Ad pkt. 3: Dispensation og merit KU 3 Pædagogik studerende søger om dispensation for Teori og Metode I. Ansøgningerne blev godkendt.

Transkript

1 Til Studienævn for Pædagogik Institut for Kulturvidenskaber Campusvej Odense M Tlf.: Fax: december 2012 HT/mø Referat fra studienævnsmøde i Studienævn for Pædagogik d. 13. december Til stede: Herdis Toft, Finn Wiedemann, Steen Beck, Lotte Holk Hansen, faglig vejleder Lone Gummesen og Marlene Østergaard (referent). Fraværende: Lars Frode Frederiksen, Lilli Zeuner, Jannik Holbech Rasmussen, Janne Bryde Laugesen (suppleant på KU pædagogik). Susan Hansen, Josua Christensen, Ditte Louise Seibert Nielson (Barselsorlov). Ad pkt. 1: Godkendelse af dagsorden Formanden bad om indføjelse af pkt. 6a: Fagbeskrivelse for Mentorskab i teori og praksis. Dernæst blev dagsordenen godkendt. Ad pkt. 2: Godkendelse af referat Ændringer til referat fra 24.oktober 2012 blev accepteret. Referat af 29. november 2012 blev godkendt. Ad pkt. 3: Dispensation og merit KU 3 Pædagogik studerende søger om dispensation for Teori og Metode I. Ansøgningerne blev godkendt. KU 1 Pædagogik studerende søger om dispensation for at aflevere blank petitum i Vidensteori da det ikke har været muligt for vedkommende at lægge sig fast på emne og problemformulering. Til dette fag var der sat afleveringsfrist for petitum den 11. december, den. Den studerende afleverede først petitum den 13. december 2012, altså to dage efter fristen. Studienævnet behandlede sagen og godkendte under forudsætning af, at den studerende afleverer opgaven i Vidensteori den 11. januar 2013 blankt. Den studerende er dermed berettiget til reeksamen i februar 2013 og informeres herom. Der er tilmeldingsfrist mellem den februar 2013 via student selvbetjeningen. Den studerende opfordres til snarest muligt at aftale ny afleveringsdato med sin vejleder og denne dato meddeles til studiesekretæren.

2 2 En studerende søger om at skrive gymnasiepraktik-rapport på engelsk. Ansøgningen blev godkendt. BA Interkulturel Pædagogik: En studerende søger om lov til at gå til reeksamen i arabisk til særlige formål 1 grundet familiære forhold. Ansøgningen blev godkendt. 4: HØRING: SDU s strategi- og ledelsesgrundlag Efter et oplæg fra formanden drøftedes Udkast til strategi- og ledelsesgrundlag, og en række kommentarer til høringssvar blev fremført. Steen Beck ønskede fokus på såvel institutioner som virksomheder, da samarbejde med fx professionshøjskoler og gymnasieskoler ikke fungerer optimalt på SDU. SB ser gerne, at man på institutniveau forpligtes til samarbejde med uddannelsessektoren og virksomheder både nationalt og internationalt. Lotte Holk Hansen påpegede, at universitetet skal ud, hvor folk bor og skabe de uddannelser, der er brug for ude i regionerne. Finn Wiedemann ser gerne, at udkastets skal omformuleres til kan. Når alt bliver givet på forhånd, udhules studienævnets arbejde og bliver uinteressant for såvel forskere som studerende; vi fratages dømmekraft og mulighed for at diskutere. Udkastet bæres af manglende tillid til og tro på studienævnets arbejde og dømmekraft og et mekanisk, teknokratisk administrationssystem. Formanden opsummerede og tilføjede yderlige kommentarer: Slide 7 har et vækstbegreb, som må præciseres og konkretiseres. Slide 8 bruger begrebet innovation skødesløst, og begrebet virker i det hele taget for fladt i et fremtidsperspektiv. Slide 17 har et meget abstrakt kønsperspektiv. Konkurrenceperspektivet giver mislyde: studienævnet vil gerne bidrage til, at SDU bliver et af Danmarks bedste universiteter, men ikke ved at indgå i et konkurrenceforhold til andre udmærkede universiteter. Endelig foreslog formanden faste sabbatår for undervisere/forskere samt flere faste aftaler indgået internationalt med andre universiteter, således at internationaliseringsønsker og behov gøres enklere at opfylde for både VIP er og studerende. Herefter udformede formanden et høringssvar, se dette sidst i referatet. Ad pkt. 5: HØRING: Vedr. Notat om implementering af universitetets kvalitetspolitik i studienævnenes arbejde Formanden introducerede og kommenterede notatet. Kvalitetspolitikken lægger op til, at studierne skal efterses på årsbasis, og notatets punkter skal tænkes ind i studienævnsarbejdet og dets årshjul. Studienævnet fandt det svært at tage stilling, da alt virkede givet på forhånd. Finn Wiedemann fremhævede evalueringsopgaven som væsentlig til kvalitetssikring af de enkelte fag.

3 3 Herefter udformede formanden et høringssvar, se dette nederst tilføjet efter referatet. Pkt. 6: Rettelsesblad, KU Pædagogik, 8 Projektorienteret forløb Finn Wiedemann fremlagde udkastet til rettelsesbladet. Efter en kort drøftelse foreslog formanden ansvaret for udformning af de sidste detaljer delegeret til ham som fagleder. Pkt. godkendtes derefter. Pkt. 6.a.: Fagbeskrivelse i Mentorskab i teori og praksis. Efter en kort drøftelse og en enkelt korrektion godkendte studienævnet fagbeskrivelsen. Ad pkt. 7: Handleplaner for uddannelsesberetninger Der var blandt nævnets medlemmer generel tilfredshed med 1. generation af uddannelsesberetninger og efterfølgende punkter i handlingsplaner. Man fremhævede forsøg på at udvikle undervisning, fx i ansøgninger om midler fra puljen i De studerende i centrum. Punkter i handlingsplaner er indskrevet i årshjulet, og der skal følges op på punkterne indholdsmæssigt i det nye studienævn. Ad pkt. 8: Endelig godkendelse af årshjul for uddannelser under studienævnet for pædagogik herunder fastsættelse af studienævnsdatoer for hele Studienævnet godkendte, at årshjulet for arbejdet med uddannelserne sammenflettes med de udvidelser, der er foreslået fra fakultær side. Ad pkt. 9: Gymnasiepraktik, valgfag til udbud i F13 Gymnasiepraktik har været udbudt i E-semestre. Men flere uddannelsers studieordninger udbyder valgfaget i F-semestre. Studienævnet godkendte, at Gymnasiepraktik udbydes i F-semestre. Ad pkt. 10: Aftagerpaneler 10.a. Der er sket få ændringer i beskrivelsen af aftagerpanelet, eftersom der ikke etableres fælles fakultære aftagerpanelmøder. Beskrivelsen er skrevet ind i Studie og eksamensvejledningen for Pædagogik. 10.b. Finn Wiedemann berettede om det første, introducerende aftagerpanelmøde for KU Pædagogik og BA Interkulturel Pædagogik, d. 7. november Der er endnu ikke sat navn på alle medlemmerne, men det arbejdes derpå. 10.c. Herdis Toft berettede om Aftagerpanelmøde på MBU, som denne gang bl.a. drøftede, hvordan studiet kunne efterkomme et tidligere ønske fra Aftagerpanelet om udvidelse af projektarbejdsformen på MBU. Desuden blev der foreslået et samarbejde mellem UC Lillebælt professionsbacheloruddannelsen og MBU, fx i form af fællesprojekter. Ad pkt. 11: Evalueringsprocedure Formanden introducerede det fortsatte arbejde med forbedring af evalueringsproceduren. For BA Interkulturel Pædagogik er der nu truffet beslutning om fælles evalueringsform, som styres fra Negot. Det skema, der bruges derfra anerkender studienævnet, men ønskede ikke at bruge det på vores øvrige uddannelser. Lotte Holk Hansen fremhævede, at evalueringer skal lægges ind i undervisningen, og proceduren skal overholdes. Der er intet i vejen med proceduren, men det kniber for nogle undervidere at få den omsat til praksis på en god måde.

4 4 Finn Wiedemann foreslog større fleksibilitet, således at der evalueres og afrapporteres, men også på anden måde end ved blot at udfylde skemaer. Midtvejsevalueringer og dialog undervejs i forløbet er centrale og af langt større værdi for udvikling af god undervisning. Formanden spurgte ind til, hvordan vi kan sikre os en sådan fleksibilitet kombineret med evalueringsproceduren som den er nu. Formativ evaluering skal adskilles fra, men også kombineres med summativ. Og underviserne skal anerkende, at evaluering skal have afsat tid i undervisningsplanen. I de fag, der har flere undervisere, skal det på forhånd aftales, hvem der evaluerer. Endelig skal studienævnet arbejde mod yderligere digitalisering og anonymisering af evalueringerne. Ad pkt. 12: Garanti for 12 timers undervisning, BA interkulturel pædagogik v./lilli Zeuner Fagleder for BA Interkulturel pædagogik, Lilli Zeuner, deltog i punktet. Nikolaj Frydensbjerg Elf har søgt om puljemidler fra De studerende i centrum til en ekskursion på studiet, og formanden foreslog, at en sådan ekskursion blev tænkt ind i forslaget om de 12 timer. Lilli Zeuner tilsluttede sig dette forslag og lovede at indarbejde det i den endelige udformning af 12 timers reglen. Formanden påpegede, at økonomien på BA fortsat skal diskuteres. Hvem underviser hvordan og kan instruktorer inddrages på visse områder? Studienævnet godkendte udkastet til 12 timers reglens implementering, som Lilli Zeuner færdigskriver, hvorefter det videresendes til Fakultetet efter institutleder Anne Jensens godkendelse. Ad pkt. 13: Kontoopgørelse for studienævnet 2012 Tages til efterretning og pengene ønskes overført til næste år. Ad pkt.14: Studielederen orienterer Udsættes til næste møde d. 7. februar 2013 Ad pkt. 15: Evt. Udsættes til næste møde d. 7. februar 2013 Med venlig hilsen Herdis Toft Studienævnsformand / Marlene Østergaard (referent)

5 5 HØRINGSSVAR: Studienævnet for Pædagogik har på sit ordinære møde d drøftet Høring om SDU s strategi og ledelsesgrundlag Følgende kommentarer udtrykker et enigt studienævns reaktioner og synspunkter: Ærgrelse over, at virksomheder ikke sidestilles med institutioner, eftersom vi oplever mange vanskeligheder med at skabe et godt samarbejde mellem SDU, professionshøjskolerne og gymnasieskoler, og at der i øvrigt er for lidt samarbejde med andre institutioner ærgrelse over, at strategi-grundlaget primært peger hen mod samarbejde med det private erhvervsliv, hvilket ikke opfattes som retvisende for Pædagogik-området ønske om større konkretiseringsgrad omkring innovationspunktet i slide 4, og også slide 8. Innovationsbegrebet er et så alment positivt ladet begreb, at det næppe kan bruges til at profilere SDU. Et modebegreb. fremhævelse af, at universitetet skal ud, hvor folk bor og skal skabe de uddannelser, der er brug for i regionerne. problematisering af en ukritisk brug af vækstbegrebet i slide 7, hvor rektor henviser til generering vækst. Hvilken slags vækst henviser sliden til - økonomisk vækst, vækst i antal studerende, etisk vækst? Vækstbegrebet skal præciseres. undren over, at der i slide 17 kun tales om kønsmæssige ligestilling på et meget abstrakt grundlag. Og hvad med ligestilling set i et interkulturelt perspektiv fx? en vis lede ved, at konkurrenceperspektivet er så fremtrædende. Vi vil da gerne bidrage til, at SDU bliver et af Danmarks bedste universiteter, men ikke se de øvrige universiteter som konkurrenter om førstepladsen et ønske om, at forskere og undervisere får mulighed for at udnytte faste sabbatordninger som led i opkvalificering et ønske om, at der fra ledelsens side tages initiativ til at oprette faste aftaler med udenlandske universiteter for ophold for såvel undervisere som især studerende (fx valgfagsstuderende) ønske om en forpligtelse til på institutniveau at lave samarbejde med uddannelsessektor og virksomheder både nationalt og internationalt. Med venlig hilsen Herdis Toft Studieleder for Pædagogik, lektor, Institut for Kulturvidenskaber

6 6 Studienævnet for Pædagogik har på sit ordinære møde d drøftet vedr. Notat om implementering af universitetets kvalitetspolitik i studienævnets arbejde. Følgende kommentarer udtrykker et enigt studienævns synspunkter: Det er vanskeligt at komme med ændringsforslag til udkastet, der opleves som dikterende for studienævnets arbejde i en sådan grad, at det udhuler studienævnets selvstændige kompetence til at beslutte arbejdsgange og fokusområder. Udkastet ses som endnu et forsøg på at tage dømmekraften fra medlemmer af studienævnet, og vi ville ønske, at der ikke tænktes så strikt i årsplaner/årshjul, men snarere i, hvilke aktuelle påtrængende problemer, der er behov for tid til at arbejde med i bestemte perioder i de enkelte studienævn. Men det anerkendes samtidig, at notatet skal tænkes aktivt ind i studienævnsarbejdet for at kvalitetssikre dette. Her har vi dog i forvejen uddannelsesberetningerne, som på årsbasis undersøger arbejdet med de enkelte punkter. Vi mener, det ville være anerkendende at erstatte nogle af skal -betegnelserne med kan - betegnelser. Ellers er der reel risiko for, at studienævnsarbejdet bliver uinteressant, eftersom såvel studerende som undervisere/fagledere reagerer negativt på tætpakkede dagsordener uden tid til fordybelse. At udvide antallet af møder anses ikke som en realistisk mulighed. Medlemmerne ønsker ikke at blive styret af et mekanisk, teknokratisk administrationssystem, men at opleve sig selv som styrende. De ønsker anerkendelse af, at der er behov for både tid og rum til specifikke problematikker, som retter sig mod fx et bestemt studium eller et bestemt semester. Dette er værd at holde sig for øje, dersom der fortsat skal være et rekrutteringsgrundlag for medlemmer af studienævn. Med venlig hilsen Herdis Toft Studieleder for Pædagogik, lektor, Institut for Kulturvidenskaber

7 7 Forslag om opfyldelse af 12-timers reglen på interkulturel pædagogik med dansk som 2. sprog. Med den nuværende studieordning lever uddannelsen ikke op til kravet om, at der i gennemsnit skal leveres 12 timers undervisning om ugen i de fem første semestre. Der skal i alt være 60 timers ugentlig undervisning fordelt over de fem semestre, og der er ved en simpel optælling kun 53. Der mangler altså 7 timer. Mit forslag er, at disse timer fordeles over eksisterende fag inden for interkulturel pædagogik med dansk som andet sprog således: 1. semester: her tildeles teoretisk sprogvidenskab en ekstra time: = 4 2. semester: her tildeles teoretisk sprogvidenskab en ekstra time: = 4 3. semester: Her tildeles dansk som andet sprog i institutionelle sammenhænge to ekstra timer: = 2 4. semester: Her tildeles dansk som andet sprog i institutionelle sammenhænge to ekstra timer: = 2 5. semester: Her tildeles dansk som andet sprog i institutionelle sammenhænge to ekstra timer: = 2 På denne måder bliver der undervist 8 timer mere på interkulturel pædagogik med dansk som andet sprog, og vi når lige op over de 60 samlede ugentlige undervisningstimer, og gennemsnittet bliver lige over 12 timer. Forslaget indebærer en opgradering af dansk som andet sprog i institutionelle sammenhænge, hvilket betyder at dette fag kan bruges til feltarbejde. Ideen er, at de studerende i dansk som andet sprog i institutionelle sammenhænge skal ud og undersøge, hvorledes det interkulturelle møde foregår, hvorledes der arbejdes i pædagogiske sammenhænge, og hvorledes vilkårene for dette møde er. De skal altså i marken. Det kunne være en skole, hvor læreren og forældrene har forskellig etnisk/sproglig baggrund, et hospital, hvor personale og patient skal arbejde sammen på tværs af forskellige baggrunde, en daginstitution, hvor personale og børn/forældre skal kommunikere på tværs af sprog og kultur, et boligområde, et universitet, et gymnasium, etc. Rent undervisningsmæssigt skal de studerende have noget metode, herunder feltarbejde og interviewteknik. De skal arbejde med de teorier, som de allerede har tilegnet sig i sprog, pædagogik, kultur og sociologi. De studerende skal opbygge en port folio, hvori der samles et varieret materiale, som kan aktiveres som bilag/tekstmasse i 6. Semester, hvor faget i forvejen har seks timer. På denne måde opnår de studerende en større grad af praktik- og projekttænkning. Bacheloruddanelsen i interkulturel pædagogik Lilli Zeuner/