Forsknings- og udviklingsberetning

Transkript

1 Forsknings- og udviklingsberetning Anæstesiologisk Afdeling Vejle og Middelfart Sygehuse 2014 Forsknings- og udviklingsberetning 2012 Anæstesiologisk Afdeling Vejle og Middelfart Sygehuse

2 Indholdsfortegnelse Forord...3 Forskningsprojekter...4 Anæstesi...4 MANAGE...4 APRICOT...4 Nyt Clondinforsøg Intensiv...5 Myelomatose projekt...5 MURANO-projekt...5 DISPROPRICUS studiet...5 Opfølgende samtale til intensive patienter, der har modtaget dagbog...5 Smertecenter...6 Sammenhæng mellem rygeadfærd, medicinforbrug og psykologisk afhængighed...6 Ph.d...6 Søvn hos respiratorpatienter...6 Fra akutte til kroniske smerter...6 Post.doc. projekter...7 Pårørendeprojekt...7 Lysprojekt...7 Smertedata...7 Kvalitetsudviklingsprojekter...7 Anæstesi...7 Koloskopiprojekt...7 Præmedicin: Clonidin vs Midazolam til børn 0-6 år, som skal tonsillektomieres...8 Lattergas til børn, som skal have foretaget mindre procedurer...8 Temperaturmåling...8 CIS anæstesi...9 Intensiv...9 Sengecyklingsprojekt...9 Sikkerhedsstuegang...9 Opvågning...10 Tværorganisatorisk samarbejde omkring opvågningspatienter...10 Per- og postoperativ håndtering af patienter til rygdeseoperationer på Middelfart Sygehus...10 Patienttilfredshed. Vejle...11 Miniprojekt. Epiduralkatetre...11 Smertecenter...12 TENS-behandling til kronisk komplekse smerter...12 Patientsikkert Sygehus...12 Pakker...12 Præsentationer udenfor afdelingen...13 Internationale konferencer...13 Nationale konferencer...13 Sygeplejesymposiet, Vingsted...13 Åben Forskerdag, Region Syddanmark...13 Publicering

3 Forord Hermed udkommer den tredje Forsknings- og udviklingsberetning fra Anæstesiologisk Afdeling Vejle og Middelfart Sygehuse. Som det vil fremgå af denne beretning, er alle afsnit i afdelingen repræsenteret med kvalitetsudviklings- og forskningsprojekter (F&U). Det, der karakteriserer afdelingens F&U indsatser, er, at arbejdet involverer mange forskellige medarbejdergrupper med meget forskellige forudsætninger. Denne forskellighed er en styrke i den videre udvikling af F&U i afdelingen, men kræver, at vi i afdelingen kender hinandens kompetencer og drager nytte af denne viden. Denne beretning er en grundsten for denne vidensdeling. I 2014 har der på alle niveauer i Region Syddanmark været arbejdet med formuleringen af en Forskningsstrategi. Den overordnede strategi understøtter Region Syddanmarks nye sygehusstruktur med etablering af Akut-, Kræft- og Ryg sygehuse under Sygehus Lillebælt og Politik for sundhedsforskning. Forskningsstrategien for Anæstesiologisk Afdeling, Vejle og Middelfart Sygehuse bygger på den overordnede forskningsstrategi for Sygehus Lillebælt, hvor temaet er Forskning for og med patienterne. Med udpegningen af Middelfart Sygehus til Region Syddanmarks Ryg-sygehus er Anæstesiologisk Afdeling med i etableringen af et stærkt nationalt og internationalt forskningsmiljø omkring behandlingen af rygsygdomme og sygdomme i det aksiale skelet. Som et nyt tiltag har afdelingen netop ansat en overlæge i Smertecenteret i Middelfart med planlagt tid til F&U. Herigennem forsøges blandt andet at etablere et mere formaliseret F&U samarbejde på tværs af afdelingerne i Middelfart. Region Syddanmarks nye Sundhedsplan fra 2013 har en målsætning om at udvide de økonomiske rammer for sundhedsforskning, således at SLB i 2017 bruger mindst 1,5 % af driftsbudgettet til forskning, samtidig med at andelen af eksterne midler skal udgøre mindst 60 % af de anvendte midler til forskning i Som afdeling skal vi drage nytte af, at dette er et politisk fokusområde. Det betyder nemlig, at vi som afdeling i disse år har grund til optimisme i forhold til en styrket økonomisk ramme for F&U, men det kræver til gengæld, at vi som afdeling er parate til at påtage os ansvaret for at fylde disse rammer ud. Forskning og udvikling er en kerneopgave for det offentlige sygehusvæsen, hvilket synliggøres såvel internt som eksternt med denne. Det er tanken, at denne synliggørelse kan bidrage til inspiration og interesse hos afdelingens medarbejdere til at indgå i nye projekter, ligesom beretningen kan anvendes til at skabe overblik over afdelingens udviklings- og forskningsmæssige profil. Derigennem kan beretningen både bidrage til netværksdannelse for medarbejdere, der ønsker at indgå i projekter, men også på ledelsesniveau kan beretningen anvendes til at skabe det nødvendige overblik for en fremadrettet strategisk F&U indsats. Afdelingsledelsen vil opfordre alle interesserede, der har lyst til at indgå i F&U projekter, om at søge støtte og læring hos de kompetente medarbejdere, der indgår i denne beretning. Afdelingsledelsen vil desuden takke forskningsmedarbejder Hanne Irene Jensen for det store arbejde og den grundlæggende vision, der ligger bag tilblivelsen af denne beretning. Med venlig hilsen og god læselyst Afdelingsledelsen 3

4 Forskningsprojekter Anæstesi MANAGE Management of myocardial injury After NoncArdiac surgery Trial. A large, international, randomized, placebo-controlled trial to assess the impact of dabigatran (a direct thrombin inhibitor) and omeprazole (a proton-pump inhibitor) in patients suffering myocardial injury after noncardiac surgery. Status: Der er inkluderet 1 patient i Vejle. Kontaktperson: Kristian Rønsholt Martinsen Øvrige deltagere: Søren Pedersen, Mona Jensen, Dorthe Grauballe, Bitten Greve, Else Gjelstrup APRICOT Vi vil inden årsskiftet 2014 deltage i europæisk multicenter studie APRICOT (Anaesthesia PRactice In Children Observational Trial). Et observationelt studie af 14 dages varighed, hvor vi vil inkludere alle børn (0 t.o.m. 15 år) som bedøves på Vejle matriklen. Børn som bedøves eller sederes til akut elektiv kirurgi eller diagnostik. Anæstesilægen skal registrere alvorlige kritiske hændelser under eller op til 60 minutter efter anæstesi/sedation. Sekundær endpoint vil være risikofaktorer og konsekvensen af kritiske hændelser. Planlagt er minimum børn fra samtlige centre. Vi deltager i undersøgelsen sammen med RH og OUH (Danmark). Kontaktperson: Nick Phaff Steen Nyt Clondinforsøg 2015 Vi arbejder i øjeblikket på at blive del af stort randomiseret clonidin forsøg, som tager sit udspring på Rigshospitalet (hovedinvestigator Arash Afshari). Deltagende centre vil være OUH, RH og forhåbentlig Vejle. Reducerer peroperativ Clonidin postoperativ agitation hos børn primært bedøvet med Sevofluran? Et klinisk randomiseret blindet forsøg inkl. Farmakokinetisk undersøgelse I 2002 foreslog et review, at profylaktisk brug af Clonidin muligvis var en lovende forebyggelse mod Sevofluran induceret postoperativ agitation hos børn. Siden er der lavet flere forskellige forsøg. De tidligere forsøg har været relativt små med diverse metodologiske mangler og risiko for bias, med varierende lav dosis og forskellige administrationsveje. Jf. ovenstående ses kun en halvering af incidensen af postoperativ agitation ved 2 mikrogram/kg IV, og noget kunne således tyde på, at optimal dosis er højere. Den effektive dosis af Clonidin IV mod postoperativ agitation synes ud fra de blandede forsøg at ligge på 3 mikrogram/kg. Således opnås maximal effekt uden bivirkninger og uden påvirkning af udskrivningstidspunkt. Da denne dosis kun er begrænset undersøgt, ønsker vi med dette forsøg at undersøge netop denne dosis. I alt skal fra 3 centre inkludere 304 forsøgspersoner, 152 i hver gruppe. Vi arbejder på at få forudsætningerne for deltagelse i orden. Kontaktperson: Nick Phaff Steen Øvrige deltagere: Kirsten Knage, Kim Gullaksen og Ingrid Bech Johansen 4

5 Intensiv Myelomatose projekt Deltagelse i hæmatologisk myelomatose projekt. Monitorering af hæmatologiske patienter under eksperimentel behandling, så man hurtigt og effektivt kan behandle evt. komplikationer. Monitoreres godt 2 døgn ved opstart, og derefter dag/aften én gang ugentligt. Kontaktperson: Jane Frausing (fra hæmatologisk afdeling: Torben Plesner) Deltagere fra intensiv: Anita Rüsselbæk Sørensen; Bianca Lenke; Birgit Kylsø Rasmussen; Inger Abildgaard Bliksted; Karina Stenmann Larsen; Kristina Kjær Larsen; Kristina Kock Hansen; Peggy Heincke; Sabine Egebjerg; Tove Mikkelsen, Anette Gammelgård og Susanne Møller Status: I 2014 har der løbende været mellem 3 og 6 patienter i gang. I alt har der været 11 patienter i behandling i MURANO-projekt Deltagelse i hæmatologisk projekt med patienter med konisk lymfatisk leukæmi. Monitorering af patienterne under eksperimentel behandling, så man hurtigt og effektivt kan behandle komplikationer, herunder tumorlysesyndrom. Patienterne monitoreres godt 2 døgn ved opstart, og derefter et døgn én gang ugentligt. Kontaktperson: Jane Frausing (fra hæmatologisk afdeling: Torben Plesner) Deltagere fra intensiv: Anita Rüsselbæk Sørensen; Bianca Lenke; Birgit Kylsø Rasmussen; Inger Abildgaard Bliksted; Karina Stenmann Larsen; Kristina Kjær Larsen; Kristina Kock Hansen; Peggy Heincke; Sabine Egebjerg; Tove Mikkelsen, Anette Gammelgård og Susanne Møller Deudover observeres patienterne om natten af en opvågningssygeplejerske. Status: Projektet er planlagt og oplæring af personale er i gang. De første patienter forventes at blive inkluderet i begyndelsen af DISPROPRICUS studiet Internationalt studie med prospektiv undersøgelse af intensivlægers og sygeplejerskers oplevelser af, om der gives disproportioneret behandling (for meget eller for lidt) til intensivpatienter. Personalevurderinger vil blive sammenkoblet med patientdata (grad af sygdom etc.), information om intensivafsnittet og 1 års opfølgning af overlevende patienter i forhold til livskvalitet. Der deltager 15 lande i studiet. Fra Danmark deltager Vejle, Kolding, Herning og Holbæk. Lokal koordinator: Rikke Johnsen, national koordinator: Hanne Irene Jensen Status: Dataindsamling blev gennemført fra d. 7. maj til d. 4. juni års opfølgning i Opfølgende samtale til intensive patienter, der har modtaget dagbog Kvalitativt projekt omhandlende patienters anvendelse af dagbog. Undersøgelsens formål var via afvikling af forskningsinterview i patienters eget hjem at undersøge tidligere intensiv patienters brug af dagbog i bearbejdning af det intensive forløb. Interviewet fandt sted ca. 3 mdr. efter udskrivelse fra det intensive afsnit. Undersøgelsen havde haft fokus på, hvorvidt man ved brug af dagbogen kan reducere posttraumatisk stresssyndrom. Resultaterne fra undersøgelsen viser, at brug af dagbogen kan bidrage til at mindske posttraumatisk stresssyndrom i form af reduktion af søvnbesvær, mareridt, uvirkelige minder og hukommelsestab. Men særligt den opfølgende samtale i patientens eget hjem synes at være en katalysator for bearbejdningen af forløbet. Denne samtale ønskes fremover iværksat som en systematisk opfølgning på et indlæggelsesforløb i intensivt regi, om muligt i et intensivt ambulatorium. Deltagere: Ellen Thomsen, Tove Bjerregaard, Vinnie Sønderkjær, Lone Hansen Status. Projekt er afsluttet, og artikel til Sygeplejersken er skrevet (og antaget) 5

6 Smertecenter Sammenhæng mellem rygeadfærd, medicinforbrug og psykologisk afhængighed Karin Plesner. Undersøgelse af sammenhængen mellem rygeadfærd, medicinforbrugsadfærd og psykologisk afhængighed af morfinpræparater hos kroniske smertepatienter Formålet med studiet er at undersøge sammenhængen mellem rygning og afhængighed af morfinpræparater hos kroniske smertepatienter. Tidligere studier har vist en signifikant øget forekomst at rygere blandt patienter, der har udviklet afhængighed af lægeordinerede morfinpræparater. I dette studie søges sammenhængen grundigere belyst ved at undersøge patienternes rygevaner, herunder at undersøge for nikotin afhængighed. Status: Undersøgelsen er gennemført, databearbejdning er afsluttet, og artikelskrivning er i gang. Studiet var designet som et tværsnitsstudie, hvor alle de patienter som var i aktivt behandlingsforløb på Smerteklinikken i Middelfart d. 1/ blev inviteret til at deltage i projektet. I alt 150 patienter blev inviteret til at deltage i studiet, af disse returnerede 98 spørgeskemaet (65 %). 54 % af disse var i behandling med opioid, 6% blev vurderet til at være psykologisk afhængige af opioider. Rygere udgjorde 33 %, og af disse blev 64 % vurderet til at være nikotinafhængige. Der kunne ikke findes nogen sammenhæng mellem rygerstatus, nikotinafhængighed eller pain medication questionnarie (PMQ) score og forekomsten af psykologisk afhængighed af opioid. Der fandtes en tendens til, at både rygere og tidligere rygere med nikotinsubstitution hyppigere var i opioidbehandling og i højere doser end ikke-rygere og tidligere rygere uden nikotinsubstitution. Endvidere fandtes en tendens til, at rygere med Fagerstrøms score for nicotin dependence (FNDT) > 5 hyppigere var i opioidbehandling og i højere doser end ikke-rygere og rygere med FNDT < 5. Ph.d. Søvn hos respiratorpatienter Yuliya Boyko: Undersøgelse af søvn hos respiratorbehandlede patienter på intensiv terapeutisk afsnit: betydning af omgivelserne, ventilatationsmodus samt melatoninbehandling. Status: Delprojekt 1 Undersøgelse af søvn hos respiratorbehandlede patienter på intensiv terapeutisk afsnit: betydning af omgivelserne afsluttet med inklusion af 19 patienter. Fra akutte til kroniske smerter Morten Rune Blichfeldt-Eckhardt: Fra akutte til kroniske smerter: Betydningen af det akutte smerterespons Status: Afsluttet. Første artikel er publiceret. Artikel om biomarkører og smerte forventes publiceret i Øvrige studier er afsluttede og ph.d.-projektet forventes indleveret i

7 Post.doc. projekter Pårørendeprojekt Udvikling og validering af fælleseuropæisk spørgeskema om pårørendeoplevet kvalitet af intensiv pleje og behandling. Kontaktperson: Hanne Irene Jensen Status: Spørgeskemaer er udviklet og kvalitativt pilottestet i Danmark og Holland. Fase 1 af kvantitativ pilottest (med 55 pårørende i hvert land) blev afsluttet i august Fase 2 med deltagelse af 11 intensivafsnit i Danmark (og tilsvarende i Holland) er påbegyndt i september Artikel om fase 1 er færdiggjort og klar til indsendelse. Lysprojekt Undersøger effekten af det designede lys, de har på intensiv i Kolding. Deltagere er plejepersonale, med Kolding som interventionsafsnit og Vejle som kontrolafsnit. Der måles bl.a. på søvnkvalitet og melatonin-produktion. Projektet laves i et samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut og er støttet af Arbejdsmiljøforskningsfonden. Kontaktperson: Hanne Irene Jensen Status: Første artikel er indsendt og i review Smertedata Omkonvertering og analyse af data om selvrapporteret helbred (SF-36), angst og depression (HADS) fra patienter i Smerteklinikken. Kontaktperson: Hanne Irene Jensen Status: Artikel er under udarbejdelse. Kvalitetsudviklingsprojekter Anæstesi Koloskopiprojekt Formålet med projektet var at undersøge, hvordan patienter og personale oplevede propofolsedation i forbindelse med medicinsk koloskopi sammenlignet med tidligere rus. Patienter, der tidligere havde fået lavet koloskopi i rus, blev inviteret til at deltage. Patienterne udfyldte et meget kort spørgeskema, inden de blev udskrevet, og blev efterfølgende ringet op dagen efter og interviewet om deres oplevelser. Status: Projektet er afsluttet (inkluderet 24 patienter). Artikelskrivning er i gang. Patient- og personaletilfredsheden var overvældende, og derfor har medicinsk ambulatorium bedt om at udvide muligheden for at tilbyde deres patienter propofolsedation. Pr.1.december servicerer anæstesiafsnittet medicinsk ambulatorium hver onsdag. Kontaktperson: Vibe Rasmussen Øvrige deltagere: Else Gjelstrup, Nanna Ovesen, Mariann Tangsgaard, Alan Kimper-Karl, Hanne Irene Jensen 7

8 Præmedicin: Clonidin vs Midazolam til børn 0-6 år, som skal tonsillektomieres Vi ønsker at vurdere Clonidin som beroligende præmedicin, samt effekt på børnenes smerte-score (FLACC) og opioidbehovet per- og postoperativt i forhold til Midazolam. Undersøgelse udføres som kvalitetsprojekt. Status 2014: Vi inkluderede i alt 81 patienter. Der blev primært vist fordele ved begge behandlingsben. Vi valgte på den baggrund at forsætte kvalitetsprojektet i et tredje ben med kombineret midazolam som præmedicin og clonidin iv peroperativt. Resultater er analyseret og vores resultater viste overbevisende effect af midazolam som sederende præmedicin. Clonidin som præmedicin øgede antallet af steal induction (børn lægges i narkose sovende), men også antallet missed steal induction (børn som er sovende ved indledning, men vågner forskrækket inden fuld bedøvelse. Clonidin havde en positiv effekt på smerte-kontrol og nedsatte agitation i opvågning. Clonidin havde ikke en opioid-besparende effekt, som ellers er set i tidligere undersøgelser. En frygt ved clonidin peroperativ er forlænget opvågning, vores undersøgelse viste uændret observationstid i opvågning. Forældre tilfredsheden var øget i clonidin grupperne. Kontaktperson: Nick Phaff Steen Øvrige deltagere fra afdelingen: Kirsten Knage, Ingrid Bech Johansen og Stine Kähler. Lattergas til børn, som skal have foretaget mindre procedurer Kvalitetsprojekt mhp vurdering af behov på Vejle, SLB Sygehus. Behandling planlægges til mindre procedurer i skadestuen og ved fx venflon anlæggelse på afd. Foregår med mobilt udstyr godkendt af sundhedsstyrelsen i færdigblandet forhold O2:N2O - 1:1. Behandlingen vil i forsøgsperiode primært blive varetaget af anæstesipersonale. Status 2014: Mobilt lattergas er nu benyttet siden april. Anæstesipersonale har leveret ydelsen (også i vagten ved anæstesiforvagt og sygeplejerske) på anmodning. Vi har brugt behandlingen til fingerblok, reponering af håndfrakturer, sutureringer og ved venflonanlæggelse med succes. Det har som foreskrevet været brugt til små procedurer af under 30 min.s varighed. Der er foretaget registreringer på i alt 13 børn, heraf har børn og forældre i 11 af tilfældene haft/vurderet VAS til at være 3 eller under. I et enkelt tilfælde var VAS 8 ifm reponering af patella (men her var VAS allerede for høj inden procedure ift optimal effekt). Der er ikke observeret bivirkninger i dette begrænsede materiale. Mobilt N2O er blevet tilbud på skadestue og i afdelinger med børn. Med nævnte resultater har afdelingen valgt at gøre ordningen permanent, fortsat med assisterende anæstesipersonale. Kontaktperson: Nick Phaff Steen Øvrige deltagere fra afdelingen: Kirsten Knage og Ingrid Bech Johansen. Temperaturmåling Patientsikkert Sygehus og Kirurgipakken har som resultatindikator at reducere antallet af patienter, som dør i forbindelse med kirurgi med 20 %, og at reducere antallet af patienter, som genindlægges indenfor 30 dage med 20 %. Et af elementerne i Kirurgipakken er temperaturmonitorering peroperativt. Succeskriteriet er at undgå hypotermi, defineret ved en legemestemperatur < I anæstesiafsnittet har arbejdet med forebyggelse af hypotermi været delt op i 3 faser: Temperatur ved ankomst til operationsgangen: Der er foretaget målinger, som viste, at op til 25 % af patienterne var hypoterme ved ankomsten til operationsgangen. Disse målinger har resulteret i en tæt dialog med sengeafdelingerne, som har sat fokus på patienternes påklædning til operation, samt prewarming ved hjælp af varme tæpper. Temperatur peroperativt: Der er blevet arbejdet med valid temperaturmåling og anvendelse af varme væsker. 8

9 Temperatur ved ankomst til opvågningsafsnittet: Forebyggelse af varmetab ved skift fra operationslejet til sengen ved hjælp af opvarmning af sengen Resultater: Fokuserede målinger i enkelte kirurgiske specialer med henblik på at klarlægge om nogle operationstyper hyppigere resulterede i at patienten ikke kunne holdes normoterm. Månedlige audit på temperaturmåling ved ankomst til opvågningsafsnittet. De foreløbige resultater viser en reduktion i antallet af patienter, som er hypoterme ved ankomsten til opvågningsafsnittet. I 2014 er andelen af patienter, som ankommer normoterme til opvågningen steget fra 72,6 % til 85,5 % i anæstesiafsnittet i Vejle, og i anæstesiafsnittet i Middelfart ligger alle målingerne over 90 %. Kontaktperson: Susanne Bøgeholt Kloster CIS anæstesi I 2014 fortsatte arbejdet med at udvikle og implementere CIS anæstesijournal i K-afsnittet. Kontaktperson: Kirsten Knage (projektleder) Øvrige deltagere: Lena Ravn Nielsen, Yth Jakobsen, Torben Stensgaard Andersen (ad hoc), samt flere læger og sygeplejersker i K anæstesiafsnittet Intensiv Sengecyklingsprojekt Formålet med projektet er at undersøge effekten af brug af sengecykling hos intensivpatienter, målt på både patient- og personaleoplevet kvalitet. Endvidere er formålet at beskrive hvilke patientgrupper, sengecyklen med fordel kan anvendes til. Projektpatienterne opstarter sengecykling så tidligt som muligt, og målet er, at de cykler mindst 20 minutter x 2 dagligt. Efter intensivopholdet interviewes patienterne om deres oplevelser, der registreres data om patientens baggrundskarakteristika og sygdomsgrad, og de sygeplejersker, der har haft mest at gøre med patienten, udfylder et spørgeskema. Status. Dataindsamling er afsluttet. Artikelskrivning er i gang. Kontaktperson: Lisbeth Højlund Gamst Øvrige deltagere: Malene Burgsø Moutafi, Laila Larsen, Tove Bjerregaard Jørgensen, Susanne Møller Sikkerhedsstuegang Formålet for projektet er at skabe rammer for dataindsamling og datahåndtering, som motiverer til udvikling af daglig klinisk praksis og samtidig sikrer patienterne alle elementer af pakkerne i Patientsikkert Sygehus (Sepsis, CVK og respiratorpakken). For at mindske arbejdet for den enkelte sygeplejerske, blev der indført en daglig patientsikkerhedsstuegang, hvor en overlæge eller afdelingssygeplejersken dagligt ud fra en tjekliste med elementerne fra de enkelte pakker i PSS konfererer hver enkelt patient med dennes tilknyttede læge eller sygeplejerske. Gennem dialog og den dokumenterede pleje/behandling bliver relevans og opfyldelse af kravene i pakkerne for patienten vurderet. Er alle elementer ikke opfyldt, er der således fokus på det og personalet havde mulighed for at korrigere. Status: Sikkerhedsstuegangen blev indført i 2013 og er stadig aktiv. Kontaktperson: Jane Hartlev Frausing Øvrige deltagere: Lone Hansen, Torben Steensgaard Andersen 9

10 Komplikationer og sikkerhed ved perkutan dilatationstracheostomi En retrospektiv journalgennemgang fra af patienter, som havde fået lavet perkutan dilatationstracheostomi (PDT) uden brug af bronkoscop. Journalgennemgangen havde fokus på peri- og post proceduremæssige komplikationer inden for 7 dage efter indgrebet. I alt 134 havde fået lavet PDT på Vejle intensivafsnit i perioden. For 12 af patienterne var der registreret en eller anden form for komplikation (9 %): 6 tilfælde med behov for kirurgisk hæmostase, 3 tilfælde med blødning med transfusionsbehov, 1 tilfælde af misplacering, 1 tilfælde af ventilationsproblemer i forbindelse med proceduren og 1 tilfælde af tracheal brusk fraktur. Af de 12 tilfælde var de 4 komplikationer (33 %) i forbindelse med proceduren og de resterende komplikationer efter proceduren. Konklusionen på journalgennemgangen er, at det er muligt at udføre PDT med en lav komplikationsrate. Status: Journalgennemgangen er gennemført. Abstrakt er blevet sendt til 35 th ISICEM (International Symposium on Intensive Care and Emergency Medicine), Bruxelles. Artikelskrivning er i gang. Kontaktperson: Rikke Johnsen Øvrige deltagere: Torben Steensgaard Andersen Opvågning Tværorganisatorisk samarbejde omkring opvågningspatienter Når patienter udskrives fra opvågningen til stamafdelingen anvendes forskellige former for skriftlig rapport, bl.a. EPJ, CIS anæstesirapporter og papiranæstesiskemaer, afhængig af patienttype og stamafdeling. Erfaringsmæssig er den skriftlige rapport ikke optimal, men der mangler viden om, hvad stamafdelingerne oplever og efterspørger. Derfor blev der iværksat et projekt, der først afdækkede, hvordan stamafdelingspersonalet (organkirurgisk, ortopædisk, og otologisk afdeling) oplevede de tidligere skriftlige rapporter, og hvilke ønsker og ideer til forbedringer, de havde. Derudfra blev der arbejdet med at forbedre specielt den skriftlige CIS rapporter, og den blev efterfølgende implementeret og evalueret ved en ny spørgeskemaundersøgelse. Status: Baseline spørgeskemaundersøgelse blev afsluttet i januar Den forbedrede CIS rapport blev taget i brug i juni, og evalueringsundersøgelsen blev gennemført på organkirurgisk afdeling i oktober/november. Kontaktperson: Alan Kimper-Karl Øvrige deltagere: Anita Borup Nielsen, Yth Jakobsen, Tommy Grøndahl Nielsen, Lena Gørges, Kirsten Knage Per- og postoperativ håndtering af patienter til rygdeseoperationer på Middelfart Sygehus Formålet med projektet var at forbedre smertebehandlingen og specifikt overgangen mellem anæstesi og opvågning for denne patientkategori, hvor vi havde oplevet mange problemer med smertebehandlingen. Dette var valideret med en opgørelse af alle rygdeseoperationspatienterne i februar 2014, hvor vi kunne dokumentere problemer omkring smertedækningen primært i gruppen af patienter, som har fået foretaget en instrumenteret rygdeseoperation. Efter et studiebesøg på Rigshospitalet ved Tommy Grøndahl Nielsen og overlæge Else Bay Andresen ændrede vi den peroperative håndtering af disse patienter med supplement af ketamin bolus og infusion ud fra vægt og oxynorm efter vægt og justeret efter præoperativ opioidindgift og øget opmærksomhed på ensartet præmedicinering. 10

11 Ved opfølgningsopgørelse i juni 2014 fandt vi en klar bedring i gruppen af patienter til operation med instrumenteret rygdeseoperation, men flere problemer i gruppen af patienter, der har fået foretaget en uinstrumenteret rygdeseoperation samt problemer med forlænget opvågningstid ved nogle af patienterne i ketamin/oxynorm regimet. Efter et erfaringsudvekslingsmøde i november har vi tilrettet doser, således at vi prøver at halvere doserne af ketamin til opioidnaive patienter, men give patienter til uinstrumenterede deser i fast opioidbehandling ketamin og oxynorm efter vægt. Problemerne har vist sig at være primært hos patienter i fast opioidbehandling hjemmefra, så vi har øget fokus på denne gruppe. Vi indsamler erfaring i december og tilretter retningslinjer og procedurer i løbet af januar 2015 samt påregner ny opgørelse i foråret Der var vist sig betydelige problemer i overgangen mellem opvågningen og sengeafdelingen, som vi vil mødes med kirurgerne om i december samt igen til januar. Kontaktperson: Tommy Grøndahl Nielsen Øvrige deltagere: Karin Fietje Steen, Mette Maarup Sudergaard, Else Bay Andresen Patienttilfredshed. Vejle Formålet med projektet var at undersøge, hvordan patienterne oplever opholdet i opvågningsafsnittene, herunder også deres niveau af smerter og kvalme. De patienter, der sagde ja til at deltage, fik et kort spørgeskema med fra opvågningsafsnittet, og det udfyldte skema blev efterfølgende returneret med intern post. Status. Undersøgelsen er afsluttet, resultater er præsenteret og artikelskrivning er i gang. Der deltog i alt 280 patienter, fordelt på alle fem afsnit. Besvarelsesprocent var 94 %. I alt 97 % evaluerede samlet opholdet i opvågningsafdelingen med en glad Smiley og de øvrige med en neutral Smiley.På en numerisk rating skala (NRS) scorede patienterne et gennemsnit på 2,8 for smerter og 0,4 for kvalme. Samlet set oplevede 86 %, at de følte sig godt tilpas, da de forlod opvågningsafsnittet. Abstrakt er antaget til europæisk sygeplejekonference. Faglig informationsartikel er antaget af Sygeplejesken. Kontaktperson: Dorthe Maria Eg Øvrige deltagere: Yth Jakobsen, Tommy Grøndahl Nielsen Miniprojekt. Epiduralkatetre Formålet med projektet var at afklare om opvågnings- og intermediær patienter med epiduralkateter er tilstrækkeligt informerede i forhold til at anvende PCA (patientkontrolleret administration) på stamafdelingen. Bruger de muligheden herfor, og hvad er deres oplevelse af det. En opvågningssygeplejerske besøgte 10 tarmkirurgiske patienter på 2. operationsdag og gennemførte korte, strukturerede interview med patienterne og de sygeplejersker, der havde ansvar for patienterne. Status: Miniprojektet er afsluttet, og rapport er udarbejdet. De fleste patienter havde fået information om PCA og havde anvendt det. Både patienter og personale var enige om, at det var værdifuldt selv at kunne administrere medicin, men personalet oplevede ind imellem forskellige problemer ved epidural behandling, især lavt BT med deraf følgende udfordringer med mobilisering. Kontaktperson: Karin Ogstrup Øvrige deltagere: Yth Jakobsen 11

12 Smertecenter TENS-behandling til kronisk komplekse smerter Hovedformålet med projektet er intern kvalitetssikring af den effekt patienterne har af TENSbehandling på Smertecenter Middelfart (TENS: Transcutaneous electrical nerve stimulation). Behandlingseffekten måles på smerteintensitet, søvnkvalitet og oplevet kontrol over smerterne. Der indsamles data fra hver patient efter 2 uger, 6 uger, 3 måneder og 6 måneder. Data indskrives i skemaer, som løbende overføres til epidata. Projektet sigter desuden imod en evaluering af den metode Smertecenteret aktuelt bruger til TENSbehandling af personer med kronisk komplekse smerter. Status: Der er indtil nu afsluttet dataindsamling på 129 patienter, og der indsamles aktuelt data fra 40 patienter. Kontaktperson: Fysioterapeut Lotte Ladegaard Kristensen. Øvrige deltagere: Hanne Irene Jensen Patientsikkert Sygehus Et andet stort område var fortsat Patientsikkert Sygehus. Pakker Sepsis-pakken Kontaktperson: Pawel Berezowicz Øvrige deltagere: Nick P. Steen, Kristina K. Hansen, Kristina K. Larsen, Dorthe Maria Eg CVK-pakken Kontaktperson: Bente Rasmussen Øvrige deltagere: Bente Skovlyst, Mariann Tangsgaard Respirator-pakken Kontaktperson: Torben Steensgaard Andersen Øvrige deltagere: Thi Nghia Nguyen, Peggy Heincke MAT-pakken Kontaktperson: Alan Kimper-Karl Øvrige deltagere: Hans Mandøe, Birgitte Breum, Lisbeth Gamst, Nina L. Nielsen Tryksårspakken Kontaktperson: Inger Abildgaard Øvrige deltagere: Lone Hansen Kateterpakken Kontaktperson: Jane Frausing Øvrige deltagere: Lone Hansen 12

13 Præsentationer udenfor afdelingen Internationale konferencer Mundtligt oplæg: Premedication in children: midazolam or clonidine or maybe both? Kähler S, Steen NP. ESPA (European Society for Paediatric Anaesthesiology). September 2014, Prag. (udvalgt til mundtlig præsentation som ét af de 9 bedste abstrakts ud af 140) Mundtligt oplæg + posterpræsentation. Effects of 3 daily training session in a non sedation early mobilization setting. Holten MK, Strøm T, Toft P. 2nd European Conference on Weaning and Rehabilitation in Critically ill Patients. November Athen. Mundtligt oplæg: Families experiences of quality of care for patients in the ICU. Development and validation of a European questionnaire. Jensen HI, Gerritsen RT, Koopmans M, Ørding H. 27 th Annual Congress ESICM (European Society of Intensive Care Medicine), September/oktober 2014, Barcelona Posterpræsentation. Safety rounds. Frausing JH, Hansen L. International Forum on Quality and Safety in Healthcare. April 2014, Paris. Posterpræsentation: Can dynamic light improve melatonin production and quality of sleep? Jensen HI, Thomsen TD, Larsen JW, Markvart J. 34 th ISICEM (International Symposium on Intensive Care and Emergency Medicine). Marts 2014, Bruxelles. Nationale konferencer Sygeplejesymposiet, Vingsted Workshop Møller S, Larsen L. Sengecykling på intensiv Anæstesisymposium, Rigshospitalet. Kaltoft A. Body Mass Index påvirker brugen af neuromuskulært blokerende stoffer Åben Forskerdag, Region Syddanmark. Jensen HI. Hvilken effekt har designet dynamisk lys på intensivpersonalets søvnkvalitet? 13

14 Publicering Blichfeldt-Eckhardt MR, Ørding H, Andersen C, Licht PB, Toft P. Early visceral pain predicts chronic pain after laparoscopic cholecystectomy. Pain S (14) DOI information: /j.pain (Epub ahead of print) Jensen HI, Bülow HH. Forvirring om regler om genoplivning. Ugeskrift for Læger 2014;176(23): Jensen HI, Thomsen TD, Larsen JW, Markvart J. Can dynamic light improve Melatonin production and quality of sleep? Critical Care (Suppl 1): P14 Artikler, abstrakts, postere m.m. kan findes på X-drevet i Forskning og udvikling mappen. 14