Lektie: Læs kataloget og brug det som redskab i opgaveløsningen.

Transkript

1 STILISTISKE VIRKEMIDLER BILLEDSPROG/TROPER Nogle definitioner og eksempler Teori: Tekstens Stemmer kap Når vi ikke bruger ordene bogstaveligt, men anvender dem i overført eller uegentlig betydning, bruger vi billedsprog. I sproglige billeder sættes (mindst to) ord, begreber eller udtryk fra forskellige genstandsområder sammen. I eksemplerne her sættes et natur- og et menneskeplan sammen i en sammenligning: Solen er som et øje på himlen Hun havde travlt som en tornado Man kan bruge forskellige betegnelser om de to genstandsområder/planer: den bogstavelige mening versus den overførte mening realplan versus billedplan udgangsforestilling versus erstatningsforestilling målområde versus kildeområde Billedets realplan/målområde etc. er det område der skal beskrives. Billedplanet/kildeområdet etc. er det område der overføres eller projiceres ind i det første med henblik på at karakterisere og uddybe. I eksemplerne ovenfor er solen og havde travlt realplan/målområde og øje henholdsvis tornado er billedplan/kildeområde. Det billedlige udtryk giver mening, fordi der er en lighed mellem de to genstandsområder/planer: Sol og øje har det til fælles, at de er runde begge to. I det andet eksempel har travlheden og tornadoen det hektiske bevægelsestempo til fælles, og det antydes tillige at der er noget ødelæggende over denne kvindes aktiviteter Der findes mange typer af sproglige billeder. Her er et katalog. Lektie: Læs kataloget og brug det som redskab i opgaveløsningen. SAMMENLIGNING Realplan/målområde og billedplan/kildeområde står klods op ad hinanden, forbundet vha. et sammenligningsled: som, ligesom, lig. Solen er som et øje på himlen Sorgen er tung som bly Skøn som en sønderskudt banegård Funktion: Etablere sammenhæng. Anskueliggøre. Understrege stemning og følelse. Udtrykke virkeligheds- og livsopfattelse. 1

2 METAFOR (ombytning) Med en metafor afbilder man et genstandsområde på et andet og forstår det ene ved hjælp af det andet: Realplan/målområde erstattes med billedplan/kildeområde. Billedplanet/kildeområdet er et vildfremmed, overraskende ord fra et andet betydningsområde. De to betydningsområder skal have en eller anden form for lighed med hinanden i det sanselige. Solens øje Sorgens tunge læs Søvnblå Han er en svamp Funktion: Som under sammenligning BESJÆLING En særlig type metafor hvor døde ting (genstande, planter, dyr, naturfænomener) beskrives med ord der betegner noget menneskeligt. Noget der normalt ikke kan sanse, får lov til det. Især knyttet til verber og adjektiver. Fjorden er blank af lykke En gysen fór gennem skoven Kranerne løfter sig spottende mod himlen Funktion: Stemningsskabende. Kan signalere åndelig sammenhæng hvis naturen besjæles. Kan udtrykke fremmedgørelse hvis tingene besjæles. PERSONIFIKATION En særlig type metafor hvor abstrakte begreber (f.eks. død, angst, fædreland) tillægges menneskelige egenskaber. Døden med sin istaphånd Lykken er en blodvarm pige Funktion: Anskueliggør noget abstrakt. Stemningsskabende. Sanseliggørende. SYNÆSTESI (samsansning) En særlig type metafor hvor noget der opfattes med én sans, beskrives med kvaliteter som hører en anden sans til. Den varme farvetone En buet lyd af syn Duftende ord på papir 2

3 SYMBOL (at kaste sammen) Når folk bruger en metafor, siger de noget andet end det de mener; når de bruger et symbol, mener de hvad de siger - og mener dog på samme tid noget mere. 1. Lukkede symboler eller konventionelle symboler er metaforer man har vedtaget at fortolke ens i en given kultur eller kode. Dannebrog: symbol på Danmark Kors: symbol på kristendommen - eller død Et sværd: mandligt symbol 2. Åbne symboler er metaforer hvor hele teksten udenom opfattes som kildeområde. Her er meningen på målområdet ikke defineret på forhånd. Den symbolske betydning er ikke entydig som ved de lukkede symboler. Ord og metaforer kan blive til symbolske nøgleforestillinger ved at de, i kraft af teksten udenom, selvstændiggør sig, oplades med ekstra betydning som ligger udenfor deres normale betydningsområde. Forfatteren kan antyde at noget skal tillægges symbolkarakter ved f.eks. at bruge gentagelser og ved at fremhæve symbolet i titlen. Karen Blixen: Ringen Lysningen i skoven et personligt, indre rum m. konnotationer i retning af både noget psykisk (Lises kongerige) og noget sensuelt (alkove, seng) Genstandene dolk, skede, lommetørklæde blev taget i anvendelse på en måde så de konnoterede erotisk møde og ligefrem samleje (freudiansk kode) Brorson Den yndigste Rose er funden Blandt stiveste Torne oprunden (etc.) - når man kender hele salmen finder man ud af at rosen er symbol for Jesus og de stiveste Torne symboliserer de forhærdede mennesker (kristen kode m. afsæt i Højsangen). ALLEGORI En allegori er en symbolsk fortælling. Allegorien består af en billedkæde der fortsættes og vedligeholdes. Eks. Jesu lignelse om sædemanden hvor sædemanden er metafor for gud og Jesus. Hver enkelt håndgribelig størrelse i den situation der umiddelbart henvises til, kildeområdet (her: sædemandens udsæd, der falder på jord af forskellig kvalitet, sædekornene der får forskellige vækstbetingelser) svarer til og er sindbillede på en størrelse (her: impulsen fra gud og Jesus der modtages forskelligt hos forskellige mennesker: +/ vækst) i en anden mere uhåndgribelig situation, målområdet. Hensigten er at den anden situation skal opfattes i lighed med den første. Allegorier kan, når koden er brudt, oversættes ret entydigt. 3

4 Et liv Du strøg en tændstik, og dens flamme blændede dig så du ikke kunne finde, hvad du søgte i mørket før den brændte ud mellem fingrene på dig og smerten fik dig til at glemme, hvad det var. Nordbrandt, Istid 1977 Henrik METONYMI (navneforskydning) Hvor metaforen sætter ét ord i stedet for et andet, forskyder metonymien ved at glide fra ét ord til et andet. Realplan og billedplan er her i familie med hinanden, der eksisterer på forhånd en sammenhæng mellem dem f.eks. med hensyn til kategori, tid, rum. Metonymien gør det modsatte af metafortyperne der opnår deres virkning netop ved at forbinde forestillingsområder som i vores normale, vanemæssige virkelighedsbillede er adskilte. Han var ét stort smil (forskydning fra helhed til del) Brede sejl over Nordsø gå (forskydning fra helhed til del)han havde læst meget H. C. Andersen (værk forskydes til forfatter) Fangerne var lagt i jern (ting forskydes til stof) Washington overvejer situationen i Irak (...) Funktion: Henlede opmærksomheden på enkelheden. Antyde. Udløse associationer. Kan signalere mangel på overblik. 4

5 TRÆNING: Find billederne og tolk dem! Gør notater på papirerne FIND SAMMENLIGNINGER I sommer lå søerne I sommer lå søerne som sølvpapir nu kører busserne, med tændte lygter - langsomt forbi parkerne Søren Ulrik Thomsen City slang, FIND SAMMENLIGNINGER og en enkelt SYNÆSTESI Landet Atlantis (uddrag) Skøn som en sønderskudt Banegaard er vor Ungdom, vor Kraft, vore vilde Idéer, skøn som Revolverens isgrønne Stjerne, der fødes i Nuet med smældende Véer paa Ruden i Revolutionens skingrende Glasklangs-Caféer. Tom Kristensen Fribytterdrømme, FIND SAMMENLIGNINGER Barndom (uddrag) Som en slikken kat som en lomme med smuler som skærmydsler en hed aften er tankerne om dengang Min mor sagde - min far gjorde - som et par uknappede bukser gabed den svigtende forstand Jess Ørnsbo Digte,

6 4. FIND METAFORER Natten er en fugl den bygger rede i mit hjerte Ragnhild Agger Dagdigte, FIND METAFORER Mennesker er huse med korsruder Alle er vi huse i byen Ole Sarvig Jeghuset, FIND METAFORER Billederne i disse digte er tørstige dyr som kommer frem fra ordenes mørke skovbryn tøver lidt så løber de frem for at drikke af de to søer, dine øjne Eske Mathisen Epigrammer, FIND BESJÆLINGER Biens sang, busken med det grå øre lytter. Eske Mathiesen, Epigrammer,

7 8. FIND BESJÆLINGER Alle de voksende Skygger Har vævet sig sammen til en, Ensom på Himlen lyser En stjerne saa straalende ren Skyerne have saa tunge Drømme, Blomsternes Øjne i Duggraad svømme, Underligt Aftenvinden Suser i Linden I. P. Jacobsen Digte og udkast, FIND SYMBOLET (Digtets titel som er fjernet, angiver symbolet. Du får 'løsningen' på timen) -Den er gået i stykker græder barnet og lægger kagen på gulvet -så er den god igen siger faderen der sætter den sammen og lægger den tilbage på bordet tøvende spiser barnet videre medens solen kaster sit kobberlys ind gennem vinduet på min hånd der skriver i sin egen skygge om et barn der ikke vil spise en kage der er gået i stykker men som alligevel overtales medens disse linjer bliver til. Pia Tafdrup Når der går hul på en engel,

8 10. FIND METONYMIER Kong Christian (uddrag) Kong Christian stoed ved høien Mast, i Røg og Damp. Hans Værge hamrede saa fast, At Gothens Hjelm og Hierne brast. Da sank hvert fiendtligt Speil og Mast I Røg og Damp. Flye, skreg de, flye hvad flygte kan! Hvo staaer for Danmarks Christatian I Kamp? Johannes Ewald, FIND METONYMIER...Der stod han nu og sang, men henne mellem de mørke Hasselbuske stak der et lille pigehoved frem...det lille pigeansigt så meget forbavset ud, men det vilde snart til at le; Smilet var allerede i Øjnene...Saa løb han. Han vidste ikke hvorfor, han tænkte slet ikke. Regnvejrs- lystigheden kom op i ham igen, og han løb efter det lille Pigeansigt. Det faldt ham ikke ind, at det var en Person, han løb efter, det var kun det lille Pigeansigt. fra I. P. Jacobsen: Mogens, FORTOLK ALLEGORIERNE Et liv Du strøg en tændstik, og dens flamme blændede dig så du ikke kunne finde, hvad du søgte i mørket før den brændte ud mellem fingrene på dig og smerten fik dig til at glemme, hvad det var. Henrik Nordbrandt, Istid

9 Livet er smalt og højt En tændstik blusser op i verdensrummet belyser kort et ansigt før den slukkes. I mørket mødes hænder berører kort hinanden før de stivner. Ord sendes ud. Nogle få når frem til et øre huskes muligvis en tid. Målt på langs er livet kort men lodret målt uendeligt en dirrende fiber i dødens muskel. Kys med det samme før kysset rammer et kranium. Snart er du ingen men nu har du læber og tændstikker. Benny Andersen, Personlige papirer,