Grundejerforeningen Klædevænget, Hørsholm. Tilstandsvurdering af vejbelægninger

Transkript

1 Grundejerforeningen Klædevænget, Hørsholm Tilstandsvurdering af vejbelægninger Rev. 03. november 2016

2 Titel: Grundejerforeningen Klædevænget, Mosevej, Hørsholm Tilstandsvurdering af vejbelægninger. Rekvirent: Grundejerforeningen Klædevænget Att. Kasserer Kai Vagn Sørensen Mosevej Hørsholm Tlf.: / / mosevej@hannekai.dk Udarbejdet af: Teknologisk Institut Gregersensvej Taastrup Tlf Byggeri og Anlæg Ole Grann Andersson Faglig leder, civ.ing. (B) Tlf.: olan@teknologisk.dk Kvalitetssikring: Sagsansvarlig: Ole Grann Andersson, tlf , olan@teknologisk.dk Godkendt af: Thomas Pilegaard Madsen, tlf , tpm@teknologisk.dk Opgavenr.: Dato: 03. november 2016 Revision: Revideret rapport af Erstatter oprindelig rapport af 25/ , grundet rettelse af trykfejl og uddybet beskrivelse af afsnit 6.5. Endvidere er bilag 3 tilføjet til orientering. Grundejerforeningen Klædevænget Tilstandsvurdering af vejbelægninger, rev Side 2 af 24

3 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning Indledning Baggrund og formål Besigtigelse og tilstandsregistrering med fotos Generelt: Belægningstilstand og konstaterede skader/problemer: Nordlige vænge: Det østlige vænge: Det sydlige vænge: Vejbelægningernes tilstand Vejbelægningen Afvandingssystemet: P-pladser: Tilbudsvurdering og mulig istandsættelse Tilbud fra Pankas a/s af 27/5-2016: Tilbud fra NCC NCC s første tilbud NCC s andet tilbud (tillæg for asfaltløsning i stedet for OB) Den teknisk ideelle løsning Økonomisk overblik over de mulige løsninger Hvad gør vi i mellemtiden hvis ikke vi lægger ny belægning på lige nu? Bilag 1: Asfaltordbog - Generelt om vejbelægningers konstruktion og holdbarhed Bilag 2: Generelle råd om vedligehold af vejbelægninger Bilag 3: Beregning af vejslid fra lastbiler (kilde: Ingeniøren) Grundejerforeningen Klædevænget Tilstandsvurdering af vejbelægninger, rev Side 3 af 24

4 1. Sammenfatning Teknologisk Institut har i oktober 2016 foretaget en visuel gennemgang af grundejerforeningen Klædevængets belægninger på Mosevej i Hørsholm. Ved besigtigelsen er konstateret, at de aldrende asfaltbelægninger i udpræget grad lider af revner, krakeleringer, afskalninger etc. Det sydligste vænge har i nyere tid fået påført en overfladebehandling (OB-belægning) og er derfor tilstandsmæssigt i bedre stand, men også her ses revner og afskalninger. Der er flere steder observeret nedløbsbrønde, som har sat sig i forhold til belægningen, ligesom der flere steder ses krakeleringer og revner hen imod nedløbsbrønde, hvilket indikerer defekter i afløbsrør eller brønde. Det bør derfor indledningsvis afklares med kommunen om vedligeholdspligt og udbedring af disse fejl ikke påhviler kommunen (afvandingsledningerne er jo ikke en del af vejbelægningen). P-pladsernes konstruktion med betonbelægningssten af græsarmeringstypen, som i det afvandingsmæssige dybdepunkt støder op imod vejbelægningen, har med årene forårsaget nedbrud af både asfaltkanter og belægningssten. Asfaltkanterne bør udbedres og overgangen til P-pladserne bør udbedres, så der ikke vil stå regnvand i overgangen, som derved nedbrydes. En ideel løsning kunne være at etablere en ny afvandingsrende i asfalt eller betonafvandingssten med V-profil. Disse løsninger er ikke prissat i rapporten. I rapporten er grundejerforeningens modtagne tilbud fra NCC og Pankas detaljeret gennemgået og sammenlignet med omkostninger ved en eventuel rekonstruktion, hvor der både ses på de direkte udgifter og den gennemsnitlige årlige udgift pr. m2 belægning. Den dyreste løsning er billigst på sigt, mens den prisbilligste OB-løsning er næstbilligst på sigt. Tilbuddene er dog ikke 100% sammenlignelige, da de omfatter forskellige arealer og ydelser. Desuden indgår udgifter til udbedring af P-arealer ikke i prissammenligningen. Det billigste af de modtagne tilbud udgør ca. kr ,- plus moms, hvilket kan holdes op imod en skønnet omkostning for en total rekonstruktion af vejbelægninger på skønsmæssigt kr ,- ekskl. moms. Det endelige valg involverer foruden pris og kvalitet også de æstetiske hensyn og det er derfor op til grundejerforeningens bestyrelse at træffe den endelige afgørelse. Rapporten beskriver mere detaljeret om belægningstilstanden i de efterfølgende afsnit, herunder problematikkerne, vurdering af tilbud og løsningsforslag samt et prismæssigt overblik. Der er også opstillet gode råd for midlertidigt vedligehold, som man selv kan udføre, indtil der er truffet beslutning om belægningsfornyelse. Desuden er der bag i rapporten indsat et bilag 1, som beskriver generelle termer om asfaltvejbelægninger, herunder typer, holdbarhed og nedbrudsmekanismer. Desuden er indsat et bilag 2 om gode råd for vedligehold af asfaltvejbelægninger, som på sigt kan overvejes, når der er påført ny asfaltbelægning. Grundejerforeningen Klædevænget Tilstandsvurdering af vejbelægninger, rev Side 4 af 24

5 2. Indledning Efter aftale med grundejerforeningen Klædevængets kasserer, Kai Vagn Sørensen, har Teknologisk Institut, Byggeri og Anlæg, den 05. oktober 2016, afholdt indledende møde med grundejerforeningens bestyrelse, repræsenteret ved kasserer Kai Vagn Sørensen, formand Torkil Schaefer og bestyrelsesmedlem Lone Heyde. I forlængelse af mødet blev gennemført en fælles visuel gennemgang af vejbelægingerne på grundejerforeningens vejarealer. Vedrørende opgaven henvises i øvrigt til odrebekræftelse af 30/ Grundejerforeningen Klædevænget har vedligeholdsforpligtelsen for vejbelægningerne på Mosevej i Hørsholm. Mosevej er en blind sidevej (vænge) til Usserød Kongevej. Grundejerforeningens vejstrækninger med vedligeholdelsespligt, som er behandlet i denne rapport, er markeret med gul farve på nedenstående oversigtskort: Grundejerforeningen Klædevænget Tilstandsvurdering af vejbelægninger, rev Side 5 af 24

6 3. Baggrund og formål Det er af bestyrelsen oplyst, at Grundejerforeningen Klædevængets veje er af ældre og ukendt opbygning, oprindeligt anlagt i Der er i nyere tid, i forbindelse med nedlægning af internet fiberkabler til boligerne, foretaget opgravning i Mosevejs sydlige del (indkørsel), nærmest Usserød Kongevej. På denne delstrækning er der efter retablering fra gravearbejde afsluttet med en heldækkende overfladebehandling (OB) med mørke diabas klippesten, nedtromlet i bitumenklæber. Der er i øvrigt udlagt OB-belægning på hele det sydlige vænge. Grundejerforeningen består af 43 medlemmer. Det er oplyst, at boligerne historisk oprindeligt er konstrueret som arbejderboliger i tilknytning til den daværende klædefabrik i Hørsholm, deraf grundejerforeningens navn Klædevænget. I den østligste ende af Mosevej ligger en selvstændig bebyggelse med 4 rækkehuse. Indkørslen til disse ejendomme, som er belagt med belægningssten, hører ikke med til grundejerforeningens ansvarsområde. De 4 rækkehuse har sammen med ejendommene mod nord adgang gennem Mosevej, således at antallet af brugere i alt er 51. Grundejerforeningen har selv løbende foretaget oplapning af mindre, opståede slaghuller med indkøbt byggemarkeds-lappe-koldasfalt, afsluttet med udstrøning af små, mørke 4/8 mm diabas skærver. Grundejerforeningen har løbende fulgt belægningernes tilstand og har også tidligere haft rekvireret en asfaltentreprenør til at foretage lappearbejde, når der var opstået slaghuller. Bortset fra dette, samt den føromtalte OB-belægning på det sydlige vænge, synes der ikke foretaget belægningsudskiftninger eller fornyelser i den mellemliggende periode (bestyrelsens repræsentanter havde ingen erindring derom). Grundejerforeningen står nu i den situation, at belægningerne udviser generelt behov for opfølgning og fornyelse og har på denne baggrund bedt Teknologisk Institut om at bedømme belægningstilstanden og opstille forskellige muligheder for reparationer/udskiftninger, idet grundejerforeningen dog prioriterer at minimere og/eller udskyde udgifterne, hvor muligt. Grundejerforeningen Klædevænget Tilstandsvurdering af vejbelægninger, rev Side 6 af 24

7 4. Besigtigelse og tilstandsregistrering med fotos Teknologisk Institut har, v/ faglig leder Ole Grann Andersson, onsdag den 5. oktober 2016 gennemgået grundejerforeningen Klædevængets vejbelægninger sammen med kasserer Kai Vagn Sørensen, formand Torkil Schaefer og bestyrelsesmedlem Lone Heyde. Ved besigtigelsen konstateredes følgende: 4.1. Generelt: Besigtigelsen blev foretaget onsdag den 5. oktober 2016 i perioden ca. 14:30 16:00 i tørvejr og solskin. Som ovenfor nævnt er asfaltbelægningerne af ældre dato. Specielt den østlige og nordlige del, som ikke har fået påført en overfladebehandling, fremtræder generelt som meget slidte, med revner, krakeleringer, ujævnheder og (begrænsede) sætninger. De flisebelagte P-arealer (græsarmeringssten) er tilsvarende af ældre dato, antageligvis ligeledes fra For de fleste delstrækningers vedkommende er belægningskanterne ind mod græsarmeringsstenene nedslidte og smuldrende (både asfalt- og betonflisedelen) Belægningstilstand og konstaterede skader/problemer: I forbindelse med den visuelle gennemgang er følgende observeret (i det lille oversigtsbillede viser den gule pil fotoposition og retning): Nordlige vænge: Foto 1: Nordlige vænge set fra vendepladsen i retning mod øst. Den gamle belægning er ujævn, revnet/krakeleret og har begyndende afskalning. Generelt synes den gamle belægning mere og mere nedbrudt jo længere man kommer om i det nordvestlige hjørne. Grundejerforeningen Klædevænget Tilstandsvurdering af vejbelægninger, rev Side 7 af 24

8 Foto 2: P-arealerne er udført med græsarmeringssten. Både sten og asfalt er helt nedslidt i overgangszonen, hvilket kan forårsage opblødning og yderligere nedbrydning i våde perioder. Foto3: Nord/vestlige vendeplads. Det tynde gamle slidlag afskaller og revner. Grundejerforeningen Klædevænget Tilstandsvurdering af vejbelægninger, rev Side 8 af 24

9 Foto 4: Nordlige vænge. Flere steder er der konstareret tværgående revner/krakeleringer. Disse synes ofte relateret til nedløbsbrønde, men kan også være svindrevner pga ælde. Den på billedet viste sætning omkring nedløbsristen indikerer, at brønden med tiden har sat sig og bør udbedres. Det bør afklares om ikke vedligehold af afløbssystem påhviler kommunen. Foto 5: Det nordlige vænge afgrænses mod syd af en støttemur. Der ses begyndende belægningsnedbrydning langs muren, som også indeholder drænrør, der udmunder lige over asfalten. Desuden ses generel afskalning og revner i den gamle belægning. Grundejerforeningen Klædevænget Tilstandsvurdering af vejbelægninger, rev Side 9 af 24

10 Det østlige vænge: Foto 6: Det østlige vænge afgrænses mod øst af græsfortov og mod vest af lav stenmur efterfulgt af P-areal med græsarmeringssten (som på det nordlige vænge). Belægningen lider generelt af krakeleringer, afskalninger og mindre slaghuller. Den omfattende krakelering i billedets forgrund kunne indikere lokalt bæreevnesvigt, men da der ikke er markante sætninger kunne det tyde på, at den aldrende belægning simpelthen har for lille tilbageværende sammenhængskraft til at kunne optage trafikkens vridbevægelser i vejsvinget. Foto 7: Østlige vænge. Belægningen lider generelt af krakeleringer, afskalninger og mindre slaghuller, som grundejerforeningen selv har lappet (ses på foto ved løse sten i toppen). Grundejerforeningen Klædevænget Tilstandsvurdering af vejbelægninger, rev Side 10 af 24

11 Det sydlige vænge: Foto 8: Ved tilslutningen til det selvstændige betonstensbelagte vænge i det sydøstlige hjørne ses overgangen til en nyere overfladebehandlings-belægning (OB), hvor små, mørke diabas-klippeskærver er tromlet ned i udsprøjtet bindemiddel. Foto 9: Sydlige vænges østligste del, set mod vest. Trods påført OB ses flere steder begyndende revnegennemslag fra den underliggende gamle belægning. Midt i vejen er placeret et brønddæksel, som antageligt ved OB-arbejdet nydeligt er hævet op i niveau med vejen. Grundejerforeningen Klædevænget Tilstandsvurdering af vejbelægninger, rev Side 11 af 24

12 Foto 10: Ud for gavlen med påskriften Nr ses en nedsunket afløbsrist, som indikerer, at nedløbsbrønden har sat sig eller er beskadiget. Det bør afklares om vedligehold af afløbssystemet ikke påhviler kommunen. Foto 11: Sydlige vænge, nordlige P-plads. Der er samme type P-plads på begge sider af vejen, som er bred på dette stykke. Bemærk lettere smuldrende belægningsovergang til P- areal med ligeledes lettere smuldrende beton-græarmeringssten. Bemærk også de jævnligt forekommende mindre revner i OB-belægningen på vejen. Grundejerforeningen Klædevænget Tilstandsvurdering af vejbelægninger, rev Side 12 af 24

13 Foto 12: Efter det brede P-areal indsnævres vejen kraftigt mod forbindelsen til Kongevejen. Foto 13: Mosevejs smalle indkørsel fra Usserød Kongevej (foto set fra Kongevejen mod øst) tillader ikke samtidig kørsel i begge retninger mellem plankeværk og husgavle. Den relativt nye OB-belægning i indkørslen synes rimelig intakt, om end belægningen fremtræder lidt sporkørt, da alle køretøjer, inkl. renovationsbiler, kører i samme smalle adgangskørespor. Grundejerforeningen Klædevænget Tilstandsvurdering af vejbelægninger, rev Side 13 af 24

14 5. Vejbelægningernes tilstand Vejbelægningen I forlængelse af afsnit 4 kan grundejerforeningen Klædevængets vejbelægninger generelt opdeles i to dele: a. Nordlige og østlige vænge: Her fremtræder den originale, gamle asfaltbelægning meget nedslidt med udbredte krakeleringer, revner og afskalninger. Desuden forekommer i begrænset omfang slaghuller, som grundejerforeningen dog selv omhyggeligt har lappet med byggemarkeds-lappeasfalt. Tilstanden synes at blive ringere og ringere jo længere man bevæger sig om imod den nordvestlige vendeplads. b. Sydlige vænge: Her har den gamle asfaltbelægning fået påført en overfladebehandling (OB). Der ses dog flere steder tegn på begyndende revnegennemslag igennem den tynde overfladebehandling. Generelt gælder for begge delområder, at asfaltbelægningens tilslutninger langs stensætninger/støttemure med tiden er begyndt at slå fra og der ses begyndende krakeleringer her. Endvidere vidner overgangen til P-pladsernes græsarmeringssten (betonbelægningssten) om, at der er tale om meget gamle belægninger, da såvel asfalt som belægningssten i overgangsarealet er nedslidte og efterlader en smuldrende fordybning, som givetvis under nedbør opblødes af regnvand og derved svækkes yderligere. Belægningernes alder ses også tydeligt på omfanget af overfladeslitage, afskalninger og krakeleringer, som naturligvis er tydeligst på nord/østlige del uden OB-belægning, men trods alderen må det konstateres, at omfanget af grove nedbrud og større sætninger er begrænset, hvilket må skyldes en kombination af ret let trafikpåvirkning (ingen store renovationsbiler), underliggende bærelag med fornuftig opbygning og bestyrelsens løbende vedligehold ved at lappe huller før de udvikler sig voldsomt. Der er efterfølgende i afsnit 6 angivet forskellige forslag til udbedring og reparation af belægningerne Afvandingssystemet: Der er placeret et antal nedløbsriste og dæksler i og langs kørebanen. Flere af disse udviser sætninger, som kunne indikere problemer eller nedbrud i nedløbsbrønde eller rør. Desuden ses bl.a. på det nordlige vænge flere steder tværgående revner, som synes forbundne med nedløbsriste og dermed også kunne indikere mulige underliggende rørskader/nedbrud. Det anbefales indledningsvis at afklare disse forhold med kommunen, som oftest varetager vedligeholdspligten af kloak- og afløbssystemet (afhængig af lokale forhold og bestemmelser). Under alle omstændigheder bør riste og dæksler niveauhæves ifm. kommende asfaltarbejder, men hvis sætningerne skyldes kollaps/fejl bør disse naturligvis rettes forinden. Antallet af riste og dæksler i belægningen, som skal niveaureguleres ved nyt asfaltarbejde, bør også sammentælles eksakt før belægningsarbejde igangsættes, så der netop betales for det reelt forekommende antal (ikke sammentalt ved denne besigtigelse). Afvandingssystemet er også omtalt i efterfølgende afsnit, men i øvrigt ikke behandlet yderligere i denne rapport. Grundejerforeningen Klædevænget Tilstandsvurdering af vejbelægninger, rev Side 14 af 24

15 P-pladser: Parkeringspladserne har betonbelægningssten af græsarmeringstypen, som er gamle og nedbrudte i overgangen til asfaltbelægningen. Dette skal desuden ses som resultatet af et uheldigt konstruktionsprincip, hvor vejen med tagprofil afvander ud imod asfaltbelægningens kanter, samtidigt med at P-pladsernes græsarmeringssten også afvander ud mod asfaltbelægningskanten. Overgangen imellem asfalt og betonbelægningssten er således ved konstruktionen tiltænkt at udgøre en opsamlingsrende for vejvand, som ledes til de i belægningskanten nedsatte afløbsriste. Da betonstensbelægningen (græsarmeringssten) ikke er tæt, og belægningskanten i øvrigt er ujævn fra sætninger, vil størsteparten af nedbøren givetvis nedsive ved belægningsovergangen, som derved svækker asfaltens kanter, med risiko for sætninger og frostskader om vinteren i overganszonen. I forbindelse med kommende belægningsarbejder bør asfaltkanterne udbedres og ideelt set bør alle nedbrudte og nedsunkne græsarmerings-belægningssten udskiftes med nye sten, placeret i korrekt niveau. Ved besigtigelsen blev fra bestyrelsen nævnt muligheden for at placere kantsten langs asfaltkanten. Disse skal dog i givet fald nedgraves til korrekt niveau og i frostfri dybde og efterfølgende bagstøbes, hvorefter mellemrummet skal opfyldes om ikke med nye belægningssten, så med grus. Det vil dog givetvis være mere økonomisk at fjerne de nedsunkne rækker af belægningssten, afrette grusunderlaget og pålægge nogle rækker af nye belægningssten, hvilket også givetvis vil være at foretrække rent æstetisk. Der vil dog fortsat være risiko for fornyet nedbrydning i overgangen mellem vej og P-plads, hvor regnvandet samles. En mere ideel løsning ville nok være at placere et V-formet betonbelægningsprofil i dybdepunktet, så regnvandet bedre ledes til nedløbsbrøndene, eller alternativt at udvide asfaltarealet ca. 1 m op på P-plads-siden, så der kunne etableres et afvandings-dybdepunkt (rende) i selve den tætte asfaltbelægning. Herved sikres bedst, at regnvandet løber til nedløbsristene, men er måske også en lidt dyrere løsning. P-pladserne er ikke særskilt behandlet yderligere i det efterfølgende. Grundejerforeningen Klædevænget Tilstandsvurdering af vejbelægninger, rev Side 15 af 24

16 6. Tilbudsvurdering og mulig istandsættelse I det følgende er de af grundejerforeningen egenhændigt modtagne tilbud oplistet og kommenteret, hvorefter der supplerende er oplistet yderligere løsningsforslag. Bemærk at de anførte priser alle er eksklusive moms. Det skal endvidere bemærkes, at de anførte skønnede levetider kun er et bedste skøn, idet vurdering af specielt tynde vejbelægningers restlevetid er forbundet med stor usikkerhed, da levetiden bl.a. påvirkes kraftigt af det aktuelle vintervejr og eventuelle lejlighedsvis forekommende tunge køretøjer (én lastbil giver samme vejslid som personbiler!) Tilbud fra Pankas a/s af 27/5-2016: Pankas tilbud oplyser et samlet belægningsareal på blot 976 m2, hvilket langt fra dækker grundejerforeningens samlede vejareal. Det fremgår ikke af tilbuddet hvilke konkrete områder som er dækket af tilbuddet. Umiddelbart skønnes af denne rapports forfatter, at den nord- /østlige del med gammel asfalt udgør ca. 700 m2 og den sydlige del med OB udgør ca. 900 m2. Pankas tilbud omfatter udlægning af 60 kg/m2 AB 6t (sv.t. 2,5 cm), kr ,-. Tilbuddet omfatter endvidere opretning med 10 tons, sv.t. ca. 10 kg/m2 på de 976 m2, kr ,-. Tilbuddet omfatter endvidere regulering af faste riste og brønde (11+5), kr ,- Samt opretning af 230 lbm græsarmeringssten, kr ,- Endelig omfatter tilbuddet fræsning (antageligvis i det væsetlige tilslutningsfræsninger, så ny belægning i siderne tilpasses tilstødende, eksisterende belægningers niveau), kr ,- Pankas tilbud koster således i alt kr ,- (ekskl. moms). Hertil skal påregnes regulering for mer-/mindreforbrug med kr. 846,- pr. tons. Om tilladelige tolerancer for merforbrug angives i Vejdirektoratets AAB (almindelig arbejds beskrivelse) for varmblandet asfalt (se: Doc.aspx?t=%2fV1%2fNavigation%2fTillidsmandssystemer%2fVejregler%2fUdbud%2fbefaestelser%2fasfalt%2fvarmblandet+asfalt%2f&docId=vd-udbud-varmblandet-aab-full. ) Der kan således maksimalt forlanges ekstrabetaling for et merforbrug i slidlaget på ca. 5 tons (udgangspunkt de angivne 976 m2 gange 5 kg/m2), sv.t. kr ,- ekskl. moms. Det tilrådes, uanset hvilken entreprenør grundejerforeningen vælger, at forlange, at kontrakten baseres på Vejdirektoratets AAB for varmblandet asfalt. Dette sikrer samtidigt også en 5-årig garanti/afhjælpningsforpligtelse mod fejl og mangler. Grundejerforeningen Klædevænget Tilstandsvurdering af vejbelægninger, rev Side 16 af 24

17 Pankas forbehold for revnegennemslag og ukrudtsgennemgroning vurderes reelle, ligesom forbehold for indtryksmærker fra punktbelastninger i nyudlagt asfaltbelægning er reelt (asfalten hærder op med tiden, men er specielt de første 1-2 år følsom for punktbelastninger fra stoleben, containere o.l.). Endelig tager Pankas forbehold for manglende fald mod eksisterende brønde, hvilket er reelt nok, da de skal afrette men ikke ændre generelt på faldforholdene (f.eks. ikke lave stejlere vejforløb). Bemærk desuden, at Pankas tilbud omfatter en debitorforsikring. Det skal bemærkes, at Pankas tilbud i det væsentlige kun medfører udlægning af nyt slidlag og ikke omfatter reparationer af den gamle belægning. Der er derfor høj sandsynlighed for at revner fra den gamle belægning i løbet af nogle år vil begynde at slå igennem i den nye asfalt, som måske generelt set skønsmæssigt vil kunne opnå en levetid på 8-12 år, før der skal foretages mere omfattende reparationer/udskiftning. For at kunne benytte Pankas tilbud i praksis til vurdering af de forestående arbejder vil det dog være nødvendigt at få en afklaring på, om tilbudsprisen omfatter hele grundejerforeningens belægningsareal eller kun de angivne små m2, samt i givet fald hvad en pris for hele arealet i givet fald vil udgøre Tilbud fra NCC NCC s første tilbud Dette tilbud tager udgangspunkt i to delområder, hvor det sydlige areal med OB-belægning er anslået til 896 m2 og det øst-/nordlige med gammel asfalt er skønnet til 725 m2, i alt 1621 m2. Det er uklart hvorfor enhedspriserne for de to delområder afviger fra hinanden, men det antages at tilbudsgiver har skønnet, at det sydlige areal er større og mere regulært at udføre end det nord-/østlige område. Tilbuddet omfatter opretning med AB 4t i en mængde af 25 kg/m2, sv.t. i alt 40,5 tons og dermed væsentligt mere end skønnet af Pankas. Bemærk også, at NCC s tilbud kun omfatter regulering af 4 faste riste og 4 brønddæksler, hvor Pankas tilbud omfatter 11 riste og 5 dæksler. NCC s løsning med OB på alle ca m2 efter forudgående opretning løber totalt set op i kr ,- ekskl. moms. Dette tilbud omfatter således kun en udspartling af den gamle belægning og efterfølgende udlægning af et prisbilligere OB-slidlag (udsprøjtet bindemiddel med løse sten udspredt og nedtromlet) i en tykkelse af ca mm. En OB-løsning kan være fornuftig, hvis den er væsentligt billigere end en asfaltløsning, men har dog ikke samme glatte overflade, ligesom holdbarheden ofte kan være lidt kortere. NCC har dog tilbudt en MOB (modificeret OB, hvor der er iblandet polymerer i bindemidlet for at give ekstra elasticitet og holdbarhed). Det udsprøjtede bindemiddel evner desuden bedre at sammenkitte revner i det gamle underlag, så for en lille boligvej er den samlede levetid nok alligevel omtrent den samme som for ABløsningen, ca år afhængig af trafik, vejr m.v. Grundejerforeningen Klædevænget Tilstandsvurdering af vejbelægninger, rev Side 17 af 24

18 NCC s andet tilbud (tillæg for asfaltløsning i stedet for OB) Dette omfatter samme løsning og arealer, men her udlægges 2 cm (50 kg/m2) AB 6t varm asfalt (lidt tyndere end Pankas 60 kg/m2) i stedet for overfladebehandlingen, så der opnås en mere komfortabel og plan belægning. Den samlede tilbudspris for denne løsning udgør kr ,- ekskl. moms, sv.t. en merpris på ca. kr ,-, sv.t. i alt ca. kr ,- ekskl. moms) i fht. den tyndere og mere ru OB-løsning. Ved et eventuelt valg imellem NCC s to løsninger skal grundejerforeningen derfor gøre op med sig selv, om man vil ofre de ekstra kr på at få en æstetisk mere robust løsning med mindre grov overflade (sv.t. at sammenligne det sydlige vænges OB med en ny og tæt asfalt, som f.eks. kendt fra cykelstier og nye boligveje). NCC tager i tilbuddene bl.a. forbehold mod bæreevnen af eksisterende belægning. Dette er normalt, da ingen i dag kender den eksisterende belægnings opbygning og reelle bæreevne. En garanti for bæreevne ville kræve omfattende prøveopgravninger, belastningsforsøg og trafiktællinger, hvilket er økonomisk urealistisk i forhold til selve belægningsopgaven. Til gengæld synes belægningen ikke at fremtræde med omfattende sætninger og derfor ikke antyder væsentligt bæreevnesvigt. Det må dog, som tidligere nævnt under vurdering af Pankas tilbud, antages, at revner i den gamle belægning på et relativt tidligt tidspunkt vil begynde at vokse igennem den nye belægning. Det er fint, at OB-arbejdet tilbydes udført i henhold til Vejdirektoratets AAB for OB. (Se evt. mere her: ). NCC s tilbud synes ikke umiddelbart at medtage tilslutningsfræsninger, kantreparationer eller opretning af græsarmeringssten på P-pladser, så hvis dette arbejde ønskes udført, skal man forhandle en tillægspris for disse ydelser Den teknisk ideelle løsning Da den gamle asfaltbelægning fra 1976 princpielt har overskredet sidste anvendelsesdato vil en teknisk optimal løsning være at affræse den gamle asfaltbelægning og udlægge 6-7 cm nyt asfaltbærelag, efterfulgt af 2-2½ cm nyt asfaltslidlag. Hvis det skønsmæssigt antages, at grundejerforningens samlede asfaltbelagte areal udgør ca m2 (omtrent som opmålt af NCC), vil en ideel løsning omtrentligt omfatte: Affræsning og bortskaffelse af 1600 m2 gammel asfalt i (antaget) ca. 8 cm tykkelse Udlægning af 7 cm (160 kg/m2) nyt GAB asfaltbærelag Udlægning af 2 cm (50 kg/m2) PA eller AB 6t slidlag Dette medfører en skønsmæssig samlet udgift på ca. kr ,- ekskl. moms, hvortil skal lægges udgifter til eventuelle valgte udbedringer af fortove/p-arealer, brønde/afvanding m.v. Rekonstruktionsløsningen omfatter dog naturligt at der etableres nye, intakte kanter ud imod P-pladsen, men hvis der skal pålægges nye belægningssten eller ændringer i afvandingsforløb/overgang, vil der skulle regnes med en tillægspris på dette arbejde. Det er ved den skitserede rekonstruktionsløsning skønsmæssigt antaget, at de eksisterende grusbærelag er af en sådan kvalitet, at de kan bibeholdes. Dette skøn beror primært på de begrænsede sætninger trods en oplyst belægningsalder på 40 år. Grundejerforeningen Klædevænget Tilstandsvurdering af vejbelægninger, rev Side 18 af 24

19 En total rekonstruktion bør kunne forventes at sikre en fornyet levetid på år, men er også her-og-nu ca. dobbelt så dyr som den billigste slidlagsløsning Økonomisk overblik over de mulige løsninger Tilbuddene omfatter ikke helt de samme ydelser men følgende oversigt kan opstilles: Løsning Samlet pris (kr) Enhedspris (kr. pr. m2) Skønnet levetid (år) Løbende udgift (kr/m2/år) Pankas, 60 kg AB ,- ( ,-)* 200,16 (137,72)* ,01 (13,78)* NCC, OB ,- 107, ,72 NCC, 50 kg AB ,- 129, ,96 Rekonstruktion ,- 250, ,00 *) Pris hvis udgifter til regulering af belægningssten fratrækkes. Ved ovenstående beregninger er den løbende udgift baseret på en middelværdi af de skønnede, forventede levetider. Beregningerne skal tages med et vist forbehold, da levetiderne er skønnede, ligesom omkostningerne ved rekonstruktionsløsningen blot er skønnet. Det ses, at de laveste årlige omkostninger opnås med den dyreste rekonstruktionsløsning, mens den billige slidlagsløsning med OB dog også er relativt økonomisk. Det skal i øvrigt bemærkes, at tilbuddene ikke omfatter samme ydelser, ligesom udbedring af P-arealer m.v. ikke er indeholdt. I Pankas tilbud indgår dog opretning af belægningssten med ca. kr ,-. Fratrækkes dette beløb i ovenstående, bliver Pankas enhedspris ca. 138 kr/m2 el. små 14 kr/år, omtrent sv.t. NCC s asfaltløsning. Det endelige valg bør træffes af grundejerforeningens bestyrelse på baggrund af økonomi og tekniske ønsker. Det anbefales desuden at der forud for bestilling af asfaltarbejdet indhentes tre nye tilbud på den eksakte valgte løsning og de eksakte arealer Hvad gør vi i mellemtiden hvis ikke vi lægger ny belægning på lige nu? Indledningsvis skal det bemærkes, at asfaltsidlag, for at sikre den bedste kvalitet og holdbarhed, normalt bør udføres i den vejrmæssigt varme periode fra medio april til medio september, hvilket også fremgår af Vejdirektoratets vejledning for varmblandet asfalt. Der bør således ikke gennemføres belægningsarbejder i vinterhalvåret, med mindre der er tvingende nødvendige årsager. Generelt gælder, at jo længere tid der går, desto dyrere og mere omfattende vil det efterfølgende belægningsarbejde antageligvis blive. Hvis grundejerforeningen alligevel måtte ønske at udskyde belægningsarbejdet lidt endnu (f.eks. hvis man alligevel regner med en total rekonstruktion på sigt, eller har behov for økonomisk overblik og muligheder for indsamling, lån m.v.), kan det give god mening at være lidt afventende. Det er vanskeligt at sætte eksakt tid på hvor længe den nuværende vejbelægning kan holde, hvis belægningsarbejder udskydes måske 1-3 år - igen også afhængig af, om man vælger rekonstruktion eller blot nyt asfaltlag. Restlevetiden af den gamle belægning vil med den begrænsede trafik fra personbiler kraftigt afhænge af de kommende vintre, hvor specielt hård frost efter en våd periode og/eller hyppige frost/tø skift vil være afgørende for belægningens nedbrydningshastighed. Endelig afhænger belægningsfornyelsestidspunktet af hvilken vejtilstand beboerne kan leve med. Det skal dog sikres, at belægningen ikke er farlig at anvende, f.eks. for dårligt gående og kørestolsbrugere, ligesom man kan risikere et kommunalt strakspåbud om istandsættelse, hvis tilstanden er utilfredsstillende og trafikfarlig. Grundejerforeningen Klædevænget Tilstandsvurdering af vejbelægninger, rev Side 19 af 24

20 Hvis grundejerforeningen måtte vælge at udskyde de føromtalte nødvendige belægningsarbejder, skal det derfor anbefales, at man i den mellemliggende periode ved lapning og forsegling sikrer, at der er lukket for vandnedsivning gennem belægningen, og at der hvert forår omhyggeligt foretages en fornyet tilstandsvurdering (af grundejerforeningen selv eller evt. med professionel bistand), hvorefter det vurderes om belægningsarbejder skal gennemføres i den efterfølgende sommerperiode. Det er i givet fald vigtigt, at man løbende sikrer, at belægningen holdes tæt for vand. Mindre revner og krakeleringer kan f.eks. lukkes med klæbeemulsion (vandig bitumenemulsion) eller cut-back klæber (bitumen opløsning med ekstraktionsbenzin eller terpentin), som kan købes i dunke på de lokale asfaltfabrikker. Alternativt kan revner og krakeleringer søges lukket med tagbitumen, som kan købes i spande på byggemarkeder (benyttes til tætning af tagpap-tage). Ingen af disse løsninger vil give en langtidsholdbar løsning, men kan medvirke til at belægningen måske holder en vinter eller to ekstra for hver gang der forsegles. Uanset valg af emulsion/opløsning/tagklæber bør der indledes med omhyggelig afkostning og rengøring, samt afsluttes efter bitumenpåføring med afstrøning med fint sand, så klistereffekten på bildæk begrænses mest muligt. Større huller kan lukkes med lappeasfalt fra byggemarkedet. Er skaderne mere omfattende kan de fleste asfaltentreprenører stille med et professionelt minihold, som formodentligt relativt prisbilligt kan lappe og forsegle revner med mere effektiv revnefugemasse, hvis tidspunktet kan passes ind med at de alligevel er i nabolaget. Grundejerforeningen Klædevænget Tilstandsvurdering af vejbelægninger, rev Side 20 af 24

21 Bilag 1: Asfaltordbog - Generelt om vejbelægningers konstruktion og holdbarhed I det efterfølgende er til grundejerforeningens orientering oplistet en forklaring på visse typiske vejtermer og forhold, som letter forståelsen af de indhentede tilbud og udbedringsforslag. Vejbelægningers konstruktion Vejbelægninger på mindre boligveje konstrueres typisk med en opbygning bestående af (nedefra og opefter) et gruslag (bundsikringslag), som føres ned til frostfri dybde. Oven på dette lægges et lag af stabilt grus (som tillader at der kan køre lastbiler og maskiner ved asfaltudlægningen). Herefter udlægges normalt 5-6 cm grusasfaltbeton (GAB) bærelag (et asfaltbærelag med stenstørrelse op til 22 mm). Normalt afsluttes mindre boligveje med udlægning af et relativt tyndt slidlag, bestående af ca. 2-2½ cm ny asfalt med stenstørrelse op til 6 mm. Hvad er asfalt? og hvorfor nedbrydes den over tid? Asfalt består i det væsentlige af en blanding af sand/grus/sten, som sammenkittes af det sorte bindemiddel bitumen, som er udvundet af råolie. Bitumen var oprindeligt et restprodukt fra olie-raffineringen, men er i dag et højværdigt produkt på linje med benzin, diesel, fyrings- og smøreolier m.v. Asfaltens bindemiddel påvirkes over tid ved iltning og UV-stråling fra sollys, samt generelt fra vind, vejr og slitage. Med tiden forsvinder nogle af de lette oliekomponenter, som er med til at smidiggøre asfalten, så den ender med at blive mere og mere sprød. Dette ses ved begyndende revnedannelser og krakeleringer, efterfulgt af stentab og afskalninger i toppen. Når revnerne bliver så grove, at der kan nedsive regnvand, opstår risiko for opblødning af de underliggende grusbærelag og risiko for slaghuller. Sidstnævnte opstår oftest om vinteren i forbindelse med frost/tø temperaturvariationer. Asfaltens manglende smidighed over tid ses også ved at belægningskanter begynder at smuldre og at tilslutninger op imod belægningssten eller støttemure slår fra. Normalt regner man med, at en asfaltbelægning på en lokal boligvej kan holde i år uden væsentlige/omfattende reparationsbehov. Generelt gælder dog, at hvis man fornyer slidlaget tidligt, f.eks. efter år, inden nedbrydning eller hærdning bliver for omfattende, kan den gamle belægning fungere som underlag for et nyt slidlag i lige så mange år igen. Udskyder man derimod slidlagsfornyelsen indtil der er omfattende krakeleringer, revner og nedbrud i den gamle belægning, vil det ofte være nødvendigt at foretage en total rekonstruktion for at opnå en ny, lige så lang levetid, så det er økonomisk vigtigt at vedligeholde i tide. Man kan naturligvis sagtens udlægge et nyt tyndt asfaltslidlag på en gammel og nedbrudt belægning, men det må i givet fald påregnes, at der allerede efter 2-3 år vil begynde at opstå gennemslagsrevner i den nye belægning, som slet ikke får samme lange levetid som den gamle. (Samme princip kendes f.eks. fra huses vinduesrammer i træ, hvor det er vigtigt at træbeskytte jævnligt. Venter man med at male rammerne indtil der er gået råd i træværket og glasset er ved at fald ud, får man kun meget kortvarig gavn af et nyt lag maling). En af vejbelægningernes værste fjender er vand. Det er derfor vigtigt at holde vejbelægningen tæt og intakt, så de underliggende grusbærelag og råjorden beskyttes imod opblødning, ligesom det ved tætholdelse sikres, at der ikke kan ske frostsprængninger om vinteren. Grundejerforeningen Klædevænget Tilstandsvurdering af vejbelægninger, rev Side 21 af 24

22 Asfaltfornyelser hvilke typer og mængder anvendes? Et nyt asfaltslidlag på en boligvej består oftest af ca. 2-2,5 cm asfaltbeton (AB) eller pulverasfalt (PA) slidlag. I princippet er eneste forskel på PA og AB at der ved PA anvendes et lidt blødere bindemiddel, som giver længere levetid, men til gengæld ikke tåler helt så tung trafikpåvirkning. Herved opnås en ny og fin belægning med en jævn og finkornet overflade, som f.eks. er cykel- og rulleskøjtevenlig. Blandt asfaltentreprenører tales normalt om udlægningsmængder i kg/m2 i stedet for lagtykkelser i mm. Alt produceret asfalt udvejes på asfaltfabrikken ved en brovægt, så forbruget kan styres og dokumenteres nemt og eksakt på denne måde. Det er til gengæld ikke nemt at måle og kontrollere den færdige belægnings eksakte gennemsnitlige lagtykkelse i mm. Derfor anvendes mængdebegrebet almindeligvis som afregningsenhed. Man kan for AB og PA typisk regne med en densitet på ca. 2,4 g/cm3 (sv.t. 24 kg/cm/m2). Et asfaltslidlag på 50 kg/m2 svarer således omtrentligt til 2 cm. Hvis der i den gamle asfalt er tegn på skader i form af grovere revner og krakeleringer, slaghuller etc. skal disse normalt forudgående udbedres inden det nye slidlag udlægges, så fundamentet er solidt. Dette gøres typisk ved såkaldt bassinfræsning, hvor dårlige/nedbrudte delområder typisk affræses i en dybde af 5 cm og erstattes med nyt GAB asfaltbærelag. Hvis omfanget og tætheden af skader i den gamle belægning er meget intenst kan det dog ofte være både teknisk og økonomisk mere fordelagtigt at udskifte hele den gamle asfaltbelægning ved generel affræsning og udlægning af nyt asfaltbærelag i 5-6 cm tykkelse. Man kan alternativt vælge at se stort på skader og nedbrud i den gamle belægning og blot vælge at udlægge en ny slidlagsbelægning ovenpå den eksisterende. Dette medfører dog en overvejende sandsynlighed for at revner og krakeleringer fra den gamle belægning i løbet af relativt få år vil slå igennem i det nye slidlag, som derved ikke vil få en optimal levetid. Risikoen for revnegennemslag afhænger bl.a. af hvor stabilt og fast underlaget ligger og hvor tung/meget trafik der kører på belægningen. For at det nye asfaltslidlag kan blive fint jævnt og plant er det nødvendigt først at foretage en op-/afretning af ujævnheder i underlaget. Dette lag skal således opfattes som en forudgående spartling af ujævnheder, før et nyt slidlag udlægges. Op-/afretning afregnes normalt efter forbrugte tons asfalt og kan være meget svært at fastlægge helt eksakt uden et omfattende forudgående (og kostbart) nivellement og optegning. Den erfarne asfaltentreprenør indregner derfor normalt en vis mængde asfalt, som skønsmæssigt svarer til hvad han forventer at skulle bruge. Nogle entreprenører oplyser i tilbuddet dette som et gennemsnitligt antal kg/m2, hvor andre oplyser et skønnet totalt antal tons. Man kan dog nemt omregne fra f.eks. kg/m2 til samlet antal tons, hvis arealets samlede m2 er kendt. Typisk regnes måske med kg/m2 for sådanne veje, hvis de ikke er specielt bulede. En prisbilligere slidlagsløsning ved belægningsrenovering er at udlægge en overfladebehandling (OB). Her udsprøjtes en mængde bitumen-bindemiddel ovenpå den gamle belægning, hvorefter der udspredes og nedtromles et lag rå sten, typisk klippeskærver i størrelse 2/5 mm, 4/8 mm eller 8/11 mm. En OB-belægning er tyndere og normalt mindre holdbar end et varmblandet asfaltslidlag, som også medvirker til at øge belægningens bæreevne. OB-belægningens høje klæbemængde sikrer dog god beskyttelse mod nedsivende vand og deraf følgende nedbrud. OB-belægninger fremtræder normalt grovere (mindre optimal overflade for cykler og legende børn) end asfaltslidlag. Valg af løsning er derfor langt hen ad vejen et spørgsmål om her-og-nu udgift kontra levetid på sigt. Grundejerforeningen Klædevænget Tilstandsvurdering af vejbelægninger, rev Side 22 af 24

23 Bilag 2: Generelle råd om vedligehold af vejbelægninger Det vigtigste er at huske, at planlægning af vedligehold sparer penge. Som ejer og vedligeholder af en vej er det nemlig vigtigt at bevare den investerede vejkapital. Det gøres bedst ved at sørge for at vedligeholde vejbelægningen, så vejens levetid bevares. Det kan sammenlignes med trævinduer i et hus. Hvis man ikke giver dem træbeskyttelse jævnligt, er træet rådnet op i løbet af få år, men vinduerne kan holde i mange år, hvis de bliver vedligeholdt og malet med jævne mellemrum. Hvis man lader vejen forfalde, bliver regningen meget større end hvis den passes omhyggeligt. En tommelfinger regel siger, at det koster 2 3 gange så meget at rette op på noget forfaldent som at vedligeholde en vej i tide. Hvordan planlægges vedligeholdelse af vejen? Man bør gå vejen efter et par gange om året for at tjekke om f.eks. vinteren har forårsaget skader, som skal udbedres. Det kan være revner, slaghuller eller kanter, der er kørt i stykker. Få en professionel virksomhed til at se på og udbedre skaderne. Baggrunden er, at vejens øverste lag, slidlaget, fungerer som vejens regnfrakke, der beskytter de nedre og dyrebare bærelag. Kommer vand først ned i bærelaget, bliver nedbrydningen alvorlig og dyr at rette op på. Sagt på en anden måde: Veje kan ikke tåle vand derfor skal det holdes ude. Gode råd om asfaltbelægninger Statisk belastning ( langtidstryk ): Asfalt er ikke specielt egnet til at modstå statiske belastninger altså langtidstryk af f.eks. tunge parkerede køretøjer. Sagen er, at asfalt er delvist fleksibelt og derfor optager blivende deformationer ved vedvarende tryk. Dette kan forårsage indtryksmærker i belægningen. Ved henstilling af tunge og/eller skarpe genstande skal trykfordelingen derfor udlignes ved placering af disse på strøer eller plader. Kemikalier: Asfalt består af sten og bitumen, som er udvundet af jordolie. Belægningen kan således opløses/beskadiges af andre olieprodukter og kemikalier. Al spild af olieprodukter og andre kemikalier skal derfor undgås. Er der sket spild, skal dette straks fjernes. Det sker bedst ved opsugning med sand, kattegrus eller savsmuld. Varmepåvirkning: På varme sommerdage kan asfalten blive over 50 grader varm. I den situation er belægningen særlig følsom over for vridskader ved skarpe drejninger og trykmærker fra parkerede køretøjer. Dette er specielt kritisk for nyudlagte belægninger, der stadig er helt sorte og godt kan være lidt klæbrige. Her anbefales det at afstrø belægningen med et tyndt lag strandsand el. tilsv., f.eks. på vendepladser o.l. udsatte steder. Tid og slid: Slitage og påvirkning fra vind og vejr sætter med tiden sit præg på belægningen. Overfladen vil ændre karakter og den vil med tiden f.eks. kunne få revner, stentab og efterfølgende slaghuller. Sådanne skader giver adgang for vand i belægningen og vil over tid også kunne nedbryde belægningens bærelag. Hold derfor øje med belægningen og sørg for hurtig udbedring af opståede skader. Almindelig slitage kan ofte forsinkes med en let og billig forsegling af overfladen. Større reparationer af belægningen bør ske med materialer svarende til de oprindelige (eller bedre). Grundejerforeningen Klædevænget Tilstandsvurdering af vejbelægninger, rev Side 23 af 24

24 Bilag 3: Beregning af vejslid fra lastbiler (kilde: Ingeniøren) Bilag blot indsat til orientering. Som det fremgår af teksten bør omfanget af lastbilskørsel minimeres på grundejerforeningens belægninger, da vejsliddet fra én lastbil typisk svarer til personbiler. Grundejerforeningen Klædevænget Tilstandsvurdering af vejbelægninger, rev Side 24 af 24