Indhold. Studieordning 2012 Læreruddannelsen i VIA

Transkript

1

2 Studieordning 2012 Læreruddannelsen i VIA Indhold Indhold... 2 Forord... 4 Hvad er en studieordning?... 5 Visioner, formål og mål... 6 Visioner for Læreruddannelsen i VIA... 6 Formål og mål for læreruddannelsen... 7 Vekselvirkning mellem teori og praksis... 8 Undervisningsformer, studie- og læringsaktiviteter... 9 Samarbejde og medindflydelse Møde- og deltagelsespligt Læreruddannelsens struktur Indhold, fag, forløb og evaluering Udvikling af informationskompetencer i læreruddannelsen Praktik Professionsbachelorprojektet Linjefag og fagdidaktik De pædagogiske fag Almen didaktik Psykologi Pædagogik Kristendomskundskab/Livsoplysning/Medborgerskab (KLM) Det integrerede pædagogiske element Det tværprofessionelle element Frivillig undervisning særlige muligheder Internationalt studieophold international praktik Evaluering Andre forhold Adgang til linjefag Studievejledning Prøver Bedømmelse af praktik Merit, fritagelse og dispensation Bortvisning fra uddannelsen Fagbeskrivelser Billedkunst Biologi Dansk (aldersspecialiseret)

3 Dansk - fællesforløb Dansk - aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrin Dansk aldersspecialisering mod mellem- og sluttrin Engelsk Fysik/kemi Geografi Historie Idræt Kristendomskundskab/religion Matematik (aldersspecialiseret) Matematik fællesforløb Matematik aldersspecialisering mod begynder- og mellemtrinnet Matematik alderspecialisering mod mellem- og sluttrin Materiel design Musik Natur/teknik Samfundsfag Specialpædagogik Tysk Kurser i folkeskolens timeløse fag Færdselslære, inklusive førstehjælp Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering Kursus inden for det praktisk-musiske fagområde Skrivning og retorik for studerende, der ikke har valgt linjefag i dansk Uddannelsens juridiske rammer - bilag Love, bekendtgørelser, cirkulærer

4 Forord Kære studerende En dygtig lærer nu og i fremtiden kan planlægge, gennemføre og evaluere undervisning og læreprocesser, så den enkelte elev får mulighed for at udvikle sine potentialer i et fagligt og socialt læringsfællesskab. I de kommende fire år får du som studerende mulighed for at udvikle forståelse og kompetencer, så du kan deltage professionelt i udvikling af skolen og lærerarbejdet. Skolen og læreruddannelsen er politisk styrede institutioner med stor offentlig interesse. Skolen er en af de vigtigste kulturbærende institutioner i det komplekse samfund, og den globale, kulturelle og teknologiske udvikling skaber nye muligheder og udfordringer. Spørgsmålet om, hvad eleverne skal lære, hvorfor og hvordan drøftes både af de professionelle og i den folkelige debat. Vi har en vision om, at den uddannelse, vi tilbyder dig og dine medstuderende skal være med til at give jer en personlig forankret, didaktisk dømmekraft. En dømmekraft som bygger på faglig kunnen, teoretisk indsigt og de tanker, I selv gør jer på baggrund af jeres erfaringer og holdninger. Vi vil uddanne lærere, der fagligt og personligt kan stå inde for de valg, der skal træffes i lærerarbejdet. En professionel lærer er et menneske, der personligt må overveje: Hvad er det for en lærer, jeg gerne vil være? Hvordan vil jeg begrunde og håndtere mit arbejde som lærer? De spørgsmål vil vi stille dig og dine medstuderende i løbet af uddannelsen og I skal prøve at finde svar på dem ved at studere og deltage i de samtaler, som er bærende i læreruddannelsen og skolen. Læreruddannelsesloven har som en del af sit formål at fremme de studerendes personlige udvikling samt bidrage til at udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Derfor skal læreruddannelsen i VIA være præget af vilje og evne til at påtage sig ansvar for fællesskabet og til at vise respekt for individet. På vegne af Læreruddannelsen i VIA Elsebeth Jensen Uddannelseschef Juni 2012 Læreruddannelsen i VIA Læreruddannelsen i Nr. Nissum: 60 medarbejdere 427 studerende Læreruddannelsen i Silkeborg: 52 medarbejdere 687 studerende Læreruddannelsen i Skive: 38 medarbejdere 374 studerende Læreruddannelsen i Aarhus: 156 medarbejdere 1624 studerende Læreruddannelsen i VIA er en del af Professionshøjskolen VIA med medarbejdere, studerende og 35 uddannelser. VIAs vision Vi uddanner til praksis sammen med praksis Vi udvikler viden, udfordrer og inspirerer sammen med praksis Vi skaber muligheder for den studerende Vi engagerer os globalt med lokalt afsæt Vi handler med mod, passion og nysgerrighed Du kan læse mere om VIA s vision Your future our ambition på /d5b19bfc#/d5b19bfc/1 4

5 Hvad er en studieordning? En studieordning er et dokument med juridisk gyldighed i forhold til love & bekendtgørelser, og den anvendes af studerende, undervisere, ledelse og censorer samt øvrige interne og eksterne samarbejdspartnere. Læreruddannelsen i VIA viser i denne studieordning en tolkning af love, bekendtgørelser og rammer, hvor valg og prioriteringer er foretaget. Studieordningen er opbygget med udgangspunkt i nedenstående uddannelsesdidaktiske model, der viser, hvilke områder studieordningen indeholder. Modellen viser, at de enkelte områder kan læses hver for sig, samtidig med at de hænger sammen og udgør en enhed. Hvert afsnit i studieordningen er opbygget, så det, der gælder for Læreruddannelsen i VIA, kommer først, og dernæst følger den lokale udmøntning på det enkelte uddannelsessted. 5

6 Visioner, formål og mål Visioner for Læreruddannelsen i VIA Læreruddannelse i VIA bygger på fælles prioriteringer og lokale profileringer. Indholdsmæssigt er der fokus på udviklingen af de studerendes professionskompetencer indenfor tre centrale områder: Faglighed og fagdidaktik Relationsarbejde Undervisnings- og læringsledelse Perspektivet er, at de studerende udvikler undervisningskompetence og kompetencer til at skabe inkluderende fællesskaber i skolen, der styrker den enkelte elevs faglige, sociale og personlige udvikling. Det er intentionen at understøtte de studerendes udvikling af professionskompetencer gennem uddannelsen ved at styrke Samarbejdet med professionen Forpligtende faglige fællesskaber Forskende, undersøgende og udviklende arbejdsformer Gennem kontinuerligt og eksperimenterende samarbejde med professionen, deltagelse i forpligtende faglige fællesskaber, forskning i egen praksis og undersøgende, udviklende arbejdsformer er det målet at styrke de studerendes kompetencer til at undervise og udvikle undervisning. Der er tre styrende principper for tilrettelæggelse og udvikling af uddannelsen, studiet og organisationen: Fremtidsorientering at indgå som aktiv medskaber i nutidens og fremtidens fordringer Bæredygtighed at bruge ressourcer og omgås hinanden med omtanke Demokratisk at bygge på respekt, ligeværd og tillid. Visioner er ledetråde for valg og prioriteringer i uddannelsen. 6

7 Formål og mål for læreruddannelsen Lov uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. (Lov nr. 579 af 09/06/2006) 1. Uddannelsen har til formål at uddanne lærere til folkeskolen og tillige at give et grundlag for anden undervisning. Stk. 2. Uddannelsen skal give de studerende den faglige og pædagogiske indsigt og praktiske skoling, der er nødvendig for at kunne virke som lærer, og skal bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling samt bidrage til at udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Stk. 3. Uddannelsen skal give de studerende grundlag for videreuddannelse. På den ene side understreger loven og bekendtgørelsen meget tydeligt, at uddannelsen er rettet mod professionen, det vil sige mod alle sider af en lærers arbejde i folkeskolen og andre skoleformer. Det betyder, at underviserne på uddannelsesstedet og de studerende skal tage udgangspunkt i den virkelighed og de tendenser, der er skolens vilkår netop nu. På den anden side skal uddannelsen forberede de studerende til at kunne videreuddanne sig i forlængelse af læreruddannelsen. De studerende skal derfor også udvikle kompetencer i at iagttage og systematisk bearbejde iagttagelser, dvs. lære at arbejde akademisk og videnskabeligt i forhold til lærerfaglige opgaver. De to formål kan således understøtte hinanden. Sigtet med uddannelsen er blandt andet beskrevet i nedenstående formålsparagraffer og målene udfoldes i læringsmål for udbytte, bekendtgørelsens bilag 10. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen. (Bek. nr. 562 af 01/06/2011) 1. Den studerende skal med henblik på det professionsrettede virke som folkeskolelærer gennem uddannelsen 1) opnå teoretiske og praktiske forudsætninger for selvstændigt at indsamle, analysere, systematisere, udvælge og formidle viden på grundlag af fagenes metoder og i overensstemmelse med uddannelsens professionssigte og formål, jf. læreruddannelsesloven 1, 2) under anvendelse af sine teoretiske og praktiske forudsætninger lære at samarbejde og at planlægge, evaluere, udvikle og udføre undervisning og 3) i et nært samspil med de pædagogiske fag og praktikken opnå en fagdidaktisk indsigt i sine linjefag, der kvalificerer til at begrunde og forestå undervisningen og løsningen af andre læreropgaver i forhold til folkeskolens formål, til skolefagets eget formål og til væsentlige træk i samfundsudviklingen samt til den enkelte elevs behov, forudsætninger og udviklingsmuligheder og -betingelser. Stk. 2. Mål for uddannelsens læringsudbytte fremgår af bilag 10 til denne bekendtgørelse. Uddannelsen tilrettelægges med afsæt i nedenstående principper, så de studerende har mulighed for gennem uddannelsen at nå målene. Uddannelsen er professionsrettet. Uddannelsen bygger på et kontinuerligt og eksperimenterende samarbejde med praksis Uddannelsen skaber mulighed for, at den studerende uddanner sig til at varetage opgaver i en demokratisk skole i et samvirke med mange parter, og således at den studerende får mulighed for at undersøge og udvikle kulturbærende og kulturskabende træk i samfund, skole og uddannelse. Uddannelsen gennemføres på en sådan måde, at den studerende kan tilegne sig viden og færdigheder gennem en undervisning præget af alsidige erkendelses- og udtryksformer Uddannelsen forholder sig til aktuelle og kommende kulturteknikker, aktuelt udfordringen med at udvikle den studerendes kompetencer til at integrere digitale medier i undervisningen 7

8 Uddannelsen tilrettelægges, så den fremmer den studerendes mulighed for at påtage sig et ansvar for såvel egen som gruppens kompetenceudvikling samt varierende og inkluderende fællesskabers udvikling og konsolidering Uddannelsen er forsknings- og udviklingsbaseret, således at den studerende lærer at anvende og vurdere resultater fra forsknings-, forsøgs- og udviklingsarbejde. Uddannelsen indfører den studerende i videnskabelig metode, dels som grundlag for videreuddannelse, dels som grundlag for at kunne være forsker i egen praksis, så den studerende lærer at identificere lærerfaglige problemstillinger, observere, analysere, vurdere og udvikle undervisning i relation hertil. Vekselvirkning mellem teori og praksis Bekendtgørelsen for professionsbacheloruddannelserne (Bek. nr. 636 af 29/6/2009) 4. Uddannelserne er selvstændigt afrundede forløb, der omfatter både teori og praktik. Praktikken skal i samspil med uddannelsens teoretiske dele styrke den studerendes læring og bidrage til opfyldelsen af uddannelsens mål for læringsudbytte. Stk. 2. I praktikken arbejder den studerende med fagligt relevante problemstillinger og opnår kendskab til relevante erhvervsfunktioner. Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at der er en klar sammenhæng mellem den teoretiske undervisning og praktikken med udgangspunkt i den studerendes mål for praktikken. Bekendtgørelsen for professionsbacheloruddannelserne fremhæver samspillet mellem teori og praksis. I læreruddannelsen veksles der mellem analytiske og handlerettede tilgange, mellem tilegnelse af viden og øvelse i at udøve og mestre færdigheder og kompetencer. Der er praksis på læreruddannelsesstederne og praksis i skolen, ligesom der også arbejdes teoretisk begge steder. 8

9 Undervisningsformer, studie- og læringsaktiviteter Læreruddannelsen er sammensat af en række forskellige undervisnings- og studieforløb organiseret i fag, i samarbejder mellem uddannelsens fag, i kursusperioder og i kontinuerligt og vekslende samarbejde mellem forløb på uddannelsesstedet og i skolen. Et studium bevæger sig fleksibelt mellem de fire rum og dermed mellem en varierende række af undervisningsformer, studie- og læringsaktiviteter som nedenstående figur skitserer. Et studium foregår indenfor en ramme sat af uddannelsesinstitutionen og kommer konkret til udtryk gennem en plan. Planen rummer nærmere beskrivelser af de konkrete studieaktiviteter, som vil indgå i undervisningen. I alle fag udarbejder underviseren ved studiestart efter drøftelse med de studerende en sådan plan. 9

10 Samarbejde og medindflydelse Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen (Bek. nr. 562 af 01/06/2011) 64. De studerendes medindflydelse og medansvar skal fremmes gennem deltagelse i arbejdet med uddannelsens organisation og med undervisningens indhold og tilrettelæggelse. Den studerende har medindflydelse og er forpligtet på at deltage aktivt i planlægning, gennemførelse og evaluere undervisning og andre studieelementer. Møde- og deltagelsespligt Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen (Bek.nr.562 af 01/06/2011) 42. Den studerende skal deltage i uddannelsen, som den tilrettelægges af uddannelsesinstitutionen. Som led i deltagelsespligten har den studerende mødepligt til uddannelsens 1. studieår og til praktik. Mødepligt på 1. årgang Der er mødepligt til undervisning og vejledning på uddannelsens 1. studieår. Mødepligten til undervisning omfatter den del af uddannelsen, hvor der er en lærer til stede i forbindelse med en planlagt undervisnings- eller studieaktivitet. Mødepligten til vejledning indebærer, at den studerende har pligt til at deltage i en planlagt første vejledning i forbindelse med selvstændige studieaktiviteter. Læreren fører en protokol over fremmødet. Protokollen skal være tilgængelig for den studerende. Protokollen afleveres til studieadministrationen tre gange i løbet af studieåret. Deltagelsespligt på 2., 3. og 4. årgang I alle fag udarbejder læreren efter drøftelse med de studerende en semesterplan. Semesterplanen skal udformes, så den tilgodeser bestemmelsen om, at den studerende har pligt til at deltage i uddannelsen, som den tilrettelægges af uddannelsesstedet. Semesterplanen og ændringer i den skal meddeles de studerende på de respektive holds elektroniske konferencer. Semesterplanen omfatter en oversigt over undervisningens indhold, indholdets organisering, en oversigt over undervisnings- og arbejdsformer, herunder vejledning, samt angivelse af art og omfang af produkter, der skal udarbejdes af den studerende som et integreret element i undervisningen. Udvalgte områder i studiet kan være omfattet jf. 42 stk. 2. Manglende overholdelse af deltagelses- og mødepligt Studerende, der registreres jævnfør ovenstående med et manglende fremmøde henholdsvis manglende deltagelse, kontaktes af uddannelseslederen med anmodning om at angive årsagen til det manglende fremmøde henholdsvis manglende deltagelse. Uddannelseslederen afgør herefter, om et manglende fremmøde eller en manglende deltagelse er af en sådan art og af et sådant omfang, at det samtidig giver anledning til en skriftlig advarsel. Såfremt en studerende sidder en skriftlig advarsel overhørig, afgør uddannelseslederen efter en fornyet høring af den studerende, hvorvidt den studerende kan indstille sig til prøve i det fag, hvor mødepligten henholdsvis deltagelsespligten ikke er opfyldt. En studerende, der gennem længere tid og trods flere advarsler, fremkaldt af manglende overholdelse af mødepligten henholdsvis deltagelsespligten i et eller flere fag, fortsat ikke opfylder denne, kan af studielederen bortvises fra uddannelsen. 10

11 Der kan i de enkelte fagbeskrivelser være formuleret krav om bestemte studieaktiviteter, hvis gennemførelse er en forudsætning for at kunne indstille sig til prøven i faget (f.eks. obligatoriske kurser eller ekskursioner, opgave-/rapportafleveringer, fremlæggelser o.l.) (Se nærmere i afsnit 14). Administration af ordning Ved administrationen af ordningen skal der være plads til, at studerende kan være fraværende i begrænset omfang med gyldig grund (sygdom, væsentlige mærkedage samt alvorlig sygdom og dødsfald i den nærmeste familie). Dette skal så vidt muligt være meddelt den ansvarlige lærer personligt på forhånd. I tvivlstilfælde afgør uddannelseslederen, om møde- og deltagelsespligten er opfyldt, og kun uddannelseslederne kan tillade en indstilling til prøverne ved årets afslutning, hvis deltagelsespligten ikke er opfyldt. Ved gentagen manglende opfyldelse af møde- og deltagelsespligten kan studielederen efter to skriftlige advarsler bringe studieforløbet til ophør. Den studerende har krav på tilbud om at blive hørt og kan i påkommende tilfælde medbringe en bisidder. 11

12 Læreruddannelsens struktur 1. år 2. år 3. år 4. år Dansk 1 (36) Engelsk 1 (36) Engelsk 2 (36) Dansk fælles (36) Dansk 2 (36) Billedkunst (36) Billedkunst (36) Biologi (36) Biologi (36) Matematik 1 (36) Dansk som andetsprog (36) Dansk som andetsprog (36) Matematik fælles (36) Fysik/kemi (36) Fysik/kemi (36) Matematik 2 (36) Geografi (36) Geografi (36) Historie (36) Historie (36) Biologi (36) Idræt (36) Idræt (36) Natur/teknik (36) Geografi (36) Kristendomsk./Religion (36) Kristendomsk./Religion (36) Fysik/kemi (36) Materiel design (36) Materiel design (36) Musik (36) Musik (36) Natur/teknik (36) Natur/teknik (36) Samfundsfag (36) Samfundsfag (36) Specialpædagogik (36) Specialpædagogik (36) Tysk (36) Tysk (36) Almen didaktik (5,4) Psykologi (10,8) Pædagogik (10,8) Almen didaktik (6) Kristendom/ Bacheloropgave (10) livsoplysning/ (17) medborgerskab Praktik (7,5) Praktik (7,5) Praktik (9) Praktik (12) Oprettelse af linjefag afhænger af de studerendes valg og de til rådighed værende ressourcer. Valg af aldersspecialisering i dansk og matematik skal foretages inden udgangen af første semester. Med hensyn til ressourcetildeling henvises til bilag 1. Tallene i parentes angiver point i European Credit Transfer System (ECTS-point). En fuldtidsstuderendes arbejde i et år svarer til 60 ECTS. 12

13 Indhold, fag, forløb og evaluering Uddannelsens indhold fremgår af denne almene del af studieordningen, for så vidt det angår forhold som alle fag er forpligtede på. Indholdet i øvrigt fremgår af fagbeskrivelserne. Det fremgår af fagbeskrivelserne for samtlige fag, i hvilket omfang der arbejdes med de studerendes mundtlige og skriftlige sprogfærdighed og hvordan der arbejdes med evaluerings- og dokumentationsformer til brug i folkeskolen. Fagbeskrivelserne for fællesfagene redegør for, hvordan der arbejdes med skole-hjemsamarbejdet og klasseledelse. Læreruddannelsens fag Læreruddannelsen er grundlæggende opbygget af fag: Fag, som er undervisningsfag i skolen. Fag, som er rettet mod særlige opgaver i skolen - fagene Specialpædagogik og Dansk som Andetsprog, Fællesfag, som handler om lærerarbejdet generelt - fagene pædagogik, psykologi, almen didaktik, Kristendom/Livsoplysning/Medborgskab (KLM) Praktik er et fag, der både studeres i skolen og på uddannelsesinstitutionen. For alle fag gælder, at der både er studieforløb med fagfaglig fordybelse og forløb, hvor fagene indgår i tværfagligt samarbejde med et eller flere andre fag. Teamorganisering På 1. og 2. årgang organiseres der et teamsamarbejde mellem lærerne i linjefag og fællesfag. På 3. og 4. årgang organiseres der team omkring de pædagogiske fag sammen med et eller flere linjefag. På 4. årgang dannes der team omkring Almen didaktik-storgrupper, som er sammensat af et eller flere linjefagshold. Ledelsen udpeger en teamkoordinator for hvert team (gælder kun LIN). Det er teamets ansvar, at årgangens semesterplaner samlet afspejler bekendtgørelsens krav til indhold og tilrettelæggelse jf Teamenes arbejde ledes af teamkoordinator. Teamkoordinatorerne sikrer, i samarbejde med ledelsen, at følgende forhold varetages af teamet: At teamet varetager de opgaver som er beskrevet i rammepapiret for teamsamarbejdet på årgangen At teamets medlemmer medvirker til en realisering af studieordnings- og bekendtgørelsesfastlagte bestemmelser. At arbejdet med studieprodukter og deklarationskrav foregår i et lærerfagligt perspektiv. At det løbende arbejde med bachelorprojektets progression tilgodeser bekendtgørelsens og At aftaler om samarbejde med øvrige ressourcepersoner iht. teamets årsplan (praktikledelse, studiebibliotekar, it-vejleder, m.fl.) indgås og rammesættes. Teamets opgaver Fagenes semesterplaner koordineres i en overordnet årsplan for teamet, som sikrer at der i årgangens fag arbejdes i forhold til den progression og sammenhængstænkning som kommer til udtryk i bekendtgørelsen og og studieordningens almene del, afsnit 7. 13

14 Det er et team-anliggende at koordinere fagenes semesterplaner i forhold til overordnede semesterplaner for teamet. Såvel fagenes semesterplaner som teamets overordnede semesterplan gøres tilgængelig på websted for undervisere og studerende senest to uger efter semesterstart. Semesterplaner Ved semesterstart udarbejder læreren efter aftale med de studerende en semesterplan. Semesterplanen omfatter mål, indhold og de arbejdsformer, der anvendes i såvel den fælles undervisning, der omfatter alle studerende, som den undervisning der er baseret på studiegruppearbejde eller individuelt arbejde. Undervisningen kan veksle mellem undervisning der kræver fysisk tilstedeværelse og virtuel undervisning. Semesterplanen skal bl.a. indeholde: beskrivelse af forberedelse og efterbehandling af praktikken, en beskrivelse af semesterets bidrag til forberedelsen af bachelorprojektet, en redegørelse for samspillet mellem praktik og uddannelsens øvrige fag, en oversigt over planlagt anvendt litteratur, afleveringsfrist for studieprodukter (Krav til studieprodukter skal foreligge før påbegyndelsen af arbejdet med disse). Hvis semesterplanen er inddelt i aftaleperioder, skal indhold, arbejdsformer m.v. for en ny aftaleperiode offentliggøres på websted senest en uge før aftaleperiodens start. For særlige grupper af studerende kan semesterplanen udformes på måder, så den del af undervisningen, der kræver fysisk tilstedeværelse, udgør en forholdsvis beskeden andel af den tildelte undervisningsressource. Det fremgår i givet fald af semesterplanen, hvilken del af undervisningen der kræver tilstedeværelse gennem deltagelsespligt, og hvilke konsekvenser det har for den studerende, der ikke opfylder denne, herunder om mulighed for at afhjælpe manglende opfyldelse, og i sidste ende hvad en manglende opfyldelse af deltagelsespligten kan få. Særlige elementer i uddannelsen Nationale og internationale forsknings- forsøgs- og udviklingsarbejder Samtlige fag skal i undervisningen anvende nationale og internationale forsknings- forsøgs- og udviklingsarbejder, der er relevante for lærerprofessionen og egnede til at bidrage til at udvikle og anvende professionel viden. Der samarbejdes med bibliotekaren om introduktion til dette felt. Lokale forsknings- forsøgs- og udviklingsarbejder Fællesfag og linjefag skal bistå de studerende i at tilegne sig teoretiske og praktiske forudsætninger for at kunne indgå i sammenhænge, hvor der udføres forsknings- og udviklingsarbejder inden for det lærerfaglige område. Uddannelsesstedet drøfter med de lokale forvaltninger eventuelle muligheder for forsknings- og/eller udviklingsarbejder i folkeskolen. De studerende inddrages om muligt i sådanne projekter. E-portfolio I forbindelse med studiestart undervises de studerende i at oprette en E-portfolio på Studienet. E- portfolio er tænkt som den studerendes redskab til evaluering og dokumentation af egen læring og lærerfaglige udvikling i løbet af studiet. Samtidig kan E-portfolio fungere som dokumentation af den studerendes studieaktivitet. 14

15 E-portfolio anbefales som minimum at indeholde følgende: Alle digitaliserbare, obligatoriske studieprodukter (jf. fagenes studieordninger) Deklarationer til ovennævnte studieprodukter (jf. fagenes studieordninger) Dokumenter og materialer fra praktikken (jf. studieordning for faget praktik). Opgaver og produkter fra andre studieelementer (fx det tværprofessionelle element, tværfaglige forløb, kurser, etc.) Studiebibliografi Udvikling af informationskompetencer i læreruddannelsen Som det fremgår af bekendtgørelsen skal den studerende opnå teoretiske og praktiske forudsætninger for selvstændigt at indsamle, analysere, systematisere, udvælge og formidle viden på grundlag af fagenes metoder og i overensstemmelse med uddannelsens professionssigte og formål. Biblioteket understøtter dette mål i tæt samarbejde med underviserne og med forankring i fagenes studieprodukter. Der vil være særlig fokus på følgende områder: Akademisk arbejdsmetode At den studerende selvstændigt kan afsøge et emneområde, foretage en kildekritisk vurdering af søgeresultatet og anvende og referere til kilderne med korrekt akademisk referencehåndtering. Vidensøgning At den studerende har kendskab til hvor den lærerprofessionsfaglige produceres, kan orientere sig i den danske videnproduktion inden for det lærerfaglige område og selvstændigt kan finde og udvælge relevant forskning og udviklingsarbejde til kvalificering af egne praksiserfaringer fra folkeskolen. Informationskompetence At den studerende gennem uddannelsen i de forskellige studieprodukter og i praktikken arbejder med udvikling af egen informationskompetence og derigennem opnår erfaring med litteratursøgningens forskellige faser og litteratursøgningens betydning for fordybelse og læreprocessen. Læremidler At den studerende kan skabe overblik og selvstændigt udvælge, lokalisere og fremskaffe sig de forskellige læremidler i rette tid til undervisningens gennemførelse. 1. årgang Fokus: Kilde- og referencehåndtering På 1. årgang vil de lærerstuderende arbejde med kildekritik, træning i akademisk referencehåndtering, brug af referencestandard (APA), forskning og videnproduktion, herunder Open Access, litteratursøgning og læremidler. Undervisning planlægges i samarbejde mellem de enkelte fag på årgangen og biblioteket. 15

16 2. årgang Fokus: Systematisk informationssøgning ud fra en problemformulering. Aktiviteter Undersøgende informationssøgning Værktøjer og strategi Avancerede søgeteknikker Placering /fag Varighed ca. 2-3 lektioner På 2. årgang arbejder den lærerstuderende med systematisk informationssøgning ud fra en lærerfaglig problemstilling. Her præsenteres teknikker til at formulere og præcisere sit informationsbehov ud fra en afsøgning af problemstillingen. Den studerende afprøver og træner dette i udvalgte informationssystemer. Desuden trænes også brug af avancerede søgeteknikker, hvorigennem man øger og præciserer sit søgeudbytte. Endelig arbejdes der med strategier til en informationskompetent brug af internetværktøjer og bibliotekssystemer. Psykologi Didaktikrapport 3. årgang Fokus: Søgning på forskning & udviklingsarbejde. Aktiviteter Elektroniske databaser & søgemaskiner Videnscentre & forskningsinstitutioner Varighed ca. 3-4 lektioner På 3. årgang arbejdes dybdegående med søgning på forskning og udviklingsarbejder. Her inddrages danske og udenlandske ressourcer. Aktiviteterne på 3. årgang tager udgangspunkt i en faglig problemstilling fra det pædagogiske felt. Placering/fag Linjefag Pædagogik Didaktikrapport 4. årgang Fokus: Bachelorprojektet På 4. årgang kan den studerende, med de værktøjer der er introduceret tidligere i studiet, udarbejde en plan for informationssøgningen, identificere relevante ressourcer og anvende APA-standard til referencer og litteraturlister. I forbindelse med bachelorforløbet tilbyder biblioteket en workshop målrettet mod bacheloropgaven, ligesom den studerende kan søge individuel vejledning hos uddannelsesbibliotekaren. 16

17 It-kompetencer Målet for arbejdet med informations- og kommunikationsteknologi i uddannelsen er, at de studerende lærer at vurdere hvorfor, hvornår og hvordan informations- og kommunikationsteknologien bedst anvendes i pædagogiske sammenhænge og således er rustede til, på en kvalificeret måde, at anvende informations- og kommunikationsteknologi i deres lærervirksomhed i folkeskolen. Alle fag i uddannelsen skal integrere informations- og kommunikationsteknologi i relevant omfang. Det vil sige, at der i alle fag skabes rammer for, at de studerende får mulighed for at eksperimentere med og udforske informations- og kommunikationsteknologiens muligheder og begrænsninger i relation til undervisning og læring i fagene og til lærervirksomhed mere generelt. Arbejdet med informations- og kommunikationskompetencer tilrettelægges af årgangsteamene i samarbejde med it-koordinator. Før undervisningsårets start etableres et sæt studierammer med kriterier for, hvilke it-kompetencer, der skal udvikles/arbejdes med i de enkelte studieår, herunder introduktion til E-portfolio og indarbejdning af it-kompetencer i studieprodukter, produktkrav, portfolioindhold, didaktikrapporter, m.m. 17

18 ECTS 4. år 3. år 2. år 1. år Fordeling af timer/vejledning Placering af fag på årgange KLM 112/2, Almen didaktik 36/0 40/2 11,4 Psykologi 72/2 10,8 Pædagogik 72/2 10,8 Dansk-fælles 240/ begynder- og mellemtrin 240/ mellem- og sluttrin 240/6 36 Matematik-fælles 240/ begynder- og mellemtrin 240/ mellem- og sluttrin 240/6 36 Engelsk 240/6 240/6 72 Billedkunst 240/6 v 240/6 36 Biologi 240/6 v 240/6 36 Dansk som andetsprog 240/6 v 240/6 36 Fysik/kemi 240/6 v 240/6 36 Geografi 240/6 v 240/6 36 Hjemkundskab 240/6 v 240/6 36 Historie 240/6 v 240/6 36 Idræt 240/6 v 240/6 36 Kristendomskundskab/religion 240/6 v 240/6 36 Materiel design 240/6 v 240/6 36 Musik 240/6 v 240/6 36 Natur/teknik 240/6 v 240/6 36 Samfundsfag 240/6 v 240/6 36 Specialpædagogik 240/6 v 240/6 36 Tysk 240/6 v 240/6 36 Praktik 2 2/5/60 2/5/60 2/6/72 2/7/84 36 Tværprofessionelt element 8 Professionsbachelorprojektet 2/6 10 Retorik og skrivning 40 Praktisk-musisk kursus 40 De timeløse fag 40 Tildelingen af lektions- og vejledningsressourcer følger Uddannelsesbekendtgørelsens vejledende tal ved en studentergruppestørrelse på Lektionstimetal/vejledningstimetal 2 Praktikundervisningstimer/vejledningstimer/praktiktimer 18

19 Praktik Faget praktik er et grundlæggende element i læreruddannelsen. Det er i praktikperioderne de studerende møder skolens virkelighed og får mulighed for at afprøve og udfordre nogle af de kompetencer, som de har tilegnet sig i de øvrige fag i læreruddannelsen. Faget praktik studeres således både i skolen og i uddannelsen, idet de studerende begge steder kan reflektere over forholdet mellem teori og praksis. Praktik danner udgangspunkt for sammenhængen og progressionen i læreruddannelsens øvrige fag. Praktik indgår i uddannelsen i et omfang af 24 uger. Der er praktik på alle studieår. På 4. studieår indgår en længere periode, skoleperioden, hvor den studerende selvstændigt forestår undervisning. Den studerende skal i løbet af studiet have praktik i alle de valgte linjefag. I praktikordningen sondres mellem et begrænset antal skoler, kontaktskoler, der har en særlig tilknytning til uddannelsesstedet med henblik på løsning af specielle opgaver og andre skoler, der benævnes supplerende praktikskoler. 1. og 2. årgangspraktikken gennemføres på kontaktskolerne. På 3. og 4. årg. kan en række øvrige skoler og undervisningssteder inddrages. 19

20 Praktikperioderne fordeles således: 1. år 2. år 3. år 4. år Obl. linjefag fællesdel Aldersspecialisering Stort eller lille linjefag Stort eller lille linjefag 3-4 lekt. pr. dag 10 lekt. pr. uge 10 lektioner pr. uge 10 lektioner pr. uge 10 lektioner pr. uge 1 dag/uge i 4-6 uger I alt 1 uge 4 uger 5 uger* 6 uger* 7uger* 1 times vejledning pr. studerende pr. praktikuge på alle årgange Obl. linjefag er udgangspunkt Praktik på kontaktskoler Bedømmelse ud fra årgangens mål og CKF Aldersspecialisering er udgangspunkt Samme skole som 1. år Bedømmelse ud fra årgangens mål og CKF Linjefag er udgangspunkt Evt. andre skoleformer Bedømmelse ud fra årgangens mål og CKF Linjefag og bachelorprojekt er udgangspunkt Evt. andre skoleformer Bedømmelse ud fra årgangens mål og CKF Grupper på 3 studerende Grupper på 3 studerende Grupper på 2 studerende Grupper på 2 studerende 7,5 ECTS 7,5 ECTS 9 ECTS 12 ECTS * For at give den studerende mulighed for sammen med et lærerteam at deltage i skolens mangeartede opgaver, der rækker ud over undervisningen, er der på 2.årg.(2 dage), 3.årg.(2 dage) og 4. årg.(1 dag) tillagt en fleksibel praktik, der ikke er skemabundet. Enkeltdagene på 1. årg. har til formål at introducere til lærerprofessionen og give de studerende lejlighed til at foretage praksisobservationer, der kan være med til at målrette lærerstudiet. 20

21 Praktikledelse Den overordnede planlægning og den daglige administration af praktikken forestås af uddannelsesstedets praktikledelse, som koordinerer praktikken med de øvrige dele af uddannelsen. Principperne for planlægning og evaluering af praktikken fastlægges i et samarbejde mellem studerende, lærere og repræsentanter for praktikskolerne. På praktikskolen er det skolelederen, der har ansvaret for tilrettelæggelse og afvikling af praktikken i den enkelte periode, og som sikrer, at praktikken afvikles i henhold til undervisningsministeriets vejledning og studieordningen. Praktikgrupper Praktikken gennemføres normalt i grupper på to-tre studerende. I forbindelse med praktikken på 1. og 2. årgang vil disse grupper være dannet af praktikledelsen. Derefter dannes grupperne så vidt muligt af de studerende selv efter nærmere angivne kriterier. Praktikforberedelse og praktikefterbehandling på uddannelsesstedet På årgang arbejdes med praktikforberedelse og efterbehandling med udgangspunkt i lærerfaglige problemstillinger. De studerende indkredser i et samarbejde med underviserne relevante didaktiske problemstillinger. I forberedelsen skal de studerende øves i systematisk at indsamle empiri under praktikken. Arbejdet med praktikforberedelse og -efterbehandling foregår i fællesfag og linjefag. Det fremgår af fagenes studieordning og af semesterplaner hvordan. Progressionen i dette arbejde følger centrale kundskabs- og færdighedsområder for faget praktik i samspil med de aktuelle fag på årgangen. Ved praktikefterbehandlingen anvendes faglige teorier, begreber og modeller til en lærerfaglig analyse af relevant empiri fra praktikken, med henblik på at identificere relevante problemstillinger og overveje faglige og professionelle handlemuligheder i relation hertil. På 1. årgang samarbejder almen didaktik og fællesforløbet af det obligatoriske linjefag, med deltagelse af KLM På 2. årgang samarbejder de aldersspecialiserede dele af linjefaget med psykologi. På 3. årgang samarbejder linjefagene placeret på 3. år af uddannelsen med pædagogik. På 4. årgang samarbejder linjefagene placeret på 4. år af uddannelsen med almen didaktik. Den studerende på 1., 2. og 3. årgang sammenfatter arbejdet i en didaktikrapport. Didaktikrapporten skal vise, at den studerende kan: Formulere en lærerfaglig problemstilling Anvende relevante metoder til indsamling af empiri, der kan belyse den lærerfaglige problemstilling Anvende fagdidaktisk, psykologisk og pædagogisk viden og begreber til identifikation, beskrivelse og analyse af den lærerfaglige problemstilling Analysere, argumentere og drage konklusioner på baggrund af den indsamlede empiri Anvende korrekt faglig terminologi Søge, udvælge, bedømme og anvende relevant litteratur og informationer Anvende relevant lærerfaglig litteratur, citere korrekt og henvise til litteratur efter APA-standard 21

22 Didaktikrapporten har et omfang af 8-10 normalsider ex. indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag Desuden involveres biblioteket løbende i det systematiske arbejde med udviklingen af den studerendes informations- og studiekompetencer. Praktiklærere inddrages i uddannelsens praktikforberedelse og -efterbehandling hvor det er hensigtsmæssigt og muligt. Endvidere kan praktiklærere inddrages i et begrænset antal timer i undervisningen i emner med særlig relevans for studiet af lærerens praksis i skolen. Vejledning I alle de ovenfor nævnte faser er vejledningen et centralt element. I forbindelse med den enkelte praktikperiode gennemføres følgende former for vejledning: Faglig-pædagogisk vejledning i praktikgrupper før/efter praktikken ved linjefagslærere, lærerne i fællesfagene og evt. praktiklærere. Faglig-pædagogisk vejledning af praktikgrupper i praktikperioden ved praktiklærere. Der vil være en progression i vejledningen i forbindelse med praktikken. Den begynder som en indføring i undervisning og går så over i vejledning og supervision fra praktiklærere og undervisere fra læreruddannelsen, for til sidst at få karakter af konsultativ støtte til den studerende, der arbejder selvstændigt. Den studerende i praktik Den studerende står i praktikperioderne under skoleledelsens tjenstlige og pædagogiske myndighed, og er omfattet af de regler der gælder for skolens ansatte. Den studerende er i lighed med skolens lærere underlagt tavshedspligt m.h.t. personlige forhold, som han måtte få kendskab til i forbindelse med undervisningen og samværet med eleverne i skolen. Praktikkens placering Praktik finder sted i folkeskolen og eventuelt i andre skoleformer. Praktik kan finde sted i udlandet i forbindelse med et studieophold efter aftale med praktikledelse og international koordinator. Progression Progressionen i faget praktik er den røde tråd i læreruddannelsen og angiver et fokus på lærerfaglighed. Alle fag i læreruddannelsen skal konkret bidrage til læreruddannelsens progression gennem udøvelse af og analyse af praksis. Det fremgår af de enkelte fags studieordninger hvordan progressionen vedrørende praktikkens centrale kundskabs- og færdighedsområder og bachelorprojektet indgår i studiet af faget. Som dokumentation for, at undervisningen i de faglige forløb ud over samarbejdet om praktikken, er tilrettelagt med praktikfaget som omdrejningspunkt for de studerendes progression, skal lærerne som del af studieårets afsluttende evaluering kort redegøre for, hvordan de teorier, begreber og modeller, som har været præsenteret og bearbejdet i de faglige forløb, forholder sig til de syv lærerfaglige temaer, som er omtalt i praktikkens centrale kundskabs- og færdighedsområder for det relevante studieår. 22

23 Faget praktik Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning for uddannelsens professionsrettede karakter, og faget har dermed den sammenbindende funktion for undervisningen i uddannelsens fag og den studerendes arbejde på praktikskolen. Faget praktik er karakteriseret ved to centrale kompetencer. Dels praktisk/pædagogisk kompetence, der retter sig mod lærerens arbejde med børn og unge, dels analytisk kompetence, der retter sig mod at undersøge egen og andres praksis med henblik på en fortsat udvikling. Faget har derfor fokus på forholdet mellem praktiske og teoretiske erfaringsdannelser som forudsætning for den studerendes egen almene lærerfaglige læring og udvikling. Mål Målet er, at den studerende opnår kompetence til at a) planlægge, gennemføre og begrunde undervisning, herunder træffe beslutning om formålstjenlige undervisnings-, arbejds- og organisationsformer med inddragelse af it b) beskrive elevforudsætninger for såvel enkelte elever som for grupper af elever, c) lede og udvikle klassens faglige og sociale fællesskab i et demokratisk perspektiv, d) planlægge i langsigtede og kortsigtede perspektiver, herunder planlægge i vekselvirkning mellem enkeltfaglige forløb og forløb i tværgående emner og problemstillinger i samarbejde med kolleger og elever, e) evaluere elevernes læring med anvendelse af formålstjenlige evalueringsmetoder, f) samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner, g) observere, beskrive og dokumentere undervisning og andre processer i skolen, og h) analysere undervisning og læring med henblik på udvikling af egen undervisning og skolens virksomhed som helhed med inddragelse af professions-, udviklings- og forskningsforankret viden. Målet for det samlede praktikforløb på hver årgang er, at den studerende opnår kompetence til at anvende de centrale kundskabs- og færdighedsområder, der er beskrevet for hvert studieår. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Praktikkens indhold er områder, der vedrører lærerens opgave og ansvar, planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af undervisning, elevers sociale udvikling og samarbejde med forskellige parter. Områderne danner grundlag for samspillet med uddannelsens øvrige fag, både i forbindelse med forberedelse, gennemførelse og efterbehandling af praktikken. Områderne angiver det indholdsmæssige grundlag for et professionsbaseret samvirke mellem uddannelsens teori og praksis. Første studieår Lærerens opgave og ansvar Indholdet er arbejdet med relationen lærer elev, lærer klasse og lærerens kommunikation og formidling samt læreropgavens etik og klasseledelse. Elevforudsætninger Elevers forskellige faglige, kulturelle og sociale forudsætninger. Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø 23

24 Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Arbejdet med korte undervisningssekvenser inden for en ramme sat af praktiklæreren og anvendelse af forskellige organisationsformer i undervisningen. Evaluering af elevernes læring Kendskab til anvendte evalueringsformer på praktikskolen. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Kendskab til og arbejde med skolens normer og retningslinjer for forældresamarbejde og kortere skriftlig kommunikation med forældre. Lærersamarbejdet om klassen. Beskrivelse, analyse, vurdering Observation, analyse og vurdering af praksissituationer og elevadfærd. Andet studieår Lærerens opgave og ansvar Lærerens feedback til elever, lærerens rammesætning af undervisning og af elevers læring samt lærerens opmærksomhed på den enkelte elevs trivsel og udvikling. Elevforudsætninger Elevers forskellige forudsætninger som grundlag for planlægning af undervisning. Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv. Lærerens forskellige måder at forholde sig på, der kan styrke klassens sociale liv og læringsmiljø. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Arbejdet med undervisningsforløb i samarbejde med praktiklæreren med variation i pædagogiske og faglige metoder, udarbejdelse af undervisningsplaner i overensstemmelse med skolens og skolefagenes bestemmelser og regelsæt. Evaluering af elevernes læring Inddragelse af forskellige evalueringsredskaber, herunder test. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Deltagelse i planlægning af forældresamarbejde, skriftlig information af forældre om undervisningsplan samt skolens organisering af samarbejde i forskellige fora, herunder forskellige former for samarbejde mellem undervisere. Beskrivelse, analyse, vurdering Observation, analyse og vurdering af praksisforløb og elevers læring. 24

25 Tredje studieår Lærerens opgave og ansvar Læreren som deltager i kollegialt samarbejde og som deltager i skolens samlede udvikling. Lærerens samarbejde med psykologiske og specialpædagogiske ressourcepersoner. Elevforudsætninger Lærerens indsats i forhold til elever med særlige vanskeligheder, herunder skrive- og læsevanskeligheder. Ledelse og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Lærerens arbejde med støtte og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø, herunder konfliktløsning. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning Selvstændigt arbejde med længerevarende, differentierede undervisningsforløb i samarbejde med klassens øvrige lærere, inddragelse af de studerendes selvvalgte undervisningsmaterialer og elevernes medvirken i planlægning af undervisning. Evaluering af elevernes læring Lærerens arbejde med individuelle elevplaner. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Deltagelse i forældremøde og elevsamtaler, samarbejde med eleverne, samarbejde med klassens øvrige lærere samt samarbejde med forskellige ressourcepersoner, der fungerer i tilknytning til en skole. Beskrivelse, analyse, vurdering Observering, analyse og vurdering af praksis med begrundet valg af undersøgelsesmetode. Fjerde studieår Lærerens opgave og ansvar Lærerens arbejde med årsplaner i samspil med alle klassens fag og læreren som iværksætter af pædagogiske handlinger og udviklingsarbejder. Elevforudsætninger Intervention og opfølgning i forhold til elever med læringsvanskeligheder. Ledelse af undervisning og udvikling af klassens sociale liv og læringsmiljø Den studerendes selvstændige arbejde med klassens sociale liv, herunder intervention og relationsstøtte. Planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisning 25

26 Den studerendes selvstændige ansvar og arbejde med forløbsplaner og årsplaner samt det selvstændige ansvar for længerevarende undervisningsforløb. Evaluering af elevernes læring Differentieret og formålsrettet anvendelse af evaluering på alle niveauer, herunder samspillet mellem formative og summative evalueringsformer. Samarbejde med elever, forældre, kolleger og andre ressourcepersoner Den studerendes selvstændige ansvar for dele af forældremøder og deltagelse i skole-hjemsamtaler. Den studerendes deltagelse i samarbejde med interne og eksterne samarbejdsparter om skoleudvikling. Beskrivelse, analyse, vurdering Observation, analyse og vurdering af egen praksis med henblik på handling og udvikling. Samspil mellem praktik og læreruddannelsens øvrige fag Den studerendes arbejde med mål, dokumentation og evaluering af egen læring og lærerfaglige udvikling i praktikken er et fællesområde for praktikken og læreruddannelsens øvrige fag. Forudsætninger for observation, analyse og dokumentation af lærervirksomhed, herunder undersøgelse af undervisning, samarbejde og kommunikation i skolen udvikles i samarbejde mellem praktikken og uddannelsens øvrige fag gennem alle studieår. Med udgangspunkt i praktik arbejder den studerende med elevers skrive- og læsekompetence i forhold til faglige tekster. Praktikken på 4. årgang kan i særlig grad bidrage til den studerendes arbejde med professionsbachelorprojektet. Indhold Den studerende er forpligtet på praktikkens mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder, men der er på de forskellige årgange fokus på udvalgte temaer i forbindelse med den projekt- organiserede praktikforberedelse/ - efterbehandling. 26

27 1. årgang 1. periode: 4-6 enkeltdage Formål: At introducere lærerprofessionen og give de studerende lejlighed til at gøre deltagerobservationer, der kan være med til at målrette lærerstudiet. Tema: Skolens opgave og lærerens virksomhed. Det er hovedsigtet, at den studerende får øvelse i at identificere og formulere iagttagelser af og overvejelser over skolens praksis, lærerens undervisning og børnenes læring. 2. periode: 4 uger. Aktive fag*: 1. års linjefag. Tema: Lærerens kommunikation og formidling samt læreropgavens etik og klasserumsledelse Det er hovedsigtet, at den studerende gør sig de første erfaringer med at tilrettelægge og gennemføre undervisning. * Med aktive fag menes fag, hvis interesser i særlig grad tilgodeses i den aktuelle praktikperiode. Fagene deltager i forberedelse og efterbehandling af perioden, og de skal indgå i praktikskemaet. 2. årgang Periode: 5 uger. Aktive fag: 2. års linjefag - aldersspecialisering. Tema: - Lærerens rammesætning af undervisning og af elevers læring, samt lærerens opmærksomhed på den enkelte elevs trivsel og udvikling. - Skole/ hjem samarbejde. Det er hovedsigtet, at udvikle den studerendes kompetence i at tilrettelægge, gennemføre og evaluere undervisning på et fagdidaktisk grundlag under hensyntagen til elevernes forskellige forudsætninger. 3. årgang Periode: 6 uger. Aktive fag: Linjefag 2. Tema: Lærerens arbejde med differentieret undervisning og elevplaner, herunder samarbejde med klassens øvrige lærere, samt samarbejde med forskellige ressourcepersoner, der fungerer i tilknytning til en skole. Det er hovedsigtet, at give den studerende mulighed for at tilegne sig forståelse af lærerarbejdet gennem et tæt kollegialt samarbejde og at udvikle en selvstændig læreridentitet. 27

28 4. årgang Periode: Skoleperioden, 7 uger. Aktive fag: Linjefag 2 eller 3. Tema: Den studerendes selvstændige arbejde med klassens sociale liv og elever med læringsvanskeligheder herunder intervention og relationsstøtte. Det er hovedsigtet, at give den studerende mulighed for at demonstrere en forståelse af lærerarbejdet og en almen- og fagdidaktisk kompetence, der kvalificerer til selvstændigt og i samarbejde med andre at forestå lærervirksomhed. Arbejdsformer Praktikforløbet tilrettelægges med udgangspunkt i fagets progression. I den indledende praktik vil den studerende blive præsenteret for afgrænsede opgaver, der især retter opmærksomheden mod skolens undervisningsopgave og de mangesidige og komplekse opgaver, læreren i det daglige arbejder med at løse. I det videre praktikforløb øves den studerende i at omsætte almen- og fagdidaktiske overvejelser i konkrete undervisningsforløb. Siden hen udvides perspektivet, samtidig med, at kravene til den studerendes selvstændige, reflekterede indsats i forhold til alle sider af lærerens virksomhed skærpes. Det er vigtigt, at iagttagelser fra praktikperioderne sammen med planer og refleksioner over gennemført undervisning og anden lærervirksomhed fastholdes. Derfor skal den studerende honorere et krav om skriftlighed ved udarbejdelse af en didaktikrapport se studieordningen, almen del afsnit 3.3. I forbindelse med kommunikationen af lærererfaringer skal den studerende inddrage de muligheder, der ligger i anvendelsen af IKT. Praktikkens dokumentations- og erfaringsopsamling Arbejdet med praktikken kan dokumenteres ved at føre E-portfolio. De studerende udarbejder for hver praktikperiode, efter aftale med praktiklærerne, en skriftlig oversigt og/eller skriftlig plan for undervisningen i praktikken. Der indsamles observationer mv. fra praktikken som efterfølgende bearbejdes efter aftale med involverede fag/- pæd. lærere. Der udarbejdes på årg. en didaktikrapport se studieordningen, almen del afsnit 3.3. Mødepligt og deltagelsespligt Der er mødepligt til gennemførelse af praktik på praktikskolen. Er mødepligten til den planlagte praktik ikke opfyldt, skal den studerende efter uddannelsesstedets nærmere bestemmelse gennemføre en ny periode. Den studerende har pligt til at deltage i forberedelse og efterbehandling af praktikken. Misligholder den studerende deltagelsespligten, skal han skriftligt dokumentere, at han er i stand til at gennemføre de 28