STUDIEORDNING FOR DEN SOCIOLOGISKE KANDIDATUDDANNELSE VED KØBENHAVNS UNIVERSITET

Transkript

1 STUDIEORDNING FOR DEN SOCIOLOGISKE KANDIDATUDDANNELSE VED KØBENHAVNS UNIVERSITET Nærværende studieordning er udarbejdet i henhold til Undervisningsministeriets Bekendtgørelse nr. 587 og godkendt af Det samfundsvidenskabelige Fakultet den 7. juni 1999 med ændringer vedtaget af dekan Tage Bild den 30. april Kapitel 1. De sociologiske uddannelser 1. De sociologiske uddannelser består af en bacheloruddannelse, en kandidatuddannelse og en ph.d.-uddannelse. Formålet med de sociologiske uddannelser er på videnskabeligt grundlag at kvalificere til beskæftigelse i offentlig og privat virksomhed med baggrund i brede kundskaber om sociale processer og sociale strukturer og med indsigt i samfundsvidenskabelige metoder. Kapitel 2. Kandidatuddannelsens formål 2. Formålet med den sociologiske kandidatuddannelse er at udbygge de kundskaber, som den studerende har erhvervet sig under bacheloruddannelsen; at sætte den studerende i stand til selvstændigt at anvende videregående elementer af sociologisk teori og metode samt at kvalificere de studerende til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde samt danne grundlag for videregående studier på den sociologiske ph.d.-uddannelse. stk. 2. Kandidatuddannelsen er et 2-årigt heltidsstudium svarende til 2 årsværk. stk. 3. Et årsværk er en fuldtidsstuderendes arbejde i et år med en indsats svarende til et fuldtidsarbejde. Studieaktiviteten omfatter skemalagt undervisning, forberedelse hertil, skriftlige opgaver, selvstudium samt eksamensforberedelse og -deltagelse. 3. De sociologiske bacheloruddannelser ved Københavns Universitet og Aalborg Universitet er adgangsgivende til kandidatuddannelsen uden supplerende krav.

2 2 Kapitel 3. Kandidatuddannelsens struktur og indhold 4. Kandidatuddannelsen består af 2 årsværk og omfatter følgende fagområder: Sociologiske fag Samfundsvidenskabelig metode Valgfag Speciale stk. 2. Fagområdet Sociologiske fag omfatter fagene: Videregående sociologisk teori og Sociologiske temafag. 5. Første studieår omfatter fagene: Videregående sociologisk teori Sociologiske temafag Samfundsvidenskabelig metode Valgfag Det nærmere indhold i fagene er: stk. 2. Videregående sociologisk teori Faget omfatter en gennemgang af udvalgte sociologiske teorier på et videregående niveau. Formålet med undervisningen er, at de studerende tilegner sig en dybere forståelse af sociologisk teori. Dette indebærer fortrinsvis en analytisk tilgang med henblik på forholdet mellem teori, metode og empiri i en række sociologiske teoridannelser. Faget omfatter således en præsentation af udvalgte sociologiske teorier i videnskabsteoretisk, metodologisk og praktisk belysning. Et videnskabsteoretisk perspektiv indebærer eksempelvis en diskussion af det analytiske fundament konstituerende for en given sociologisk teori. Et metodologisk perspektiv indebærer eksempelvis betragtninger over forskellige forklarings-, tolknings- og valideringsmodeller i sociologien, og en diskussion af hvilke data eller kombinationer af data afprøvningen af forskellige sociologiske teorier kræver. Et praktisk perspektiv indebærer belysning af spørgsmål om en given sociologisk

3 3 teoris handlingsmæssige konsekvenser med henblik på social organisation og forandring, altså hvilken rolle har praksis i den pågældende sociologiske teori. Under hele kandidatforløbet, skal der aflægges prøve(r) i faget på basis af en studieindsats på mindst 10 ECTS. Under hele kandidatforløbet skal der aflægges prøver i Videregående sociologisk teori og Sociologiske temafag (se 5. stk. 3) på basis af en samlet studieindsats på mindst 40 ECTS. Eksamensform: Afløsningsopgave. Kan udarbejdes individuelt eller i grupper (max. 4 studerende pr. gruppe). Afløsningsopgaven må maximalt fylde 15 sider á 2400 tegn. Ved gruppebesvarelser tillægges 7 sider á 2400 tegn pr. extra studerende. Petitum for afløsningsopgaven sammensættes frit af den studerende inden for fagbeskrivelsens rammer. Karakter efter 13-skalaen. Ekstern censur. stk. 3. Sociologiske temafag Sociologiske temafag omfatter en gennemgang af sociologiske perspektiver på en række udvalgte samfundsmæssige genstandsfelter. Formålet med undervisningen er, at de studerende opøver mere dybtgående færdigheder i at anlægge sociologiske perspektiver på samfundsmæssige fænomener. Sociologiske temafag omfatter således en præsentation af, hvorledes samfundsmæssige institutioner, sektorer og problemområder fremstår i et sociologisk perspektiv. Dette gælder eksempelvis organisationer, familie, uddannelse, arbejdsliv, medier, sociale problemer. Der lægges her specielt vægt på, hvad det sociologiske perspektiv tilbyder frem for andre perspektiver såsom retslige og økonomiske synsvinkler samt 'common sense'-opfattelser. Under hele kandidatforløbet skal der aflægges prøve(r) i faget på basis af en studieindsats på mindst 10 ECTS. Under hele kandidatforløbet skal der aflægges prøver i Sociologiske temafag og Videregående sociologisk teori (se 5. stk. 2) på basis af en samlet studieindsats på mindst 40 ECTS. Eksamensform: Afløsningsopgave eller mundtlig prøve med synopsis. Afløsningsopgaven

4 4 kan udarbejdes individuelt eller i grupper (max. 4 studerende pr. gruppe). Afløsningsopgaven må maximalt fylde 15 sider á 2400 tegn. Ved gruppebesvarelser tillægges 7 sider á 2400 tegn pr. extra studerende. Ved mundtlig prøve med synopsis må synopsen maximalt fylde 3 sider á 2400 tegn. Karakter efter 13-skalaen ved begge prøveformer. Intern censur ved begge prøveformer. stk. 4. Samfundsvidenskabelig metode Faget omfatter en gennemgang af kvantitative og kvalitative metoder samt forskningsdesign på et videregående niveau. Formålet med undervisningen er, at de studerende videreudvikler deres metodefærdigheder og tilegner sig nye metoder i forhold til bacheloruddannelsens metodeundervisning. Faget omfatter således en præsentation af avancerede kvantitative og kvalitative metoder samt de pågældende metoders videnskabsteoretiske grundlag. Det fremdrages, hvilke problemstillinger de pågældende metoder er egnede til at belyse; hvilke procedurer til indsamling og bearbejdning af kvantitative og kvalitative data metoderne påberåber sig; hvilke forskellige analyseparadigmer metoderne er bærere af; dynamiske og komparative aspekter for de pågældende metoder, ligesom faget omfatter en indføring i den videnskabelige evalueringsdiskussion. De kvantitative metoder omfatter bl.a. metoder til analyse af latente variable og strukturer, herunder metoder til kvantitative skalaers validitet og reliabilitet. De kvalitative metoder omfatter bl.a. forskellige typer af observationsstudier samt analyse af tekst og kommunikation. Den komparative tilgang omfatter en sammenligning og kontekstualisering af såvel kvantitative samt kvalitative data i tid og rum. Under hele kandidatforløbet skal der aflægges prøver i faget på basis af en samlet studiemæssig indsats på mindst10 ECTS. Eksamensform: Nogle kurser vil være forbundet med obligatoriske øvelsesopgaver eller udarbejdelse af mindre skriftlige opgaver, der bedømmes bestået/ikke bestået ved intern censur. Andre kurser vil være forbundet med udarbejdelse af skriftlige opgaver, der bedømmes med karakterer efter 13-skalaen ved intern censur. stk. 5. Valgfag Formålet med undervisning i valgfag er, at de studerende erhverver sig en bredere viden

5 5 uden for det egentlige sociologiske område. Undervisningen tilsigter at give de studerende et bredere fagligt fundament og mulighed for at fordybe sig i et område, der har den studerendes særlige interesse. Valgfag kan tages enten ved Sociologisk Institut, på andre institutter ved Københavns Universitet eller ved andre højere læreanstalter forudsat, at de pågældende fag er udbudt på kandidatniveau. Valgfag, der tages på andre institutter, forudsætter forhåndsgodkendelse af meritoverførsel af den pågældende studieindsats. Se nærmere herom i Retningslinier vedrørende meritoverførelser (Tillæg 4.). Bedømmelse i forbindelse med valgfag taget på andre institutter sker efter de almindelige regler for det pågældende fag ved det institut, der udbyder faget. Ved valgfag udbudt på Sociologisk Institut er eksamensformen enten afløsningsopgave, mundtlig prøve eller aktiv deltagelse (skriftlige og mundtlige oplæg i kursusforløbet), hvor der i sidstnævnte tilfælde vil være tale om bedømmelsen bestået/ikke bestået. Intern censur. Under hele kandidatforløbet skal der aflægges prøver i valgfag på basis af en samlet studieindsats på mindst 20 ECTS. 6. Andet studieår omfatter fagene: Videregående sociologisk teori Sociologiske temafag Samfundsvidenskabelig metode Valgfag Speciale stk. 2. Videregående sociologisk teori Se 5. stk. 2. stk. 3. Sociologiske temafag Se 5. stk. 3. stk. 3. Samfundsvidenskabelig metode

6 6 Se 5. stk. 4. stk. 4. Valgfag Se 5. stk. 5. stk. 5. Speciale Formålet med specialet er, at den studerende erhverver sig kompetence af forskningsmæssig karakter. Emnet for specialeafhandlingen kan være en mere teoretisk præget problematik eller en mere empirisk præget undersøgelse. Den studerende må i specialet på basis af den formulerede problemstilling dokumentere beherskelse af sociologiske begreber, teoretiske ræsonnementer, metodebeherskelse og metodisk refleksion. Specialet må tilvejebringe ny viden eller kaste nyt lys over allerede eksisterende viden, ligesom der må redegøres for, hvorledes den behandlede problemstilling indskriver sig i den sociologiske tradition. Specialeafhandlingen kan variere i omfang, men må maximalt fylde 100 sider á 2400 tegn (eksklusiv noter, bilag og litteraturhenvisninger). Den i specialet anvendte litteratur vælges frit af den studerende under rådgivning af specialevejlederen. To studerende kan i fællesskab udarbejde en specialeafhandling, der maximalt må fylde 175 sider, 3 studerende kan i fællesskab udarbejde en specialeafhandling, der maximalt må fylde 225 sider, og 4 studerende kan i fællesskab udarbejde en specialeafhandling, der maximalt må fylde 250 sider á 2400 tegn; (eksklusiv noter, bilag og litteraturhenvisninger). Den enkelte studerendes bidrag, bortset fra indledning og afslutning, der kan være skrevet i fællesskab, skal kunne identificeres. I forbindelse med specialeskrivningen tildeles hver studerende af studielederen en specialevejleder. Ved tildelingen af specialevejleder tages der hensyn til faglig kompetence i lærerforsamlingen i forhold til specialets problemstilling, ligesom forslag til specialevejleder fra den studerende tages i betragtning. Ved uenighed herom mellem studieleder og den studerende fungerer studienævnet som appelinstans. Den studerende har krav på 15 timers individuel vejledning i forbindelse med udarbejdelse af specialet. Flere studerende, der i fællesskab udarbejder speciale, har krav på 20 timers

7 7 vejledning. Den/de specialestuderende kan i helt extraordinære tilfælde efter ansøgning til studienævnet tildeles vejledning i op til 10 timer hos en udefrakommende bivejleder under forudsætning af, at specialevejlederen har erklæret, at den ansøgte bivejleders specialviden er en afgørende forudsætning for specialeskrivningen. Der foreligger ikke faste terminer for aflevering af speciale. Eksamensform: Specialet bedømmes af specialevejleder og en extern censor. Har der været tilknyttet bivejleder, rådfører specialevejlederen sig med denne om afhandlingen. Den/de studerende orienteres i første omgang om karakterniveauet for selve specialeafhandlingen, der dernæst gøres til genstand for et mundtligt forsvar med udgangspunkt i specialet. Der skal træffes aftale om tidspunkt for det mundtlige forsvar senest 2 måneder efter aflevering af specialet, idet juli måned ikke medregnes. Der gives en samlet karakter for både specialeafhandling og det mundtlige forsvar. I medfør af eksamensbekendtgørelsen ( 2. stk. 2) indgår stave- og formuleringsevne i bedømmelsen, idet det faglige indhold dog vægtes tungest. Specialet skal ligeledes i medfør af eksamensbekendtgørelsen ( 4.) forsynes med et engelsk resumé. Resuméet indgår i det samlede bedømmelsesgrundlag. Karakter efter 13- skalaen. Extern censur. Specialet og det hermed forbundne forsvar er i alt tillagt 30 ECTS. 7. Praktik Det er muligt via praktikophold at afløse fag, såvel sociologiske fag, metodefag og valgfag, omfattende op til 30 ECTS på kandidatuddannelsen. Meritoverførsel af praktikophold forudsætter, at følgende regler er opfyldt: 1. Der skal være tale om en formaliseret ansættelse af en vis varighed, normalt et halvt år på fuld tid. Praktikopholdet skal have faglig relevans og indsatsen under praktikopholdet et tilfredsstillende fagligt niveau. Der skal foreligge en forhåndsgodkendelse af praktikopholdet fra studienævnet. 2. Ansøgning om forhåndsgodkendelse af praktikophold skal bilægges en beskrivelse af det projekt/arbejdsområde, der skal danne grundlag for praktikopholdet, herunder en redegørelse for hvilken stilling, den studerende kommer til at indtage (f. eks. om den

8 8 studerende selv skal gennemføre et projekt eller indgå som studentermedhjælp). Der skal i denne forbindelse indsendes dokumentation for, hvilke opgaver der skal udføres under praktikopholdet, eksempelvis om der er tale om sagsbehandlerarbejde, dataindsamling, analyse eller udarbejdelse af teori. Dokumentationen skal være underskrevet af en ledende medarbejder på den institution, hvor praktikopholdet gennemføres. Denne medarbejder er samtidig kontaktperson til instituttet under praktikopholdet. 3. I ansøgningen om forhåndsgodkendelse skal oplyses, hvilke eksaminer, der ønskes afløst. 4. Praktikopholdet afsluttes med, at der udarbejdes en rapport, der bedømmes bestået/ikke bestået ved intern censur. Rapporten skal, afhængig af praktikopholdets karakter, dække teoretiske og/eller metodologiske overvejelser i forbindelse med praktikopholdet. Den studerende retter selv henvendelse til en intern eller ekstern vejleder, som yder rådgivning under udarbejdelsen af den afsluttende rapport. 5. Studienævnet foretager den endelige bedømmelse, når der er indsendt dokumentation for godkendelse af den afsluttende rapport, og når der foreligger en redegørelse, underskrevet af arbejdsgiveren, der dokumenterer hvilke arbejdsopgaver, der er udført under praktikopholdet. 6. Den studerende udarbejder en orienterende redegørelse på 1-2 sider om praktikopholdet, som arkiveres på studievejledningskontoret til vejledning for senere praktikanter. 8. Specialisering Det er muligt at specialisere sig inden for en af flere udbudte specialiseringslinier på kandidatuddannelsen. Den studerende kan specialisere sig inden for henholdsvis 1. Politisk Sociologi (Engelsk: Political Sociology), 2. Organisation, ledelse og arbejdsmarked (Engelsk: Sociology of Organizations, Industrial Relations and Work) og 3. Kultursociologi (Engelsk: Cultural Sociology). Studerende, som ønsker at specialisere sig i en specialiseringslinie i løbet af kandidatuddannelsen, skal sammenlagt tage kurser svarende til 30 ECTS inden for specialiseringsliniens område. Et af disse kurser skal være specialiseringsliniens kernekursus (tillagt 10 ECTS), der udbydes mindst hvert andet semester. De øvrige liniekurser kan tages blandt kurser udbudt på Sociologisk Institut, der befinder sig inden for specialiseringsliniens kursusområ-

9 9 de (udmeldes semestervis i forbindelse med det pågældende semesters kursusplan) eller som valgfag udbudt på andre uddannelsesinstitutioner, men skal i så fald forinden være forhåndsgodkendt som liniekursus af liniekoordinatoren. Specialet skal skrives inden for specialiseringsliniens område. At have gennemført en specialiseringslinie giver ret til at påberåbe sig titlen cand.scient. soc. med specialisering i (specialiseringslinien). Kapitel 4. Bedømmelse 9. De kvalifikationer, der er erhvervet i kandidatuddannelsen, dokumenteres ved skriftlige og mundtlige prøver, afløsningsopgaver, obligatoriske øvelser/øvelsesopgaver samt bedømmelse af specialet. 10. Prøverne afholdes med intern eller ekstern censur, idet mindst 1/3 af uddannelsen i medfør af eksamensbekendtgørelsen ( 6. stk. 4) dokumenteres ved eksterne prøver. stk. 2. Interne prøver bedømmes af eksaminator(er) og en eller flere censorer beskikket blandt lærere ved instituttet. Det fremgår af fagbeskrivelserne 4-6 hvilke prøver, der underkastes intern censur. stk. 3. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(er) og en eller flere censorer beskikket af Undervisningsministeriet. Det fremgår af fagbeskrivelserne 4-6 hvilke prøver, der underkastes ekstern censur. stk. 4. Det fremgår af fagbeskrivelserne 4-6 hvilke prøver, der bedømmes efter 13- skalaen og hvilke, der gives bedømmelsen bestået/ikke bestået, hvor bedømmelsen bestået/ikke bestået i medfør af eksamensbekendtgørelsen ( 9. stk. 2) højest finder anvendelse ved prøver, der dækker 1/3 af uddannelsen. stk. 5. Ved bedømmelsen af de prøver, der gives karakter efter 13-skalaen, finder dette sted efter fællesbestemmelserne for karaktergivning ved de højere læreanstalter. stk. 6. Ved bedømmelser kan karakteren påklages efter bestemmelserne i Undervisnings-

10 10 ministeriets bekendtgørelse nr. 701 af 21. august 1995 samt Regler for ændringsbekendtgørelse nr. 240 af 22. marts Der afholdes prøver ved afslutningen af hvert fag. Der gives en karakter for hvert fag. For specialet gives ligeledes en karakter. stk. 2. Alle kandidatuddannelsens karaktergivne fag har vægten 1 bortset fra specialet, der har vægten Prøverne afholdes som skriftlige prøver, mundtlige prøver, skriftlige prøver med mundtligt forsvar, afløsningsopgaver eller obligatoriske øvelser/øvelsesopgaver. stk. 2. Det fremgår af fagbeskrivelserne 4-6 hvilke prøver, der afholdes som skriftlige prøver, mundtlige prøver, skriftlige prøver med mundtligt forsvar, afløsningsopgaver eller obligatoriske øvelser/øvelsesopgaver. stk. 3. Det fremgår af fagbeskrivelserne 4-6 hvilke prøver, der skal aflægges individuelt og hvilke, der kan gennemføres som gruppeprøver. stk. 4. Ved gruppeprøver kan der højest deltage 4 studerende. stk. 5. Ved skriftlige gruppeprøver skal den enkelte deltagers bidrag kunne konstateres, således at en individuel bedømmelse kan finde sted. stk. 6. Mundtligt forsvar af gruppeprøver foregår som en samtale mellem de studerende, eksaminator(er) og censor(er), hvor alle deltager. Der indgår eksamination af hver enkelt studerende. 13. En prøve er bestået, når der er opnået bedømmelsen Bestået, Godkendt eller karakteren 6 eller derover. 14. En studerende kan højest indstille sig 3 gange til den samme prøve eller anden form

11 11 for bedømmelse. Studienævnet kan tillade indstilling en fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. stk. 2. Tredje og fjerde gang en studerende indstiller sig til en intern prøve, kan den studerende kræve medvirken af en ekstern censor. stk. 3. Beståede prøver kan ikke tages om. stk. 4. En studerende, der ikke har bestået en prøve i sommerterminen, kan genindstille sig til en prøve inden 15. august. En studerende, der ikke har bestået en prøve i vinterterminen, kan genindstille sig til en prøve inden 15. marts. 15. Studerende, der kan dokumentere, at de på grund af sygdom eller dermed ligestillede forhold ikke har kunnet gennemføre en prøve, har adgang til at deltage i en sygeeksamen. Der afholdes sygeeksamen efter prøver i sommerterminen inden 15. august og efter prøver i vinterterminen inden 15. marts. 16. Kandidatuddannelsen er gennemført, når alle kandidatuddannelsens prøver er bestået. 17. Universitetet udsteder bevis for gennemført kandidatuddannelse. I beviset angives resultatet af bedømmelserne i de enkelte prøver, prøvernes karaktervægte og det opnåede karaktergennemsnit og eventuel angivelse af, at der har været tale om en specialisering i (specialiseringslinien). Kapitel 5. Ikrafttræden 18. Nærværende studieordning træder i kraft pr. 30. april 2004 og gælder for alle studerende indskrevet på uddannelsen.

12 12