ATEX-direktivet. - Indflydelsen på gasbranchen. Projektrapport Oktober 2004

Transkript

1 ATEX-direktivet - Indflydelsen på gasbranchen Projektrapport Oktober 2004

2 ATEX-direktivet - Indflydelsen på gasbranchen Thomas W. Sødring Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2004

3 Titel : ATEX-direktivet Rapport kategori : Projektrapport Forfatter : Thomas W. Sødring Dato for udgivelse : Copyright : Dansk Gasteknisk Center a/s Sagsnummer : ; H:\726\14 Atex direktiv\rapportatexfinal.doc Sagsnavn : ATEX-direktivet ISBN : For ydelser af enhver art udført af Dansk Gasteknisk Center a/s (DGC) gælder: at DGC er ansvarlig i henhold til Almindelige bestemmelser for teknisk rådgivning & bistand (ABR 89), som er vedtaget for opgaven, med mindre andet aftales skriftligt. at erstatningsansvaret for fejl, forsømmelser eller skader over for rekvirenten eller tredjemand gælder pr. ansvarspådragende fejl eller forsømmelse. Ansvaret er dog altid begrænset til maksimum 100% af det vederlag, som DGC har modtaget for den pågældende opgave. Rekvirenten holder DGC skadesløs for alle tab, udgifter og erstatningskrav, der måtte overstige DGC s hæftelse. at DGC skal - uden begrænsning - omlevere egne ydelser i forbindelse med fejl, mangler og forsømmelser i DGC s materiale. Dette gælder dog ikke længere end 5 år fra opgavens udførelse. at rekvirenten er ansvarlig for, at de iht. lov gældende sikkerheds- og arbejdsmiljøregler hos rekvirenten kan overholdes af DGC i forbindelse med opgavens udførelse. Såfremt DGC må standse, afbryde og/eller udsætte en opgave, fordi disse regler ikke kan overholdes, må rekvirenten bære DGC s eventuelle ekstraomkostninger i forbindelse hermed. Marts 2000

4 DGC-rapport 4 Indholdsfortegnelse Side 1 Forord Resumé og konklusion Formål Metode Konklusion Det videre forløb ATEX-direktiverne Direktiv 94/9/EF (artikel 95) Direktiv 99/92/EF (artikel 137) Arbejdspladsvurdering for eksplosiv atmosfære Klassificering af eksplosionsfarlige områder Gasbranchen Gastransport Gasmåling Gasanvendelse og installationer Sammenfatning Litteraturliste Bilag 1 Notat vedrørende APV for eksplosiv atmosfære Bilag 2 Notat vedrørende metode til zone-klassificering Bilag 3 Notat vedrørende APV for eksplosiv atmosfære for bar M/R station Bilag 4 Notat vedrørende zone-klassificering af M/R skabe... 78

5 DGC-rapport 1 Forord Europaparlamentet og Europarådet har i sommeren 2003 udsendt direktivet 99/92/EF (ATEX-direktivet). Heri blev de enkelte medlemslande pålagt at gennemføre regler til forbedring af sikkerhed og sundhed for arbejdstagere, der kan blive udsat for fare som følge af en eksplosive atmosfære (på fransk "ATmosphere EXplosible"). I den forbindelse har gasselskabernes Teknisk Chef Gruppe derfor bedt Dansk Gasteknisk Center a/s om en undersøgelse af, om dette direktiv har ændret på sikkerhedsniveauet for gasbranchen. ATEX-direktivet kan have betydning for de ingeniører, sagsbehandlere og teknikere i gasbranchen, der i dagligdagen kan komme i kontakt med en eksplosionsfarlig atmosfære. Hensigten med rapporten er at give læseren en indsigt i det nye ATEXdirektiv, implementeringen i Danmark og dets indflydelse på gasbranchen. Rapporten er kvalitetssikret af Michael Ørtenblad. Hørsholm, november 2004 Thomas W. Sødring Projektleder Afdeling for Forbrænding og Miljø Per G. Kristensen Afdelingsleder Afdeling for Forbrænding og Miljø

6 DGC-rapport 6/89 2 Resumé og konklusion Alle arbejdsgivere er med Europaparlamentet og Europarådets Direktiv 99/92/EF /30/ blevet pålagt en pligt til at gennemgå virksomheden med henblik på at identificere, klassificere og afmærke de eksplosionsfarlige områder på virksomheden. Dvs. områder, hvor der vil kunne forekomme eksplosiv atmosfære i større eller mindre omfang. Pligten til at identificere, klassificere og afmærke de eksplosionsfarlige områder suppleres i direktivet af en pligt til, at virksomheden skal udarbejde et eksplosionssikringsdokument (del af arbejdspladsvurderingen, APV). Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i sommeren 2003 indført direktivet via Bekendtgørelse nr. 590 /37/ og Arbejdstilsynet via Bekendtgørelse nr. 478 /2/. Der er for begge bekendtgørelser en overgangsperiode til den 30. juni 2006 for installationer etableret før sommeren Formål På grundlag af Europaparlamentet og Europarådets Direktiv 99/92/EF samt Teknisk Chef Gruppes (TCG) ønske om en undersøgelse af ATEXdirektivets indflydelse på gasbranchen, er nærværende rapport udarbejdet for TCG. Rapporten har til formål at foretage: Vurdering af direktiv 99/92/EF vedrørende klassificering af eksplosionsfarlige områder for gasinstallationer. Vurdering af ændringen af arbejdspladsvurderingen efter implementering af eksplosionssikringsdokumentet. I nærværende rapport er det kun Direktiv 99/92/EF, der er vurderet i relation til gasinstallationer. Rapporten kan derfor ikke anvendes på andre forhold uden en sagkyndigs vurdering af sagen.

7 DGC-rapport 7/ Metode Der tages udgangspunkt i Direktiv 94/9/EF (artikel 95) /29/ og 99/92/EF (artikel 137) for henholdsvis producenter og brugere af udstyr i eksplosionsklassificerede områder. Dermed etableres så baggrunden for undersøgelsen. Deltagelse i konferencen Process Safety and Industrial Explosion Protection den marts 2004 samt i gennemgang af The explosion protection document for at få indblik i ATEX-direktiverne. De myndigheder, der berøres af indførelse af Direktivet 99/92/EF, kontaktes, og deres vurdering af ATEX-direktivet medtages. Påvirkningen af gasbranchen vurderes på baggrund af Direktiv 99/92/EF s indflydelse på klassificering af eksplosionsfarlige områder med gasinstallationer, samt omfanget af den udvidede arbejdspladsvurdering. 2.3 Konklusion Siden sommeren 2003, hvor Direktiv 99/92/EF trådte i kraft, har der i gasbranchen været uklarhed vedrørende indholdet af ATEX-direktivet og om det medførte yderligere krav til gasinstallationerne. Af gennemgangen af Direktiv 99/92/EF i nærværende rapport fremgår det, at klassificering af eksplosionsfarlige områder for gasinstallationer ikke har ændret sig med indførelsen ATEX-direktivet eller Indenrigs- og Sundhedsministeriet Bekendtgørelse nr M/R skabe er derfor forsat klassificeret som ikke-klassificeret. For M/R stationer hos GASTRA og KE kan den nuværende dokumentation for arbejdspladsen, udgøre en arbejdspladsvurdering for eksplosiv atmosfære. Kravene fra ATEX-direktivet og Arbejdstilsynets Bekendtgørelse nr. 478 er dermed opfyldt. For de andre M/R stationer på distributionsnettet skal dokumentationen være udarbejdet inden sommeren Det er Dansk Gasteknisk Center a/s vurdering, at Direktiv 99/92/EF ikke har ændret på rammerne for gasinstallationer, idet gasbranchen lever op til de sikkerhedskrav, der stilles. Branchen skal dog fremover udarbejde en ar-

8 DGC-rapport 8/89 bejdspladsvurdering for gasinstallationer, hvor der kan forekomme en farlig eksplosiv atmosfære, samt mærkning og dokumentation for zoneklassificeringen. Det vil sige for M/R stationer samt anlæg, der skal overholde Gasreglementet B-40 og B-41. Det skal bemærkes, at det er ejeren/arbejdsgiveren af gasinstallationen, der skal sikre, at dokumentation for klassificeringen og arbejdspladsvurderingen er udarbejdet, samt koordineringen med andre arbejdsgivere, så ATEXdirektivet overholdes. 2.4 Det videre forløb Fra nærværende rapports gennemgang af Direktiv 99/92/EF betydning for gasbranchen har det vist sig, at for M/R stationer på distributionsnettet vil den nuværende dokumentation i fremtiden blive utilstrækkelig. Der er en overgangsperiode til sommeren 2006 for anlæg etableret før sommeren Indtil sommeren 2006 lever de gamle M/R stationer op til kravene fra Arbejdstilsynet og Beredskabsstyrelsen. For anlæg etableret efter sommeren 2003 skal ATEX-direktivet overholdes. Det er derfor Dansk Gasteknisk Center a/s anbefaling, at der inden sommeren 2006 iværksættes en undersøgelse af den eksisterende dokumentation af M/R stationerne i distributionsnettet. Dette bør gøres for hvert distributionsselskab. Efterfølgende udarbejdes en arbejdspladsvurdering og zoneklassificering for de forskellige typer af M/R stationer, så kravet i Direktivet 99/92/EF om dokumentation af sikkerheden på arbejdspladsen overholdes.

9 DGC-rapport 9/89 3 ATEX-direktiverne Der har i mange år været regler for elektriske installationer til brug i eksplosionsfarlig atmosfære. Fra den 30. juni 2003 er nye EU regler vedrørende brugen af elektrisk og ikke-elektrisk materiel i eksplosionsfarlig atmosfære, samt arbejdets udførelse, blevet obligatoriske. Baggrunden for de nye regler er de såkaldte ATEX-direktiver, der består af Direktiv 94/9/EF for producenterne og Direktiv 99/92/EF for brugerne af materiel i eksplosionsfarlig atmosfære. Formålet med de to ATEX-direktiver er at sikre: den frie bevægelighed af materiel inden for EU, sikkerhedsniveau ved udførelse af arbejde i eksplosionsfarlig atmosfære og dokumentation for materiellets egnethed, samt at arbejdspladsens sikkerheds- og sundhedskrav er opfyldt. Overordnet er der følgende sammenhæng mellem ATEX direktiverne. Krav til producent 94/9/EF (artikel 95) Krav til bruger 99/92/EF (artikel 137) Materiels anvendelsesområde, specifikation af materielkategori Fastlæggelse af zoner i procesanlæg og valg af materiel Kategori 1 Kategori 2 Kategori 3 Zone 0 Zone 1 Zone 2 Risikovurdering af materiel Risikovurdering af arbejdsplads Overensstemmelsesvurdering (CE-mærkning) Eksplosionssikringsdokument Maksimum krav til materiel Minimum krav til arbejdsplads I det følgende afsnit gennemgås Direktiv 94/9/EF og Direktiv 99/92/EF, samt hvordan de er implementeret i Danmark.

10 DGC-rapport 10/ Direktiv 94/9/EF (artikel 95) Direktivet handler om indretningskrav til materiel med egen potentiel tændkilde til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære. Der stilles stort set ens krav til elektrisk og ikke-elektrisk materiel, og at udstyret skal CE og Ex mærkes. For at kunne gøre det, skal fabrikanten lave en risikovurdering, opfylde en række væsentlige sikkerheds- og sundhedsmæssige krav, lave fornøden dokumentation samt udfærdige en overensstemmelseserklæring. Afhængig af kategorien af udstyret er der krav om involvering af et bemyndiget organ. Reglerne er selvfølgelig kun relevante for fabrikanter og leverandører af materiel beregnet til brug i eksplosionsfarlig atmosfære. Direktiv 94/9/EF trådte i kraft juni 2003 og med hensyn til kravene til maskinerne er myndigheden i Danmark Arbejdstilsynet, der har udgivet Bekendtgørelse nr. 696 om indretning af tekniske hjælpemidler til anvendelse i eksplosionsfarlige atmosfære. Kravene til det elektriske materiel er beskrevet i Boligministeriets Bekendtgørelse nr. 697 om elektrisk materiel og elektriske sikkerhedssystemer til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære. I dette tilfælde er det Elektricitetsrådet, der er myndigheden. Direktivet indeholder regler, der er fælles for alle EU-lande og direktives krav skal som minimum være overholdt. For CE-mærkning gælder, at den nationale myndighed ikke kan stille strengere krav end direktivets. På den måde har man sikret, at producenten kan sælge det samme CE-mærkede udstyr og maskiner overalt i EU. Hermed er det slut med, at de enkelte lande kan have forskellige indretningskrav. Endvidere giver direktivet fabrikanten ret til fri markedsføring, men samtidig en pligt til at garantere, at direktivets krav er fulgt. Ønskes yderligere informationer vedrørende Direktiv 94/9/EF henvises læseren til Europaparlamentets og Europarådets ATEX-vejledning Vejledning i anvendelse af rådets Direktiv 94/9/EF af 23. marts 1994 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om materiel og sikringssystemer til anvendelse i eksplosionsfarlige atmosfære, 1. udgave maj Det materiel der anvendes på arbejdspladsen vurderes ud fra det sikkerhedsniveau, der ønskes på arbejdspladsen. Minimumskravene til sikkerheden på arbejdspladsen er beskrevet i Direktiv 99/92/EF.

11 DGC-rapport 11/ Direktiv 99/92/EF (artikel 137) Dette direktiv handler om minimumskrav ved arbejde i eksplosionsfarlig atmosfære. Arbejdsgiveren skal i tilknytning til arbejdspladsvurderingen (APV), lave en særlig risikovurdering vedr. eksplosionsfaren, samt udarbejde arbejdsinstrukser og arbejdstilladelser, hvis det vurderes at være relevant. Områder, hvor der kan forekomme eksplosiv atmosfære, skal zoneklassificeres, og nyt udstyr, der anvendes i klassificerede zoner, skal opfylde kravene i Direktiv 94/9/EF. Direktiv 99/92/EF trådte i kraft sommeren 2003, og Arbejdstilsynet har implementeret hele direktivet med Bekendtgørelse nr. 478 om arbejde i forbindelse med eksplosiv atmosfære (kapitel 3.3). Med undtagelse af kravene om zone-klassificering og afmærkning, der er implementeret af Indenrigs- og Sundhedsministeriets Bekendtgørelse nr. 590 om klassificering af eksplosionsfarlige områder (kapitel 3.4), hvor Beredskabsstyrelsen er myndighed. Eksisterende virksomheder er først omfattet fra den 30. juni 2006, dog ikke vedrørende kravene til tekniske hjælpemidler, der skal opfyldes fra den 30. juni Ved ændringer i eksisterende anlæg bliver reglerne gældende i fuldt omfang. I forbindelse med arbejde i eksplosionsfarlige område fremgår det af Direktivet, at følgende er undtaget: Områder, der anvendes direkte i forbindelse med samt under medicinsk patientbehandling. Anvendelse af gasapparater i overensstemmelse med Gasreglementets afsnit C. Fremstilling, håndtering, brug, oplagring og transport af eksplosivstoffer (herunder fyrværkeri) eller ustabile kemiske stoffer. Udvindingsindustri dvs. efterforskning og udvinding af mineralske materialer over og under jorden. Benyttelse af land-, sø- og lufttransport, reguleret af internationale aftaler samt EF-direktiver (ADR regler, m.fl.). Transportmidler til brug i potentiel eksplosiv atmosfære er ikke undtaget.

12 DGC-rapport 12/89 Endvidere er Direktivet rettet mod virksomheder, med arbejdstagere, så følgende er også undtaget: Private og ikke kommercielle installationer. Selve direktivet består af seks hovedpunkter, hvoraf det sidste punkt er dokumentation for, at direktivet er fulgt. Indholdet af disse punkter er kort resumeret i det følgende. Forebyggelse af og beskyttelse mod eksplosioner. Skal udføres i tilstrækkeligt omfang efter følgende principper: 1. Det skal forhindres, at der dannes eksplosive atmosfærer. 2. Man skal undgå antændelse af eksplosive atmosfærer. 3. Skadelige virkninger af en eksplosion skal reduceres. Vurdering af eksplosionsrisici. Arbejdsgiveren skal lave en risikovurdering under hensyntagen til: 1. Sandsynligheden for at en eksplosiv atmosfære vil forekomme. 2. Sandsynligheden for at der er antændelseskilder til stede. 3. Processerne og stofferne til stede. 4. Omfanget af de forventede konsekvenser. Almindelige forpligtelser. Områder hvor der kan dannes en eksplosiv atmosfære, skal indrettes således, at arbejdet kan udføres uden risiko, og der skal sikres et passende tilsyn. Koordineringspligt. Når arbejdstagere fra flere virksomheder er til stede på samme arbejdssted, har arbejdsgiveren medansvar for arbejdsstedet samt pligt til at sikre koordinering af sikkerheden. Alle involverede arbejdsgivere er dog ansvarlige for forhold undergivet hans kontrol.

13 DGC-rapport 13/89 Zoneklassificering. Arbejdsgiveren skal klassificere og afmærke de områder, hvor der kan forekomme en eksplosiv atmosfære. Om fornødent skal der ske en særlig oplæring af arbejdstagerne og udarbejdes skriftlige instrukser samt arbejdstilladelser, før der må arbejdes i de eksplosionsfarlige områder. Eksplosionssikringsdokument. Der skal udarbejdes et eksplosionssikringsdokument, hvoraf det fremgår, at der er foretaget en risikovurdering, hvilke områder der er klassificeret, og at der træffes tilstrækkelige foranstaltninger i henhold til direktivets krav. I Danmark er det valgt at Eksplosionssikringsdokument skal være en del af arbejdspladsvurderingen. Indholdet af den udvidede arbejdspladsvurdering gennemgås i kapitel 3.3, og efterfølgende gennemgås metodikken til zone-klassificering i kapitel Arbejdspladsvurdering for eksplosiv atmosfære Arbejdsmiljølovgivningen stiller krav om, at alle led i arbejdet skal planlægges og udføres, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Siden udgangen af år 2000 har alle arbejdsgivere været omfattet af kravet om at udarbejde en arbejdspladsvurdering, hvor formål er: at sikre, at arbejdet bliver udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, at få systematisk overblik og styr på arbejdsmiljøet, at forebygge fare og ulykker, at styrke læring i organisation og at sikre, at virksomheden arbejder systematisk og løbende med at løse problemerne. Indholdet og forløbet af en arbejdspladsvurdering er skitseret i Figur 1, og virksomheden skal sikre, at arbejdspladsvurderingen indeholder disse fire elementer/punkter.

14 DGC-rapport 14/89 Samarbejde mellem ledelse og ansatte om arbejdsmiljø Hvordan og hvornår skal næste APV udarbejdes Hvilke arbejdsmiljøproblemer er der typisk knyttet til virksomhedens branche 1. Identifikation og kortlægning Hvilke problemer har vi 4. Retningslinjer for handlingsplan Har tiltagene den ønskede effekt 2. Beskrivelse og vurdering Hvad er årsagen til problemerne 3. Prioritering og handlingsplan Hvordan og hvornår skal problemerne løses Figur 1: Forløbet af en arbejdspladsvurdering /11/. I en arbejdspladsvurdering for eksplosiv atmosfære udvides arbejdspladsvurderingen til at indeholde de dele af Direktiv 99/92/EF som omhandler: forebyggelse af og beskyttelse mod eksplosioner, vurdering af eksplosionsrisici, almindelige forpligtelser, koordineringspligt og eksplosionssikringsdokument. Revideres den generelle arbejdspladsvurdering til arbejdspladsvurdering for eksplosiv atmosfære bør følgende oplysninger være indeholdt i dokumentationen.

15 DGC-rapport 15/89 Kortlægning og vurdering af arbejdsplads. o Steder/områder. o Processer/aktiviteter. o Anvendte stoffer og sikkerhedsparametre. o Risikovurdering. o Områder der klassificeres som zoner. Prioritering ud fra fastlagte kriterier. Beskrivelse af hvilke foranstaltninger der er truffet. o Tekniske. o Organisatoriske. Gennemførelse og koordinering. o Dokumentation for anvendelse og opfyldelse af krav i Arbejdstilsynets Bekendtgørelse nr. 478 bilag 1. o Dokumentation af skriftlige instrukser og oplæring. o Dokumentation for fastlæggelse af organisering af samarbejde om sikkerhed med ekstern arbejdskraft. o Dokumentation for besiddelse af særlig tilladelse til at udføre arbejde ved særlig fare. Arbejdsgivere kan kombinere eksisterende risikovurderinger, dokumenter eller andre tilsvarende rapporter og integrere dem i den eksisterende arbejdspladsvurdering, så den som helhed er en Arbejdspladsvurdering for eksplosiv atmosfære. Arbejdspladsvurdering for eksplosiv atmosfære bør give et overblik over resultaterne af risikovurderingen og de heraf følgende tekniske og organisatoriske beskyttelsesforanstaltninger for en arbejdsplads og dets arbejdsmiljø. Endvidere skal arbejdspladsvurdering for eksplosiv atmosfære tilpasses de foreliggende operationelle forhold. Den bør være så velstruktureret og letlæselig som muligt, og med hensyn til detaljeringsgraden muliggøre en generel forståelse. Arbejdspladsvurdering for eksplosiv atmosfære bør derfor ikke være for omfattende.

16 DGC-rapport 16/89 For yderligere detaljer er notatet vedrørende arbejdspladsvurdering for eksplosiv atmosfære vedlagt som Bilag Klassificering af eksplosionsfarlige områder I Danmark har man valgt at implementere den del af Direktiv 99/92/EF om zone-klassificering og afmærkning af eksplosionfarlige områder med Indenrigs- og Sundhedsministeriets Bekendtgørelse nr. 590 om klassificering af eksplosionsfarlige områder. Den pålægger alle arbejdsgivere en pligt til at gennemgå virksomheden med henblik på at identificere, klassificere og afmærke de eksplosionsfarlige områder på virksomheden. Dvs. områder, hvor der vil kunne forekomme eksplosive atmosfære i større eller mindre omfang. Bekendtgørelsen indeholder definitioner af 6 zoner, som eksplosionsfarlige områder inddeles i. Dem for gas, dampe eller tåger er her gengivet: Zone 0: Områder, hvor der uafbrudt eller i lange perioder eller ofte forekommer eksplosiv atmosfære bestående af en blanding af brændbare stoffer i form af gas, dampe eller tåger med luft. Zone 1: Områder, hvor det kan forventes, at der ved normal drift lejlighedsvis forekommer eksplosiv atmosfære bestående af en blanding af brændbare stoffer i form af gas, dampe eller tåger med luft. Zone 2: Områder, hvor det ikke forventes, at der ved normal drift forekommer eksplosiv atmosfære bestående af en blanding af brændbare stoffer i form af gas, dampe eller tåger med luft, eller hvis dette sker, da kun i korte perioder. I forhold til den enkle og kategoriske klassifikationsmetode, der hidtil har eksisteret i de tekniske forskrifter, vil der nu i højere grad være tale om en konkret vurdering af forholdene omkring det aktuelle anlægs udslipskilder, ventilationsforhold m.v. I den forbindelse er der udarbejdet 2 europæiske standarder, der indeholder beregnings- og vurderingsmetoder samt eksempler. DS/EN Elek-

17 DGC-rapport 17/89 triske materiel for eksplosive gasatmosfærer del 10: Klassificering af farlige områder og DS/EN Udstyr til brug i områder med brændbart støv del 3: klassifikation af områder, hvor brændbart støv er eller kan forekomme. Standarden DS/EN beskriver hvilke forhold, der skal tages hensyn til, når der foretages en samlet vurdering af udslipsgraden, ventilationsgraden og ventilationens tilgængelighed. Disse tre faktorer anvendes i Tabel 1 til at vurdere klassificeringen af området, og definitionerne på dem er gengivet i det følgende. Udslipsgrad Kontinuerligt: Udslip som er kontinuerlig, eller længerevarende. Primær: Udslip som kan forventes at forekomme periodisk eller tilfældigt ved normalt drift. Sekundær: Udslip som ikke kan forventes at forekomme ved normal drift, men hvis det alligevel sker, da kun sjældent og i korte perioder. Ventilationsgrad Høj Kan reducere koncentrationen ved udslipskilden praktisk talt øjeblikkeligt, hvilket medfører en koncentration under den nedre eksplosionsgrænse (LEL). Det medfører en zone af ubetydelig udstrækning. Middel Kan styre koncentrationen, hvilket medfører en stabil zonegrænse, hvor koncentrationen udenfor zonegrænsen er under LEL, så længe udslippet foregår, og hvor en eksplosiv gasatmosfære ikke forekommer i længere tid efter, at udslippet er standset. Lav Kan ikke styre en koncentration, så længe udslippet står på eller kan ikke forhindre, at en eksplosiv gasatmosfære forekommer i lang tid, efter at udslippet er standset.

18 DGC-rapport 18/89 Ventilationens tilgængelighed God Ventilationen forekommer praktisk taget kontinuerligt. Acceptabel Ventilationen forventes at være til stede under normal drift. Afbrydelser accepteres, såfremt de forekommer sjældent og kortvarigt. Dårlig Ventilation som ikke opfylder kravet til god eller acceptabel tilgængelighed. Ventilationen og udslipskildens betydning for klassifikationen Skemaet i Tabel 1 viser sammenhængen mellem udslipsgraden, ventilationsgraden og ventilationens tilgængelighed samt angiver den aktuelle zoneklassificering ud fra disse parametre. For yderligere detaljer er notatet vedrørende metode til klassificering af eksplosionsfarlige områder vedlagt som Bilag 2.

19 DGC-rapport 19/89 Tabel 1 Sammenhæng mellem udslipsgrad, ventilation og klassifikation /24/ Zone 0 Zone 1 Zone 2 Zone 2 Zone 2 Zone 2 Ventilation Ventilationsgrad Udslipsgrad Høj Middel Lav Tilgængelighed God Acceptabel Dårlig God Acceptabel Dårlig God, Acceptabel eller Dårlig (Zone 0 NE) (Zone 0 NE) (Zone 0 NE) Zone 0 Zone 0 Kontinuerligt + + Zone 0 Ikke klassificeret område 1) Zone 2 1) Zone 1 1) Zone 2 Zone 1 (Zone 1 NE) (Zone 1 NE) (Zone 1 NE) Zone 1 Zone 1 Zone 1 Primær + + eller Ikke klassificeret område 1) Zone 2 1) Zone 2 1) Zone 2 Zone 2 Zone 0 3) (Zone 2 NE) (Zone 2 NE) Zone 1 Sekundær 2) og eventuelt Ikke klassificeret område 1) Ikke klassificeret område 1) Zone 0 3) Note + angiver omgivet af. 1) Zone 0 NE, 1 NE og 2 NE indebærer en teoretisk zone med meget lille udstrækning (NE, negligible extent) under normale forhold. 2) Zone 2 området, som opstår som følge af en sekundær udslipskilde, kan blive større end det zone 2 område, der opstår som følge af en primær eller kontinuerlig udslipsgrad. I sådanne tilfælde skal den største afstand anvendes. 3) Zone 0 kravet er gældende i de tilfælde, hvor ventilationsgraden er så lav og udslippet er så stort, at en eksplosiv gasblanding praktisk taget vil være til stede kontinuerligt (forholdene nærmer sig en uventileret situation).

20 DGC-notat 20/89 4 Gasbranchen Siden indførelsen af Direktiv 99/92/EF i sommeren 2003, har der i gasbranchen hersket uklarhed om direktivet blev fulgt, og hvad der skulle til for at overholde kravene i direktivet. Indholdet af Direktiv 99/92/EF er gennemgået i kapitel 3.2 samt implementeringen i Danmark (kapitel 3.3 og 3.4), for at danne udgangspunktet for en undersøgelse af om gasbranchen lever op til kravene fra direktivet. Det vil sige indenfor rammerne af de respektive fagudvalg for Gastransport (FAU GT), Gasmåling (FAU GM) og Gasanvendelse og Installationer (FAU GI). I de følgende afsnit er der for de nævnte fagudvalg gennemgået det fra ATEX-direktiv, som har indflydelsen på fagudvalget område. For yderligere detaljer henvises til bilag 1 til bilag Gastransport Gasdistributørerne har behov for en undersøgelse af, hvorvidt M/R stationerne opfylder de nye krav fra Direktivet 99/92/EF, der i Danmark er implementeret ved at udvide arbejdspladsvurderingen til også at omfatte områder med eksplosiv atmosfære. Gennemgangen (se bilag 3) har derfor til formål at vurdere, om dokumenterne som en helhed kan udgøre en arbejdspladsvurdering for eksplosiv atmosfære. Vurderingen er foretaget på baggrund af bars M/R-station i Lynge, i GASTRA s område, der er en del af transmissionsnettet. Det er valgt kun at undersøge denne M/R station, idet GASTRA s M/R stationer er ens. Forskellen er i princippet kun ind- og afgangstrykket. Arbejdstilsynet kræver, at der foreligger en skriftlig arbejdspladsvurdering for eksplosiv atmosfære, når virksomheden er omfattet af Arbejdstilsynets Bekendtgørelse nr For at opfylde dette krav har GASTRA gennemført følgende for deres M/R stationer samt dokumentation for disse.

21 DGC-notat 21/89 Kortlægning og vurdering af arbejdsplads. Zone-klassificering af områder. Beskrivelse af de tekniske og organisatoriske foranstaltninger. Gennemførelse og koordinering. Da alle sikkerhedsdokumenterne er udarbejdet, er det Dansk Gasteknisk Center a/s vurdering, at dokumenterne som en helhed udgør en arbejdspladsvurdering for eksplosiv atmosfære. Det vil sige, at M/R stationer, der har ovenstående dokumentation, overholder kravene i Arbejdstilsynets Bekendtgørelse nr. 478 og dermed Direktivet 99/92/EF. Gennem korrespondance med FAU GT, fremgik det, at de andre selskaber, i de forskellige regioner af Danmark, ikke har en tilsvarende dokumentation på M/R stationerne i distributionsnettet. KE vurderede dog at de havde på grund af at bygas indeholder CO og dermed en ekstra fare for personer. I Arbejdstilsynets Bekendtgørelse nr. 478 er der en overgangsperiode til sommeren 2006 for anlæg etableret før sommeren 2003 så indtil sommeren 2006 lever de gamle M/R stationerne i distributionsnettet op til kravene fra Arbejdstilsynet og Beredskabsstyrelsen. For anlæg etableret efter sommeren 2003 skal ATEX-direktivet overholdes. For yderligere detaljer er notatet vedrørende arbejdspladsvurdering for eksplosiv atmosfære for bar M/R station vedlagt som Bilag Gasmåling Hos gasdistributørerne er der behov for fælles regler til zone-klassificering af M/R skabe. I HNG s område er alle M/R-skabe defineret som zone 2. Det samme har Midt-Nord gjort indtil for nyligt, men efter Sikkerhedsstyrelsens (SIK) anvisning er M/R skabe hos villakunder nu ikke længere zoneklassificeret. SIK s anvisning bygger på en dispensation fra Arbejdstilsynet fra Vurderingen (se bilag 4) er foretaget på baggrund af tre forskellige M/Rskabe i HNG s område og det forudsættes, at gasinstallationerne er udført i henhold til kravene i Gasreglementets afsnit A og B-4, Danmarks Gasmateriel Prøvning.

22 DGC-notat 22/89 Ved en unormal driftssituation, såsom en membransprængning eller setpunkt forskydning af den trykaflastende sikkerhedsventil, kan der dannes en eksplosive atmosfære. I praksis forekommer denne unormale driftssituation ikke i M/R skabe for A-installationer. For B-installationer er begge hændelser forekommet, men sandsynligheden derfor er meget lav. Endvidere er personbelastning lav, i det område hvor M/R skabet befinder sig, og odoriseringen vil give et varsel om, at naturgassen er til stede. Ud fra undersøgelsen er det Dansk Gasteknisk Center a/s vurdering, at de undersøgte M/R skabe hos HNG ikke skal klassificeres som eksplosionsfarligt område. Det vil sige, at M/R skabe, der overholder Gasreglementet, ikke skal klassificeres, og der er derfor ingen krav til det elektriske udstyr, der anvendes i M/R skabe. For yderligere detaljer er notatet vedrørende zone-klassificering af M/R skabe vedlagt som Bilag Gasanvendelse og installationer For området for gasanvendelse og installationer gælder der, at for at være omfattet af Direktivet 99/92/EF skal det være en arbejdsgiver der ejer gasinstallationen. Endvidere er alle gasinstallationer, der er omfattet af gasdirektivet (Gasreglementet afsnit C) undtaget. Derfor er en klassificering eller udarbejdelse af en arbejdspladsvurdering for eksplosiv atmosfære ikke lovpligtig for disse installationer Installationer der er omfattet af Gasreglementet B-40 og B-41, skal klassificeres som hidtil. Ejeren af disse skal derfor udarbejde dokumentation for klassificering og udarbejdelse en arbejdspladsvurdering. Disse skal foreligge såfremt Arbejdstilsynet foretager en inspektion af anlægget. Arbejdstilsynets Bekendtgørelse nr. 478 angiver kun minimumskrav, og at arbejdsgiveren skal udarbejde en arbejdspladsvurdering for eksplosiv atmosfære. Det er op til den enkelte arbejdsgiver, hvis et højere sikkerhedsniveau ønskes.

23 DGC-notat 23/89 Der er dog krav om, at virksomheden skal ajourføre den samlede arbejdspladsvurdering minimum hvert 3. år. Det gælder også, hvis der er foretaget justeringer i den mellemliggende periode. Revisionen på de områder, som er blevet ændret i den mellemliggende periode, kan dog udskydes i 3 år, medmindre der igen sker ændringer, der har betydning for arbejdsmiljøet. Gasbranchen er reguleret af Gasreglementet afsnit A og B-4. Følges reglementet er sandsynligheden for dannelsen af en farlig eksplosiv atmosfære meget lav, og dermed befinder installationen sig i områder, der klassificeres som ikke-klassificeret område. Der er derfor ingen krav til det elektriske udstyr eller til at der skal udarbejdes en arbejdspladsvurdering, der inkluderer overvejelser vedrørende farlig eksplosiv atmosfære. Så overholdes Gasreglementet opfylder gasinstallationen de krav, der stilles i Direktiv 99/92/EF. Af ovenstående gennemgang samt korrespondance med Bjarne Koch og Carsten Nielsen fra FAU GI, er det Dansk Gasteknisk Center a/s vurdering, at ATEX-direktivet ikke vil ændre på de nuværende rammer for gasanvendelse og installationer.

24 DGC-notat 24/89 5 Sammenfatning Siden sommeren 2003, hvor Direktiv 99/92/EF trådte i kraft, har der i gasbranchen været en uklarhed vedrørende indholdet af direktivet, og om der var yderligere krav til gasinstallationerne som skulle overholdes. Denne rapport er derfor udarbejdet for Teknisk Chef Gruppe, for at vurdere, om rammerne for gasinstallationer har ændret sig efter, at Direktiv 99/92/EF blev implementeret i Danmark. Baggrunden for de nye regler er de såkaldte ATEX-direktiver, der består af Direktiv 94/9/EF for producenterne og Direktiv 99/92/EF for brugerne af materiel i eksplosionsfarlig atmosfære, hvor formålet er at sikre: den frie bevægelighed for materiel inden for EU, sikkerhedsniveau ved udførelse af arbejde i eksplosionsfarlig atmosfære og dokumentation for materiellets egnethed og at arbejdspladsens sikkerheds- og sundhedskrav er opfyldt. Direktiv 99/92/EF er i Danmark blevet implementeret via Arbejdstilsynets Bekendtgørelse nr. 478 og Indenrigs- og Sundhedsministeriet Bekendtgørelse nr. 590, der angiver kravene for henholdsvis en arbejdspladsvurdering for eksplosiv atmosfære og klassificering af eksplosionsfarlige områder. Indholdet af disse bekendtgørelser er gennemgået i kapitel 3.3 og 3.4 samt i bilag 1 og 2. For arbejdspladsvurderingen skal det fremhæves, at den kun skal opfylde Arbejdstilsynet Bekendtgørelse nr. 478, hvis der er en farlig eksplosiv atmosfære tilstede. Som tommelfinger regel har man valgt, at mere end 10 L eksplosiv atmosfære som sammenhængende mængde skal i lukkede lokaler altid betragtes som farlig eksplosiv atmosfære, uanset lokalets størrelse.

25 DGC-notat 25/89 For klassificering af eksplosionsfarlige områder er der udarbejdet en europæisk standard DS/EN , der indeholder beregnings- og vurderingsmetoder, samt eksempler til at zone-klassificere et givent område. I standarden indgår fire parametre: 1. Udslipsgrad 2. Udslipshastighed 3. Ventilationsgrad 4. Ventilationens tilgængelighed I forhold til den enkle og kategoriske klassifikationsmetodik, der hidtil har været i de tekniske forskrifter, er der nu i højere grad tale om en konkret vurdering af forholdene omkring det aktuelle anlæg. For fagudvalget for gastransport er omfanget og art af dokumentationen for en M/R station i transmissionsnettet gennemgået, for at vurdere om dokumentationen som en helhed kan udgøre en arbejdspladsvurdering for eksplosiv atmosfære. For M/R station kræves følgende dokumentation. Kortlægning og vurdering af arbejdsplads Zone-klassificering af områder. Beskrivelse af de tekniske og organisatoriske foranstaltninger. Gennemførelse og koordinering. Idet dokumenterne er udarbejdet kan de betragtes som en arbejdspladsvurdering for eksplosiv atmosfære. Det vil sige, at M/R stationer, der har ovenstående dokumentation, overholder kravene i Arbejdstilsynets Bekendtgørelse nr. 478 og dermed Direktivet 99/92/EF. For distributionsnettet er der ikke en tilsvarende dokumentation på M/R stationerne i distributionsnettet med undtagelse af KE. Så anlæg etableret efter sommeren 2003 overholder ikke ATEX-direktivet. Der er en overgangsperiode til sommeren 2006 for anlæg etableret før sommeren 2003 så indtil sommeren 2006 lever de gamle M/R stationer i distributionsnet op til kravene fra Arbejdstilsynet og Beredskabsstyrelsen.

26 DGC-notat 26/89 Gennem fagudvalget for gasmåling har det vist sig, at der hos gasdistributørerne er et behov for fælles regler til zone-klassificering af M/R skabe. På baggrund af dette er tre forskellige M/R-skabe i HNG s område vurderet, hvor det er forudsat, at kravene i Gasreglementets afsnit A og B-4 overholdes. Undersøgelsen viste, at M/R skabe der overholder Gasreglementet ikke skal klassificeres, og der er derfor ingen krav til det elektriske udstyr, der anvende i M/R skabe. Indenfor fagudvalget for gasanvendelse og installationers område har det vist sig, via gennemgangen af Bekendtgørelser kapitel 3.3 og 3.4, at Direktivet 99/92/EF ikke ændrer på de nuværende rammer for gasanvendelse og installationer. Installationer der er omfattet af Gasreglementet B-40 og B-41, skal klassificeres som hidtil. Ejeren af disse skal derfor udarbejde dokumentation for klassificering og udarbejdelse en arbejdspladsvurdering. Dokumentationen skal foreligge såfremt Arbejdstilsynet foretager en inspektion af anlægget. Med udgangspunkt i rapportens formål har gennemgangen af Direktiv 99/92/EF vist, at der ikke vil være ændringer på områdeklassifikationen for gasinstallationer i eksplosionsfarlige områder. For zone-klassificering er der foretaget en præcisering af metodikken med udgivelsen af standard DS/EN Endvidere har det vist sig for gasinstallationer, hvor der kan forekomme farlige eksplosiv atmosfære, at såfremt dokumentation er udarbejdet, kan den udgøre en arbejdspladsvurdering for eksplosiv atmosfære. Direktiv 99/92/EF har altså ikke ændret på sikkerhedsniveauet, men indført krav om dokumentation i form af en arbejdspladsvurdering for eksplosiv atmosfære.

27 DGC-notat 27/89 Endelig skal det bemærkes, at fra konferencen Process Safety and Industrial Explosion Protection fremgik det, at det vigtigste i relation til ATEX-direktiverne er processen, og at du har vist, at du er bevist om den mulige fare. Dvs. 1. Har du overvejet de muligheder, der er for dannelsen af en farlig eksplosiv atmosfære, 2. Har du foretaget dig noget for at forhindre dannelsen af en farlig eksplosiv atmosfære, 3. Har du fjernet de potentielle tændkilder i forhold til din zoneklassificering, 4. har du anvendt tekniske foranstaltninger til at reducere effekten af en eksplosion, 5. har du indarbejdet organisatoriske foranstaltninger og 6. har du dokumenteret, hvad og hvorfor du har gjort det? En virksomhed der har gennemført disse punkter vil i princippet leve op til minimumskravene i Direktiv 99/92/EF.

28 DGC-notat 28/89 Litteraturliste [1] Andreas Andersen og Svend I. Rasmussen Maskinteknisk termodynamik, 1990, Polyteknisk Forlag, Lyngby, Danmark, ISBN [2] Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 478 Bekendtgørelse om arbejde i forbindelse med eksplosiv atmosfære af 10. juni [3] Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 561 bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler af 24. juni [4] Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 669 bekendtgørelse ændring af bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler af 7. august [5] Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 696 bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler til anvendelse i eksplosionsfarlige atmosfære af 18. august [6] Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 831 bekendtgørelse ændring af bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler af 27. november [7] Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 923 bekendtgørelse om arbejde med udvinding af mineralske materialer af 11. november [8] Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr Bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler af 15. december [9] Arbejdstilsynets At-vejledning C.0.6 Brand- og eksplosionfare ved arbejde med brandfarlige væsker, april [10] Arbejdstilsynets At-vejledning C.0.9 Støveksplosioner, juni [11] Arbejdstilsynets At-vejledning D.1.1 Arbejdspladsvurdering Vejledning om udarbejdelse og revision af arbejdspladsvurdering, november [12] Arbejdstilsynets At-vejledning F.0.1 Naturgasanlæg, juli [13] Arbejdstilsynets tjekliste til EL-installatører [14] Arbejdstilsynets tjekliste til Produktion af biogas, gasforsyning, råstofudvinding, fremstilling af papirmasse, papir og pap, cementfabrikker, mørtelværker m.v.

29 DGC-notat 29/89 [15] Arbejdstilsynets tjekliste til VVS-installatører [16] Beredskabsstyrelsen Vejledning om klassificering af eksplosionsfarlige områder af 30. juni [17] Boligministeriets bekendtgørelse nr. 697 Bekendtgørelse om elektrisk materiel og elektriske sikkerhedssystemer til anvendelse i eksplosionsfarlig atmosfære af 18. august [18] CENELEC rapport Safety of machinery Guidance and recommendations for the avoidance of hazards due to static electricity januar 1999, R :1999. [19] Dansk Gasmateriel Prøvning Gasreglementets afsnit C-1, juli [20] Dansk Brand- og Sikringsteknisk Instituts Brandteknisk Vejledning 19 Eksplosionsfarlige områder 3. udgave, april [21] DS/EN Maskinsikkerhed, eksplosive atmosfærer, forebyggelse og beskyttelse mod eksplosion del 1: grundlæggende begreber og metodik 1. udgave september [22] DS/EN Ikke-elektriske udstyr til brug i eksplosive atmosfærer del 1: Grundlæggende metoder og krav, 1. udgave november 2001 samt rettelsesblad DS/EN /AC. [23] DS/EN Udstyr til brug i områder med brændbart støv del 3: klassifikation af områder, hvor brændbart støv er eller kan forekomme, 1. udgave september [24] DS/EN Elektriske materiel for eksplosive gasatmosfærer del 10: Klassificering af farlige områder, 2. udgave april [25] DS/EN Elektriske materiel for eksplosive gasatmosfærer del 14: Elektriske installationer i farlige områder (bortset fra miner), 4. udgave, august [26] Europa-parlamentets og rådets direktiv 90/396/EØF Om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om gasapparater af 29. juni 1990.

30 DGC-notat 30/89 [27] Europa-parlamentets og rådets direktiv 92/91/EØF Om minimumsforskrifter for forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i den boringsrelaterede udvindingsindustri af 3. november [28] Europa-parlamentets og rådets direktiv 92/104/EØF Om minimumsforskrifter vedrørende forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed i udvindingsindustri over og under jorden af 3. december [29] Europa-parlamentets og rådets direktiv 94/9/EF Om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om materiel og sikringssystemer til anvendelse i eksplosionsfarlige atmosfære af 23. marts [30] Europa-parlamentets og rådets direktiv 99/92/EF Om minimumsforskrifter vedrørende forbedring af sikkerhed og sundhedsbeskyttelse for arbejdstagere, der kan blive udsat for fare hidrørende fra eksplosiv atmosfære af 16. december [31] Europa-parlamentets og rådets ATEX-vejledning Vejledning i anvendelse af rådets direktiv 94/9/EF af 23. marts 1994 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om materiel og sikringssystemer til anvendelse i eksplosionsfarlige atmosfære 1. udgave maj [32] Europa-parlamentets og rådets ikke-bindende vejledning for god praksis med henblik på gennemførelse af direktiv 99/92/EF Om minimumsforskrifter vedrørende forbedring af sikkerhed og sundhedsbeskyttelse for arbejdstagere, der kan blive udsat for fare hidrørende fra eksplosiv atmosfære, endelig udgave april [33] Gasunie Physical properties of natural gases June 1988, N. V. Nederlandse Gasunie, Netherlands. [34] IGE/SR/23 Venting of Natural Gas 2 nd impression, Communication 1623, The Institute of Gas Engineers, London, 1995, ISBN [35] IGE/SR/24 Risk Assessment Techniques, Communication 1655, The Institute of Gas Engineers, London, 1999, ISSN [36] IGE/SR/25 Hazardous Area Classification of Natural Gas Installations, Communication 1665, The Institute of Gas Engineers, London, 2000, ISBN

31 DGC-notat 31/89 [37] Indenrigs- og Sundhedsministeriets bekendtgørelse nr. 590 Bekendtgørelse om klassificering af eksplosionsfarlige områder af 26. juni [38] The International Social Security Association Gas Explosions Protection against explosion due to mixtures of flammable gases, vapours, or mists with air 2 nd ed., International Section on the Prevention of Occupational Risks and Diseases in the Chemical Industry of the International Social Security Association, 2000, Germany, ISBN [39] RASE project Explosive Atmosphere: Risk Assessment of Unit Operations and Equipment, 17 th march 2000, EU Project No: SMT4-CT [40] Irving H. Shames Mechanics of Fluids 3 rd ed., McGraw-Hill inc., New York, 1992, ISBN [41] Ole B. Stampe Glent ventilation, 1977, Glent & CO A/S, Hvidovre, Danmark.

32 DGC-notat 32/89 Bilag 1 Notat vedrørende APV for eksplosiv atmosfære Dette notat er udarbejdet, så indholdet af en arbejdspladsvurdering (APV) for eksplosiv atmosfære fremgår og for at en sådan kan udarbejdes for en given arbejdsplads. Direktivet 99/92/EF stiller krav om, at de arbejdsgivere, der berøres af direktivet, skal udarbejde dokumentation for, hvordan direktivet er overholdt det såkaldte eksplosionssikringsdokument. I Danmark er det implementeret ved at udvide APV en til også at omfatte områder med eksplosiv atmosfære. Kravene er angivet i Arbejdstilsynets Bekendtgørelse nr. 478 Bekendtgørelse om arbejde i forbindelse med eksplosiv atmosfære En metode til udarbejdelse af APV for eksplosiv atmosfære kan foretages i fem step. 1. Vurdering af eksplosionsrisiko 2. Forebyggelse af og beskyttelse mod eksplosion 3. Organisatoriske foranstaltninger 4. Koordineringspligt 5. Eksplosionssikringsdokument Hvor selve processen for udarbejdelsen og de generelle regler er ens, for den generelle arbejdspladsvurdering og en APV for eksplosiv atmosfære, stilles der desuden udvidede krav til indhold af en APV for eksplosiv atmosfære. De fem step gennemgås i nærværende notat i de efterfølgende afsnit med tilsvarende titel. Bagerst i notatet findes en kildeliste samt eksempel på Arbejdspladsvurdering (bilag 1A) og Checkliste for APV for eksplosiv atmosfære (bilag 1B). Ønskes yderligere information vedrørende indholdet af et eksplosionssikringsdokument henvises læseren til kildelisten, herunder Europaparlamentets og rådets ikke-bindende vejledning for god praksis med henblik på gennemførelse af direktiv 99/92/EF om minimumsforskrifter vedrørende forbedring af sikkerhed og sundhedsbeskyttelse for arbejdstagere, der kan blive udsat for fare stammende fra eksplosiv atmosfære, endelig udgave april 2003.

33 DGC-notat 33/89 Indledning Eksplosionssikring er af stor betydning for sikkerheden, da eksplosioner udgør fare for arbejdstageres liv og sundhed. Faren er følgerne af de ukontrollerede konsekvenser af flamme- og trykpåvirkninger samt forekomsten af skadelige reaktionsprodukter og forbruget af den til vejtrækningen nødvendige ilt. I nærværende notat anvendes der følgende definitioner: Ved eksplosiv atmosfære forstås en blanding af luft og brændbare gasser, dampe, tåger eller brændbart støv under atmosfæriske betingelser, hvor forbrændingsprocessen efter antændelse breder sig til hele den del af blandingen, der endnu ikke er forbrændt. Ved atmosfæriske betingelser forstås som hovedregel en omgivelsestemperatur mellem -20 C og 60 C samt et trykområde mellem 0,8 og 1,1 bar absolut. Ved farlig eksplosiv atmosfære forstås en eksplosiv atmosfære, som optræder i en farlig mængde. Dvs. at den kan udgøre en risiko for arbejdstagernes eller andres sundhed og sikkerhed. Mere end 10 L eksplosiv atmosfære som sammenhængende mængde skal i lukkede lokaler altid betragtes som farlig eksplosiv atmosfære, uanset lokalets størrelse. Ved en tændkilde forstås en kilde, der til en eksplosiv blanding afgiver en bestemt energimængde, der er i stand til at forårsage, at antændelsen spredes i denne blanding. Fastlæggelse af en sammenhængende strategi til at vurdere, forebygge, beskytte, organisere, koordinere og dokumentere eksplosionssikringen på en arbejdsplade gennemgås i resten af notatet. Vurdering af eksplosionsrisiko Vurderingen af risikoen for en eksplosion skal foretages uafhængigt af spørgsmålet, om tændkilder er til stede eller kan forekomme. Følgende betingelser skal være opfyldt på samme tid, for at der kan forekomme eksplosiv atmosfære med farlige virkninger:

34 DGC-notat 34/89 koncentrationen af brændbare stoffer i luften skal ligge inden for blandingens samlede eksplosionsgrænse, farlige mængder af eksplosiv atmosfære og aktiv tændkilde. Til undersøgelse af, om disse betingelser er opfyldt, kan vurderingen af eksplosionsrisici foretages på grundlag af det vurderingsforløb, der er vist i Figur 2. De tankemæssige overvejelser i vurderingen består af følgende fire trin: 1. Estimering af den eksplosive atmosfære. 2. Vurdering af den farlige eksplosive atmosfære. 3. Lokalisering af tændkilder. 4. Estimering af omfanget og størrelsen af eksplosion. De første tre trin er metoder til bestemmelse af de tre elementer, der skal være til stede for, at der kan forekomme eksplosiv atmosfære med farlige virkninger. Den fjerde og sidste er så resultatet/effekten af eksplosion ud fra vurderingen af de tre foregående punkter. De fire trin kan også beskrives ud fra en praktisk udførelsesmetode: I. Reducer eller fjern potentielle udslipskilder. II. Øg ventilering, så den eksplosive atmosfære bliver ufarlig. III. Reducer eller fjern potentielle tændkilder. IV. Begræns effekten af eksplosionen. Dette er sikkerhedsfilosofien, der typisk anvendes indenfor eksplosionfarlige områder. Indsatsen for at reducere sandsynligheden for en farlig eksplosiv atmosfære påbegyndes ved trin I og så fremdeles. Metoden er gengivet i Figur 2 og uddybes yderligere i de tre efterfølgende afsnit: Forebyggelse af og beskyttelse mod eksplosion, Organisatoriske foranstaltninger og Koordineringspligt.

35 DGC-notat 35/89 1 Er der Brændbare gasser til stede? Foranstaltninger til Ja Nej eksplosionssikring er ikke påkrævet! Ja Videre Ja Kan der opstå eksplosiv atmosfære som følge af en tilstrækkelig fordeling i luft? Hvor kan der forekomme eksplosiv atmosfære? Kan der dannes farlig eksplosiv atmosfære? Nej Nej Foranstaltninger til eksplosionssikring er påkrævet! 2 Videre Sørg for så vidt muligt at forhindre dannelsen af farlig eksplosiv atmosfære! Nej Er der i tilstrækkeligt omfang sikret, at farlig eksplosiv atmosfære ikke kan dannes? Ja Anvend passende beskyttelsesforanstaltninger Yderligere foranstaltninger til eksplosionssikring er påkrævet! 3 Videre Videre Nej Hvilke zoner kan områderne med farlig eksplosiv atmosfære inddeles i? Undgå aktive tændkilder i områder med farlige eksplosiv atmosfære i henhold til zoneklassificeringen! Er der i tilstrækkeligt omfang sikret, at farlig eksplosiv atmosfære ikke kan tændes? Ja Yderligere foranstaltninger til eksplosionssikring er påkrævet! 4 Begræns de skadelige virkninger af eksplosion ved hjælp af konstruktionsmæssige og organisatoriske beskyttelsesforanstaltninger! Figur 2: Vurderingsforløb til identifikation og forebyggelse af eksplosionsrisici /7/.

36 DGC-notat 36/89 Forebyggelse af og beskyttelse mod eksplosion Ved foranstaltninger til forebyggelse af og beskyttelse mod eksplosion forstås alle foranstaltninger, der forhindrer, at der dannes en farlig eksplosiv atmosfære, undgår, at en farlig eksplosiv atmosfære antændes eller reducerer virkningerne af en eksplosion, med henblik på at beskytte arbejdstagernes sikkerhed og sundhed. Gennemgangen af en arbejdsplads, hvor der kan forekomme eksplosiv atmosfære, bør derfor indeholde følgende delelementer: Forhindring af eksplosiv atmosfære Zoneklassificering Undgå tændkilder Begrænsning af virkningen fra en eksplosion Anvendelse af procesudstyr Krav til arbejdsudstyr Indholdet i delelementerne gennemgås kort i de efterfølgende 6 afsnit med tilsvarende titel. Forhindring af eksplosiv atmosfære I henhold til direktivet 99/92/EF skal der først og fremmest træffes foranstaltninger til at forhindre dannelsen af en farlig eksplosiv atmosfære. Dannelsen af farlig eksplosiv atmosfære kan forhindres ved at undgå eller reducere anvendelsen af brændbare stoffer. Dette kan evt. ske ved en erstatning af brændbare stoffer med ikke brændbare stoffer. Gas blandet med luft er kun eksplosiv inden for visse koncentrationsgrænser. Sikres det, at gas/luftblandingen holdes uden for disse eksplosionsgrænser, er der ingen eksplosionsfare. For brændbare væsker er flammepunktet relevant. Når temperaturen ved væskeoverfladen kontinuert holdes tilstrækkeligt langt under flammepunktet, dannes der ingen eksplosiv atmosfære.