Dagsorden for DLI-møde mandag d. 3. april 2014 kl Danmarks Lærerforening, Kompagnistræde 32, Grønlandssalen

Transkript

1 Til DLI-medlemmerne 27. marts 2014 Dagsorden for DLI-møde mandag d. 3. april 2014 kl Danmarks Lærerforening, Kompagnistræde 32, Grønlandssalen 1. Godkendelse af dagsorden og referat fra sidste møde Godkendelse af dagsorden. Referatet er tidligere udsendt og godkendt. Bilag 1.1: Referat fra DLI-mødet den 3 marts Nyt direktiv skal sikre bedre håndhævelse af reglerne i udstationeringsdirektivet Den 28. februar 2014 indgik Europa-Parlamentet og Ministerrådet forlig om bedre håndhævelse af udstationerede medarbejderes rettigheder. Direktivet, som kaldes håndhævelsesdirektivet, søger at sikrer bedre håndhævelse af de allerede eksisterende regler i udstationeringsdirektivet. Direktivet forventes vedtaget I Europa-Parlamentet i april med ikrafttrædelse i Bilag 2.1: Nyt direktiv skal sikre bedre håndhævelse af reglerne i udstationeringsdirektivet (1 side) 3. Privatiseringen af folkeskolen - Erfaringer fra Sverige Produktivitetskommissionen kom den 17. februar 2014 med sin sjette og sidste rapport, som handler om offentlig-privat samarbejde OPP. I rapporten anbefaler Produktivitetskommissionen udlicitering af en række områder herunder kernevelfærden som f.eks. folkeskoler og daginstitutioner. Sveriges erfaringer ved privatisering af skolesystemet er dårlige. Bilag 3.1: Privatiseringen af folkeskolen - Erfaringer fra Sverige (3 sider) 4. EU og velfærden Juridisk perspektiv på debatten om danske velfærdsydelser I den seneste tid har der i Danmark været en heftig debat om, hvorvidt arbejdstagere fra andre EUlande, der arbejder og betaler skat i Danmark, også skal have ret til at få del i de danske velfærdsydelser. Diskursen i debatten har været, at juraen på den ene side er ret klar, mens det på den anden side, er svært at forstå, hvorfor nationalstaterne i debatten Danmark - ikke kan værne om velfærdsydelserne. Bilag 4.1: DLI-notat: EU og velfærden Juridisk perspektiv på debatten om danske velfærdsydelser (4 sider) Bilag 4.2: Vigtige EU-retlige begreber (1 side) 5. Evaluering af den europæiske referenceramme for kvalifikationer i livslang læring (EQF) Kommissionen udsendte i februar 2014 en rapport, der evaluerer og giver en status for EQF en. I evalueringen understreger Kommissionen, at formålet med EQF en er at skabe en fælles referenceramme, som øger sammenligneligheden og giver basis for at anerkende kvalifikationer på tværs af medlemslande og uddannelsessystemer i Europa. Bilag 5.1: DLI-notat: Evaluering af den europæiske referenceramme for kvalifikationer i livslang læring (4sider) Side 1 af 4

2 6. Erasmus + Erasmus + programmet er nu i sin opstartsfase efter det er blevet strømlinet. Målet var fra kommissionens side at gøre ansøgningsprocessen mere enkel. Med Erasmus+ er der også sket nogle ændringer i ansøgningsproceduren, hvem der kan søge og hvilke projekter der kan søges støtte til. På mødet fremlægges en kort gennemgang af det nye Erasmus+ og dets muligheder. Et kort oplægspapir eftersendes. Bilag 6.1: DLI-notat: oplægspapir (eftersendes) 7. Det Transatlantiske Handels- og Investeringspartnerskab (TTIP) truer uddannelseskvaliteten EU og USA har netop genoptaget forhandlingerne om at skabe en fælles handels- og investeringsaftale. ETUCE og den europæiske studenterunion (ESU) har i den forbindelse rejst diskussion og udtrykt bekymringer for uddannelsesområdets status i aftalen. Bekymringerne går især på, om offentlig uddannelse i forhandlingerne bliver behandlet som almindelige serviceydelser af økonomisk interesse. Bilag 7.1: Det Transatlantiske Handels- og Investeringspartnerskab (TTIP) truer uddannelseskvaliteten (1 side) 8. Meddelelser a. Det europæiske semester Kommissionen kom den 5. marts 2014 med sin årlige dybdegående analyse af udvalgte landes makroøkonomiske ubalancer. Danmark var et af de 17 lande som i første omgang have fået anmærkning om, at der var makroøkonomisk balance. Denne anmærkning er nu efter en nærmere undersøgelse af økonomien fjernet. Danmark er derfor ude af EU s procedure for makroøkonomiske ubalancer i medlemslandene. Kommissiones begrundelse for dette er, at der er kommet mere ro på boligmarkedet og i den finansielle sektor, og at der er kommet styr på de offentlige finanser. b. Shanghai-gate en update OECD s Andreas Schleicher har indrømmet at PISA 2012-undersøgelsen i Shanghai, kun dækker over 73 % de 15-årige. Denne indrømmelse er bemærkelsesværdig, da Shanghais skolesystem gang på gang bliver fremhævet som verdens bedste skolesystem. Den manglende inklusion svækker sammenlignelighed med f.eks. Europæiske lande, hvor PISA-undersøgelsen dækker over omkring 93 % af de 15- årige. Side 2 af 4

3 c. EMPL og ECON s kritiske rapporter om den økonomiske Troika vedtaget i Europa-Parlamentet Europa-Parlamentet vedtog den 13. marts 2014 både arbejdsmarkedsudvalgets (EMPL) og Økonomiudvalgets (ECON) kritiske rapporter vedrørene den økonomiske Troika (se DLI-notat fra 3. marts 2014). Begge rapporter blev stemt igennem med et overvældende flertal. Til EMPL s rapport, som var den mest kontroversielle, stemte 408 for, 135 imod, mens 63 afstod fra at stemme. ECON s rapport samlede et lidt større flertal med 448 for, 140 imod og 27 som afstod fra at stemme. d. Rådet for beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik (EPSCO) vedtog d. 4 marts, Kommissionens anbefalinger, der vedrører kvalitetsrammen for praktikophold.samme emne blev behandlet på DLI-mødet d. 24 januar Hele teksten kan læses ved at følge nedenstående link %202014%20REV%201 e. Den 10. marts 2014 vedtog rådet for uddannelse, ungdom, kultur og sport. anbefalingerne om kvalitet i praktik og diskuterede yderligere arbejds- og sociale aspekter af det europæiske semester. Jf DLI notat fra 3 marts 2014 er fokus på kvaliteten i praktik særligt høj, da Kommissionen mener, der er en direkte sammenhæng mellem kvalitet i praktikken og den enkeltes mulighed for at få et job senere hen. Hele dokumentent kan læses på nedenstående link: f. Kommissionen udsendte i januar 2014 en rapport, der evaluerer og giver en status for implementeringen og anvendelsen af European Quality Assurance Reference Framework for Vocational Education and Training (EQAVET). Det konkluderes at den anvendes i høj grad og arbejde frem til 2018 synes at gå i den rigtige retning. Rapporten afsluttes med at Kommissionen kommer med forskellige anbefalinger, som kan sendes hvis det ønskes. 9. Eventuelt g. Ukraine ETUCE og EI har i forbindelse med uroen i Ukraine været på et besøg for at undersøge mulighederne for at yde støtte til lærerorganisationen. Kort mundtlig orientering på mødet. Side 3 af 4

4 Bilagsliste 1. Godkendelse af dagsorden og referat fra sidste møde Bilag 1.1: Referat fra DLI-mødet den 3 marts Nyt direktiv skal sikre bedre håndhævelse af reglerne i udstationeringsdirektivet Bilag 2.1: Nyt direktiv skal sikre bedre håndhævelse af reglerne i udstationeringsdirektivet (1 side) 3. Privatiseringen af folkeskolen - Erfaringer fra Sverige Bilag 3.1: Privatiseringen af folkeskolen - Erfaringer fra Sverige (3 sider) 4. EU og velfærden Juridisk perspektiv på debatten om danske velfærdsydelser Bilag 4.1: DLI-notat: EU og velfærden Juridisk perspektiv på debatten om danske velfærdsydelser (4 sider) Bilag 4.2: Vigtige EU-retlige begreber (1 side) 5. Evaluering af den europæiske referenceramme for kvalifikationer i livslang læring (EQF) Bilag 5.1: DLI-notat: Evaluering af den europæiske referenceramme for kvalifikationer i livslang læring (EQF)(4 sider) 6. Erasmus + Bilag 6.1: DLI-notat: oplægspapir (eftersendes) 7. Det Transatlantiske Handels- og Investeringspartnerskab (TTIP) truer uddannelseskvaliteten Bilag 7.1: Det Transatlantiske Handels- og Investeringspartnerskab (TTIP) truer uddannelseskvaliteten (1 side) 8. Meddelelser 9. Eventuelt Side 4 af 4

5 18marts 2014/KSH Til DLI-medlemmerne Referat af DLI-møde mandag d. 3. marts 2014 kl Danmarks Lærerforening, Vandkunsten 12, Grønlandssalen Til stede: Stig Lund (SL)(BUPL), Dorte Lange (DLA) (DLF), Jens Vraa-Jensen (JVJ) (DM), Bodil Hoier Nielsen (BHN)(HL), Hans Laugesen (HLA) (GL) Birgitte Birkvad (BB) (DLI), Kathrine Spanggaard Hagsten (KSH)(DLI) Afbud: Finn Petersen (FSL), Elise Ansager (Uddannelsesforbundet). 1. Godkendelse af dagsorden og referat fra sidste møde Sagsfremstilling: Godkendelse af dagsorden samt referat. Referatet er tidligere udsendt og godkendt. Sagsbehandling: Dagsorden blev godkendt. 2. McKinsey - overgangen fra uddannelse til arbejde Sagsfremstilling: Konsulentfirmaet McKinsey & Company har i januar 2014 offentliggjort en rapport, udarbejdet for Kommissionen, der gennemgår og analyserer overgangen fra uddannelse til arbejde. Rapporten sætter fokus på, at mange unge ikke kan finde arbejde samtidig med, at virksomheder i hele Europa insisterer på, at de ikke kan finde unge med de kompetencer, der er brug for. Hertil konstaterer rapporten i en af sine delkonklusioner, at det er værd at bemærke, at antallet af virksomheder som investerer i introduktion til jobbet og (op)kvalificering af arbejdskraft er faldende. Sagsbehandling: Birgitte Birkvad BB orienterede om rapportens analyse af sammenhængen mellem arbejdsløshed og skills mismatch og, at arbejdsgivere i stigende grad forventer, at den enkelte ansøger i detaljer matcher de krav, arbejdsgiverne stiller til kompetencer og færdigheder. Kathrine Spanggaard Hagsten KSH orienterede om, at segmenterne som anvendes i gennemgangen i rapporten (bilag 2.2 og 2.3) er vigtige for forståelsen af rapportens konklusioner. BB konstaterede desuden, at McKinsey skal evaluere indførelsen af den nye folkeskolelov. Dorte Lange (DLA) konstaterede, at McKinsey løser de opgaver, de bliver sat på professionelt, men at det er et problem, at det er et privat firma, der ikke ved noget om skolen. Side 1 af 4

6 3. EU s scoreboard for mobilitet Sagsfremstilling: Eurydice offentliggjorde d. 10. januar i år rapporten Towards a Mobility Scoreboard: Conditions for Learning Abroad in Europe. Kommissionen har lanceret oversigten som baggrundsdokumentation til Rådets henstilling fra juni Unge på Vej,, der handler om at fjerne hindringer for studie- og praktikophold i udlandet. Sagsbehandling: BB oplyste, at de data, data, der er anvendt i rapporten, er de allerede kendte: Education at a Glance, PISA, TALIS etc. Opstillet, så medlemslandene kan måles op mod hinanden. 4. Fremtiden for nutidens unge (udsat fra DLI- møde d. 24. januar 2014) Sagsfremstilling: Den 4. december 2013 udsendte Kommissionen en pressemeddelelse, hvori Kommissionen foreslår standarder for at forbedre kvaliteten af praktikophold og samtidig sikre, at praktikanter får mulighed for at tilegne sig erhvervserfaring af høj kvalitet under sikre og rimelige vilkår. Sagsbehandling: KSH orienterede om, at initiativet skal ses i sammenhæng med det øgede fokus på ungdomsarbejdsløsheden, forslag til afhjælpning på nationalt niveau og hvilke initiativer, Kommissionen har taget. BB tilføjede, at man som tommelfingerregel kan antage at ungdomsarbejdsløshed dobbelt så høj som det gennemsnitslige arbejdsløshedsprocent i det enkelte medlemsland. 5. Nyt OECD arbejde om færdigheder og kompetencer (udsat fra DLI- møde d. 24. januar 2014) Sagsfremstilling: To nye OECD- initiativer sætter fokus på erhvervsrettede færdigheder og kompetencer. OECD har sidst på efteråret informeret medlemslandene om deres muligheder for at rekvirerer yderligere landeanalyser baseret på PIAAC data. Derudover har OECD s uddannelsesdirektorat også i sit forslag til arbejdsprogram for stillet forslag til en ny VET metric, der skal måle kvalitet og opnåede kompetencer/færdigheder i erhvervsuddannelser Sagsbehandling: BB orienterede om initiativerne og konstaterede, at OECD har inddraget VET-området i sit interessefelt. Det øgede fokus afspejles på det hjemlige niveau bl.a. i den netop vedtagne erhvervsskolereform. Erhvervsuddannelserne er i stigende grad til diskussion på europæisk niveau. Bl.a. konstaterer OECD i PIAAC-undersøgelsen, at grundlæggende, almene kompetencer har stor betydning for, at den enkelte kan bibeholde kontakten til arbejdsmarkedet. Det giver på dansk grund gode argumenter for at fastholde, at de almene fag stadig skal indgå i erhvervsuddannelserne. Bodil Hoier Nielsen BHN tilføjede, at virksomhederne ikke er indstillet på at investere i efteruddannelse i grundlæggende færdigheder for nyansatte, og at det derfor er meget problematisk, at nogle af erhvervsuddannelserne har fået skåret i grundforløbet. BB oplyste, at OECD overvejer at lancere en VET PISA. 6. OECD landerapport Sagsfremstilling: OECD offentliggjorde den 20. januar 2014 rapporten Economic Surveys, Denmark. Rapporten er i det store og hele en lovprisning af regeringens reformarbejde, og kommer med forslag til yderligere reformer. OECD kommer endvidere med en række specifikke anbefalinger på både folkeskoleområdet, erhvervsuddannelsesområdet og området for videregående uddannelser. Side 2 af 4

7 Sagsbehandling: BB konstaterede, at rapporten bygger på indberetning fra Finansministeriet og derfor beskriver og underbygger regeringens politik, og understregede, at det der står om Danmark, er hvad det danske finansministerium har oplyst til OECD. DLA konstaterede i sin kommentar til rapporten, at det er positivt, at OECD her anbefaler, at læreruddannelsen skal være universitetsbaseret. BB konstaterede, at OECD med henvisning til PISA fremhæver læreruddannelserne i Finland og Singapore som noget af baggrunden for elevernes gode resultater. 7. Faglige rettigheder i EU vedr. mobilitet Sagsfremstilling: EU har for nyligt vedtaget to direktiver, som styrker rettighederne for henholdsvis vandrende arbejdstagere inden for EU, og sæsonarbejdere fra tredjestatslande. Især direktivet vedrørende de vandrende arbejdstagere er en vigtig sejr for fagforeningerne, da det giver mulighed for, at fagforeningerne sagsøger arbejdsgivere, også selvom den berørte arbejdstager ikke selv ønsker at sagsøge arbejdsgiveren. Sagsbehandling: BB orienterede om direktiverne og understregede, at det nu er muligt for fagforeningerne at rejse sager om social dumping uden at bede den forurettede arbejdstager om tilladelse. Formentlig vil muligheden få størst relevans i forhold til sæsonarbejdere i fx gartneri og landbrug, men det kan også have relevans i forhold til arbejdstagere i fx byggebranchen, transporterhvervene og andre Link til baggrundsmaterialet er neden for Shanghai-gate: Hvor er alle børnene? Sagsfremstilling: Tom Loveless fra Brookings Institute har i en artikelserie om Shanghais PISAscore sået tvivl om, hvorvidt de tal, som er fremlagt i analysen, nu også er helt retvisende. Der argumenteres i artiklerne for, at Shanghai-undersøgelsen ikke inddrager den meget store del af befolkningen, som er migranter. Det følger nemlig af det såkaldte Hokou-system, at disse elever ikke har ret til at gå i High School uden for det distrikt, hvorfra deres familie oprindeligt kommer. Sagsbehandling: BB, orienterede kort om problematikken omkring Shanghai. BB konstaterede at Andreas Schleicher ikke finder anledning til at diskutere det sandsynlige i, at over 50 % af eleverne i Shanghai kan placeres i de to højeste kategorier i PISA-testen, på trods af, at Tom Loveless, og på det seneste også The Economist, betvivler validiteten af Shanghais PISA-resultater. OECD fremhæver bl.a., at Shanghais unge er ca. 3 års skolegang forud for hovedparten af de europæiske elever. Det har vakt undren, at fx omfanget af eftermiddags- og aftenundervisning ikke inddrages i sammenligningerne. DLA henviste til DR programmet 9.z mod Kina. Her skulle en helt almindelig dansk 9.klasse måles/konkurrere med det som skulle forestille at være en tilsvarende klasse i Shanghai, men hvor det i realiteten drejede sig om en eliteskole DLA konstaterede videre, at en sådan fremstilling sammenholdt med OECDs fremhævning af de 7 asiatiske skolesystemer, som ligger i spidsen af PISA, lægger et stort pres på hele vores demokratiske undervisningssystem. Hans Lauge- Side 3 af 4

8 sen (HLA) spurgte, om den samme skævhed i udvælgelsen af eleverne også omfatter Singapore. BB svarede, at det efter hendes bedste overbevisning ikke er tilfældet. Singapores resultater begrundes i store kulturelle forskelle, ikke mindst i form af højt ambitionsniveau og pres fra familien, yderst veluddannede lærere samt lektieskoler. 9. Stakeholders consultation Sagsfremstilling: Kommissionen har iværksat en åben høring, som Undervisningsministeriet har videresendt via Specialudvalget. Desuden har ETUCE bedt medlemmer af referencegruppen Advisory Panel om at indsende synspunkter/svar på høringen. Høringsmaterialet består af et baggrundsdokument (15 s. Bilag 9.2) og et netbaseret spørgeskema (6 s. Bilag 9.3), som er inddelt i 7 hovedspørgsmål. På DLI mødet drøftes et evt. høringssvar med udgangspunkt i spørgsmålene. Sagsbehandling: BB præsenterede høringen. Det blev aftalt, at DLI udfærdiger hørringssvaret og at DUS organisationerne indsender kommentarer til Bruxelleskontoret senest d. 7. marts. 10. Angreb på EU-Trojkaens krisepolitik Sagsfremstilling: To af Europa-Parlamentets udvalg, Employment and Social Affairs (EMPL) og Economic and Monetary Affairs (ECON), har for nyligt vedtaget to rapporter, der kritiserer den krisepolitik, som EU-Trojkaen (ECB, IMF og Kommissionen) har ført overfor Grækenland, Irland, Cypern og Portugal. De to rapporter er vedtaget uafhængigt af hinanden, og er relativt forskellige. Baggrunden for begge rapporter er dog betingelserne i de såkaldte adjustment packages som EU- Trojkaen satte som forudsætning for at give landene de såkaldte bail-out-loans fra Sagsbehandling: BB orienterede om de to udvalg og deres rapporter. BB konstaterede, at det er interessant, at to af EP s arbejdsgrupper gør indsigelser imod EU-Trojkaens krisepolitik. Kritikken går primært på, at politikken har ført til økonomisk nedfrysning og stagnation i vækst og skabelse af arbejdspladser i de lande, der har været omfattet af Trojkaens krisepolitik. 11. Meddelelser Der var ingen kommentarer til meddelelserne. 12. Eventuelt HLA har været til første møde i Kommissionens nyetablerede Thematic work Group on Professional Development of Teachers HLA repræsenterer ETUCE. Arbejdsgruppens opgave er at komme med forslag til overordnede linjer for lærerenes grunduddannelse. Side 4 af 4

9 Bilag marts 2014/NSL Nyt direktiv skal sikre bedre håndhævelse af reglerne i udstationeringsdirektivet Den 28. februar 2014 indgik Europa-Parlamentet og Ministerrådet forlig om bedre håndhævelse af udstationerede medarbejderes rettigheder. Direktivet, som kaldes håndhævelsesdirektivet, søger at sikrer bedre håndhævelse af de allerede eksisterende regler i udstationeringsdirektivet. Ifølge udstationeringsdirektivet skal tjenesteyderen respektere værtslandets regler om arbejdstid, sikkerhed, sundhed og hygiejne. Dette gælder både reglerne fastsat i lovgivningen og i de kollektive overenskomster. Der har dog været store problemer med håndhævelsen af udstationeringsdirektivets regler, hvilket har ført til social dumping i mange lande. Håndhævelsesdirektivet styrker de udstationeredes rettigheder og er en sejr i kampen mod social dumping, da det sikrer mere effektiv håndhævelse af udstationeringsdirektivet. Der har været store uenigheder om udformningen af håndhævelsesdirektivet både i Europa- Parlamentet og Ministerrådet. Den generelle tendens har været, at særligt øst-landene har været imod skrappere regler, mens de nordiske lande har ønsket en yderligere styrkelse af rettighederne. Kompromiset er blevet således: - Åben liste over nationale kontrolmekanismer. Medlemsstaterne skal give Kommissionen meddelelse, når der tages nye kontrolforanstaltninger i brug, men der kræves ikke godkendelse. - Kædeansvar i første led i bygge- og anlægssektoren. Det betyder, at arbejdsgivere i byggesektoren får ansvar for, at underleverandører i første led overholder regler for løn- og arbejdsforhold. o I Danmark vil hovedentreprenøren kunne frigøre sig for dette ansvar ved at sikre sig, at underentreprenøren er registreret i RUT-registret. - Styrket mulighed for udveksling af oplysninger på tværs af grænserne. Landene pålægges bl.a. en svarfrist på to dage, når der skal indhentes oplysninger om et udenlandsk firmas identitet. - Bedre mulighed for at modarbejde brugen af falske selvstændige via. bedre kontrol. I Danmark bakker både LO og DA op om kompromiset, mens den europæiske fagbevægelse (ETUC) er mere skeptisk. ETUC mener ikke at direktivet går langt nok og ønskede bl.a. en udvidelse af kædeansvaret til også at omfatte andre brancher end bygge- og anlægsbranchen. Forslaget til kompromis er blevet godkendt i Ministerrådet den 5. marts 2014 og i Europaparlamentets beskæftigelsesudvalg den 18. marts Direktivet mangler nu kun formel godkendelse i Europaparlamentet. Dette kommer med al sandsynlighed til at ske i april, hvorefter direktivet træder i kraft i Side 1 af 1

10 Bilag februar 2014/NSL Privatiseringen af folkeskolen - Erfaringer fra Sverige Produktivitetskommissionen kom den 17. februar 2014 med sin sjette og sidste rapport, som handler om offentlig-privat samarbejde OPP. I rapporten anbefaler Produktivitetskommissionen udlicitering af en række områder herunder kernevelfærden som f.eks. folkeskoler og daginstitutioner. Hvor de borgerlige partier er begejstrede for rapporten, er den røde blok mere afventende og afviser helt at udlicitere folkeskolen. I en måling foretaget af Altinget.dk i kølvandet på rapporten afviser omkring 70 % af danskerne helt at udlicitere folkeskole-, universitets- og gymnasieområdet. Modsat Danmark har Sverige erfaring med privatisering af skolesystemet. I afsnittet nedenfor vil nogle af erfaringerne blive gennemgået. Privatiseringen af den svenske folkeskole I start 90 erne havde Sverige en af verdens bedste skolesystemer. Landet lå konstant i top i de internationale undersøgelser, men i løbet af 90 erne og frem til nu ændredes dette væsentligt. Sverige gik fra at have en af verdens mest centraliserede systemer, til at have et af verdens mest uregulerede skolesystemer. Dette skete ved indførelsen af frit skolevalg, stykprisregulering og ved at give det private erhverv mulighed for at drive skole. I dag er 15 % af grundskolerne private, og 50 % af disse skoler drives af aktieselskaber. Det er bekymrende, når flere forskningsresultater har vist, at de investeringsselskaber, som investerer i skolerne, oftest har et kortsigtet mål med investeringen. I Danmark er 3 % af grundskolerne privatskoler. Skolerne drives - modsat i Sverige - ikke af private firmaer men somselvejende institutioner, hvor der er strenge krav for, hvem der må deltage i bestyrelsesarbejdet. Hvor det i Danmark er tilladt at kræve skolepenge, er det samme ikke tilladt i Sverige. Skolerne i Sverige finansieres alene af offentlige midler, som beregnes ud fra stykprisen pr. elev. Hvor det i Danmark er et krav, at skolens midler alene må komme skolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode, er det samme ikke tilfældet i Sverige. I Sverige må ejerne af skolerne tage profit af overskuddet, altså er der tale om forhold, der i høj grad ligner, det vi ser i det private erhvervsliv. Denne model er enestående på verdensplan. Det er yderst lønsomt for firmaerne at drive skole i Sverige. Skoledrift anses som en stabil investering, da det offentlige er kreditor, og man derfor ikke har samme usikkerhed som ved private kreditorer. I 2008 havde privatskolerne et afkast på hele 14 % mod 9 % erhvervslivet som helhed. Det store afkast skal ses i sammenhæng med, at stykprisen pr. elev er den samme som for de offentlige skoler, altså må der spares et sted. Det gøres der også, fx er der generelt færre lærere pr. elev i privatskolerne, hvor der i gennemsnit er 7,8 lærere pr. 100 elever i det private, er samme tal for det offentlige på 8,2 lærere pr. 100 elever. Der ses generelt mange eksempler på, at privatansatte skolelærere er lavere lønnet end deres offentligt ansatte kollegaer. Forskellene er på helt op til 1300 SEK månedligt. Klassekvotienten er også større, og undervisningen er i højere grad standardiseret og IT-baseret. Side 1 af 3

11 At skolerne er blevet kommercialiseret har ført til aggressiv markedsføring over for forældre og elever og flere og flere tilbud om specialforløb, hvis kvalitet de offentlige myndigheder kun i mindre grad kan kontrollere. Kvalitet som parameter er blevet mindre afgørende i markedsføringen, og der lægges mere vægt på de sociale elementer i skolegangen og udsigten til højt karaktergennemsnit, da det er de faktorer, elever og forældre vægter højest. Konsekvenser af privatiseringen af folkeskolen i Sverige ifølge PISA Sverige er gået fra at være højt placeret i internationale undersøgelser, til at placere sig væsentligt dårligere end de andre nordiske lande og under OECD-gennemsnittet. I PISA-undersøgelsen 2012 er Sverige faldet fra 509 point i 2003 til 478 point i 2012, altså et fald på hele 31 point. Ifølge OECD svarer 40 PISA-point til et års skolegang Sverige placerer sig væsentligt under OECDgennemsnittet de andre nordiske lande ligger over eller på OECD-gennemsnittet. PISAundersøgelsen fra 2012 viser desuden, at 27 % af de svenske elever placerer sig i de to laveste grupper.. Antallet af bedst præsterende elever er ligeledes lavere i Sverige end i de andre nordiske lande. På trods af at målinger viser, at de svenske elever klarer sig dårligere end tidligere, er karakterende på både folkeskoleniveau og på de videregående uddannelser steget med 15 %. Der er ligeledes eksempler på, at skoler snyder med de nationale prøver. Det frie skolevalg har ført til mere homogene skoler, da der ved udvælgelsen af elever sker en segmentering, hvor bl.a. karaktergennemsnit ofte har betydning, og en udvikling hen mod en A- og B- skole. I norden har socioøkonomiske forhold traditionelt spillet en mindre rolle end for OECD gennemsnittet, især i Sverige hvor PISA-undersøgelsen fra 2000 viste en af de mindste forskelle mellem skoler. Skolemillionærerne At det at drive skole i Sverige er en god forretning, er der ikke megen tvivl om. Den person som tjente mest i 2012 var sågar ejeren af en skolekoncern som på salget af koncernen tjente hele 691 mio. SEK. Penge som det er vigtigt at huske kommer direkte fra det offentlige som debitorer og ikke fra brugerbetaling. Ejerne af den nu konkursramte John Bauer-koncern tjente millioner årligt, mens eleverne dumpede på stribe, da der pga. rentebetalinger på dyrt optagede lån, forsvandt finansiering af undervisning og undervisningsmaterialer.. Da John Bauer-koncernen, som ejede 36 skoler, gik konkurs i sommeren 2013, mistede elever undervisningsgrundlag. Selv om nogle af skolerne blev overtaget af andre firmaer eller det offentlige, var dette langt fra tilfældet med alle skolerne. Da boet skulle gøres op, manglede der mere end en milliard svenske kroner. Hvor pengene er forsvundet hen vides ikke, men det står til gengæld klart, at det er det offentlige, som skal betale regningen. Side 2 af 3

12 Kilder: - Manifest, Rapport nr. 1/2012, Fritt Fall; Erfaringer fra privatiseringen og konkurranse i den sveske skolen. o Manifest er en Norsk tænketank der finansieres af fagforeningerne. Den konservative tænketank Civita har givet modsvar til Manifest i Civita-Notat 12/2012. o Rapporten kan findes på: - Aftonbladet, 25. oktober 2013, John Bauer festar vidare o - Lärarnes Riksförbund, 2. marts 2011, Kontrollen av friskolor måste skärpas ännu mer o - Lärarförbundet, 6. august 2013, En miljard fattas i JB-konkursen o nuid=00326a1c - Lärarförbundet, 11. februar 2013, Lägre löner i fristående skolor o 7EA8A C1257B0C D&rid=C D65E2&fid=2B8E1F 79DBE5D053C125788F F&kategoriid=004E FTF, 19. februar 2014, Glem ikke dårlige erfaringer med udlicitering af velfærd o yheder%20og%20analyser - SVT, 20. december 2013, Hon tjänade mest i Sverige på friskolan o - Altinget.dk, 11. marts 2014, Klart flertal: Folkeskolen skal ikke på private hænder o Side 3 af 3

13 Bilag marts 2014/NSL EU og velfærden Juridisk perspektiv på debatten om danske velfærdsydelser Hvornår har vandrende arbejdstagere ret til dansk velfærd? I den seneste tid har der i Danmark været en heftig debat om, hvorvidt arbejdstagere fra andre EUlande, der arbejder og betaler skat i Danmark, også skal have ret til at få del i de danske velfærdsydelser. Især børnechecken har foranlediget heftig debat, men også ydelser som dagpenge, kontanthjælp og SU bliver debatteret. Debatten om udnyttelse af velfærdsydelser er også til debat i andre EU lande, og derfor et stigende fokusområde. Diskursen i debatten har været, at juraen på den ene side er ret klar, mens det på den anden side, er svært at forstå, hvorfor nationalstaterne i debatten Danmark - ikke kan værne om velfærdsydelser. Notatet giver en kort redegørelse for, hvorfor arbejdstagere har ret til sociale ydelser efter EU-retten. Hvornår er man arbejdstager? For at blive omfattet af arbejdstagerbegrebet kræves det, at unionsborgeren opfylder betingelserne for dette. Begrebet arbejdstager defineres af EU-domstolen, og kan ikke fastlægges i henhold til nationale definitioner. Begrebet fortolkes udvidende og definitionen, som beskrives bedst på engelsk, er any person who pursues employment activities which are effective and genuine, to the exclusion of activities on such a small scale as to be regarded as purely marginal and ancillary. Domstolen har ved mange lejligheder taget stilling til udstrækningen af begrebet, og har bl.a. understreget, at arbejdstagere med deltidsarbejde også omfattes. 1 Det kan tilmed ikke udelukkes, at en person er arbejdstager, selvom personen aflønnes i naturalier. 2 Domstolen har ligeledes understreget, at medlemslandene ikke kan kræve at arbejdstageren fx tjener nok til hvad der betegnes som minimumsstandarden (i Danmark f.eks. kontanthjælp). Mange af EU s medlemslande inkl. Danmark, har forsøgt at indskrænke arbejdstagerbegrebet til ikke at dække deltidsarbejde og arbejde, hvor personen tjener mindre end minimusstandarden, og fx også bliver forsørget af værtslandets velfærdssystem. Baggrunden for dette er, at medlemslandene ønsker at forhindre misbrug af de nationale velfærdssystemer. Forsøgene har indtil videre været uden held, da EU-domstolen har vurderet, at man ved at udelukke deltidsarbejdere rammer de mest udsatte grupper, som kvinder, ældre, og personer som ikke kan få et fuldtidsjob pga. krisen, da de ofte arbejder relativt færre timer end fuld arbejdstid. 3 EU-domstolen slår endvidere gang på gang fast, at arbejdskraftens frie bevægelighed bl.a. handler om, at unionsborgere skal have mulighed for at forbedre deres levevilkår fx ved at tage deltidsarbejde. Generelt anses det som en betingelse, at der er tale om timers arbejde om ugen, men det vil ifølge EU-retten altid være en konkret vurdering. At niveauet for, hvornår man anses som arbejdstager i EU-retligt forstand, er sat meget lavt, betyder selvsagt, at der ikke skal meget til, før at personen bliver anset som arbejdstager. Dette var også udslaget for den danske SU-dom fra sidste år, hvor der netop var tale om deltidsarbejde, og 1 C-53/81, Levin 2 C-196/87, Steymann 3 C-139/85, Kempf Side 1 af 4

14 personen alligevel havde krav på SU, da han efter EU-retten anses som arbejdstager og ikke som studerende. 4 Det er ikke fuldstændigt klart, hvor længe en arbejdstager, der har mistet sit arbejde, opretholder sin status som arbejdstager. Det er dog klart, at man ikke bare kan komme til Danmark og arbejde i en uge opsige sit job, for så at nyde godt af velfærden i lang tid efter. Altså kræves der, at den enkelte faktisk har arbejdet. Om unionsborgeren har mistet status som arbejdstager, beror altid på en konkret vurdering, men generelt bevares status ved sygdom, overgang til erhvervsuddannelse og i tilfælde af uforskyldt arbejdsløshed. 5 I tilfælde af uforskyldt arbejdsløshed ved beskæftigelse på under 12 måneders varighed, bevares status dog kun i seks måneder. Sondringen mellem arbejdstagere og ikke økonomisk aktive EU-borgere, som studerende og pensionister, er vigtig, da arbejdstagerne har en helt speciel status indenfor EU-retten. Arbejdstagerne er, modsat de økonomisk inaktive personer, omfattet af ligebehandlingsprincippet også i forhold til sociale ydelser som SU, børnecheck, kontanthjælp osv. Dette princip bygger på, at arbejdstagerne ikke skal miste rettigheder ved at bevæge sig over grænserne, da dette ville hindre den fri bevægelighed. Samme princip gælder for arbejdstagere som vender hjem til oprindelseslandet efter at have boet en årrække i udlandet. Princippet er udviklet af EU-domstolen og er blevet ligeledes implicit en del af EU-retten via. en række forordninger og direktiver. Retten til sociale fordele efter traktatens bestemmelser Grundlaget for arbejdskraftens frie bevægelighed er Traktaten for den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) art. 45, som dikterer, at medlemslandene skal fjerne al diskrimination på baggrund af nationalitet. Dette forbud er af domstolen fortolket til også at indeholde et forbud mod indirekte diskrimination på baggrund af nationalitet. Et eksempel på direkte diskrimination er, hvis fx Danmark forbeholder udbetalingen af børnecheck til danske statsborgere alene. Indirekte diskrimination er krav, der som udgangspunkt er sværere for EU-borgere at opfylde end for værtslandets egne statsborgere. Det er fx bopælskrav, sprogkrav og krav om bestemte uddannelser, som kun kan tages indenfor landets grænser. Selvom direkte og indirekte diskriminerende love som udgangspunkt er forbudt, kan de alligevel accepteres, såfremt bestemmelsen opfylder visse traktatfæstede eller domstolskabte betingelser. Direkte diskriminerende foranstaltninger kan kun legitimeres, såfremt baggrunden for foranstaltningen er hensynet til den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, eller såfremt der er tale om ansættelser i den offentlige administration (smalt set). Foranstaltningerne skal endvidere være egnede til at nå målet, og må ikke gå videre end nødvendigt (proportionalitet). Indirekte diskriminerende foranstaltninger kan retfærdigøres af de ovenstående hensyn, men også de domstolskabte hensyn. De domstolskabte hensyn er f.eks. hensynet til forbrugerbeskyttelse i bred forstand og andre almindelige hensyn, dog ikke økonomisk begrundede hensyn, som domstolen flere gange har udelukket som legitime. Foranstaltningerne skal ud over at være legitime, også være egnede til at opnå målet, og må ikke gå videre end nødvendigt. 4 C-46/12, LN 5 Opholdsdirektivet art. 7(3), implementeret i dansk lovgiving i opholdsbekendtgørelsen 3, stk. 2. Side 2 af 4

15 Retten til sociale fordele, som fx SU, kontanthjælp og ret til pasning af børn, indtræder når personen opnår status som arbejdstager og opfylder betingelserne for at opnå ydelsen. Retten reguleres af EU-rettens almindelige principper, som er udmøntet i EU-domstolens retspraksis, opholdsdirektivet (dir. 2004/38/EF) og forordning nr. 492/2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed. Forordning 492/2011 om arbejdskraftens fri bevægelighed giver i art. 7(2) arbejdstagere ret til de samme skattemæssige- og sociale fordele som værtslandet egne statsborgere. EU-domstolen fortolker bergebet sociale fordele til at inkludere alle sociale fordele, ligegyldigt om fordelen knytter sig på det at være i arbejde eller ej. Bestemmelsen dækker ligeledes over retten til sociale fordele for arbejdstagerens familiemedlemmer, da dette ses som en indirekte fordel for arbejdstageren. Opholdsdirektivet (dir. 2004/38) indeholder ligeledes en bestemmelse, der giver arbejdstagere ret til ligebehandling på alle områder, inkl. sociale fordele, mens direktivet på den anden side slår fast, at denne praksis kun gælder arbejdstagere og økonomisk inaktive borgere. 6 Af ovenstående ligebehandlingsprincip følger det, at EU-landene kan afskærer retten til sociale ydelser, såfremt formålet med dette er sagligt, og ikke går videre end nødvendigt for at opfylde målet (proportionalitet). Hvis formålet med at afskærer udenlandske arbejdstagere fra retten til sociale ydelser er begrundet i økonomiske hensyn, vil dette som udgangspunkt jf. retspraksis aldrig være en saglig begrundelse. Et medlemsland kan således ikke begrunde udelukkelse af arbejdstagere fra andre EU-lande fra velfærdsydelser med den begrundelse, at det er en økonomisk byrde for samfundet. EU-domstolen har også afgjort at regler om, at personer skal have boet i værtslandet inden for en nærmere afgrænset periode, fx to ud af 10 år, som udgangspunkt er i strid med EU-retten, da de går videre end nødvendigt for at opfylde målet. 7 For at sætte ovenstående principper i kontekst betyder det, at når en dansk lov dikterer, at arbejdstagere fra andre EU-lande skal have boet i landet i to år for at få del i sociale ydelser, er der tale om en indirekte diskriminerende foranstaltning, da kravet er meget svært for udenlandske arbejdstagere at leve op til, mens danske arbejdstagere i langt mindre grad bliver ramt af bestemmelsen. Da nationalitetsdiskrimination er forbudt, skal et sådan krav derfor kunne retfærdiggøres, hvilket fx kan gøres ved at kræve en vis tilknytning til landet, da EU-domstolen har angivet dette som et legitimt formål. EU-domstolen har dog ligeledes sagt, at krav om, at en person skal have opholdt sig i landet i to år, går videre end nødvendigt for at nå målet, og derfor er diskriminerende. 8 Retten til sociale sikringsordninger efter forordning nr. 883/2004 Forordning 883/04 om koordinering af sociale sikringsordninger er ikke en harmonisering af reglerne for sociale sikringsordninger, men derimod en koordinering af ydelserne EU-landene imellem. Forordningen sondrer mellem sociale fordele og sociale sikringsordninger og gælder kun for sociale sikringsordninger. 6 Opholdsdirektivet art C-257/10, Bergström og sag C-619/11, Chassart 8 C-257/10, Bergström og sag C-619/11, Chassart Side 3 af 4

16 Retten til sociale sikringsydelser, som omfattes af forordningen om koordinering af sociale sikringsordninger, omfatter retten til ydelser, som tildeles uden nogen individuel og skønsmæssig bedømmelse af personlige behov, men efter objektive lovbestemte kriterier, som omfatter en af de oplistede risici, som fremgår af art. 3 af forordningen. De oplistede risici er fx sygdom, moderskab, alderdom, arbejdsulykker, arbejdsløshed, efterløn og familieydelser. I Danmark vil det fx omfatte arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, pensioner, barselsdagpenge og børnecheck. Disse ydelser skal ifølge forordningen, koordineres ud fra en række principper herunder ligebehandlingsprincippet, sammenlægningsprincippet og eksportabilitetsprincippet. - Ligebehandlingsprincippet i art. 4, betyder at arbejdstageren skal stilles lige med statsborgerne i værtslandet, både på udgift og indkomstsiden. - Sammenlægningsprincippet i art. 6, betyder at landene, såfremt de gør en social sikringsydelse betinget af en tilbagelagt forsikrings-, beskæftigelses- eller bopælsperiode for at opnå ret til ydelsen, skal tage hensyn til kvalifikationsperioder i andre medlemslande. Altså er optjeningsprincipper, som kun kan opfyldes i et land, i strid med bestemmelsen. - Eksportabilitetsprincippet, som fremgår af flere bestemmelser i forordningen, indebærer at sociale sikringsydelser kan udbetales overalt i EU. Der findes undtagelser til dette princip, som f.eks. på dagpengeområdet, hvor ydelsen alene kan eksporteres i en kortere periode. o På området for familieydelser hvorunder børnechecken hører, fremgår det klart of tydeligt af art. 67 i forordningen, at en person har ret til familieydelser i henhold til den kompetente myndigheds lovgivning også for de familiemedlemmer, der har bopæl i en anden medlemsstat. I dansk kontekst betyder ovenstående principper, at der ikke kan kræves, at en arbejdstager for at få adgang til børnepenge, har boet i Danmark i to ud af 10 år, som var det krav VK-regeringen indførte i Dette strider klart imod sammenlægningsprincippet, da perioder for ophold i andre EUlande skal medregnes. Det strider ligeledes imod ligebehandlingsprincippet, da det er meget sværere for udenlandske arbejdstagere at opnå ret til ydelsen i forhold til danske statsborgere, som i langt de fleste tilfælde vil opfylde betingelserne. Eksportabilitetsprincippet, betyder ligeledes, at børnepengene i en periode kan sendes til udlandet. Da der er tale om regler, som udspringer af en forordning, skal reglerne, da EU-retten har forrang for national ret, anvendes uanset de evt. er i modstrid med national lov. Dette fordi forordninger, modsat direktiver, ikke skal implementeres og fordi forordninger har direkte virkning på national ret. (se bilag 4.2 for sondringen mellem direktiver, forordninger og baggrunden for EU-rettens forrang.) Side 4 af 4

17 Bilag marts 2014/NSL Vigtige EU-retlige begreber Forordning En forordning er i sin helhed juridisk bindende og har direkte virkning i medlemslandene jf. Traktaten for den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) 288. Det betyder, at forordningen fra ikrafttrædelsesdatoen er en del af de nationale retssystemer, uden at forordningen skal implementeres i den nationale lovgivning. Forordningen har altså i sig selv bindende virkning uafhængigt af evt. modstridende national lov. Eksempelvis: Forordning om arbejdskraftens frie bevægelighed (nr. 492/2011), forordning om koordination af sociale sikringsordninger (nr. 883/2004) Direktiv Direktiver skal - i modsætning til forordninger - implementeres i den nationale lovgivning. At direktivet skal implementeres, betyder at direktivet fx ved lov skal blive en del af det danske retssystem. Medlemslandeneandene har en række forskellige muligheder for at opfylde bestemmelserne i direktivet. Hvis den danske lovgivning fx allerede er i overensstemmelse med direktivet, gøres der intet, mens der i mange tilfælde indføres helt ny lovgivning. I nogle tilfælde ændres allerede gældende love, så de er i overensstemmelse med direktivet. EU blander sig ikke i, hvordan direktivet formelt får retsvirkning idanmark, men kun i om det materielle indhold af lovene er i overensstemmelse med direktivet. Medlemslandene har ofte en ret stor skønsmargen. Eksempelvis: Opholdsdirektivet (nr. 2004/38/EF), Anerkendelsesdirektivet (nr. 2005/36/EF), Servicedirektivet (2006/123/EF) EU-rettens forrang for national ret Princippet med EU-rettens forrang er udviklet af EU-domstolen, som i 1964 slog fast, at medlemslandene med Rom-traktaten har skabt en ny retsorden, hvor EU-retten, inden for de områder, hvor medlemslandene har afgivet suverænitet, er over den nationale ret. Dette begrundes med, at traktaten reelt ville være uforpligtende og uden effektiv virkning, såfremt medlemslandende via. efterfølgende lovgivning kunne omgå EU-retten. At EU-retten står over national ret betyder, at de nationale domstole er forpligtede til at undlade at anvende modstridende national lovgivning, hvis EU-retten finder anvendelse. Den danske højesteret har to gange - senest i 2009 med Lissabon-sagen - vurderet grænserne for EU-retten. Højesteret er begge gange kommet frem til, at EU-rettens forrang er i overensstemmelse med grundloven. Der er dog juridisk tvivl om, hvad der vil ske, såfremt EU f.eks. vedtager en retsakt i strid med den danske grundlov. I teorien vil dette ifølge grundloven ikke kunne lade sig gøre, mens EU-domstolen i flere sager har slået fast, at EU-retten er over national ret inkl. de nationale forfatninger. Side 1 af 1

18 Bilag marts 2014/KSH Evaluering af den europæiske referenceramme for kvalifikationer i livslang læring (EQF) Kommissionen udsendte i februar 2014 en rapport, der evaluerer og giver en status for EQF en. I evalueringen understreger Kommissionen, at formålet med EQF en er at skabe en fælles referenceramme, som øger sammenligneligheden og giver basis for at anerkende kvalifikationer på tværs af medlemslande og uddannelsessystemer i Europa. Målet er, at EQF skal fremme mobiliteten gennem at gøre det nemmere at dokumentere kvalifikationer, og myndigheder kan bruge EQF som et værktøj ved af anerkendelsen af udenlandske kvalifikationer. EU har opfordret medlemslandene til at indføre og implementere en national kvalifikationsramme (NQF), så uddannelsessystemerne kan relateres til EQF. Danmark har tilsluttet sig ideen om såvel EQF som en NQF, som landene udarbejder på frivilligt basis, og en arbejdsgruppe under Udannelses- og Forskningsministeriet har i samarbejde med Undervisningsministeriet udarbejdet en dansk kvalifikationsramme. Danmark harsiden udgangen af 2012 har EQF en på eksamensbeviser som beskrevet i Danmarks henvisningsrapport fra Det konstateres i Kommissionens rapport, at stærk koordinering på EU-plan er en forudsætning for sammenhængende og gennemskuelig gennemførelse. Hertil tilføjes at EQF en har haft indflydelse i de 36 deltagende lande, men at graden synes at varierer fra land til land. Der forventes en afsluttende rapport i begyndelsen af Ønsket om en fælles referenceramme (EQF en) skal ses i sammenhæng med, at EU s medlemslande siden vedtagelsen af Lissabonstrategien i 2000, har haft det som (ét af mange) fælles mål, at skabe større sammenlignelighed og større gennemsigtighed i uddannelsessystemerne med det formål at: 1) fremme studerendes mobilitet, 2) sikre gensidig anerkendelse af uddannelser og 3) gøre livslang læring for alle til en realitet. Følgende elementer er kernen i EQF (den officielle beskrivelse): otte europæiske referenceniveauer, der er fastsat i form af læringsresultater og omfatter alle typer og niveauer af kvalifikationer i hele Europa. EQF-niveauerne 5, 6, 7 og 8 er forenelige med deskriptorerne for korte uddannelsesforløb og de tre cyklusser indenfor referencerammen for kvalifikationer i det europæiske område for videregående uddannelser (QF-EHEA). tilgang til læringsresultater. Niveaudeskriptorerne udtrykkes i form af viden, færdigheder og kompetencer, og er ikke forbundet med læringselementer, som f.eks. indlæringsvarighed eller sted. fælles principper for kvalitetssikring inden for videregående uddannelse og erhvervsuddannelse i forbindelse med EQF. Side 1 af 4

19 Det konstateres i Kommissionsrapporten, på baggrund af de to første delmål fra 2010 og 2012, at medlemslandene bør øge arbejdshastigheden for implementeringen af EQF en. Følgende konklusioner drages: Delmål for 2010: Medlemsstaterne bør knytte deres nationale kvalifikationssystemer til EQF, især gennem tydelige henvisninger fra deres kvalifikationsniveauer til EQF, og om nødvendigt ved at udvikle NQF en. Af evalueringen fremgår det, at kun fire medlemsstater inden 2010 havde henvist til EQF i NQF en. Tre af dem havde allerede nationale kvalifikationsrammer i Tyve medlemsstater havde fremlagt deres nationale EQF-henvisningsrapporter 1 inden juni De øvrige lande (otte medlemsstater, fire kandidatlande og Norge) forventer at afslutte deres henvisningsarbejde i 2013/2014 som er over 3 år efter det ønskede, hvilket ifølge Kommissionen er problematisk. Delmål for2012: Alle nye kvalifikationsbeviser, diplomer og Europass-dokumenter, som udstedes af de kompetente myndigheder, skal indeholde en klar henvisning til det relevante EQF-niveau. Ifølge Kommissionen har 2012 delmålet den fordel, at EQF forbindes direkte med arbejdstagere, uddannelsesinstitutioner og arbejdsgivere. Kommissionen konstaterer i denne sammenhæng, at delmålet er et vigtigt skridt i retning af at gøre det lettere at sammenligne kvalifikationer på tværs af grænserne. Fremadrettet Kommissionen konstaterer på basis af evalueringen, at anvendelse af EQF-niveauer og klare beskrivelser af de opnåede læringsresultater, kan give et effektivt værktøj til bedre at oplyse om niveauet og forskelligartetheden af færdigheder og kvalifikationer. Kommissionen konstaterer, at det især er vigtigt i krisetider. Det haster nu, ifølge Kommissionen, endnu mere med at optrappe arbejdet på det nationale niveau, for at sikre, at mindst en fjerdedel af alle eksamensbeviser udstedt i Europa ved udgangen af 2014, indeholder en henvisning til EQF. Dette er det tredje og sidste delmål i EQF en. For at sikre det mål og øge EQF ens relevans, effektivitet og gennemslagskraft, foreslår Kommissionen, på baggrund af evalueringen af man gør følgende: Fremskynder EQF-henvisningerne og udvikle nationale kvalifikationsrammer Alle lande bør udvikle nationale kvalifikationsrammer, der kan forstås og anvendes af interessenterne. De bør tage udgangspunkt i nationale høringer, der skaber bred enighed om, hvordan NQF en kan forbindes til EQF. 1 Henvisningsrapport giver et øjebliksbillede af et lands kvalifikationssystem, mens henvisningsprocessen er en kontinuerlig proces, hvorved ændringer af kvalifikationssystemerne overvejes. Rapporten udarbejde på nationalt niveau og sendes til centralt hold i EU. Side 2 af 4

20 Styrker kvalifikationsrammernes rolle og virkning på baggrund af læringsresultater på nationalt og europæisk plan Regeringerne bør forpligte sig til at anvende princippet om læringsresultater i alle undersystemer inden for uddannelses- og erhvervsuddannelsessektoren ved at gennemføre omfattende nationale kvalifikationsrammer, der omfatter kvalifikationer erhvervet både inden for og uden for de traditionelle formelle uddannelsessystemer. Nationale kvalifikationsrammer bør integreres i de samlede uddannelses-, videreuddannelses- og beskæftigelsespolitikker. Fremmer gennemsigtige og sammenhængende henvisninger til EQF under hensyntagen til kvalifikationssystemers foranderlige karakter Henvisningsprocessen bør ses som en løbende proces, og bør ikke være begrænset til offentliggørelsen af en enkelt rapport. Rådgivningsgruppen 2 bør give vejledning, samt udvikle en omfattende strategi for opfølgning på fremtidige henvisningsrapporter. Denne strategi bør omfatte styrket overvågning af, hvordan landene tager hensyn til rådgivningsgruppens bemærkninger til de nationale henvisningsrapporter og behandle uoverensstemmelser landene imellem. Rådgivningsgruppen bør også støtte kommunikationen mellem interessenterne om svære henvisningsspørgsmål. Styrker forbindelsen mellem europæisk kvalitetssikring og kvalifikationsrammer EQF's fælles principper for kvalitetssikring, EQAVET 3 og ESG 4, bør gøres mere sammenhængende og støtte princippet om læringsresultater med henblik på at udvikle sammenhængende principper for kvalitetssikring for livslang læring. Kommissionen mener, at udstrakt brug af EQF kan bidrage til, at der skabes tillid til de nationale uddannelsessystemer medlemslandene imellem. Forbedrer kommunikationen om EQF, så informationerne i højere grad når ud til lærere, arbejdstagere og andre interessenter, samt oplyse disse om EQF's fordele Lande bør efter at have lavet henvisninger for deres kvalifikationer til EQF, sikre sig, at alle nye certifikater, eksamensbeviser og Europass-tillæg, indeholder en henvisning til det relevante EQF-niveau. Landene bør indføre nationale kvalifikationsdatabaser eller -registre og forbinde disse til EQF-portalen. EQF-portalen bør knyttes sammen med portalen om europæiske læringsmuligheder (Ploteus) og ESCO. Kommissionen vil undersøge, hvordan webværktøjer kan bruges til at tilbyde færdighedsrelaterede tjenesteydelser til lærende, arbejdstagere og andre interessenter til støtte for mobilitet, livslang læring og beskæftigelsesegnethed. Gøre bedre brug af EQF i politikker og redskaber for mobilitet og livslang læring EQF kan fungere som forbindelsesled til andre europæiske tiltag som eksempelvis meritoverførsel og gensidig anerkendelse. Kvalifikationsrammer og meritoverførselssystemer baseret på læringsresultater, fremmer ifølge Kommissionen mere fleksible individuelle læringsforløb i forskellige institutioner, sektorer og lande. Kommissionen, medlemslandene og interessenterne bør styrke og forklare sammenhængen mellem EQF og de europæiske meritoverførsels- og meritakkumuleringssy- 2 Rådgivningsgruppen består af repræsentanter fra: 36 lande europæiske arbejdsmarkedsparter europæiske paraplyorganisationer, der udsteder kvalifikationer andre interessenter Europaråder. Derudover støtter Cedefop og Det Europæiske Erhvervsuddannelsesinstitut rådgivningsgruppen 3 European Quality Assurance Reference Framework for Vocational Education and Training 4 European Standards and Guidelines Side 3 af 4