Den kognitive model og DoloTest

Transkript

1 Den kognitive model og DoloTest I udviklingen af DoloTest har vi sørget for, at den tager udgangspunkt i den kognitive model, da det er af stor betydning for anvendeligheden i den pædagogiske indsats med patienten. Den kognitive model er en videnskabelig veldokumenteret model til at forstå menneskers adfærd og til at ændre på den. En Medline søgning på den kognitive model giver knap hits og på kognitiv terapi knap 8000 hits. Modellen beskriver sammenhængen mellem vores tanker, vores krop, vores følelser og vores adfærd. Modellen, der er evidensbaseret og internationalt anerkendt, danner grundlag for den kognitive terapi. Den kognitive terapi opstod i 1960 erne og har siden fundet plads som en udviklings- og indlæringsmetode inden for en lang række områder både indenfor og udenfor sundhedssektoren. Psykiatriske tilstande, udvikling af sund adfærd, forståelse af situation, kroniske sygdomme og kroniske smertestilstande er bare nogle af de områder inden for sundhedssektoren, hvor den kognitive terapi i dag er nøglen til forståelse, målsætning, behandling og ændring. Udover at være grundlag for den kognitive terapi, er den kognitive model også grundlag for NLP, neurolingvistisk programmering, og grundlag for en hver form for coaching. NLP beskriver en forståelse for, hvordan vores hjerner danner nogle hurtige slutninger for os (programmering) på baggrund af få input kombineret med erfaring. Et eksempel på dette kan være, at vi forsøger at gribe noget vi taber, ved at komme under det faldende udfra en indlært erfaring for, at det falder mod gulvet og ikke mod loftet. Et andet eksempel: Prøv at forestille dig, at du har en citron foran dig, forestil dig, at du skærer den over og tager den op til munden og tager en bid. Mange vil bare ved at læse dette her kunne få gang i spytsekretionen, for vi har indlært, at sådan virker en citron. Hvis tanker om en citron kan få sat gang i vores nervesystem på den måde, hvad kan tanker om smerte og kronisk sygdom så gøre? Det fortæller den kognitive model noget om. Coaching er har nærmest udviklet sig til et modefænomen, og et broget marked er opstået i forbindelse hermed. Det skal imidlertid ikke føre til underkendelse af den store værdi coaching kan have, når det udføres korrekt. Coaching er en fremadrettet metode, til at søge at opnå de mål, man gerne vil ud fra en hensyntagen til side 1

2 muligheder, tanker, følelser og adfærd. Altså udfra den kognitive model. Den kognitive terapi hjælper den smerteramte med at identificere dysfunktionelle tanker, at forstå forholdet mellem tanker, følelser, adfærd o kropslige reakrioner samt udvikle mere konstruktive kognitive og dermed også adfærdsmæssige strategier. På figurerne nedenfor ses den kognitive model i to versioner. Fig. 1 viser den klassiske kognitive model, hvor samspillet mellem tanker, følelser og krop hører sammen med vores adfærd. Et misforhold i Fig.1 Den kognitive model dette system for eksempel mellem tanker og følelser, vil ændre vores adfærd. Et eksempel på det kan være, at vi tænker, at det vil være godt at holde op med at ryge, men hvis følelserne siger os, at det er rart at ryge, udebliver adfærdsændringen, for der er et misforhold i balancen i det system, den kognitive model viser. side 2

3 Fig. 2 Den kognitive model og DoloTest Tilsvarende vil manglende fornemmelse af signaler fra vores krop, f.eks. smerter, føre til at en påvirkning af vores tanker og følelser og i sidste instans vores adfærd. I fig.1 står der i hvert område nogle stikord til de enkelte hovedgrupper. I fig.2. er der indsat emner fra armene på DoloTest, der vil naturligt nok være nogle, der passer flere steder, men det der er vigtigt er, at DoloTest kommer ind i alle kategorierne. Modellen kan derfor bruges til vækst og opbygning, men også til at reparere skader, som er sket. DoloTest er hurtig for patienten at udføre, den kognitive validering viser, at det tager ca. 2 minutter for patienten. En DoloTest profil giver muligheder for pædagogisk intervention netop baseret på den kognitive model, som det fremgår af fig.2. Profilen giver mange muligheder, der kan afstemmes efter den konkrete patient og let justeres undervejs. Mulighederne kan være at analysere, hvorfor profilen netop ser ud, som den gør, men samtidig også mulighed for at sætte mål for behandling og for at udvælge typer af behandling. side 3

4 Fig.3 DoloTest Profilen i fig.3 viser en person med moderate smerter, men med relativ stor påvirkning af problemer med arbejde, energi og kræfter samt humør og social aktivitet. Et mål for behandling vil her oplagt være at reducere smerterne, men som det ses, er andre faktorer andre områder i den kognitive model - involveret, og uden at tage hensyn til og medinddrage disse, vil det ikke være muligt at opnå et tilstrækkeligt godt resultat, eller en tilstrækkelig god livskvalitet for patienten. DoloTest Profiler giver et grundlag for at finde og monitorere disse forhold. At sætte mål for behandling er centralt, hvis ikke patient og behandler har et (fælles) mål for behandlingen, vil kun tilfældigheder kunne gøre, at man når det. Når det drejer sig om behandling af forhøjet blodtryk, forhøjet cholesterol, sukkersyge og meget andet, ved vi entydigt, hvad målet er. I mange tilfælde har vi en grænseværdi - et behandlingsmål - i andre tilfælde er målet, at sygdommen forsvinder. Når det drejer sig om vedvarende smerter, er det umiddelbare mål at reducere smerterne. Reducere, for fjerne smerterne helt kan vi ofte ikke, da kroniske eller vedvarende smerter er... kroniske og vedvarende! At tage udgangspunkt i den kognitive model medinddrager patienten, gør det muligt at sætte mål, hvor det blandt andet er behandlerens opgave at sikre, at disse mål er realistiske. Undersøgelser har vist, at der er en tendens til at læger/behandlere ikke vurderer patienters smerter på samme måde, som patienterne side 4

5 selv gør med en speciel tendens til at behandleren undervurderer smerterne (1,2). Andre undersøgelser har vist, at vi har en prævalens af patienter med kroniske smerter på 19% altså cirka hver femte voksne dansker, vel at mærke smerter med en VAS score på >5 på en 0-10-skala. Samtidig viser undersøgelserne, at 40% af disse ikke er tilfredse med den behandling de modtager (3,4). Sammenholdt kan dette give mistanke om at en del smertepatienter underbehandles. Eller rettere oplever sig underbehandlet, for det er jo slet ikke sikkert, at de tænker på et mål for behandlingen, eller også har de et andet mål end behandleren. I den anden ende af dette er risikoen for overbehandling, hvor andre tiltag som fysioterapi, motion, afhjælpning af depression og meget andet måske var en større hjælp. At sætte et mål for smertebehandling indebærer derfor noget om smertens styrke - men ikke alene - der skal også fokuseres på andre faktorer fra krop, tanker, følelser og adfærd, altså inddragende den kognitive model. Er der tid til det ved en konsultation på 10, 15 eller 20 minutter? Både ja og nej. "Nej" fordi det naturligvis tager tid, men ja fordi en DoloTest er udfyldt på et par minutter og endda kan udfyldes før konsultationen, og fordi det visuelle element i en DoloTest - profil er tilstede så snart DoloTest er udfyldt og både patient og behandler kan se, hvad der er indsatsområder. Også ja fordi det jo ikke skal løses på én konsultation. Selvfølgelig tager det tid for patienten at komme til at se på sin smerte og på sin situation på hvad der ofte vil være en ny måde. side 5

6 Som nævnt skal målene naturligvis være realistiske, ofte taler man om SMART-mål. SMART er en huskeregel for de krav, man skal stille til de mål, der sættes: Specifikke. F.eks. kunne sove igennem om natten, kunne passe mit arbejde, ikke bare have det bedre. DoloTest giver mulighed for at identificere indsatsområder. Målbare. Man skal kunne se når målet er nået, den mulighed giver DoloTest Attraktive. Hvis ikke patienten egentlig har lyst til at nå målet, er det et urealistisk mål. Eksemplet med rygning, som er omtalt ovenfor, er et klassisk eksempel på dette. Realistiske. Vedvarende smerter er vedvarende, vi kan reducere dem, men ikke fjerne dem. Tidsbegrænsede. Definer hvornår målet skal nås, monitorer med DoloTest og juster eventuelt undervejs. 1: Mäntyselkä P et al. Patients' versus general practitioners' assessments of pain intensity in primary care patients with non-cancer pain. Br J Gen Pract; 2001 Dec;51(473): : Mäntyselkä P et al. Pain as a reason to visit the doctor: a study in Finnish primary health care. Pain Jan;89(2-3): : Eriksen J et al. Epidimiology of chronic non malignant pain in Denmark. Pain 106 (2003); : Kim Kristiansen, februar 2008 side 6