Analyse af økonomisk gældsrådgivning.

Transkript

1 Analyse af økonomisk gældsrådgivning. Disposition/Forudsætninger Analysen er opbygget således, at man først får nogle overordene fakta omkring alder og antal møder, der har været i den økonomiske rådgivning. Herefter ses der nærmere på ydelsesfordelingen hos de borgere, der har været til rådgivning og hvad der er blevet rådgivet om. Sidst ses der på fordelingen af deltagelse i aktiviteter hos borgerne, der har fået rådgivning, inden der sluttes af med en samlet konklusion. Analysen bygger på møder som Jørgen Schwartz (JS) har afholdt i perioden fra den til I denne periode har JS vejledt 167 borgere. Grundlaget for analysen er dermed de 167 borgere, der har holdt et eller flere møder med JS. Det er ikke alle borgere, hvor der findes en sag i Sbsys, så det har ikke været muligt ved alle, at dokumentere hvad det er, de er blevet vejledt i. Det er heller ikke alle borgere, der har en sag i Opera. Ud fra de oplysninger, der har været tilgængelige, vil denne analyse se, om der er nogle sammenhænge hos de borgere, der har fået rådgivning, og om det evt. har haft nogen effekt at få økonomisk rådgivning. Fordeling af antal møder pr borger. møder borgere der har været til møde borgere i procent 53,3 22,2 13,2 5,4 3,6 0,6 0,6 0,6 0,6 borgere 1% 1% 1% 3% 1% 5% 13% 22% 53% Hovedtotal Som det fremgår af tabellen, har lidt over halvdelen (53,3 %)haft et enkelt møde med JS. Knap ¼ har haft to møder, mens ca. 13 % har haft tre møder. Knap ti procent har haft fire el fem møder. Der er enkelte borgere, der har haft mere end 6 møder. En enkelt borger har haft 16 møder. Ud af de 167 borgere, der har holdt møde med JS, er der 14 borgere, der har holdt møderne som par. Det vil sige, at de har haft samme mødedato og samme udfald af mødet. 1

2 Fordeling af alder Nedenstående tabel viser, hvordan aldersfordelingen er hos de borgere, der har været til økonomisk vejledning. Alder i % , , , , ,8 >70 2 1,2 I alt I denne undersøgelse er der kun registreret 166 borgere, da der mangler oplysninger om alder på den sidste borger >70 Fordeling af alder 1% 8% 13% 19% 26% 33% Som det fremgår af tabellen og figuren, er der tre aldersgrupper, der primært har modtaget økonomisk rådgivning. Der er tale om de tre aldersgrupper fra En tredjedel af de borgere der får økonomisk rådgivning er i aldersgruppen fra Ca. en fjerdel er i aldersgruppen fra Knap 20 % er i aldersgruppen fra Ca. 13 % er i aldersgruppen fra år. De færreste borgere, der har fået økonomisk rådgivning, kommer fra de to ældste aldersgrupper. Ydelse som borgeren har pt og ved 1. rådgivningsmøde. Ydelse Nuværende ydelse antal Nuværende ydelse antal i % Ydelse v. 1. møde, antal Ydelse v. 1. møde antal i % Afgået ved døden 3 1,8 0 0 A-dagpenge 7 4,2 10 6,0 Anden pension 1 0,6 1 0,6 Efterløn 1 0,6 0 0 Fleksjob 4 2,4 1 0,6 Fleksjob gammel ordning 1 0,6 1 0,6 Folkepension 2 1,2 2 1,2 Førtidspension 13 7,8 12 7,2 Ingen ydelse 4 2,4 4 2,4 Ledighedsydelsesmodtager 10 6,0 6 3,6 Kontanthjælp 47 28, ,5 Ordinær beskæftigelse 23 13,8 16 9,6 Ordinær uddannelse 3 1,8 1 0,6 Ressourceforløb 7 4,2 3 1,8 Revalidend 3 1,8 8 4,8 Sygedagpenge 22 13, ,3 Statslig pension 1 0,6 1 0,6 Særlig uddannelsesydelse 1 0,6 0 0 Uddannelseshjælp 6 3,6 5 3,0 Ikke oplyst 1 0,6 1 0,6 Fraflyttet kommunen 7 4,2 0 0 I alt Ud fra tabellen, er herunder et diagram til yderligere synliggørelse af, hvor mange borgere, der er i hver ydelse, både nu og ved 1. møde for økonomisk rådgivning. 2

3 Fordeling af ydelse Nuværende ydelse antal Ydelse v. 1. møde, antal Ud af ovenstående kan man se at 47 af de borgere, der har fået økonomisk rådgivning, er på kontanthjælp. Til sammenligning var der 51 borgere, der var på kontanthjælp, da de havde det første møde med JS. Jf. tabellen på forrige side kan man se, at ca. 13 % af borgerne pt er på sygedagpenge. Ved det første møde med JS om økonomisk gældsrådgivning, var der ca. 26 %, der fik sygedagpenge. 23 borgere, er nu i ordinær beskæftigelse, ved det første møde var der, ud af de 167 borgere, 16 der var i ordinær beskæftigelse. Derudover er der nu kommet 3 borgere i ordinær uddannelse, og 5 borgere er i en form for fleksjob. Ved en gennemgang af tabellen kan man se, at 61 borgere ud af de 167 borgere ikke længere er i regi af Jobcenter Hedensted på nuværende tidspunkt. Det betyder dermed at 106 borgere har direkte tilknytning til Jobcenteret. Fordelingen kan man se i nedenstående tabel. Fordeling af borgere der har direkte kontakt med jobcenteret Ydelse direkte ved Ydelse ikke i kontakt jobcenter med jobcenter A-dagpenge 7 Afgået ved døden 3 Kontanthjælp 47 Anden pension 1 Ledighedsydelsesmodtager 10 Efterløn 1 Ressourceforløb 7 Fleksjob 4 Revalidend 3 Fleksjob gl. ordning 1 Sygedagpenge 22 Fraflyttet kommunen 7 Særlig uddannelsesydelse 1 Folkepension 2 Uddannelseshjælp 6 Førtidspension 13 Ikke oplyst 1 Ingen ydelse 4 Ordinærbeskæftigelse 23 Ordinær uddannelse 3 Statslig pension 1 I alt 104 I alt 63 3

4 Fordeling af kontakt til JS fra ordinær beskæftigelse og førtidspension Ud af de 16 borgere, der var i ordinær beskæftigelse ved første møde, er to af borgerne en del af et par. De andre to borgere, der er en del af parret, fik/får en ydelse med tilknytning til jobcenteret. Umiddelbart springer det dog i øjnene, at hele 14 borgere var i ordinær beskæftigelse, da de havde det første møde med JS. Derfor er der undersøgt, hvor de 14 borgere er henvist fra, dette kan ses i nedenstående tabel. Borgere i ordinær beskæftigelse henvis fra Borgere på førtidspension henvist fra Jobcenteret 5 Familieafdelingen 8 TV-udsendelse 5 Jobcenteret 2 Borgerservice 1 TV-udsendelse 1 Integrationsafdelingen 2 Krisecenter Horsens 1 I alt 13* I alt 12 *let er 13 i stedet for 14 borgere der kommer fra ordinærbeskæftigelse da en af henvendelserne kom fra et par. I tabellen er der også undersøgt, hvor borgere på førtidspension er henvist til økonomisk rådgivning fra. Som det fremgår af tabellen, er der fem borgere i ordinær beskæftigelse, der er henvist fra jobcenteret, en borger er henvist fra borgerservice, og to borgere har fået kontakt til JS via integrationsafdelingen. I forbindelse med opstart af projektet har JS været i TV på forskellige platforme, og det har resulteret i, at 5 borgere i ordinær beskæftigelse har henvendt sig til JS. Derudover har en borger på førtidspension henvendt sig på den baggrund. Det samme gør sig gældende for et ældre ægtepar, som er på folkepension, de har også set JS i TV, og har herefter henvendt sig for at få økonomisk rådgivning. Størstedelen af de borgere der er på førtidspension har fået kontakt til JS via familieafdelingen, to er kommet fra jobcenteret og en enkelt borger på førtidspension har fået kendskab til rådgivningen via Krisecenter i Horsens. Yderligere er en borger på statslig pension kommet i kontakt med JS via familieafdelingen. Fordeling af ydelse hos de borgere, der nu er i ordinær beskæftigelse I tabellen nedenfor kan man se fordelingen af ydelse som, de nu 23 ordinærbeskæftigede, havde ved det første møde med JS Ydelse A-dagpenge 3 Ingen ydelse 1 Kontanthjælp 2 Ordinær beskæftigelse 13 Sygedagpenge 4 I alt 23 Som det fremgår af tabellen, kan man se, at 13 borgere var i ordinær beskæftigelse, inden de havde det første møde med JS, dette er lige godt halvdelen. Ellers er fordelingen stort set jævn mellem de andre ydelser. 4 fra sygedagpenge er kommet i ordinærbeskæftigelse. 3 af de forsikrede ledige, som for A-dagpenge, er kommet i ordinær beskæftigelse. Der er 2 borgere fra kontanthjælp, der er kommet i arbejde, og 1 borger, der ingen ydelse får, som også er kommet i beskæftigelse. 4

5 Fordeling af længden af ydelser tilbage til 2011 I nedenstående tabel ser man hvor mange måneder, de enkelte ydelseskategorier er belast med udbetaling fra hver enkelt ydelse. Derudover kan man se, hvor mange måneder borgerene ikke har fået ydelser, og samtidig kan man se gennemsnittet for hver enkelt ydelse ud fra de samlede 167 borgere, der har fået rådgivning. Ydelse mdr. Gennemsnit Kontanthjælp ,1 A-dagpenge 702 4,2 Sygedagpenge ,9 Uddannelseshjælp 22 0,1 Revalideringsydelse 398 2,4 Ressourceforløb 49 0,3 Særlig uddannelses ydelse 6 0,04 Total Mdr. uden ydelse ,9 Den største post er kontanthjælp, her har de 167 borgere, der har fået rådgivning, tilsammen været måneder på kontanthjælp. I gennemsnit har hver af de 167 borgere dermed været ca. ni måneder på kontanthjælp. Tilsammen har de 167 borgere, der har fået råd og vejledning, været på en eller anden offentlig ydelse i måneder. I gennemsnit betyder det, at alle der har haft et møde med JS, i gennemsnit har været på offentlige ydelser i to år. Samtidig kan man se, hvor mange måneder de 167 borgere ikke har fået nogen ydelse. Tilsammen er det måneder. I gennemsnit har de 167 borgere været 12,9 måneder uden ydelse. 5

6 Længden af ydelser, tilbage fra , fordelt på virksomhedsrettede aktiviteter. Nuværende status mdr. på ydelse fordelt på gruppe Gennemsnit antal mdr. pr borger Gennemsnit antal mdr. ud fra alle 167 borgere Ordinær beskæftigelse 23 borgere mdr. på off. ydelse ,5 24 mdr. uden ydelse ,7 12,9 Ordinær uddannelse 3 borgere mdr. på off. ydelse 22 7,3 24 mdr. uden ydelse 86 28,7 12,9 Fleksjob 5 borgere mdr. på off. ydelse 88 17,6 24 mdr. uden ydelse ,2 12,9 Virksomhedspraktik 20 borgere mdr. på off. ydelse ,5 24 mdr. uden ydelse ,2 12,9 Ansættelse m løntilskud 2 borgere mdr. på off. ydelse 53 26,5 24 mdr. uden ydelse 25 12,5 12,9 Ud af ovenstående tabel kan man, se at de borgere der er i ordinær beskæftigelse/uddannelse og fleksjob, i gennemsnit er længere tid uden offentlig ydelse fra det offentlige i forhold til gennemsnittet. Mens de borgere der er i en virksomhedsrettet aktivitet (praktik og løntilskud) i gennemsnit har været længere tid på offentlige ydelser end gennemsnittet. Fx har de borgere, der er i ordinær beskæftigelse, i gennemsnit ingen ydelser fået i 27,7 måneder, mens gennemsnittet for samtlige 167 borgere er 12,9 måneder. Dette tal skal dog også ses i lyset af, at 16 borgere var i ordinær beskæftigelse ved det første møde med JS. De borgere, der er i virksomhedspraktik og i ansættelse med løntilskud, har i gennemsnit flere måneder på offentlige ydelser, i forhold til den samlede mængde af borgere, der har fået rådgivning. Fx har de borgere, der er i virksomhedspraktik i gennemsnit fået offentlige ydelser i 27,5 måneder, mens gennemsnittet for alle borgere i analysen er 24 måneder. 6

7 Økonomisk rådgivning om. Som det fremgår af nedstående tabel, har JS rådgivet om forskellige økonomiske problemer. Ud af de 167 borgere, som analysen omhandler, har det været muligt at finde oplysninger om, hvad 112 borgere er blevet rådgivet om. Ud af de 112 borgere har 63 borgere fået rådgivning om flere problemer. Nedenstående tabel viser hvilke problemer, der er blevet hjulpet med. Hjælp til: Boligsikring 2 Budget 91 Forsikringsgennemgang 2 Forskudsskema tilrettet 6 Fund af kapitalpension 1 Gældssanering 18 Henstand til kreditorer 7 Indfrielse af gæld 2 Lukning af virksomhed 1 Overblik over kreditorer 1 Pensionsgennemgang 2 Rente nulstillet 1 Salg af hus/bil 4 Skat 7 Skift af bank 2 Stævning 3 SU gæld 4 Tab af Erhvervsevne rådgivning, udbetaling 7 Udbetaling af erstatning, forsikring, pension, kritisk sygdom 5 Udskudt termin 1 Vejledt om lån/opsparing 3 Ydelsesnedsættelse på lån 6 Som det fremgår af tabellen, er det, de fleste af de 112 borgere har fået hjælp til, at få lagt et budget. 91 borgere har fået hjælp til budgetlægning. 18 borgere har fået hjælp til gældssanering. Mens 7 borgere har henholdsvis fået hjælp til henstand hos kreditorer, og rådgivning og udbetaling af tab af erhvervsevne. 7 borgere har fået hjælp til at kontakte/gæld hos Skat, og 6 borgere har fået tilrettet deres forskudsskema. Via samtale med JS er jeg gjort opmærksom på, at de borgere, der har fået råd og vejledning i forbindelse med gæld til Skat, har JS sørget for at borgeren, har kunnet betale/afdrage den skyldige skat. Det har dog ikke været muligt, at finde data på hvor mange penge, dette drejer sig om. 6 borgere har fået ydelsesnedsættelse på deres lån. Derudover er der forskellige økonomiske problemer, der er listet op i tabellen ovenfor, som JS har rådgivet om. 7

8 Fordeling af aktiviteter Ud af de 104 borgere, som har tilknytning til jobcenteret, er der pt 40 borgere, der er i en eller flere aktiviteter. erne fordeler sig således. Ydelse Total antal i ydelse Total antal i ydelse i % i aktivitet i aktivitet i % A-dagpenge 7 3,7 1 2,5 Ledighedsydelsesmodtager 10 9,7 5 12,5 Kontanthjælp 47 45, Ressourceforløb 7 6, Revalidend 3 2,9 0 0 Sygedagpenge 22 21,2 9 22,5 Særlig uddannelsesydelse 1 0, Uddannelseshjælp 6 5,8 3 7,5 Ikke oplyst 1 0, I alt A-dagpenge Ledighedsydelsesmodt ager Kontanthjælp Ressourceforløb Revalidend Sygedagpenge Særlig uddannelsesydelse Uddannelseshjælp Total antal i ydelse i % 3% 1% 22% 7% 6% 1% 4% 10% 46% i aktivitet i % 0% 23% 0% 10% 0% 2% 8% 12% 45% Ikke oplyst Som man kan se ud af tabellen og figuren, er der flest borgere i kontanthjælp og sygedagpenge ud af den gruppe af borgere der har fået økonomisk rådgivning. Det er også i de to ydelsesgrupper kontanthjælp og sygedagpenge, der er flest borgere i aktivitet. De samlede 40 borgere, der er i aktivitet, udgør 38,5 % af de 104 borgere, der modtager ydelser via jobcenteret. s antal borgere i aktivitet Via analysematerialet kan man se at 19 borgere ud af de 40 borgere, der deltager i aktiviteter, deltager i to aktiviteter. Tre borgere deltager i tre aktiviteter, mens en enkelt borger deltager i fire aktiviteter. 8

9 Hvilke aktiviteter deltages der i? Den første tabel viser hvilke aktiviteter, der deltages i fordelt på de forskellige ydelsesgrupper. Samtidig er der kun taget udgangspunkt i den første aktivitet, som de 40 borgere, der er i aktivitet og får økonomisk rådgivning, er i. Efterfølgende vil de øvrige aktiviteter blive listet op på samme måde, så det skaber et overblik over, hvordan de forskellige aktiviteter er fordelt på ydelsesgrupperne. 1. aktivitet Forsikret ledig A-dagpenge Kort vejledningsforløb, beskæftigelses projekt offentlig 1 I alt 1 Ledighedsydelsesmodtager Kort vejlednings forløb jobsøgning 1 Særlig tilrettelagt projekt beskæftigelses projekt offentlig 2 Virksomhedspraktik - privat arbejdsplads 1 Virksomhedspraktik - foreninger, org og andre selvejende organisation 1 I alt 5 Kontanthjælp Aktivcenter serviceholdet 2 AMU-center ernæringsassistent 1 Ansættelse med løntilskud - privat virksomhed 1 Danskundervisning sprogcenter 1 Kort vejlednings forløb - Hvor meget fylder din angst 1 Mentor kommunal arbejdsplads 3 Særlig tilrettelagt projekt, Aktivcenter Hedensted 1 Virksomhedspraktik - kommunal arbejdsplads 2 Virksomhedspraktik - privat arbejdsplads 6 I alt 18 Ressourceforløb Særlig tilrettelagt projekt, Aktivcenter Hedensted 1 Virksomhedspraktik - privat arbejdsplads 3 I alt 4 Sygedagpenge Aktiv sygemeldt Tørring 1 Ansættelse med løntilskud - kommunal arbejdsplads 1 Virksomhedspraktik - statslig arbejdsplads 1 Virksomhedspraktik - kommunal arbejdsplads 1 Virksomhedspraktik - privat arbejdsplads 3 Kort vejledningsforløb, beskæftigelses projekt offentlig 2 I alt 9 Uddannelseshjælp Virksomhedspraktik - privat arbejdsplads 2 Øvrige udd. og kurser - sprogcenter Midt 1 I alt 3 I alt 40 Ud af de 40 borgere, der er i aktivitet, er 22 borgere i direkte virksomhedsrettet aktivitet, enten via virksomhedspraktik el i løntilskud. Det betyder, at over halvdelen af de 40 borgere, der er i aktivitet, er i en direkte virksomhedsrettet aktivitet. Den næste tabel viser hvordan aktivitet nummer 2 fordeler sig. Her er igen vist hvilke aktiviteter, der er under hver ydelse. Efterfølgende vises tabellerne for 3. og 4. aktivitet. 9

10 2. aktivitet Kontanthjælp Aktivcenter service holdet fra AMU kursus - Sikkerhed v polyesterafstøbning 1 Coach 1 Kort vejlednings forløb Hvor meget fylder din angst 1 Kort vejledningsforløb Aktivcenter serviceholdet 2 Mentor - kommunal arbejdsplads 2 Særlig tilrettelagt projekt - Aktivcenter Hedensted 1 I alt 9 Ressourceforløb Mentor - kommunal arbejdsplads 1 Mentor privat arbejdsplads 1 I alt 2 Sygedagpenge Coach 1 En god start for unge 1 Fleksjob gl ordning kommunal arbejdsplads 1 Mentor - kommunal arbejdsplads 3 I alt 6 Uddannelseshjælp Mentor - kommunal arbejdsplads 2 I alt 2 I alt aktivitet Kontanthjælp AMU kursus - støbning af glasfiberarmeret polyester 1 Særlig tilrettelagt projekt Sundheds tilbud/kost 1 I alt 2 Ressourceforløb Mentor handicapafdelingen 1 I alt 1 I alt 3 4. aktivitet Kontanthjælp Mentor - kommunal arbejdsplads 1 I alt 1 Ved at gennemgå alle 4 tabeller med aktiviteter, kan man se, at 16 borgere ud af de 40 borgere, der er i aktivitet, er knyttet til en coach el mentor. Derudover er der mange forskellige særlig tilrettelagt projekter og korte vejledningsforløb, der er tilpasset den enkelte borger. 10

11 Konklusion JS har fra og frem til haft møde med 167 borgere omkring økonomisk rådgivning. Ud af de 167 borgere har 104 borgere haft en direkte tilknytning til jobcenteret. Samtidig er der 14 borgere, der har været til samtale som par, så reelt er der tale om 160 borgere der er blevet rådgivet. I analysen er der dog regnet med 167 borgere. Beskæftigelseseffekt Ud af de 167 borgere der har fået rådgivning, er 22 borgere i direkte virksomhedsrettet aktivitet, enten som virksomhedsrettet praktik el i job med løntilskud. 28 borgere ud af de 167 borgere er i ordinær beskæftigelse, ordinær uddannelse el fleksjob. Dog skal man være opmærksom på, at 16 borgere var i ordinær beskæftigelse, da de var til møde med JS første gang. De to borgere ud af de 16 var med som samlever. I analysen er der undersøgt hvordan de resterende 14 borgere har fået kontakt til JS, dette fremgår af tabellen side 3. Det er især værd at bemærke, at fem borgere har henvendt sig direkte til JS via udsendelse på TV. De resterende ni borgere i beskæftigelse har fået kontakt til JS via afdelinger i kommunen. Sammensætningen for den gruppe borgere, som havde en sag i jobcentret Gruppen af de 104 borgere, der har direkte kontakt med jobcenteret, som har fået økonomisk rådgivning, består primært af tre grupper af ydelsesmodtagere. Det er kontanthjælp (47px), sygedagpenge (22px) og ledighedsydelsesmodtagere (10px). Tilsammen er der her tale om 79 borgere ud af de 104 borgere, som har direkte kontakt til jobcenteret. De tre grupper udgør 76 % af de borgere der har den direkte kontakt til jobcenteret. Set i forhold til den samlede gruppe på 167 borgere, der har fået rådgivning, udgør de tre grupper af ydelsesmodtagere ca. halvdelen. Varighed på offentlige ydelser Gennemsnitlig har de 167 borgere, der har fået rådgivning, fået offentlige ydelser i 2 år. De 21 borgere, der er kommet i ordinær beskæftigelse, har gennemsnitlig en kortere periode på offentlige ydelser, da de i gennemsnit har 12,5 måneder på offentlige ydelser. Det er ca. 1 år mindre end gennemsnittet på 2 år. De borgere, der er i en virksomhedspraktik og job med løntilskud, har til gengæld en længere periode på offentlige ydelser end gennemsnittet. Her er der tale om 27,5 og 26,5 måneder i forhold til de 24 måneder, som gennemsnittet er på. Temaer i den økonomiske vejledning Det primære, JS har hjulpet med, er borgerens overblik over privat økonomien og at få lagt et budget. Der er lagt budgetter for 91 borgere ud af de 167, der har fået økonomisk rådgivning. 18 borgere har fået hjælp til ansøgning af gældssanering. 13 borgere har fået hjælp til et el flere problemer ved Skat, fx afdragsordninger i forbindelse med skyldig skat el tilretning af forskudsskema. Yderligere oplysninger fra JS I forbindelsen med tilblivelsen af analysen har JS yderligere oplyst, at han har sørget for børnepenge tilbagebetaling på ,- betaling af skat for ,- samt tilbagebetaling af boligsikring på ,50. Derudover har JS sørget for at flere borgere betaler børnebidrag på1.270,- pr måned, hvilket borgerne ikke gjorde før. Udover at sørge for at borgerne har betalt ovenstående, hjælper JS borgerne med at få henstand hos elselskaber og udlejere, og efterfølgende sørge for at der er penge i budgetterne til at betale husleje og el. På denne måde er JS med til at Hedensted Kommune undgår betaling af engangsydelser hos disse borgere. JS har yderligere fået et samarbejde med andre kommuner i projektet, og været med til at starte en ERFA gruppe op i Jylland med ni kommuner. Sluttelig oplyser JS at Hedensted kommunes medvirken i projektet har fået stor positiv omtale i flere medier, både aviser og fjernsyn. 11

12 Sammenfattende vurdering af effekt m.v. Det er svært at måle, om den økonomiske rådgivning har en direkte effekt på, om en borger kommer i beskæftigelse eller ej. Ud fra JS udsagn er mange borgere glade for rådgivningen, og den giver dem et bedre overblik over og ro på deres økonomi. Tesen må være, at har man fået styr på økonomien, da har man et bedre overblik/overskud til at søge arbejde. For at kunne belyse om borgeren har fået styr på økonomien, kræver det flere data, og data over en længere periode, da det er svært at se nogen reel effekt på, om rådgivningen har den effekt, som tesen ovenfor siger. Derfor vil det være rart, at have en mere ensartet tilgang til databehandlingen, og at alle borgere, der har fået vejledning, får en sag i Sbsys. Det behøver ikke være mange sider med forklaring på, hvad det er, der er rådgivet om, men en oversigt med forholdsvis enkle ord, der beskriver, hvad det er, der bliver rådgivet om. Derudover vil det være godt med en form for fast tilgængelig oversigt over, hvad (hvor mange penge) JS sørger for, at der bliver afdraget via Skat og fx børnebidrag. Den økonomiske rådgivning er en del af en helhedsplan, for at få borgeren tilbage på arbejdsmarkedet. Den står ikke alene, men er måske et redskab til at skabe mere ro hos den enkelte borger, så der bedre kan fokuseres på at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Spørgsmålet er også, om borgeren er disciplineret, med hensyn til budgetlægningen, når rådgivningen er gennemført, eller om der skal være noget opfølgning på en eller anden måde for at fastholde en bedre privatøkonomisk adfærd. I denne sammenhæng kunne det overvejes, at sagsbehandlere i jobcentret har en fast procedure om parallelitet i tilbud og fastholdelse af god privatøkonomisk adfærd via fx mentor. Eventuelt kunne et gruppebaseret efterværn overvejes for dem, som er i aktive tilbud efter den økonomiske vejledning. Igen falder det tilbage på mængden af data. Perioden, der er analyseret, er forholdsvis kort og det kan være svært at måle nogen effekt på de sidste borgere, der er blevet rådgivet. Har det nået at få en reel effekt at få rådgivning i februar og efterfølgende at nå at finde arbejde eller at have overskud til at komme i en virksomhedsrettet aktivitet. Det kunne derfor være interessant at lave en opfølgning om tre eller fem år, og derefter se hvad der er sket for de enkelte borgere. Har det hjulpet dem at få økonomisk råd og vejledning? Har borgerne fastholdt en sund privat økonomisk adfærd, el er der mange, der har ladet stå til, hvis der ikke er nogen opfølgning. 12