DAGSORDEN TIL FÆLLESMØDE FOR UDVIKLINGSUDVALGENE FOR PROCESINDUSTRI OG INDUSTRIEOPERATØR. Torsdag d. 28. april 2011 kl ca og 15:30.

Transkript

1 DAGSORDEN TIL FÆLLESMØDE FOR UDVIKLINGSUDVALGENE FOR PROCESINDUSTRI OG INDUSTRIEOPERATØR Torsdag d. 28. april 2011 kl ca og 15:30 hos EUC Nordvestsjælland Rynkevangen Kalundborg Mødelokale 5 DI-repræsentanter: Udviklingsudvalg for Procesindustrien Niels Henning Holm Jørgensen, DI Organisation for erhvervslivet David Jensen, Cheminova Kurt A. Thuesen, CP Kelco Afbud fra: Leif Kloster, Carlsberg Danmark 3F-repræsentanter: Udviklingsudvalg for Procesindustrien Claus Eskesen, 3F Industrigruppen Mogens Lassen, Rockwool Flemming Lassen, 3F Kalundborg Poul Erik Faarkrog, Fødevareforbundet NNF Udviklingsudvalg for Industrioperatør Christine B Henriksen, DI Organisation for erhvervslivet Svend Jensen, Bosal Sekura Anja Christensen, PostDanmark Jørgen Rovsing Jørgensen IF-sekretariatet: Morten Møldrup, Industriens Uddannelser Udviklingsudvalg for Industrioperatør Pia Maul Andersen, 3F Industrigruppen Søren Heisel, 3F Hans Larsen, 3F Herluf Schmidt, Carpenter aps Gert Svendsen, DM Hanne Hvitfeld Hansen, Industriens Uddannelser OPSUMMERING AF DAGSORDEN 1. Indledning A. Godkendelse af dagsorden B. Velkomst til nye udvalgsmedlemmer i Udviklingsudvalg for Procesindustri 2. Operatørprofiler og kompetencekrav i procesindustrien Side 1 af 9

2 3. Meritveje ml. IOP og Procesoperatør A. EUD-merit v/henning Aaberg EUC Lillebælt (11:40 12:00) B. AMU-merit og GVU v/niels-erik Christensen. EUC Nordvestsjælland (12:00 12:40) 4. Opsamling på beslutninger og det fremadrettede arbejde (12:40 13:00) 5. Frokost og rundvisning på EUC Nordvestsjælland (13:00 13:30 frokost - 13:30-14:00 rundvisning) 6. Ordinært møde i Udviklingsudvalg for Industrioperatør A. Operatørbehov og kompetencer i den øvrige industri der benytter Industrioperatøruddannelsen B. Meritveje mellem IOP og andre uddannelser (14:00 15:30) Bilagsliste: BILAG 1: Operatørprofiler og kompetencekrav i procesindustrien; notat samt forberedelse. BILAG 2: Oversigt over praktikgodkendte virksomheder til IOP og Procesoperatøruddannelserne BILAG 3: Udkast til meritveje mellem Industrioperatør og Procesoperatør BILAG 4 Oversigt over kompetencemål for Industrioperatør, Procesarbejder og Procesoperatør BILAG 5 Oversigt over kompetencemål for Industrioperatør, Plastmedhjælper og Plastmager BILAG 6 Oversigt over kompetencemål for Industrioperatør og Produktionsassisten Side 2 af 9

3 DAGSORDEN 1. Indledning EGNE NOTATER 1. Indledning A. Godkendelse af dagsorden B. Velkommen til nye udvalgsmedlemmer & kort præsentationsrunde Skifteholdsleder Kurt Thuesen, CP Kelco Formand Flemming Lassen, 3f Kalundborg 2. Operatørprofiler og kompetencekrav i procesindustrien (kl ) Formålet med dette punkt er at skabe grundlag for: 1) At diskutere arbejdsdeling og ændringer i operatørprofiler beskæftiget i procesindustrien 2) At afdække og konkretisere aktuelle og fremtidige kompetencekrav og uddannelsesbehov for operatører beskæftiget i procesindustrien samt opfølgende handlinger desangående 2. Operatørprofiler og kompetencekrav i procesindustrien Med operatører henvises til ikke-faglærte operatører, tillærte operatører samt faglærte Industri- og Procesoperatører. Baggrunden for denne diskussion er udført analysearbejde på vegne af Industriens Uddannelser: Fremtidens jobprofiler i industrien (2010) Analyse af kompetence- og uddannelsesbehov vedrørende produktionsopgaver i procesindustrien (2008/9) Udvalgenes medlemmer bedes med baggrund i BILAG 1 diskutere: Produktionsbeskrivelsen genkendelse og tilføjelser (s 4) Arbejdsdelinger i procesindustriens mellem faglærte og ikke-faglært operatører(s.5-6) Personlige og almen-faglige kompetencekrav (s.7-8) Fremtidens uddannelsesniveau (s.9-10) Yderligere baggrundsinformation Industriens Uddannelser har 2010 fået udarbejdet analysen Fremtidens jobprofiler i industrien. I analysen kortlægges de nuværende jobprofiler inden for maskinog elektronikindustrien. Dernæst beskrives de fremtidige kompetencekrav til produktionsmedarbejdere inden for de to brancheområder, og afsluttende opstilles bud på fremtidens jobprofiler, kompetencekrav og uddan- Side 3 af 9

4 DAGSORDEN EGNE NOTATER nelsesbehov set i et ti-årigt perspektiv frem mod Alle udviklingsudvalg under IF skal i løbet af 2011 behandle denne analyse, og rapportere resultater og anbefalinger tilbage til IF mhp. at styrke vores fælles, fremadrettede arbejde med at sikre en god dækning af industriens virksomheders og medarbejderes uddannelsesbehov. Analysen Fremtidens jobprofiler i industrien har sit udgangspunkt i metal- og elektronikindustrierne, men vurderes også at kunne anvendes som referenceramme i relation til at kortlægge og analysere andre industrier. Dette ud fra analysens styrke i sin helhedstilgang og det overbliksbillede (helikopter-perspektiv), som præsenteres. For at styrke grundlaget for diskussionen er resultater fra Analyse af kompetence- og uddannelsesbehov vedrørende produktionsopgaver i procesindustrien (2008/9) inddraget som en del af grundlaget for BILAG 1. Formålet med BILAG 1 er at styrke udvalgsmedlemmernes muligheder for at forberede sig på udvalgsdiskussionen gennem en forhåndsbesvarelse og vurdering af en række konkrete spørgsmål. Bilagets første tre områder vil blive behandlet under dette punkt, mens bilagets punkt 4 forventning til uddannelsesniveau i industrien indgår i den kommende diskussion om meritveje. BILAG BILAG 1: Notat om operatørprofiler og kompetencekrav i procesindustrien samt forberedelse til udvalgsdiskussion 3. Meritveje ml. Industri- og Procesoperatør (kl. 11:40 13:00) Formålet med dette punkt er at diskutere relevans af og muligheder for at udvikle standardiserede meritveje mellem den 2-årige industrioperatøruddannelse og den 4-åringe procesoperatøruddannelse. Desuden skal der træffes beslutning om igangsættelse af udviklingsaktiviteter (meritveje, efteruddannelsesforløb, markedsføring mv.) 3. Meritveje ml. Industri- og Procesoperatør Baggrunden er: 1) Udviklingsudvalget for Procesindustriens ønske om af afsøge mulighederne for at udvikle merit- Side 4 af 9

5 DAGSORDEN EGNE NOTATER veje (jf. udviklingsredegørelsen) herunder skabe grundlag for at vurdere relevansen af at fastholde Procesarbejder (trin 1 i procesoperatøruddannelsen) 2) Udviklingsudvalget for Industrioperatøruddannelsens ønske om at tydeliggøre IOP uddannelsen som del af et erhvervsuddannelsesforløb inden for forskellige brancher, herunder også procesindustrien. 3) At EUC Nordvestsjælland har en praktisk udfordring i relation til at opkvalificere procestekniske Industrioperatører til Procesoperatører Oplæg og diskussion af forslag til meritvej 1 (v./afdelingsleder Henning Aaberg EUC Lillebælt) Oplæg og diskussion af forslag til meritvej 2 og 3 (v./uddannelseschef Niels Erik Christensen EUC Nordvestsjælland Processkolen) BILAG BILAG 2: Oversigt over praktikgodkendte virksomheder til IOP og Procesoperatøruddannelserne BILAG 3: Udkast til meritveje mellem Industrioperatør og Procesoperatør BILAG 4 Oversigt over kompetencemål for Industrioperatør, Procesarbejder og Procesoperatør Indstilling Det indstilles, at udviklingsudvalgene med udgangspunkt i bilag og oplæg diskuterer muligheder og udfordringer forbundet med at lave standardmeritter mellem de to uddannelser. Yderligere baggrundsinformation I dag er der ca. 130 procesvirksomheder, som er godkendt som praktiksteder for procesoperatørlærlinge, hvor af ca. 25% af disse er samtidigt godkendt til industrioperatøruddannelsen. Der er samlet set i alt 28 virksomheder fordelt på 34 praktiksteder, som er godkendt til begge uddannelser. 4. Opsamling på beslutninger og det fremadrettede arbejde (kl ) 4. Opsamling på beslutninger og det fremadrettede arbejde Indstilling Det indstilles, at udviklingsudvalgene beslutter, om og i så fald hvilke - aktiviteter, der på baggrund af dagens diskussioner skal sættes i gang. Side 5 af 9

6 DAGSORDEN EGNE NOTATER Aktiviteterne kan dreje sig om: a) Aktiviteter omkring uddannelsernes kompetencemål og sammensætninger; herunder f.eks. præcisering af eller udvikling af nye kompetencemål på baggrund af udvalgenes behandling af jobprofilanalysen. b) Udvalgenes indput til virksomhedernes uddannelsesstrategier c) Aktiviteter til at fremme meritvejene mellem de to uddannelse, samt eventuelle standardiseringer heraf. d) etc. 5. Frokost og evt. rundvisning på EUC Nordvestsjælland (kl ca ) Side 6 af 9

7 Industrioperatøruddannelsens udviklingsudvalgsmøde 6a Operatørbehov og kompetencer i den øvrige industri der benytter Industrioperatøruddannelsen Formål Industrioperatøruddannelsens branchetilknytning er bredere end procesindustriens. Formålet med udvalgets arbejde under dette punkt er: a) Fastsættelse af kompetencer for industrioperatører inden for procesindustrien b) Identifikation af kompetencer, der ligger ud over procesindustriens kompetencebehov c) Fastsættelse af hvilke kompetencer udviklingsudvalget ønsker en industrioperatør skal have. Baggrund I besvarelsen af arbejdsspørgsmålene for jobprofilanalysen skal udvalgsmedlemmerne tage udgangspunkt i den branche medlemmet har kendskab til. Hvis I har viden både om procesindustrien og en helt anden branche, bedes I svare to gang; hhv. indenfor procesindustrien og denne anden branche. For at give udvalget det bedst mulige grundlag at træffe beslutninger på bedes udvalgets medlemmer opsummere deres egne konklusioner inden for de fire spørgeområder. Produktionsbeskrivelsen genkendelse og tilføjelser (s 4) Arbejdsdelinger i procesindustriens mellem faglærte og ikke-faglært operatører(s.5-6) Personlige og almen-faglige kompetencekrav (s.7-8) Fremtidens uddannelsesniveau (s.9-10) Yderlig baggrundsinformation Hidtil har behandlingen af Jobprofilanalysen i andre udviklingsudvalg konkluderet følgende områder til videre behandling: Overfladebehandler: skriftlig dokumentation teknikerniveau (et trin 3) sprogkompetencer inden for engelsk og tysk Forsyningsoperatør kompetence som energi-bærer og rådgiver skrivebordskompetencer i form af sagsbehand- Side 7 af 9

8 ling og energirådgivning Vindmølleoperatør Robotteknologi Hav-vindmølle teknologi Nedtagelse og genbrug af møller Tekniske spidskompetencer inden for gearløse vindmøller infrastruktur, skat og afgifter (forretningsforståelse inden for vindmøllebranchen) Elektronikoperatør Sikkerhed bl.a. ved montage af elektriske komponenter sundhed og arbejdsmiljø Metal og Køl Dokumentation produktionsflow Plastmageruddannelsen har endnu ikke behandlet analysens resultater. Beslutningspunkt 6b Meritveje mellem IOP og andre uddannelser Formålet er at tydeliggøre Industrioperatøruddannelsens sammenhæng med andre uddannelser. 6b Meritveje mellem IOP og andre uddannelser Udvalget bedes diskutere hvorvidt der ønskes en standardmerit fra industrioperatør til procesoperatør hvorvidt der ønskes standartmeritter til IF s anden 4-årige uddannelse: Plastmageren. Inden for plastindustriens område vil der være paralleller til procesindustrien og dennes brug af både industrioperatører og en 4-årig uddannelse Hvorvidt der skal skabes en standartmerit mellem Produktionsassistentuddannelsen og industrioperatøruddannelsen om der findes andre områder inden for IF s område hvor operatører vil kunne have større fleksibilitet ved en standardiseret meritvej mellem de kortere uddannelser f.eks. mellem produktør, industrioperatør, overfladebehandler, vindmølleoperatør eller forsyningsoperatør. om industrioperatøruddannelsens trin 2- specialet produktivitet, vil kunne skabe en højnelse af andre erhvervsuddannelsers niveauer for at imødekomme jobprofilanalysens anbefalinger. Såfremt udvalget ønsker dette skal udvalget samtidig tilkendegive en lempelse af den nuværende adgang til specialet, som kræver en svendeprøve til industrioperatør. Side 8 af 9

9 Bilag BILAG 5 Oversigt over kompetencemål for Industrioperatør, Plasthjælper og Plastmager BILAG 6 Oversigt over kompetencemål for Industrioperatør og Produktionsassistent Foruden kompetencemålene vil der skulle tages hensyn til fag tilknyttet uddannelserne og disses faglige niveauer Baggrund Industrioperatøruddannelsens brancheuafhængighed betyder, at uddannelsen bruges af virksomheder og brancher, der tillige har uddannelser, der retter sig direkte mod dem. Således er der f.eks. mange uddannede industrioperatører inden for forsyningsvirksomhederne og vindmølleindustrien. Uddannelsens nuværende vægtning af de arbejdsorganisatoriske kompetencer er uddannelsens særegne, mens branche og specifikt tekniske kompetencer ligger i de 5 ugers valgfri specialefag og praktikperioderne. Dette kan skabe en udfordring for uddannelsen såfremt jobprofilanalysens konklusioner om både arbejdsorganisatoriske kompetencer, teknisk bredte og tekniske spidskompetencer holder stik. Udfordringen er at give industrioperatører muligheden for også at tilegne sig tekniske spidskompetencer. Standartmeritter mellem IF s uddannelser ville sikre industrioperatører muligheden for tekniske spidskompetencer. Omvendt har udviklingen af uddannelsen forfinet de grundlæggende arbejdsorganisatoriske discipliner og udviklingen af trin 2- produktivitet kan understøtte jobprofilanalysens konklusioner. Såfremt dette trin kunne bruges af andre erhvervsuddannelser, ville uddannelsen ikke blot kunne tiltrække flere elever (Tradiums vurdering) men tillige bidrage til den udfordring flere uddannelser har over for naturligt at give uddannelserne arbejdsorganisatoriske kompetencer. Side 9 af 9

10 BILAG 1: Operatørprofiler og kompetencekrav i procesindustrien; notat samt forberedelse. Side 1 BILAG 1: Notat om operatørprofiler og kompetencekrav i procesindustrien samt forberedelse til udvalgsdiskussion Jobprofilanalysen (2010) giver os anledning til at diskutere, om og i så fald hvordan operatørprofiler og kompetencekrav i procesindustrien er under forandring. En jobprofil (operatørprofil) kan forstås som en samling af bestemte arbejdsfunktioner på arbejdsmarkedet, der er knyttet sammen af en given arbejdsorganisering. I Jobprofilanalysen angives en generel tendens til, at arbejdsdelingen mellem operatørgrupper i industrien fortsat er i forandring, og det forventes, at traditionelle faggrænser i stigende grad udviskes. Sådanne ændringer kan betyde, at der opstår nye operatørprofiler såsom den tekniske operatør, som er service og vedligeholds forlængede arm i produktionen. Det er også muligt, der vil opstå operatørfuntioner med andre former for enten bredere eller mere specialiserede profiler. Denne udvikling har betydning for, hvordan Industriens Uddannelser dækker uddannelsesbehovene i procesindustrien. Formålet med dette notat er at skabe grundlag for: 1) At diskutere arbejdsdeling og ændringer i operatørprofiler beskæftiget i procesindustrien 2) At afdække og konkretisere ændringer i arbejdsopgaver og kompetencekrav til operatører beskæftiget i procesindustrien samt opfølgende handlinger desangående 3) At diskutere muligheder for - samt værdien af - at etablere meritveje mellem IOP- og procesoperatøruddannelserne samt træffe beslutning om igangsættelse af aktiviteter og initiativer desangående (meritveje, efteruddannelsesforløb, markedsføring mv.) Læsevejledning Jobprofilanalysen kan anvendes som en overordnet struktur for, hvordan vi systematisk kan vurdere procesindustriens udviklingstendenser samt de uddannelsesinitiativer, som dette giver anledning til på såvel kort som længere sigt. Dette har vi søgt at gøre meningsfuldt og nærværende i form af en række konkrete spørgsmål nedenstående.

11 BILAG 1: Operatørprofiler og kompetencekrav i procesindustrien; notat samt forberedelse. Side 2 Dine input til udviklingsudvalgenes for Procesindustri hhv. Industrioperatør fælles diskussion d. 28. april er således meget væsentlige i relation til vores fælles indsats med at sikre, at vore uddannelser (EUD og AMU) til enhver tid afspejler de faktiske uddannelsesbehov i industrien. Vi håber derfor, at du undervejs i gennemlæsningen af dette notat vil gøre dig nogle overvejelser og besvare de spørgsmål, som løbende stilles. Om Procesindustrien Analyse af kompetence- og uddannelsesbehov vedrørende produktionsopgaver i procesindustrien udført af ERA/Svend Jensen 2008 samt tidligere diskussion i Udviklingsudvalget for Procesindustri angiver: Procesindustriens virksomheder er meget forskelligartede, hvad råvarernes og produkternes natur angår. Også fabriksanlæggene varierer stærkt med hensyn til art, størrelse, udformning og materialevalg. En meget betydelig del af produktionen foregår på udenlandske fabrikker, og investeringer i kapacitetsudvidelser sker ofte i udlandet. I løbet af de seneste 15 år har procesindustrien oplevet en væsentlig forskydning i medarbejdersammensætningen. Godt og vel en fjerdedel af de ufaglærte er forsvundet, mens antallet af faglærte er uændret, og andelen af personer med videregående uddannelser er steget med 80 pct. De højtuddannede udgør 2008 den største medarbejdergruppe i procesindustrien med 40 pct. De faglærte udgør 2008 en tredjedel, og de ufaglærte godt en fjerdedel. I 1993 var de ufaglærte den største medarbejdergruppe. Produktion i procesindustrien foregår i større, lukkede procesanlæg, og produkterne er ikke som i eksempelvis metal- og elektronikindustrierne sammensat af fysiske komponenter. Det betyder, at opsplitningen af arbejdet historisk set har været mindre udpræget i procesindustrien end i andre industrier. Procesindustriel produktion i Danmark har dermed gennem længere tid været kendetegnet ved avancerede produktionsanlæg med høj automatiseringsgrad, og produktionen foregår enten kontinuert, i batches eller som en blanding heraf 1. Produkterne i procesindustrien produceres ofte i mindre volumener end tidligere, og er blevet mere komplekse at fremstille grundet anvendelse at flere og mere komplicerede enhedsoperationer og modsvarende anlægsopbygning. Udviklingen i procesindustrien er således ligesom i den øvrige danske industri præget af stigende kompleksitet i både maskiner, anlæg og produktioner. 1 Oversigten over Jobprofilanalysens produktionsmodeller ikke er genkendelige eller direkte anvendelige i dens nuværende form i procesindustrien.

12 BILAG 1: Operatørprofiler og kompetencekrav i procesindustrien; notat samt forberedelse. Side 3 Arbejdets organisering i Procesindustrien er knyttet til måden, som produktet sammensættes og fremstilles på. Det er derfor enhedsoperationerne, der udgør det særlige for procesindustriel produktion, hvor typisk blandinger adskilles i deres bestanddele via kemiske og fysiske processer (eksempelvis destillation, filtrering og formaling). I procesindustrien beskæftiges både industrioperatører, procesoperatører og ufaglærte operatører. En ufaglært operatør defineres i denne sammenhæng som en medarbejder i produktionen, der både kan have overvågningsopgaver ved automatiseret produktion og varetage andre opgaver i produktionen f.eks. prøvetagning, føring af logbog m.m. Graden af selvstændighed i udførelsen af arbejdsopgaverne vil være afhængig af oplæringen i virksomheden og operatørens deltagelse i supplerende arbejdsmarkedsuddannelser. Industrioperatører og procesoperatører er faglærte operatører. De store krav, der stilles til operatørerne i mange procesvirksomheder synliggør, at der er mange forhold, som medvirker til at differentiere operatørgruppen. På den ene side er der forhold, som knytter sig til den delbranche, man arbejder inden for, og på den anden side arbejder operatører ikke på det samme niveau i virksomhederne. Nogle anses som ikke-faglærte/ufaglærte, og andre arbejder i realiteten som faglærte operatører uden svendebrev (tillærte operatører), og atter andre har svendebrev som enten industri- eller procesoperatører. Operatør med basale operatørfærdigheder (ikke-faglært / ufaglært operatør): Operatøren på dette niveau arbejder med enkel maskinbetjening og opgaver, man kan klare uden forudgående oplæring. Derudover også arbejdsopgaver som forudsætter en kortere systematisk sidemandsoplæring i virksomheden udført af kolleger. Denne type operatør har også en overordnet viden om produktionsaktiviteterne ud fra f.eks. rundvisning og omgang med kolleger fra andre dele af produktionen. Tillært operatør: Operatøren på dette niveau arbejder med opgaver, som forudsætter en tillæring enten via AMU-kurser eller virksomhedsintern uddannelse. Operatøren har ofte spidskompetencer inden for et snævert område, som er på niveau med en faglært. Der er normalt tale om en meget erfaren medarbejder, som også kan have afgrænsede opgaver, der går på tværs i virksomheden med udgangspunkt i den specialiserede operatørfunktion. Operatør med komplekse operatøropgaver: Operatøren på dette niveau arbejder f.eks. med driftsopgaver, der forudsætter en bredere uddannelsesmæssig tilgang til arbejdet. Dette involverer kompetencer inden for flere styrings- og planlægningsområder f.eks. produktionsstyring, kvalitetsstyring, deltagelse i projekter o.l. Der er samtidig tale om en person med et produktionsteknisk overblik, der kan anvendes i forbindelse med udviklingsopgaver i virksomhederne. Derudover varetager denne operatørkategori også formidlingsmæssige opgaver herunder oplæring og

13 BILAG 1: Operatørprofiler og kompetencekrav i procesindustrien; notat samt forberedelse. Side 4 undervisning af kolleger. Den uddannelsesmæssige baggrund kan være industrioperatør, procesoperatør eller en større sammenhængende uddannelsesindsat via AMU-kurser eller interne kurser. I dag er der ca. 130 procesvirksomheder, som er godkendt som praktiksteder for procesoperatørlærlinge, hvor af ca. 25% af disse er samtidigt godkendt til industrioperatøruddannelsen. Der er samlet set i alt 28 virksomheder fordelt på 34 praktiksteder, som er godkendt til begge uddannelser. Det forventes, at faldet i antallet af ikke-faglærte operatører beskæftiget i procesindustrien fortsat vil falde, og arbejdet i dag kræver både gode uddannelsesmæssige forudsætninger og langvarig oplæring.

14 BILAG 1: Operatørprofiler og kompetencekrav i procesindustrien; notat samt forberedelse. Side 5 SKEMA: Forberedelse til diskussion om operatørprofiler i procesindustrien Vi vil nu bede dig om at indskrive dine kommentarer (overvejelser, vurderinger) i de nedenstående felter. SKRIV venligst tydeligt, da din besvarelse efter mødet vil blive indsamlet til videre behandling. DIT NAVN og VIRKSOMHED: 1a. Hvilke kommentarer har du til ovenstående beskrivelse af produktion i procesindustrien? Kan du genkende beskrivelsen? Mangler, tilføjelser? 1b. Hvordan vil du beskrive din virksomheds uddannelsesstrategi i dag? Er det i dag et behov for et kompetenceniveau blandt produktionsmedarbejderne svarende til mindst 2 års uddannelse? Virksomhedens nuværende og fremtidige anvendelse af EUD (procesoperatør, industrioperatør) ift. efteruddannelse via AMU-kurser? Omfang af virksomhedsintern uddannelse (kurser, oplæring)? Omfang af efteruddannelse via leverandørkurser, andre udbydere? ØVRIGE NOTER herunder evt. forslag?

15 BILAG 1: Operatørprofiler og kompetencekrav i procesindustrien; notat samt forberedelse. Side 6 2. Arbejdsdeling i procesindustrien? Hvilke enkle / ikke-uddannelseskrævende operatøropgaver findes stadig i procesindustrien? Hvilke typer operatører varetager ovenstående opgaver (ikke-faglærte operatører, industrioperatører mv.)? Eks. inden for pakkeri/emballering, produktionsforberedelse, enkel drift/overvågning etc. Hvilke opgaver i procesindustrien varetages i dag af industrioperatører? ØVRIGE NOTER herunder evt. forslag?

16 BILAG 1: Operatørprofiler og kompetencekrav i procesindustrien; notat samt forberedelse. Side 7 2. Arbejdsdeling i procesindustrien? (fortsat) Hvilke forskelle og afgrænsning er der mellem industrioperatørers og procesoperatørers arbejdsfunktion og arbejdsopgaver? (arbejdsdeling mellem procesoperatører og andre faggrupper herunder automatikteknikere, elektrikere, smede vil blive drøftet på kommende møde i Udviklingsudvalget for Procesindustri) ØVRIGE NOTER herunder evt. forslag?

17 BILAG 1: Operatørprofiler og kompetencekrav i procesindustrien; notat samt forberedelse. Side 8 3. Personlige og almen-faglige kompetencekrav Analyserne Fremtidens jobprofiler i industrien og Analyse af kompetence- og uddannelsesbehov vedrørende produktionsopgaver i procesindustrien angiver en række personlige og almen-faglige kompetencekrav, som forventes at få større betydning i industrien i fremtiden. Af tidsmæssige årsager vil de teknisk-faglige kompetencekrav i procesindustrien ikke blive behandlet på mødet d. 28. april, men først på Udviklingsudvalget for Procesindustris udvalgsmøde juni a. Du bedes derfor vurdere vigtigheden af nedenstående kompetencekrav i relation til operatører i procesindustrien (sæt X) (indsæt evt. manglende kompetencekrav nederst) Meget vigtig Vigtig Mindre vigtig Ikke vigtig Omstillingsevne/omstillingsparathed Overblik og helhedsforståelse Fleksibilitet LEAN og andre arbejdsorganisatoriske kompetencer Evne til tilegnelse af ny viden Kommunikation og formidling Projektarbejde Produktionsplanlægning Fremmedsprog Dokumentation Innovation og udvikling Faglig informationssøgning Nysgerrighed og motivation

18 BILAG 1: Operatørprofiler og kompetencekrav i procesindustrien; notat samt forberedelse. Side 9 3.b. Du bedes dernæst vurdere i hvilken grad Industrioperatøruddannelsen samt Procesoperatøruddannelsens trin 1 og 2 uddannelsesdækker de personlige og almen-faglige kompetencer? 3.c. Ser du relation til ovenstående et behov for at igangsætte initiativer til at styrke uddannelse inden for området i relation til Procesindustrien? (beskriv venligst) (EUD og/eller AMU) ØVRIGE NOTER - herunder evt. forslag til initiativer?

19 BILAG 1: Operatørprofiler og kompetencekrav i procesindustrien; notat samt forberedelse. Side Forventninger til fremtidigt uddannelsesniveau i procesindustrien? Hvordan vurderer du det fremtidige behov for ikke-faglærte operatører? Begrund venligst Hvad er dine forventninger til virksomhedens fremtidige brug af procesoperatøruddannelsen? (stigende, uændret, faldende) Begrund venligst Hvad er dine forventninger til virksomhedens fremtidige brug af industrioperatøruddannelsen? (stigende, uændret, faldende) Begrund venligst Hvad er baggrunden for, at Industrioperatøruddannelsen er attraktiv / ikke er attraktiv for din virksomhed? Begrund venligst ØVRIGE NOTER - herunder evt. forslag til initiativer?

20 BILAG 1: Operatørprofiler og kompetencekrav i procesindustrien; notat samt forberedelse. Side Fremtidig uddannelsesdækning 6.b. Meritveje mellem uddannelserne? På basis af dine samlede besvarelser af ovenstående ønskes din vurdering af nedenstående: Ser du umiddelbart et behov for at udvikle meritveje mellem uddannelserne Industrioperatør og Procesoperatør? Begrund venligst I hvilken grad vurderer du, at sådanne meritveje er relevante for din virksomhed / de procesvirksomheder du har kendskab til? Begrund venligst I hvilket omfang vil du forvente, at din virksomhed vil benytte sig af sådanne meritveje? Begrund venligst 7. Formidlings- og synliggørelsesinitiativer Har du forslag til, hvorledes uddannelserne kan markedsføres i forhold til egne målgrupper? Hvad vil udvalget gøre fremadrettet for at synliggøre og formidle attraktive uddannelses- og karriereveje inden for eget område?

21 BILAG 2: Oversigt over praktikgodkendte virksomheder til IOP- og Procesoperatøruddannelserne CVR-nr. Navn Adresse Sted Postnr+distrikt Regionsnavn Arla Foods Amba Hjørring Osteri Ålborgvej Hjørring Region Nordjylland British American Tobacco A/S Vester Farimagsgade København V Region Hovedstaden CP Kelco ApS Ved Banen Lille Skensved Region Sjælland Danske Pels Auktioner/ Kopenhagen Fur Langagervej Glostrup Region Hovedstaden Dong Energy Sales & Distribution A/S Gentofte Nesa Allé Gentofte Region Hovedstaden Eurogran A/S Stejlhøj Kalundborg Region Sjælland FiberVisions a/s Engdraget Varde Region Syddanmark Gumlink A/S Dandyvej Vejle Region Syddanmark Gyproc A/S Hareskovvej Kalundborg Region Sjælland H Lundbeck A/S Oddenvej 182 Lumsås 4500 Nykøbing Sjælland Region Sjælland Haldor Topsøe A/S Katalysator-Divisionen Linderupvej Frederikssund Region Hovedstaden Leo Pharma A/S Industriparken Ballerup Region Hovedstaden Nordisk Aluminat A/S Stejlhøj Kalundborg Region Sjælland NOVO NORDISK A/S KROGSHØJVEJ Bagsværd Novo Nordisk A/S Novo Alle Bagsværd Region Hovedstaden Novo Nordisk A/S Brennum Park 25A 3400 Hillerød Region Hovedstaden Novo Nordisk A/S Hallas Alle Kalundborg Region Sjælland Novozymes A/S Hallas Alle Kalundborg Region Sjælland Novozymes A/S Krogshøjvej 36 Bygning 8X 2880 Bagsværd Region Hovedstaden PBN Medicals Denmark A/S Knud Bro Alle Stenløse Region Hovedstaden Peterson Packaging A/S Mirabellevej 16 Randers By 8930 Randers NØ Region Midtjylland Rensningsanlæg Vest Esbjerg Vognsbøl Engvej Esbjerg Region Syddanmark Rieber & Søn Danmark A/S Havnevej 32 Havnsø 4591 Føllenslev Region Sjælland Rockwool A/S Industrivej Vamdrup Region Syddanmark Rockwool A/S Rockwoolvej 2 Øster Doense 9500 Hobro Region Nordjylland Royal Unibrew A/S Faxe Alle Fakse Region Sjælland Rynkeby Foods A/S Vestergade Ringe Region Syddanmark Saint-Gobain Weber A/S Randersvej Randers SV Region Midtjylland Scandic Food A/S Ringvejen 2B 9560 Hadsund Region Nordjylland Statens Serum Institut Artillerivej København S Region Hovedstaden Statoil Refining Denmark A/S Melbyvej Kalundborg Region Sjælland

22 Teknos A/S Industrivej Vamdrup Region Syddanmark Valsemøllen af 1899 A/S Havnegade Esbjerg Region Syddanmark

23 BILAG 3: Udkast til meritveje mellem Industrioperatør og Procesoperatør MERITVEJ 1: Fra almen IOP til indtræden på Hovedforløb H3 i Procesoperatøruddannelsen Den almene Industrioperatør Industrioperatører uddannet på andre skoler end EUC Nordvestsjælland MODUL A INDHOLD Matematik, fysik og kemi på niveau F Studenter og andre med niveau F kan hoppe modul A over UDANNELSESTED: VUC MODUL B INDHOLD Procesteknisk faglighed svarende til Procesoperatør/H2 med fokus på anvendelse af mat/fys/kem: Procesteknologi I Produktionsudstyr I Styring, regulering og overvågning I UDANNELSESTED: EUC teknisk skole Indtræden på: HOVEDFORLØB H3/PROCESOPERATØR HOVEDFORLØB H4-H6 IOP med stærk arbejdsorganisatorisk viden kan få differentieret undervisning ift. procestekniske kerneområder, hvor de givne elever har hængepartier (eks pumper) MERITVEJ 2: Fra procesteknisk IOP til indtræden på Hovedforløb H5 i Procesoperatøruddannelsen AMU-baseret Den procestekniske Industrioperatør Industrioperatører uddannet på EUC Nordvestsjælland AMU-BASERET MODULFORLØB INDHOLD X ugers AMU, der bygger bro fra den procestekniske IOP til Procesoperatør H5 Uddannelseschef Niels Erik Christensen udfolder mulighederne på mødet. Indtræden på: HOVEDFORLØB H5/PROCESOPERATØR MERITVEJ 3: Fra procesteknisk IOP til indtræden på Hovedforløb H5 i Procesoperatøruddannelsen GVU-baseret Den procestekniske Industrioperatør Industrioperatører uddannet på EUC Nordvestsjælland GVU-BASERET FORLØB INDHOLD Uddannelseschef Niels Erik Christensen udfolder mulighederne på mødet Indtræden på: HOVEDFORLØB H5/PROCESOPERATØR

24 BILAG 4: Kompetencemål for Industrioperatør, Procesarbejder og Procesoperatør Industrioperatør Procesarbejder Procesoperatør 1½ år 1½ år 3½ år 18 ugers skole 12 ugers skole 35 ugers skole 60 ugers praktik 66 ugers praktik 147 ugers praktik ca. 77 % praktik ca. 86 % praktik ca. 81% praktik De fremtrukne kompetencer, er de kompetencer der er særegne for uddannelsen Kompetencemålene for hovedforløbet er, at eleverne kan: 1. Indgå i teamorganiseret produktion samt deltage i projekt- og udviklingsarbejde sammen med andre faggrupper, 2. overvåge og betjene industrielle anlæg og maskiner samt udføre forebyggende vedligehold, 3. anvende teknisk dokumentation og planlægningsværktøjer som grundlag for produktionen, 4. udvælge og anvende forbedringsværktøjer ved produktivitetsfremmende aktiviteter i produktionssammenhænge, 5. identificere, lokalisere og udbedre driftsfejl samt udføre mindre reparationsopgaver, 6. anvende kvalitetsstyringssystemer i forbindelse med den daglige produktion, 7. anvende principperne for lager og logistik samt optimering af disse, 8. deltage ved planlægning og effektivisering af logistik flow ved interne transport- og lageropgaver, 9. kommunikere og rapportere i anvendte ITsystemer i tilknytning til industrioperatørens jobfunktioner, 10. arbejde under iagttagelse af gældende miljø- og sikkerhedsbestemmelser samt forskrifter for hygiejne, 11. arbejde miljø og energibevidst med arbejdsopgaver inden for uddannelsens jobområder med fokus på sænkelse af miljøbelastning lokalt og globalt, 12. anvende dansk og fremmedsprogede manualer samt informationsteknologi til faglig vidensøgning, 13. udvise økonomi- og forretningsforståelse med baggrund i viden om virksomhedens produktionsog markedsvilkår, Kompetencemålene for hovedforløbet er, at eleverne kan: 1. overvåge produktionen via styrings-, reguleringsog overvågningssystemer, samt udtage prøver og gribe ind ved afvigelser i produktionen, 2. betjene enkle opgaver ved manuelt -, automatiseret - og computerstyret produktionsudstyr i overensstemmelse med forskrifter og gældende bestemmelser, 3. udføre vedligeholdelse af produktionsudstyr i samarbejde med andre faggrupper, 4. indgå i teamorganiseret produktion samt deltage i projekt- og udviklingsarbejde sammen med andre faggrupper, 5. arbejde under overholdelse af gældende miljø- og sikkerhedsbestemmelser samt forskrifter for hygiejne, Kompetencemålene for hovedforløbet er, at eleverne kan: 1. overvåge produktionen via styrings-, reguleringsog overvågningssystemer, samt udtage prøver og gribe ind ved afvigelser i produktionen, 2. betjene enkle opgaver ved manuelt -, automatiseret - og computerstyret produktionsudstyr i overensstemmelse med forskrifter og gældende bestemmelser, 3. udføre vedligeholdelse af produktionsudstyr i samarbejde med andre faggrupper, 4. indgå i teamorganiseret produktion samt deltage i projekt- og udviklingsarbejde sammen med andre faggrupper, 5. arbejde under overholdelse af gældende miljø- og sikkerhedsbestemmelser samt forskrifter for hygiejne, 6. arbejde miljø- og energibevidst med opgaver inden for uddannelsens jobområder med henblik på en bæredygtig udvikling, 7. klargøre til produktionsopstart, gribe ind ved produktionsafvigelser, gennemføre stop, samt udføre genstart af produktionen på procesanlæg, 8. montere udstyr og systemer til styring, regulering og overvågning af procesanlæg, 9. udføre fejlfinding og reparation i samarbejde med interne og eksterne servicefolk og reparatører, 10. foretage analyse af kemiske og fysiske processer og omsætte det til handling i produktionsprocessen, 11. udarbejde og anvende teknisk dokumentation, 12. anvende IT til styring, regulering og overvågning af procesanlæg, 13. kommunikere og rapportere i tilknytning til procesoperatørens jobfunktioner, 14. tilkoble og opstarte supply-anlæg i produktionen samt varetage drift af og produktion på supply-anlæg, 15. udvise innovative kompetencer omkring optimering, test, udvikling, renovering og nyetablering af produktion og procesanlæg, 16. anvende fremmedsprogede manualer og informationsteknologiske værktøjer til faglig vidensøgning i databaser og ordbøger og 17. udvise forretningsforståelse vedrørende etablering og drift af virksomhed med baggrund i viden om procesindustriens produktions og markedsvilkår

25 Bilag 5 Oversigt over kompetencemål for Industrioperatør og Plastmedhjælper og plastmager Industrioperatør Plastmedhjælper Plastmager 1½ år 1½ år 3½ år 18 ugers skole 20 ugers skole 35 ugers skole De fremtrukne kompetencer, er kompetencer en industrioperatør uddannet inden for plastindustrien vil kunne have Kompetencemålene for hovedforløbet er, at eleverne kan: 1. Indgå i teamorganiseret produktion samt deltage i projekt- og udviklingsarbejde sammen med andre faggrupper, 2. overvåge og betjene industrielle anlæg og maskiner samt udføre forebyggende vedligehold, 3. anvende teknisk dokumentation og planlægningsværktøjer som grundlag for produktionen, 4. udvælge og anvende forbedringsværktøjer ved produktivitetsfremmende aktiviteter i produktionssammenhænge, 5. identificere, lokalisere og udbedre driftsfejl samt udføre mindre reparationsopgaver, 6. anvende kvalitetsstyringssystemer i forbindelse med den daglige produktion, 7. anvende principperne for lager og logistik samt optimering af disse, 8. deltage ved planlægning og effektivisering af logistik flow ved interne transport- og lageropgaver, 9. kommunikere og rapportere i anvendte ITsystemer i tilknytning til industrioperatørens jobfunktioner, 10. arbejde under iagttagelse af gældende miljø- og sikkerhedsbestemmelser samt forskrifter for hygiejne, 11. arbejde miljø og energibevidst med arbejdsopgaver inden for uddannelsens jobområder med fokus på sænkelse af miljøbelastning lokalt og globalt, 12. anvende dansk og fremmedsprogede manualer samt informationsteknologi til faglig vidensøgning, 13. udvise økonomi- og forretningsforståelse med baggrund i viden om virksomhedens produktionsog markedsvilkår, Kompetencemålene for hovedforløbet er, at eleverne kan: 1. anvende gængse informationsteknologiske værktøjer til udarbejdelse af dokumentation, 2. indgå i projektorganiserede arbejdsgrupper og i andre former for samarbejde med kollegaer samt kommunikere fagligt i virksomheden, 3. arbejde kvalitetsbevidst i henhold til virksomhedens normer, 4. arbejde miljøbevidst med alle arbejdsopgaver inden for uddannelsens jobområder, 5. udvise forståelse for globaliseringens indflydelse på virksomhedens arbejdsprocesser, 6. anvende fremmedsproget teknisk dokumentation og anvende informationsteknologiske værktøjer til faglig vidensøgning i fremmedsprogede databaser og ordbøger, 7. udarbejde emnetegninger, 8. igangsætte, indkøre og afslutte et produktionsforløb af plastprodukter, herunder optimere, årsagsbestemme og afhjælpe simple fejl systematisk, planlægge og udføre fremstilling med relevant plastproduktionsprocesudstyr, ud fra specifikationer og kendskab til kemiske grundbegreber og plastrelaterede materialers egenskaber, samt identificere de i plastbranchen mest anvendte plastmaterialer, herunder også kendskab til genbrugsplast, 9. fremstille og læse simple diagrammer vedrørende styringer samt opbygge simple styringer og kender dertil hørende elementer, 10. anvende gængse måleværktøjer til plastindustriel produktion og fra en given plastproduktion udtage prøver til produktionskontrol og med relevant udstyr foretage visuel og måleteknisk kontrol, 11. udføre sammenføjning af tykvæggede plastmaterialer, 12. udvise innovative kompetencer ved arbejdet inden for uddannelsens jobområder og anvende viden om samfunds- og organisationsforhold i forbindelse med egen jobfunktion samt opnå kendskab til innovationsværktøjer og udvise kendskab til etablering og drift af egen virksomhed, 13. instruere andre inden for eget fagområde, 14. udvise kendskab til virksomhedens kvalitetsstyringssystemer, 15. indgå i arbejdssammenhænge hvor der anvendes produktivitetsfremmende metodikker og værktøjer i forbindelse med plastindustriel produktion, Kompetencemålene for trin 2 plastmager er, at eleverne kan: 1. udføre procesberegninger og anvende resultaterne herfra i produktionen (fx sprøjtetryk, eftertryk, opvarmningstid, køletid, hærdetid, anvendelsestid, cyklustid) og ud fra en given plastproduktion udføre statistisk proceskontrol, sammenholde måleresultaterne med gældende normer og standarder og kontrollere almindelige produktegenskaber, 2. anvende periferiudstyr under vejledning, herunder foretage enkel programmering af styringer samt medvirke til optimering af produktionsforløb ved anvendelse af periferi- og følgeudstyr, 3. foretage korrekt håndtering og bearbejdning af plast til genbrug ud fra kendskab til de enkelte plasttypers karakteristika og produktkrav samt ud fra en miljømæssig korrekt vurdering af materialets genanvendelighed (bæredygtighed), 4. udvælge og forbehandle råvarer til en konkret plastproduktion, 5. anvende relevant laboratorieudstyr til en given kvalitetskontrol, 6. medvirke ved design og konstruktion af ukomplicerede værktøjer til produktion af hærdeplastemner, termoformede emner og sprøjtestøbte emner, 7. udføre kalkulation af omkostninger i forbindelse med plastindustriel produktion samt udføre procesoptimerende beregninger ved plastindustriel produktion, 8. udføre afprøvning, indkøring og optimering af værktøjer i plastindustriel produktion, 9. medvirke ved plastindustriel produktion ved brug af avancerede materialer og processer, 10. styre og gennemføre enkle emneudviklingsprojekter samt samarbejde om emneoptimering ud fra produktions- og anvendelsesmæssige parametre, 11. gøre sig fagligt forståelig på engelsk i forhold leverandører, kunder, kollegaer og andre samarbejdspartnere, 12. styrke relevante faglige færdigheder inden for et eller flere af uddannelsens kerneområder termoplasthærdeplastproduktionsprocesserne, 13. udvise forståelse for det valgte fagområdes teknologiske muligheder, 14. medvirke ved løsning af komplicerede problemstillinger inden for et eller flere af uddannelsens kerneområder termoplast- og hærdeplastproduktionsprocesserne, 15. fremstille komplicerede produkter inden for et eller flere af uddannelsens kerneområder termoplast- og hærdeplastproduktionsprocesserne,

26 Bilag 6 Oversigt over kompetencemål for Industrioperatør og Produktionsassistent Industrioperatør Produktionsassistent (døre og vinduer) Produktionsassistent (møbler) 1½ år 1½ år 1½ år 18 ugers skole 20 ugers skole 20 ugers skole De fremtrukne kompetencer er kompetencer en industrioperatør uddannet inden for træindustrien kan have. Kompetencemålene for hovedforløbet er, at eleverne kan: 1. Indgå i teamorganiseret produktion samt deltage i projekt- og udviklingsarbejde sammen med andre faggrupper, 2. overvåge og betjene industrielle anlæg og maskiner samt udføre forebyggende vedligehold, 3. anvende teknisk dokumentation og planlægningsværktøjer som grundlag for produktionen, 4. udvælge og anvende forbedringsværktøjer ved produktivitetsfremmende aktiviteter i produktionssammenhænge, 5. identificere, lokalisere og udbedre driftsfejl samt udføre mindre reparationsopgaver, 6. anvende kvalitetsstyringssystemer i forbindelse med den daglige produktion, 7. anvende principperne for lager og logistik samt optimering af disse, 8. deltage ved planlægning og effektivisering af logistik flow ved interne transport- og lageropgaver, 9. kommunikere og rapportere i anvendte IT-systemer i tilknytning til industrioperatørens jobfunktioner, 10. arbejde under iagttagelse af gældende miljø- og sikkerhedsbestemmelser samt forskrifter for hygiejne, 11. arbejde miljø og energibevidst med arbejdsopgaver inden for uddannelsens jobområder med fokus på sænkelse af miljøbelastning lokalt og globalt, 12. anvende dansk og fremmedsprogede manualer samt informationsteknologi til faglig vidensøgning, 13. udvise økonomi- og forretningsforståelse med baggrund i viden om virksomhedens produktions- og markedsvilkår, Kompetencemålene for hovedforløbet er, at eleverne kan: 1. opstille, betjene og vedligeholde almindeligt forekommende standardmaskiner og hel og halvautomatiske specialmaskiner samt programmere, opstille og betjene PLC-, NC- og CNC - styrede træbearbejdningsmaskiner, 2. foretage materialevalg af træ, aluminium samt pladematerialer på baggrund af relevante informationer om materialers tekniske egenskaber samt bearbejdningsmuligheder, 3. analysere, dokumentere og udføre formgivnings- eller designopgaver med udgangspunkt i brancherelevante problemstillinger, der inddrager stilarter inden for håndværk, arkitektur og industriel design, 4. udvikle ideer og begrunde behovet for forbedringer i arbejdsprocessen ud fra en forståelse af, hvordan jobfunktionen indgår i virksomhedens samlede værdikæde i et internationalt perspektiv, 5. programmere, opstille og betjene NC- og CNC-styrede træbearbejdningsmaskiner, 6. udføre industriel og håndværksmæssig overfladebehandling 7. opstille, betjene og vedligeholde standardmaskiner og specialmaskiner til dør- og vinduesproduktion under hensyn til god værkstedspraksis, 8. udføre industriel overfladebehandling, limning og finering, 9. vælge maskiner, værktøj, materialer og bearbejdningsformer og selvstændigt og i samarbejde med andre løse problemer knyttet til produktionsformen og planlægge og dokumentere samtlige arbejdsprocesser i en produktionsopgave, 10. forstå styringstekniske funktioner. Kompetencemålene for hovedforløbet er, at eleverne kan: 1. opstille, betjene og vedligeholde almindeligt forekommende standardmaskiner og hel og halvautomatiske specialmaskiner samt programmere, opstille og betjene PLC-, NC- og CNC - styrede træbearbejdningsmaskiner, 2. foretage materialevalg af træ, aluminium samt pladematerialer på baggrund af relevante informationer om materialers tekniske egenskaber samt bearbejdningsmuligheder, 3. analysere, dokumentere og udføre formgivnings- eller designopgaver med udgangspunkt i brancherelevante problemstillinger, der inddrager stilarter inden for håndværk, arkitektur og industriel design, 4. anvende it-redskaber til at planlægge og dokumentere samtlige arbejdsprocesser i en produktionsopgave, herunder vælge maskiner, værktøj, materialer og bearbejdningsformer og i samarbejde med andre løse problemer knyttet til produktionsformen samt til kvalitetskontrol, 5. udvikle ideer og begrunde behovet for forbedringer i arbejdsprocessen ud fra en forståelse af, hvordan jobfunktionen indgår i virksomhedens samlede værdikæde i et internationalt perspektiv, 6. programmere, opstille og betjene NC- og CNC-styrede træbearbejdningsmaskiner, 7. udføre industriel og håndværksmæssig overfladebehandling, 8. tilrettelægge og udføre industriel bearbejdning og samlinger i en massivtræsproduktion, 9. opstille, betjene og vedligeholde standardmaskiner og specialmaskiner til pladeproduktion under hensyn til god værkstedspraksis, 10. udføre manuelle og maskinelle arbejdsoperationer i industriel plademøbelproduktion inden for plade- og korpuselementer, inventar, køkkenelementer og øvrige finerede emner, 11. forstå styringstekniske funktioner.

27 Bilag 6 Oversigt over kompetencemål for Industrioperatør og Produktionsassistent Fælleskompetencerne for indgangen produktion og udvikling 4. De fælles kompetencemål, eleverne skal opfylde for at begynde på skoleundervisningen i et hovedforløb inden for fællesindgangen, er, at eleverne kan: 1) udvælge og anvende almindeligt forekommende materialer til givne opgaver inden for indgangens jobområder på baggrund af opnået materialekendskab, 2) fremstille og anvende enkle skitser, tegninger, diagrammer og tilhørende beskrivelser, 3) foretage hensigtsmæssige valg af værktøjer og maskiner til udførelse af enkle arbejdsopgaver inden for indgangens jobområder, 4) udføre enkle faglige beregninger i forbindelse med gennemførelsen af faglige arbejdsopgaver, 5) udvise kendskab til de værdiskabende led og sammenhænge i organiseringen af håndværksmæssige og industrielle fremstillingsprocesser inden for indgangens jobområder, 6) forstå værdien af samarbejde med andre i forbindelse med håndværksmæssig og industriel fremstilling, 7) anvende og vedligeholde gængse kontrolværktøjer og har forståelse for betydningen af, at givne kvalitetskriterier og -specifikationer overholdes, 8) anvende informationsteknologiske værktøjer til ukompliceret fagrelateret informationssøgning og kommunikation og 9) udføre arbejdsopgaverne sikkerheds-, miljø- og arbejdsmiljømæssigt forsvarligt i henhold til gældende regler. Stk. 2. For at begynde på skoleundervisningen i et hovedforløb inden for fællesindgangen skal eleverne tillige opfylde målene for grundfaget Førstehjælp og elementær brandbekæmpelse, 0,5 uge. Stk. 3. Yderligere krav om kompetencemål, der er særlige for overgangen til skoleundervisning i det enkelte hovedforløb, er fastsat i bilagene til bekendtgørelsen. Overgangskompetencer til Industrioperatør 1. Deltage i arbejdet med at udrede de faktorer, som er nødvendige for en udvikling i en given produktion, 2. planlægge og udføre enkle produktionsopgaver og serviceydelser, 3. medvirke ved produktionsplanlægning samt deltage i klargøring og gennemførelse af industriel produktion, 4. deltage ved forebyggende vedligeholdelse, 5. deltage ved lokalisering af fejl i forbindelse med reparationsopgaver, 6. samarbejde om effektivisering af en produktion, 7. deltage i et teambaserede projektarbejde og 8. indsamle og registrere produktionsdata. Fælleskompetencerne for indgangen bygge og anlæg 4. De fælles kompetencemål, eleverne skal opfylde for at begynde på skoleundervisningen i et hovedforløb inden for fællesindgangen, er, at eleverne kan 1) udvælge de almindeligste materialer inden for indgangens uddannelser ud fra kendskab til deres anvendelse og placering i byggeriet, 2) foretage faglig informationssøgning og kommunikation ved anvendelse af it, 3) udføre en faglig arbejdsopgave og samtidig forstå sammenhængen i den samlede byggeproces, herunder samarbejde med de forskellige faggrupper i bygge- og anlægsbranchen ud fra en grundlæggende forståelse af samarbejdets værdi og nødvendighed samt kendskab til faggruppernes overordnede arbejdsområder, 4) udføre mindre, faglige arbejdsopgaver ud fra en forståelse af enkle arbejdstegninger, 5) vurdere og kontrollere, om en afleveret faglig arbejdsopgave opfylder fastsatte kvalitetsmæssige krav, 6) planlægge og udføre enkle, faglige arbejdsopgaver inden for indgangens uddannelser med hensigtsmæssig anvendelse af materialer, metoder, værktøjer og maskiner, og 7) tilgodese egen og andres sikkerhed ved planlægning og udførelse af faglige arbejdsopgaver ved iagttagelse af gældende regler på området. Stk. 2. For at begynde på skoleundervisningen i et hovedforløb inden for fællesindgangen skal eleverne tillige opfylde målene for følgende grundfag: 1) Matematik F, 1 uge. Faget fortsætter i hovedforløbet. 2) Arbejdsmiljø, modul 1. 3) Grundkursus i førstehjælp og elementær brandbekæmpelse, 0,5 uge. Faget skal være bestået. Stk. 3. Yderligere krav om kompetencemål, der er særlige for overgangen til skoleundervisning i det enkelte hovedforløb, er fastsat i bilagene til bekendtgørelsen. Overgangskompetencerne til Maskinsnedker/Produktionsassistent 1. læse tegninger og diagrammer ud fra kendskab til praktisk relateret og grundlæggende tegneteknik og projektionstegning, herunder symboler og illustrationsmetoder, 2. udføre skitser og arbejdstegninger med afbildning og udfoldning i relation til udførelse af praktiske opgaver, der er relevante for indgangens uddannelser, herunder udføre en elektronisk arbejdstegning ud fra kendskab til grundlæggende teknik i et CAD-program 3. foretage opmåling og beregning samt udarbejde materiale- og styklister med anvendelse af materialebetegnelser, antal, mængde, længde og areal, 4. bruge måletekniske metoder og måleværktøjer i forbindelse med opmærkning, montage, nivellering og afsætning, herunder bruge relevante måletekniske standarder, værdier og tolerancer, 5. udvælge massivtræ og pladematerialer ud fra et kendskab til almindeligt forekommende træsorter og trætørring, 6. udvælge finér og udføre finérsamlinger samt enkle samlinger til møbel- og bygningskomponenter og gøre rede for principper for overfladebehandling, 7. opstille, betjene og vedligeholde almindeligt forekommende håndværktøjer, elhåndværktøjer og stationære maskiner, der anvendes inden for træ- og møbelindustrien og byggebranchen, og gøre rede for transmissionsberegninger, skærehastigheder, overfladekvalitet og slibematerialer, 8. fremstille enkle CNC-programmer ud fra et grundlæggende kendskab til CNCmaskinens opbygning og anvende ISO-koder ud fra et kendskab til koordinatsystemets opbygning, 9. laminere og anvende dertil hørende laminerings- og spændeværktøjer samt limpåføringsudstyr, 10. beskrive, analysere og udføre mindre formgivnings- eller designopgaver, der lever op til krav om funktionalitet, design og æstetik, 11. anvende viden om byggebranchens og træ- og møbelindustriens grundlæggende globale produktions- og markedsvilkår til at udvikle virksomheden, og 12. udnytte muligheder for videreuddannelse og praktik i udlandet med henblik på fremtidige jobmuligheder