Forsknings- og udviklingsberetning

Transkript

1 Forsknings- og udviklingsberetning Anæstesiologisk Afdeling Vejle og Middelfart Sygehuse 2016 Forsknings- og udviklingsberetning 2012 Anæstesiologisk Afdeling Vejle og Middelfart Sygehuse

2 Indholdsfortegnelse FORORD... 4 FORSKNINGSPROJEKTER... 5 ANÆSTESI... 5 Manage... 5 Clondinprojekt... 5 Effekten af Tranexamsyre på blødning, operationstider og komplikationer ved elektiv rygkirurgi et dobbelt blindet randomiseret studie... 5 Intensiv... 6 Prospektivt NAVA-studie... 6 Retrospektivt NAVA-studie... 6 ETHICUS II... 7 SUP-ICU... 7 PNEUMOInspire... 7 AID-ICU... 8 Smertecenter... 8 Fibromyalgi... 8 Kontrol ved TCA behandling... 8 Ph.d Søvn hos respiratorpatienter... 9 Fra akutte til kroniske smerter... 9 Post.doc. projekter... 9 Pårørendeprojekt... 9 Afklaring af patienters og plejehjemsbeboeres ønsker for den sidste tid KVALITETSUDVIKLINGSPROJEKTER Anæstesi...10 PowerGlide Videofeedback Per- og postoperativ håndtering af patienter til rygdeseoperationer på Middelfart Sygehus Opvågning...12 Opkvalificering af opvågningspersonale. Vejle Pårørende i opvågningen. Middelfart Intensiv...13 Kompetenceudvikling. Respiratoraftrapning SEPSIS Smertecenter...14 Piskesmældspatienter TENS-behandling til kronisk komplekse smerter Smertetacklingshold med mindfulness til kroniske komplekse smerteramte Patientsikkert Sygehus

3 PRÆSENTATIONER UDENFOR AFDELINGEN Internationale konferencer og arrangementer...16 Nationale konferencer og arrangementer...16 PUBLICERING

4 Forord Hermed udkommer den femte Forsknings- og udviklingsberetning fra Anæstesiologisk Afdeling Vejle og Middelfart Sygehuse. Som det vil fremgå af denne beretning, er alle afsnit i afdelingen igen i år repræsenteret med kvalitetsudviklings- og forskningsprojekter (F&U). Det, der karakteriserer afdelingens F&U indsatser, er, at arbejdet involverer mange forskellige medarbejdergrupper med meget forskellige forudsætninger. Denne forskellighed er en styrke i den videre udvikling af F&U i afdelingen, men kræver, at vi i afdelingen kender hinandens kompetencer og drager nytte af denne viden. Denne beretning er en grundsten for denne vidensdeling. Derfor skal der lyde en stor tak til alle, som bidrager til forsknings- og udviklingsaktiviteterne til gavn for patienterne har på mange måder været et udviklende år, og det er en stor glæde, at F&U rapporten i år indeholder kvalitetsudviklingsprojekter fra mange afsnit i Anæstesiologisk Afdeling, som har rod i kompetenceudvikling blev også året, hvor vi i Anæstesiologisk Afdeling fik ansat Hanne Irene Jensen som forskningslektor i et samarbejde med Anæstesiologisk Afdeling i Kolding, således at Hanne Irene er tilknyttet hver afdeling svarende til 40 % - ud over egen forskning er Hanne Irenes indsats for F&U i afdelingen af meget stor betydning. Region Syddanmarks Sundhedsplan fra 2013 har en målsætning om at udvide de økonomiske rammer for sundhedsforskning, således at SLB i 2017 bruger mindst 1,5 % af driftsbudgettet til forskning, samtidig med at andelen af eksterne midler skal udgøre mindst 60 % af de anvendte midler til forskning i Som afdeling skal vi drage nytte af, at dette er et politisk fokusområde. Det betyder nemlig, at vi som afdeling i disse år har grund til optimisme i forhold til en styrket økonomisk ramme for F&U, men det kræver til gengæld, at vi som afdeling er parate til at påtage os ansvaret for at udfylde disse rammer. Forskning og udvikling er en kerneopgave for det offentlige sygehusvæsen, hvilket synliggøres såvel internt som eksternt med denne. Det er tanken, at denne synliggørelse kan bidrage til inspiration og interesse hos afdelingens medarbejdere til at indgå i nye projekter, ligesom beretningen kan anvendes til at skabe overblik over afdelingens udviklings- og forskningsmæssige profil. Derigennem kan beretningen både bidrage til netværksdannelse for medarbejdere, der ønsker at indgå i projekter, men også på ledelsesniveau kan beretningen anvendes til at skabe det nødvendige overblik for en fremadrettet strategisk F&U indsats. Afdelingsledelsen vil opfordre alle interesserede, der har lyst til at indgå i F&U projekter, om at søge støtte og læring hos de kompetente medarbejdere, der indgår i denne beretning. Afdelingsledelsen vil desuden takke forskningsmedarbejder Hanne Irene Jensen for det store arbejde og den grundlæggende vision, der ligger bag tilblivelsen af denne beretning. Med venlig hilsen og god læselyst Afdelingsledelsen 4

5 Forskningsprojekter ANÆSTESI Manage Management of myocardial injury After NoncArdiac surgery Trial. A large, international, randomized, placebo-controlled trial to assess the impact of dabigatran (a direct thrombin inhibitor) and omeprazole (a proton-pump inhibitor) in patients suffering myocardial injury after noncardiac surgery. Status: Der er indtil nu inkluderet 10 patienter i Vejle. Kontaktperson: Kristian Rønsholt Martinsen Øvrige deltagere: Søren Pedersen, Ann Dorthe Pedersen, Mona Jensen Clondinprojekt Titel: Reducerer peroperativ Clonidin postoperativ agitation hos børn primært bedøvet med Sevofluran? Et klinisk randomiseret blindet forsøg inkl. farmakokinetisk undersøgelse. I 2002 foreslog et review, at profylaktisk brug af Clonidin muligvis var en lovende forebyggelse mod Sevofluran induceret postoperativ agitation hos børn. Siden er der lavet flere forskellige forsøg. De tidligere forsøg har været relativt små med diverse metodologiske mangler og risiko for bias, med varierende lav dosis og forskellige administrationsveje. Jf. ovenstående ses kun en halvering af incidensen af postoperativ agitation ved 2 mikrogram/kg IV, og noget kunne således tyde på, at optimal dosis er højere. Den effektive dosis af Clonidin IV mod postoperativ agitation synes ud fra de blandede forsøg at ligge på 3 mikrogram/kg. Således opnås maximal effekt uden bivirkninger og uden påvirkning af udskrivningstidspunkt. Projektet har set på netop denne dosis, da det kun tidligere har været begrænset undersøgt. Projektet er gennemført på tre sites: Rigshospitalet, Køge og Vejle. Status. Dataindsamling er afsluttet i Projektprotokol er publiceret, og dataanalyser er i gang. Kontaktperson: Nick Phaff Steen Øvrige deltagere: Kirsten Knage, Kim Gullaksen, Ingrid Bech Johansen og en række personaler fra anæstesi og opvågning. Effekten af Tranexamsyre på blødning, operationstider og komplikationer ved elektiv rygkirurgi et dobbelt blindet randomiseret studie Lænderygsmerter rammer en betydelig stor del af befolkningen. De hyppigste operationer i lænderyggen er for diskusprolaps eller spinalstenose. Disse operationer har god effekt, men som altid, er der en risiko for komplikationer forbundet med indgrebene. Den alvorligste, men også sjældne, komplikation er en blodansamling ved rygmarven, spinalt spiduralt hæmatom, der kan give neurologiske udfald. Tranexamsyre understøtter den fysiologiske mekanisme, der standser blødning. Det er et velkendt medikament brugt ved en række forskellige større og mindre kirurgiske indgreb, f.eks. hofte-, 5

6 knæalloplastik og hjerteoperationer. Brugen af tranexamsyre ved mindre rygoperationer som operationer for diskusprolaps eller spinalstenose, er kun beskrevet i få studier. Studiet er initieret af rygkirurgerne på Middelfart Sygehus, og formålet er undersøge om perioperativ administration af tranexamsyre reducerer blødningsmængden, operationstiden, samt reducerer antallet af komplikationer under og efter mindre rygkirurgiske indgreb. Studiet er et dobbeltblindet klinisk randomiseret studie og inkluderer patienter med kirurgisk krævende symptomgivende lumbal degenerativ sygdom, der opereres på Middelfart Sygehus. Status: Dataindsamling er afsluttet, og dataanalyser er i gang. Der er inkluderet 250 patienter. Deltager fra Anæstesiologisk Afdeling: Else Bay Andresen. Intensiv Prospektivt NAVA-studie Non-Invasiv Ventilation med Neurally Adjusted Ventilatory Assist versus konventionel Non- Invasiv Ventilation med Pressure Support eller Pressure Control til behandling af patienter med akut respiratorisk insufficiens. Et prospektivt, randomiseret, enkeltblindet, crossover pilotstudie. Formålet med studiet er at undersøge tid til korrektion af ph, PaCO2 og O2, reduktion af patientens respiratoriske arbejde vurderet ved den elektriske aktivitet af diaphragma (Eadi), frekvens af intubationer, samt patientoplevet komfort og tilfredshed med NIV-NAVA sammenlignet med NIV- PS. Der forventes inkluderet 30 patienter indlagt med akut respiratorisk insufficiens. Alle patienter modtager 2 x 4 timers NIV-behandling med henholdsvis NIV-PS og NIV-NAVA. Rækkefølge af behandlingsmodus bestemmes via randomisering. Rækkefølge blindes for patienterne. Efter afslutning af projektdeltagelse gennemføres et kort, semistruktureret interview med patienterne. Projektledere: Lana Ramazan-Yousif, Mette-Marie Boel Jørgensen, Anette Barbré Pedersen Øvrige deltagere: Nadia Batool Vahedi, Susanne Horskjær, Bente Skovlyst, Janni Boritz Kristiansen, Lisbeth Mols Hermansen, Camilla Aistrup Jepsen, Torben Steensgaard Andersen, Hanne Irene Jensen Status: Inklusion af patienter blev påbegyndt i november 2015, og der er på nuværende tidspunkt inkluderet 22 patienter i studiet. Retrospektivt NAVA-studie Studier, som har arbejdet med Neurally Adjusted Ventilatory Assist (NAVA), har vist, at NAVA forbedrer svært syge patienters outcome og forkorter indlæggelsesdage på intensiv afsnit samt indlæggelsesdage på sygehus. NAVA er et relativt nyt ventilationsmodus, der kan anvendes både ved den non-invasive (NIV) respiratorbehandling og den invasive respiratorbehandling. NAVA assisterer samt synkoniserer patientens eget vejrtrækning proportionelt og synkront med den elektriske aktivitet af diaphragma (EAdi). På Vejle Sygehus har NAVA været anvendt til en del patienter siden Formålet med projektet er at beskrive implementering af NAVA på et intensivafsnit og at se på patientkarakteristika for patienter, der har modtaget NAVA. Der laves 6

7 journalgennemgang af alle patienter indlagt med respiratorisk insufficiens og behandlet med konventionel invasiv respirationsterapi fra and to Projektleder: Nadia Batool Vahedi Øvrige deltagere: Lana Ramazan-Yousif, Torben Steensgaard Andersen, Hanne Irene Jensen Status: Journalgennemgang er gennemført, og artikelskrivning er i gang. ETHICUS II Et internationalt projekt med deltagelse af 39 lande. Formålet med projektet er at registrere hvor mange og hvilke intensivpatienter, der får taget beslutning om begrænsning eller ophør af livsforlængende behandling. Projektet er en udvidet opfølgning på ETHICUS projektet fra Local investigator: Steffen Skott Status. Dataindsamling blev i Vejle gennemført fra d med 2 måneders follow-up på mortalitet. Mere end patienter er inkluderet i projektet i alt, heraf 87 patienter med 102 registreringer fra Vejle. Dataanalyser er i gang. SUP-ICU SUP-ICU study er et internationalt, randomiseret multicenter forsøg af stress ulcus profylakse hos intensive patienter. Der skal sammenlignes effekt af pantoprazol 40 mg iv. * 1 per dag og placebo. Baggrunden er, at der ikke endnu er gennemført randomiserede forsøg, selvom daglig profylakse med protonpumpens hæmmer er rutine på intensiv. Det primære effektmål er død på 90. dag; de sekundære effektmål er bl.a. andel af patienter, der får GI blødning, pneumonia, Clostridium difficile infektions og akut myokardieiskæmi på intensiv. Forsøget er styret fra RH (intensiv afdeling og Copenhagen Trial Unit) og er finansieret af Innovation Fund Denmark. Der skal i alt inkluderes patienter, som tillader at påvise 20 % relative reduktion eller stigning i risiko for det primære effektmål. Der er p.t. 29 intensive afsnit, som deltager i forsøget: 17 i Danmark, øvrige i Finland, Norge, Schweiz og Holland. Projektansvarlig i Vejle: Pawel Berezowicz Status: Pr. november 2016 er der inkluderet patienter, heraf 12 på Vejle Sygehus. PNEUMOInspire Australsk ledet internationalt prospektivt registreringsstudie, der har til formål at danne et opdateret billede af hospitalserhvervet lungebetændelse med hensyn til hyppighed, behandling, bakterieflora og outcome. Projektet forventes at bidrage med viden, der kan være medvirkende til at forbedre behandlingsmulighederne for patienter med hospitalserhvervet lungebetændelse og dermed nedbringe dødeligheden for disse patienter. Projektansvarlig i Vejle: Pawel Berezowicz Status: Der skal inkluderes mindst 10 patienter pr. site. I Vejle er der indtil nu inkluderet 4. 7

8 AID-ICU Agents Intervening against Delirium in Intensive Care Units. Et dansk ledet internationalt projekt, der ønsker at undersøge og beskrive brugen af haloperidol og andre farmaceutiske interventioner mod delirium hos kritisk syge patienter, indlagt på intensiv. I en 14 dages periode inkluderes alle akutte voksne patienter (med enkelte eksklusionskriterier) med daglig registrering af bl.a. medicinering. Der er 90 dages follow-up med udskrivelse og mortalitet, og for udvalgte patienter (i Kolding for NON-SEDA patienter) laves 6 måneders follow-up. Primært outcome er antal patienter med delirium, behandlet med haloperidol. Projektansvarlige i Vejle: Lone Buus og Hanne Irene Jensen. Øvrig deltager: Bente Skovlyst Status: 16 patienter blev inkluderet i juni. 90 dages follow-up er afsluttet. Seks måneders follow-up gennemføres af centrale projektledere. Smertecenter Fibromyalgi Fibromyalgi er og har altid været en kontroversiel diagnose. Der har gennem de sidste 10 år været udformet forskellige diagnosekriterier, der først og fremmest baserer sig på antal smertelokalisationer, et såkaldt widespread pain index (WPI), og en symptom severity score (SSS). Den seneste udgave (ACR2016) udkom i På Smertecentret ses en del patienter med fibromyalgilignende symptomer. Formålet med projektet er at validere ACR2016 kriterierne som identificeringsredskaber i en gruppe danske smertepatienter med og uden mistanke om fibromyalgi. Projektet gennemføres som et fællesprojekt mellem Smertecentrene i Middelfart og på OUH Projektleder: Karin Plesner, OUH Øvrige deltagere: Nina Kvorning, Morten Blichfeldt-Echardt, OUH, Hanne Irene Jensen Status: Protokol færdiggøres i december. Dataindsamling påbegyndes i 2017 Kontrol ved TCA behandling Tricykliske antidepresiva (TCA) anvendes ofte ved behandling af kronisk benign smerte, idet erfaringen viser, at søvnen forbedres, og smerteniveau sænkes. Risici ved serum-koncentrationer over terapeutisk niveau er veldokumenterede og alvorlige (bl.a. ses forlænget QTc tid), og standard er, ved behandling i psykiatrisk regi, hvor dosis ofte kommer op på 150 mg, at kontrollere EKG før indsættelse af præparatet og ca. 10 dage efter optimal dosis er opnået, hvor også TCA koncentration kontrolleres. Når TCA anvendes ved til kroniske smertepatienter, er dosis betydeligt lavere, omkring 20 mg, og hypotesen for projektet er, at plasmaniveau af TCA ved brug af de aktuelle mængder under 50 mg/døgn ikke vil bringe patienter op over den øvre grænse for det terapeutiske niveau ( nmol/l) og QTc vil ikke forlænges klinisk relevant. Formål med studiet er at skaffe grundlag for relevant kontrol og opfølgning ved behandling af kronisk benign smerte med 8

9 TCA ved at se på kontrol af EKG og S-TCAblodprøver fra de første 100 patienter, der sættes i TCA behandling i Smertecentret, efter projektet er startet. Projektleder: Nina Kvorning Øvrige deltagere. Majken Cardel, Sygehusapoteket, Hanne Irene Jensen Status: Protokol er færdiggjort. Lægemiddelstyrelsen har vurderet, at projektet skal betragtes som et lægemiddelforsøg, fordi lægemidlet (TCA) anvendes til en ikke-godkendt indikation (kronisk benign smerte). Ph.d. Søvn hos respiratorpatienter Yuliya Boyko: Undersøgelse af søvn hos respiratorbehandlede patienter på intensiv terapeutisk afsnit: betydning af omgivelserne, ventilatationsmodus samt melatoninbehandling. Status: Delprojekt 1 Undersøgelse af søvn hos respiratorbehandlede patienter på intensiv terapeutisk afsnit: betydning af omgivelserne afsluttet med inklusion af 19 patienter. 1. manuskript er publiceret; 2. manuskript (melatonin) er submitted. Delprojekt 2 (OUH). Undersøgelse af søvn hos homogene grupper af vågne patienter i respirator behandling på intensiv afdeling: 1.gruppe patienter med sepsis; 2.gruppe patienter med KOL, mhp at definere fælles søvnkarakteristika inden for hver gruppe. 30 patienter er inkluderet. Afventer scoringer fra Glostrup, inden dataanalyse kan påbegyndes Fra akutte til kroniske smerter Morten Rune Blichfeldt-Eckhardt: Fra akutte til kroniske smerter: Betydningen af det akutte smerterespons Status: Afhandling blev forsvaret april 2016 Post.doc. projekter Pårørendeprojekt Udvikling og validering af fælleseuropæisk spørgeskema om pårørendeoplevet kvalitet af intensiv pleje og behandling. Kontaktperson: Hanne Irene Jensen Status: Spørgeskemaer er udviklet og kvalitativt pilottestet i Danmark og Holland. Fase 1 af kvantitativ pilottest (med 55 pårørende i hvert land) blev afsluttet i august 2014 og resultater er publiceret i Fase 2 med deltagelse af 573 pårørende fra 11 intensivafsnit i Danmark og 505 fra 10 intensivafsnit i Holland blev afsluttet i Artikelskrivning er i gang, og spørgeskemaet er under revision baseret på dataanalyserne. En europæisk pilotundersøgelse er ligeledes i gang. 9

10 Afklaring af patienters og plejehjemsbeboeres ønsker for den sidste tid Formålet med projektet er at fremme kommunikation mellem sundhedsprofessionelle og patienter, borgere og plejehjemsbeboere om den sidste tid gennem udvikling og afprøvning af et dokument, der sikrer, at ønsker for den sidste tid er kendt, dokumenteret og retsgyldigt. Modelforbilledet er det amerikanske POLST (Physician Orders for Life-Sustaining Treatment) dokument. Det handler om ved kendte sygdomstilstande som f.eks. cancer, KOL og hjertesygdomme at få taget stilling på forhånd, så man undgår uønskede forsøg på genoplivning. Målgruppen for POLST er svækkede og syge borgere og patienter, hvor man ikke vil blive overraskede, hvis de dør indenfor 12 måneder, og der skal i alt inkluderes 330 patienter og plejehjemsbeboere fra sygehusafdelinger, hjemmepleje/lægepraksis og plejehjem fra hele landet. Projektleder: Hanne Irene Jensen. Derudover skal der ansættes en ph.d. studerende i projektet og der vil være et samarbejde med en række sundhedsprofessionelle fra hele landet. Status. Protokol er færdigskrevet og fondsansøgninger i gang. Kvalitetsudviklingsprojekter Anæstesi PowerGlide En del patienter har behov for længerevarende IV-adgang, f.eks. til kemoterapi, antibiotikabehandling, væske eller parenteral ernæring. Centrale venekatetre (CVK) kan medføre en række komplikationer, og perifere venekatetre (PVK) holder ofte ikke ret længe og kan være svære at anlægge. PowerGlide er et nyt PVK, der anlægges perifert, men i et større blodkar. Fordelene ved PowerGlide er, at det kan ligge op til 29 dage før behov for skift, hvilket mindsker patientgener og tidsforbrug. Det øger muligheden for, at patienten kan få den nødvendige behandling på rette tid, og indgift i et større kar nedsætter risikoen for udvikling af arvæv i venen. Formålet med projektet er at undersøge fordele og ulemper ved anvendelse af PowerGlide katetre, herunder patientoplevet kvalitet. I alt 30 patienter med behov for længerevarende IV-behandling, der kan gives i perifer vene, indgår i projektet. Der registreres pt. data så som årsag til anlæggelse, anlæggelsestid og evt. komplikationer, og der spørges til patientoplevet tilfredshed. Derudover gennemføres en spørgeskemaundersøgelse blandt stamafdelingspersonale. Projektleder: Tina Kreilgaard Øvrige deltagere: Mona Jensen, Anne Gunnersen; Anette Dewett, Mariann Tangsgaard Status: Dataindsamling er afsluttet, og artikelskrivning er i gang. 10

11 Videofeedback Studier har vist, at feedback ved hjælp af videooptagelser kan øge læring; metoden er anvendt i mange forskellige sammenhænge. Intubation af operationspatienter og anlæggelse af centralt venekateter (CVK) er kerneopgaver for anæstesilæger, og derfor en vigtig del af oplæringsprogrammet. Anvendelse af video-feedback i oplæringen vil sandsynligvis kunne være en hjælp til hurtig opnåelse af kompetencer i anlæggelse af CVK og i intubation. Formål med projektet er at optimere anæstesilægers opnåelse af de nødvendige kompetencer i intubation af operationspatienter og i anlæggelse af CVK. Projektleder: Gustav Gerstrøm Status: Projektprotokol er under udarbejdelse Per- og postoperativ håndtering af patienter til rygdeseoperationer på Middelfart Sygehus Formålet med projektet var at forbedre smertebehandlingen og specifikt overgangen mellem anæstesi og opvågning for denne patientkategori, hvor vi havde oplevet mange problemer med smertebehandlingen. Dette var valideret med en opgørelse af alle rygdeseoperationspatienterne i februar 2014, hvor vi kunne dokumentere problemer omkring smertedækningen primært i gruppen af patienter, som har fået foretaget en instrumenteret rygdeseoperation. Efter et studiebesøg på Rigshospitalet ved Tommy Grøndahl Nielsen og overlæge Else Bay Andresen ændrede vi den peroperative håndtering af disse patienter med supplement af ketamin bolus og infusion ud fra vægt og oxynorm efter vægt og justeret efter præoperativ opioidindgift og øget opmærksomhed på ensartet præmedicinering. Ved opfølgningsopgørelse i juni 2014 fandt vi en klar bedring i gruppen af patienter til operation med instrumenteret rygdeseoperation, men flere problemer i gruppen af patienter, der har fået foretaget en uinstrumenteret rygdeseoperation samt problemer med forlænget opvågningstid ved nogle af patienterne i ketamin/oxynorm regimet. Efter et erfaringsudvekslingsmøde har vi tilrettet doser, således at vi prøver at halvere doserne af ketamin til opioidnaive patienter, men give patienter til uinstrumenterede deser i fast opioidbehandling ketamin og oxynorm efter vægt. Problemerne har vist sig at være primært hos patienter i fast opioidbehandling hjemmefra, så vi har øget fokus på denne gruppe. Status: Retningslinjen er tilpasset med procedure for smertebehandling af l-dese patienter. Ny opgørelse af effekt foretages i Kontaktperson: Tommy Grøndahl Nielsen Øvrige deltagere: Karin Fietje Steen, Mette Maarup Sudergaard, Else Bay Andresen 11

12 Opvågning Opkvalificering af opvågningspersonale. Vejle Tidligere var opvågningsafsnittet en del af intensivafsnittet, og alt personalet havde derfor erfaring med det intensive speciale, herunder bl.a. specialkompetencer i forhold til luftvejshåndtering. Efter at opvågningen er blevet et selvstændigt afsnit, bliver der nu ansat personale, der ikke har intensiverfaring, og derfor heller ikke på forhånd har specialkompetencer med bl.a. luftvejshåndtering. Formålet med kompetenceudviklingsprojektet er at sikre, at nyansat opvågningspersonale uden intensiverfaring tilegner sig den nødvendige viden om og de nødvendige kompetencer med: luftvejshåndtering, anæstesimidler/pressorstoffer, anvendelse af Graseby 3500 pumpe, anlæggelse af venflon og anæstesidokumentation Metode: Nyansat personale uden intensiverfaring får tre følgedage i anæstesiafsnittet. Effektmåling: Effekten af kompetenceudviklingsdelen måles vha. self-efficay spørgeskema før, lige efter og 3 måneder efter de tre dage på anæstesiafsnittet. Spørgeskemaet består af deltagernes egen vurdering af kompetencer på de områder, programmet indeholder, og mulighed for at tilføje kommentarer. Projektledere: Afdelingssygeplejerske Yth Jakobsen og afdelingssygeplejerske Mariann Tangsgaard Øvrige deltagere: Helle Hvillum, Gunvor Helstrup, Anne Gunnersen, Stine Marie Riisbjerg Kjestrup, Dorte Nørgaard Christensen, Hanne Irene Jensen. Status: Der har indtil nu været 8 personaler igennem programmet. Artikelskrivning er i gang. Projektet er udvidet til også at omfatte ansatte med intensiverfaring, der ønsker et anæstesiophold. Derudover er projektet udvidet til også at omfatte tre dages ophold på intensivafsnittet for personale uden intensiverfaring. Her har 3 deltaget indtil nu. Pårørende i opvågningen. Middelfart I disse år bliver der talt meget om pårørendes rolle i sundhedsvæsenet. Blandt andet bliver der også talt om, at pårørende skal have lov til at være i opvågningen. Formålet med projektet er at undersøge, om det er et reelt behov for patienten og at få identificeret både dem, som ønsker at have pårørende med i opvågningen og dem, som ikke ønsker det. Projektleder: Dorthe Choi Lisby Status: I alt 100 opvågningspatienter har besvaret et Sig Frem postkort fra Trygfonden med et enkelt spørgsmål, om hvorvidt de havde behov for deres pårørende i opvågningen. Derefter har 100 patienter besvaret et udvidet spørgeskema. Artikelskrivning er i gang. 12

13 Intensiv Tværfaglig indsats til aktiv og tidlig mobilisering af den intensive patient Tidlig mobilisering kan medvirke til nedsat respiratortid, nedsat indlæggelsestid på intensiv afdeling, øget fysisk mobilitet, øget livskvalitet ved udskrivning fra hospital og nedsat et-års mortalitet. Hovedformålet med projektet er, at patienter indlagt på intensiv afdeling mobiliseres aktivt i stedet for passivt. Delmål er at tilføre viden og kompetencer til plejegruppen, så barrierer vedrørende aktiv mobilisering og træning nedbrydes, at styrke det tværfaglige samarbejde, så alles kompetencer udnyttes på bedste vis til gavn for patienten, og at forebygge arbejdsrelaterede skader med efterfølgende fravær hos personalet pga. aktiv mobilisering af patienten. Projektleder: Lisbeth Gamst Øvrige deltagere: Lone Bredvig, Inger Abildgaard, Anne Margrethe Vandelbjerg, Dorthe Mayland Rasmussen (fysioterapeut), Lene Skoven, Pawel Berezowicz (læge) Status: Implementering er afsluttet. Effektmåling med interview med personale og patienter er afviklet. Spørgeskema undersøgelse er lavet før og efter projektperioden. Kompetenceudvikling. Respiratoraftrapning På intensivafsnit A710, Vejle Sygehus arbejdes der med et kompetenceudviklingsprojekt omkring respiratorbehandling. Formålet med projektet er at sikre, at sygeplejersker selvstændigt kan varetage respiratorbehandling ud fra givne rammer og derigennem sikre forbedret patientbehandling og nærvær af respiratorkyndige 24/7/365. Formålet med projektdelen er at undersøge hvilken effekt, kompetenceudviklingsprojektet har på deltagernes self-efficacy i forhold til respiratorbehandling og at undersøge, hvor ofte der foretages sygeplejestyrede respiratorændringer. Projektleder: Susanne Horskjær Severinsen. Øvrige deltagere: Camilla Aistrup Jepsen, Marianne Thora Høgh, Bente Skovlys, Thi Nghia Nguyen, Jane Hartlev Frausing, Torben Steensgaard Andersen Status. Fælles undervisning er gennemført, og sygeplejestyret respiratoraftrapning er anvendt i afdelingen siden Opfølgende self-efficacy undersøgelse vil blive gennemført i september registrering af daglige ændringer foretages fra 1.9. til SEPSIS-3 Der er påbegyndt udvikling af ny metode til tidlig sepsis opsporing, der er en tilpasning til ny international definition og anbefaling. Der er forfattet nyt, som er i test kørsel på AVA og Onkologisk afd. Den nye vej til opsporing af sepsis indebærer en risikovurdering af inficerede patienter med qsofa (redskab til risikovurdering for udvikling af sepsis). Overordnet tovholder: Nick Phaff Steen 13

14 Smertecenter Piskesmældspatienter På Smertecenter Middelfart ses en del patienter med whiplash associated disorder (WAD), og de behandles tværfagligt ud fra en faglig vurdering af patientens behov. Der arbejdes aktuelt ikke ud fra en specifik strategi hverken tvær- eller monofagligt. Formålet med projektet er at afdække hvilken effekt den fysioterapeutiske strategi, der bruges på smertecentret, har på kronisk WAD målt på fysiologiske parametre og patientoplevelser. Derudover er formålet at undersøge, om man ud fra en subgruppering af patientgruppen nærmere vil kunne præcisere hvilke(n) fysioterapeutiske intervention(er), den enkelte patient kan tænkes at profitere af, for derigennem at få et mere hensigtsmæssigt og effektivt forløb. Projektet er et observationsstudie med før- og eftermåling af effekt af nuværende fysioterapeutisk behandling. Projektleder: Søren Thomsen Status: Protokol er under udarbejdelse TENS-behandling til kronisk komplekse smerter Hovedformålet med projektet er intern kvalitetssikring af den effekt patienterne har af TENSbehandling på Smertecenter Middelfart (TENS: Transcutaneous electrical nerve stimulation). Behandlingseffekten måles på forandringer i patienternes smerteintensitet. Der indsamles data fra hver patient efter ca. 2 uger, 6 uger, 3 måneder og 6 måneder. Projektet sigter desuden imod en evaluering af den metode Smertecenteret aktuelt bruger til TENS-behandling af personer med kronisk komplekse smerter. Projektleder: Fysioterapeut Lotte Ladegaard Kristensen. Status: Dataindsamling er afsluttet med inklusion af i alt 242 patienter. Erfaringer fra projektet ventes at danne grundlag for et kvalitetsudviklingsprojekt Smertetacklingshold med mindfulness til kroniske komplekse smerteramte Formålet med projektet er at lave en effektundersøgelse af den interventionsform i Smertecenter Middelfart, som hedder Smertetacklingshold med mindfulness. Der er tale om et 11 sessioners program, som både indeholder generel smertetacklingsundervisning ud fra en kognitivadfærdsterapeutisk vinkel samt opbygning af en mindfulness meditationspraksis hos deltagerne. Behandlingseffekten måles ud fra flg. skalaer indbygget i et spørgeskema, som præsenteres før/efter deltagelse: Smerteintensitet, Hospital Anxiety and Depression Scale, The Pain Catastrophizing Scale, Mindfulness Attention and Awareness Scale og The Chronic Pain Acceptance Questionaire. Der er ikke inkluderet en kontrolgruppe i undersøgelsen. Projektleder: Psykolog Louise Okholm Kalf. Øvrige deltagere: Bente Guldmann, Mette Lyngsøe. Status: Der er indsamlet data på ca. 75 patienter. Dataanalyse er i gang. 14

15 Patientsikkert Sygehus Et andet stort område var fortsat Patientsikkert Sygehus. Sepsis-pakken Kontaktperson: Pawel Berezowicz Øvrige deltagere: Nick P. Steen, Bente Skovlyst (pr 1. oktober overtaget efter Janne Grevsen) CVK-pakken Kontaktperson: Torben Steensgård Andersen (overtaget efter Lone Buus sommeren 2016) Øvrige deltagere: Bente Skovlyst, Mona Jensen Respirator-pakken Kontaktperson: Torben Steensgaard Andersen Øvrige deltagere: Thi Nghia Nguyen, Peggy Heincke MAT-pakken Kontaktperson: Alan Kimper-Karl (fra 1. december 2016 overtager Pernille Lennert ) Øvrige deltagere: Hans Mandøe, Lisbeth Gamst, Maybritt Klausen (1. oktober 2016 overtaget efter Nina L. Nielsen) Tryksårspakken Kontaktperson: Inger Abildgaard Øvrige deltagere: Henriette Hasselstrøm Kateterpakken Kontaktperson: Jane Frausing Øvrige deltagere: Henriette Hasselstrøm 15

16 Præsentationer udenfor afdelingen Internationale konferencer og arrangementer Y. Boyko, P. Jennum, M. Nikolic, H. Oerding, R. Holst, P. Toft. Posterpræsentation. "Abnormal sleep pattern in critically ill patients". ESRS Congress. Bologna. September Y. Boyko, P. Jennum, M. Nikolic, H. Oerding, R. Holst, P. Toft. Posterpræsentation. "Abnormal sleep pattern in critically ill patients". ESICM (European Society of Intensive Care medicine), 29th Annual Congress, Milano, Italien, Oktober Jensen HI. Mundtligt oplæg. Perceptions of end-of-life decision-making climate (EOL-DM) among health care providers in European and US ICUs: Differences between nurses and physicians. ESICM (European Society of Intensive Care medicine), 29th Annual Congress, Milano, Italien, Oktober Västsvenska postgraduateutbildningen i intensivvård Jensen HI. End-of-life ethics, patients' and families' perspective. Göteborg. November. Nationale konferencer og arrangementer Sygeplejesymposiet, Vingsted Workshops Hvillum H, Wiin M, Helstrup G. Kompetencekort til læring på tværs af afsnit/afdelinger en metode til at øge fagligheden hos både nyansat personale samt erfarne sygeplejersker Gunnersen A, Dewett A. Rette IV-adgang til rette patient i rette tid Poster Ibsgaard P, Pedersen IL. Knæk koden ved ansættelsessamtalen så medarbejderen ikke knækker halsen NOFI temadage (Nordic Association for Intensive Care Nursing Research) Jensen HI. Non-sedation versus sedation with a daily wake-up trial in critically ill patients receiving mechanical ventilation the NONSEDA-trial. København. April Rigshospitalet. Temaeftermiddag Jensen HI. Afslutning på livet: Inviteret foredragsholder. April. Bestil en Forsker Jensen HI. Hvornår er det tid til at sige stop? Foredrag x 2 (Give/Randers). April DASAIMs årsmøde Y. Boyko. 2 posterpræsentationer. Abnormal sleep pattern in critically ill patients og Melatonin secretion pattern in critically ill patients November. 16

17 Publicering Boyko Y, Jennum P, Nikolic M, Holst R, Oerding H, Toft P. Slep in intensive care unit: The role of environment. J Crit Care Sep 10;37: doi: /j.jcrc Ydemann M, Nielsen BN, Wetterslev J, Henneberg S, Lauritsen T, Steen N, Edström B, Afshari A. Effect of clonidine to prevent agitation in children after sevoflurane anaesthesia: a randomised placebo controlled multicentre trial. Dan Med J Jun;63(6). Rosenberg L, Gerstrøm G, Nybo M. Idarucizumab for Reversal of Dabigatran Prior to Acute Surgery: A Scematic Approcach based on a case report. Basic Clin Pharmacil Toxicol [Epub ahead of print] Blichfeldt-Eckhardt MR, Laursen CB, Berg H, Holm JH, Hansen LN, Ørding H, Andersen C, Licht PB, Toft P. A randomized controlled, double-blind trial of ultrasound-guided phrenic nerve block to prevent shoulder pain after thoracic surgery. Anaesthesia (12): Blichfeldt-Eckhardt MR. Andersen C, Ørding H, Licht PB, Toft. P. Shoulder Pain After Thoracic Surgery: Type and Time Course, a Prospective Cohort Study. J.Cardiothorac.Vasc.Anesth (Epub ahead of print) Jensen HI. Dødsfald på intensiv. I: Sygepleje på intensiv. Red. Dreyer P, Schmidt B, Langhorn L. Munksgaard s Gerritsen RT, Koopmans M, Hofhuis JG, Curtis JR, Jensen HI, Zijlstra JG, Engelberg RA, Spronk PE. Comparing quality of dying and death perceived by family members and nurses for patients dying in US and Dutch ICUs. Chest doi: /j.chest E-pub ahead of print Jensen HI, Nielsen LS. Ophør af livsforlængende behandling. I: Intensivsygepleje. Red. Baktoft B & Wolder L. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busk s Nedergaard H, Jensen HI, Stylsvig M, Lauridsen J, Toft P. Non-sedation versus sedation with a daily wake-up trial in critically ill patients recieving mechanical ventilation - effects on long-term cognitive function: Study protocol for a randomized controlled trial, a substudy of the NONSEDA trial. Trials 2016, 17:269 Plesner K, Jensen HI, Højsted J. Smoking history, nicotine dependence and opioid use in patients with chronic non-malignant pain. Acta Anaesthesiol Scand /aas (E-pub ahead of print) Jensen HI, Plesner K, Kvorning N, Krogh B, Kimber-Karl A. Associations between demographics and health related quality of life for chronic non-malignant pain patients treated at a multidisciplinary paincentre: a cohort study. International Journal for Quality in Health Care 2016;28:

18 Nedergaard HK, Jensen HI, Toft P. Interventions to reduce cognitive impairments following critical illness: a topical systematic review. Acta Anaesthesiol Scand 2016 (E-pub ahead of print) Artikler, abstrakts, postere m.m. kan findes på X-drevet i Forskning og udvikling mappen. 18