Analyse af forsikrede ledige

Transkript

1 Analyse af forsikrede ledige 24

2 Indhold Indledning... 2 Metode og datagrundlag... 2 Hovedkonklusioner... 2 Sammensætning af gruppen inden for køn, alder og ydelse:... 4 Fordeling af ledige i forhold til længden af ledighed... 5 Tilknytning til arbejdsmarkedet... 7 Relevant uddannelse i forhold til det lokale arbejdsmarked... 8 Mindre intensiv indsats fra Job- og Vækstcentret... 9 Barrierer... Risiko for langtidsledighed... Realistisk branche...

3 Indledning Denne analyse er udarbejdet for at få et billede af, hvordan gruppen af forsikrede ledige i Middelfart Kommune er sammensat. Jo bedre kendskab vi i Job- og Vækstcentret har til gruppens sammensætning, jo bedre kan vi målrette indsatsen over for borgerne og derved hjælpe dem tilbage i beskæftigelse. Ved at måle på en lang række parametre, bliver det muligt at opnå et kendskab til gruppen og dermed få be- eller afkræftet nogle af de hypoteser, som vi til dagligt går og taler om, men som vi i realiteten ikke har noget statistisk belæg for at underbygge vores udtalelser med. Metode og datagrundlag Analysen af de forsikrede ledige er foretaget ud fra kvantitative data. De kvantitative data er indtastet af jobvejlederne ultimo september 24. Der er registreret data ud fra 5 parametre på 366 cpr. nr. Analysen omfatter alle forsikrede ledige i Middelfart Kommune, der har en personlig jobvejleder. Det vil sige at ledige der er tilmeldt jobcenteret men som endnu ikke har været til en personlig samtale ikke er omfattet af analysen. Jobvejlederne har indtastet oplysninger ud fra deres kendskab til den enkelte ledige analysen er derfor ikke udtryk for den enkelte lediges ønsker om beskæftigelse eller egen opfattelse af barrierer, men for jobvejledernes professionelle vurdering. Når der i analysen tales om ledige i risiko for langtidsledighed, drejer det sig om ledige der er vurderet til at være i risiko for langtidsledighed fra første ledighedsdag. Når der beskrives barrierer drejer det sig om eventuelle hindringer i forhold til ordinær beskæftigelse der skal tages højde for i jobvejledningen, graden af barrierer kan variere derfor kan en ledig godt have barrierer i forhold til job uden at den ledige af den grund er i risiko for langtidsledighed. Hovedkonklusioner Analysen er opgjort på baggrund af 366 cpr. nr og viser at flertallet af de forsikrede ledige er kvinder, og at der er flest ledige borgere i alderen mellem 45 og 59 år. Blandt de ledige over 6 år er der dog en overvægt af mænd. 34 (86%) af de forsikrede ledige modtager arbejdsløshedsdagpenge, mens de resterende 52, (4%) modtager arbejdsmarkedsydelse. Ca. /3 har været ledige mellem uger. Knap 39% har været ledige i mere end et år, mens 3% har været ledige i mere end to år. 2

4 Der er en ligelig fordeling af forsikrede ledige med henholdsvis relevant og irrelevant/ingen uddannelse fordelt på både alder og køn. En uddannelse vurderes irrelevant hvis den er forældet eller ikke efterspørges på arbejdsmarkedet. 78% af de forsikrede ledige har ingen umiddelbare barrierer i forhold til at komme ud på arbejdsmarkedet. 4% har barrierer af helbredsmæssig karakter, enten fysisk eller psykisk, mens 4% har sproglige udfordringer. Der er 26% der er i risiko for langtidsledighed. De primære årsager til at være i risiko for langtidsledighed er tidligere sygeforløb(3%), problemer med personlighed og/eller fysik, (%), alder, (8%) og ufaglærte (8%). 46 (3%) af borgerne har været ledige i mere end to år. Heraf har 4% haft mange småansættelser. Ca. halvdelen (6) af de 32 borgere der har været ledige i mindre end to år har haft en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. I gruppen er der 46 nyuddannede. 3 af disse (28%) har ikke tidligere haft nogen form for tilknytning til arbejdsmarkedet. De nyuddannede der har haft tilknytning til arbejdsmarkedet tidligere har haft job inden for brancherne; funktionel service (33%) og offentlig service (33%). 3% af de nyuddannede har gået ledige i mere end to år. Analysen viser, at funktionel service er den branchen, der vurderes som værende mest realistisk for en stor del af de ledige (46%), at få beskæftigelse inden for. Det skyldes til dels at funktionel service er det største jobområde målt i antal arbejdspladser. Specielt områderne, kontor, akademisk arbejde, rengøring og butik bliver nævnt som realistiske jobmuligheder. 3

5 Sammensætning af gruppen inden for køn, alder og ydelse: Køn 8 6 Alder Mænd Kvinder år 3-44 år år 6+ år Den største andel af de forsikrede ledige er de årige, gruppen udgør 44%. 59% af de forsikrede ledige er kvinder, mens 4% er mænd Alder 8-29 år 3-44 år år 6 + år Mænd Kvinder Blandt de 8-44 årige, er antallet af forsikrede ledige kvinder markant højere end antallet af mænd. Blandt de ledige over 6 år er der en lille overvægt af mænd. 4

6 Antal ledige Ydelse AMY 52 4% DP 34 86% Der er 34 forsikrede ledige der modtager arbejdsløshedsdagpenge. De resterende 52 modtager arbejdsmarkedsydelse. Ledige der er på arbejdsmarkedsydelse har en ledighed over 2 år, inden for en treårig referenceperiode. Fordeling af ledige i forhold til længden af ledighed Ledighedsuger Over 4 Antal uger Knap 39% af de ledige dagpengemodtagere har været ledige i mere end et år, mens 3% har været ledige i mere end to år. Ca. /3 har en ledighedsperiode på mellem uger. 5

7 Aksetitel Ledighedsuger k m k m k m k m Over I alt % af de ledige mænd er over 45 år, mens kun 44% af kvinderne er i denne aldersgruppe. Længden af ledighed målt i uger er ikke % sikker da tallene afhænger af indberetning fra A-kasserne. 6

8 Antal ledige Tilknytning til arbejdsmarkedet Tidligere tilknytning til arbejdsmarkedet fordelt på antal ledighedsuger uger 3-25 uger uger uger 79-4 uger 4+ uger Fast Ingen/nyuddannet Mange småansættelser Tilkaldevikar Vikarbureau (tom) I alt Ovenstående diagram viser, at blandt de 32 borgere, der har gået ledige i mindre end to år, har ca. halvdelen (6) haft en fast tilknytning til arbejdsmarkedet de seneste fem år. Dernæst er der en del der har haft mange småansættelser. Dette gælder i høj grad også for dem, der har været ledige i mere end to år, hvor det drejer sig om 4%. I alt har 46 personer været ledige i mere end to år. 3% af de nyuddannede har gået ledige i mere end et år, mens 3% af de nyuddannede har gået ledige i mere end to år. 7

9 Seneste brancheerfaring blandt nyuddannede Bygge_anlæg 2% Off. service 33% Funktionel service 33% Ingen 28% Industri 4% Blandt de 46 nyuddannede er der 3 (28%), der ikke tidligere har haft nogen tilknytning til arbejdsmarkedet. /3 har tidligere været beskæftiget i det offentlige, mens /3 ligeledes har arbejdet inden for funktionel service. Det er vigtigt at sørge for at nyuddannede så hurtigt som muligt får mulighed for at få tilknytning til arbejdsmarkedet inden for det fag de har uddannet sig inden for. I den forbindelse vil Job- og Vækstcentret især satse på private praktikker og løntilskud for at sikre erfaring inden for det givne fag. Relevant uddannelse i forhold til det lokale arbejdsmarked Relevant uddannelse Mænd med relevant uddannelse Kvinder med relevant uddannelse 8% 44% 48% Ja Nej Mangler 4% % 48% Ja Nej Mangler 46% 5% 49% Ja Nej Mangler 8

10 Alder Kvinder med relevant uddannelse Kvinder uden relevant uddannelse Mænd med relevant uddannelse Mænd uden relevant uddannelse 8-29 år år år år Det generelle billede viser, at der stort set er en ligelig fordeling af ledige med uddannelse og uden uddannelse/irrelevant uddannelse. Dette uanset alder og køn. Det store antal af ledige uden uddannelse eller med irrelevant uddannelse viser at der er et behov for målrettet kompetenceudvikling/uddannelse af ledige for at sikre tilknytningen til arbejdsmarkedet fremover. Dette falder godt i tråd med de branche- og virksomhedsrettede kompetenceudviklingsforløb Jobcenteret har igangsat i samarbejde med kommunens virksomheder inden for områder med arbejdskraftefterspørgsel, der også fremover vil være et vigtigt indsats- og udviklingsområde. Mindre intensiv indsats fra Job- og Vækstcentret I aktivering Friholdelses -årsager Deltidsarbejde Ferie På vej i arbejde På vej på barsel På vej på efterløn Kvinder Mænd Hovedtotal Ikke friholdt Hovedtotal Ud af de 366 forsikrede ledige der deltager i undersøgelsen modtager 24 en mindre intensiv indsats fra Job- og Vækstcentret. Dette skyldes, at de enten er deltidsbeskæftigede, på vej i job eller aktiverede. Godt en tredjedel af de forsikrede ledige befinder sig i denne gruppe. I alt er 49 deltidsbeskæftigede, er på vej i job og 59 er i aktivering. Sidstnævnte udgør dermed den største gruppe. 9

11 Barrierer Barrierer Alkohol Fysisk Ingen Hygiejne transport Psykisk Sprog Kvinder Mænd Hovedtotal Ingen barrierer Hovedtotal Blandt de forsikrede ledige der har barrierer i forhold til arbejdsmarkedet, er det de helbredsmæssige barrierer, såvel de fysiske som de psykiske, der vægter højst. I alt har 53 personer, svarende til 4%, disse som primære barrierer. Dernæst er 6 personer, 4%, udfordret sprogligt. På trods af at antallet af ledige med ovenstående barrier ikke antalsmæssigt fylder meget, er det dog den gruppe der fylder i jobvejledningen/hos den enkelte jobvejleder. Vejledningen af disse ledige er ofte tidskrævende. 284 (78%) af de forsikrede ledige har ingen af ovenstående barrierer i forhold til job. De kan dog have barrierer i forhold til manglende eller irrelevant uddannelse. Risiko for langtidsledighed Risikoprofil

12 94 af de forsikrede ledige har ingen risikoprofil og vurderes dermed ikke at være i risiko for langtidsledighed. Dette svarer til 26%. De primære årsager til at en forsikret ledig er i risikogruppen for langtidsledighed er tidligere sygeforløb (3%), fysiske-/psykiske problemer (%), alder (8%) og ufaglært (8%). Der er 59 borgere, hvilket svarer til 7%, hvor risikoprofilen ikke er udfyldt. Vi kan derfor ikke sige, hvorvidt de er i risikogruppen for langtidsledighed eller ej. Realistisk branche Realistisk branche Jobvejlederne vurderer kontinuerligt hvilken branche den enkelte ledige vil kunne opnå beskæftigelse inden for, ud fra den enkeltes faglige og personlig kompetencer. Denne vurdering danner grundlag for udvikling af kompetence- og uddannelsesforløb, både individuelt og bredt. Samtidig danner vurderingen grundlag for det individuelle vejledningsforløb. For gruppen af ledige hvor fremtidig branchetilknytning er uafklaret er overrepræsenteret af ledige med barrierer. Her ligger vejledningsopgaven i at lægge en plan for afklaring af problematikker i den forbindelse. Vurdering foretages af den enkelte jobvejleder og samles i kompetenceskemaer hver fredag. Disse skemaer (se nedenstående) danner grundlag for teamets samlede indsats. Blandt de forsikrede ledige vurderes det, at 68 personer, svarende til 46%, højst sandsynligt vil kunne få job inden for branchen funktionel service. Funktionel service er den branche forholdsvis har det største antal potentielle arbejdspladser. Som det kan ses i det følgende diagram, er det områderne kontor, akademisk arbejde, rengøring og butik der topper listen over de mest realistiske jobmuligheder inden for denne branche.

13 Funktionel service Inden for funktionel service udgør ledige med kompetencer inden for kontorfagene den største gruppe. Lokalt er der efterspørgsel efter kontorkompetencer inden for især regnskab/bogholderi og specifikke it-kompetencer. På den baggrund vil indsatsen i den nærmeste fremtid koncentrere sig om at få gruppen af ledige med kontorbaggrund kompetenceudviklet i samarbejde med uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Samtidig ligger der en vejledningsopgave i at motivere til kompetenceudvikling. Gruppen af ledige med akademisk baggrund dækker meget bredt og derfor vil indsatsen her være individuelt virksomhedsrettet. Bygge Anlæg Ledige der realistisk kan få job i bygge/anlægsbranchen udgør en mindre del af de forsikrede ledige på grund af vækst i branchen. Job- og Vækscenteret deltager i projekter der skal skaffe ledige i job indenfor bygge/anlægsbranchen både på med Fyn og i Jylland. Med hensyn til ledige chauffører drejer det fortrinsvis om ledige der har stort kørekort men ingen erfaring indenfor faget. Uden erfaring er det svært at få job som chauffør da arbejdsgivere ikke har 2

14 lyst til at betro en uerfaren en dyr lastbil. I forhold til den gruppe målrettes indsatsen mod at skaffe ledige chauffører job indenfor transport af jord/grus hvor materiel ikke er helt så kostbart. Industri Indenfor industrien oplever vi mangelproblematikker indenfor produktion, derfor har Job- og Vækstcentret iværksat et projekt i samarbejde med lokale industrivirksomheder der skal uddanne ledige til produktion. I forhold til ledige lagermedarbejdere ligger der en opgave i at motivere til job med skiftende arbejdstider/natarbejde. Offentlig service Gruppen af ledige der har et realistisk arbejdsområde inden for offentligservice udgør den næststørste gruppe. Ledige sosuhjælpere/-assistenter udgør en stor del af den gruppe der modtager mindre intensiv indsats fra Job- og Vækstcentret, de skyldes at den gruppe ofte har vikararbejde/timer der fritager dem fra aktivering. Indsatsen overfor gruppen som helhed er delt i to virksomhedsrettet aktivering og motivering til brancheskift. 3

15 Konklusion: Umiddelbart stemmer billedet af de forsikrede ledige overens med den opfattelse der har været af gruppen dog med enkelte undtagelser. Før analysen eksisterede der en opfattelse af at der, blandt de forsikrede ledige var mange der havde store barrierer i forhold til at opnå ordinær beskæftigelse. Analysen viser dog at de samlet set udgør under /3 af gruppen af forsikrede ledige. Der var også en opfattelse af at ledige med fysiske barrierer udgjorde en langt større del af gruppen. I alt drejer det sig dog kun om 28 personer. Ledige med barrierer udgør altså en langt større gruppe i jobvejledernes bevidsthed end den gør i virkeligheden. De initiativer der er sat i gang i jobcenter regi passer fint med den gruppe af forsikrede ledige sådan som fordelingen er pt. Fremover skal der særligt fokus på de ledige der har størst chance for at opnå beskæftigelse indenfor funktionel service både i forhold til uddannelse, kompetenceudvikling og motivation til brancheskift, i samarbejde med lokale virksomheder og uddannelsesinstitutioner. 4