Axe: magasinannonce, Illustration 3.5: Forsvarsmekanismer. Copyright. Forfatterne og Academica. København 2010.

Transkript

1 Eksempel Illustration 11.1 The 3.4.: Axe PIA-model Effect med genstridig modtager Axe: magasinannonce, 2007 Illustration 3.5: Forsvarsmekanismer

2 Eksempel 11.2 Fra maver til brødtekst Pamol: magasinannonce, 2008 Læs mere Indledende og fortsat opmærksomhed Sondringen mellem indledende og fortsat opmærksomhed er introduceret og udviklet i Ottesen, 1973 og 1977, fulgt op i Sepstrup, 1976 og 1991 og er gennemgået detaljeret i Ottesen, 2005: 203ff. I Howard og Renfrow, 2003 er forfatterne i deres redegørelse for social cognition inde på en tilsvarende sondring, når de skriver: Information processing begins when some object, whether from the environment orthe contents of our mind, becomes the focus of our attention. At this point, weselect, identify, categorize, and assign meaning to the stimulus. While some object may capture our attention, the intensity of this focus varies across situations. Numerous stimuli compete for our attention at all times. We consciously decide what to attend in some situations, but usually this occurs without

3 Eksempel 11.3 Seksuelle antydninger giver da altid opmærksomhed Equinox: outdoorkampagne, 2008

4 Eksempel 11.4 Passiv opmærksomhed til frasortering af de uinteresserede Det gamle tv-signal til antenner slukkes! Skal du gøre noget? Ja, hvis du ser tv via egen antenne, skal du gøre noget. Så skal du sørge for, at dit tvapparat kan modtage det nye tv-signal senest 31. oktober Ellers får du sort skærm. Har du parabol, bredbånd eller kabel, behøver du ikke at gøre noget. Og hvis du ser tv via en fællesantenne, skal du kun gøre noget, hvis antenneforeningen beder dig om det. Tre ting du kan gøre 1. Behold dit nuværende tv, og køb en modtagerboks, som du slutter til tv et. 2. Eller køb et nyt tv, som kan vise det nye tv-signal uden en boks. 3. Eller drop tv-antennen, og modtag dit tv-signal på en anden måde (for eksempel via kabel, parabol eller bredbånd). Du kan få hjælp Borgeroplysning Hos tv-forhandleren: se efter skiltene fra Det Nye Tv-signal. Hent folder på biblioteket. Den offentlige kampagne om overgangen til digitalt tv varetages af Det Nye Tv-signal et uafhængigt, offentligt finansieret sekretariat. Det Nye Tv-Signal: magasinannonce, 2009 Signal. Diskutér medieplanen for kampagnens del 1 i lyset af inden for og uden for normal mediebrug og aktiv/passiv opmærksomhed og fastlæg hvilke(n) vej(e) til mødet med modtageren, afsenderen satser på.

5 Eksempel 11.5 Nutellas kamp for opmærksomhed Nutella: tv-spot, 2009

6 Eksempel 11.6 Sociale relationer Nordisk Film lancerede i 2009 spillefilmen Mænd der hader kvinder på basis af 1. bind i Stieg Larssons trilogi, der er en af de mest solgte romaner i Danmark. Lanceringen bestod af et stort antal snigpremierer, som firmaer, bogklubber, boghandlere, filmentusiaster og lignende blev inviteret til. Formålet var at skabe interpersonel kommunikation, der direkte overtalte den brede målgruppe til at se filmen og øgede målgruppens opmærksomhed på kommunikationsprodukterne, da massekommunikationsdelen startede. Her illustreret med trafikplakater fra kampagnen. 7.4: Cirkulær flertrinsmodel). Nordisk film: outdoorplakat, 2009 Nordisk film: stilladsplakat, 2009

7 Eksempel 11.7 Kvinde med hund og vaskemaskine Electrolux: magasin annonce, 2005 Der er vigtigt for en vellykket kommunikationsproces, at modtagerens livssituation skaber udgangspunkt for en oplevelse af subjektiv relevans. En afsender skal blandt andet derfor ikke kun råde over mediekyndig og kreative, men også analytiske ressourcer. Den kreative briefing skal rumme en indsigt i målgruppen, der gør det muligt i indhold og udformning at skabe balance mellem afsenderrelevans og modtagerrelevans sammen med en afbalancering af formidlingsrelevans (hvordan det siges, og hvor det siges) og emnerelevans (hvad der siges), se illustration 11.5.

8 Eksempel Illustration 11.8 Forkert 3.4.: PIA-model informationsbehov med genstridig med store modtager konsekvenser En objektiv forkert vurdering af egen viden og færdigheder i en bestemt sammenhæng kan blokere for tilegnelse af information. Kun 10% af danskere på laveste niveau i AKF/ OECD-undersøgelsen af læsefærdigheder var utilfredse med disse. En nødvendig forudsætning er således ikke opfyldt for at nå de informationssvage med et tilbud om efteruddannelse (Jensen og Holm, 2000). En stor undersøgelse af danskernes computer- og internetfærdigheder fra 2007 viste, at respondenter med de dårligste færdigheder i at bruge computer og internet i mindst omfang oplevede et behov for at styrke disse færdigheder, og derfor manglede en væsentlig forudsætning for fortsat opmærksomhed i forhold til tilbud om uddannelse. (Teknologisk Institut, 2007: 53-54). I de to undersøgelser giver de mindst informationsstærke hverken udtryk for et informationsbehov eller en opfattelse af, at emnet er relevant. Begge undersøgelser synes også at indikere en sammenhæng mellem relevansopfattelse og oplevet informationsbehov. Et emne skal opleves som relevant for, at der kan være knyttet andet end et meget principielt informationsbehov til det. Formodentlig er der en positiv sammenhæng mellem informationsbehov og oplevelse af relevans. Jo større relevans, jo større informationsbehov. Det fremgår også af kapitel 9 om informationskløfter, at relevansoplevelsen øges med kommunikationsstyrken. Illustration 3.5: Forsvarsmekanismer

9 Eksempel 11.9 Relevans og informationsbehov? Hvad enhver gentleman bør vide om sin hobby. En hobby er: En aktivitet eller interesse, som man dyrker ved siden af sit almindelige arbejde og primært for sin fornøjelses skyld. Kort sagt; sex. Det er selvfølgelig ikke den eneste hobby der findes, men der er stadig mange flere, der dyrker sex end for eksempel samler på frimærker. Så det her handler om menneskehedens fælles hobby og hvordan man kan dyrke den uden u ønskede bivirkninger som graviditet og sexsygdomme. Vi henvender os primært til mænd, fordi de fleste kvinder har mere forstand på at beskytte sig imod bivirkninger af den fælles fornøjelse end mænd har. Og denne manglende ligestilling kan altså ikke erstattes af kendskab til nok så mange spændende stillinger. De fleste mænd ved, at kvinder har noget, der hedder p piller, spiraler og pessarer. Og så ved de ikke ret meget mere. De færreste ved, at p pillers virkning også kan fås med et plaster, der skiftes en gang om ugen, en lille stav på størrelse med en tændstik, der sidder under huden på armen, eller en ring, der sættes op i skeden. Til gengæld kender næsten alle mænd til kondomer. I hvertfald på det teoretiske plan. Kondom og pessar har barriere egenskaber og gummiet yder en vis beskyttelse imod sexsygdomme. Desværre har mange mænd også en barriere i forhold til at bruge gummi, og den har sjældent sammenhæng med latexallergi. Til gengæld har denne barriere en snæver sammen hæng med hvor mange, der får gonore, syfilis, HIV, underlivs betændelse og klamydia. Sidst nævnte sexsygdom er i øvrigt en almindelig årsag til barnløshed, men klamydia kan altså ikke anbe fales som prævention. Det kan regelmæssig brug af fortrydelsespiller heller ikke. Så kan man(d) spørge sig selv, om man vil fortryde en sterili sation. Mandlig sterilisation forhindrer i hvert fald uønsket graviditet uden bivirkninger for kvinden og uden at være en gummibarriere for manden. Når alt det her er skrevet, står det sikkert klart, at der er meget mere at tale om. Start med at hente brochuren om prævention på nærmeste apotek eller gå på 1: Golf Sport: avisannonce, : Apotekerne: avisannonce, : Greenpeople: magasinannonce, : Bianco: magasinannonce, 2009