P.t. er styrelsens mål, at 50 % af patienterne i substitutionsbehandling
|
|
- Christian Lassen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Metadon & Buprenorphin Begge præparater blev udviklet i midten af 60 erne, men indtil for ca. 10 år siden var metadon så godt som ene-præprarat i substitutionsbehandlingen i Danmark. Rationalet var at erstatte heroinen, så brugeren ikke får stoftrang, rusvirkning eller abstinenssymptomer og dermed kan fungere mere stabilt. De seneste år har Sundhedsstyrelsen i stedet anbefalet Buprenorhin som førstevalgspræparat i substitutionsbehandlingen af bl.a. disse grunde: Lavere toksicitet Færre narkorelaterede dødsfald Ringere risiko for at udvikle afhængighed Mindre behov for kontrol i substitutionsbehandlingen/større grad af frihed til patienterne Mindre videresalg/spredning til illegalt marked P.t. er styrelsens mål, at 50 % af patienterne i substitutionsbehandling vælger Buprenorphin (i 2011 var 20 % af patienterne i denne behandling). Det diskuteres hvorvidt Buprenorphin reelt er et bedre valg. Fx ser nogle brugere anbefalingen mere som et påbud, hvor man mod sin vilje kan risikere at skulle skifte fra den velkendte Metadon. Sundhedsstyrelsen argumenterer, at fordi Buprenorphin kræver mindre kontrol, kan brugerne få medicin med hjem til flere dage og dermed få en større frihed i forbindelse med behandlingen. Følg diskussionen på Sundhedsstyrelsen.dk, Gadejuristen.dk, Misbrugsnet.dk m.v. Red. 36 Stof 22
2 Fra metadon til buprenorphin erfaringer fra praksis Det kan volde problemer for patienter i substitutionsbehandling at skifte præparat. I Viborg har man arbejdet med at lette processen. AF TRINE LUND FREDERIKSEN & LOUISE PINSTRUP NIELSEN I vores arbejde som sygeplejersker på Rusmiddelcenter Viborg har vi ofte oplevet, at det kan være vanskeligt for patienter at skifte fra metadon til buprenorphin. Sideløbende med vores arbejde i ambulatoriet har vi forsøgt at udvikle et redskab til at lette denne problematik for at kunne gøre behandlingen bedre både for brugerne og for os som personale, og vi har valgt at formidle vores erfaringer her i STOF, så andre måske kan drage nytte af dem. Baggrund Tre sygeplejersker har ansvaret for udlevering af substitutionsmedicin ved Rusmiddelcenter Viborg. Centret har i alt 127 patienter, hvoraf 85 er på metadon og 42 på buprenorphin (både monobuprenorphin, Subutex og buprenorphin/naloxon, Suboxone ). Hovedparten af vores patienter i substitutionsbehandling har eller har haft et langvarigt, massivt brug af euforiserende stoffer med hovedvægt på opiater. De ønsker eller magter ikke nogen ændring i form af stoffrihed. Mange har en psykisk lidelse (ikke alle er diagnosticeret), er personlighedsforstyrrede eller har neurologiske og cerebrale skader. Når en patient skifter fra metadon til buprenorphin, har vi tidligere fulgt Sundhedsstyrelsens anbefalede retningslinjer. Alligevel har vi ofte observeret, at patienten kan have svært ved at holde sig til metadonordinationen op til skiftet. Trods stor dosis buprenorphin blev patienten ved med at klage over smerter, som vedkommende mente var abstinenssmerter. Vi fik mistanke om, at smerterne ikke var abstinenser, men derimod muskelsmerter, og vi valgte forsøgsvis at give 1g paracetamol, hvorefter det viste sig, at patienten efter en halv time følte sig klar til at tage hjem. Senere har patienter i samtaler om forløbet fortalt, at det var muskelsmerter, de havde, og at paracetamol hjalp dem. Dette gav anledning til en samtale med vores læge om effekten af smertebehandling ved skift fra metadon til buprenorphin, fordi vores patientgruppe generelt bliver bange og stressede, når de mærker smerter og ubehag. På grund af en ringe kropsforståelse tolker de ofte smerterne som abstinenser, men de smerter, vi dækker med paracetamol, må være kommet i forbindelse med skiftet fra metadon til burprenorphin, da de forsvinder 2-3 døgn efter skiftet. Et vigtigt bidrag til denne opfattelse er patienternes egne oplevelser af virkningen af paracetamol på det ubehag, de tolker som abstinenser (og vi tolker som smerter). Ubehaget blev mindre, da effekten af paracetamol indtraf, men man skal huske, at også burprenorphin har en smertestillende effekt. Denne smerteproblematik gør det svært for patienten at være i processen, hvilket kræver en særlig behandling og opmærksomhed fra personalets side. På baggrund af vores erfaringer har vi gjort os følgende overvejelser: Stof 22 37
3 Patientgruppen De to patienthistorier, der dannede grundlag for mistanken om muskelsmerter fremkaldt af abstinenser, er beskrevet i skema 1 og 2. Derudover har der været 11 skift fra metadon til buprenorphin, hvor vi har fulgt proceduren, som beskrevet i skema 3. Kendetegnene for de patienter, der har skiftet til buprenorphin, er, at de alle er i dårlig fysisk form og har dårlig kropskontakt og forståelse. Men alle øncase Patientcase 1: Kvinde, 40 år TIDSLINJE 4 uger op til behandlingsændring - metadon dosis nedtrappes til 50mg Fredag Sidste dosis metadon Mandag Kl Opstart med 2 mg buprenorphin Øges 2 mg hver halve time Kl Efter indtag af 6 mg buprenorphin Kl Der gives 4 mg buprenorphin Kl Ved 10 mg øges der med 2 mg buprenorphin hvert kvarter Kl Nu indtaget 26 mg buprenorphin Kl Snak med patient om symptomer kontra høj buprenorphin dosis og lav stabil puls Kl Samlet buprenorphin dosis for dagen er 28 mg Tirsdag Slutning af ugen for skift PATIENT Motiveret, føler sig velinformeret om forløb Patienten informeres om konsekvens ved brug af opioider i weekenden Patienten forsikrer, at der intet indtag af opioider har været siden fredag Motorisk urolig, smerter i led og muskler, kvalme, bleg, svedende, høj puls Symptomer uændret Symptomer uændret Føler stadig meget ubehag, uro og smerter Patienten fortæller om opioidindtag i weekenden, da det var for svært med sidste dosis fredag God effekt af paracetamol Føler sig klar til at tage hjem Føler stadig uro. Motiveret for at fortsætte. Har taget paracetamol samt de 4 mg buprenorphin Er glad for skiftet. Føler mere energi, vågen og klar PERSONALE OBSERVATION OG HANDLING Information omkring skift og virkning af buprenorphin Objektivt ses patienten ikke abstinent eller påvirket Der gives massage. En fra personalet er hos patienten hele tiden Nærvær og massage Nærvær og massage Der måles stabil lav puls Der gives 1g paracetamol til smerter i muskler og led Medgives paracetamol til resten af døgnet samt 2 x 2 mg buprenorphin Udleverer til indtagelse 8 mg buprenorphin, og patient medgives 4 x 2 mg buprenorphin samt paracetamol til følgende døgn Stabiliseres på 16 mg buprenorphin dagligt Vi ønsker på sigt at implementere en fast procedure for skift fra metadon til buprenorphin, hvor overgangen for patienten bliver så smertefri som muligt. Vi mener, at dette kan lade sig gøre ved brug af et smertestillende middel som for eksempel paracetamol. Vi oplever, at de patienter, der har skiftet fra metadon til buprenorphin, giver udtryk for en væsentlig forbedret livskvalitet i form af øget energi, skærpede sanser, bedre hukommelse, øget koncentration og øget refleksionsniveau altså et generelt højere kognitivt funktionsniveau og øget fysisk formåen. Vi har erfaret, at de patienter, der har skiftet fra metadon til buprenorphin eller har fået buprenorphin fra start, er gode ambassadører for behandling med buprenorphin. De smitter andre med den gode historie om fordelene ved buprenorphin og påvirker i høj grad andre patienters motivation til at starte i buprenorphinbehandling. 38 Stof 22
4 sker en forandring i deres liv i form af fysiske ændringer fx mere energi i hverdagen, mindre svedtendens eller bedring af svær forstoppelse. Før skiftet har ingen af patienterne ytret ønske om psykisk bedring. På trods af dette giver de udtryk for, at det er de psykiske ændringer, der er den største, positive gevinst efter skiftet. Så snart en patient har ytret ønske om at skabe ændringer i hverdagen, er dette blevet opfanget af fagpersonalet og brugt som anledning til en samtale med patienten om muligheden for at skifte fra metadon til buprenorphin. Fælles for alle patienter er, at det altid er frivilligt, om de vil skifte. Information og materiale har som udgangspunkt omhandlet kombinationsproduktet buprenorphin/ naloxone (Suboxone ), som er førstevalgspræparat i Sundhedsstyrelsens vejledning. 1 Såfremt en patient har ønsket monobuprenorphin (Subutex ) i stedet, er dette dog blevet imødekommet. I det nedenstående vil anvendelsen af buprenorphin således indbefatte både kombinationspræparatet og monobuprenorphin. Der er ikke i alle tilfælde set abstinenser (smerter) hos patienterne inden opstart med buprenorphin, men der er altid blevet fremkaldt abstinenser (smerter) under forløbet. Alle har minimum en uge før skiftet trappet ned til mg metadon med sidste indtag 24 timer før skift. Alle patienter har sagt ja til at deltage i denne praksisbeskrivelse. Fag-etiske overvejelser Vores erfaring er, at patientgruppen har svært ved at udholde abstinenser i weekenden, hvis ikke de får medicinsk støtte. Derfor har vi valgt, at patienten får sidste metadondosis søndag morgen, så vedkommende møder til skiftet mandag morgen med kun få eller ingen abstinenser. Der er to fordele ved denne fremgangsmåde: Patienten føler sig tryg ved at gå weekenden i møde, og vi har tidsrummet indtil fredag til stabilisering af ny medicin. Da vi har med en meget sårbar gruppe at gøre, er vi som personale blevet meget bevidste om at give tryghed før, under og efter skiftet. Dette mener vi er med til dels at fastholde patienternes motivation til at skifte, dels at de kommer godt igennem den første tid efter skiftet, hvor de vil opleve både kognitive og fysiske forandringer, der kan virke meget overvældende for denne patientgruppe. Et af redskaberne til at give tryghed er, at personalet altid er disponibelt, når patienten har behov for det. Som fagperson er det vigtigt at bevare roen, når patienten har det dårligt, så vedkommende ikke går i panik, men støttes til at turde forblive i processen under skiftet. Et andet instrument til at hjælpe ved medicinskiftet er patient til patient -information med erfaringerne før, under og efter skiftet. Derfor indgår et tilbud om samtale med en anden patient i ovenstående procedure. Da skiftet ikke foregår i døgnregi, medgives 2 x 2mg buprenorphin altid til selvadministration de første 2 døgn som en tryghedsfaktor. Til de første to patienter brugte vi ikke et abstinensscore-skema i forbindelse med skiftet, men vi er efterfølgende blevet bekendt med det validerede Clinical Opiate Withdrawal Scale (COWS) abstinensscore-skema 2 og har herefter brugt det til de øvrige skift og nye behandlingsforløb (opstarter). Skemaet har været et brugbart redskab i forhold til at følge abstinensforløbet hos patienten. Det er vores erfaring med denne patientgruppe, at de på grund af en dårlig kropsforståelse ofte tolker ubehag i kroppen som abstinenser. Abstinensskemaet giver os mulighed for en ensartet vurdering, og der lægges særlig vægt på de subjektive abstinenssymptomer, som patienten har oplyst om ved start. Abstinensscore-skemaet giver os yderligere en mulighed for visuelt - sammen med patienten at følge ændringerne i deres abstinensforløb. Skemaet er særlig brugbart, når abstinensskema og patientens opfattelse ikke stemmer overens, da dette giver mulighed for en snak om, hvad ubehaget kan skyldes: Utryghed ved hele situationen Fysisk træthed eller smerter efter abstinenser Ud over trygheden ved at kunne øge buprenorphindosis samt give paracetamol for smerter er vi også blevet mere bevidste om vigtigheden af at give omsorg. Denne omsorg udøves ud fra nogle af elementerne fra mindfullness-konceptet i form af åndedrætsøvelser, fysisk berøring, massage og fysisk/psykisk nærvær. Efter anbefaling fra vores brugere har vi indrettet et hyggeligt opholdsrum med sofa, bord, tv og stearinlys. Rummet afspejler ro og tryghed, og det er blevet rigtig godt modtaget. Stof 22 39
5 case Patientcase 2: Mand, 50 år TIDSLINJE 14 dage til behandlingsændring - metadondosis nedtrappes til max 30 mg i løbet af 14 dage Tirsdag morgen Sidste dosis metadon Onsdag Kl Opstart med 2 mg buprenorphin Øges med 2 mg hver halve time Ved 16 mg buprenorphin Ved 20 mg buprenorphin Torsdag Fredag Kl.9.00 Efter 1 uge PATIENT Patienten føler sig motiveret og velinformeret om forløb Informeret om indtag af supplerende opioider Lettere uro. Forsikrer, at han ikke har indtaget opioider ud over det ordinerede Patienten bliver tiltagende urolig, smerter i kroppen, bange Har mange smerter i led, muskler og mave. Urolig og bange. Benægter yderligere indtag af opioider Ønsker at komme hjem. Er træt, øm i muskler, har svært ved at gå Patienten ringer. Stadig smerter i kroppen, men paracetamol har effekt Har indtaget de 5 x 2 mg buprenorphin Patienten kan stadigvæk ikke afhente medicin pga. smerter Patienten er glad for at være skiftet. Mere energi og overskud. Ikke flere smerter. Haft god hjælp af paracetamol mod muskelsmerter PERSONALE OBSERVATION OG HANDLING Informeret omkring skift og virkning af buprenorphin Da hjemmeplejen udleverer anden medicin til patienten dagligt, informeres hjemmeplejen om skiftet Observerer lettere uro Nærvær, fysisk berøring og åndedræts øvelser Der gives 1g paracetamol. Nærvær samt fysisk berøring Medgives 5 x 2 mg buprenorphin samt paracetamol til resten af døgnet Starter med 26 mg buprenorphin samt paracetamol til resten af døgnet. Mundtlig information om sammenhængen mellem abstinenser og muskelsmerter både til patient og hjemmepleje Starter med 26 mg Suboxone til fredag, lørdag og søndag samt paracetamol til weekenden Døgndosis: 12 mg buprenorphin Procedure på Rusmiddelcenter Viborg ved skift fra metadon til buprenorphin Inden skift fra metadon til buprenorphin Dag 1 Dag 2 Dag 3 Folder om buprenorphin gennemgås Strukturen for dag 1 gennemgås, og der tales om forventninger Patienten taler med lægen i ugen op til skiftet Hvis det ønskes, kan patienten tale med en anden patient, der selv har prøvet skiftet fra metadon til buprenorphin. Kontaktperson deltager altid En sygeplejerske er altid disponibel til en samtale med patienten for at skabe tryghed og fortsat motivation i skiftet Personalet tager en samtale med patienten om oplevelser og erfaringer ved abstinenser. 1g paracetamol ½ time før start Ved opstart af buprenorphin benyttes COWS opioid abstinensskema Efter første observation gives 2 mg buprenorphin, uanset om der scores abstinenser eller ej Patienten sidder derefter en ½ time. Der må ryges og drikkes efter 20 min. Der scores igen en ½ time efter første observation, og der gives herefter 2 mg buprenorphin mere Dette forsætter hver ½ time, til patienten føler sig tryg og klar til at tage hjem Der medgives 2 x 2 mg buprenorphin, der kan tages, hvis der opstår abstinenser i løbet af dagen/natten Der instrueres i indtag af paracetamol hver 6. time de første 2 døgn svarende til vanlig behandling af lettere smerter. Paracetamol medgives, hvis patienten ikke selv har dette i hjemmet. Samtale med lægen Indtagelse af den ordinerede dosis buprenorphin. Der medgives 2 x 2 mg buprenorphin Der følges op på, hvordan det forløbne døgn er gået, og tales om forventningerne til det kommende døgn. Der informeres om, at buprenorphin i løbet af de næste par dage vil falde i niveau, så patientens forventninger afpasses til virkeligheden. Patienten møder til indtagelse af den ordinerede dosis Det vurderes, om der skal gives 2x2 mg buprenorphin med til selvadministration Der følges igen op på det forløbne døgn 40 Stof 22
6 TRINE LUND FREDERIKSEN LOUISE PINSTRUP NIELSEN SYGEPLEJERSKER VED RUSMIDDELCENTER VIBORG Fejlkilder Da vi har med en sårbar patientgruppe at gøre, er vi også bevidste om, at der kan være indtaget andre former for beroligende medicin op til skiftet. Dette være sig i form af benzodiazepiner eller andet, som kan være med til at påvirke, hvordan skiftet opleves. Efterfølgende samtaler med patienterne har vist, at det ofte er benzodiazepiner, de har indtaget inden skiftet for at dæmpe deres nervøsitet. På trods af selvmedicineringen har vores oplevelse været, at de patienter, der har skiftet fra metadon til burprenorphin, har haft smerter under skiftet og i de følgende dage. Patienterne har givet udtryk for, at paracetamol har dæmpet disse smerter. Vi har ingen kontrol i form af urinprøver eller andet inden opstart, da de fleste stoffer vil være i blodet over flere døgn, selvom de ikke er indtaget på dagen. Dette er et bevidst fravalg, da patienterne frivilligt har ønsket at skifte over. Patienterne er grundigt informeret om alene at indtage den lægeordinerede medicin op til skiftet og konsekvensen ved ikke at overholde dette. Vi foretager en klinisk observation af patienten på dag 1, og hvis vedkommende synes påvirket, tager vi en samtale og vurdering af, om et skift kan ske forsvarligt den dag. Vejledning og virkelighed Vejledningen fra Sundhedsstyrelsen har i vores ambulante regi vist sig ikke altid at være realistisk, når det vedrører et medicinskift fra metadon til buprenorphin. Dette har blandt andet vist sig ved et samtidigt, ukontrolleret indtag af opioider, da vores patientgruppe ikke magter at udholde ubehag i form af abstinenser. Dette har givet anledning til refleksion over, hvorledes vi kunne tilpasse vores rammer og ressourcer i skiftet fra metadon til buprenorphin, så processen bliver nemmere, og flere patienter ønsker at skifte over. At udlevere paracetamol i starten af skiftet og de efterfølgende dage har vist sig at være medvirkende til at lette overgangen. Den gode historie går fra mund til mund, og vi oplever en stigende patientinteresse for at høre om buprenorphin, og flere får mod på at skifte medikament. Konklusion Vores generelle erfaring er, at skiftet fra metadon til buprenorphin er svært for de fleste patienter i substitutionsbehandling. Til trods for høje doser buprenorphin klagede de fleste patienter fortsat over abstinenser eller abstinenslignende symptomer. Vi fik mistanke om, at der var tale om muskelsmerter opstået akut i processen med skift af medikament, og at disse smerter kunne behandles med paracetamol. Havde der været tale om kroniske smerter, som havde været dæmpet, mens patienten var i metadonbehandling, vurderer vi, at paracetemol ikke havde kunnet få smerterne til at forsvinde efter 2 3 døgn. For øvrigt har buprenorphin en tilsvarende smertelindrende effekt som metadon. En række patienthistorier viser, at patienterne kommer hurtigere og nemmere gennem skiftet fra metadon til buprenorphin, når de får paracetamol til behandling af de oplevede smerter. Samtidig kan vi se, at patienter, der er skiftet fra metadon til buprenorphin, oplever en stærkt forbedret livskvalitet i form af øget energi, skærpede sanser, bedre hukommelse samt øget koncentrations- og refleksionsniveau altså et generelt højere kognitivt funktionsniveau og øget fysisk formåen. Erfaringerne har medført, at der nu på Viborg Rusmiddelcenter er fastlagt en procedure for skiftet fra metadon til buprenorphin. Fordelene er åbenlyse: Et godt forløb i medicinskiftet øger chancen for et vellykket behandlingsforløb. Forfatterne kan kontaktes på tlf@viborg.dk & lon@viborg.dk LITTERATUR 1. Sundhedsstyrelsen: Vejledning om den lægelige behandling af stofmisbrugere i substitutionsbehandling af 1. juli EFT/Narkotika/vejledning_stofmisbrugere_juli2008.pdf 2. Tompkins, D.A. et al.: Concurrent Validation of the Clinical Opiate Withdrawal Scale (COWS) and Single-Item Indices against the Clinical Institute Narcotic Assessment (CINA) Opioid Withdrawal Instrument. Drug Alcohol Depend. 2009, November 1; 105(1-2): LÆS MERE: Nina Brünés: Projekt Socialsygeplejerske fra indlagt stofmisbruger til indlagt patient. Projekt UDENFOR Se fx Bilag 6, skema med eksempel på retningslinjer for akut smertebehandling af opioidbrugere, udarbejdet af anæstesioverlæge Nan Sonne, Smerteklinikken, Bispebjerg Hospital. Red. Stof 22 41
Fra metadon til buprenorphin erfaringer fra praksis
STOF nr. 22, 2013 Fra metadon til buprenorphin erfaringer fra praksis - Det kan volde problemer for patienter i substitutionsbehandling at skifte præparat. I Viborg har man arbejdet med at lette processen.
Læs mereHvorfor omstille fra metadon til buprenorphin
Hvorfor omstille fra metadon til buprenorphin Individuelle/individ hensyn Bivirkninger af metadon Hurtig omsætning Lægemiddel interaktioner Brugeren føler sig aldrig rask Generelle (individ-system-samfund)
Læs mereSmertebehandling til opioidafhængige
Smertebehandling til opioidafhængige Nina Brünés, faglig konsulent for socialsygeplejerskerne, maj 2018 Smerte er, hvad patienten siger det er - hvorfor er smertebehandlingen så vanskelig og kompliceret,
Læs mereSubstitutionsbehandling af gravide med afhængighedsforbrug af rusmidler eller afhængighedsskabende medicin
Substitutionsbehandling af gravide med afhængighedsforbrug af rusmidler eller afhængighedsskabende medicin Baggrund...2 Præparatvalg...2 Metadon...2 Buprenorphin...3 Dosisregulering af substitutionsbehandling
Læs mereSocialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014
Socialsygeplejerske på Bispebjerg Hospital Den årlige patientstøttedag 2014 Disposition: Socialsygeplejersken historie Formål Arbejdsform Netværk Case 1 Case 2 Case 3 Socialsygeplejerskens historie Region
Læs mereSymptomregistreringsskema (ugeskema)
Symptomregistreringsskema (ugeskema) På følgende skema bedes du notere for hver dag og tid på dagen, hvor generende dine symptomer er: Ingen smerte/ gener/følelser 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Værst tænkelige
Læs mereAarhus Kommune har sammen med København og Odense kommuner deltaget i en undersøgelse af narkotikarelaterede dødsfald i de store danske byer.
Notat Orientering til Socialudvalget - om undersøgelsen Forgiftningsdødsfald og øvrige narkotikarelaterede dødsfald i Danmark 2008-2011 Aarhus Kommune har sammen med København og Odense kommuner deltaget
Læs mereVelkommen. Stil dine spørgsmål. Kontaktpersoner/team. Børnepsykiatrisk afsnit, U3
Børnepsykiatrisk afsnit, U3 Velkommen Velkommen til børnepsykiatrisk afsnit, U3. Vi har lavet dette brev, fordi vi håber, at du og dit barn vil føle jer godt tilpas og i trygge hænder her hos os. Vi ønsker
Læs mereMålepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. stofmisbrugsbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når der sendes et varslingsbrev til et stofmisbrugsbehandlingssted
Læs merePsykiatri. TVANG OG PSYKIATRI Information til indlagte børn og unge - og deres forældre
Psykiatri TVANG OG PSYKIATRI Information til indlagte børn og unge - og deres forældre HVAD ER TVANG? I psykiatrien findes en særlig ret til at behandle og tilbageholde mennesker med tvang altså mod deres
Læs mereSpørgeskema til behandlingsinstitutioner inden for stofmisbrugsområdet
Spørgeskema til behandlingsinstitutioner inden for stofmisbrugsområdet Efter udfyldelsen bedes skemaet (via e-mail eller som brev) returneret til: Statens Institut for Folkesundhed Øster Farimagsgade 5
Læs mereVejledning for Substitutionsbehandling
Vejledning for Substitutionsbehandling Formål Definitioner: Vejledningen har til formål at præcisere indhold og organisering af ambulant substitutionsbehandling af brugere/patienter i behandling på Nordsjællands
Læs mereDet er en lægelig opgave at tage stilling til behovet for medicinsk behandling af opioidafhængighed.
Gadejuristen Værnedamsvej 7A, 1. 1819 Frederiksberg C 17. oktober 2011 j.nr. 7-207-21-3/1/HPE Svar på henvendelse om fænomenerne erstatningsdoser og udligningsordning Sundhedsstyrelsen har modtaget Deres
Læs mereLille doktor hvad nu?
Lille doktor hvad nu? Dilemmaer fra den daglige klinik Præsentation: Pressechef Flemming Platz Redaktion: Lene Caspersen og Thomas Fuglsang 1. Kim er blevet stillet noget i udsigt Kim har snakket med sin
Læs mereSpørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ
Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen
Læs mereHar du behov for smertebehandling?
Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger
Læs mereEvaluering af NADA-akupunktur
Evaluering af NADA-akupunktur Et 14 ugers gruppeforløb 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet december 2013 Manja Jurkofsky 1 Indhold RESUME:... 3 OPSTILLEDE EFFEKTMÅL FOR DELTAGERNE:... 3 DEN INDSAMLEDE
Læs mere100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling
Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash
Læs mereVelkommen til Ungdomspsykiatrisk døgnafsnit
Børne- og Ungdomspsykiatri, Esbjerg Velkommen til Ungdomspsykiatrisk døgnafsnit Patient- og pårørendeinformation Når du indlægges Når du skal indlægges i Ungdomspsykiatrisk døgnafsnit U1 Velkommen til
Læs mereTEGN PÅ AT DER ER TAGET FOR MEGET
Opioider HVAD ER OPIOIDER? Opioider er naturlige eller syntetiske stoffer, der virker på opioidreceptorer. Opioider binder til receptorerne i centralnervesystemet og sænker bl.a. smertesignaleringen til
Læs mereBenzodiazepiner i stofmisbrugsbehandlingen i Danmark
Benzodiazepiner i stofmisbrugsbehandlingen i Danmark Christian Tjagvad PhD, PostDoc SERAF, UIO Konst. overlæge Gladsaxe Rusmiddelcenter Meeting the Dragon 06.06 2019 Benzodiazepiner (BZDer) Ashton, Current
Læs merePillerne væk! En håndsrækning til medicinmisbrugere tilknyttet den danske hjemmesygepleje
Pillerne væk! En håndsrækning til medicinmisbrugere tilknyttet den danske hjemmesygepleje Charlotte Niss & Henriette Søgaard Lauridsen 4MSc Industriel Design, Arkitektur & Design Aalborg Universitet Efterår
Læs mereInformation om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge
Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin
Læs mereMålepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder Forberedelse forud for tilsynsbesøget Forud for besøg: Når besøget varsles, skal embedsinstitutionen kontakte
Læs mereUdskrivelse efter kar-operation
Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra
Læs mereReferat af dialog med Socialforvaltningen vedr. buprenorphinbehandling på det ordinære udsatterådsmøde d. 20. feb. 2015
23-02-2015 Sagsnr. 2014-0051152 Referat af dialog med Socialforvaltningen vedr. buprenorphinbehandling på det ordinære udsatterådsmøde d. 20. feb. 2015 Dokumentnr. 2014-0051152-7 Dato: 20.2.2015 Tid: 10.10-11.00
Læs merePsykiatrisk Center København. Velkommen til Intensivt Affektivt Ambulatorium
Psykiatrisk Center København Velkommen til Intensivt Affektivt Ambulatorium November 2017 Velkommen til Intensivt Affektivt Ambulatorium (IAA) Du er i forbindelse med din indlæggelse blevet henvist til
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereTAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK
KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk
Læs mereLovgivning som forskriften vedrører Senere ændringer til forskriften Forskriftens fulde tekst
Side 1 af 6 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. VEJ nr 15005 af 06/02/1998 (Gældende) LBK Nr. 759 af 14/11/1990 LBK Nr. 272 af 19/04/2001 Vejledning om medicinadministration
Læs mereTil patienter og pårørende. Grå stær. Information om ambulant operation for grå stær. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt.
Til patienter og pårørende Grå stær Information om ambulant operation for grå stær Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Øjenklinikken HUSK at hente øjendråber på apoteket! Navn Cpr. nr. Deres kontaktperson
Læs mereOpgave 2. Opgaver på medicinsk afdeling på sygehus, bedømmelsesskema
Opgave 2. Opgaver på medicinsk afdeling på sygehus, bedømmelsesskema Sygepleje til indlagte patienter med akutte sygdomme Dommer: Hold nr.: Deltagere: og 1. Planlægning og fordeling af opgaverne Planlægning
Læs mereDe sidste levedøgn... Information til pårørende
De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
Læs mereRe-etablering af spisefunktionen hos sondeafhængige børn. Gå glad til mad teamet HC Andersen Børnehospital Odense - Danmark
Re-etablering af spisefunktionen hos sondeafhængige børn Gå glad til mad teamet HC Andersen Børnehospital Odense - Danmark Gå glad til mad Re-etablere den normale spise funktion Udslukke ubehagelige oplevelser
Læs mereInformation til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN
Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Kære pårørende Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste levedøgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
Læs mereMaj Tilbud om Antabus-udlevering
Maj 2018 Tilbud om Antabus-udlevering Tilbud om Antabus-udlevering Du har mulighed for at indtage ordineret Antabus i klinikken på Lyngby Hovedgade 47, 2. sal (obs. 2. sal) der står Thomas Fahmy på døren.
Læs mereNår døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center
Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål
Læs mereRegionale sygehusdokumenter - Lægemiddelgivning, ver. 5
Side 1 af 6 Sygehusvæsen - Regionale sygehusdokumenter - Generelle/tværgående patientforløbstemaer - Medicinering Regionale sygehusdokumenter Udskrevet er dokumentet ikke dokumentstyret. Dokumentbrugere:
Læs mereYdelseskatalog. Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling
Ydelseskatalog Rusmiddelcenter Lolland Alkohol- og stofmisbrugsbehandling Ambulant alkohol- og stofmisbrugsbehandling i Rusmiddelcenter Lolland YDELSESKATALOG FOR RUSMIDDELCENTER LOLLAND Indhold Alkoholbehandling...
Læs mereProgram for Kvart Jernmand lørdag d. 27. juni 2015
Program for Kvart Jernmand lørdag d. 27. juni 2015 Programmet starter mandag d. 12. januar (uge 3.) og slutter med konkurrencen lørdag d. 27. juni (uge 23). Programmet består altså af i alt 24 uger. Man
Læs mereHjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1
Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med
Læs merePsykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION
Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom
Læs mereSmerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter
Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse
Læs mereTil pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen
Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,
Læs mereMIDDELFART. Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin
MIDDELFART Fællesmøde 8/11 9/11 Addiktiv Sygepleje Addiktiv Medicin Misbrugsbehandlingens årtier Opiat Overlevelse Stabilisering Kronicitet Livskvalitet Årti 1970 erne 1980 erne 1990 erne 00 erne 10 erne
Læs merePatientvejledning. Børnepolypper
Patientvejledning Børnepolypper Polypper er en forøgelse af det normale lymfevæv i næsesvælget. Polypper forekommer typisk fra 1-års alderen til omkring skolealderen og kaldes derfor også børnepolypper.
Læs merePilates B Nyhedsbrev Juni 2014
Pilates B Nyhedsbrev Juni 2014 Sommertræning SOMMER! Længe ventet for de fleste den er her nu! Så nyd det hver dag og vær god ved dig selv og din krop. Hvis du skal nyde den skønne danske sommer hjemme
Læs mereMedicin ved hofte- og knæoperation
Gentofte Hospital Ortopædkirurgi Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Patientinformation Medicin ved hofte- og knæoperation Fordeling af tabletter Den normale fordeling og dosis af tabletterne er: Præparat
Læs mereNår det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark
Når det er tilladt at være påvirket En undersøgelse af heroinbehandlingen i Danmark Katrine Schepelern Johansen Post.doc Institut for Antropologi Københavns Universitet Dias 1 Hvad er heroinbehandling?
Læs mereLindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende
Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt
Læs mereLektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?
Lektion 02 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 02 Mig og mine vaner fakta Sund kost er vigtig for vores velbefindende og generelle
Læs mereGodkendt af Byrådet i Favrskov Kommune 26. august 2014.
1 1. Indledning... 3 2. Opgaver som udføres på stofmisbrugsområdet... 3 3. Målgruppe... 3 4. Overordnede mål for indsatsen... 3 5. Visitationsprocedure... 4 6. Behandlingstilbud... 4 7. Behandlingsgaranti...
Læs mereAlkohol, medicin og narkotikaforekomst hos alvorligt tilskadekomne bilister
Alkohol, medicin og narkotikaforekomst hos alvorligt tilskadekomne bilister Inger Marie Bernhoft, Tove Hels og Kira Janstrup Danmarks Tekniske Universitet, Institut for Transport Kirsten Wiese Simonsen
Læs mereGuide: Sådan tackler du stress
Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress
Læs mereERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI
ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk
Læs mereSIG til! ved kvalme og opkastning
SIG til! ved kvalme og opkastning Forord Denne pjece er udarbejdet af SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger med problematikker indenfor kvalme og opkastning. Pjecens indhold
Læs merePatientfeedback i Onkologisk sengeafsnit A270, Vejle Sygehus. Januar - december 2014, standardrapport. Samlet status.
Samlet status Månedsopdeling 1 Angiv dit køn Angiv din alder Angiv din civilstand Hvilken type kræft har du eller har du haft? (angiv gerne flere svar) Blev du indlagt akut eller planlagt? Oplevede du
Læs mereRÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen
RÅDETS ANBEFALINGER 11 forslag til konkrete forbedringer af stofmisbrugsindsatsen FOREBYGGELSE Der skal etableres åbne tilbud til udsatte unge med tilknyttede socialog misbrugsfaglige medarbejdere (herunder
Læs mereSimulationsøvelse. til fælles beslutningstagning. Forberede simulationstræningen. Gennemføre simulationstræningen
Simulationsøvelse til fælles beslutningstagning Simulationsøvelse i fælles beslutningstagning anvendes til at træne sundhedsprofessionelle i at anvende i metoden. Øvelsen tager som regel udgangspunkt i
Læs merePatientinformation. Grå Stær. Information om ambulant operation for grå stær
Patientinformation Grå Stær Information om ambulant operation for grå stær Kvalitet Døgnet Rundt Øjenafdelingen Mødetider Dato for øjenundersøgelse/operation i øjenambulatoriet Sydvang 1, Sønderborg dag
Læs merePatientinformation. Trabekulektomi. Information om ambulant operation for grøn stær/glaukom
Patientinformation Trabekulektomi Information om ambulant operation for grøn stær/glaukom Kvalitet Døgnet Rundt Øjenafdelingen Mødetider Dato for operation dag den 20 kl i øjenambulatoriet Sydvang 1,
Læs mereSpørgsmål og svar om inddragelse af pårørende
Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.
Læs mereECT (Electro-Convulsiv-Terapi)
Specialistgangen ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende Århus Universitetshospital Hospital, Risskov 2010 Hvad er ECT-behandling? ECT-behandlingen er en meget sikker og effektiv
Læs mereOpioider og opioidafhængighed hvad er det?
Opioider og opioidafhængighed hvad er det? 12 STOF NR. 32 FORÅR 2019 Morten Hesse er psykolog og ph.d. i psykologi og lektor ved Center for Rusmiddelforskning, Aarhus Universitet Det er blevet betegnet
Læs mereServicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014
Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Rusmiddelcenter Viborg - Alkoholbehandlingen Tilbuddets navn og
Læs mereAktivgruppe 4 i Center for Misbrugsbehandling og Pleje
Aktivgruppe 4 i Center for Misbrugsbehandling og Pleje Velkommen til Aktivgruppe 4 og til et 12 ugers behandlingsprogram. Dette hæfte vil være din manual, og på de følgende sider vil du blive introduceret
Læs mereFyns Amts Observa/ons- og Behandlingshjem Behandlingsafdeling for 0-2 årige
Fyns Amts Observa/ons- og Behandlingshjem Behandlingsafdeling for 0-2 årige Fyns Amts Behandlingscenter/Rusmiddelcenter Odense Projektansvarlig Børn i familier med stofmisbrug Projektleder Styrket indsats
Læs merePsykiatri og Handicap
Psykiatri og Handicap Tilsynsrapport Bregnerødvej 55-57 28.april 2009 1 A. Faktiske oplysninger, vurdering, anbefalinger m.v. Tilbuddet. Bregnerødvej 55-57 Leder: Ditte Andersen Pladser: 6 Målgruppe: Voksne
Læs merePatientvejledning. Børnepolypper
Patientvejledning Børnepolypper Polypper er en forøgelse af det normale lymfevæv i næsesvælget. Polypper forekommer typisk fra 1-års alderen til omkring skolealderen og kaldes derfor også børnepolypper.
Læs mereAlmen medicin 2010. Misbrug og behandling. Århus Kommune Center for Misbrugsbehandling Socialforvaltningen
Almen medicin 2010 Misbrug og behandling dagsorden De forskellige stoffer/symptomer Brug misbrug afhængighed Psykiatri/Misbrug Hvem er det der søger behandling Cases Lidt paragraffer Organisation/Struktureret
Læs mereKlinikken. Brugertilfredshedsundersøgelse i Rusmiddelcenter Silkeborgs klinik. December Udarbejdet af Konsulent Henrik Munk, RCS.
Klinikken Brugertilfredshedsundersøgelse i Rusmiddelcenter Silkeborgs klinik. December 2012 Udarbejdet af Konsulent Henrik Munk, RCS. Brugertilfredshedsundersøgelse i Rusmiddelcenter Silkeborgs klinik
Læs mereAnvendelse: At pårørende opnår en grundlæggende viden om delir, som kan gøre det nemmere at være til stede sammen med den delirøse patient.
Hospice Delirium Information til pårørende om delir Oprettet d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Sidst revideret d. 28.02.2011 af: VKA, BBJ, SMM Godkendt d. 06.02.2012 af: LAL,KV, HLE Skal revideres d. 06.02.2014
Læs mereTryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune
Den Sidste Tid Denne udgave er er revideret af: Ingrid Hermansen, anæstesi- og smertesygeplejerske Hanne Berger, sygeplejerske Ældrecentret Æblehaven Guldborgvej 6 2660 Brøndby Strand Kilder: Ulla Søderstrøm,
Læs mereRegionshospitalet Randers Kvalitetsafdelingen Kvalitetskonsulent: Stefanie Andersen April 2015. Skyggeforløb af patienter med ondt i maven
Skyggeforløb af patienter med ondt i maven 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Hvad er skyggemetoden?... 3 Fremgangsmåde... 3 Resultater... 4 Den faktiske ventetid... 4 Oplevelsen
Læs merePilottest af epilepsi proxy spørgeskema
Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk
Læs mereOpiatafhængiges oplevelser af substitutionsbehandling. Birgitte Thylstrup, CRF, AU
Opiatafhængiges oplevelser af substitutionsbehandling Birgitte Thylstrup, CRF, AU Oplæg Baggrund for undersøgelsen Om undersøgelsen Substitutionsbehandling 2009/2014 Afrunding Kathrine Bro Ludvigsen, KABS
Læs mereMedicinoverforbrugshovedpine
Medicinoverforbrugshovedpine hvordan slipper du af med den? WWW.HOVEDPINEFORENINGEN.DK Udarbejdet for Migræne & Hovedpineforeningen af Maren Eriksen, Hovedpinesygeplejerske MHD 1 Hvad er medicinoverforbrugshovedpine?
Læs mereForskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik. Funktionelle Lidelser: Værktøjskassen
Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser og Psykosomatik Funktionelle Lidelser: Værktøjskassen Udredning og diagnosticering: Patienten udredes og diagnosen afklares, brug evt. diagnostiske redskaber.
Læs mereBehandling af forfangenhed Skrevet af dyrlæge Nanna Luthersson, Hestedoktoren
Behandling af forfangenhed Skrevet af dyrlæge Nanna Luthersson, Hestedoktoren Behandling af forfangenhed er et meget omdiskuteret område. Hesteejere oplever ofte forskellige meldinger, afhængig af hvem
Læs mereProjektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.
Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive
Læs mereUge 5+6: TRIN 3 Session Socialt fokus, - indtil den unge kan stå på egne ben
Samtalens indhold Oversigt: Uge 1+2: TRIN 1 Session 1-6. Medicinsk fokus, 0-12 dage efter ophør Uge 3+4: TRIN 2 Session 7-12. Psykologisk fokus, -21 dage efter ophør Uge 5+6: TRIN 3 Session 13-18. Socialt
Læs mereSystemisk Lupus Erythematosus. Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus
Systemisk Lupus Erythematosus Præsentation af SLE/Lupus-diagnosenetværk At leve med SLE/Lupus Du har fået stillet diagnosen SLE/Lupus, eller der er mistanke om, at du har sygdommen. Diagnosenetværket Vi
Læs merefor mennesker med Resultater efterår 2014 Vejen ind i Slagelse Kommune Vibeke Møller Lund vicecenterleder
Erfaringer fra Indsats for mennesker med Medicinsk Uforklarede Symptomer Resultater efterår 2014 Vibeke Møller Lund vicecenterleder Helle Hardis mindfulness-instruktør kognitiv terapeut Rune S. Rasmussen
Læs mereINSPIRATIONSDAG I VIBORG. Det medicinpædagogiske arbejde på Sukkertoppen I Vejle
INSPIRATIONSDAG I VIBORG Det medicinpædagogiske arbejde på Sukkertoppen I Vejle BAGGRUND Systemisk tænkning Serviceloven Faren ved polyfarmaci Faren ved langvarig brug af benzodiazepiner Interviewundersøgelse
Læs mereDe sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V
De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?
Læs merePatientinformation. Information. om ambulant operation på grund af nethindeløsning
Patientinformation Information om ambulant operation på grund af nethindeløsning Kvalitet Døgnet Rundt Øjenafdelingen Mødetider Dato for operation dag den 20 kl i øjenambulatoriet Sydvang 1, Sønderborg
Læs mereALKOHOL TEMAMØDE. Mandag d. 26. september 2011
ALKOHOL TEMAMØDE Mandag d. 26. september 2011 CMU Bjørn Hogreffe, Centerleder Svenstrupgård Forsorgshjem Misbrugsafsnittet Behandling Brobyggerselskabet & Bo- og gadeteam ALKOHOL TEMAMØDE en lille præcisering
Læs mereDelir-scoring. Tidlig opsporing af delir og korrekt delir-scoring. Patientgruppe / Patientforløb / Anden målgruppe
Delir-scoring Udarbejdet af Aniette Weibrecht Revideret af Publiceret af Aniette Weibrecht Version 1 Oprettet 20-02-2018 22:59 Redigeret 28-03-2019 14:02 Godkendt 28-03-2019 14:02 Formål Tidlig opsporing
Læs mereHospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende
Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,
Læs mereSundhedsstyrelsens igangværende aktiviteter på stofmisbrugsområdet. Årsmøde stofmisbrugsdatabasen 2013
Sundhedsstyrelsens igangværende aktiviteter på stofmisbrugsområdet Årsmøde stofmisbrugsdatabasen 2013 Anya Manghezi Sektionsleder Enhed for Tilsyn og Patientsikkerhed Odense d. 30. januar 2013 Den lægelige
Læs mereStress. Mod, vilje og troen på at det nytter hvis du tør handle! CoachOne - et skridt i den rigtige retning...
Stress Mod, vilje og troen på at det nytter hvis du tør handle! Formål. At man får en viden omkring stress og stresshåndtering At man får nogle redskaber til håndtering af stress At man bliver opmærksom
Læs merePatientinformation. Grå Stær. Information om ambulant operation for grå stær
Patientinformation Grå Stær Information om ambulant operation for grå stær Kvalitet Døgnet Rundt Øjenafdelingen Mødetider Operation på 1. øje i Øjenambulatoriet Sydvang 1, Sønderborg dag den 20 kl Medbring
Læs mereDeltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg
Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg PANSAID PAracetamol og NSAID i kombinationsbehandling Forsøgsansvarlige: Kasper H. Thybo, læge, ph.d.-studerende, Anæstesiologisk afdeling,
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE
1 NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE Quick guide Anvend ikke rutinemæssigt screeningsredskaber til identifikation af mulig borderline
Læs mereSocialsygeplejerskens. hverdag 15-11-2010 1
Socialsygeplejerskens hverdag 15-11-2010 1 Praktiske oplysninger 4 projektstillinger i 22 måneder Bispebjerg og Hvidovre Hospital PC Glostrup og Hillerød Ansat i KABS 15-11-2010 2 Projekt Socialsygepleje
Læs mereHJEMMESYGEPLEJE. Længst Muligt I Eget Liv
HJEMMESYGEPLEJE Længst Muligt I Eget Liv Længst Mulig I Eget Liv Ligesom i den øvrige del af Fredericia Kommunes plejeog sundhedstilbud, har Hjemmesygeplejen fokus på at styrke dig i at leve et aktivt
Læs mereOperation for svulst i rygmarven
Vigtig information til dig og din pårørende før indlæggelse og operation på Neurokirurgisk Afdeling Din sygdom. Undersøgelse og behandling Du har fået foretaget en MR skanning af rygsøjlen, der viser hvor
Læs mereDIALOGSPØRGSMÅL OG SCENARIER IFM. BORGERNES HURTIGE ADGANG TIL EGNE DATA
VORES SUNDHEDSVÆSEN DINE DATA VERSION 26. AUGUST 2015 DIALOGSPØRGSMÅL OG SCENARIER IFM. BORGERNES HURTIGE ADGANG TIL EGNE DATA Materiale til intern videndeling, dialog og drøftelse blandt sundhedsprofessionelle
Læs mereTEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1
TEGLPORTEN - RUSMIDDELCENTER 10.2015 1 Teglporten - Rusmiddelcenter Åben for alle Teglporten - Rusmiddelcenter er et gratis tilbud til borgere over 18 år, som søger behandling for at ændre på brugen af
Læs mereSmid tøjet! Når patientsikkerhed bliver synlig og gennemsigtig
Smid tøjet! Når patientsikkerhed bliver synlig og gennemsigtig Anne Vestmark Fischer kvalitetskoordinator Frederiksberg Kommune Bjarke Lund Larsen kommunikationskonsulent Dansk Selskab for Patientsikkerhed
Læs mere