritis akut glaukom. nr

15 . Akut Fase 2 Fase 3 Udføre primær behandling visitation af øjensymptomer, der er en del af underlæggende systemisk sygdom. Kunne diagnostisere visitere patienter med: Skelen Tørre øjne Gener fra øjenomgivelser Synsforstyrrelser Langsomt prredierende synsnedsættelse 11. Patienten med mundhuleeller nasalproblemer Rolle: ekspert. Kunne håndtere patienter med symptomer fra mundhulen nasale problemer. Kunne behandle/visitere patienter med: Tandproblemer Kæbeledsgener Spytsten Tunge- slimhindeforandringer Dårlig ånde Mykotisk stomatit

16 . Akut Fase 2 Fase 3 Erkende at systemiske sygdomme kan manifestere sig med symptomer fra mundhulen. Kunne behandle/visitere patienter med symptomer fra næsen: Nysen Flåd Blødning Stenose Smerter Snorken Søvnapnø Følger efter traumer Sår 12. Graviditet, fødsel puerperium 1 af 2 Rolle: ekspert. Demonstrere indgående kendskab til den normale graviditet, fødsel, amning barselsperiode. Kunne varetage svangreprofylaktiske undersøgelser efter vejledninger herfor, herunder rådgive vejlede omkring livsstilens betydning for graviditet foster. 4-6 Kunne koordinere samarbejdet omkring den gravide med jordemoder, 16

17 . Akut Fase 2 Fase 3 fødested andre relevante samarbejdspartnere. Kunne risikovurdere graviditeten, herunder informere om prænatal diagnostik, visitere agere på sygelige tilstande såvel præ- som postpartum. Kunne vurdere, rådgive foretage relevant visitation ved tidlige graviditetskomplikationer f.eks. ved blødninger, smerter eller hyperemesis. 13. Patienten med udslæt Rolle: Sundhedsfremmer. Kunne håndtere patienten med hudsymptomer. Kunne skelne de harmløse forbigående hudmanifestationer fra de udrednings- behandlingskrævende symptomer hos børn voksne. Kunne håndtere de almindeligt forekommende hudlidelser. Kunne behandle/visitere kløe. Vejlede om hudpleje forebyggelse af hudlidelser

18 . Akut Fase 2 Fase 3 Kunne udrede patienten iværksætte behandling eller visitere hudsymptomer, hvor symptomerne af del af underliggende systemisk sygdom, f.eks. infektionssygdomme, allergiske eller autoimmune manifestationer. 14. Patienten med allergiske symptomer Rolle: ekspert. Kunne håndtere patienter med allergi. Angive undersøgelsesprincipper for lungefunktionsundersøgelse, priktest principper for tolkning af RASTtest/specifik IgE. Ud fra viden om allergiske sygdommes ætioli, patofysioli, symptomatoli forløb, kunne stille en diagnose iværksætte symptomatisk specifik behandling. Evt. viderevisitere mhp. specifik diagnose behandling. 4-6 Kunne rådgive om kontaktallergi, herunder have opmærksomhed rettet mod arbejdsbetingede sygdomsfremkaldende forhold. 18

19 . Akut Fase 2 Fase 3 Rolle. ekspert. 15. af informati-onsteknolo-gi i almen praksis Kunne anvende elektroniske patientjournalsystemer for almen praksis i forhold til: Gældende regler om journalføring Udskrivelse af recept- dosisdispensering Udfærdigelse af henvisning af system for tidsstyring af regnskabsrelevante elementer Redegøre for datasikkerhed f.eks. sikring af data i form af backup- antivirusprrammer. ledelse administration af almen praksis. 1-3 Kunne håndtere udlægning af information om egen praksis på internettet. Rutineret kunne anvende diagnosekodning af journalnotater for at fremme høj kvalitet i patientbehandlingen. 19

20 . Akut Fase 2 Fase 3 Kvalificeret kunne søge informationer om patient- sygdomsrelaterede emner fra relevante opdaterede elektroniske medier. Kende muligheden for elektronisk anvendt monitorering af behandling kvalitetsudvikling i egen praksis, herunder brugen af systematisk dataopsamling indberetninger af utilsigtede hændelser ved hjælp af tidssvarende IT-prrammer. 16. af medicotek-nisk udstyr i almen praksis Rolle: Professionel. Kunne betjene tolke almindelige medicotekniske undersøgelser i almen praksis herunder: Laboratoriemæssige måleinstrumenter Ekg Vitalrafi, herunder reversibilitetstest Tympanometri Kunne håndtere blodprøver korrekt. Have kendskab til kunne følge prram for kvalitetssikring eresultaterne. Rolle: ekspert. Deltage i kvalitetskontrol/godkendelse esikkerheden for et Struktureret observation af en procedure (KV 4)

21 . Akut Fase 2 Fase 3 måleinstrument i den uddannelsesgivende praksis. 17. Patienten med behov for forebyggen-de indsats Kunne hjælpe patienten med behov for forebyggende indsats. Kunne redegøre for de specielle forhold, der gør sig gældende for samtalen, som har fokus på livsstilsændringer, herunder at bl.a. patientens uddannelsesniveau sociale situation kan være betydende faktorer for udviklingen af helbredsproblemer. Kunne anvende medicinsk-pædagiske principper i forbindelse med rådgivning vejledning af patienter pårørende. af systematiske refleksive optegnelser. Struktureret observation af en konsultation (KV 2), minimum 2 gange. med henblik på vurdering af refleksionsevne (KV 5). 4-6 Kunne demonstrere forståelse af patientens egne værdier, forventninger 21

22 . Akut Fase 2 Fase 3 kulturelle baggrund med det formål at styrke patientens evne til egenomsorg. Kunne udføre forebyggelseskonsultationer for primær, sekundær tertiær profylakse, herunder kunne anvende den motiverende samtale vejlede rådgive angående: Tobak Alkohol Fysisk aktivitet Kost Allergi miljø, herunder arbejdsmiljø Kende til salutenetiske forhold, dvs. læren om sundhedens opståen udvikling. Kunne udføre rejseprofylaktiske konsultationer. 18. Forskellige kontaktform-er Rolle: Sundhedsfremmer. Kunne håndtere forskellige kommunikationsformer med patienter. Kunne håndtere telefon- konsultationer. af videns- med henblik på vurdering af refleksionsevne (KV 5)

23 . Akut Fase 2 Fase 3 Kunne demonstrere, hvordan der i kommunikation rådgivning kan tages højde for henvendelsesmåden. Kunne håndtere den ændrede rollefordeling ved konsultation ved sygebesøg som følge af, at konsultationen foregår i patientens hjem. søgning de generelle kurser (kommunikation). Kunne inddrage betydningen af individuelle, samfundsmæssige kulturelle forholds indflydelse på læge-patient-kommunikationen samt på symptompræsentationen, herunder anvendelse af tolk. Skal desuden kunne: Opretholde adækvat kommunikation på trods af afbrydelser Prioritere mellem samtidige arbejdsopgaver Formidle prioriteringen til patienter praksispersonale Mestre omstilling i forhold til ikke-planlagte opgaver. 19. Patienten med smerter i Rolle: Kommunikator. Undersøge, udrede behandle patienter med smerter regionalt universelt i med henblik på

24 . Akut Fase 2 Fase 3 muskler bindevæv bevægeapparatet. Udrede, behandle visitere patienter med godartede non-inflammatoriske bevægeapparatsrelaterede lidelser. Udrede, visitere evt. behandle patienter med mulige inflammatoriske muskel/ bindevævslidelser. Kunne varetage de social- arbejdsmedicinske aspekter, betinget af kroniske smerter fra bevægeapparatet. Kunne erkende fremmende hæmmende psykosociale sociale forhold kunne styrke patientens håndteringsevne. af systematiske refleksive optegnelser. vurdering af refleksionsevne (KV 5). Kunne rådgive om behandle gener opstået efter idrætsmæssige belastninger skader. 20. Patienten med ondt i ryggen Rolle: ekspert Kunne behandle foretage relevant visitering af patienter med kronisk rygsmerte. Struktureret observation af en procedure (KV 4)

25 . Akut Fase 2 Fase 3 Kunne foretage en rygundersøgelse agere relevant ved objektive fund, især ved alarmsymptomer. Kende symptomer objektive fund ved: Degenerativ ryglidelse herunder diskussygdomme Medfødte ryglidelser Brud Inflammatorisk ryglidelse Rygsmerter sekundære til maligne lidelser Kunne erkende fremmende hæmmende psykosociale forhold kunne styrke patientens håndteringsevne. 21. Den lettere tilskadekomne patient Rolle: ekspert. Kunne håndtere patienter med småtraumer skader. Iværksætte diagnostik behandling af mindre læsioner, herunder kunne: Foretage suturering, tetanusprofylakse infektionsbehandling. Anlægge simpel ledningsblok lokal infiltrationsanalgesi. nr Godkendes på returdag i denne periode 25

26 . Akut Fase 2 Fase 3 Diagnosticere skader på kar, nerver sener. Diagnosticere behandle distorsioner, mindre luksationer mindre frakturer hos voksne Diagnosticere behandle distorsioner, mindre luksationer mindre frakturer hos børn Visitere behandle brandsår superviseret træning i færdighedslaboratorium. 22. Patienten med lipotymi Rolle: ekspert. Kunne håndtere patienter med lipotymi. Kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med lipotymi af f.eks. følgende årsager: Kardiovasculære Cerebrale Dehydrering Metabolisk forstyrrelse Medicinbivirkning Forgiftning Anæmi Pludseligt opstået blødning Funktionelle. nr Godkendes på returdag i denne periode 26

27 . Akut Fase 2 Fase 3 Kunne iværksætte akut behandling (ilt, i.v. væske, Trendelenburg, genoplivning). 23. Patienten med dyspnø Rolle: ekspert. Kunne håndtere patienter med dyspnø. Ud fra gældende kliniske vejledninger kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med dyspnø. I udredningen kunne tage højde for pulmonale, kardiale, tromboemboliske, metaboliske, hæmatoliske psykoliske årsager til dyspnø. nr Godkendes på returdag i denne periode 24. Patienten med abdominal smerte Rolle: ekspert. Kunne håndtere patienter med smerter i abdomen. Kunne diagnosticere, behandle eller visitere akutte kroniske smertetilstande i maven f.eks.: Øvre gastroentestinale ulcera Colon irritabile Obstipation Stenudløste smerter fra galdeeller urinveje nr Godkendes på returdag i denne periode 27

28 . Akut Fase 2 Fase 3 Psykosomatiske abdominale smertetilstande. Kunne erkende agere på symptomer forenelig med: Mekaniske tarmlidelser Inflammatoriske tarmlidelser Pancreaslidelser Abdominale karlidelser. 25. Den akut syge patient Rolle. ekspert. Kunne skelne mellem akutte ikke akutte behandlingskrævende tilstande. Kunne diagnosticere foretage relevant behandling visitation ved akutte behandlingskrævende tilstande f.eks.: Svær kredsløbspåvirkning Akut myokardieinfarkt (AKS) Respirationsinsufficiens Kramper Anafylaksi Forgiftning Sepsis/meningitis Påvirket bevidsthedsniveau Apopleksi Akut metabolisk tilstand Rolle: ekspert. undervisning i praksis superviseret træning i færdighedslaboratorium. nr Godkendes på returdag i denne periode 28

29 . Akut Fase 2 Fase Patienten med hævet lymfeknude Kunne håndtere patienter med lymfeknudesvulst. Kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med lymfeknudesvulst som bl.a. kan være forårsaget af: Infektionssygdomme Maligne tilstande (f.eks. lymfom, leukæmi, metastaser) Autoimmune sygdomme. (f.eks. gennemgang af genoplivningsudstyr procedurer ved livstruende akutte tilstande i pågældende almen praksis) Godkendes på returdag i denne periode 27. Patienten med blod i afføringen eller afføringsændringer Rolle: ekspert. Kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med blod i afføringen eller afføringsændringer. af videns- nr Godkendes på returdag i denne periode 29

30 . Akut Fase 2 Fase 3 Herunder at kunne informere om undersøgelser ved hyppige eller alvorlige mavetarmlidelser: Gastrointestinale infektionssygdomme Hæmorider Obstipation Lever/galdeveje/pancreas Medicinbivirkning Colon irritabile Inflammatoriske tarmsygdomme Cancer Fødemiddelintolerans Malabsorptions-sygdomme. søgning 28. Kunne vejlede om ordinere prævention Rolle: ekspert. Kunne vejlede om de enkelte metoders egenskaber brugbarhed i forhold til livsfaser med respekt for patientens grundlæggende værdier normer. Have overblik over kønssygdommenes ætioli, epidemioli samt udføre relevant vejledning, diagnostik behandling. nr Godkendes på returdag i denne periode 30

31 . Akut Fase 2 Fase 3 På lægens initiativ kunne indlede en dial om præventionsbehov, herunder postkoital prævention opfølgning. Kunne oplægge fjerne spiral. Have indarbejdet egne procedurer for vejledning kontrol af første gangs p-pillebrugere. Have kendskab til lovgivningen omkring sterilisation kunne handle ud fra dette. Kunne informere om følger eventuelle bivirkninger ved sterilisation. Kunne rådgive vejlede kvinder/par, der ønsker en graviditet afbrudt. Have kendskab til lovgivningen omkring provokeret abort. Kunne håndtere ambivalens gennemføre samtaler før endelig beslutning om abort, herunder kunne diskutere fremtidig prævention. 31

32 . Akut Fase 2 Fase 3 Kunne rådgive om medicinsk kirurgisk abort. Kunne gennemføre støttesamtaler efter udført abort. Kunne rådgive årige personer i prævention abort, herunder kende regler for informeret samtykke fortrolighed for denne aldersgruppe. 29. Kommunikation med børnefamili-er Rolle: Sundhedsfremmer. Kunne anvende passende kommunikation, der sikrer forståelse af relevante helbredsinformationer. Kunne skabe trygge rammer i kommunikation med børnefamilier. Kunne tilpasse dialen til barnets familiens forudsætninger, herunder vurdere, hvornår barnet kan tages med på råd. Kunne vurdere kontakten mellem barn, familie læge kunne agere relevant i forhold til denne vurdering. Rolle: Kommunikator. Konsultationsskema (Struktureret observation af en konsultation (KV 2)), minimum 2 gange. Som den ene observation kan evt. observation fra nummer 7 anvendes. KV2 2 gange KV2 på?? Godkendes på returdag i denne periode 32

33 . Akut Fase 2 Fase Patienten med misbrug Kunne håndtere patienter med misbrug. Redegøre for alkohol, vanedannende medicin euforiserende stoffers indvirkning på sundhed sygdom. Redegøre for differentialdiagnoser til stofmisbrug. Godkendes på returdag i denne periode Redegøre for årsager til misbrug. Kende de relevante behandlingstilbud, f.eks.: Den motiverende samtale Lokale behandlingstilbud Behandling under internat Redegøre for specifik behandling af alkoholmisbrug, herunder afrusning, abstinensbehandling samt antabusbehandling. Kunne rådgive en patient med et misbrugsproblem udforme en behandlingskontrakt. 31. Den psykotiske patient Rolle: ekspert Kunne håndtere den psykotiske patient. nr

34 . Akut Fase 2 Fase Det febrile barn Kunne diagnosticere, samt visitere eller behandle patienter med akut psykose. Kunne indgå i behandlingen af patienter med kroniske psykotiske lidelser i samarbejde med en psykiatrisk behandlingsenhed. Kunne iværksætte tvangsindlæggelse herunder overholde lovgivning udfylde attester korrekt. Rolle: ekspert. Kunne håndtere børn med feber. Kunne behandle følgende tilstande: Øvre luftvejsinfektion Otit Tonsillit Pneumoni Gastroenterit Pseudocroup. Kunne diagnosticere behandle recidiverende infektioner langvarig feber. undervisning i praksis. nr Godkendes på returdag i denne periode 34

35 . Akut Fase 2 Fase 3 Kunne identificere symptomer på alvorlige infektionssygdomme/specielle lidelser, der kræver indlæggelse f.eks.: Ledhævelse Påvirket almentilstand Svære kardiopulmonale symptomer Nakke-ryg-stivhed Petekkier Smertetilstande Dehydrering Kunne rådgive om smitteforhold for infektionssygdomme. Kunne udføre klinisk paraklinisk undersøgelse af det febrile barn. Kunne vejlede om observation, almindelige sygdomsforløb forholdsregler. 33. Barnet under 3 måneder Rolle: ekspert. Kunne vurdere behandle spædbørn. Kunne foretage undersøgelse af det nyfødte barn. i re- nr Godkendes på returdag i denne periode 35

36 . Akut Fase 2 Fase 3 Kunne foretage relevant undersøgelse visitation ved akut sygdom, herunder infektionssygdomme. lation Kunne være opmærksom på forældre barn kontakten. Kunne skelne mellem ukomplicerede behandlingskrævende hudmanifestationer. Kunne behandle hyppigt forekommende problemer f.eks. icterus, arp, trøske, bledermatit ukomplicerede navleproblemer. Kunne udrede visitere børn med fødselslæsioner medfødte misdannelser. Kende kunne tage højde for det for tidligt fødte barns specielle forhold problemer. 34. Barnet med afføringsproblemer Rolle: ekspert. Kunne håndtere børn med ukompliceret akut kronisk diarre, obstipation analgener, herunder: Behandle ukompliceret obstipation Godkendes på returdag i denne periode 36

37 . Akut Fase 2 Fase Barnet med urenitale symptomer Behandle encoprese Behandle tilstande med akut diarre Varetage primær udredning visitation af analgener selv behandle ukomplicerede tilfælde Kunne varetage primær udredning visitation af kronisk diarre. Rolle: ekspert. Kunne varetage primær udredning/diagnostik/visitation af børn med vandladningsgener symptomer fra genitalia. Behandle ukomplicerede urinvejsinfektioner. Behandle inkontinens ufrivillig natlig vandladning. nr Godkendes på returdag i denne periode Diagnosticere visitere kroniske urinvejsinfektioner. Diagnosticere visitere retentio torsio testis. Erkende tegn på nyresygdom. 37

38 . Akut Fase 2 Fase 3 Erkende visitere misdannelser i genitalia. 36. Det gentagne møde med patienten Rolle: ekspert. Kunne håndtere det gentagne møde med patienten som er: Kronisk syg Alvorligt syg/terminal Psykisk syg Kriseramt Diagnostisk uafklaret Misbruger Kunne udnytte de kommunikative kontaktmæssige fordele, der gives ved, at patienten ses over et længere forløb. Kunne støtte patienten i at inddrage dennes netværk sociale liv i behandlingen. Kunne håndtere magtesløshed, tristhed irritation, som det gentagne møde kan udløse hos lægen, samt kunne italesætte de fordele, som det gentagne møde giver for læge patient. Kunne fastholde egne fysiske psykiske grænser i det gentagne møde med af systematiske refleksive optegnelser. gruppebaseret supervision. med henblik på vurdering af refleksionsevne (KV 5)

39 . Akut Fase 2 Fase 3 patienten. 37. Eksternt samarbejde Rolle: Professionel. Kunne samarbejde med statslige, kommunale regionale myndigheder herunder institutioner medarbejdere. Kunne indgå i eksisterende samarbejdsrelationer mellem praksis, sygehusvæsen, lokale speciallæger kommunen. Kunne formulere en grundig problemorienteret henvisning informere patienten om procedurer forholdsregler. Kunne indgå respektfuldt i relevante samarbejdsrelationer anvende både skriftlig mundtlig kommunikation i det socialt-lægelige samarbejde. Dette med respekt for samarbejdspartneres faglige personlige udgangspunkt ekspertise. 4-6 Kunne indgå i tværfaglige teammøder tværfagligt samarbejde. I disse situationer sikre, at patienten opfattes som midtpunkt for drøftelser. 39

40 . Akut Fase 2 Fase 3 Illustrere kendskab til: Kommunens regionens struktur, institutioner funktioner Arbejdsmarkedsforhold Jobcenter Relevant lovgivning attester. 38. Sundhedsfremme på populations patientniveau Rolle: Leder, administrator samarbejder. Kunne inddrage regionale kommunale tilbud i patientbehandlingen f.eks.: Genoptræningsmuligheder Patientuddannelse n af frivillige i lokalområdet Sundheds- forebyggende tilbud Kende til den kommunale praksiskonsulents arbejdsområde. Kunne agere som problempåpeger i forhold til sundhedsmæssige problemer, der påvirker eller truer sundheden for den enkelte patient eller grupper af borgere i lokalsamfundet. gruppebaseret supervision

41 . Akut Fase 2 Fase 3 Demonstrere kendskab til hvordan sundhedsfremmende initiativer i lokalområdet påvirkes. Kunne handle herpå over for patient, myndighed lokalområde i øvrigt. 39. Kvinden med klimakteriel-le gener Rolle: Sundhedsfremmer. Kunne håndtere patienter, der henvender sig med klimakterielle gener. Kunne udfærdige et udredningsprram for, vejlede evt. behandle klimakterielle gener. Kunne vejlede i, iværksætte kontrollere hormonterapi. Redegøre for klimakteriets fysioli kliniske billede. Kunne diagnosticere visitere kvinder med nedsynkning prolaps af genitalia interna. 1-3 Rolle: ekspert. 41

42 . Akut Fase 2 Fase Patienten med udflåd eller mistanke om seksuelt overført sygdom Kunne håndtere patienter med udflåd, uretritsymptomer eller mulig eksposition for seksuelt overført sygdom. Kunne vejlede i forebyggelse af veneriske sygdomme. Kvinder: Kunne skelne mellem normale patoliske fund ved en gynækolisk undersøgelse, herunder kunne foretage relevante prøver, såsom podninger, andre diagnostiske tests smear til cytolisk undersøgelse. Struktureret observation af en procedure (KV 4). 4-6 Kunne informere patienten om fund. Kunne redegøre for den kvindelige cyklus, graviditets- aldersindflydelse på den normale vaginale sekretion. Kunne vejlede om relevant hygiejne. Kunne vurdere normalt vaginalt udflåd. 42

43 . Akut Fase 2 Fase 3 Kunne diagnosticere, behandle visitere patolisk vaginalt udflåd. Kunne diagnosticere, behandle visitere ved symptomer på: Vaginit Cervicit Salpingit Intrauterin infektion. Mænd: Kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med udflåd, uretritsymptomer eller mulig eksposition til seksuelt overført sygdom, herunder kunne foretage relevante prøver. 41. Patienten med vaginal blødnings-forstyrrelse Rolle: ekspert. Kunne vurdere, diagnosticere behandle kvinder med blødningsforstyrrelser. Kunne redegøre for kvinders normale cyklus/blødningsmønster i forskellige livsfaser. Redegøre for abnorme blødningers terminoli mulige årsager hertil

44 . Akut Fase 2 Fase 3 Kunne diagnosticere, behandle visitere abnorme blødninger, herunder udvise opmærksomhed over for potentielt neoplastisk betinget blødning. Kunne vejlede i, iværksætte kontrollere hormonterapi, herunder hormonspiral. 42. Patienten med ondt i brystet Rolle: ekspert. Kunne håndtere patienter med brystsmerter. Kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med brystsmerter f.eks.: Iskæmisk hjertesygdom Torakale facetledssyndromer Myene torakale forandringer Dyspepsi Costafrakturer Alvorligere lungesygdomme f.eks. pneumothorax, emboli eller lungetumorer nr Kunne anvende evidensbaserede vejledninger i behandling opfølgning af patienter med iskæmiske hjertesygdomme. 44

45 . Akut Fase 2 Fase 3 Rolle: ekspert. 43. Patienten med symptomer fra mammae Kunne håndtere patienter med lidelser relateret til mammae. Kunne udføre mammapalpation. Kunne diagnostiserere, behandle visitere relativt hyppigt forekommende lidelser symptomer fra mamma, f.eks: Infektion Hudforandringer Smerter Tumor Gynækomasti hos mænd drenge Mammahypertrofi Rolle: ekspert. fokuseret ophold. nr. 6 (fokuseret ophold). 6 (fokuseret ophold)

46 44. Patienten med uroliske klager Kunne håndtere patienter med akutte kroniske urinvejsklager. Kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med hyppige urinvejssymptomer f.eks.: Hæmaturi Dysuri Pollakisuri Urinretention Inkontinens Kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med: Urinvejsinfektioner Stensygdomme Prostata- testissygdomme nr Godkendelse ved Kunne rådgive om hjælpemidler til inkontinente. Kunne informere om, vejlede i vurdere et væske/vandladningsskema. Kunne varetage kontrol af kateter behandlede patienter, herunder kunne skifte uretral- topkateter. Kunne varetage kontrol af patienter med recidiverende urinvejsinfektioner. Rolle: ekspert. 45. Patient med symp- Kunne håndtere patienter med karrelaterede lidelser. nr

47 . Akut Fase 2 Fase 3 tomer på perifer karlidelse Kunne differentiere mellem arteriøse venøse lidelser. Kunne diagnosticere, behandle/visitere patienter med mulig perifer karlidelse f.eks.: Smerter i underekstremiterne Varicer Ensidigt kruralt ødem Ulcus cruri Dyb venetrombose. 46. Barnet med luftvejs-symptomer Rolle: ekspert. Kunne varetage primær udredning behandling af børn med symptomer fra øvre luftveje lunger. Kunne diagnosticere fremmedlegeme i lunger øvre luftveje. Kunne primært udrede visitere børn med hjertemislyd/takykardi. Kunne primært udrede visitere børn med dyspnø/hoste. Kunne rådgive om allergiprofylakse. nr Kunne udrede, iværksætte behandling kontrol af allergi. 47

48 . Akut Fase 2 Fase 3 Kunne udrede, iværksætte behandling kontrol af astma. Kunne udrede ved recidiverende luftvejsinfektioner. 47. Graviditet, fødsel puerperium 1 af 2 Rolle: ekspert. Demonstrere indgående kendskab til den normale graviditet, fødsel, amning barselsperiode. Kunne varetage svangreprofylaktiske undersøgelser efter vejledninger herfor, herunder rådgive vejlede omkring livsstilens betydning for graviditet foster. 4-6 Kunne koordinere samarbejdet omkring den gravide med jordemoder, fødested andre relevante samarbejdspartnere. Kunne risikovurdere graviditeten, herunder informere om prænatal diagnostik, visitere agere på sygelige tilstande såvel præ- som postpartum. Kunne vurdere, rådgive foretage relevant visitation ved tidlige graviditetskomplikationer f.eks. ved 48

49 . Akut Fase 2 Fase 3 blødninger, smerter eller hyperemesis. 48. Barnet med symptomer fra centralnervesystemet Rolle: Sundhedsfremmer. Kunne håndtere børn med hovedpine, kramper andre symptomer fra CNS. Kunne diagnosticere behandle ukompliceret hovedpine. Kunne iværksætte akut behandling ved kramper. Kunne primært udrede visitere børn med forsinket psykomotorisk udvikling. Kunne primært udrede visitere børn med kompliceret hovedpine anfaldsfænomener. nr Kunne primært udrede visitere børn med adfærdsforstyrrelser Indlæringsvanskeligheder. 49. Barnet med gener fra bevægeapparatet Rolle. ekspert. Kunne primært udrede visitere børn med: Halten Foddeformiteter Ekstremitets- rygsmerter nr

50 . Akut Fase 2 Fase 3 Ledsmerter Hoftelidelser. Rolle: ekspert. 50. Det socialt utilpassede barn Kunne varetage primær udredning, visitation rådgivning i forhold til det socialt utilpassede barn. Kunne primært udrede visitere børn samt give information til forældre med: Hyperaktive børn Børn med usædvanlig/bekymringsvækkende adfærd Triste/stille børn Børn med opmærksomhedsforstyrrelser. Gruppebaseret supervision. med henblik på vurdering af refleksionsevne (KV 5) Barnet med udviklings-forstyrrelse el- Rolle: ekspert. Kunne varetage primær udredning behandling af børns trivsel/udvikling. Kunne vejlede ved adipositas. nr

51 . Akut Fase 2 Fase 3 ler trivselsproblem Kunne handle ved tegn på dårlig trivsel ved dårlig kontakt mellem barn voksen. Kunne vurdere visitere tidlig eller sen pubertetsudvikling. Kunne erkende visitere ved vækstforstyrrelser. Kunne udrede visitere ved træthed inaktivitet. 52. Det truede barn Rolle: ekspert. Kunne identificere børn, der er truet psykisk, socialt eller somatisk samt deltage i samarbejdet om det truede barn. Kunne erkende psykiske, sociale somatiske faktorer, der udgør en risiko for barnets trivsel/udvikling. Kunne handle på mistanke om vold, omsorgssvigt eller seksuelt misbrug f.eks. ved uforklarlige frakturer kropsnære hæmatomer. af systematiske refleksive optegnelser. nr. 5. med henblik på vurdering af refleksionsevne (KV 5)

52 . Akut Fase 2 Fase 3 Kunne handle ud fra sociallovgivning etiske overvejelser vedrørende børn. Kunne indgå i samarbejde om det truede barn. Redegøre for støttemuligheder til børn med syge/socialt belastede eller misbrugende forældre. gruppebaseret supervision. 53. Barnet med ondt i maven Rolle: ekspert. Kunne varetage primær udredning/visitation af børn med mavepine. Kunne iværksætte udredningsprram for mavesmerter, såvel somatiske som psykosomatiske. Kunne håndtere barnet med spædbarnskolik, samt informere barnets forældre. Kunne håndtere det alment upåvirkede barn med tilbagevendende smerteklager. nr Rolle: ekspert. 52

53 . Akut Fase 2 Fase Det kronisk syge barn Kunne varetage omsorg for kontrol af kronisk syge børn. Erkende handle på forværring /eller compliancesvigt. Kunne fastholde kontakten med familien under et barns langvarige sygdomsforløb. Kunne koordinere sygdomsforløb i samarbejde med sygehuseling, patient familie. Være opmærksom på andre søskendes den øvrige families trivsel ved ressourcekrævende sygdom. nr Kunne håndtere mistanke om genetisk lidelse foretage basal rådgivning visitation. Kunne søge relevant, opdateret viden om udredning, hyppige problemer behandlingsmuligheder vedrørende børn med specifikke lidelser, som forekommer i den aktuelle praksis. 53

54 . Akut Fase 2 Fase 3 Kunne yde støtte til familier med børn med sjældne sygdomme. 55. Patienten med ondt i et eller flere led Rolle: ekspert. Kunne håndtere patienter med smerter i led. Kunne foretage relevant fokuseret anamnese ledundersøgelse agere relevant på alarmsymptomer. Kunne varetage primær udredning, behandling visitation af patienter med akutte eller kroniske ledsmerter, herunder patienter med: Ledsmerter uden specifik ledaffektion (artralgier) Degenerative ledlidelser herunder artrose Inflammatoriske ledlidelser herunder reumatoid artrit Infektiøse ledlidelser Reaktive ledlidelser Ledsmerter sekundære til maligne sygdomme. superviseret træning i færdighedslaboratorium. nr Kunne foretage ledpunktur evt. aspiration samt medicininjektion i et af kroppens større led f.eks. skulder eller knæ. 54

55 . Akut Fase 2 Fase 3 Indgå i et samarbejde med reumatol om monitorering af patienter med kroniske inflammatoriske sygdomme, herunder kende bivirkninger forholdsregler ved hyppigt anvendte behandlingsformer (shared care). 56. Den gamle patient Rolle: ekspert. Kende til de særlige forhold, der gør sig gældende for den gamle patient herunder multimorbiditet, faldtendens, funktionstab, psykoliske sociale problemer. Kunne varetage udredning, diagnostik behandling af den gamle patient med fokus på f.eks.: Funktionstab Polyfarmaci Medicinering med præparater med uhensigtsmæssige bivirkninger Smertebehandling Obstipation Inkontinens Iatren betingende symptomer Syns- høresvækkelse Sorg tristhed. nr

56 . Akut Fase 2 Fase 3 Kunne varetage forebyggende tiltag hos gamle patienter f.eks: Forebyggelse af faldtraumer Vejlede i kost- vitaminbehov Vejlede i alderssvarende motion fysisk aktivitet Styrke compliance Udføre forebyggende hjemmebesøg. 57. Den forvirrede patient Rolle: ekspert. Kunne udrede den konfuse/forvirrede/delirøse patient, med fokus på diagnostik af Depression Demens, herunder udredning kunne redegøre for forskelle i kliniske symptomer objektive fund ved primær sekundær demens Somatisk delir hos ældre Konfusion induceret af medicin eller alkohol Kunne anvende relevant psykometrisk test, herunder kende den anvendte tests begrænsninger. nr Rolle: ekspert. 56

57 . Akut Fase 2 Fase Patienten med seksuelle problemer Kunne håndtere patienter med seksuelle problemer. Kunne afhjælpe fysiske gener hos den kvindelige patient ved seksuelle gener betinget af organiske forandringer. Kunne koble præventionsvejledning med åbenhed for samtale om seksuelle funktioner/dysfunktioner. Kunne tale med patienten om den seksuelle formåen i forskellige aldre kunne sætte seksualiteten ind i en sammenhæng med patientens livssituation i øvrigt Kunne tale med den kvindelige patient/parret om seksuelle problemer evt. anvise yderligere muligheder for hjælp støttende samtale. Kunne tale med den mandlige patient/parret om impotens, kunne differentiere mellem forskellige former kunne anvise behandlingsmuligheder. Kunne tale med patienten om seksualitet seksuelle problemer 57

58 . Akut Fase 2 Fase 3 vurdere, hvorvidt der er tale om normale variationer eller sygelige tilstande evt. anvise behandlingsmuligheder. 59. Patienten med neuroliske symptomer Rolle: ekspert. Kunne håndtere patienter med neuroliske symptomer. Undersøge, visitere håndtere patienter med: Pareser Kramper Tremor Paræstesier Sansetab Neurene smerter Knitive forstyrrelser. I samarbejde med en neurolisk eling kunne håndtere patienter med neuroliske sygdomme f.eks. migræne, apoplexia cerebri, epilepsi, parkinsonisme, dissemineret sklerose, organiske psykosyndromer. Struktureret observation af en konsultation (KV 2). 3-6 Kende til regler om anvendelse af motorkøretøj til neuroliske sygdomme. 58

59 . Akut Fase 2 Fase 3 Rolle: ekspert. 60. Patienten med hovedpine 61. Patienten med svimmelhed Kunne håndtere patienter med hovedpine. Kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med hovedpine f.eks. som følge af: Spændingshovedpine Medicininduceret hovedpine Migræne Intrakranielle processer Anden akut behandlingskrævende hovedpine. Rolle: ekspert. Kunne håndtere patienter med svimmelhed. Kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med svimmelhed af både somatiske psykoliske årsager f.eks.: Benign stillingsbetinget svimmelhed Lidelser i nær balance organet Kardiovasculær lidelse Metaboliske årsager Elektrolytforstyrrelser nr

60 . Akut Fase 2 Fase 3 Cervikale dysfunktioner Ortostatisk svimmelhed Medicinbivirkninger Misbrug Psykoliske årsager 62. Patienten med spiseforstyrrelse Rolle: ekspert. Kunne håndtere patienter med spiseforstyrrelser. Kunne diagnosticere visitere patienter med spiseforstyrrelser. Kunne indgå i behandlingen af patienter med spiseforstyrrelser evt. i samarbejde med en psykiatrisk behandlingsenhed. 6-9 Kunne anvende relevant viden i visitationen af patienter med forskellige former for spiseforstyrrelser 63. Den triste eller agiterede patient Rolle: ekspert. Kunne håndtere patienter med depressionslignende symptomer. Kunne skelne mellem eksistentielle reaktioner som f.eks. sorg, krise, stress behandlingskrævende depression. i re

61 . Akut Fase 2 Fase 3 Kunne diagnosticere depression, iværksætte behandling følge forløb i praksis. lation Kunne diagnosticere fødselsdepression depression opstået efter alvorlig somatisk sygdom. gruppebaseret supervision. Kunne anvende en relevant psykometrisk test, herunder forholde sig til testens styrker svagheder. Kunne foretage relevant visitation ved alarmsymptomer /eller utilstrækkelig behandlingsrespons. Demonstrere evne til at rumme /tackle forstå vrede, samt ække den tilgrundliggende årsag. Kunne varetage primær vejledning ved eksistentielle reaktioner stresstilstande. Kunne diagnosticere give relevant behandling til patienter med stressrelaterede tilstande. 61

62 . Akut Fase 2 Fase 3 Rolle: ekspert. 64. Patient med angstsymptomer Kunne håndtere patienter med angst. Kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med angstsymptomer som f.eks.: Panikangst Generaliseret angst Obcessive Compulsive Disorder Fobiske angsttilstande Belastningsreaktion PTSD Angstsymptomer der indgår i en depression nr Den socialt utilpassede patient Rolle: ekspert. Kunne håndtere socialt utilpassede personer. Kunne håndtere socialt utilpassede personer med en opmærksomhed på, at disse personer kan have en underliggende psykisk eller somatisk sygdom. Have kendskab til de forskellige typer af personlighedsforstyrrelser. Gruppebaseret supervision. Godkendelse ved

63 . Akut Fase 2 Fase 3 Kunne visitere eller diagnosticere patient med mulig personlighedsforstyrrelse. gruppebaseret supervision. Kunne behandle håndtere diagnosticerede patienter med en personlighedsforstyrrelse deltage i den socialmedicinske behandling vurdering af f.eks. erhvervsevne, ofte i samarbejde med andre relevante faggrupper. Kunne agere på viden om, at marginaliserede gruppers levevilkår har betydning for muligheder for lægelig behandling af dem. 66. Patienten med uforklarede symptomer Rolle: ekspert. Kunne udrede håndtere patienten med funktionelle symptomer. I mødet med den diagnostisk uafklarede patient; kunne rumme den faglige usikkerhed på hensigtsmæssig vis. Kunne genkende sygdomsmønstre af både enkelt organ (gasrointestinale kardiopulmononale, muskuloskeletale eller almene symptomer) type med henblik på vurdering af refleksionsevne (KV 5)

64 . Akut Fase 2 Fase 3 flere organtyper, der ikke bedre kan forklares ved traditionelt defineret somatisk eller psykiatrisk sygdom, samt kunne diagnosticere helbredsangst. af systematiske refleksive optegnelser. Kunne foretage relevant differentialdiagnostisk udredning uden at medvirke til sygeliggørelse af patienten. Kunne udrede håndtere funktionelle symptomer lette tilfælde af funktionelle lidelser så de ikke kronificeres. Gruppebaseret supervision. Kunne gå i dial med patienten om kompleksiteten i disse symptomer, herunder at hjælpe patienten til at korrigere unødig bekymring vedligeholdende sygdomsadfærd samt inddrage relevante forklaringsmodeller specifikke behandlingstiltag. 67. Patienten med diabetes mellitus Rolle: ekspert. Kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med diabetes mellitus 1 2. Herunder: Opstarte justere behandlingen af type 2-diabetes nr den stukturerede

65 . Akut Fase 2 Fase 3 Justere behandling af type 1-diabetes Behandle hyper- hyplykæmi Behandle co-morbiditet f.eks., hypertention hyperlipidemi Diagnosticere diabetiske senkomplikationer Foretage relevant visitation ved diabetisk ketoacidose Rådgive om patientuddannelse i primær- eller sekundærsektor Styrke diabetespatientens mestringsevne, egenomsorg livskvalitet Følge diabetes patienter i almen praksis efter evidensbaserede vejledninger undervisning i praksis. 68. Den kroniske patient II Rolle: ekspert. Kunne håndtere patienter med kronisk sygdom; etablere vedligeholde kontakten monitorere justere behandling i takt med sygdomsudvikling, inden for følgende sygdomsgrupper: Iskæmisk hjertesygdom Hypertension Astma KOL nr

66 . Akut Fase 2 Fase 3 Myksødem/Tyreotoksikose Reumatoliske lidelser Osteoporose Demens Apopleksi Adipositas. Kunne indgå i tværfagligt samarbejde omkring den kroniske patient kunne påtage sig opgaven som tovholder. undervisning i praksis. Kunne håndtere manglende compliance. Kunne håndtere skismaet mellem den ideale den mulige behandling i det enkelte patientforløb. Kunne understøtte egen omsorg. Kunne foretage samtale mhp. at styrke den personlige motivation. 69. Den trætte patient Rolle: ekspert. Kunne håndtere patienter med træthed. Kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med træthed eksempelvis som

67 . Akut Fase 2 Fase 3 følge af: e tilstande (f.eks. anæmi, myxødem, Mb cordis, nyrelidelser, reumatoliske lidelser, søvnapnø, bivirkning til anden behandling mangel tilstande) Maligne lidelser Psykosociale årsager (f.eks. belastningssyndrom, medicinsk uforklarlig sygdom, alkohol medicinmisbrug, depression) 70. Patienter med ødemer patienter med vægttab Rolle: ekspert. Kunne håndtere patienter med ødemer /eller patolisk vægttab. Kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med ødemer f.eks.: Kardiovaskulære sygdomme Nyrelidelser Immobilisation Leverlidelser/ascites Hypotyreose Infektioner/tromboflebitter Medicinbivirkning Allergi (Quincke) Nutritivt betingede ødemer nr

68 . Akut Fase 2 Fase 3 Kunne diagnosticere, behandle visitere patienter med vægttab f.eks.: Maligne lidelser Anoreksi Diabetes mellitus Hypertyreose Malabsorption 71. Patienten med malign lidelse Rolle: ekspert. Kunne indgå i behandlingen af patienter med cancersygdomme. Kunne varetage primær udredning af patienter med symptomer på mulig malign sygdom. Kende til lokale prædefinerede udredningsforløb ved alarmsymptomer. Håndtere klinisk mistanke om malign lidelse ved mindre oplagte symptombilleder. Kunne informere velafbalanceret om sandsynlig eller diagnosticeret malign lidelse. Kunne udføre støttende samtale overfor patient i krise. af systematiske refleksive optegnelser. med henblik på vurdering af refleksionsevne (KV 5)

69 . Akut Fase 2 Fase 3 Være opdateret om genetiske dispositioner til malign lidelse kunne informere herom. Kende til etiske dilemmaer ved screening for genetisk disposition til alvorlig sygdom. Kunne håndtere bivirkninger, infektioner eller andre følgesygdomme hos ikke indlagte patienter i forbindelse med cancerbehandling. Kunne indgå i kontrollen af patienter med langvarig cancer sygdom. Kunne håndtere terminalt syge patienter herunder: Etablere, indgå i evt. lede et tværfagligt samarbejde omkring den terminale patient i eget hjem Håndtere døende menneskers fysiske, psykiske, sociale eksistentielle behov Varetage palliationen af de hyppigste symptomer i et uhelbredeligt sygdomsforløb 69

70 . Akut Fase 2 Fase 3 Vejlede patient pårørende om de sociale hjælpemuligheder i forbindelse med palliative forløb 72. Samarbejde ledelse i almen praksis Rolle: ekspert. Kunne håndtere samarbejde have kendskab til ledelse internt i praksis. Redegøre for formål med indhold af: Information fra praksis til patienterne Medarbejderudviklingssamtaler (MUS) Kollegiale vedtægter for læger Samarbejdsaftaler kontrakter Kende til: Ledelsesprincipper Rettigheder pligter som arbejdsgiver Personaleforhold herunder overenskomster ansættelse Principper for delegering af opgaver ansvar til personale Udvikling af personalepolitik Uddannelse af personale Arbejdspladsvurdering ledelse administration af almen praksis. de generelle kurser (ledelse administration)

71 . Akut Fase 2 Fase 3 Konflikthåndtering Begreber regler om sikkerhedsorganisationen Deltage i Interne konferencer Personalemøder, herunder udarbejde dagsorden være mødeleder samt skrive referat Interessentskabsmøder/ejermøder Medarbejderudviklingssamtaler 73. Økonomisk praksisdrift Rolle: Leder, administrator samarbejder. Kende til principper for økonomisk drift af almen praksis, herunder kende til Budgetlægning regnskab Regler for bføring Indtægter i almen praksis Omkostninger i almen praksis Forhold vedrørende køb salg af praksis herunder goodwill, inventar, bygninger finansieringsmuligheder Forsikringsforhold i almen praksis, herunder forsikring vedrørende arbejdsskade lægeansvar ledelse administration af almen praksis

72 . Akut Fase 2 Fase 3 Kunne redegøre for forskellige praksisformer, ejerformer kontrakter. Deltage i interne regnskabsmøder. 74. Praksisdrift Rolle: Leder, administrator samarbejder. Kende til den almindelige drift af praksis. Kunne anvende gældende overenskomst for praksisdrift, herunder kende til anvendelsen af 93-opgørelser, afregning med kontoret for Primær Sundhed i regionen gennemgang af returregninger. ledelse administration af almen praksis. 6-9 Kunne demonstrere viden om sammenhængen mellem praksis' målsætninger den praktiske indretning af klinikken, herunder betydningen af klinikkens parakliniske funktioner. Kunne ordinere medicin under hensyntagen til bevidsthed om prisfastsættelse. 72

73 . Akut Fase 2 Fase 3 Kunne illustrere anvendelse af rekommendationslister medicindatabase f.eks. Ordiprax. Kunne angive indkøbsmuligheder af medicin artikler til anvendelse i praksis, herunder kunne sammensætte relevant indhold i egen lægetaske. Kunne anvende anbefalede standarder for hygiejne i praksis. Kunne strukturere egen arbejdsdag. 75. Anmeldel-sespligt Rolle: Leder, administrator samarbejder. Kunne handle ud fra regler om anmeldelses- underretningspligt. Kunne anmelde: Arbejdsbetinget lidelse/ulykke Lægemiddelbivirkning Anmeldelsespligtige sygdomme Utilsigtet hændelse Anmeldelse til patientskadeforsikringen Kunne foretage underretning i tilfælde med omsorgssvigt

74 . Akut Fase 2 Fase 3 Rolle: Professionel. 76. Etik tavshedspligt Kunne håndtere lægens etiske rolle etiske dilemmaer. Kunne håndtere dilemmaet mellem rollerne som patientens advokat, sundhedsvæsenets ressourceforvalter som klinisk evidendsbaseret beslutningstager. Kunne håndtere situationer, hvor der opstår konflikt mellem patientens autonomi lægens retssikkerhed - herunder anvendelse af Lov om lægers tavshedspligt. Kunne håndtere anmodning om journaldata til tredjepart f.eks. et forsikringsselskab. Kunne håndtere det etiske dilemma med modstridende ønsker interesser hos medlemmer af samme familie. Kunne italesætte handle i forbindelse med hændelser, hvor der forekommer diskriminerende eller undertrykkende adfærd over for patienter eller personale. af systematiske refleksive optegnelser. gruppebaseret supervision. med henblik på vurdering af refleksionsevne (KV 5)

75 . Akut Fase 2 Fase 3 Kunne håndtere medvirken i politiets efterforskning. 77. Tovholder-funktionen Rolle: information - Kunne varetage en koordinerende funktion i patientbehandlingen. Kende principperne for det samarbejde, der er én af forudsætningerne for at opnå et godt patientforløb. Kunne reflektere over epikriser notater fra ambulante forløb planlægge det videre patientforløb. Kunne reagere adækvat på abnorme undersøgelsesresultater, ud fra faglige samfundsøkonomiske forhold visitere patienter til optimal behandling. af systematiske refleksive optegnelser. med henblik på vurdering af refleksionsevne (KV 5). 4-6 Udvise evne vilje til at agere som tovholder/nøgleperson for patienter, herunder lede koordinere et patientforløb, genkende den praktiserende læges rolle ansvar. Rolle: Leder, administrator samarbejder. 75

76 . Akut Fase 2 Fase Teoretiske forståelses-rammer Kende forskellige praktiske teoretiske forståelsesrammer, som er knyttet til forskellige videnskabelige metoder f.eks.: Patientperspektiv kontra lægeperspektiv Biomedicinsk Sociokulturel Psykolisk Eksistentiel Patenetisk Erkende, at viden er dynamisk tids- kontekstafhængig, kunne demonstrere en analytisk, kritisk tilgang til specialets videns- erfaringsgrundlag. forskningstræning. nr. 7. med henblik på vurdering af refleksionsevne (KV 5), evt. kan nummer 80 indgå i samtalen. 7 (forskningstræning) 1-3 Kunne reflektere over, hvordan forskellige teoretiske forståelsesrammer giver nye handlemuligheder i praksis. 79. Personlig uddannelse udvikling Rolle: Akademiker. Kunne demonstrere forståelse for, at livslang læring udvikling er en forudsætning for klinisk virke som praktiserende læge, herunder forstå påvirkninger fra egne følelser, egen adfærd etik, som betydende faktorer for en forskningstræning. undervisning i praksis. med henblik på vurdering af refleksionsevne (KV 5)

77 . Akut Fase 2 Fase 3 god balance mellem arbejds- privatliv. Demonstrere forståelse for nødvendigheden af at afsætte tid ressourcer til personlig faglig udvikling, hvordan dette er en forudsætning for kvalificeret lægefaglighed, at det modvirker udbrændthed. Kunne planlægge eget efteruddannelsesforløb. I planlægningen kunne inddrage anvendelsen af elementer som: Audit Selvrefleksion Utilsigtede hændelser Egne styrker svagheder Eget faglige niveau Læringsstrategier læringsstil Nødvendige ressoucer tidsmæssigt personligt. Kunne registrere egne uddannelsesaktiviteter. 80. Kvalitetsud-vikling forskning Rolle: Akademiker. Kunne angive principperne for formålet med kvalitetsudvikling medicinsk teknolivurdering. forskningstræning. nr

78 . Akut Fase 2 Fase 3 Kunne angive de almindeligste videnskabelige metoder, deres styrker svagheder kunne vælge metode afhængig af formålet, herunder være opmærksom på, at kliniske vejledninger ofte ikke inkluderer alle relevante faktorer (f.eks. etnicitet socialgruppe som risikofaktorer). Kunne angive principperne for udfærdigelsen af en protokol kunne gennemføre enten et litteraturstudium eller et forsknings-/kvalitetsudviklingsprojekt under vejledning. med henblik på vurdering af refleksionsevne (KV 5), evt. hvor mål behandles samtidigt. (forskningstræning) Kunne formulere formål med et projekt på baggrund af et problem i samarbejde med tutor. Kunne omsætte undren til konkret problemformulering. Kunne præsentere/formidle egne resultater tage stilling til deres kliniske relevans. Kunne undersøge om problemer kan løses på baggrund af eksisterende viden. 78

79 . Akut Fase 2 Fase 3 Kunne medvirke til kvalitetsudvikling i praksis. 81. Når professional-ismen udfordres Rolle: Akademiker. Kunne håndtere klagesager, herunder kunne reflektere over læringspotentialet i disse. Demonstrere evne til at indrømme forklare fejl over for patienter pårørende. Kunne demonstrere, hvordan fejl kan bidrage til læring. Kunne håndtere utilsigtede hændelser egen suboptimale niveau konstruktivt, herunder kunne iværksætte relevant opfølgning indberetning. Kunne håndtere trusler. af systematiske refleksive optegnelser. gruppebaseret supervision. med henblik på vurdering af refleksionsevne (KV 5) Have kendskab til de kollegiale netværk evt. egen andres benyttelse af disse. Kunne indgå i et sådant netværk, udvise åbenhed overfor dial erfaringsudveksling. 79

80 . Akut Fase 2 Fase 3 Rolle: Professionel. 82. Udvikling af klinisk praksis Kunne tilegne sig ny viden kritisk vurdere denne på baggrund af forståelse for fejlkilder begrænsninger. Have kendskab til evidensbaseret viden DSAM's kliniske vejledninger. Kunne analysere struktur, proces resultater af egen klinisk praksis. Kunne anvende implementeringsstrategier, der aktivt iværksætter fastholder forandringer i egen praksis under kritisk hensyntagen til relevans gyldighed. Kunne etablere vedligeholde et system til opbevaring genkaldelse af viden til brug for den kliniske praksis. ledelse administration af almen praksis Drøfte nedenstående strategier til ændring af klinisk adfærd i praksis implementering af ny viden: Kollegial erfaringsudveksling Fastsættelse af behandlingsmål Kursusaktivetet i praksis 80

81 . Akut Fase 2 Fase 3 Smågruppebaseret efteruddannelse. Kunne iværksætte forandringsprojekter f.eks. efter PDSA-metoden (plan-do-study-act) eller tilsvarende. 83. Patienten, der konsulterer lægen efter kl 16 Rolle: Akademiker. Kunne indgå i den uddannelsesgivende regions lægevagt, herunder: Indgå i et kollegialt samarbejde i vagten Varetage funktionen som konsultationslæge, kørende læge visiterende læge i lægevagten Prioritere tid opgaver i vagten Redegøre for de overordnede overenskomstmæssige forhold for vagten Handle efter den lokale vagtinstruks. Lægevagtkursus, som afholdes regionalt jævnfør DSAMs anbefalinger det antal minimumsvagter, som anført på kvalifikationskort 7. nr Godkendes måned 9-12 Rolle. ekspert. 81

82 . Akut Fase 2 Fase Den almenmedicinske tilgang Kunne demonstrere en almenmedicinsk tilgang til kliniske problemer. Kunne forholde sig professionelt til problemstillinger, hvor lægens måske fagets teoretiske vidensgrundlag er sparsomt. Kunne foretage relevant videnssøgning i kliniske situationer. med henblik på vurdering af refleksionsevne (KV 5). 3-6 Udvise en pragmatisk tilgang til klinisk problemløsning i samarbejde med patienten på basis af tilgængelig viden klinisk erfaring. Kunne drøfte faglig usikkerhed konstruktivt med kollegaer med patienten. Kunne indgå konstruktivt i faglig erfaringsudveksling i praksis gruppebaseret efteruddannelse. Være bevidst om almenmedicinerens rolle i sundhedsvæsenet samfundet. af systematiske refleksive optegnelser. gruppebaseret supervision. Rolle: Professionel. 82

83 3.2 Kort beskrivelse af læringsmetoder samt hvordan de anførte vurderingsmetoder skal anvendes på det enkelte ansættelsessted Almen praksis, fase 1 : Som anført i målbeskrivelsen r: 2 4 (observation af hhv. konsultation procedure) gennemføres regelmæssigt gennem forløbet, så én af de 2 anvendes ca. hver 2. uge. Det er tanken, at brugen af disse 2 metoder dels skal tjene til at styrke den løbende udvikling af lægens færdigheder generelt, dels til brug for vurdering i forbindelse med godkendelse af de enkelte De vurderinger, der foretages i fase 1 kan evt. så indgå ved godkendelse af r i fase 2. Hospitalsansættelser: : Som anført i målbeskrivelsen Kompetencevurdering: Afdelingerne er ansvarlig for at godkende dele af målene. Sygehuselingerne skal bidrage til løbende udfyldelse af de relevante kvalifikationskort, da disse skal medbringes på returdagene til endelig godkendelse af mål, idet samtlige mål skal godkendes endeligt i almen praksis. 3.3 Obligatoriske kurser forskningstræning Specialespecifikke kurser Disse er nationale er beskrevet i målbeskrivelsen ( organiseres via DSAM. Se mere på speam.dk Generelle kurser De generelle kurser er overordnet beskrevet i målbeskrivelsen. Kurserne udmøntes planlægges hovedsageligt regionalt, af det regionale videreuddannelsessekretariat af Sundhedsstyrelsen. Der er derfor forskel på kursernes opbygning varighed samt tilmeldingsprocedure. Lægen skal selv holde sig orienteret om de regionale vilkår, inklusiv vilkår for tilmelding. Først i uddannelsen: SOL 1. Næremere information tilmelding: Klik her I hospitalsdelen: SOL 2. Nærmere informations tilmelding: Klik her I hospitalsdelen: SOL 3 Nærmere informations tilmelding: Klik her Forskningstræning Forskningstræningsmodulet er placeret i fase 2. Du finder mere information om indhold, tilmelding mv. her. 1

84 4. Uddannelsesvejledning for hoveduddannelse i almen medicin akut forløb Den daglige vejledning varetages af tutor i den praksis, hvor du er ansat. Både tutorer uddannelseslæger kan derudover søge råd vejledning hos den lokale uddannelseskoordinator eller PKL (postgraduat klinisk lektor). Ved starten af ansættelsen vil du blive kontaktet af PKL med information om de praktiske forhold vedrørende temadage mv. kontaktoplysninger for uddannelseskoordinator PKL, som så findes på praksis.dk. Diverse information om uddannelsen, herunder råd redskaber til vejledningen findes regionalt på praksis.dk nationalt på dsam.dk Feedback vurdering. For at sikre, at lægen selvstændigt kan varetage udredning behandling af diverse akutte patienter, skal der gives feedback foretages vurdering i forhold til forskellige typer af patienter. Denne feedback vurdering skal tage udgangspunkt i Skema F Vejledningsskema for almenmedicinsk hospitalsuddannelse (se side 5-6). Når n er opnået på tilfredsstillende vis, kan n/kvalifikationen underskrives. Patienthåndtering Uddannelseslægen skal have deltaget i behandlingen af et bredt udsnit af akut indlagte ambulante patienter med intern medicinske, organkirurgiske ortopædkirurgiske problemstillinger. Det forudsættes, at uddannelseslægen i hele forløbet modtager kvalificeret tilgængelig supervision. Lægen skal have diagnosticeret, visiteret deltaget i behandlingen af minimum 10 patienter med én af følgende tilstande: Patientforløbstype Uddannelses aktitet Har deltaget tilfredsstillende i (dato underskrift) Svær kredsløbspåvirkning AKS Dagarbejde + vagtarbejde superviseret In situ simulation Do Teoretisk gennemgang af EKG ved morgenkonf Do 2

85 Respirationsinsufficiens Kramper Simulation maske ventilation Do Anafylaksi Forgiftning/abstinensbehandling Do Teoretisk case gennemgang Do 3

86 Patientforløbstype Patient Har deltaget tilfredsstillende i (dato underskrift) Sepsis/meningitis Do særligt fokus område med audit opfølgning Påvirket bevidsthedsniveau Do Apopleksi Akut metabolisk tilstand Dyb venethrombose Større kritiske frakturer Nyrestenslignende smerter Gennem gå patient sammen med geriater evt opfølgning i ger. Kendskab til RKKP deltage i opfølgende tværfagligt møde. Do Opfølgning på intensiv ved diabetisk ketoacidose Do Ultralyd scanning Traume kald overvære men ikke deltage Deltage i debriefing Do Ekstremitetsiskæmi Do 4

87 Lægen skal have diagnosticeret, visiteret deltaget i behandlingen af minimum 12 patienter med én eller flere af følgende problemer: Patientforløbstype Patient Har deltaget tilfredsstillende i (dato underskrift) 1.Observation i skadestuen Distorsion af et led 2. Deltage i undersøgelse behandling superviseret 1.Observation i skadestuen Luxation af et led 2. Deltage i undersøgelse behandling superviseret 1.Observation i skadestuen Fraktur 2. Deltage i undersøgelse behandling superviseret Brandsår Skade på kar, nerver eller sener 1.Observation i skadestuen sammen med sygeplejerske 2. Deltage i undersøgelse behandling superviseret 1.Observation i skadestuen 2. Deltage i undersøgelse behandling superviseret 5

88 Lægen skal have diagnosticeret, visiteret deltaget i behandlingen af minimum 5 patienter med følgende problem: Patientforløbstype Patient Har deltaget tilfredsstillende i (dato underskrift) Patient med akutte abdominale smerter Administrativ færdighed Færdighed Har deltaget tilfredsstillende i (dato underskrift) Have deltaget i visitationen af henvisninger fra almen praksis godkendt den af stempel / navn i blokbstaver. et skal gemmes af uddannelseslægen fremvises til tutorlægen i praksis som delelement, når denne skal godkende følgende mål: nr. 10, 21, 22, 23, 24, 25, 27, 42, 44, 45, 56, 57, 61,

89 Skema F Vejledningsskema for almenmedicinsk hospitalsuddannelse. Vejledersamtale på baggrund af journalaudit til brug for hospitalsvejledere i forbindelse med feedback til/vurdering af uddannelsessøgende i almen medicin. Uddannelseslæge: Gennemgang af patienttype/kvalifikationskort #: /_ Følgende punkter er vejledende/danner udgangspunkt for n. Emner til feedback Hjælpetekst Noter Vurdering Anamnese objektiv undersøgelse Der foreligger en relevant anamnese objektiv undersøgelse (gerne gennemgang af undersøgelsesteknik) Tilfredsstillende niveau Udredningsplan evt. behandling Arbejdsdiagnose Komplikationer Uddannelseslægen har lagt et relevant udredningsprram iværksat evt. behandling Kan diskutere forløb udfald ud fra generel viden om sygdom, diagnostik behandling Forholder sig til komplikationer evt. behandling heraf Under niveau Tilfredsstillende niveau Under niveau Tilfredsstillende niveau Under niveau Tilfredsstillende niveau Opfølgningsplan Professionalisme Relevant klar opfølgningsplan er lagt patienten har forstået accepteret denne Har forholdt sig til de etiske forhold i problemstillingen Under niveau Tilfredsstillende niveau Under niveau Tilfredsstillende niveau Under niveau 7

90 Information Har informeret patienten relevant i forhold til udredning behandling Tilfredsstillende niveau Kommentarer: Under niveau Dato: Navn: Under ansættelsen skal der gives uddannelsesvejledning som anført i målbeskrivelsen (kan ses her). Sygehus ansættelser: Akutelingen Nykøbing Falster Organisering af den lægelige videreuddannelse: Uddannelsen varetages af alle elingens læger med UAO som tovholder. Der lægges stor vægt på fremlæggelse af cases ved konferencer diskussion med inddragelse af patienternes paraklinik billeddiagnostik. Alle vejledere har vejleder Alle YL tildeles en vejleder før ansættelsens start. Rammer for uddannelsesvejledning Der afholdes indenfor ansættelsens første 2 uger. Denne samtale fungerer så som forventningsafstemning. Udover midtvejs afslutningssamtale stiles mod korte månedlige samtaler med nedskrivning af konkrete lærings Udarbejdelse af uddannelsesplan YL forventes at præsentere en uddannelsesplan ved første. Denne plan justeres i fællesskab. Delmål opsættes. Strategi for brug af kursusdage dage til fokuseret ophold gennemgås ved denne. Det aftalte koordineres derefter med skemaplanlægger. Supervision klinisk vejledning i det daglige arbejde Alle seniore læger fungerer som kliniske vejledere i det daglige arbejde. Der lægges vægt på løbende supervision gennem dagen en opsamlende gennemgang af problempatienter til eftermiddagskonferencer. Konferencer Morgenkonference dagligt til undtagen fredag hvor konferencen er fra til af hensyn til den for hele sygehusets stab af yngre lægers undervisning. Eftermiddagskonference fra til På begge konferencer fremlægges patientcases der lægges planer i samarbejde med elingens seniore læger i det omfang det er nødvendigt. Specielle patienthistorier vurderes med henblik på om der er basis for en kasuistik. To gange ugentligt, aktuelt tirsdag torsdag underviser YL i 10 minutter. 8

91 I weekender holdes en kort konference sammen med mellem bagvagt på medicinsk eling, da de fungerer som backup for den YL som har aften-nattevagt. Akutlægernes arbejde slutter klokken i weekender. 5. Evaluering af den lægelige videreuddannelse Uddannelseslægernes evalueringer af praksis de enkelte sygehuselinger foretages på følges af PUK sygehusledelserne med henblik på optimering af uddannelsen. 6. Nyttige kontakter Uddannelsesansvarlige overlæger Der henvises til hjemmesiden for det enkelte ansættelsessted (www adresse LINK) Postgraduat klinisk lektor for denne uddannelse: Findes på hjemmesiden for det regionale videreuddannelsessekretariat Specialeselskabets hjemmeside Sundhedsstyrelsen Regionale sekretariater for lægelig videreuddannelse Videreuddannelsesregion Nord: Videreuddannelsesregion Syd: Videreuddannelsesregion Øst: 9

92 Forslag til generel funktions- stillingsbeskrivelse for læger i introduktionsstilling Organisatorisk placering: Der skal fremgå referenceforhold for funktionen Ansvar: Opgaver vedr. den specifikke funktion: Ansvar Konkrete arbejdsopgaver Stillings- funktionsbeskrivelse Klassificeret stilling: Læge i introduktionsstilling I kliniske problemstillinger refereres til nærmeste mere kompetente kollega. Lægen refererer generelt fagligt til ledende overlæge I uddannelsesmæssige problemstillinger refereres primært til hovedvejleder uddannelsesansvarlig overlæge Kliniske problemstillinger: Lægen har ansvar for kliniske problemstillinger i henhold til den prression der er beskrevet i uddannelsesprrammet for læge i introduktionsstilling Uddannelsesmæssige problemstillinger: lægens har ansvar for egen læring i henhold til uddannelsesprram målbeskrivelse samt egen uddannelsesplan, samt for supervision feedback til samarbejdspartnere. Lægen er i henhold til eget niveau forpligtet til at vejlede mindre kompetente læger. Der henvises til aktuelle uddannelsesprram målbeskrivelse for introduktionsstillingen. Kvalifikationer Bestået medicinsk embedseksamen Tilladelse til selvstændigt virke som læge Andet: Stillings- funktionsbeskrivelse udarbejdet den: Senest revideret den: Afdelingsledelsens underskrift 1 0

93 Forslag til generel funktions- stillingsbeskrivelse for læger i hoveduddannelsesstilling Organisatorisk placering: Der skal fremgå referenceforhold for funktionen Ansvar: Opgaver vedr. den specifikke funktion: Ansvar Konkrete arbejdsopgaver Stillings- funktionsbeskrivelse Klassificeret stilling: Uddannelsessøgende læge i hoveduddannelsesstilling I kliniske problemstillinger refereres til nærmeste mere kompetente kollega. Lægen refererer generelt fagligt til ledende overlæge I uddannelsesmæssige problemstillinger refereres primært til hovedvejleder uddannelsesansvarlig overlæge Kliniske problemstillinger: Lægen har ansvar for kliniske problemstillinger i henhold til den prression der er beskrevet i uddannelsesprrammet for læge i hoveduddannelsesstilling Uddannelsesmæssige problemstillinger: lægens har ansvar for egen læring i henhold til uddannelsesprram målbeskrivelse samt egen uddannelsesplan, samt for supervision feedback til samarbejdspartnere. Lægen er i henhold til eget niveau forpligtet til at vejlede mindre kompetente læger Der henvises til aktuelle uddannelsesprram målbeskrivelse for hoveduddannelsesstillingen. Kvalifikationer Bestået medicinsk embedseksamen Tilladelse til selvstændigt virke som læge Godkendt introduktionsstilling i specialet Bedømt kvalificeret af ansættelsesudvalg i specialet Andet: Stillings- funktionsbeskrivelse udarbejdet den: Senest revideret den: Afdelingsledelsens underskrift 1 1

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn 122 Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - børn Begrebskortet viser, at lægen som medicinsk ekspert inden for børn /pædiatri har familien som patient. En stor del af henvendelserne inden for dette

Læs mere

Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin

Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin Akutområdet Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin Feedback og kompetencevurdering. For at sikre, at lægen selvstændigt kan varetage udredning og behandling af diverse akutte patienter,

Læs mere

Uddannelsesprogram for AP-læger på Kirurgisk afd. BOH. Speciallægeuddannelsen i Almen Medicin

Uddannelsesprogram for AP-læger på Kirurgisk afd. BOH. Speciallægeuddannelsen i Almen Medicin Uddannelsesprogram for AP-læger på Kirurgisk afd. BOH Speciallægeuddannelsen i Almen Medicin 2015 Kompetencer Nr. Kompetence Konkretisering af kompetence (inklusiv lægeroller) 1 Individualisering Kunne

Læs mere

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert kirurgi og gynækologi

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert kirurgi og gynækologi Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert kirurgi gynækoli Begrebskortet viser, at symptomer, sygdomme tilstande skal vurderes i forhold til flere bagvedliggende faktorer. Urskiven illustrerer, at håndteringen

Læs mere

Uddannelsesprogram. Region Sjælland

Uddannelsesprogram. Region Sjælland Uddannelsesprram Region Sjælland Almen medicin Akutelingen, Holbæk Sygehus September 2014 1 1. Indledning Specialet almen medicin er beskrevet i målbeskrivelsen (www.sst.dk) hvor så speciallægeuddannelsen

Læs mere

Kvalifikationskort # 2 for hoveduddannelse i almen medicin

Kvalifikationskort # 2 for hoveduddannelse i almen medicin Intern medicin Kvalifikationskort # 2 for hoveduddannelse i almen medicin Feedback og kompetencevurdering For at sikre, at lægen selvstændigt kan varetage ambulant udredning og behandling af diverse intern

Læs mere

Uddannelsesprogram. Region Sjælland

Uddannelsesprogram. Region Sjælland Uddannelsesprram Region Sjælland Almen Medicin eling, Holbæk Sygehus Maj, 2014 1 1. Indledning Specialet almen medicin er beskrevet i målbeskrivelsen (www.sst.dk) hvor så speciallægeuddannelsen er beskrevet.

Læs mere

Begrebskort: Rollen som kommunikator

Begrebskort: Rollen som kommunikator Begrebskort: Rollen som kommunikator Begrebskortet illustrerer de vigtigste af de faktorer, som har indflydelse på kommunikationen mellem den praktiserende læge, patienten og eventuelt pårørende. Fælles

Læs mere

Uddannelsesprogram. Region Sjælland

Uddannelsesprogram. Region Sjælland Uddannelsesprogram Region Sjælland Almen Medicin Medicinsk Afdeling, Køge Sygehus Oktober 2014 1 1. Indledning Specialet almen medicin er beskrevet i målbeskrivelsen (www.sst.dk) hvor også speciallægeuddannelsen

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Almen Medicin

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Almen Medicin Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Almen Medicin Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Almen Medicin April 2013 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i almen medicin Redaktion Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Lægeklinikken på Ramsherred 8 er etableret af læge Ida Gjessing i 2008 og er en solopraksis med adresse og adgang fra gågaden i Aabenraa.

Lægeklinikken på Ramsherred 8 er etableret af læge Ida Gjessing i 2008 og er en solopraksis med adresse og adgang fra gågaden i Aabenraa. Praksisbeskrivelse Læge Ida Gjessing, Ramsherred 8, Aabenraa Lægeklinikken på Ramsherred 8 er etableret af læge Ida Gjessing i 2008 og er en solopraksis med adresse og adgang fra gågaden i Aabenraa. Klinikken

Læs mere

Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når besøget varsles, skal embedsinstitutionen kontakte

Læs mere

LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling

LOGBOG. For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset. Stud.med. Studienummer. Sygehus. Afdeling LOGBOG For praktik og undervisning i klinikophold akut-kronisk kurset Stud.med. Studienummer Sygehus Afdeling Kære studerende Klinik på hospitalsafdeling og almen praksis Alle studerende skal i klinikophold

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM. Læger i hoveduddannelsesstilling i almen medicin (almen blok) Pædiatrisk afdeling. Roskilde Sygehus

UDDANNELSESPROGRAM. Læger i hoveduddannelsesstilling i almen medicin (almen blok) Pædiatrisk afdeling. Roskilde Sygehus UDDANNELSESPROGRAM Læger i hoveduddannelsesstilling i almen medicin (almen blok) Pædiatrisk afdeling Roskilde Sygehus Kære kollega. Velkommen til Børneafdelingen. Vi håber, at du vil blive glad for at

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Almen Medicin

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Almen Medicin Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Almen Medicin Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Almen Medicin April 2013 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i almen medicin Redaktion Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Fokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi

Fokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Fokuserede ophold Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse (revideret 29.04.2004) 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Medicinsk og Pædiatrisk ansættelse. Dronning Ingrids Hospital

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Medicinsk og Pædiatrisk ansættelse. Dronning Ingrids Hospital Uddannelsesprram Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Medicinsk Pædiatrisk ansættelse Dronning Ingrids Hospital Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...2 Introduktion til Medicinsk/Pædiatrisk afdeling

Læs mere

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis. Målbeskrivelse årstal

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis. Målbeskrivelse årstal Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis Målbeskrivelse årstal Godkendt xx.xx.xxxx af DRRLV (udfyldes af VUS) INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3

Læs mere

Arbejdspapir i forbindelse med udarbejdelse af uddannelsesprogrammer for hoveduddannelsen i Akutmedicin i Region Nordjylland

Arbejdspapir i forbindelse med udarbejdelse af uddannelsesprogrammer for hoveduddannelsen i Akutmedicin i Region Nordjylland Beskrivelse af kompetenceophold og fokuserede ophold i akutmedicinsk hoveduddannelse i Region Nordjylland Ansættelse som udgangspunkt i akutafdelinger i 60 måneder: 1) 18 mdr RH inkl. 6 mdr intern medicin

Læs mere

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 6. oktober 2014 1. Krav til udstyr 1.1 Det blev undersøgt om behandlingsstedet var i besiddelse af det nødvendige apparatur,

Læs mere

Læringsstrategier, anbefaling. Klinisk arbejde. Selvstudium triagemanual eller lign. Klinisk arbejde. Selvstudium af arbejdsgangsbeskrivelser

Læringsstrategier, anbefaling. Klinisk arbejde. Selvstudium triagemanual eller lign. Klinisk arbejde. Selvstudium af arbejdsgangsbeskrivelser 1 Kompetencer Læringsstrategier, anbefaling Kompetencevurderings metode(r) Kvittering for opnået kompetence obligatorisk(e) Dato + underskrift Nr. Kompetence Konkretisering af kompetence (inklusive lægeroller)

Læs mere

Den Lægelige Videreuddannelse. Uddannelsesprogram for YL-navn. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Generel Del

Den Lægelige Videreuddannelse. Uddannelsesprogram for YL-navn. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Generel Del Den Lægelige Videreuddannelse Uddannelsesprogram for YL-navn Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Generel Del 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Specialet almen medicin... 3 Uddannelsen i almen medicin...

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Almen Medicin

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Almen Medicin Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Almen Medicin Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Almen Medicin April 2012 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i almen medicin Redaktion Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Diplomuddannelse i Arktisk specialuddannelse

Diplomuddannelse i Arktisk specialuddannelse ILISIMATUSARFIK Grønlands Universitet. Diplomuddannelse i Arktisk specialuddannelse Valgfri modul: Akut- og behandlersygepleje Modulet er retningsspecifikt. Akut- og behandlersygepleje udgøres af to sammenhængende

Læs mere

Indsatsområdet indlæggelse og udskrivning

Indsatsområdet indlæggelse og udskrivning Indsatsområdet indlæggelse og udskrivning Dette afsnit er den administrative udmøntning af vejledningen om sundhedsaftalens krav vedrørende indlæggelse og udskrivning på det somatiske område. I forhold

Læs mere

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje 2. praktik Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje Præstationsstandard: Rutineret niveau Eleven kan planlægge og gennemføre en

Læs mere

Modul Modul EBM-opgave Modul EBM-opgaven +360⁰ ⁰

Modul Modul EBM-opgave Modul EBM-opgaven +360⁰ ⁰ Kompetencefordeling på modulerne 1-3. Fælles grunduddannelse i de intern medicinske specialer November 2010 Mål Gråsten Esbjerg/Vejle/Svendborg S1 Brystsmerter Modul 1 Modul 1 S2 Respirationspåvirkning

Læs mere

Aftale om sårbare gravide og sårbare familier

Aftale om sårbare gravide og sårbare familier Aftale om sårbare gravide og sårbare familier I forhold til den sårbare gravide og den sårbare familie er der behov for et tæt samarbejde imellem sygehuse, almen praksis og kommuner, idet disse borgere

Læs mere

Uddannelsesprogram/Logbog

Uddannelsesprogram/Logbog Uddannelsesprogram/Logbog for læger i blokstilling til almen medicin på kirurgisk afdeling, Nykøbing Falster Sygehus. 2009 1 Indledning: Funktionen på kirurgisk afdeling omfatter et præoperativt, operativt

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation

Læs mere

Den faglige profil i Gynækologi og Obstetrik

Den faglige profil i Gynækologi og Obstetrik Den faglige profil i Gynækologi og Obstetrik Gynækologi og obstetrik er et meget alsidigt speciale med en bred grunduddannelse og mulighed for senere efteruddannelse indenfor bl.a. områderne reproduktiv

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i Intern medicin

Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i Intern medicin Uddannelsesprogram for den fælles Introduktionsuddannelse i Intern medicin Center for Ortopædi og Medicin, Medicinsk klinik og Geriatrisk klinik, Aabenraa, Sygehus Sønderjylland Din introduktionsstillings

Læs mere

Visitation og behandling af kroniske smertepatienter

Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 555 Offentligt Visitation og behandling af kroniske smertepatienter Jette Højsted Specialeansvarlig overlæge Hvorfor skal vi opleve smerter? Vi oplever

Læs mere

% & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &4!!!! ) + &/-)! ) # 4-! + * 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9

% & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &4!!!! ) + &/-)! ) # 4-! + * 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9 !" #$ % & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &-) "0 &122 0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &*-)) ) &4!!!! ) + &/-)! ) # &#5 "# 4-! + * 4(+!)* 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9 '&:!0 '*$!0 '4$!!0

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1. Indledning Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og forskning inden for hudsygdomme

Læs mere

Furesø Kommune Sundheds- og Ældreafdelingen Kvalitetsstandard for Sygepleje. Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune

Furesø Kommune Sundheds- og Ældreafdelingen Kvalitetsstandard for Sygepleje. Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune Kvalitetsstandard for sygepleje i Furesø Kommune 1 20-01-2014 Indhold Hvad er hjemmesygepleje?... 3 Hvad er formålet?... 3 Servicemål for Hjemmesygeplejen i Furesø Kommune?... 3 Hvordan henvises borgere

Læs mere

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Sundhedsstyrelsen 5. kontor, Knut Aspegren 2004-02-24 Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Forløbsplanen definerer rækkefølgen af evaluering af opnåede kompetencer. Dersom

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2012 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer...

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer... Bilag 1a Modulbeskrivelse Indhold: 4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4 Viden... 4 Færdigheder... 4 Kompetencer... 4 Centrale fagområder... 4 4.2. Modul 2:

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Den lægelige videreuddannelse Uddannelsesprogram

Den lægelige videreuddannelse Uddannelsesprogram Den lægelige videreuddannelse Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin, psykiatrisk ansættelse Psykiatrisk Afdeling Aabenraa Overlæge Lene Høgh 20-04-2016 Indhold Ansættelsesstedet generelt... 2 Organisation

Læs mere

Psykiatri. INFORMATION til pårørende

Psykiatri. INFORMATION til pårørende Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld

Læs mere

DAGENS MEDICINs KBU-GUIDE 2015

DAGENS MEDICINs KBU-GUIDE 2015 DAGENS MEDICINs KBU-GUIDE 2015 SYGEHUS LILLEBÆLT Vejle Sygehus, side 2 Kolding Sygehus, side 5 Fredericia Sygehus, side 7 KBU guide Vejle Sygehus 1. Hvilke uddannelsesforløb har jeres hospital/praksis?

Læs mere

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder

Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder Målepunkter for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private neurologiske behandlingssteder 16. januar 2015 1 Parkinsons sygdom 1.1 Journal: Udredning Det blev ved gennemgang af et antal journaler undersøgt,

Læs mere

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Gyn./obs. ansættelse afdeling x

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Gyn./obs. ansættelse afdeling x Uddannelsesprogram Den Lægelige Videreuddannelse Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Gyn./obs. ansættelse afdeling x Redigeret juni 2009 Indholdsfortegnelse: afdeling x...1 Indledning:...4 Specialet

Læs mere

Risikofaktorer, genetiske faktorer, miljøfaktorer og kulturelle faktorer samt patientens livshistorie (den røde farve)

Risikofaktorer, genetiske faktorer, miljøfaktorer og kulturelle faktorer samt patientens livshistorie (den røde farve) Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert medicin og neurologi Med blå baggrund viser begrebskortet de mange symptomer, som patienterne henvender sig med inden for medicin og neurologi. Urskiven symboliser,

Læs mere

Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød

Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød Kardiologisk Nefrologisk Endokrinologisk Afdeling H Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød Kære kollega. Tillykke

Læs mere

Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid

Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid Læs denne information godt igennem, før du begynder at tage medicinen Gem denne information, du får måske brug for at læse den

Læs mere

Sygdomslære Hånden på hjertet

Sygdomslære Hånden på hjertet Sygdomslære Hånden på hjertet Kapitel 1 Side 33 Side 33 Side 38 Side 38 Basal sygdomslære Quiz om vækstændringer, celledegeneration og nekrose Arbejdsspørgsmål om vækstændringer, celledegeneration og nekrose

Læs mere

Hoveduddannelses-stilling i almen medicin

Hoveduddannelses-stilling i almen medicin Uddannelsesprram for Hoveduddannelses-stilling i almen medicin / Århus Amt Uddannelsesprram for Hoveduddannelses-stilling i almen medicin Regionshospitalet Silkeborg/Viborg Region Midtjylland 1 Uddannelsesprram

Læs mere

PROGRAM. Ny ansøgningsprocedure i Hoveduddannelsen Vurderingsskema i Introuddannelsen udfyldes af tutor

PROGRAM. Ny ansøgningsprocedure i Hoveduddannelsen Vurderingsskema i Introuddannelsen udfyldes af tutor FYRAFTENSMØDE FOR TUTORER Herning PROGRAM Præsentation af de nye hoveder og deres funktioner Praksisreservelægekoordinator Jesper Thorøe. Praksiskonsulent for yngre almenmedicinere: Jørgen Buch og Dynamu

Læs mere

Har du behov for smertebehandling?

Har du behov for smertebehandling? Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Klinisk basisuddannelse praktiske oplysninger

www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Klinisk basisuddannelse praktiske oplysninger www.regionsjaelland.dk/sundhed/efteruddannelse/yngre-laeger Klinisk basisuddannelse praktiske oplysninger INDHOLD Generel introduktion til den lægelige videreuddannelse Nøglebegreber Kurser - Obligatoriske

Læs mere

Funktionelle lidelser. Audit af patientforløb i Region Syddanmark

Funktionelle lidelser. Audit af patientforløb i Region Syddanmark Funktionelle lidelser Audit af patientforløb i Region Syddanmark Funktionelle lidelser Audit af patientforløb i Region Syddanmark 2015 Center for Kvalitet Udarbejdet af: Peter Qvist Citat med kildeangivelse

Læs mere

Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder

Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når der sendes et varslingsbrev til et stofmisbrugsbehandlingssted

Læs mere

Praktiksteds- beskrivelse

Praktiksteds- beskrivelse Praktiksteds- beskrivelse for social- og sundhedsassistentelever på Fælleskirurgisk afdeling 100 Sydvestjysk Sygehus Grindsted Engparken 1 7200 Grindsted Tlf.nr: 7918 9100 Indholdsfortegnelse: 1. Præsentation

Læs mere

Fagprofil - sygeplejerske.

Fagprofil - sygeplejerske. Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende

Læs mere

Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal.

Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Beredskabsplan Ved viden eller mistanke om overgreb på børn i Distrikt Bremdal. Bremdal Dagtilbud, SFO og Skole. Indledning Dette beredskabs- skriv retter sig mod alle medarbejdere og ledere ansat på Bremdal

Læs mere

Ammepolitik i Region Syddanmark. Temamøde om Amning 8. oktober 2012

Ammepolitik i Region Syddanmark. Temamøde om Amning 8. oktober 2012 Ammepolitik i Region Syddanmark Temamøde om Amning 8. oktober 2012 Fødeplanen i Region Syddanmark Udarbejdet på baggrund af Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for Svangreomsorgen af 2009 og seneste specialeplan.

Læs mere

Faglig profil Arbejdsmedicin

Faglig profil Arbejdsmedicin Faglig profil Arbejdsmedicin Generelt om specialet Specialet arbejdsmedicin er orienteret mod sygdommes årsager og forebyggelse Hovedvægten ligger på det arbejdsmedicinske område, men omfatter tillige

Læs mere

PROGRAM for MEDICINSTUDERENDE i KIRURGISK KLINIK. 4 uger. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Sygehus Lillebælt - Kolding

PROGRAM for MEDICINSTUDERENDE i KIRURGISK KLINIK. 4 uger. Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Sygehus Lillebælt - Kolding PROGRAM for MEDICINSTUDERENDE i KIRURGISK KLINIK 4 uger Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Sygehus Lillebælt - Kolding Klinisk Lektor, Overlæge Hanne Wielandt Studenterophold Gynækologisk-obstetrisk afdeling;

Læs mere

En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien

En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene S. Olesen, Sundhedsstyrelsen Regeringens psykiatriudvalg Vigtigt at borgere

Læs mere

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT Psykologisk ekspert BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT 1.1.1 Kunne anvende viden om diagnostiske systemer, state/trait akse I/II mm. Kunne anvende viden om ICD og DSM Kunne redegøre for interview-metoder, der anvendes

Læs mere

Introduktionsuddannelsen

Introduktionsuddannelsen Logbog Introduktionsuddannelsen Diagnostisk Radiologi Printervenlig udgave udarbejdet af Elisabeth Albrecht-Beste Formand for DRS Koordinerende Uddannelsesråd [email protected] yderligere oplysninger om logbogen

Læs mere

Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine

Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine 19. april 2016 Ved Gitte Dehlholm Overlæge, Ph.d, Specialist

Læs mere

En konkret børneundersøgelse - lægen udfylder

En konkret børneundersøgelse - lægen udfylder En konkret børneundersøgelse - lægen udfylder Hvis du har spørgsmål til skemaet eller undersøgelsen, er du meget velkommen til at kontakte Susan Ishøy Michelsen, Statens Institut for Folkesundhed, på e-mail:

Læs mere

Faglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi

Faglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi DANSK DERMATOLOGISK SELSKAB September 2008 Faglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af angst hos børn og unge Baggrund og formål Forekomsten af angstlidelser for voksne i Danmark er vurderet til at være 13-29

Læs mere

Uddannelsesprogram Introduktionslægeuddannelsen i pædiatri. Lærings- og evalueringsstrategier for 37 kompetencer

Uddannelsesprogram Introduktionslægeuddannelsen i pædiatri. Lærings- og evalueringsstrategier for 37 kompetencer Uddannelsesprogram Introduktionslægeuddannelsen i pædiatri Lærings- og evalueringsstrategier for 37 kompetencer 1 4.1 Medicinsk ekspert Kunne optage målrettet anamnese og informere forældrene om vurderingen

Læs mere

nærvær tryghed - respekt Aktive ældre Forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser Haderslev Kommune Voksen og Sundhed i eget liv

nærvær tryghed - respekt Aktive ældre Forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser Haderslev Kommune Voksen og Sundhed i eget liv nærvær tryghed - respekt Forebyggelse af uhensigtsmæssige indlæggelser Haderslev Kommune Voksen og Sundhed Nørregade 41, 6100 Haderslev Telefon 74 34 28 01 Fax 74 34 27 59 Aktive ældre i eget liv E-mail:

Læs mere

MÅLBESKRIVELSE FOR TURNUS. Navn...

MÅLBESKRIVELSE FOR TURNUS. Navn... MÅLBESKRIVELSE FOR TURNUS Navn... 2003 1 Indholdsfortegnelse Forord 2 Målsætning 3 Overordnede rammer 4 Praktiske forhold 5 Kompetenceområder 7 Medicinsk ekspert 7 Kommunikator 13 Samarbejder 14 Leder/Administrator

Læs mere

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft

MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i

Læs mere

Bilateral sundhedsaftale mellem Brønderslev Kommune og Region Nordjylland

Bilateral sundhedsaftale mellem Brønderslev Kommune og Region Nordjylland Bilateral sundhedsaftale mellem Brønderslev Kommune og Region Nordjylland Brønderslev Kommune 2 Bilateral Sundhedsaftale mellem Brønderslev Kommune og Region Nordjylland Indholdsfortegnelse INDLEDNING.................................................................................................

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere