Undervisere. Psykiatri og udviklingshæmning et kursus for pædagoger
|
|
- Birthe Frank
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Psykiatri og udviklingshæmning et kursus for pædagoger Undervisere Overlæge, speciallæge i psykiatri Kurt Sørensen Cand.psych, autoriseret psykolog Anne Mette Sørensen
2 ICD-10 WHO s klassifikation af psykiatriske lidelser Det diagnosesystem, der anvendes i Europa og DK Opdelt i typer af psykiatriske lidelser Beskrivelse af de nødvendige symptomer for at opfylde en diagnose Beskrivelse af hvilke tilstande, der skal udelukkes for at opfylde en diagnose
3 ICD-10 kategorierne F0 Organiske lidelser (demens, delir, hjerneskader) F1 Misbrugsrelaterede lidelser (alkohol, hash mv.) F2 Skizofreni og akutte og forbigående psykoser, paranoide psykoser, skizoaffektive sindlidelser) F3 Affektive lidelser (mani, depression, bipolar lidelse) F4 Angst og belastningsreaktioner (angst, fobier, panikangst, OCD, PTSD, krisetilstande, somatoforme tilstande) F5 Fysiologiske forstyrrelser (spiseforstyrrelser, seksuelle funktionsforstyrrelser, søvnforstyrrelser) F6 Personlighedsforstyrrelser og seksuelle afvigelser F7 Mental retardering F8 Psykiske udviklingsforstyrrelser (indlæringsvanskeligheder, autisme, asperger, NLD) F9 Adfærdsforstyrrelser opstået i barndom og ungdom (ADHD, adfærdsforstyrrelser, tilknytningsforstyrrelser, tics, tourettes)
4 Mental retardering (udviklingshæmning) og ICD-10 ICD-10 s hierarkiske opbygning: F0-F6: Hierarkisk opdelt Organisk psykoser neuroser - personlighed F7-F9: Ikke-hierarkisk opdelt Udviklingsforstyrrelser, opstået i barndom Børnediagnoserne Incl. Mental retardering
5 Mental retardering F7x.0 Ingen eller ringe påvirkning af adfærden F7x.1 Væsentlig påvirkning af adfærden, som kræver pasning eller behandling F7x.8 Anden påvirkning af adfærden F7x.9 Påvirkning af adfærden, uspecificeret
6 Kursus Psykiatri og Udviklingshæmning Kursus Psykiatri og Udviklingshæmning Generelt om udviklingshæmning
7 F70-79 Mental retardering Definition: En tilstand af mangelfuld udvikling af evner og funktionsniveau, som viser sig i løbet af barndommen og som bidrager til det samlede funktionsniveau, dvs. kognitive, sproglige, motoriske og sociale evner og færdigheder Mental retardering kan ses sammen med andre fysiske eller psykiske tilstande Retarderingen i sig selv kan påvirke adfærden WHO ICD-10
8 Grader af udviklingshæmning Ca 2% af befolkningen er udviklingshæmmede: Heraf er: 85% let grad, debilitet, IQ % moderat/middelsvær grad, imbecilitet, IQ % svær grad, imbecilitet, IQ % sværeste grad, idioti, IQ<20
9 IQ Prævalens i DK med IQ som diagnostisk kriterie: Lettere mentalt retarderede: ca 2%, ca personer Inferioritas: 14%, ca personer
10 F70 Kendetegn: Sproglig udvikling forsinket, men talesprog erhverves Udviklingen af færdigheder foregår langsommere end normalt Medfører sædvanligvis indlæringsvanskeligheder i skolen Magter selvstændigt daglige aktiviteter og huslige, praktiske opgaver. Mange voksne kan arbejde, klare sig socialt og bidrage til samfundet Hvis debiliteten er ledsaget af følelsesmæssig og social umodenhed, vil virkningen af handicappet være tydeligere, eks i parforhold og børneopdragelse. Vanskeligheder med at leve op til samfundets kulturelle traditioner og forventninger Debiles følelsesmæssige, adfærdsmæssige og sociale problemer ligner mere de problemer, der findes i den almindelige befolkning
11 F41.8 Diagnosen: Inferioritas intellektualis IQ Sinker, sent udviklede
12 F41.8 Inferioritas intellektualis Kendetegn: Intelligensmæssigt placeret mellem normalt begavede og mentalt retarderede Ofte ledsaget af emotionel umodenhed og dårlig social tilpasning Har ofte haft indlæringsvanskeligheder i skolen og har fået specialundervisning (hjælpeskole, specialklasse) Klarer sig ofte beskedent i samfundet (ufaglært arbejde, arbejdsløse på overførselsindkomst) Ved komplicerede adfærdsmæssige forstyrrelser ofte strafferetligt sidestillede med lettere udviklingshæmmede Funktionel retardering
13 Kognitiv fleksibilitet Kendetegn ved kognitiv fleksibilitet: Vedr. evnen til at skifte fokus og skifte strategi Evnen til at omstille sig, hvis det er nødvendigt ( skifte spor ) Evnen til at skifte fra en tanke eller ide til en anden Evnen til at skifte fra en handling til en anden Evnen til at skifte fra en emotionel tilstand til en anden Evnen til at bryde negative reaktionsmønstre eller konflikter
14 Sproglige vanskeligheder Sprogfunktionen: Impressive sprog Sprogforståelse Evne til at forstå talt og skrevet sprog Ekspressive sprog Sprogproduktionen, ordforrådet Evnen til at formulere sig Pragmatisk aspekt Sproganvendelse Kommunikativ kompetence
15 Nedsat social kognition Kendetegn ved nedsat social kognition: Evnen til at forstå og aflæse sociale situationer Evnen til at justere sig i forhold til andre
16 Umoden affektregulering Kendetegn ved umoden affektregulering: Vanskeligheder med at rumme følelser og frustrationer Nedsat evne til emotionel regulering Nedsat evne til selvregulering Risiko for fysisk regulering Nedsat evne til mentalisering
17 Umoden indlevelsesevne Kendetegn ved umoden indlevelsesevne: Vanskeligheder med at tage andres perspektiv Selvcentrering optaget af eget perspektiv Empatiforstyrrelser
18 Opmærksomhed Opmærksomhed og koncentration: Fokuseret opmærksomhed Vedvarende opmærksomhed Selektiv opmærksomhed Delt opmærksomhed
19 Årsager til udviklingshæmning
20 Årsager til udviklingshæmning Følgetilstande efter infektioner og forgiftninger under og efter fødsel Eks røde hunde, syfilis, toxoplasmose, herpes, parvo virus, hjernebyld, encefalitis, hjernebetændelse, meningitis, zika-virus, svangerskabsforgiftning, føtalt alkoholsyndrom mv. Ptalater, tungmetaller mv. Følgetilstande efter skade eller anden fysisk årsag Traumer før under eller lige efter fødslen Eks løsning af moderkage, navlesnor om halsen, iltmangel under fødslen, skindød ved fødslen, hjernelæsioner, hjerneblødning mv.
21 Årsager til udviklingshæmning Kromosomabnormaliteter Down syndrom, Cri du chat syndromet, Fragilt X, Klinefelter Stofskifte-, vækst- eller ernæringsforstyrrelser Tay-Sachs s sygdom, Spiegelmeier-Vogts s sygdom, Følling ss sygdom, Hurler syndrom, Hunter syndrom, Prader-Willi syndrom, Marfan syndrom Ledsaget af udtalt hjernesygdom opstået efter fødslen Tuberøs sklerose, neurofibromatosis Recklinghausen Ledsaget af ukendt sygdom opstået før fødslen Anencefali, mikroencefali, Cornelia de Lange Syndrom,
22 Årsager til udviklingshæmning Følger efter præmaturitet For tidlig fødsel, for lav fødselsvægt Især fødselsvægt på under 1500 g er risikofaktor Antallet af præmature børn er steget I dag muligt at holde liv i ekstremt for tidligt fødte børn Med psykosocial deprivation Alvorlig omsorgssvigt, emotionel omsorgssvigt Andre og uspecificerede tilfælde Genfejl Ernæring God only knows
23 Intelligenstestning
24 Hvad er intelligens? Intelligens er det, man måler ved intelligensprøver
25 Intelligenstests WAIS-III (Wechler Adult Intelligence Scale) WISC-IV (Wechler Intelligence Scale for Children WPPSI-IV (Pre- and Primary School Intelligence Scale)
26 Autister og tvangslidelse
27
28 RIAS Hvad passer ikke?
29 RIAS - hvad passer ikke?
30 RIAS hvad mangler der?
31 RIAS - hvad mangler der?
32 Almen psykopatologi I Intelligens Oligofreni Demens Erhvervet hjerneskade
33 Almen psykopatologi II Opfattelse Perception Apperception Opmærksomhed Vigilitet Tenacitet Tolkning Illusioner Hallucinationer Ægte Hallucinationer Pseudohallucinationer
34 Almen psykopatologi III Bevidsthedstilstand Bevidsthedssvækkelse Somnolens Sopor Coma Bevidsthedsplumring Delirium Amentia Bevidsthedsspaltning Tågetilstande Alternerende personlighed Depersonalisation
35 Almen psykopatologi IV Jeg et Jegbevidsthed Personlighedsbevidsthed Genstandsbevidsthed
36 Almen psykopatologi V Orientering Autopsykisk Allopsykisk
37 Almen psykopatologi VI Hukommelse Indprentning Reproduktion Amnesi Retrograd Anterograd Hypermnesi Pseudomnesi
38 Almen psykopatologi VIII Tankegang Tankeflugt Hæmning Spærring Inkoherens Perseveration Tankespring Paranoia Tvangstanker Obsessioner Kompulsioner Overlødige ideer
39 Almen psykopatologi IX Følelser Affekter Affektlabilitet Torpiditet Affekteksplosioner Affektinkontinens Tvangsgråd Tvangslatter Grundstemning Forstemninger Eufori Dysfori Emotive personer Følelseskulde Sensitive personer Selvhenførende
40 Almen psykopatologi X Vilje Hyperbuli Hypobuli Abuli Holdningsløshed Asteniske
41 Almen psykopatologi XI Psykomotorik Hyperaktivitet Rastløshed Hypoaktivitet Katatoni Stereotypier Urotilstande
42 Spørgsmål i den psykiatriske undersøgelse Familiær disposition: Sindslidelser i slægten, andre udviklingshæmmede, epilepsi, selvmord, misbrugere? Er forældrene beslægtet? Social anamnese: Forældrenes stilling, nr. blandt søskende, barndomshjemmet, skolegang, evt. institutionsophold, beskæftigelse og livsløb, økonomiske forhold, famileforhold og netværk? Barndom: Psykomotorisk udvikling, forhold til søskende og kammerater,stammen og andre talelidelser, vådliggeri, mareridt? Legemligt helbred: Hovedtraumer, meningitis, hjernebetændelse, stofskiftesygdomme, krampeanfald, menstruation, legemlige sygdomme?
43 Spørgsmål i den psykiatriske undersøgelse Psykisk habitualtilstand: Intelligens, sprog, selvhjulpenhed, daglige færdigheder, grundstemning (glad/trist), karaktertræk, vaner, interesser, seksualitet? Opfattelse af sig selv som udviklingshæmmet? Psykiske traumer: Flytning, sygdom, dødsfald, brudt parforhold o. lign.? Personaleændringer? Tidligere psykiske lidelser: Symptomer, behandling, tidspunkt, varighed? Aktuelle lidelse: Symptomer, behandling, tidspunkt, varighed?
44 Disorganiseringssymptomer Forstyrrelse i evnen til at tænke og snakke Mere fremtrædende symptom hos udviklingshæmmede end hos andre
45 Skizofreni og paranoide psykoser
46 Skizoaffektive psykoser Episodiske psykotiske blandingstilstande. Affektive tilstande, hvor maniske, depressive eller skizofrene symptomer er tilstede samtidig. Heterogen gruppe spændende fra vrangforstilling til svære skizofrene symptomer.
47 Symptomer Førsterangssymptomer Tankepåvirkningsoplevelser. Hørehallucinationer 3.personsstemmer. Styringsoplevelser Legemlige påvirkningsoplevelser. Vrangagtige sanseopl. Negative symptomer Træg- og sløvhed. Affekt-affladning Initiativløshed Passivitet/social isolation. Tom eller formålsløs adfærd.kontaktforringelse. sprogfattigdom
48 Negative symptomer Mangler/deficits. affladiget affekt, initiativløshed, træghed,sløvhed, passivitet, tom eller formålsløs adfærd, isolation og indsynken i sig selv. Overvægt af negative symptomer giver dårligere prognose for antipsykotisk behandling og forløb.
49 Skizofreni Skizofreni (tidligere kaldet ungdomssløvsind) er en endogen delvis arvelig psykose. Sygdommen begynder ofte snigende og tager et kronisk forløb, men med mulighed for delvis helbredelse. Hovedsymptomerne er tankeforstyrrelser (speget tankegang, tankespærring og perseveration,) ændring af handlingslivet (autisme og ambivalens) og følelseslivet (følelesesafstumpning, manglende realitetssans og affektreaktioner). I sygdomsbilledet kan optræde bisymptomer: høre- og følehallucinationer, vrangforestillinger, personforveksling, impulsioner, sære spisevaner, nedsat smertefølelse, katatoni og katalepsi.
50 Katatone symptomer Bevægeforstyrrelser Fatslåste i bestemte stillinger (katalepsi) Ændret kropsholdning. Gentagne simple bevægelser (stereotypier/mannerismer).
51 Paranoid psykose Vrangforestillingen må ikke have bizar karakter (differentialdiagnostisk i forhold til skizofreni). Kan opleve høre- og synshallucinationer, men minus den klare og vedholdende skizofrene kvalitet v. Kommenterende og diskuterende stemmer. Sansemæssige og olfaktoriske hallucinationer har ofte sammenhæng med vrangforestillingernes indhold.
52 Psykoser Dramatisk, verden styrter sammen, sanseindtryk forvirrer, forvrænget virkelighedsforståelse Kortvarig, reaktiv Livslange, gennemgribende Organiske, alkohol, medikament- eller demensrelateret Funktionelle: Reaktive, affektive, skizofreni m.fl.
53 Skizofreni - forekomst Forekomst (livstidsprævalens) 0,5-1 % generelt i befolkningen 3 % af mennesker med udviklingshæmning En endnu større del af gruppen af udviklingshæmmede med store adfærdsafvigelser Vanskelig at diagnosticere hos personer med IQ < 45 men kan dog anvendes som hypotese om uspecifik psykose ved IQ < 45.
54 Skizofreni-spektret Betegnelse for en gruppe lidelser (spekter) Gennemgribende: Fundamentale og karakteristiske ændringer af tænkning og perception Forskellige årsager Forskellige symptomer Visse fællestræk men ingen er ens! Ingen har alle symptomerne, nogen oplever flere på en gang, andre oplever bare nogen få igennem et langt liv
55 Sygdomsudvikling for skizofreni Udvikler sig sædvanligvis gradvis 2-5 år fra første symptomer på skizofreni til psykosesymptomer Debuterer sædvanligvis i ungdomsårene eller tidlig voksenalder Prodomalfase; negative symptomer psykotisk fase, positive symptomer Hos mennesker med udviklingshæmning
56 Forskellige sygdomsforløb
57 Prodomalfase (før aktive psykotiske symptomer bryder ud) De mest normale prodomalsymptomer: Bange for at blive gal Interesseløshed Håbløshed Skiftende humør Reduceret opmærksomhed og hukommelse Kun optaget af en eller to ting Reduceret initiativ Tanker der kører i ring Ubeslutsomhed Kedsomhed Tab af følelsesmæssig kontrol Reduceret interesse for personlig hygiejne og påklædning Føler sig overvældet af ydre krav Tilbagetrækning fra venner og familie Følelse af ikke at blive forstået Ubehagelige drømme
58 Symptomer på skizofreni og beslægtede psykotiske lidelser Positive symptomer Hallucinationer og vrangforestillinger Ekstra-oplevelser, der kommer oveni de normale oplevelser og normale adfærd Det som ofte omtales som psykotiske symptomer, selvom det ikke er de eneste symptomer Negative symptomer Social tilbagetrækning - tab af virkelyst og -evne, følelsesmæssig affladning og sprogfattigdom Fravær af det som er normalt Disorganiseringssymptomer Tankeforstyrrelser, stemningsforandringer, adfærdsforstyrrelser, vrangagtige sanseoplevelser
59 Vrangforestillinger Vedvarende og urigtige forestillinger som ikke deles af andre (kulturafhængig) Eksempler: Overbevist om andre kan læse ens tanker Overbevist om at nogen tager en Overbevist om at man har overnaturlige kræfter Overbevist om at personen er konge, præsident, almægtig Hos udviklingshæmmede; relativt i forhold til udviklingsniveau og kognitivt niveau: Overbevist om at kunne læse aviser (men kan ikke læse) Overbevist om at være del af personalegruppen OBS: Det er vigtigt at skelne mellem vrangforestillinger og fantasileg!
60 Hallucinationer Hørelse Syn Smag Lugt Berøring Hallucinationer opleves sædvanligvis som reelle og skræmmende Stemmer kan sige hvad personen skal gøre Stemmer kan kommentere det som personen gør Flere stemmer kan diskutere sammen Stemmerne kan være onde eller venlige
61 Disorganiseringssymptomer Tankeforstyrrelser Snakker på en måde som er svær for omgivelser at forstå, langsom og springende tale Oplever selv at det går for hurtigt Oplever at tanken stopper op, blokeres eller bliver væk Adfærdsforstyrrelser Samlet kategori, eksempelvis: Bevæger sig langsommere, mere stereotypt end før Gentagende rytmiske bevægelser / ritualer Stemningsforandringer Vældig opstemt, vredesudbrud, udadreagerer mod sig selv eller andre, tilsyneladende løsrevet fra sammenhængen Eksplosiv og kortvarig, eller langvarig Vrangagtige sanseoplevelser Ser/hører ikke ekstra, men det er som om der sanses ekstra stærkt. kan fjerne koncentrationen fra andre ting Normalt kendte genstande kan opleves skræmmende eller forvirrende
62 Negative symptomer Social tilbagetrækning Mange føler sig overstimulerede i kontakt med andre mennesker Tab af virkelyst og evne Radikalt tab af energi og virkelyst Mister færdigheder Det som før var sjovt, er nu uoverkommeligt Følelsesmæssig affladning Følelser blegner, svækket kontrol Pludselig latter eller gråd, der ikke passer til situationen Sprogfattigdom
63 Negative symptomer Påvirkes sædvanligvis ikke af medikamenter Vil sædvanligvis gradvist forbedres i løbet af en vis tid under gunstige psykosociale forhold Markant forbedring i løbet af 3-6 måneder, for nogen længere tid Som man var før psykoseperioden: Normalt 1-2 år. Nogle får det mere kronisk.
64 Prognose Forskellige forløb, forskellige årsager, forskellige mennesker Nogle responderer godt på behandling, nogle har lille udbytte af behandling 1 ud af 4 kommer sig næsten fuldstændigt og har det godt i årevis Størstedelen af gruppen får tilbagefald, men fungerer godt ind imellem perioderne Uden medikamentel behandling får 80 % tilbagefald / psykose hvert år Med medikamentel behandling får 25 % tilbagefald / psykose hvert år Ved tidlig intervention giver psykoedukative metoder lige så god effekt som den medicinske behandling. Med begge dele bliver det ofte endnu bedre
65 Prognose Lettere at behandle reaktive psykoser Mere krævende at behandle gennemgribende psykotiske lidelser som skizofreni o.lign. Bedre prognose: Når der er få negative symptomer (tavs, indadvendt, socialt tilbagetrukket) Jo tidligere behandlingen kommer i gang Ved sen sygdomsdebut Når man er villig til at at bruge antipsykotisk psykofarmaka (hvis det har effekt) Når moderne psykoedukative metoder og psykosociale strategier tages i brug, med udgangspunkt i nyere skizofreniforskning.
66 Medikamentel behandling Antipsykotika o Dæmper positive symptomer (de mest dramatiske symptomer) o Påvirker ikke negative symptomer (mindre dramatiske, men måske mere invaliderende symptomer Mulig undtagelse for 2. generationspræparater som risperidon og klozapin.
67 Antipsykotika Først og fremmest for psykotiske lidelser I små doser også anvendelig for ikke-psykotisk angst og uro (sløvende bi-effekt) Anvendelig for tourette syndrom Enormt overforbrug blandt mennesker med udviklingshæmming, bruges ofte uden at der foreligger adækvat diagnose Nuværende eller tidligere psykose er ikke tilstrækkelig grundlag for disse medikamenter. Det afgørende er om det virker på psykosen, ikke om personen har en psykotisk lidelse. Når det virker bedst giver medikamenterne personen et nyt liv. På gruppeniveau er den personlige vindinge ved å bruge antipsykotika større end bivirkningerne.
68 1. Generation Pimozid Orap 2-12 Flupentixol Fluanxol 2-12 Haloperidol Haldol 2-12 Zuclopentixol Cisordinol Perfenazin Trilafon 8-64 Klorpromazin Largactil Klorprotixen Truxal Melperon Buronil Tioridazin Melleril Levomepromazin Nozinan Beroligende; dæmpning af forstyrrende adfærd / dæmpning af adfærd generelt Reducerer modtagelsen af dopamin reducerer positive symptomer Behandlende og forebyggende
69 Effekt Dæmper følelser, tanker, sanseindtryk; nedsat følsomhed for ydre stress og indre impulser Beroligende effekt kan indtræffe næsten umiddelbart Antipsykotisk effekt efter dage eller uger Nogle får dramatisk god effekt, andre ingen effekt. Ved effekt / schizofreni; fortsætte behandling 2 år etter 1. psykotiske episode, 4-5 år ved gentagne psykotiske episoder
70 Bivirkninger Meget individuelt Fra ubetydelige bivirkninger til dødsfald Det hjælper godt med langsom optrapning De fleste bivirkninger indtræder afhængigt af dosering Der findes medikamenter mod bivirkningene
71 Lav-dosis neuroleptika 1. generation / klassiske Flupentixol (Fluanxol) Haloperidol (Haldol) Perfenazin (Trilafon) Pimozid (Orap) 2. generation / atypiske Risperidon (Risperdal) Sertindol (Serdolect) Specifik antipsykotisk virkning (vrangforestillinger / hallucinationer) Mindre beroligende og søvndyssende (end højdosis) Betydelige bivirkninger o 1. Generation: Ekstrapyramidale bivirkninger Parkinsonisme; Skælven, stivhed Ataksi; indre uro, kan ikke sidde stille Tardive dyskinesier; ufrivillig muskelbevægelser
72 Mellem-dosis præparater Periciazin (Neulactil) Proklorperazin (Stemetil) Zuklopentixol (Cisordinol) Virkningsmekanisme som ligger nærmere højdosis- end lavdosispræparater
73 Høj-dosis neuroleptika 1. Generation / klassiske Klorpromazin (Largactil) Klorprotixen (Truxal) Levomepromazin (Nozinan, Veractil) Metylperon (Burinol) Tioridazin (Melleril) 2. Generation / atypiske Klozapin (Leponex) Mindre specifik antipsykotisk dæmpning (end lavdosis) Mere uspecifik dæmpning / beroligende (end lavdosis) Færre ekstrapyramidale effekter Oftere (end lavdosis) allergiske reaktioner, blodtryksfald, hjerterytmeforstyrrelser og seksuelle forstyrrelser Vægtøgning Påvirker oftere (end lavdosis) andre medikamenter
74 2. generations neuroleptika Risperidon Risperdal 2-12 Sertindol Serdolect Klozapin Leponex mg/d Det kraftigste antipsykotiske præparatet som findes. Risiko for benmarvsskade og betændelse i hjertets muskelvæv. På trods heraf et et 3. valgs præparat, som kræver særlig opsyn. Potentiel reduktion i hvide blodlegemer; må chekkes hyppigt. Olanzapin Zyprexa 5-15 (20)
75 Dosering Akut-fase kræver høj dosering Høj alder kræver lav dosering (30-50 % af sædvanlig dosis) 5-10 % mangler enzymer som nedbryder de fleste antipsykotika overdosering på lav dosis 2 % har meget hurtig nedbrydning behøver ekstra høj dosering Kombinationer med andre lægemidler svækker/øger effekt
76 Værd at huske Meget alvorlig og dramatisk lidelse for klienten Noget af det vanskeligste at diagnostisere hos psykisk udviklingshæmmede God grund til behandlingsoptimisme Miljøterapeutisk (psykosespecifik) indsats vigtigst Medikamentel behandling skal altid vurderes / afprøves som supplement! Ofte meget krævende at finde optimal medicinering Høj bevidsthed om både effekt og bivirkninger
77 Affektive lidelser Bipolar affektiv stemningssygdom
78 Affektive lidelser og udviklingshæmning Affektive lidelser og udviklingshæmning: En fundamental forandring i stemningslejet, enten i form af Forsænket stemning løftet stemning.
79 Affektive lidelser Bipolar affektiv stemningssygdom (tidligere benævnt maniodepressivitet) Maniske episoder Mani uden psykotiske symptomer Mani med psykotiske symptomer Hypomani Depressive episoder Depression uden psykotiske symptomer Depression med psykotiske symptomer Depressiv forstemning Blandingstilstande Rapid-cycling bipolar lidelse Cyklotymi
80 Hyppighed Hyppighed Bipolar affektiv lidelse: livstidsprævalens 1-2 % Moderat til svær depression: prævalens 3-4% (hyppigere hos kvinder end mænd) Svær depression: 11% mænd, 20% kvinder oplever svær depression før 70-års alderen. Moderat til svær depression: prævalens 10-25% blandt udviklingshæmmede
81 Bipolar kurve
82 Forløbsformer Depressiv enkeltepisoder Tilbagevende depressiv lidelse Dystomi
83 Forløbsformer Bipolar affektiv lidelse Blandingstilstand Uspecificeret bipolar lidelse Cyklotomi
84 Depression Depression Symptomer: Nedtrykthed Nedsat lyst eller interesse Nedsat energi, øget trætbarhed Nedsat selvtillid eller selvfølelse Selvbebrejdelser eller skyldfølelse Tanker om død eller selvmord Tanke- eller koncentrationsbesvær Agitation eller hæmning Søvnforstyrrelser Appetit- og vægtændring
85 Depression Depression Almindelige symptomer hos udviklingshæmmede: Let til tårer Døgnsvingninger Søvnforstyrrelser Gør nat til dag Manglende energi Tab af interesser Lav selvværd Tendens til negativ tolkning Social isolation Selvskadende adfærd Appetitændring (vægttab, trøstspisning ) Motorisk uro (råben, agitation) Aggresivitet
86 Mani Mani Symptomer (mindst 3 af følgende): Løftet eller irritabel stemningsleje Hyperaktivitet, rastløshed, uro Talepres Tankeflugt Hæmningsløs adfærd Nedsat søvnbehov Øget selvfølelse, grandiositet Distraktibilitet eller usamlethed Hensynsløs, uansvarlig adfærd Øget sexdrift
87 Sorg vs. depression Sorg: Klart udløsende årsag Varighed oftest mindre end et år Chokfase, reaktionsfase, resignationsfase, nyorienteringsfase Glæder sig ofte over andre oplevelser Depression (endogen): Ingen klart udløsende årsag Forløb lidet påvirkeligt af ydre (glædelige) begivenheder Ofte pludseligt indsættende eller ophørende
88 Behandling Behandling (depression): Antidepressiva Anxiolytika ECT Lysbehandling Støttende psykoterapi Kognitiv terapi Behandling (mani): Neuroleptika Forebyggende: Lithium Epilepsimidler
89 Antidepressiva Akarin Amitriptylin Anafranil Arintapin Aurorix Cipralex Cipramil Citalopram Combar Edronax Efexor Effoxor Entact Escitalopram Esertia Fevarin Fluoxetin Flutin Fontex Imipramin Klomipramin Ludiomil Mianserin Mirtazapin Mirtin Moclostad Noritren Paroxetin Prothiaden Remeron Saroten Seroplex Seroxat Sertralin Sinquan Symbalta Tolmin Tolvon Valdoxan Venlafaxin Zoloft
90 Neuroleptika Abilify Alzen Amisulprid Cisordinol Clopixol Clozapin Clozapine Dipiperon Dogmatil Fluanxol Geodon Invega Leponex Neulactil Nozinan Orap Risperdal Risperidon Serdolect Serenase Seroquel Stemetil Truxal Zeldox Zyprexa
91 Det parasympatiske nervesystem
92 Kognitiv terapi Hændelse (?) følelse tolkning Vi bliver ikke deprimerede blot på grund af hændelser i sig selv, men også ud fra de tanker vi gør os om hændelserne. Følelser er ofte et resultat af vore tanker Ændringer i tankerne kan føre til ændringer i følelserne. Lære at blive opmærksom på, når vi tænker unøjagtigt, ukorrekt eller irrationelt, og komme frem til mere hensigtsmæssige, realistiske tanker.
93 F90 Hyperkinetisk forstyrrelse - ADHD ADHD
94 F90 Hyperkinetisk forstyrrelse - ADHD Attention Deficit Hyperactivity Disorder Opmærksomhed Vanskeligheder Hyperaktivitet Forstyrrelse
95 ADHD - diagnostiske kriterier Opmærksomhedsvanskeligheder Hyperaktivitet (indre rastløshed) Impulsivitet Begyndelsesalder før 7 år Optræder i flere forskellige sammenhænge Giver betydelige vanskeligheder socialt og på andre områder Skyldes ikke anden psykiatrisk lidelse
96 DIVA 2
97 DIVA 2 Del 1: Symptomer på opmærksomhedsforstyrrelser Del 2: Symptomer på hyperaktivitet/impulsivitet Del 3: Dysfunktion som følge af symptomerne
98 Handlestrategier i forhold til ADHD Fokus på hensigtsmæssig adfærd (frem for på uhensigtsmæsig adfærd) Vis opmuntring, tillid og anerkendelse Arbejd altid med indbygget succesgaranti Giv passende særregler / flugtveje
99 Hav svarene parat på spørgsmål som: Hvad skal jeg nu? Hvor skal jeg det? Hvem skal jeg være sammen med? Hvor længe? Hvad skal jeg bagefter?
100 Forekomst af ADHD ADHD (I ICD-10 omtalt som hyperkinetisk forstyrrelse) forekommer hos 2-5 % af normale børn og har tidligere været betragtet som en forstyrrelse, man vokser fra. Men det har vist sig, at mange tager forstyrrelsen med sig ind i voksenlivet; 2-4 %. Kønsfordelingen er hos børn 7 ud af 10 er drenge og 3 ud 10 er piger, og 3-4 gange så mange mænd som kvinder.
101 Forløb prognoser - voksne Stærk forhøjet risiko for: Misbrug (alkohol, hash, stoffer) (27-46 %) Antisocial personlighedsforstyrrelse (12-27%) Angsttilstande (optil 50%) Depression Kriminalitet
102 Behandling af ADHD Medicin Psykosocial intervention Strukturering af miljøet (ADHD-pædagogik)
103 F84 - Autisme F84 Autisme
104 Hvad er autisme? En gennemgribende udvikingsforstyrrelse. Funktionsnedsættelser på flere udviklingsområder, med væsentlig påvirkning af personens udvikling. Gennemgribende mht. kommunikation, social interaktion. Repetitivt mønster af aktiviteter og interesser.
105 Fem kernetræk ved autisme Problemer med at forstå andres mening, intentioner og oplevelsen af empati Theory of Mind Problemer med at sætte ord på indre tilstande og udtrykke følelser. Problemer med sanseintegration (sensivitet). Ro og regelmæssighed/regler Faktaorienteret/ingen abstraktion/systemer.
106 Klassisk autisme Sen sproglig udvikling Mannerismer Repetitiv adfærd Ofte (80%) mental retardering og lavere grad af empati.
107 Adfærd Øjenkontakt Taleafvigelser Ekkotale Stereotyp eller idiosynkratisk brug af ord/tale Gensidig social interaktion Stereotyp adfærd og indskrænkede interesser Selvskadende adfærd.
108 Autistiske træk Social sårbare Let stressbare Mangler strategier Behov for systemer og regler Faktaorienteret, manglende abstraktionsevne
109 Autistiske træk Sen og anderledes sprogudvikling. Problemer med at forstå andres mening, intentioner og oplevelsen af empati Theory of Mind Problemer med at sætte ord på indre tilstande og udtrykke følelser.
110 Strategier i forhold til autisme Ro Regelmæssighed Regler og systemer
111 Autisme og neuropsykiatri Primært som en medfødt neurologisk dysfunktion. Høj grad af komorbiditet v. andre psykiske lidelser (emotionel ustabilitet og usikker identitetsfølelse). Særlig angst som gennemgående og vedvarende komorbiditet.
112 Autister og epilepsi Øget forekomst af epilepsi blandt autister og udviklingshæmmede.
113 Tourette
114 Tourette Simpel Tourette er kendetegnet ved motoriske og verbale tics dvs. trækninger i øjne og ansigt, måske spjætten med arme og ben, knækken med fingre, samt uartikulerede, pludselige lyde, såsom brummen, snøften, grynten, hylen osv.
115 Tourette + Tourette+ er den mere komplicerede Tourette, som udover tics har andre ledsagesymptomer. Det kan fx være: ADHD som kan indebære, at barnet er hyperaktivt og har problemer med koncentrationen. OCD, som viser sig ved tvangstanker og tvangshandlinger. Tilbøjelighed til at få depression, angstsymptomer, fobier og panikangst. Autistiske symptomer, herunder Asperger syndrom. Følelsesmæssige problemer, sprogforstyrrelser og indlæringsproblemer
116 Behandling af tourette Ticsundertrykkelse En ny evidensbaseret nonfarmakologisk behandling af ticslidelser Medikamentel behandling Lokalavisen Egedal, 2014
117 Angst og repetetiv adfærd Repetitiv og ritualiseret adfærdhar været tilskrevet atypiske symptomer på angst hos mennesker med autismespektrumforstyrrelser Udviklingshæmmede mennesker uden sprog må i forhold til angst alene vurderes på adfærd
118 OCD (tvangslidelser) Obsessive Compulsive Disorder
119 OCD og udviklingshæmning Mere end 3,5 % af udviklingshæmmede har OCD
120 OCD Tvangstanker tanker som kommer mod egen vilje. opleves som meningsløse umuligt at modstå impulsen. Tvangshandlinger ritualer/stereotyp adfærd som gentages ubehag knyttet til tvangstanken som ligger bag. Udførelse af ritualet mindsker ubehaget katastrofeangst; overbevist om at der kommer til at ske noget frygteligt hvis man ikke udfører bestemte handlinger
121 OCD Vaskeritualer 50 % Tjekking adfærd 40 % Gentagelsesritualer 40 % Ordne / arrangere 30 % Tvangsmæssig tælling 20 % Andre ritualer 25 % voldstanker, selvskadende adfærd, skyld i ulykker, sexualiseret tale, samlemani osv. Atypiske tvangshandlinger tiltager med grad af udviklingshæmming
122 Tvangspræget tvivl I tvivl om man er ren nok, i tvivl om der er ryddet nok op, om papirerne ligger rigtigt osv. Stoler ikke på hvad øjnene ser (f.eks. ikke ser støv), man stoler ikke på sin egen taktile information Det kan også være tvivl om hvad man har gjort i fortiden om man har gjort noget man ikke ved man har gjort. Nagende angst bliver vakt
123 Årsager til OCD Biologisk forstyrrelse. I halvdelen af tilfældene begynder tvangshandlingerne i barndommen. PET og andre brain-imaging-teknikker: visse områder af pandelappen og basalganglierne (nucleus caudatus), fungerer på en afvigende måde hos personer med tvangslidelser
124 Autisme / tvangslidelse Træk af tvangspræget personlighed. Struktur, præcision, forudsigelighed giver glæde, ro og tryghed. Autister med tvangslidelse ritualer som de udfører. De er ikke viljestyrede eller ønskede, men tvang. Graden af ubehag bestemmer om det er OCD eller stereotypier
125 Autisme / OCD 1 eller flere interesser, afvigende mht intensitet og afgrænsning, men ikke i indhold eller fokus. Tvangspræget fastholdelse v. Specifikke formålsløserutiner eller ritualer. Stereotype repetitive motoriske manerer; hånd eller fingerbasken, vriden eller komplekse kropsbevægelser.
126 Autisme / OCD Udsnit af autismediagnosen. Indsnævrede repetitive og stereotype adfærds, interesseog aktivitetsmønstre i mindst 1 af flg. Udtalt optagethed af 1 eller flere stereotype, indsnævrede interesser afvigende mht. indhold eller fokus.
127 OCD eller autisme Øget forekomst af tvangssymptomer ved autisme. Svært at skelne mellem tvang og repetitiv og stereotyp adfærd. Mange diagnostiske ligheder. Normal autistisk adfærd at fremvise stereotyp, rigid og tilsyneladende tvangsmæssig adfærd
128 Demens Demens
129
130 Psykofarmaka PSYKOFARMAKA
131 Psykofarmaka Neuroleptika (psykosemidler) Antidepressiva (depressionsmidler) Tricykliske SSRI Anxiolytika (angstdæmpende midler) Benzodiazepiner og andre Hypnotika (sovemidler) Psykostimulantia (centralstimulerende midler) Andre Lithium Antiepileptika Demensmidler
132 Neuroleptika Abilify Alzen Amisulprid Cisordinol Clopixol Clozapin Clozapine Dipiperon Dogmatil Fluanxol Geodon Invega Leponex Neulactil Nozinan Orap Risperdal Risperidon Serdolect Serenase Seroquel Stemetil Truxal Zeldox Zyprexa
133 Forenklet oversigt Neurologiske Autonome Sedation Vægtøgning Højdosis x xxx xxx xx(x) Mellemdosis xx xx xx xx Lavdosis xxx x x x(x) Atypisk Præparatafhængigt
134 Miljøterapeutisk indsats Gør situationer mindre truende, mere overskuelige og forståelige Dagsplaner, ugeplaner, faste aftaler og opsummeringssamtaler kan bidrage til at strukturere dagene og skabe sammenhæng og helhed i livet. Sænk forventningerne og kravene. Særligt i de dårlige perioder. Giv mere ubetinget omsorg. Øg gradvist kravene til det niveau, som personen normalt kan klare. Vis grænser og etabler trygge rammer forsøg at undgå for meget kritik, minimer besvær og bøvl, men uden at blive eftergivende. Eftergivenhed kan være svær at tackle, når verden er udflydende og kaotisk.
135 Miljøterapeutisk indsats Vær klar i kommunikationen I sygdomsfasen er meget forvirrende og uklart. Vi skal bidrage til at redusere forvirringen. Læg vægt på at kommunikere på en enkel måde, uden mange detaljer, uden at gå i dybden Undgå kritik Undgå overstimulering Personen kan opleve dette som stress, og blive tiltagende psykotisk Tillad tilbagetrækning Giv støtte og opmuntring Når livet mestres dårlig, bør vi gi meget støtte, og tydeliggøre at vi ser de små fremskridt personen oplever. Læg op til aktiviteter og gøremål som giver oplevelse af mestring vær fleksibel, vurder og revurder hvad personen trænger til og kan tåle til en hver tid
136 Miljøterapeutisk indsats Tilgang præget af varme, støtte, anerkendelse og respekt. Undgå konfrontationer, udtryk for irritation, kritik m.m. Tilstræb at begynde og afslutte et budskab med positive bemærkninger, og placere eventuel negativ tilbagemelding midt i budskabet (positivtkorrigering positivt) Præsentation af nødvendig realitetsorientering bør have mindst mulig konfronterende form
137 Tackling af vrangforestillinger og hallucinationer Undgå kritik, latterliggørelse, afvisning Prøv at undgå at sige at personen tager fejl, for det er højst reelt for den det gælder. Læg i stedet vægt på formidle at du er interesseret i personens oplevelser og opfattelser, men ikke oplever det samme Jeg har aldrig set det du beskriver, jeg synes det virker vældig rart Det interesserer mig. Fortæl mere om det Hvad tror du selv
138 Etik
139
Undervisere. Psykiatriens grundbegreber
Psykiatriens grundbegreber Undervisere Overlæge, speciallæge i psykiatri Kurt Sørensen Afdelingslæge Ulla Jacobsen Cand.psych, autoriseret psykolog Anne Mette Sørensen www.oligo.nu Psykiatriens grundbegreber
Læs mereUndervisere. Psykiatri og udviklingshæmning 20. September 2017
Psykiatri og udviklingshæmning 20. September 2017 Undervisere Overlæge, speciallæge i psykiatri Kurt Sørensen Cand.psych, autoriseret psykolog Anne Mette Sørensen www.oligo.nu ICD-10 WHO s klassifikation
Læs mereDagens program.
Dagens program 8.30-9.00: Rundstykker og kaffe 9.00-10.00: Præsentation og introduktion til psykiatrien 10.00-10.15: Pause 10.15-11.15: Psykopatologi de psykiatrisk symptomer 11.15-11.30: Pause 11.30-12.30:
Læs merePsykiatri og udviklingshæmning et kursus for pædagoger
Psykiatri og udviklingshæmning et kursus for pædagoger Undervisere Overlæge, speciallæge i psykiatri Kurt Sørensen Cand.psych, autoriseret psykolog Anne Mette Sørensen www.oligo.nu Skizofreni og paranoide
Læs mereKlinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning
Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Psykopatologi Logos = læren om Pathos = lidelse Psyke = sjæl (Følelser, humør, stemning, tanker, kognition,...) Hvor sidder psyken, det psykiske, psykiske
Læs mereBipolar affektiv lidelse
Bipolar affektiv lidelse Ved Louise Bækby Hansen og Signe Brodersen www.regionmidtjylland.dk Program for i aften Velkomst og præsentation Den bipolare lidelses udtryk og forløb Depression Hypomani Mani
Læs mereAnne Rask. Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011
Anne Rask Speciallæge i Psykiatri Overlæge, Psykiatrien i Holbæk November 2011 AGENDA HISTORIE DIAGNOSE I DAG HVAD ER BIPOLAR SYGDOM ÅRSAGSFORHOLD HVORDAN STILLES DIAGNOSEN BEHANDLING HISTORIE 1850 erne
Læs mereKlinikforberedelse Psykiatri. Færdighedstræning
Klinikforberedelse Psykiatri Færdighedstræning Mål i dag En ide om ICD-10: hvorfor og hvordan Psykisk sygdom / psykiske symptomer stemningslejet (humør) psykose (opfattelse af virkeligheden) Hvordan vi
Læs mereTeksten er skrevet af Kurt Sørensen, overlæge, Center for Oligofrenipsykiatri 2000
Udviklingshæmning Teksten er skrevet af Kurt Sørensen, overlæge, Center for Oligofrenipsykiatri 2000 Psykisk udviklingshæmning Psykisk udviklingshæmning er et hyppigt anvendt synonym for åndssvaghed. Lægelige
Læs mereNår autismen ikke er alene
Når autismen ikke er alene Psyk-Info temaaften d. 30. oktober 2017 Psykolog Sine Kjeldsen og pædagogisk konsulent Anne Pind, Autismefokus Program Autisme og komorbiditet Angst OCD Psykotiske tilstande
Læs mereNår autismen ikke er alene
Når autismen ikke er alene Psyk-Info temaaften d. 20. marts 2018 Psykolog Sine Kjeldsen og pædagogisk konsulent Anne Pind, Autismefokus Program Autisme og komorbiditet Angst OCD Psykotiske tilstande Opmærksomhedsforstyrrelser
Læs mereAffektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ
Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige
Læs mere6/ Brørup. Psykinfo arrangement om skizofreni. v/annette Gosvig overlæge
1 6/11 2017 Brørup Psykinfo arrangement om skizofreni 2 v/annette Gosvig overlæge Myter om skizofreni Flere personligheder Kriminelle, farlige uforudsigelige 3 Skyldes dårlig opdragelse, forkælelse, dovenskab
Læs mereUdarbejdet af Gitte Rohr og AMJ
Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere
Læs mereBipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann
Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %
Læs mereVelkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Formål At give forældre til børn/unge som har en Autismespektrumforstyrrelse (ASF)
Læs mereHvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen
Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med
Læs mereSkizofreni- Et kort oplæg om sygdommen og dens konsekvenser for den enkelte Martina Fisker Psyk- info Maj 2018
Skizofreni- Et kort oplæg om sygdommen og dens konsekvenser for den enkelte Martina Fisker Psyk- info Maj 2018 Skizofreni En hjernesygdom. En multifaktuel sygdom, forstås på den måde at der er flere symptomer
Læs mereNår sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst
Når sindet smerter - modul 2 Diagnostik af depression og angst København, den 21. september 2017 Thomas Borgen Uhre Sundhedsstyrelsen Referenceprogram for unipolar depression hos voksne - 2007 Thomas Borgen
Læs mereAt holde balancen - med bipolar lidelse. Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert Mads Trier-Blom Haslev den 1.
At holde balancen - med bipolar lidelse Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert Mads Trier-Blom Haslev den 1. februar 2018 Et oplæg ved PsykInfo og Psykiater Anne Rask og Erfaringsekspert
Læs mereJohn Teilmann Larsen Specialeansvarlig overlæge, ph.d. Formand for Lægemiddelkomitéen for psykiatri Telepsykiatrisk Center.
Oplæg om medicinering i psykiatrien Kontaktforum for Handicap, Region Syddanmark, 3.3.2016 John Teilmann Larsen Specialeansvarlig overlæge, ph.d. Formand for Lægemiddelkomitéen for psykiatri Telepsykiatrisk
Læs mereHandicapfaggruppens Handicapkonference 2010. Workshop om Børnesamtalen - børn med udviklingsforstyrrelser. torsdag d.11.marts 2010
Handicapfaggruppens Handicapkonference 2010 Workshop om Børnesamtalen - børn med torsdag d.11.marts 2010 Inge Louv Socialrådgiver handicapkonsulent www.ingelouv.dk Kort gennemgang af grundlæggende forstyrrelser
Læs merePersonlighedsforstyrrede patienter i almen praksis
Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser
Læs mereVelkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen
Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt
Læs mereBipolar lidelse. Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov
Bipolar lidelse Krista Straarup Specialpsykolog i psykiatri Ambulatorium for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk Bipolar lidelse Tidlig debut (15-25 års alderen), men
Læs mereInformation om skizofreni Til patienter og pårørende
1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte
Læs mereSkizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden
Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Odense Efterår 2011 Udarbejdet af cand. med. Huong Hoang Epidemiologi Myter og fordomme om skizofreni Hvad er psykose? Symptomer på skizofreni Case
Læs mereAutismespektret. PsykInfo v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov
Autismespektret PsykInfo 24.04.12 v. Maria Kirk Østergaard, psykolog BUC Risskov Program Hvad er autisme? Hvad er symptomerne på autisme? Adfærd Behandling Spørgsmål Dias kan findes på www.psykinfo.dk
Læs mereAngst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.
Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.
Læs mereSOLISTEN - psykose på det store lærred
SOLISTEN - psykose på det store lærred PsykInfo 5. marts 2013 Ledende overlæge, Psykiatrien Øst Region Sjælland Litteratur Skizofreni og andre psykoser Psykiatrifonden 2011 ISBN: 978-87-90420-79-6 Litteratur
Læs merePårørende rende seminar 2013 Aulum
Pårørende rende seminar 2013 Aulum Forståelse af sygdommen skizofreni og lidt om behandlingen Program Historisk perspektiv og forekomst Årsager, forløb b og prognose Hvordan stilles diagnosen, symptomer
Læs mereÆldre og depression. Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital
Ældre og depression Nils Gulmann Gerontopsykiatrisk afd Århus Universitetshospital Den geriatriske depression Prævalens hos 65+-årige 3 % Ved plejehjemsindflytning 20 % Underdiagnosticering 10 % i relevant
Læs mereDEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014
DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 23-4 2014 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både ramte
Læs mereDEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015
DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både
Læs mereSkizofreni Skizofreni 1 April 2017 Underviser: Majbrith Schioldan Kusk
Skizofreni Skizofreni April 2017 1 Myter om skizofreni Flere personligheder Kriminelle, farlige, forudsigelige Skyldes dårlig opdragelse, forkælelse, dovenskab Skyldes dårlige forældre Kan ikke helbredes
Læs mereHvad skal der til, for at denne patient. har det væsentligt bedre inden for de. næste 3 uger?
Hvad skal der til, for at denne patient har det væsentligt bedre inden for de næste 3 uger? Case 51 årig mand, der er selvstændig. Han er tidligere psykisk rask. Patienten har haft økonomiske problemer
Læs mereEpilepsi, angst og depression
Epilepsi, angst og depression Præsenteret af overlæge Jens Lund Ahrenkiel Dansk Epilepsiforening 8. juni 2018 BELASTNINGSBRØKEN Belastninger Ressourcer =1 UBALANCE MELLEM RESSOURCER OG KRAV SKABER PSYKISKE
Læs mereVejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser
VEJ nr 9194 af 11/04/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 10. april 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: SUM, Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-98/1 Senere ændringer til forskriften
Læs mereBipolar lidelse. Rasmus W. Licht Professor, ledende overlæge, ph.d. Forskningsenheden Ålborg Universitetshospital
Bipolar lidelse Rasmus W. Licht Professor, ledende overlæge, ph.d. Forskningsenheden Ålborg Universitetshospital Oversigt Historisk udvikling Symptomer, diagnose, forløb og forekomst Årsagsforhold og konsekvenser
Læs mereVELKOMMEN. Kontakt med sindslidende borgere i hjemmeplejen. Dag 3.
VELKOMMEN Kontakt med sindslidende borgere i hjemmeplejen Dag 3. Program Dag 3. Velkommen. Maslows behovspyramide. Øvelse : arbejde med psykoser og Maslows behovspyramide Skizofreni Depression Opsamling
Læs mereADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen
ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en
Læs mereInformation om MEDICIN MOD DEPRESSION
Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til
Læs mereVidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien
Vidste du, at Fakta om psykiatrien I denne pjece kan du finde fakta om psykiatrien Sygdomsgrupper i psykiatrien Vidste du, at følgende sygdomsgrupper behandles i børne- og ungdomspsykiatrien? 3% 4% 20%
Læs merePsykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018
Psykolog Gunnthora Steingrimsdottir og psykolog Kristian Kastorp Angstteam, Lokalpsykiatri Vejle 25. oktober 2018 Om PTSD Symptomer Hvordan diagnosen stilles (gennemgang af diagnose kriterier) Forekomst
Læs mereSYMPTOM. Tanke-påvirkning, tanke-fradrag, tanke-hørelighed, tanke-udspredning
1 SYMPTOM Tanke-påvirkning, tanke-fradrag, tanke-hørelighed, tanke-udspredning B 1 DIAGNOSE Skizofreni/psykose 2 SYMPTOM Kommenterende eller diskuterende stemmer B 2 DIAGNOSE Skizofreni/psykose 3 SYMPTOM
Læs mereBørn- og unge med autismespektrumforstyrrelse. Anne Heurlin, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri
Børn- og unge med autismespektrumforstyrrelse Anne Heurlin, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri 3.2.1 Almen praksis Den alment praktiserende læge har en central rolle med hensyn til opsporing af psykisk
Læs mereVELKOMMEN. Kontakt med sindslidende borgere i hjemmeplejen. Dag 3.
VELKOMMEN Kontakt med sindslidende borgere i hjemmeplejen Dag 3. Program Dag 3. Velkommen. Maslows behovspyramide. Øvelse : arbejde med psykoser og Maslows behovspyramide Skizofreni Depression Opsamling
Læs mereWWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014
WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 Hvad er mentalt helbred? Det engelske begreb mental health kan på dansk oversættes til mental sundhed og mentalt helbred.
Læs mereAf Cand. med. Huong Hoang
Psykopatologi og den psykiatriske journal Fysioterapeutuddannelsen Efterår 2011 Af Cand. med. Huong Hoang Plan o Vigtige psykopatologiske begreber o Den psykiatriske anamnese o Den psykiatriske objektive
Læs mereVejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser
Vejledning om medikamentel behandling af børn og unge med psykiske lidelser 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise ved medikamentel behandling
Læs mereTilbagevisning Skal visiteres ind til udredning OFTE AKUTTE HENVISNINGER ELLER TIL INDLÆGGELSE
CGI Psykose Depression Depression i remission Ønske om udtrapning af medicinsk behandling 2 måske mental syg Let/moderat depression, hvor der ikke er afprøvet behandling med psykologforløb. med anbefaling
Læs mereGS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker
Læs mereUNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog
UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb
Læs mereSkizofreni. PsykInfo 12. marts Uddannelseslæge i psykiatrien, Katrine Johnsen
Skizofreni PsykInfo 12. marts 2019 Uddannelseslæge i psykiatrien, Katrine Johnsen Program de næste 45 min.. Skizofreni: Historisk perspektiv Forekomst Årsager Symptomer Behandling Faser og forløb Katrine
Læs mereCVI BUC Region Hovedstaden
Psykose 2 måske mental syg 3 syg i mild grad 4 syg moderat grad Psykotiske symptomer/eller ikke kendt fra tidligere Symptom mestring: Hensigtsmæssig/med støtte fra andre Omlægning af medicinsk behandling
Læs mereMor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning
Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Af Katrine Røhder, Kirstine Agnete Davidsen, Christopher Høier Trier, Maja Nyström- Hansen, og Susanne Harder. Abstract Denne artikel
Læs mereHvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Hvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Kursusforløbet Modul 1: Hvad er ADHD? - baggrund og forståelse Modul 2: Hvordan med ADHD? -pædagogik Modul 3: Leve med ADHD - søvn,
Læs mereHvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Hvad er ADHD/ADD? Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Kursusforløbet Modul 1: Hvad er ADHD? - baggrund og forståelse Modul 2: Hvordan med ADHD? -pædagogik Modul 3: Leve med ADHD - søvn,
Læs mereAngst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center
Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år
Læs mereFORÆLDREKURSUS ADHD/ADD. Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
FORÆLDREKURSUS ADHD/ADD Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Dagens program 9-10.15 10.15-10.30 10.30-11.45 11.45-12.30 12.30-14 14-14.15 14.15-15.30 Modul 1:Hvad er ADHD Pause Modul
Læs merePsykoser forskelle og ligheder. Overlæge Ulrik Haahr Kompetencecenter for debuterende psykose
Psykoser forskelle og ligheder Overlæge Ulrik Haahr Kompetencecenter for debuterende psykose Oversigt Hvad er en psykose? Hvordan opstår den? En oversigt over de vigtigste psykoseformer Hvad er en psykose?
Læs merePsykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser
Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM
Læs mereDet er sjovt at drikke Så hvad er problemet?
Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk afhængighed Rusmidler øger afgiften af DOPAMIN Neuroleptica bloker afgiften af DOPAMIN 40 til 60 % 30 til 50 % 50 til 70 % 50
Læs mereUNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog
UNGE OG DEPRESSION Psyk info 8.3.2012 Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs mereAUTISMESPEKTRUM FORSTYRRELSER SUPPLEMENT
Nr. 6 AUTISMESPEKTRUM FORYRRELSER SUPPLEMENT Undersøgtes cpr.nr. og initialer Dato for interview Interviewer ID-kode: INDHOLDSFORTEGNELSE GENNMGRIBENDE UDVIKLINGSFORYRRELSE... 3 2 GENNMGRIBENDE UDVIKLINGSFORYRRELSE
Læs mere17-08-2014. Fordele - ulemper. Psykofarmaka. Gruppe N Psykofarmaka. Marts 2014 Vibeke Rønnebech. Midler mod psykoser (antipsykotika)
Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Gruppe N Psykofarmaka Marts
Læs mereKolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv
Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens
Læs mereMisbrug eller dobbeltdiagnose?
Misbrug eller dobbeltdiagnose? Introduktion til differential diagnostiske problemer ved dobbelt diagnose Robert Elbrønd Hierarkisk diagnostik Hierarki F0x Organiske hjernelidelser Primære eller sekundær
Læs mereAUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER
AUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? SIMON KRATHOLM ANKJÆRGAARD JOURNALIST, FORFATTER OG PÅRØRENDE HVEM ER JEG
Læs mereVejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler
Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser
Læs mereAUTISME & ADHD. Uddannelsesforbundet. Oktober Modul 1
AUTISME & ADHD Uddannelsesforbundet Oktober 2017 Modul 1 2017 1 WHO - Samfundskompetencer Selvbevidsthed Evne til kritisk refleksion Evne til at tage beslutninger Samarbejdsevne Evne til at håndtere følelser
Læs mereHvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede
Hvordan opdager vi ADHD? Klinisk billede Småbørn: Udtalt hyperaktivitet Krav om umiddelbar behovstilfredstillelse Impulsivitet Udbrud Vanskeligt at lytte Ikke vedvarende leg Med stigende alder: Hyperaktivitet
Læs mereUndervisning Speciallæger almen medicin 2016
Undervisning Speciallæger almen medicin 2016 Leder, overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Angst og Personlighedsforstyrrelser, Afdeling Q Århus Universitetshospital,
Læs meredeltagelsesbegrænsning
Mar 18 2011 12:32:44 - Helle Wittrup-Jensen 47 artikler. funktionsevnenedsættelse nedsat funktionsevne nedsættelse i funktionsevne, der vedrører kroppens funktion, kroppens anatomi, aktivitet eller deltagelse
Læs mereFORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt
FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad
Læs mereDiagnoser, symptomer mv.
Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F
Læs mereStress & Depression. Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013. PsykInfo Midt
Stress & Depression Bedre Psykiatri - Hedensted Tirsdag d. 10. september 2013 Stress Når man bliver ramt af arbejdsrelateret stress og bliver sygemeldt, er det som regel ikke udelukkende arbejdet eller
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Psykiatri. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Psykiatri Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 3. marts 2011 Eksamensnummer: 243 3. marts 2011 Side 1 af 9 Jeg refererer gennem hele min opgavebesvarelse til Simonsen,
Læs mereHash I psykiatrisk perspektiv
18. november 2015 Hash i psykiatrisk perspektiv Danny Reving, overlæge, KABS Stjernevang 18. November 2015 danny.reving@glostrup.dk Hash I psykiatrisk perspektiv 1 Baggrund Uddannet læge 2006 Region Hovedstadens
Læs mereTine Houmann 1 ADHD OG KOMORBIDITET. Tine Houmann Overlæge, studielektor Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden, Københavns Universitet
Tine Houmann 1 ADHD OG KOMORBIDITET Tine Houmann Overlæge, studielektor Børne- og ungdomspsykiatrisk Center Hovedstaden, Københavns Universitet Tine Houmann 2 Komorbiditet ved ADHD Over 50%: Adfærdsforstyrrelser,
Læs mereBilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling
Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 BILAG A Bilag A til Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Det fremgår af Bekendtgørelse nr. 413 af 4. maj 2016 om tilskud til psykologbehandling
Læs mereMEDICINFORBRUG - INDBLIK Færre børn får antidepressiv medicin i 2016
1 MEDICINFORBRUG - INDBLIK 2017 Færre børn får antidepressiv medicin i 2016 Færre børn får antidepressiv medicin i 2016 Sundhedsdatastyrelsen sætter fokus på den nyeste udvikling i forbrug af antidepressive
Læs mereMarts Mona Henningsen Hanne Kousgaard. 2. marts Bipolar lidelse
Marts 2017 Mona Henningsen Hanne Kousgaard 2. marts 2017 Bipolar lidelse 1 Hvad er en bipolar lidelse? Psykisk lidelse, kendetegnet ved unaturlig forandring af stemningslejet samt ændringer af tænkning,
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine
Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine 19. april 2016 Ved Gitte Dehlholm Overlæge, Ph.d, Specialist
Læs mereFaglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson
Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.
Læs mereAngst, tristhed og livskvalitet
Angst, tristhed og livskvalitet Hos børn og unge med handicap, hjerneskade og multible psykiatriske diagnoser Børne-og ungdomspsykiater Anne Overgaard Pedersen Program Min baggrund Børn med multible psykiatriske
Læs mereNOTATARK. Statistisk materiale til brug for høring.
NOTATARK Statistisk materiale til brug for høring. J.nr.: Ref.: Henrik Sprøgel Dato: 17. december 2008 e-mail: Nærværende statistiske materiale er udarbejdet på grundlag af data fra Region Nordjylland
Læs merePersonlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18.
Personlighedsforstyrrelser og deres behandling Horsens 18. marts 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De Psykiatriske Specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser
Læs mereDen normale hjernes funktionhvad skal der til. Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient:
Hjernens funktion hos den misbrugende retspsykiatriske patient Den normale hjernes funktionhvad skal der til Karakteristika for den typiske retspsykiatriske patient: 1. Retslig foranstaltning 2. Skizofreni
Læs mere14-Jan-09. Anvendelse af AP I Praksis. Anvendelse af AP I Praksis. Antipsykotika Indikationer. Spørgsmål om Antipsykotika
Behandling med Antipsykotika Psykotiske Tilstande og Adfærdsforstyrrelser hos Demente Rationel Brug af Psykofarmaka Januar 2009 Centerchef, dr. med. Psykiatrisk Center Glostrup Københavns Universitets
Læs mereDobbeltdiagnoser. Henrik Rindom Overlæge i Stofrådgivningen Type2dialog Transport og Byggestyrelsen Afrusning af smertepatienter
Dobbeltdiagnoser Henrik Rindom Overlæge i Stofrådgivningen Type2dialog Transport og Byggestyrelsen Afrusning af smertepatienter Det er sjovt at drikke Så hvad er problemet? - Fysisk afhængighed - Psykisk
Læs mereDiffus hjerneskade og komorbide psykiatriske forstyrrelser i voksenalderen
Diffus hjerneskade og komorbide psykiatriske forstyrrelser i voksenalderen Omkring hvert tredje menneske med mental retardering har en psykiatrisk lidelse. Mennesker med mental retardering rammes især
Læs mereVejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser
VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften
Læs mereBidrag til besvarelse af SUU alm. del, spg 588
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 588 Offentligt 19. april 2017 J. nr. 17/03115 Sundhedsanalyser, Lægemiddelstatistik og Sundhedsdataprogrammet GHJA Bidrag til besvarelse
Læs mereVejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler
(Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Journalnummer: 5-1010-223/1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om behandling af voksne med
Læs mereDobbeltdiagnoser. Henrik Rindom Overlæge i Stofrådgivningen. Transport og Byggestyrelsen Afrusning af smertepatienter
Dobbeltdiagnoser Henrik Rindom Overlæge i Stofrådgivningen Transport og Byggestyrelsen Afrusning af smertepatienter Rekreativt forbrug kontra afhængighed Rekreativt forbrug af illegale og legale rusmidler
Læs mereBipolar Affektiv Sindslidelse, Borderline og ADHD. Robert Elbrønd
Bipolar Affektiv Sindslidelse, Borderline og ADHD Robert Elbrønd Bipolar Affektiv Sindslidelse, Borderline og ADHD Bipolar affektiv sindslidelse (BAS) forveksles nemt med emotionelt ustabil personlighed
Læs mereTILBAGE I JOB. Jesper Karle Speciallæge, dr. med.
TILBAGE I JOB -Hurtigt og forsvarligt Jesper Karle Speciallæge, dr. med. Temaer Stress eller sygdom? Forskellige sygdomsbilleder Reduktion af sygefravær og undgåelse af udstødning fra arbejdsmarkedet
Læs mereAMU-uddannelser. Augustseminar 2017 Tema om ADHD v. Louise Hübertz Poulsen Pæd.psyk. Konsulent i ADHD-foreningen
AMU-uddannelser Augustseminar 2017 Tema om ADHD v. Louise Hübertz Poulsen Pæd.psyk. Konsulent i ADHD-foreningen Program 13.30-13.45 Lidt om ADHD-foreningen og dagen i dag 13.45-14.30 Om børn med ADHD Bag
Læs mere